AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

FLSmidth & Co.

M&A Activity Aug 10, 2007

3364_iss_2007-08-10_81e948dd-fef9-47eb-941e-036e4caa0bab.pdf

M&A Activity

Open in Viewer

Opens in native device viewer

FLSmidth & Co. A/S

Koncernkommunikationsafdelingen

Vigerslev Allé 77 · DK-2500 Valby · Copenhagen · Denmark Tel +45 36 18 10 00 · Fax +45 36 44 18 30 · [email protected] www.flsmidth.com · CVR-No. 58180912

Meddelelse nr. Our ref. Date Page 19 - 2007 JeBL 10. august 2007 1/2

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 19-2007:

FLSmidths køb af GL&V Process er nu afsluttet

Som meddelt i april måned indgik FLSmidth en betinget aftale med bestyrelsen for den børsnoterede canadiske virksomhed Groupe Laperrière & Verreault Inc. (GL&V) om at overtage virksomhedens Procesdivision (GL&V Process), bestående af virksomhederne Dorr-Oliver Eimco og Krebs Engineers. Aftalen var bl.a. betinget af godkendelse fra mindst 75 procent af GL&Vs aktionærer i hver aktieklasse samt af de nødvendige myndighedsgodkendelser (Jf. Meddelelse til Københavns Fondsbørs nr. 09-2007).

Det er med stor tilfredshed for både FLSmidths ledelse og GL&Vs bestyrelse, at vi kan konstatere, at forudsætningen om tilslutning fra mere end 75 procent af aktionærerne er indfriet. Således har 99,92 procent af selskabets A-aktionærer og 100 procent af selskabets B-aktionærer på en ekstraordinær generalforsamling d. 27. juli 2007 accepteret købstilbudet.

Efterfølgende har samtlige relevante canadiske myndigheder samt konkurrencemyndighederne i de væsentligste lande, herunder USA og Tyskland godkendt transaktionen. Der udestår blot godkendelse fra et enkelt lands konkurrencemyndighed. Dette har ikke givet anledning til at udsætte handlen.

Der er således den 10. august 2007 indgået endelig bindende aftale om overtagelse af aktierne i GL&V.

Den samlede købspris for hele GL&V Process udgør CAD 983 mio. (= DKK 5,0 mia.) på nettogældsfri basis.

Købet af Dorr-Oliver Eimco og Krebs Engineers (GL&V Process) opfylder på alle måder FLSmidth koncernens strategiske målsætning om at styrke mineralområdet, og bringe det på niveau med koncernens aktiviteter inden for cementindustrien. Således vil disse virksomheder tilsammen kunne tilbyde markedet komplette løsninger i processen fra brydning af mineraler til det færdige produkt.

Meddelelse nr. Our ref. Date Page 19 - 2007 JeBL 10. august 2007 2/2

Akkvisitionen tilfører FLSmidth godt 1000 nye medarbejdere og repræsentation i flere nye lande. FLSmidth vil herefter have knap 9.000 medarbejdere og være repræsenteret i 40 lande.

FLSmidth Minerals kompetencer har hidtil primært været inden for knusning, formaling, materialetransport og pyro-teknologi, mens Dorr-Oliver Eimco og Krebs Engineers har deres primære kompetencer inden for de efterfølgende separeringsprocesser.

FLSmidth Minerals, Dorr-Oliver Eimco og Krebs Engineers komplementerer således hinanden, og den fælles fremtidige virksomhed vil blive global markedsleder inden for knusere, møller, hydrocykloner, flotation, sedimentering, materialetransport og kalcinering til mineralindustrien.

I løbet af 2-3 år forventes de årlige synergier at udgøre 200 mio. kr. på EBITniveau. Synergierne fordeler sig med 1 mia. kr. salgssynergier med dertil hørende EBIT-påvirkning på 180 mio. kr., samt 20 mio. kr. omkostningssynergier.

Akkvisitionens forventede resultatpåvirkninger for 2007 vil indgå i FLSmidth & Co.'s delårsrapport 1. januar – 30. juni 2007, der offentliggøres d. 22. august 2007. GL&V Process vil blive konsolideret pr. 10. august 2007.


Henvendelse om denne meddelelse bedes rettet til adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen på tlf. 36 18 18 00.

Med venlig hilsen

Torben Seemann Hansen Koncernkommunikationsafd.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.