AI assistant
Fast Ejendom Danmark — Interim / Quarterly Report 2022
Aug 23, 2022
3432_rns_2022-08-23_9d9f431f-fc1b-4b16-a4cf-af28d8b941cd.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
DELÅRSRAPPORT
- HALVÅR 2022

FAST EJENDOM DANMARK A/S
CVR. NR. 28 50 09 71
Ringager 4A, 2605 Brøndby
FAST EJENDOM
INDHOLDSFORTEGNELSE
Resumé. 3
Udtalelse fra den administrerende direktør 4
Hoved- og nøgletal. 5
LEDELSESBERETNING. 7
Periodens resultat og formue 8
Lejeindtægter. 8
Omkostninger vedr. investeringsejendomme 8
Resultat af ejendommenes drift 9
Værdiregulering af investeringsejendomme 9
Administrationsomkostninger 9
Resultat af primær drift 9
Finansielle poster, netto 10
Resultat før skat 10
Langfristede aktiver 10
Køb og salg af ejendomme. 11
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser. 11
Egenkapitalen 11
Indre værdi. 11
Langfristede forpligtelser 11
Renteafdækning 11
Periodens pengestrømme. 12
Udlejning. 12
Forventninger til hele 2022 12
Begivenheder efter balancedagen 13
REGNSKAB. 14
Ledelses- og revisionspåtegninger. 15
Resultat- og totalindkomstopgørelse. 16
Balance pr. 30. juni - Aktiver 17
Balance pr. 30. juni - Passiver 18
Egenkapitalopgørelse 19
Pengestrømsopgørelse 20
NOTEOVERSIGT. 22
EJENDOMSPORTEFØLJE. 24
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
FAST EJENDOM
Børsmeddelelse nr. 8/2022
- august 2022
Delårsrapport for 1. halvår 2022
Resumé
- Lejeindtægter: 37,2 mio. kr. (1. halvår 2021: 38,5 mio. kr.). Lejeindtægterne er godt 3% lavere end samme periode sidste år, hvilket er på niveau med det forventede. Effekten fra salg af ejendomme og enkelte større fraflytninger i 1. kvartal modsvares delvist af udvidelse af kontorhotellet i Brøndby, nyudlejninger og et øget lejeniveau generelt.
- Resultat af ejendommenes drift: 21,7 mio. kr. (1. halvår 2021: 23,6 mio. kr.). Resultatet er dels påvirket af udviklingen i lejeindtægterne og dels af forholdsvis høje omkostninger i form af mæglerhonorarer til salg og udlejning som følge af den positive udlejningssituation. En væsentlig del af årets budgetterede honorarer er således realiseret i 1. halvår.
- Værdiregulering af investeringsejendomme: +28,4 mio. kr. heraf +22,0 mio. kr. og +6,4 mio. kr. i henholdsvis 1. og 2. kvartal 2022. Reguleringerne er foretaget med udgangspunkt i en indgået lejekontrakt af et væsentligt omfang og salg af ejendommene beliggende på Tomsagervej.
- Værdien af ejendomsporteføljen inkl. aktiver bestemt for salg: 1.181,8 mio. kr. (ultimo 2021: 1.201,3 mio. kr.). Ændringen på -19,5 mio. kr. kan henføres til salget af ejendommen Rådhusvej (-78,7 mio. kr.), værdireguleringer (+28,4 mio. kr.) samt forbedrings- og projektarbejder (+30,8 mio. kr.) i forbindelse med nyudlejninger og udvikling af ejendomme.
- Resultat af primær drift før værdireguleringer udgør 16,0 mio. kr. (1. halvår 2021: 17,7 mio. kr.) og er på niveau med det forventede og -1,7 mio. kr. lavere end 1. halvår 2021 (-9,7%).
- Resultat før skat: 41,4 mio. kr. (1. halvår 2021: 57,2 mio. kr.) er væsentlig påvirket af værdireguleringer i begge perioder.
- Pengestrøm fra driftsaktiviteten udgør +10,8 mio. kr. (1. halvår 2021: +9,0 mio. kr.) og afspejler på den ene side en reduktion i resultat af primær drift før værdireguleringer og på den anden side en positiv påvirkning fra ændringer i driftskapitalen og ikke likvide poster.
- Udlejningsgrad: 77,0% (Ultimo 2021: 80,1%). Særligt to større kendte fraflytninger på Aldersrogade på sammenlagt fire etager, påvirker udlejningsgraden negativt i halvåret. Tre af etagerne er efterfølgende genudlejet på markedsvilkår til indflytning senere på året. Udlejningsgraden reetableres således i 2. halvår 2022.
- Selskabet har senest pr. den 12. juli 2022 (børsmeddelelse nr. 7), som følge af salg af ejendommene beliggende på Tomsagervej, meddelt, at selskabet forventer et før skat resultat i niveauet 51 mio. kr., et resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 34 mio. kr. og pengestrømme fra driftsaktiviteten i niveauet 20 mio. kr. Selskabet fastholder de tidligere udmeldte forventninger.
Med en retablering af udlejningsgraden og en udsigt til en fortsat positiv aktivitet i porteføljen i 2. halvår 2022 hæver selskabet nu den tidligere udmeldte forventning til en udlejningsgrad ultimo året fra niveauet 83% til niveauet 84% til 85%.
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
FAST EJENDOM
Administrerende direktør Torben Schultz udtaler:
Ejendomsmarkedet oplever på lige fod med andre sektorer og verdensøkonomien i øvrigt, fortsat generelt en stor usikkerhed. De tidligere kendte faktorer i kølvandet på Corona pandemien som stigende materialepriser og usikkerhed i forsyningskæderne er nu yderligere påvirket af væsentlige rentestigninger samt historisk høj inflation. Krigen i Ukraine har desuden medført en voldsom stigning i energipriserne, og denne cocktail har medført lav forbrugertillid og tilbagegang i forbruget som følge af store prisstigninger på samtlige leveomkostninger.
Konsekvensen af ovenstående faktorer har medført et naturligt pres på afkastkravene i ejendomstransaktioner, og det er vores opfattelse at det er denne mere transaktionstunge del af branchen som fortsat er mest påvirket af udviklingen. Ikke alle segmenter i ejendomssektoren lider dog under de generelt ugunstige og udfordrende vilkår.
