AI assistant
Ennogie Solar Group — M&A Activity 2010
May 31, 2010
3431_tar_2010-05-31_42905534-1cae-4570-ba3f-0b1259b98991.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K
Dato 31. maj 2010
Udsteder SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Jens Erik Høst, tlf. 33 30 66 10 Antal sider 22 sider incl. denne
Børsmeddelelse nr. 12.2010, Frivilligt tilbud til aktionærerne i DK Trends Invest A/S
Som meddelt d.d. har bestyrelsen i SmallCap Danmark A/S besluttet at fremsætte tilbud til aktionærerne i DK Trends Invest A/S om at ombytte deres aktier i DK Trends Invest A/S til aktier i SmallCap Danmark A/S.
Tilbuddet fremsendes vedlagt.
Med venlig hilsen SmallCap Danmark A/S
Jan O. Frøshaug Jens Erik Høst Formand for bestyrelsen Adm. direktør
Frivilligt overtagelsestilbud
TIL
AKTIONÆRERNE I
DK TRENDS INVEST A/S (CVR-NR. 30207149)
FREMSAT AF SMALLCAP DANMARK A/S (CVR-NR. 39703416)
SmallCap Danmark A/S fremsætter herved frivilligt købstilbud til aktionærerne i DK Trends Invest A/S om køb af deres aktier i DK Trends Invest A/S mod betaling i form af aktier i SmallCap Danmark A/S.
DK Trends Invest aktionærer, der vælger at acceptere det frivillige ombytningstilbud, vil modtage SmallCap Danmark A/S aktier med en indre værdi svarende til den indre værdi af de ombyttede aktier i DK Trends Invest A/S med tillæg af evt. kontantafregning. Ombytningsforholdet baseres på indre værdier pr. aktie i henholdsvis SmallCap Danmark A/S og DK Trends Invest A/S ved udløbet af tilbudsperioden opgjort efter uændrede opgørelsesprincipper i forhold til hidtidig praksis.
Ombytningsforholdet fastlægges på grundlag af indre værdi pr. aktie i DK Trends Invest A/S den 30. juni 2010 (hvilken indre værdi forventes offentliggjort den 1. juli 2010 kl. 10.00) og indre værdi pr. aktie i SmallCap Danmark A/S den 30. juni 2010 (hvilken indre værdi forventes offentliggjort den 1. juli 2010 kl. 10.00).
De nærmere vilkår for købstilbuddet fremgår af dette tilbudsdokument.
Købstilbuddet er gældende fra den 31. maj 2010 og udløber den 30. juni 2010 kl. 16 (dansk tid), med mindre tilbudsperioden forlænges.
INDHOLDSFORTEGNELSE
| 1. | INDLEDNING 3 | |
|---|---|---|
| 2. | BAGGRUNDEN FOR OVERTAGELSESTILBUDDET OG FREMTIDIG DRIFT 4 | |
| 3. | BESKRIVELSE AF SMALLCAP DANMARK 6 | |
| 4. | BESKRIVELSE AF DK TRENDS INVEST 9 | |
| 5. | VILKÅR FOR KØBSTILBUDDET 12 |
Bilag
- Bilag 1: Acceptblanket
- Bilag 2: Tilbudsannonce
Dette tilbudsdokument med bilag indeholder vigtige oplysninger og bør læses, forinden der træffes beslutning om at acceptere dette frivillige overtagelsestilbud.
Det er ikke tilladt nogen at afgive oplysninger på vegne af SmallCap Danmark A/S, bortset fra hvad der fremgår af dette tilbudsdokument med bilag.
Dette tilbudsdokument er ikke rettet til aktionærer, hvis deltagelse i overtagelsestilbuddet vil nødvendiggøre at der udstedes et tilbudsdokument, foretages registrering eller andre aktiviteter udover, hvad der følger af dansk lovgivning. Overtagelsestilbuddet retter sig ikke, hverken direkte eller indirekte, mod aktionærer bosiddende i nogen jurisdiktion, hvor afgivelse af overtagelsestilbuddet eller accept heraf vil stride mod lovgivningen, og dette tilbudsdokument må ikke udleveres til aktionærer i nogen sådan jurisdiktion. Personer, der kommer i besiddelse af dette tilbudsdokument, forudsættes selv at indhente alle nødvendige oplysninger om eventuelle begrænsninger og påse efterlevelse heraf.
Enhver ændring af vilkårene i dette tilbudsdokument offentliggøres via NASDAQ OMX Copenhagen A/S og via elektroniske medier, hvis og i det omfang dette kræves i henhold til gældende lovgivning.
