Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

FirstFarms Capital/Financing Update 2016

Nov 2, 2016

3433_rns_2016-11-02_9eb01467-c8c0-4a31-98ee-0b284064be5c.html

Capital/Financing Update

Open in viewer

Opens in your device viewer

FirstFarms A/S går ind i svineproduktion

FirstFarms A/S går ind i svineproduktion

FirstFarms A/S har i dag indgået en betinget aftale om køb af Dan-Farm Holding A/S. Dan-Farm Holding A/S ejer 80 pct. af det ungarske selskab Dan-Farm Hungary Kft. De sidste 20 pct. ejes af IØ-fonden.

Dan-Farm Hungary Kft. har i dag 2.200 søer, og der sælges årligt ca. 70.000 smågrise og ca. 5.000 slagtesvin.

Der igangsættes en due diligenceproces, før aftalen bliver endelig.

Produktionen i Dan-Farm Hungary Kft. ligger inden for køreafstande, der kan skabe væsentlige synergier i forhold til FirstFarms A/S' produktion i Slovakiet og i Vestrumænien med hensyn til produktion og afsætning.

FirstFarms A/S får ved aftalen svineproduktion ind i porteføljen, og det vurderes at sikre større risikospredning og bedre indtjening. Samtidig er der potentiale for udvidelse af produktionen i fremtiden, både med yderligere slagtesvin og søer.

Købsprisen er aftalt til 11 mio. kr. for 100% af aktierne i Dan-Farm Holding A/S. Købsprisen betales med udstedelse af nye aktier i FirstFarms A/S. Kursen fastsættes til 46,15 svarende til dagsværdi.

FirstFarms A/S afholder i forbindelse med købet en rettet emission mod aktionærer i Dan-Farm Holding A/S, som tegner konvertible obligationslån for 13,2 mio. kr. Provenuet bruges til tilbagebetaling af lån fra aktionærerne i Dan-Farm Holding A/S. I forbindelse med udstedelse af nye konvertible obligationer, fastsættes konverteringskursen til 46,15 i overensstemmelse med bemyndigelsen og vilkårene for de konvertible obligationer, som er vedhæftet denne selskabsmeddelelse. Obligationerne er ikke omfattet af prospektregler og optages ikke til handel på et reguleret marked.

Købet af Dan-Farm Holding A/S forventes at påvirke FirstFarms A/S' resultat positivt med 5 mio. kr. før skat fra 2017 og ingen væsentlig påvirkning i 2016.

FirstFarms A/S' forhandlinger med AP Pension vedr. jord og bygninger i Rumænien foregår fortsat i en positiv dialog, og det forventes, at den endelige aftale kan være klar inden årets udgang.

Med venlig hilsen

FirstFarms A/S

For yderligere information:

Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller

kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.

Attachments: