AI assistant
FirstFarms — Interim / Quarterly Report 2019
Nov 26, 2019
3433_rns_2019-11-26_7272fc0c-9e15-44cf-8511-c929d2ff274f.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
FirstFarms
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019
- november 2019
Delårsrapport for 1. januar – 30. september 2019 for FirstFarms A/S
Resumé
Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt det ureviderede delårsregnskab for perioden 1. januar - 30. september 2019.
FirstFarms øger omsætning og resultat væsentligt med baggrund i vækst i svineproduktionen
FirstFarms har i regnskabsperioden realiseret en omsætning på 204,0 mio. kr., mod 168,4 mio. kr. i samme periode i 2018, et EBITDA på 70,0 mio. kr. og et EBIT på 32,5 mio. kr. EBITDA og EBIT er forbedret med henholdsvis 27,2 mio. kr. og 11,4 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år.
- Prisen på smågrise og slagtesvin har været under budget i Q1, 2019, men væsentligt over i Q2 og Q3, 2019. Dette har sammen med forøget produktionseffektivitet bidraget til et tilfredsstillende resultat for de første 9 måneder af 2019. Der forventes fortsat tilfredsstillende svinepriser i resten af 2019.
- Høstudbytterne har været marginalt under budgettet som følge af et meget tørt år; særligt i Rumænien.
- Mælkeprisen har været lavere end budgetteret. Der forventes en mælkepris på det nuværende niveau for resten af året. Mælkeproduktionen har været på niveau med det budgetterede.
- Overtagelsen af selskabet Hospoda Invest A/S, i henhold til selskabsmeddelelse nr. 10/2019, indgår i tallene for perioden 17. juli 2019 og frem. Selskabet ejer og driver 1.500 hektar og har 2.300 søer med produktion af smågrise og slagtesvin.
- FirstFarms fastholder de opjusterede forventninger, som udmeldt i selskabsmeddelelse nr. 13 af 20. oktober 2019, til et EBITDA på 90-95 mio. kr. og et EBIT på 43-48 mio. kr. Der er i 2018 realiseret et EBITDA på 57 mio. kr. og et EBIT på 26 mio. kr.
Anders H. Nørgaard fra FirstFarms A/S udtaler: "Det går godt i FirstFarms. Vores køb af virksomheder de seneste år har skabt den forventede vækst. Vi ser nu effekten af vores ambitiøse og bæredygtige vækststrategi, og vi forventer et robust resultat for 2019".
Med venlig hilsen
FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.
Om FirstFarms:
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab, der opkøber og driver landbrug i Østeuropa. Vi udvikler de enkelte landbrug til moderne, bæredygtige virksomheder, der leverer mælk, kød og korn af bedste kvalitet til forbrugernes middagsborde.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 1 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Hoved- og nøgletal
| 1.000 kr. | Koncern Q1-Q3 2019 | Koncern Q1-Q3 2018 | Koncern Q3 2019 | Koncern Q3 2018 | Koncern 2018 |
|---|---|---|---|---|---|
| Hovedtal | |||||
| Omsætning | 204.013 | 168.431 | 95.533 | 82.114 | 248.876 |
| Bruttoresultat | 48.221 | 28.036 | 16.282 | 11.459 | 36.664 |
| Resultat før afskrivninger (EBITDA) | 70.030 | 42.786 | 22.830 | 16.850 | 57.499 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 32.458 | 21.025 | 9.536 | 7.962 | 25.863 |
| Resultat af finansielle poster | -12.297 | -10.061 | -5.200 | -3.632 | -14.344 |
| Resultat før skat | 20.161 | 10.964 | 4.336 | 4.330 | 11.519 |
| Periodens resultat | 15.779 | 9.868 | 3.020 | 3.213 | 8.131 |
| Langfristede aktiver | 826.645 | 595.818 | 826.645 | 595.818 | 596.488 |
| Kortfristede aktiver | 266.647 | 214.113 | 266.647 | 214.113 | 178.044 |
| Aktiver i alt | 1.093.292 | 809.931 | 1.093.292 | 809.931 | 774.532 |