Dette tilbudsdokument kan indeholde udsagn og udtalelser om fremtidige forhold eller begivenheder, herunder udsagn om fremtidige resultater eller vækst eller andre forudsigelser om udvikling og fordele forbundet med overtagelsestilbuddet. Sådanne udsagn kan generelt, men ikke altid, identificeres gennem brug af ord som "forventer", "går ud fra", "antager" eller tilsvarende udtryk. Fremadrettede udsagn er i sagens natur behæftet med risiko og usikkerhed, fordi de vedrører begivenheder og beror på omstændigheder, der vil være fremtidige. Der kan derfor ikke gives nogen sikkerhed for, at de faktiske resultater ikke vil afvige endda væsentligt fra sådanne fremadrettede udsagn og udtalelser.
INDLEDNING
SmallCap Danmark A/S CVR-nr. 39703416 Toldbodgade 53 1253 København K ("SmallCap Danmark" eller "Tilbudsgiver")
med vedtægtsmæssigt hjemsted i Københavns kommune,
fremsætter herved frivilligt overtagelsestilbud til aktionærerne (samlet "Aktionærerne" og hver for sig "Aktionær") i
DK Trends Invest A/S CVR-nr. 30207149 Kigkurren 8G, 4. tv 2300 København S ("DK Trends Invest" eller "Selskabet")
med vedtægtsmæssigt hjemsted i Københavns kommune
i overensstemmelse med reglerne i § 32, stk. 2, i værdipapirhandelsloven (lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009 af lov om værdipapirhandel) og § 3 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud (bekendtgørelse nr. 221 af 10. marts 2010).
DK Trends Invests aktier er optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. SmallCap Danmark tilbyder at overtage Aktionærernes aktier i DK Trends Invest på de i dette tilbudsdokument ("Tilbudsdokumentet") med bilag anførte vilkår ("Købstilbuddet").
Tilbudsgiver har ikke haft kontakt med DK Trends Invest i relation til Købstilbuddet. Tilbudsdokumentet er derfor baseret på informationer om Selskabet, som er offentligt tilgængelige.
SmallCap Danmark ejede den 28. maj 2010 183.364 stk. aktier i DK Trends Invest, svarende til 22,99 % af aktiekapitalen i Selskabet.
Tilbudsdokumentet er alene udarbejdet på dansk.
Følgende datoer er værd at bemærke i relation til Købstilbuddet:
-
- maj 2010 Bestyrelsen i SmallCap Danmark traf beslutning om at afgive frivilligt købstilbud til aktionærerne i DK Trends Invest • 31. maj 2010 Offentliggørelse af Købstilbuddet.
-
- juni 2010 Forventet udløb af Tilbudsperioden (som defineret nedenfor).
-
- juli 2010 Forventet offentliggørelse af resultatet af Købstilbuddet.
-
- juli 2010 Forventet afregning af Købstilbuddet.
1. BAGGRUNDEN FOR OVERTAGELSESTILBUDDET OG FREMTIDIG DRIFT
En gruppe af aktionærer i DK Trends Invest har udtrykt utilfredshed med Selskabets omkostningsprocent, likviditeten i aktien, Selskabets skattemæssige status og investeringsstrategien. To gange har den pågældende aktionærgruppe stillet forslag om likvidation af DK Trends Invest. Begge gange faldt forslaget dog på grund af manglende stemmemæssig opbakning.
På Selskabets ordinære generalforsamling, som blev afholdt den 14. april 2010, besluttedes det at give Selskabets bestyrelse bemyndigelse til i en periode på 5 år at lade Selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi at op til 90% af Selskabets aktiekapital.
Såfremt bestyrelsen i DK Trends Invest vælger at gøre brug af bemyndigelsen til at lade Selskabet erhverve egne aktier, er det SmallCap Danmarks vurdering, at DK Trends Invest kan få vanskeligt ved at videreføre Selskabets hidtidige investeringsaktiviteter med et for Aktionærerne tilfredsstillende resultat. I lyset af Selskabets nuværende omkostningsprocent og investeringsstrategi er det endvidere SmallCap Danmarks vurdering, at DK Trends Invest får vanskeligt ved at skabe markedskonforme afkast til Aktionærerne.
