AGM Information • Apr 29, 2011
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Meddelelse nr. Vor ref. Dato Side 09 - 2011 Msand 29. april 2011 1/1
Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C
Selskabsmeddelelse nr. 09-2011:
Fredag den 29. april 2011, kl. 16:00 afholdt FLSmidth & Co. A/S ordinær generalforsamling i Radisson SAS Falconer Hotel & Conference Center, Frederiksberg, med følgende dagsorden:
Ad 1-3: Dagsordenens pkt. 1-3 blev behandlet under ét. Generalforsamlingen tog beretningen til efterretning, godkendte årsrapporten og meddelte decharge for direktionen og bestyrelsen. Bestyrelsens forslag om et udbytte på DKK 9 per aktie blev vedtaget.
Ad 4: I henhold til vedtægternes § 11 er de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen på valg hvert år. Følgende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer - Jens S. Stephensen, Torkil Bentzen, Jesper Ovesen, Martin Ivert og Vagn Sørensen blev genvalgt. Generalforsamlingen valgte yderligere Sten Jakobsson som nyt bestyrelsesmedlem. I henhold til selskabets forretningsorden om, at et medlem af bestyrelsen skal afgå på den første ordinære generalforsamling, der afholdes efter at den pågældende er fyldt 70 år, stillede Jørgen Worning ikke op til genvalg.
Ad 5: Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.
Meddelelse nr. Vor ref. Dato Side 09-2011 Msand 29. april 2011 2/2
Ad 6.1: Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om bemyndigelse til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling, at lade selskabet erhverve egne aktier til en pålydende værdi af i alt 10% af selskabskapitalen, jf. selskabslovens kapitel 12. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen A/S noterede officielle kurs med mere end 10%.
Generalforsamlingens dirigent, advokat Klaus Søgaard, afsluttede generalforsamlingen kl. 17:11. 460 Aktionærer - repræsenterende 22,17 pct. af stemmerne - deltog i generalforsamlingen
På det efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Vagn Sørensen som formand og Jens S. Stephensen som næstformand.
Med venlig hilsen
Corporate Communications & Investor Relations
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.