| Aktiekapital | 61.594 | 61.594 | 61.594 | 61.594 | 61.594 |
| Egenkapital | 379.102 | 369.875 | 379.102 | 369.875 | 370.118 |
| Langfristede forpligtelser | 460.185 | 272.096 | 460.185 | 272.096 | 289.870 |
| Kortfristede forpligtelser | 254.005 | 167.960 | 254.005 | 167.960 | 114.544 |
| Pengestrøm fra primær drift | 20.285 | 6.732 | 11.404 | 4.923 | 24.307 |
| Pengestrøm fra driften | 7.238 | -1.510 | 8.950 | 2.095 | 9.269 |
| Pengestrøm fra investering, netto | -38.870 | -27.771 | -12.044 | -12.353 | -40.158 |
| Heraf til investering i materielle aktiver | -50.667 | -29.807 | -25.339 | -12.351 | -42.458 |
| Pengestrøm fra finansiering | 30.392 | 28.031 | 26.703 | 3.812 | 28.360 |
| Pengestrøm i alt | -1.240 | 2.216 | 20.288 | -2.980 | -2.529 |
| Nøgletal | |||||
| Bruttomargin | 23,6 | 16,6 | 17,0 | 14,0 | 14,7 |
| EBITDA-margin | 34,3 | 25,4 | 23,9 | 20,5 | 16,6 |
| Overskudsgrad | 15,9 | 12,5 | 10,0 | 9,7 | 10,4 |
| Soliditetsgrad | 35 | 46 | 35 | 46 | 48 |
| Resultat pr. aktie, kr. | 2,56 | 0,43 | 0,49 | -0,21 | 1,32 |
| Udvandet resultat pr. aktie, kr. | 2,39 | 0,43 | 0,49 | -0,21 | 1,32 |
| Egenkapitalforrentning | 4,2 | 3,8 | 3,2 | 3,7 | 2,4 |
| Gennemsnitligt antal ansatte | 299 | 273 | 310 | 275 | 279 |
EBITDA = EBIT tillagt periodens afskrivninger.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 2 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Ledelsens beretning for perioden 1. januar – 30. september 2019
FirstFarms har i regnskabsperioden realiseret en omsætning på 204,0 mio. kr., mod 168,4 mio. kr. i samme periode i 2018, et EBITDA på 70,0 mio. kr. og et EBIT på 32,5 mio. kr. EBITDA og EBIT er forbedret med henholdsvis 27,2 mio. kr. og 11,4 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år.
Egenkapitalen er i de første 9 måneder øget med 9,0 mio. kr., som følge af et resultat på 15,8 mio. kr., en kursregulering på -3,5 mio. kr. samt betaling af udbytte på 3,3 mio. kr.
Prisen på smågrise og slagtesvin har været under budget i Q1, 2019, men væsentligt over i Q2 og Q3, 2019. Dette har sammen med forøget produktionseffektivitet bidraget til et tilfredsstillende resultat for de første 9 måneder af 2019. Der forventes fortsat tilfredsstillende svinepriser i resten af 2019.
Høstudbytterne har været marginalt under budgettet som følge af et meget tørt år; særligt i Rumænien.
Mælkeprisen har været lavere end budgetteret. Der forventes en mælkepris på det nuværende niveau for resten af året. Mælkeproduktionen har været på niveau med det budgetterede.
Overtagelsen af selskabet Hospoda Invest A/S, i henhold til selskabsmeddelelse nr. 10/2019, indgår i tallene for perioden 17. juli 2019 og frem. Selskabet ejer og driver 1.500 hektar og har 2.300 søer med produktion af smågrise og slagtesvin.
Risikovurdering
FirstFarms har i årsrapporten for 2018 beskrevet de væsentligste risici for selskabet, og det er ledelsens opfattelse, at denne beskrivelse fortsat er dækkende. Årsrapporten og risikovurderingen kan findes på selskabets hjemmeside www.firstfarms.dk.
Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsregnskaber" som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
Anvendt regnskabspraksis er bortset fra nedenstående uændret i forhold til koncernregnskabet og årsregnskabet for 2018, hvortil der henvises.
FirstFarms A/S har implementeret de standarder og fortolkningsbidrag, der træder i kraft for 2019. IFRS 16 har haft en væsentlig betydning for delårsregnskabet for 2019. Det nye regelsæt betyder, at der skal indregnes værdier af lejeaftaler og operationel leasing.