Tendensen som beskrevet ovenfor påvirker i mindre grad, eller slet ikke, lejeniveauerne for lager – og logistikejendomme, som fortsat oplever stor efterspørgsel, høje lejeniveauer, og et historisk lavt tomgangsniveau. Ligeledes synes efterspørgsel og lejeniveauer på veldrevne kontorejendomme ikke at være belastet af de udefra kommende påvirkninger.
Selskabet befinder sig således fortsat i et positivt lejemarked, og med de aftaler som selskabet ved udgangen af halvåret har indgået vedrørende nye tilflytninger samt vores kendskab til fremtidige fraflytninger, så vil udlejningsgraden ultimo året udgøre 83,8% (ultimo 2021:80,1%) og ekskl. Ringager i Brøndby til 92,9% (ultimo 2021:89,2%). Vi har således ved udgangen af halvåret opnået vores mål på 83% for året. Da vi forventer yderligere udlejninger i andet halvår, hæver vi nu forventningen til udlejningsgraden ultimo året til niveauet 84% til 85%.
Vi har fortsat kun få lejere som er direkte påvirket af krigen i Ukraine, men ingen hvor det har medført lejerestancer. Ligeledes oplever vi ikke, at de potentielle lejeemner, som vi har været – eller stadig er – i dialog med, føler sig påvirket i deres beslutningsproces, som følge af ovenstående udvikling.
Desuagtet at vi endnu ikke er påvirket af ovenstående udfordringer, og forhåbentlig ikke bliver det, er vi tilfredse med en LTV ultimo juni på 46,9%.
Det tidligere udmeldte resultat af primær drift før værdireguleringer i niveauet 34 mio. kr. fastholdes, og ligeledes fastholdes forventningerne til et før skat resultat i niveauet 51 mio. kr., som jf. børsmeddelelse nr. 7 er positivt påvirket af en opskrivning af selskabets portefølje på 22,0 mio. kr. i januar samt gevinst ved salg af ejendomme på 6,4 mio. kr. Jf. ovenfor hæver selskabet forventningen til udlejningsgraden ved årets udgang til i niveauet 84% til 85%. Ved offentliggørelsen af årsrapporten for 2021, meddelte selskabet at man forventede udlejningsgraden ved årets udgang ville blive realiseret i niveauet 83%.
Yderligere oplysninger:
Torben Schultz
Adm. direktør
Tlf. 40 10 28 76
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
LEDELSESBERETNING
Hoved- og nøgletal
| Hovedtal i DKK '000 | 2. kvt | 2. kvt | 1. halvår | 1. halvår | |
|---|---|---|---|---|---|
| 2022 | 2021 | 2022 | 2021 | 2021 | |
| Totalindkomstopgørelse | |||||
| Lejeindtægter | 18.152 | 19.677 | 37.210 | 38.518 | 77.498 |
| Resultat af ejendommenes drift | 10.676 | 11.465 | 21.681 | 23.649 | 48.494 |
| Værdireguleringer af investeringsejendomme | 6.400 | 40.721 | 28.400 | 43.400 | 83.160 |
| Bruttoresultat | 17.076 | 52.186 | 50.081 | 67.048 | 131.654 |
| Resultat af primær drift | 14.138 | 48.962 | 44.413 | 61.127 | 119.766 |
| Resultat af primær drift før værdireguleringer | 7.738 | 8.242 | 16.013 | 17.727 | 36.606 |
| Finansielle poster, netto | -1.103 | -2.144 | -3.042 | -3.874 | -9.579 |
| Resultat før skat | 13.035 | 46.819 | 41.372 | 57.253 | 110.187 |
| Resultat efter skat | 10.168 | 36.519 | 32.270 | 44.657 | 77.005 |
Balance
| Langfristede aktiver | 1.175.669 | 1.167.533 | 1.175.669 | 1.167.533 | 1.126.210 |
|---|---|---|---|---|---|
| Kortfristede aktiver | 56.516 | 28.958 | 56.516 | 28.958 | 141.399 |
| Selskabskapital | 5.319 | 5.319 | 5.319 | 5.319 | 5.319 |
| Egenkapital | 517.376 | 452.570 | 517.376 | 452.570 | 485.011 |
| Langfristede gældsforpligtelser | 665.595 | 693.278 | 665.595 | 693.278 | 741.944 |
| Kortfristede gældsforpligtelser | 49.215 | 50.643 | 49.215 | 50.643 | 40.654 |
| Balancesum | 1.232.185 | 1.196.491 | 1.232.185 | 1.196.491 | 1.267.609 |
| Investering i langfristede aktiver | 25.321 | 9.806 | 31.485 | 16.020 | 30.494 |
| Antal aktier i omløb stk. | 2.570.979 | 2.570.979 | 2.570.979 | 2.570.979 | 2.570.979 |
Pengestrømme
| Driftsaktivitet | 8.651 | 7.543 | 10.809 | 9.026 | 26.599 |
|---|---|---|---|---|---|
| Investeringsaktivitet | -25.321 | -9.806 | 47.265 | -16.020 | -13.806 |
| Finansieringsaktivitet | 4.792 | -4.802 | -80.160 | -8.963 | 8.984 |
| Pengestrømme i alt | -11.878 | -7.066 | -22.086 | -15.957 | 21.777 |
| Likvider ultimo | 37.017 | 21.369 | 37.017 | 21.369 | 59.103 |
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
LEDELSESBERETNING
Hoved- og nøgletal
| Nøgletal | 2. kvt | 2. kvt | 1. halvår | 1. halvår | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2022 | 2021 | 2022 | 2021 | 2021 | ||
| Ejendomsafkast før værdiregulering (afkastgrad 1) 1) | % | 0,6 | 0,7 | 1,3 | 1,5 | 3,2 |
| Ejendomsafkast efter værdiregulering (afkastgrad 2) 1) | % | 1,2 | 4,3 | 3,7 | 5,3 | 10,3 |
| Forrentning af egenkapital 1) | % | 2,0 | 8,5 | 6,4 | 10,4 | 17,2 |
| Areal ultimo | m² | 181.625 | 184.851 | 181.625 | 184.851 | 183.221 |
| Udlejningsgrad investeringsejendomme, lejeværdi | % | 77,0 | 78,0 | 77,0 | 78,0 | 80,1 |
| Gennemsnitligt vægtet afkastkrav | % | 6,6 | 6,6 | 6,6 | 6,6 | 6,5 |
| Resultat af ejendomme, udlejet 1) | kr/m² | 76 | 80 | 155 | 164 | 330 |
| Husleje, udlejet 1) | kr/m² | 130 | 136 | 266 | 267 | 528 |
| Resultat af ejendomme inkl. værdiregulering 1) | kr/m² | 122 | 362 | 358 | 465 | 889 |
| Dagsværdi af ejendomme | kr/m² | 6.507 | 6.305 | 6.507 | 6.305 | 6.557 |
| Omkostningsprocent 1) | % | 0,25 | 0,28 | 0,48 | 0,51 | 0,99 |
| Resultat pr. aktie 1) | kr. | 3,95 | 14,20 | 12,55 | 17,37 | 29,95 |
| Udvandet resultat pr. aktie | kr. | 3,94 | 14,19 | 12,51 | 17,35 | 29,91 |
| Gennemsnitlig lånerente 1) | % | 0,34 | 0,33 | 0,71 | 0,66 | 1,27 |
| Loan to Value | % | 46,9 | 54,4 | 46,9 | 54,4 | 54,6 |
| Gennemsnitlig antal ansatte | 7 | 6 | 7 | 7 | 7 | |
| Indre værdi | kr. | 201,24 | 176,03 | 201,24 | 176,03 | 188,65 |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Tilvækst i indre værdi, årlig 1) | % | 2,1 | 9,0 | 6,7 | 11,0 | 18,9 |
| Tilvækst i indre værdi, gns. seneste fem år | % | 12,3 | ||||
| Børskurs | kr. | 142,00 | 123,00 | 142,00 | 123,00 | 141,00 |
| 'Discount', børskurs i forhold til indre værdi | % | 29 | 30 | 29 | 30 | 25 |
Definitioner og beregningsformler fremgår af selskabets årsrapport
1) År-til-dato kolonner er ikke omregnet til årsbasis.