DK Trends Invest blev oprindelig stiftet med det formål at tilbyde dets aktionærer mulighed for at investere i et selskab, der placerer dets kapital i en blandet portefølje med hovedvægt på danske børsnoterede aktier. Den nuværende kapitalbase i DK Trends Invest er imidlertid efter SmallCap Danmarks vurdering for lille til at investeringskonceptet er hensigtsmæssigt. SmallCap Danmark tilbyder derfor Aktionærerne mulighed for at videreføre deres investering via en ombytning af aktier i DK Trends Invest til aktier i SmallCap Danmark.
Ved at ombytte DK Trends Invest-aktier til aktier i SmallCap Danmark vil Aktionærerne bl.a. opnå følgende:
- Adgang til et attraktivt investeringsområde samt et investeringskoncept og investeringsteam med en dokumenteret lang track record: I de 10 år SmallCap Danmark har eksisteret, har danske small cap-aktier givet et afkast, der er mere end 2,5 gange så højt som afkastet på danske large cap aktier (udtrykt ved udviklingen i KFMX-indekset sammenholdt med udviklingen i OMXC20-indekset). Hertil kommer, at SmallCap Danmark gennem denne tiårs-periode har opnået et afkast, der årligt har været ca. 10 procentpoint højere end afkastet på danske small cap-aktier generelt (udtrykt ved KFMX-indekset). Over de ti år har Small-Cap Danmark således opnået et akkumuleret afkast på 353 % før skat, mens danske small cap-aktier (som udtrykt ved KFMX-indekset) er steget 86 % og danske large cap-aktier (som udtrykt ved OMXC20-indekset) er steget 32 %.
-
SmallCap Danmark har egen organisation og er uafhængig af eksterne investeringsrådgivere og administratorer.
-
SmallCap Danmark har en lav omkostningsprocent og en struktur, hvor skalafordele tilfalder aktionærerne: SmallCap Danmark havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på DKK 394,2 mio. Egenkapitalen i DK Trends Invest var pr. 31. december 2009 DKK 62,5 mio. En større kapitalbase at fordele omkostningerne på medfører en lavere omkostningsprocent. I 2009 havde SmallCap Danmark en omkostningsprocent på 2,26 %, mens DK Trends Invest havde en omkostningsprocent på 4,41 %. Idet SmallCap Danmark har egen organisation og dermed en fast omkostningsbase, tilgår fordelene ved en forøgelse af kapitalbasen aktionærerne gennem en reduceret omkostningsprocent.
- SmallCap Danmarks størrelse giver grundlag for en højere likviditet i selskabets aktier og en mere effektiv prisfastsættelse: Omsætningen i SmallCap Danmarkaktien på NASDAQ OMX Copenhagen A/S var i 2009 på DKK 42,2 mio., mens omsætningen i DK Trends Invest-aktien samme år var på DKK 8,6 mio. Den højere omsætning giver aktionærerne bedre muligheder for at købe og sælge aktier til priser tæt på indre værdi.
- Fysiske personer, der er aktionærer i SmallCap Danmark, beskattes på nuværende tidspunkt, som hovedregel, efter realisationsprincippet som aktieindkomst modsat aktionærerne i DK Trends Invest, der som hovedregel beskattes efter lagerprincippet som kapitalindkomst: I kraft af SmallCap Danmarks størrelse investerer selskabet i 10 %'s-aktieposter i andre børsnoterede selskaber og har dermed indtil nu kunnet benytte en undtagelsesbestemmelse til aktieavancebeskatningslovens §19, således at de af selskabets aktionærer, som er fysiske personer, ikke beskattes efter lagerprincippet som kapitalindkomst, men efter realisationsprincippet som aktieindkomst. Efter SmallCap Danmarks opfattelse kan det for fysiske personer, som har positiv nettokapitalindkomst, være til stor ugunst at blive beskattet efter lagerprincippet som kapitalindkomst, idet det medfører en fremrykket beskatning af afkastet og højere beskatning af positive afkast. Aktieindkomst beskattes i 2010 med op til 42 %, mens kapitalindkomst i 2010 beskattes med op til 51,5 %.
Såfremt SmallCap Danmark efter gennemførsel af Købstilbuddet besidder den fornødne majoritet af aktierne i DK Trends Invest, forventer Tilbudsgiver at tilføre Selskabet nye investeringsaktiviteter og videreføre Selskabet som et selvstændigt datterselskab af SmallCap Danmark, ligesom SmallCap Danmark forventer at udpege en ny bestyrelse i Selskabet. Karakteren af disse nye investeringsaktiviteter er på nuværende tidspunkt ikke lagt fast. SmallCap Danmark har endvidere ikke på nuværende tidspunkt til hensigt at afnotere Selskabet efter gennemførelse af Købstilbuddet.