Et leasingaktiv og en leasingforpligtelse indregnes i balancen, når koncernen i henhold til en indgået leasingkontrakt, vedrørende et specifikt identificerbart aktiv, får stillet leasingaktivet til rådighed i en leasingperiode, og når koncernen opnår ret til stort set alle de økonomiske fordele fra brugen af det identificerede aktiv og retten til at bestemme over brugen af det identificerede aktiv.
Leasingaktivet måles ved første indregning til kostpris, hvilket svarer til værdien af leasingforpligtelsen.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 3 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Efterfølgende måles aktivet til kostpris fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Leasingaktivet afskrives over den korteste af leasingperioden og leasingaktivets brugstid. Afskrivningerne indregnes lineært i resultatopgørelsen.
Leasingforpligtelsen måles ved første indregning til nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser tilbagediskonteret med en alternativ lånerente. Følgende leasingbetalinger indregnes som en del af leasingforpligtelsen:
- Faste betalinger
- Betalinger omfattet af en forlængelsesoption, som koncernen med høj sandsynlighed forventer at udnytte.
Leasingforpligtelsen måles til amortiseret kostpris under den effektive rentes metode. Leasingforpligtelsen genberegnes, hvis koncernen ændrer sin vurdering af, om en forlængelses- eller opsigelsesoption med rimelig sandsynlighed forventes udnyttet.
Koncernen præsenterer leasingaktivet under de respektive typer af aktiver og leasingforpligtelsen under gæld til kreditinstitutter.
Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og vurderinger
Leasingperioden
Leasingperioden indeholder leasingkontraktens uopsigelige periode, perioder omfattet af en forlængelsesoption, som koncernen med rimelig sandsynlighed forventer at udnytte, og periode omfattet af en uopsigelsesoption, som koncernen med rimelig sandsynlighed forventer ikke at udnytte.
En stor del af koncernens jordkontrakter i Slovakiet kan opsiges af både FirstFarms og udlejer en gang om året. Det er selskabets vurdering, at der grundet de særlige forhold, der gør sig gældende fra udlejers perspektiv, er væsentlige økonomiske barrierer for at opsige aftalerne. Baseret på selskabets erfaring med, at en væsentlig del af lejekontrakterne forlænges, har ledelsen vurderet, at en lejeperiode på 5 år for disse lejekontrakter er mere sandsynlig.
FirstFarms har valgt den simple indregningsmodel.
Konsekvensen for aktiver og passiver samt resultatopgørelsen er vist i nedenstående tabel:
| 1.000 kr. | 01.01.2019 | 30.09.2019 |
|---|---|---|
| Jord | 27.536 | 21.963 |
| Maskiner | 6.896 | 3.585 |
| Kortfristet gæld til kreditinstitutter | 11.341 | 11.098 |
| Langfristet gæld til kreditinstitutter | 23.091 | 14.829 |
| EBITDA (afskrivninger forøget) | 8.886 | |
| EBIT | 609 | |
| Resultat før skat | -378 |
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 4 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
1.000 kr.
Operationelle leasingforpligtelser 31. december 2018 30.198
Tilbagediskonteret værdi inkl. forudsat forlængelse af kontrakter 4.235
Finansielle leasingforpligtelser 31. december 2018 28.437
Leasingforpligtelser 1. januar 2019 62.870
Kortfristede gældsforpligtelser 20.482
Langfristede gældsforpligtelser 42.388
Koncernregnskabet og årsregnskabet for 2018 indeholder, bortset fra ovenstående, den fulde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 5 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Forventninger til 2019
FirstFarms fastholder de opjusterede forventninger, som udmeldt i selskabsmeddelelse nr. 13 af 20. oktober 2019, til et EBITDA på 90-95 mio. kr. og et EBIT på 43-48 mio. kr. Der er i 2018 realiseret et EBITDA på 57 mio. kr. og et EBIT på 26 mio. kr.
Finanskalender for 2020
- marts 2020 Årsregnskab 2019
- april 2020 Generalforsamling
- maj 2020 Delårsrapport 1. januar – 31. marts 2020
- august 2020 Delårsrapport 1. januar – 30. juni 2020
- november 2020 Delårsrapport 1. januar – 30. september 2020
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 6 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 30. september 2019.