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022








LEDELSESBERETNING
Periodens resultat og formue
Lejeindtægter
Lejeindtægterne i 1. halvår 2022 udgør samlet 37,2 mio. kr. mod 38,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Reduktionen i lejeindtægterne (-1,3 mio. kr.) skyldes primært salg af to ejendomme og bortfald af den dertil hørende lejeindtægt.
Første halvår 2021 er endvidere positivt påvirket af en ikke periodiseret indtægt på 0,8 mio. kr. Korrigeret herfor udgør reduktionen i lejeindtægterne -0,5 mio. kr. Første halvår 2022 er herefter på niveau med 1. halvår 2021 (-1,3%).
Salget af Lykkesholms Alle i 2021 og Rådhusvej pr. 31. januar 2022 medfører isoleret set et niveauskift i lejeindtægterne på -1,8 mio. kr. i halvåret og -3,6 mio. kr. for hele året. Dette niveauskift, inklusiv nogle større kendte fraflytninger primo året, kompenseres delvist af øgede indtægter fra udvidelse af kontorhotellet Hjørnekontoret i Brøndby, nyudlejninger til højere lejeniveauer og i mindre grad ordinære nettoprisindeks reguleringer af lejen.
Selskabet oplever fortsat en stor efterspørgsel efter især lager- og logistikejendomme hvor udlejningsgraden er tæt på 100%. Kontorarealer oplever ligeledes en øget efterspørgsel efter særligt mindre og mere fleksible enheder, herunder kontorhotellet.
Lejeindtægterne reguleres efter udviklingen i NPI, der har gennemgået en markant udvikling i 2022. Seneste offentliggjorte tal i juli måned udviser en stigning på +8,8%. Den markante udvikling er ikke slået helt igennem i de realiserede lejeindtægterne endnu, da godt halvdelen af lejekontrakterne blev reguleret i januar med +2,6%. Enkelte lejere er efterfølgende blevet reguleret i halvåret mens de resterende lejekontrakter reguleres i juli og september måned med henholdsvis +6,5% og +8,1%. Reguleringerne i 2. halvår når derfor alene kun at opnå en relativt begrænset effekt i regnskabsåret 2022.
Salget af ejendommene beliggende Tomsagervej 3, 5 og 7 er gennemført i juli måned og har derfor ingen effekt i lejeindtægterne i 1. halvår og begrænset effekt i hele 2022.
Omkostninger vedr. investeringsejendomme
De samlede omkostninger udgør 15,5 mio. kr. (1. halvår 2021: 14,9 mio. kr.) og er på niveau med det forventede samt samme periode 2021.
Hvor omkostningerne i 1. halvår 2021 var præget af væsentlige salærer i forbindelse med salg af ejendomme samt af ikke aktiverede lejerindretninger udgøres de i 1. halvår 2022 særligt af omkostninger i forbindelse med udlejning og øvrige administrationsomkostninger. Gennemførte lejerindretninger i 1. halvår 2022 har været af værdiskabende karakter og er aktiveret

Lejeindtægter (kvartaler)

Udvikling i NPI
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
LEDELSESBERETNING
på ejendommene. Udført vedligeholdelse har været på niveau med såvel det forventede som samme periode sidste år.
Resultat af ejendommenes drift
Med et overskud på 21,7 mio. kr. (1. halvår 2021: 23,6 mio. kr.) er resultatet af ejendommenes drift på baggrund af ovenstående således realiseret i det forventede niveau.
Værdiregulering af investeringsejendomme
Der er foretaget positive værdireguleringer af investeringsejendomme med +28,4 mio. kr. (1. halvår 2021: +43,4 mio. kr.) heraf +22,0 mio. kr. i 1. kvartal og +6,4 mio. kr. i 2. kvartal.
Som nævnt i børsmeddeleserne nr. 3 pr. 31. marts 2022 og nr. 7 pr. 12. juli 2022 blev værdireguleringerne foretaget med udgangspunkt i henholdsvis en indgået lejekontrakt af et væsentligt omfang samt salget af ejendommene på Tomsagervej.
Der er i perioden ikke udarbejdet en valuarrapport, denne bliver udarbejdet i forbindelse med udfærdigelse af årsrapporten ultimo året. Ledelsen er imidlertid i løbende dialog/sparring med de af selskabet anvendte valuarer, og andre professionelle aktører i branchen, om de i værdiansættelsesmodellerne anvendte underliggende forudsætninger. For en nærmere gennemgang af metoder og principper ved den interne værdiansættelse henvises til årsrapporten og dennes note 2.
Administrationsomkostninger
Periodens administrationsomkostninger udgør 5,7 mio. kr. (1. halvår 2021: 5,9 mio. kr.) hvilket er på niveau med såvel det forventede niveau som de realiserede omkostninger for samme periode sidste år (+3,4%).