Gennemførelse af Købstilbuddet forventes ikke at få betydning for beskæftigelsen i Selskabet.
2. BESKRIVELSE AF SMALLCAP DANMARK
SmallCap Danmark påbegyndte sin virksomhed i april 2000. SmallCap Danmark er et uafhængigt, børsnoteret investeringsselskab, som er specialiseret i investering i noterede værdipapirer i mindre og mellemstore børsnoterede nordiske virksomheder.
SmallCap Danmarks målsætning er at tilføre sine aktionærer et attraktivt langsigtet afkast. SmallCap Danmark investerer fortrinsvis på egenkapitalbasis og har som målsætning at have en risikoprofil, der ikke overstiger aktiemarkedet som helhed. SmallCap Danmark har fokus på absolut afkast og porteføljen er ikke sammensat ud fra indeksvægte, men ved stockpicking (det vil sige at udvælge de aktier, som SmallCap Danmark vurderer vil give et højere afkast end markedet generelt). Da SmallCap Danmark alene investerer i noterede værdipapirer, har selskabet mulighed for at afhænde disse og dermed overføre investeringerne til likvide midler, hvis markedsforholdene tilsiger det.
SmallCap Danmark investerer ud fra et fundamentalt baseret investeringskoncept, baseret på en omhyggelig vurdering af konkurrencesituationen, markedsforhold, operationel effektivitet, finansielle forhold m.v. for de virksomheder, som SmallCap Danmark investerer i.
I de 10 år siden selskabets opstart (perioden 1. april 2000 til 31. marts 2010) har SmallCap Danmark skabt et akkumuleret afkast på 353 % før skat og 300 % efter skat svarende til et gennemsnitligt årligt afkast på 16,3 % før skat og 14,9 % efter skat. Danske large cap-aktier (udtrykt ved udviklingen i OMXC20-indekset) er i samme periode steget 31,2 % (2,8 % årligt), mens danske small cap-aktier (udtrykt ved udviklingen i KFMX-indekset) i perioden steg 86,1 % (6,4 % årligt). Kun i ét ud af de 10 år (2003) har SmallCap Danmark opnået et afkast, der ikke ligger over den generelle udvikling i danske small cap-aktier (udtrykt ved KFMX-indekset).
Ifølge Investeringsforeningsrådets afkaststatistik for danske investeringsforeninger har den bedste investeringsforening med fokus på danske aktier i perioden 1. april 2000 til 31. marts 2010 til sammenligning opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 11,7 %.
SmallCap Danmark adskiller sig blandt andet fra andre børsnoterede investeringsselskaber og investeringsforeninger på følgende måde:
- Small cap fokus: Mange small cap selskaber er underanalyserede og får kun perifer opmærksomhed blandt børsmæglere og institutionelle investorer. Alligevel rummer small cap segmentet mange attraktive investeringsmuligheder og har historisk set givet et højere afkast end de større selskaber.
-
Betydelige interne analyseressourcer: SmallCap Danmarks investeringer bygger på et omhyggeligt internt analysearbejde, der kortlægger virksomhedernes konkurrencesituation, markedsforhold, operationelle effektivitet, finansielle forhold m.v. Når analyserne indikerer et højt afkastpotentiale, investerer SmallCap Danmark store beløb i enkeltaktier.
-
Erfarent team med solid track record: SmallCap Danmarks investeringsteam har mange års erfaring med small cap investering og har et stort kendskab og gode relationer til virksomhederne.
- Uafhængig af andre økonomiske interesser: Modsat mange andre er SmallCap Danmarks forretningsmodel ikke volumenbaseret. Endvidere har SmallCap Danmark fravalgt den traditionelle bankdistribution, hvor der betales beholdningsprovision, idet denne provision blot vil fragå aktionærens afkast. SmallCap Danmarks eneste succeskriterium er at forrente aktionærernes investering bedst muligt.
- Ledelse med stort økonomisk engagement: Ledelsen i SmallCap Danmark har selv investeret i alt ca. 124 mio. kr. i aktier i Smallcap Danmark.
2.1 Selskabsforhold
Aktierne i SmallCap Danmark er optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (fondskode DK0010305077).
SmallCap Danmarks aktiekapital udgør 104.276.040, opdelt i aktier á nominelt DKK 20. Hver aktie på DKK 20 giver én stemme på selskabets generalforsamling.