Delårsregnskabet, der ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, aflægges i overensstemmelse med IAS 34 - "Præsentation af delårsrapporter", som godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder.
Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2019 samt af resultat af koncernens aktiviteter og pengestrøm for perioden 1. januar - 30. september 2019.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse af udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, resultat og finansielle stilling som helhed.
Billund, d. 26. november 2019
Direktion
Anders H. Nørgaard
Adm. direktør
Bestyrelse
Henrik Hougaard
Formand
Asbjørn Børsting
Næstformand
Jens Bolding Jensen
Bent Juul Jensen
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 7 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Resultatopgørelse
| Koncern | Koncern | Koncern | Koncern | Koncern | |
|---|---|---|---|---|---|
| 1.000 kr. | Q1-Q3 2019 | Q1-Q3 2018*) | Q3-2019 | Q3 2018*) | 2018*) |
| Omsætning | 204.013 | 168.431 | 95.533 | 82.114 | 248.876 |
| Værdiregulering af biologiske aktiver | 17.998 | 33.507 | 2.920 | 7.399 | 9.676 |
| Produktionsomkostninger | -212.281 | -208.173 | -98.326 | -90.450 | -271.345 |
| Offentlige tilskud | 38.491 | 34.271 | 16.155 | 12.396 | 49.457 |
| Bruttoresultat | 48.221 | 28.036 | 16.282 | 11.459 | 36.664 |
| Andre driftsindtægter | 2.095 | 5.596 | 31 | 272 | 6.502 |
| Administrationsomkostninger | -17.836 | -12.607 | -6.755 | -3.769 | -16.817 |
| Andre driftsomkostninger | -22 | 0 | -22 | 0 | -486 |
| Resultat af primær drift | 32.458 | 21.025 | 9.536 | 7.962 | 25.863 |
| Finansielle indtægter | 2.651 | 161 | 940 | 88 | 490 |
| Finansielle omkostninger | -14.948 | -10.222 | -6.140 | -3.720 | -14.834 |
| Resultat før skat | 20.161 | 10.964 | 4.336 | 4.330 | 11.519 |
| Skat af periodens resultat | -4.382 | -1.096 | -1.316 | -1.117 | -3.388 |
| Periodens resultat | 15.779 | 9.868 | 3.020 | 3.213 | 8.131 |
| Resultat pr. aktie | 2,56 | 1,78 | 0,49 | -0,21 | 1,32 |
| Udvandet resultat pr. aktie | 2,39 | 1,78 | 0,49 | -0,21 | 1,32 |
Totalindkomstsopgørelse
| Koncern | Koncern | Koncern | Koncern | Koncern | |
|---|---|---|---|---|---|
| Q1-Q3 2019 | Q1-Q3 2018*) | Q3 2019 | Q3 2018*) | 2018*) | |
| Periodens resultat | 15.779 | 9.868 | 3.020 | 3.213 | 8.131 |
| Anden total indkomst | |||||
| Poster, der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen: | |||||
| - Valutakursreguleringer ved omregning af udenlandske enheder | -3.531 | -1.695 | -1.655 | 1.409 | 0 |
| - Skat af anden totalindkomst | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Anden total indkomst efter skat | -3.531 | -1.695 | -1.655 | 1.409 | 0 |
| Totalindkomst i alt | 12.248 | 8.173 | 1.365 | 4.622 | 8.131 |
*) Uden korrektion for IFRS 16.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 8 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Balance
| 1.000 kr. | Koncern | Koncern | Koncern |
|---|---|---|---|
| Q3 2019 | Q3 2018*) | 2018*) | |
| AKTIVER | |||
| Langfristede aktiver | |||
| Immaterielle aktiver | |||
| Goodwill | 16.076 | 16.055 | 16.078 |
| Jordlejekontrakter | 0 | 1.530 | 1.245 |