I 1. halvår 2022 har der gennemsnitligt været syv fuldtidsansatte (1. kvartal 2021: syv fuldtidsansatte).
Resultat af primær drift
Periodens resultat af primær drift udgør 44,7 mio. kr. (1. halvår 2021: 61,1 mio. kr.). Korrigeret for værdireguleringer af investeringsejendomme udgør resultat af primær drift før værdireguleringer 16,0 mio. kr. (1. halvår 2021: 17,7 mio. kr.).


FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
LEDELSESBERETNING
Finansielle poster, netto
Opgjort netto udgør de finanzielle poster i 1. halvår 2022 -3,0 mio. kr. mod -3,9 mio. kr. i samme periode sidste år, svarende til en reduktion på +0,8 mio. kr.
Prioritetsrenterne er realiseret på et lavere niveau (+1,0 mio. kr.) primært som følge af at provenuet fra salget af Rådhusvej blev anvendt til indfrielse af realkreditbelåningen i ejendommen Baltorpvej i forbindelse med det igangværende ombygningsprojekt. Derudover bidrager de løbende ordinære afdrag og en lavere rente ved de halvårlige refinansieringer også til den positive afvigelse. Den vægtede prioritetsrente/bidragssats på refinansieringstidspunkterne udgjorde således 0,78% for 1. halvår 2022 mod 1,14% og 1,03% for henholdsvis 1. og 2. halvår 2021.
Reduktionen i prioritetsrenterne modsvares af øgede bankrenter som følge af øget bankgæld i forbindelse med finansieringen af ombygningen på Baltorpvej i Ballerup og negative renter af kontant indeståender.
Værdireguleringer af prioritetsgælden er urealiserede og afviger positivt som følge af det stigende renteniveau.
Prioritetsrenterne fastsættes for størstedelen af realkreditlånene hver 6. måned senest pr. medio juni 2022. Som følge heraf stiger den vægtede prioritetsrente/bidragssats til 1,56% i 2. halvår 2022.
Resultat før skat
Periodens resultat før skat er herefter et overskud på 41,4 mio. kr. (1. halvår 2021: 57,2 mio. kr.).
Langfristede aktiver
De langfristede aktiver sammensættes i al væsentlighed af investerings- og projektejendomme samt i mindre omfang af øvrige driftsaktiver bestående af leasingaktiver, driftsmidler og inventar. De langfristede aktiver er i 1. halvår 2022 øget med +49,5 mio. kr. primært fra forbedringsarbejder på ejendomme og lejemål ved indflytninger, den igangværende ombygning af projektejendommen Baltorpvej fra kontor til bolig samt dagsværdireguleringer som beskrevet ovenfor.
Ejendomsporteføljen, inkl. aktiver bestemt for salg, er pr. 30. juni 2022 bogført til en dagsværdi på 1.181,8 mio. kr. (ultimo 2021: 1.201,3 mio. kr.) ved et gennemsnitligt vægtet forrentningskrav på 6,6% (ultimo 2021: 6,5%). Værdien svarer til gennemsnitligt 6.507 kr. pr. m² (ultimo 2021: 6.557 kr. pr. m²). Af den samlede reduktion på -19,5 mio. kr. kan -78,7 mio. kr. henføres til salget af Rådhusvej, +28,4 henføres til urealiserede dagsværdireguleringer og +30,8 mio. kr. til forbedringsarbejder.
Leasingaktiver udgøres primært af lejeforholdet på Rådhusvej,
| DKK '000 | H1 2022 | H1 2021 | Δ |
|---|---|---|---|
| Prioritetsrenter | -2.188 | -3.226 | 1.038 |
| Bankrenter | -2.156 | -1.104 | -1.052 |
| Øvrige renter | -97 | -7 | -90 |
| Værdireguleringer | 1.399 | 463 | 936 |
| Finansielle poster, netto | -3.042 | -3.874 | 832 |
| DKK '000 | Δ | ||
| --- | --- | --- | |
| Dagsværdireguleringer | + | 28,4 | |
| Forbedringsarbejder, afsluttet | + | 6,1 | |
| Forbedringsarbejder, igangværende | + | 11,0 | |
| Aktiver bestemt for salg | - | 12,7 | |
| Investeringsejendomme | + | 32,8 | |
| Projektejendomme | + | 13,7 | |
| Leasingaktiver | + | 2,9 | |
| Driftsmidler og inventar | + | 0,1 | |
| Langfristede aktiver | + | 49,5 |
Ændring i langfristede aktiver fra ultimo 2021 til den 30. juni 2022
| Afkastprocent | Kontor | Lager- og logistik | I alt |
|---|---|---|---|
| Sjælland | 6,4 | 5,7 | 6,1 |
| Jylland | 7,3 | 7,8 | 7,7 |
| Fyn | 7,8 | 7,0 | 7,0 |
| I alt | 6,5 | 6,6 | 6,6 |
Anvendt vægtet gennemsnitlige afkastkrav pr. 30. juni 2022
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
LEDELSBERETNING
der efter salget ikke længere koncernelimineres. Øvrige mindre leasingaktiver består af leasede biler og kopimaskiner.
Køb og salg af ejendomme
Selskabet har i 2022 gennemført salget af ejendommen Rådhusvej 13 i Charlottenlund som angivet i årsrapporten for 2021. Salget blev effektueret som forventet med overdragelse pr. den 1. februar 2022.
Endvidere er ejendommene Tomsagervej 3, 5 og 7 solgt med overtagelse pr. den 1. juli 2022 som nævnt i børsmeddelelse nr. 7 pr. den 12. juli 2022. Selskabet realiserer ved salget en regnskabs- og likviditetsmæssig gevinst på henholdsvis +6,4 mio. kr. og +7,3 mio. kr.
Solgte ejendommen udgår af balanceposten 'Investeringsejendomme' og reklassificeres som 'Aktiver bestemt for salg' indtil overdragelsen er gennemført.
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Lejerestancerne har gennem 1. halvår 2022 ligget på et stabilt lavt niveau. Ultimo udgør de samlede tilgodehavender fra lejerne 0,2 mio. kr. (ultimo 2021: 8 t.kr.) og der er ikke realiseret tab i perioden.
