Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Fast Ejendom Danmark Report Publication Announcement 2014

Aug 26, 2014

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Hellerup, 2014-08-26 16:35 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Bestyrelsen har dags dato udarbejdet delårsrapport pr. 30. juni 2014 for Fast
Ejendom Danmark A/S.

-- Resultatet af ejendommenes drift pr. 30. juni 2014 blev et overskud på 21,6
mio. kr. mod 29,7 mio. kr. pr. 30. juni 2013.
-- Periodens administrationsomkostninger blev 2,8 mio. kr. mod 2,9 mio. kr.
pr. 30. juni 2013.
-- Periodens resultat før værdiregulering, finansielle poster og skat blev
18,8 mio. kr. (30. juni 2013: 26,7 mio. kr.)
-- Periodens finansielle omkostninger, opgjort netto, blev 8,5 mio. kr. (30.
juni 2013: 3,9 mio. kr.). I periodens finansielle omkostninger indgår
negativ værdiregulering af renteswaps med 2,5 mio. kr. (30. juni 2013: +
4,8 mio. kr.) samt værdiregulering af prioritetsgæld med 0,1 mio. kr. (30.
juni 2013: - 2,1 mio. kr.)
-- Der er i perioden foretaget dagsværdiregulering af ejendomme med 2,4 mio.
kr. Værdien af selskabets ejendomme udgør ultimo perioden 971,1 mio. kr.
mod 968,7 mio. kr. ultimo 2013.
-- Periodens resultat efter skat er herefter et overskud på 9,5 mio. kr. (30.
juni 2013: 19,1 mio. kr.)
-- Periodens pengestrøm fra driften blev 13,3 mio. kr. (30. juni 2013: 19,4
mio. kr.) Den lavere pengestrøm skyldes primært den lavere lejeindtægt og
de højere driftsomkostninger i forhold til samme periode sidste år.
Bestyrelsen forventer herefter en pengestrøm i niveauet 26 mio. kr. for
hele 2014 mod tidligere udmeldt 32 mio. kr.
-- Ultimo andet kvartal var udlejningsgraden 80,0 mod 81,8 ultimo 2013.
-- Loan To Value udgør ultimo perioden 72,0 pct. i forhold til 73,5 pct.
ultimo 2013.
-- Ultimo perioden er indre værdi pr. aktie 85,35 mod 81,88 ultimo 2013,
svarende til en stigning på 4,23 pct.

-- Egenkapitalen udgør ultimo perioden 233,9 mio. kr. mod 224,4 mio. kr.
ultimo 2013.

-- Selskabet har ikke erhvervet eller solgt ejendomme i perioden.

-- Som en naturlig konsekvens af den omstrukturering fra en forening til et
sædvanligt ejendomsselskab, der blev gennemført i 2013, har bestyrelsen med
virkning fra 2015 besluttet at hjemtage de administrative opgaver, der
indtil nu er blevet varetaget af Deas A/S. Det er forventningen, at
selskabet herved vil komme tættere på ejendommenes drift og opnå en endnu
bedre kontakt til sine lejere.

-- Etableringen af egen ejendomsadministration forventes ikke at påvirke
resultatet for 2014 væsentligt.

-- For hele 2014 forventer bestyrelsen således fortsat et resultat af primær
drift før værdireguleringer, finansielle poster og skat i niveauet 42 mio.
kr. (2013: 48,0 mio. kr.)

Den fuldstændige delårsrapport er vedlagt i pdf format

     For yderligere oplysninger venligst kontakt
     bestyrelsesformand Niels Roth, 40 11 02 11, eller
     direktør Lars Frederiksen, 40 36 41 09