| Immaterielle aktiver i alt | 16.076 | 17.585 | 17.323 |
| Materielle aktiver | |||
| Jord | 406.315 | 239.353 | 240.971 |
| Bygninger | 221.880 | 191.507 | 193.069 |
| Produktionsanlæg og maskiner | 107.462 | 85.465 | 87.897 |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 2.650 | 4.139 | 3.879 |
| Anlægsaktiver under opførelse | 22.689 | 16.635 | 11.108 |
| Materielle aktiver i alt | 760.996 | 537.099 | 536.924 |
| Biologiske aktiver | |||
| Stambesætning | 40.302 | 31.016 | 33.053 |
| Biologiske aktiver i alt | 40.302 | 31.016 | 33.053 |
| Andre langfristede aktiver | |||
| Udskudt skatteaktiv | 9.271 | 10.118 | 9.188 |
| Andre langfristede aktiver i alt | 9.271 | 10.118 | 9.188 |
| Langfristede aktiver i alt | 826.645 | 595.818 | 596.488 |
| Kortfristede aktiver | |||
| Varebeholdninger | 88.183 | 88.808 | 60.652 |
| Biologiske aktiver – opdræt og afgrøder | 83.705 | 55.331 | 62.093 |
| Tilgodehavender fra salg | 30.609 | 15.746 | 22.632 |
| Andre tilgodehavender | 52.254 | 45.722 | 23.967 |
| Periodeafgrænsningsposter | 9.507 | 3.493 | 5.072 |
| Likvide beholdninger | 2.389 | 5.013 | 3.628 |
| Kortfristede aktiver i alt | 266.647 | 214.113 | 178.044 |
| AKTIVER I ALT | 1.093.292 | 809.931 | 774.532 |
*) Uden korrektion for IFRS 16.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 9 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
| 1.000 kr. | Koncern | Koncern | Koncern |
|---|---|---|---|
| Q3 2019 | Q3 2018*) | 2018*) | |
| PASSIVER | |||
| Egenkapital | |||
| Aktiekapital | 61.594 | 61.594 | 61.594 |
| Reserve for valutakursregulering | -29.044 | -27.208 | -25.513 |
| Overført resultat | 346.552 | 335.489 | 330.773 |
| Foreslået udbytte | 0 | 0 | 3.264 |
| Egenkapital i alt | 379.102 | 369.875 | 370.118 |
| Forpligtelser | |||
| Langfristede forpligtelser | |||
| Udskudt skat | 42.588 | 17.522 | 16.645 |
| Kreditinstitutter | 235.667 | 118.097 | 143.490 |
| Konvertible obligationer | 129.735 | 129.945 | 129.735 |
| Anden langfristet gæld | 52.195 | 6.532 | 0 |
| Langfristede forpligtelser i alt | 460.185 | 272.096 | 289.870 |
| Kortfristede forpligtelser | |||
| Kreditinstitutter | 148.043 | 98.782 | 68.356 |
| Konvertible obligationer | 0 | 750 | 0 |
| Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser | 89.756 | 57.041 | 35.319 |
| Selskabsskat | 0 | 379 | 42 |
| Periodeafgrænsningsposter | 16.206 | 11.008 | 10.827 |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 254.005 | 167.960 | 114.544 |
| Forpligtelser i alt | 714.190 | 440.056 | 404.414 |
| PASSIVER I ALT | 1.093.292 | 809.931 | 774.532 |
*) Uden korrektion for IFRS 16.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 10 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Egenkapitalopgørelse (Sammendraget)
| 1.000 kr. | Koncern | Koncern |
|---|---|---|
| Q1-Q3 2019 | Q1-Q3 2018 | |
| EGENKAPITALOPGØRELSE | ||
| Egenkapital 1. januar | 370.118 | 315.073 |
| Periodens resultat | 15.779 | 9.866 |
| Anden totalindkomst | -3.531 | -1.695 |
| Udstedelse af aktier | 0 | 46.631 |
| Udbytte | -3.264 | 0 |
| Totalindkomst i alt for perioden | 8.984 | 54.802 |
| Egenkapital 30. september | 379.102 | 369.875 |
Pengestrømsopgørelse (Sammendraget)