Med udgangspunkt i den nuværende makroøkonomiske uro, i form af krigen i Ukraine, stigende inflation og dertil hørende stigende renter, er selskabet meget opmærksom på hvorledes dette påvirker lejernes økonomi. Der har indtil videre ikke været henvendelser med ønske om henstand, lejenedsættelse eller anden assistance som følge af ovenstående. Den fortsatte stigende inflation og rente gør at ledelsen fortsat vil følge udviklingen tæt.
Egenkapitalen
Egenkapitalen pr. 30. juni 2022 udgør 517,4 mio. kr. (2021: 485,0 mio. kr.). Stigningen i egenkapitalen kan henføres til periodens resultat (+32,3 mio. kr.) og det igangværende aktieoptionsprogram (+0,1 mio. kr.).
Bestyrelsen iværksatte i 2017 et 5-årigt aktietilbagekøbsprogram i overensstemmelse med generalforsamlingsbemyndigelsen af 20. april 2017. Under dette program blev der, til og med april 2020, erhvervet 88.463 stk. egne aktier, svarende til 3,33% af det samlede antal aktier. De 88.463 stk. aktier er samlet erhvervet for 10,0 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig kurs på 113,04. Selskabskapitalen er 5,3 mio. kr. og det samlede antal aktier er 2.659.442 stk. inklusiv egne aktier, svarende til at der er 2.570.979 stk. aktier i omløb.
Bestyrelsen blev på generalforsamlingen d. 21. april 2022 bemyndiget til i yderligere en 5-årig periode fra generalforsamlingen at opkøbe op til 20% af selskabets aktier til den på købstidspunktet gældende børskurs +/- 10% dog maksimalt
svarende til den indre værdi. Der er ikke erhvervet aktier under dette program i 2022.
Af beholdningen af egne aktier er 36.000 stk. aktier afsat til det igangværende aktieoptionsprogram, der udløber til oktober, såfremt optionerne udnyttes fuldt ud.
Indre værdi
Selskabets indre værdi beregnes kvartalsvis og offentliggøres via fondsbørsen. Opgørelsen af den indre værdi tager højde for ændringer i værdien af aktiver og passiver opgjort til dagsværdi samt resultatet af den løbende drift.
Pr. den 30. juni 2022 udgør den indre værdi pr. aktie 201,24 mod 176,03 pr. den 30. juni 2021 og 188,65 pr. den 31. december 2021, svarende til en stigning på henholdsvis 14,3% og 6,7%
Langfristede forpligtelser
De langfristede forpligtelser sammensættes af gæld til finansieringsinstitutter på 564,8 mio. kr. (2021: 651,7 mio. kr.), udskudte skatteforpligtelser 66,3 mio. kr. (2021: 60,1 mio. kr.), deposita 32,5 mio. kr. (2021: 29,7 mio. kr.) samt leasingforpligtelser på 1,9 mio. kr. (2021: 0,4 mio. kr.).
Den samlede gældsportefølje, inkl. den kortfristede andel, udgør pr. 30. juni 583,4 mio. kr. (2021: 671,9 mio. kr.) og sammensættes af prioritetsgæld på 452,1 mio. kr. (2021: 546,8 mio. kr.) og banklån/kreditter på 131,2 mio. kr. (2021: 125,1 mio. kr.).
Prioritetsgælden er i perioden nedbragt med 94,7 mio. kr. efter indfrielser (79,2 mio. kr.) relateret til det igangværende projekt på Baltorpvej i Ballerup, ordinære afdrag (8,7 mio. kr.), urealiserede værdireguleringer (1,4 mio. kr.) samt overførsel af gæld relateret til solgte ejendomme til forpligtelser vedr. aktiver bestemt for salg (5,4 mio. kr.). Bankgælden er øget (6,1 mio. kr.) som følge træk på byggekredit relateret til istandsættelse af ejendommen Ringager.
Leasingforpligtelser, såvel lang- som kortfristede, udgøres primært af lejeforholdet på Rådhusvej, der efter salget ikke længere koncernelimineres. Øvrige mindre leasingforpligtelser består af leasede biler og kopimaskiner.
I forhold til ejendomsporteføljens værdi, ekskl. aktiver bestemt for salg, udgør den nettorentebærende gæld (Loan to Value) ultimo perioden 46,9% (2021: 54,6%).
Renteafdækning
Selskabet har pt. ingen renteafdækning. Ledelsen følger nøje udviklingen på de finansielle markeder og overvejer om, og i givet fald i hvilket omfang, det vil være relevant med indgåelse af rentesikringsaftaler.
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
LEDELSESBERETNING
Periodens pengestrømme
Selskabets pengestrøm fra driftsaktiviteten udgør +10,8 mio. kr. (1. halvår 2021: +9,0 mio. kr.). Udviklingen, fra 1. halvår 2021 til 1. halvår 2022, afspejler på den ene side en reduktion i resultat af primær drift før værdireguleringer og på den anden side en positiv påvirkning fra ændringer i driftskapitalen og ikke likvide poster.
Periodens pengestrøm fra investeringsaktivitet (+47,3 mio. kr.) og finansieringsaktivitet (-80,2 mio. kr.) er væsentlig påvirket af henholdsvis det gennemførte salg af Rådhusvej, forbedringer af investeringsejendomme, indfrielse af realkredit belåningen og projektomkostninger på Baltorpvej i forbindelse med det igangværende byggeprojekt, træk på byggekredit relateret til istandsættelse af ejendommen Ringager samt ordinære afdrag på prioritetsgælden.
Periodens samlede pengestrøm udgør herefter -22,1 mio. kr. med en likviditet ultimo på +37,0 mio. kr.
Udlejning
Udlejningsgraden for investeringsejendomme, beregnet ved lejekontrakternes helårseffekt, er reduceret fra 80,1% primo året til 77,0 pr. 30. juni 2022 svarende til -3,1 procentpoint.
Udviklingen skyldes især to større kendte fraflytninger i 1. kvartal omhandlende fire etager med et højt lejeniveau. Heraf er tre af etagerne efterfølgende genudlejet på tilsvarende markedslejevilkår med indflytning i henholdsvis 2. og 3. kvartal.
År til dato er der gennemført fraflytning af 6.346 m² (-7,4 mio. kr.), indflytning af 6.519 m² (+4,7 mio. kr.) samt regulering af tomgangslejen (+0,3 mio. kr.). De ti største lejere udgør 36,0% (2021: 37,4%) af lejeindtægterne. Heraf udgør den største lejer 9,8% (2021: 9,4%). Der er pt. kendte netto tilflytninger resten af året på knap 5.500 m².
Forventninger til hele 2022
Selskabet fastholder de i årsrapporten 2021 udmeldte forventninger til et resultat af primær drift før værdireguleringer og pengestrømme fra driftsaktiviteten henholdsvis i niveauerne 34 mio. kr. og 20 mio. kr. Den gennemførte dagsværdiregulering af ejendommene på +28,4 mio. kr. medfører et forventet før skat resultat i niveauet 51 mio. kr. Ovenstående forventninger er således uændret i forhold til børsmeddelse nr. 7 pr. den 12. juli 2022.
Med udgangspunkt i den nuværende efterspørgsel og aktivitet i porteføljen er ledelsen positiv omkring yderligere nedbringelse af tomgangen. Ledelsen forventer således nu, at udlejningsgraden ultimo 2022 realiseres i niveauet 84% til 85% mod det tidligere udmeldte niveau på 83%.
| Udlejningsgrad, pct. | Estimat 2022 | Juni 2022 | 2021 |
|---|---|---|---|
| Investeringsejendomme | 84 - 85 | 77,0 | 80,1 |
| Investeringsejendomme, ex. Ringager | 85,5 | 89,2 |
Udlejningsgrad for investeringsejendomme realiseret ultimo 2021 og pr. 30. juni 2022 samt forventninger til ultimo 2022
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
LEDELSESBERETNING
Begivenheder efter balancedagen
Der er ikke, efter regnskabsperiodens udløb og frem til offentliggørelsen af denne delårsrapport, indtruffet begivenheder, som vurderes at have væsentlig indflydelse på den finansielle stilling pr. den 30. juni 2022.
Salget af ejendommene Tomsagervej 3, 5 og 7 er gennemført som forventet og ejendommene er overdraget pr. den 1. juli 2022.
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022




REGNSKAB
Ledelses- og revisionspåtegninger
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar til 30. juni 2022 for Fast Ejendom Danmark A/S.
Rapporten, som ikke er revideret eller reviewet af selskabets revisor, er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 "Præsentation af delårsrapporter", som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven. Rapporten er endvidere aflagt efter de samme regnskabsprincipper som blev anvendt i årsrapporten for regnskabsåret 2021.
Det er vores opfattelse, at rapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. den 30. juni 2022 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar – 30. juni 2022.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse af udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat, den finansielle stilling som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
Brøndby, den 23. august 2022
Direktion
Torben Schultz
Adm. direktør
Bestyrelse
Niels Roth
Formand
Peter Olsson
Næstformand
Søren Hofman Laursen
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
REGNSKAB
| Resultat- og totalindkomstopgørelse for koncernen. Beløb i DKK '000 | 2. kvt 2022 | 2. kvt 2021 | 1. halvår 2022 | 1. halvår 2021 | 2021 |
|---|---|---|---|---|---|
| RESULTATOPGØRELSE | |||||
| Lejeindtægter | 18.152 | 19.677 | 37.210 | 38.518 | 77.498 |
| Omkostninger vedrørende investeringsejendomme | -7.476 | -8.212 | -15.530 | -14.869 | -29.004 |
| Resultat af ejendommenes drift | 10.676 | 11.465 | 21.681 | 23.649 | 48.494 |
| Værdireguleringer af investeringsejendomme | 6.400 | 40.721 | 28.400 | 43.400 | 83.160 |
| Bruttoresultat | 17.076 | 52.186 | 50.081 | 67.048 | 131.654 |
| Administrationsomkostninger | -2.938 | -3.224 | -5.667 | -5.922 | -11.888 |
| Resultat af primær drift | 14.138 | 48.962 | 44.413 | 61.127 | 119.766 |
| Finansielle indtægter | 0 | 0 | 0 | 2 | 2 |
| Finansielle omkostninger | -2.128 | -2.153 | -4.441 | -4.339 | -8.982 |
| Værdireguleringer af finansielle gældsforpligtelser | 1.026 | 10 | 1.399 | 463 | -599 |
| Resultat før skat | 13.035 | 46.819 | 41.372 | 57.253 | 110.187 |
| Skat | -2.868 | -10.300 | -9.102 | -12.596 | -33.182 |
| RESULTAT | 10.168 | 36.519 | 32.270 | 44.657 | 77.005 |
| TOTALINDKOMSTOPGØRELSE | |||||
| Resultat efter skat | 10.168 | 36.519 | 32.270 | 44.657 | 77.005 |
| Anden totalindkomst efter skat | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| TOTALINDKOMST | 10.168 | 36.519 | 32.270 | 44.657 | 77.005 |
| Resultat pr. aktie i kr. | 3,95 | 14,20 | 12,55 | 17,37 | 29,95 |
| Udvandet resultat pr. aktie i kr. | 3,94 | 14,19 | 12,51 | 17,35 | 29,91 |
| Antal aktier i omløb | 2.570.979 | 2.570.979 | 2.570.979 | 2.570.979 | 2.570.979 |
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
16
REGNSKAB
| Balance - Aktiver | 30. juni | 30. juni | 31. dec. |
|---|---|---|---|
| Beløb i DKK '000 | 2022 | 2021 | 2021 |
| Investeringsejendomme | 1.052.901 | 1.145.701 | 1.031.087 |
| Igangværende projekter, investeringsejendomme | 26.613 | 19.799 | 15.613 |
| Projektejendomme | 89.581 | 0 | 75.900 |
| Leasingaktiver | 3.477 | 269 | 638 |
| Driftsmidler og inventar | 3.097 | 1.764 | 2.972 |
| Langfristede aktiver | 1.175.669 | 1.167.533 | 1.126.210 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 175 | 299 | 8 |
| Andre tilgodehavender | 4.021 | 5.766 | 2.114 |
| Tilgodehavende skat | -0 | 0 | -0 |
| Periodeafgrænsningsposter | 2.604 | 1.524 | 1.424 |
| Tilgodehavender | 6.799 | 7.589 | 3.546 |
| Likvide beholdninger | 37.017 | 21.369 | 59.103 |