| 1.000 kr. | Koncern | Koncern |
|---|---|---|
| Q1-Q3 2019 | Q1-Q3 2018 | |
| Resultat før skat | 20.161 | 10.964 |
| Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital | 40.021 | 32.662 |
| Pengestrøm fra primær drift | 20.285 | 9.229 |
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | 7.238 | -1.572 |
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet | -38.870 | -4.648 |
| - heraf køb af Hospoda Invest og Tjekkiet Invest 1) | -21.933 | -17.539 |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | 30.392 | 8.436 |
| Pengestrøm i alt | -1.240 | 2.216 |
| Likvider primo | 3.628 | 2.793 |
| Kursregulering af likvider | 1 | 4 |
| Likvider ultimo | 2.389 | 5.013 |
1) I forbindelse med købet af Hospoda Invest i 2019 blev der betalt 21,9 mio. kr. i 3. kvartal 2019. I forbindelse med købet af Tjekkiet Invest A/S blev der i første halvår 2018 alene betalt netto 17,5 mio. kr., idet de resterende 2,5 mio. kr. først betales senere. Der er ligeledes udstedt konvertible obligationer for 19,9 mio. kr. samt udstedt aktier for 20,2 mio. kr.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 11 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Segmentoplysninger
| Q1-Q3 2019
1.000 kr. | Rumænske
aktiviteter | Slovakiske
aktiviteter | Ungarske
aktiviteter | Tjekkiske
aktiviteter | Rapporterings-
pligtige
segmenter i alt |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Segmentomsætning i alt | 27.410 | 79.108 | 34.345 | 63.151 | 204.014 |
| Offentlige tilskud | 22.857 | 11.070 | 2.887 | 1.678 | 38.492 |
| Værdiregulering af
biologiske aktiver | 3.500 | 7.426 | 3.872 | 3.200 | 17.998 |
| Finansielle indtægter | 0 | 186 | 6 | 0 | 192 |
| Finansielle
omkostninger | -6.390 | -5.158 | -945 | -1.137 | -13.630 |
| Afskrivninger | -10.534 | -21.312 | -2.159 | -3.567 | -37.572 |
| Segmentresultat før
skat | -7.444 | 12.795 | 10.657 | 10.092 | 26.100 |
| Segmentaktiver | 246.274 | 606.527 | 90.925 | 149.942 | 1.093.668 |
| Anlægsinvesteringer *) | 23.872 | 21.052 | 4.020 | 1.723 | 50.667 |
| Segmentforpligtelser | 204.559 | 384.132 | 69.428 | 67.670 | 725.789 |
*) Anlægsinvesteringer er investeringer i maskiner, jord og bygninger mv.
| Q1-Q3 2018)
1.000 kr. | Rumænske
aktiviteter | Slovakiske
aktiviteter | Ungarske
aktiviteter | Tjekkiske
aktiviteter | Rapporterings-
pligtige
segmenter i alt |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Segmentomsætning i alt | 39.907 | 71.025 | 30.652 | 26.847 | 168.431 |
| Offentlige tilskud | 11.203 | 17.712 | 3.243 | 2.112 | 34.270 |
| Værdiregulering af
biologiske aktiver | 7.500 | 9.369 | 15.120 | 1.518 | 33.507 |
| Finansielle indtægter | 128 | 0 | 19 | 14 | 161 |
| Finansielle
omkostninger | -1.566 | -3.149 | -1.289 | -484 | -6.488 |
| Afskrivninger | -5.773 | -11.879 | -2.801 | -1.281 | -21.734 |
| Segmentresultat før
skat | 4.709 | 6.093 | -920 | 11.707 | 21.589 |
| Segmentaktiver | 223.062 | 353.256 | 86.537 | 146.723 | 809.578 |
| Anlægsinvesteringer *) | 15.883 | 11.644 | 3.233 | 425 | 31.185 |
| Segmentforpligtelser | 176.034 | 236.702 | 72.680 | 75.930 | 561.346 |
) Uden korrektion for IFRS 16.
*) Anlægsinvesteringer er investeringer i maskiner, jord og bygninger mv.