| Aktiver bestemt for salg | 12.700 | 0 | 78.750 |
| Kortfristede aktiver | 56.516 | 28.958 | 141.399 |
| Aktiver i alt | 1.232.185 | 1.196.491 | 1.267.609 |
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
REGNSKAB
| Balance - Passiver | 30. juni | 30. juni | 31. dec. |
|---|---|---|---|
| Beløb i DKK '000 | 2022 | 2021 | 2021 |
| Selskabskapital | 5.319 | 5.319 | 5.319 |
| Egne aktier | -10.000 | -10.000 | -10.000 |
| Overført resultat | 522.056 | 457.251 | 489.692 |
| Egenkapital i alt | 517.376 | 452.570 | 485.011 |
| Udskudte skatteforpligtelser | 66.347 | 29.567 | 60.099 |
| Deposita | 32.515 | 28.863 | 29.735 |
| Prioritetsgæld | 438.558 | 544.302 | 526.560 |
| Bankgæld | 126.238 | 90.380 | 125.124 |
| Leasingforpligtelser | 1.936 | 167 | 426 |
| Anden gæld | 0 | 0 | 0 |
| Langfristede forpligtelser | 665.595 | 693.278 | 741.944 |
| Skyldig selskabsskat | 3.464 | 11.729 | 801 |
| Prioritetsgæld | 13.580 | 20.052 | 20.211 |
| Bankgæld | 5.000 | 0 | 0 |
| Leasingforpligtelser | 1.678 | 105 | 216 |
| Leverandørgæld | 6.421 | 2.963 | 8.357 |
| Anden gæld | 13.189 | 12.380 | 9.620 |
| Periodeafgrænsningsposter | 504 | 3.414 | 649 |
| Forpligtelser vedr. aktiver bestemt for salg | 5.379 | 0 | 800 |
| Kortfristede forpligtelser | 49.215 | 50.643 | 40.654 |
| Passiver i alt | 1.232.185 | 1.196.491 | 1.267.609 |
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
18
REGNSKAB
| Egenkapitalopgørelse for Koncernen | Selskabskapital | Overført resultat | Egenkapital i alt |
|---|---|---|---|
| Beløb i DKK '000 | |||
| Egenkapital 1. januar 2021 | 5.319 | 402.499 | 407.818 |
| Totalindkomst i alt | 0 | 44.657 | 44.657 |
| Aktieoptionsprogram | 0 | 95 | 95 |
| Egenkapital 30. juni 2021 | 5.319 | 447.251 | 452.570 |
| Totalindkomst i alt | 0 | 32.348 | 32.348 |
| Aktieoptionsprogram | 0 | 93 | 93 |
| Egenkapital 31. december 2021 | 5.319 | 479.692 | 485.011 |
| Totalindkomst i alt | 0 | 32.270 | 32.270 |
| Aktieoptionsprogram | 0 | 95 | 95 |
| Egenkapital 30. juni 2022 | 5.319 | 512.057 | 517.376 |
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
19
REGNSKAB
| Pengestrømsopgørelse
Beløb i DKK '000 | 2. kvt
2022 | 2. kvt
2021 | 1. halvår
2022 | 1. halvår
2021 | 2021 |
| --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Resultat af primær drift | 14.137 | 48.962 | 44.413 | 61.127 | 119.766 |
| Tilbageførsel af ikke likvide poster | 545 | 227 | 1.191 | -2 | 855 |
| Tilbageførsel af værdireguleringer | -6.400 | -40.721 | -28.400 | -43.400 | -83.160 |
| Ændring i driftskapital | 2.496 | 1.228 | -1.764 | -3.944 | -34 |
| Betalt selskabsskat | 0 | 0 | -191 | -419 | -1.848 |
| Pengestrøm fra primær drift | 10.778 | 9.696 | 15.249 | 13.363 | 35.579 |
| Finansielle indtægter | 0 | 0 | 0 | 2 | 2 |
| Finansielle omkostninger | -2.128 | -2.153 | -4.441 | -4.339 | -8.982 |
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | 8.651 | 7.543 | 10.809 | 9.026 | 26.599 |
| Forbedringer af investeringsejendomme | -25.284 | -9.686 | -30.795 | -15.900 | -27.990 |
| Køb af driftsmidler | -37 | -120 | -690 | -120 | -1.816 |
| Salg af investeringsejendomme | 0 | 0 | 78.750 | 0 | 16.000 |
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet | -25.321 | -9.806 | 47.265 | -16.020 | -13.806 |
| Afdrag på prioritetsgæld | -3.600 | -5.013 | -8.674 | -10.027 | -20.143 |
| Indfrielse af prioritetsgæld | 0 | 0 | -79.180 | 0 | -8.283 |
| Optagelse af bankgæld | 6.113 | 0 | 6.113 | 0 | 34.744 |
| Afdrag på leasinggæld | -205 | -33 | -398 | -66 | -138 |
| Forpligtelser vedr. aktiver bestemt for salg | -800 | 0 | -800 | 0 | 0 |
| Deposita, lejere | 3.285 | 244 | 2.780 | 1.131 | 2.804 |
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | 4.792 | -4.802 | -80.160 | -8.963 | 8.984 |
| Pengestrøm i alt | -11.878 | -7.066 | -22.086 | -15.957 | 21.777 |
| Likvider, primo | 48.895 | 28.435 | 59.103 | 37.326 | 37.326 |
| Likvider, ultimo | 37.017 | 21.369 | 37.017 | 21.369 | 59.103 |
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
20

Hjørnekontoret, Brøndby
REGNSKAB
Noteoversigt
- Anvendt regnskabspraksis
- Skøn og estimator
- Prioritetsgæld
- Nærtstående parter og transaktioner med disse
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
REGNSKAB
1. Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten aflægges i overensstemmelse med IAS 34 'Præsentation af delårsrapporter', som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede virksomheder.
Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2021, hvor til der henvises.
2. Skøn og estimater
Udarbejdelsen af delårsrapporten kræver, at ledelsen foretager regnskabsmæssige skøn og estimater, som påvirker anvendelsen af regnskabsprakses og indregning af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Faktiske resultater kan afvige fra disse skøn.
De væsentligste skøn, som ledelsen foretager ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis, og den væsentlige skønsmæssige usikkerhed forbundet hermed er de samme ved udarbejdelsen af delårsrapporten som ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2021.
3. Prioritetsgæld
Selskabets ejendomme er primært finansieret med danske realkreditlån. Realkreditlån søges optaget med lang løbetid (20 - 30 år) og kort rentefastsættelse (tre til seks måneder). Af prioritetsgælden er ca. 39% optaget med opsat amortisering med udløb om 4,0 år.
| DKK '000 | 30.06.22 | 31.12.21 |
|---|---|---|
| Gæld til realkreditinstitutter med pant i fast ejendom | 452.138 | 546.771 |
| Nominel værdi af prioritetsgæld | 448.691 | 543.227 |
| Prioritetsgælden forfalder til betaling således: | ||
| Indenfor et år efter balancedagen | 13.580 | 20.211 |
| Efter et år og før fem år | 72.485 | 94.357 |
| Efter fem år efter balancedagen | 366.073 | 432.203 |
| 452.138 | 546.771 | |
| Prioritetsgælden er indregnet således i balancen: | ||
| Langfristede forpligtelser | 438.558 | 526.560 |
| Kortfristede forpligtelser | 13.580 | 20.211 |
| 452.138 | 546.771 |
Selskabet er endvidere finansieret med to banklån på i alt 112,4 mio. kr. og en byggekredit på 18,9 mio. kr. Fra byggekreditten kan trækkes 50% af den udførte ombygning af ejendommen Ringager med en trækningsret på op til 22,5 mio. kr. Byggekreditten og det ene banklån (15,4 mio. kr.) er optaget som stående lån med udløb om 1,75 år. Det andet banklån (97,0 mio. kr.) afvikles med et årligt afdrag på 5 mio. kr. første gang 1. januar 2023.
Med udgangspunkt i nettogælden ved udgangen af regnskabsperioden vil en ændring på et procentpoint i det generelle renteniveau medføre en ændring i selskabets årlige renteomkostninger før skat på ca. 5,9 mio. kr.
4. Nærtstående parter og transaktioner med disse
Nærtstående parter med kontrol
Der findes ingen parter med bestemmende indflydelse på koncernen.
Transaktioner med nærtstående parter
Nærtstående parter i koncernen omfatter bestyrelsen, direktionen samt dattervirksomheder. Transaktionerne er gennemført på markedsmæssige vilkår.
Der har i perioden været følgende transaktioner mellem koncernen og nærtstående parter til denne:
| DKK '000 | 30.06.22 | 31.12.21 |
|---|---|---|
| Bestyrelsen: | ||
| Bestyrelseshonorar | 312 | 550 |
| Direktionen: | ||
| Bortset fra sædvanligt ledelsesvederlag er der ingen transaktioner i perioden | 0 | 0 |
Transaktioner med tilknyttede virksomheder:
| Moderselskabet | ||
|---|---|---|
| DKK '000 | 30.06.22 | 31.12.21 |
| Koncernintern leje | 255 | 902 |
| Salg af administrationsydelser | 4.894 | 10.294 |
| Finansielle indtægter | 2.359 | 3.635 |
| Lån til datterselskaber | 227.000 | 170.000 |
| Kortfristede tilgodehavender hos dattervirksomheder | 4.048 | 278 |
| Kortfristet gæld til dattervirksomheder | 53.008 | 0 |
Moderselskabet har afgivet selvskyldnerkaution over for dattervirksomhedernes bankforbindelser. Moderselskabet har ikke modtaget sikkerheder for lån ydet til dattervirksomhederne.
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022
REGNSKAB
Ejendomsportefølje
| PostNr | By | Dagsværdi, t.kr. | Andel | Udlejningsareal, m² | |
|---|---|---|---|---|---|
| Kontor | |||||
| Aldersrogade 6 C | 2100 | København Ø | 3.644 | ||
| Baltorpvej 154 - 158 | 2750 | Ballerup | 12.639 | ||
| Gunnar Clausens Vej 36 | 8260 | Viby J | 1.430 | ||
| Hejrevej 37-39 | 2400 | København NV | 4.892 | ||
| Mølledamsvej 2 | 3460 | Birkerød | 2.446 | ||
| Produktionsvej 12 | 2600 | Glostrup | 1.443 | ||
| Produktionsvej 14 | 2600 | Glostrup | 1.442 | ||
| Produktionsvej 24 | 2600 | Glostrup | 1.402 | ||
| Produktionsvej 26 | 2600 | Glostrup | 1.496 | ||
| Ringager | 2605 | Brøndby | 19.557 | ||
| Sydmarken 42 | 2860 | Gladsaxe | 3.006 | ||
| Ørbækvej 268 | 5220 | Odense SØ | 2.426 | ||
| Kontor Total | 510.795 | 43,2% | 55.822 | ||
| Lager og logistik | |||||
| Bredebjergvej 1 | 2630 | Taastrup | 12.436 | ||
| Gunnar Clausens Vej 26 A | 8260 | Viby J | 3.062 | ||
| Gunnar Clausens Vej 26 B | 8260 | Viby J | 2.091 | ||
| Gunnar Clausens Vej 26 C | 8260 | Viby J | 1.717 | ||
| Gunnar Clausens Vej 40 | 8260 | Viby J | 4.372 | ||
| Gunnar Clausens Vej 58 | 8260 | Viby J | 1.698 | ||
| Handelsvej 21 | 5260 | Odense S | 11.634 | ||
| Handelsvej 28 | 5260 | Odense S | 8.199 | ||
| Handelsvej 30-32 | 5260 | Odense S | 3.289 | ||
| Hjulmagervej 6, Vejle | 7100 | Vejle | 6.868 | ||
| Hvidelvej 19 | 7400 | Herning | 3.806 | ||
| Jens Juuls Vej 2 | 8260 | Viby J | 5.097 | ||
| Kærup Industrivej 1 | 4100 | Ringsted | 26.405 | ||
| Mørupvej 9 | 7400 | Herning | 11.272 | ||
| Rudolfgårdsvej 9 | 8260 | Viby J | 1.234 | ||
| Rugårdsvej 48-50 | 5000 | Odense C | 5.173 | ||
| Sletvej 38-40 | 8310 | Tranbjerg J | 12.375 | ||
| Vesterlundvej 6 | 2730 | Herlev | 3.270 | ||
| Lager og logistik Total | 657.300 | 55,6% | 123.997 | ||
| Andet | |||||
| Kontorhotel Rådhusvej | 2920 | Charlottenlund | 506 | ||
| Gunnar Clausens Vej 52 | 8260 | Viby J | 0 | ||
| Tomsagervej 5 | 8230 | Åbyhøj | 0 | ||
| Tomsagervej 3 | 8230 | Åbyhøj | 550 | ||
| Tomsagervej 7 | 8230 | Åbyhøj | 750 | ||
| Andet Total | 13.700 | 1,2% | 1.300 | ||
| Hovedtotal | 1.181.795 | 100,0% | 181.625 |
FAST EJENDOM DANMARK A/S
Ringager 4A, 2605 Brøndby
CVR-nr. 28500971
Delårsrapport for 1. halvår 2022