Resultatet for Tjekkiet dækker alene juni, og der er indregnet negativ goodwill på 4,9 mio. kr. fra åbningsbalancen.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 12 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
Afstemning af rapporteringspligtige segmenters resultat
| 1.000 kr. | Q1-Q3 | Q1-Q3 |
|---|---|---|
| 2019 | 2018 | |
| Segmentresultat før skat for rapporteringspligtige segmenter | 26.100 | 21.589 |
| Ikke-fordelt resultat, koncernfunktion | -5.939 | -10.625 |
| Resultat af fortsætende aktiviteter før skat, jf. resultatopgørelsen | 20.161 | 10.964 |
Omsætning
| 1.000 kr. | Q1-Q3 | Q1-Q3 |
|---|---|---|
| 2019 | 2018 | |
| Salg af mælk | 44.147 | 42.791 |
| Salg af køer og kalve | 3.708 | 6.270 |
| Salg af smågrise og slagtesvin | 104.446 | 55.249 |
| Salg af korn mv. | 43.879 | 60.368 |
| Øvrig omsætning | 7.833 | 3.753 |
| I alt | 204.013 | 168.431 |
Køb af dattervirksomhed
FirstFarms har, jf. selskabsmeddelelse nr. 10 af 17. juli 2019, købt Hospoda Invest A/S, der ejer 100% af det slovakiske selskab JK Gabcikovo s.r.o., der omfatter plante- og svineproduktion i Slovakiet.
Der er 2.300 søer med en årlig produktion af 75.000 grise, hvoraf 40-45.000 sælges som smågrise og 30-35.000 som slagtesvin. Produktionsanlæggene er af høj kvalitet, og produktionsresultaterne har i en årrække været meget tilfredsstillende.
Produktionsgrundlaget for planteproduktionen er 1.500 hektar ejet agerjord af høj kvalitet. Sædskiftet er varieret, primært bestående af korn, raps og majs.
Købsprisen for aktierne i Hospoda Invest A/S (nu FirstFarms Slovakia A/S) kan inklusive reguleringer opgøres til 191,6 mio. kr. for selskabet, og aktierne blev betalt med 95,4 mio. kr. tillagt gæld.
Allokeringen af købsprisen på nettoaktiverne er vist i nedenstående tabel:
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 13 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund
FirstFarms
| 1.000 kr. | Indregnet værdi på overtagelsestidspunktet |
|---|---|
| Jord | 141.809 |
| Bygninger, maskiner, inventar | 37.034 |
| Biologiske aktiver | 24.564 |
| Varebeholdninger | 4.314 |
| Tilgodehavender | 8.263 |
| Likvide beholdninger | 7.842 |
| Kreditinstitutter | -93.336 |
| Udskudt skat | -20.448 |
| Leverandørgæld | -5.912 |
| Anden gæld | -8.518 |
| Overtagne nettoaktiver | 95.611 |
| Samlet købsvederlag | 95.419 |
| Negativ goodwill – indregnet i andre driftsindtægter | 192 |
Der er ikke i forbindelse med due diligence eller senere konstateret behov for hensættelser til andre forhold, herunder miljøforpligtelser, som indikerer, at den negative goodwill kan henføres til ikke indregnede eventualforpligtelser.
Købsprisallokeringen er foreløbig.
Der er afholdt resultatførte transaktionsomkostninger på 1,5 mio. kr. i forbindelse med transaktionen.
Likviditetseffekten af købet i 3. kvartal 2019 udgør følgende (1.000 kr.):
| Kontant betaling | 25.480 |
|---|---|
| Heraf til afregning efter 30. september 2019 | 3.547 |
| Overtagne likvider | 7.842 |
| Likviditetseffekt | 14.091 |
Den resterende del af købsprisen er finansieret ved lån.
Resultat før skat for FirstFarms Slovakia A/S for den indregnede periode er på 4,3 mio. kr. ekskl. indregning af negativ goodwill. Hvis hele perioden Q1-Q3 i 2019 havde været indregnet ville resultat før skat for FirstFarms Slovakia A/S være 8,5 mio. kr.
Omsætningen for den indregnede periode er på 18,5 mio. kr. Hvis hele perioden Q1-Q3 i 2019 havde været indregnet, ville omsætningen være 46,0 mio. kr.
Selskabsmeddelelse nr. 16/2019 for FirstFarms A/S
Side 14 af 14
FirstFarms A/S
Majsmarken 1 – 7190 Billund – Danmark – Tel.: +45 7586 8787
www.firstfarms.dk – www.firstfarms.com – [email protected]
CVR nr.: 28312504 – Hjemsted: Billund