Aktierne i SmallCap Danmark er ihændehaveraktier, som kan være noteret på navn i SmallCap Danmarks aktiebog. Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed.
SmallCap Danmarks bestyrelse består af Jan O. Frøshaug (formand), Erik K. Skjøtt, Per Søndergaard Pedersen og Niels Roth. Jens Erik Høst er administrerende direktør i selskabet.
SmallCap Danmark har ca. 3.000 aktionærer bestående af institutionelle såvel som private investorer.
Følgende aktionærer har i henhold til værdipapirhandelslovens § 29 anmeldt en aktiepost i SmallCap Danmark, der overstiger 5 % af aktiekapitalen i selskabet:
- Aktieselskabet af 1/2 1972 (CVR-nr. 37324310) (selskabet er ejet af Jens Erik Høst og Erik K. Skjøtt, henholdsvis administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i SmallCap Danmark). Som offentliggjort ved storaktionærmeddelelse ejer dette selskab mere end 15% af aktiekapitalen og stemmerne i SmallCap Danmark.
- Harald Simonsens Ejendomskontor (CVR-nr. 25605810). Som offentliggjort ved storaktionærmeddelelse ejer dette selskab mere end 10% af aktiekapitalen og stemmerne i SmallCap Danmark.
• Den Professionelle Forening LD (CVR-nr. 31081270). Som offentliggjort ved storaktionærmeddelelse ejer dette selskab mere end 5% af aktiekapitalen og stemmerne i SmallCap Danmark.
SmallCap Danmark driver virksomhed fra Toldbodgade 53, 1253 København K.
Som det fremgår af nedenstående tabeller er likviditeten i SmallCap Danmark-aktien væsentlig bedre end likviditeten i DK Trends Invest-aktien.
| SmallCap Danmark | Omsætning i antal stk. | Omsætning i DKK |
|---|---|---|
| 2009 | 720.767 | 42.249.289 |
| 2008 | 850.802 | 57.081.070 |
| DK Trends Invest | Omsætning i antal stk. | Omsætning i DKK |
|---|---|---|
| 2009 | 140.122 | 8.644.281 |
| 2008 | 258.756 | 20.944.635 |
2.2 Finansielle nøgletal m.v. for SmallCap Danmark
SmallCap Danmark offentliggjorde den 22. marts 2010 årsrapport for regnskabsåret 2009.
Af årsrapporten fremgik blandt andet, at SmallCap Danmark i 2009 opnåede et resultat på DKK 129,2 mio. før skat mod et underskud på DKK 251,4 mio. i 2008. Resultatet forrentede egenkapitalen med 45,2 % efter skat. I 2009 steg danske small cap-aktier gennemsnitligt med 24,4 % (udtrykt ved udviklingen i KFMX-indekset). Resultatet for 2008 forrentede egenkapitalen negativt med 40,5 %. I 2008 faldt danske small capaktier (KFMX) med 60,8 %.
Egenkapitalen udgjorde ultimo 2009 DKK 394,2 mio. mod DKK 287,1 mio. året før. Ultimo 2009 var indre værdi pr. aktie DKK 79,55 mod DKK 55,9 ultimo 2008.
Ledelsen i SmallCap Danmark forventer at opnå et bedre investeringsresultat end aktiemarkedet generelt i 2010, men at resultatet vil blive mere afdæmpet end i 2009.
| 2009 | 2008 | 2007 | |
|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse, DKKm | |||
| Finansresultat | 151,3 | -245,8 | 20,9 |
| Administrationsomkostninger | -22,1 | -5,6 | -7,0 |
| - heraf ord. driftsomkostninger | -7,3 | -5,9 | -7,3 |
| - heraf resultatafhængig bonus | -14,8 | 0,3 | 0,3 |
| Resultat før skat | 129,2 | -251,4 | 13,9 |
| Nettoresultat | 129,7 | -217,9 | 35,3 |
| Balance, DKKm | |||
| Aktiver | 478,5 | 310,1 | 580,7 |
| Egenkapital | 394,2 | 287,1 | 538,9 |
| Afkast (%) | |||
| Forrentning af primo egenkapital, | 45,0 | -46,7 | 2,5 |
| før skat | |||
| Forrentning af primo egenkapital, | 45,2 | -40,5 | 6,4 |
| efter skat | |||
| Nøgletal |
HOVED- OG NØGLETAL
| Resultat pr. aktie, fuldt udvandet | 25,46 | -41,25 | 6,09 |
|---|---|---|---|
| Effektiv skattesats | -0,4 | 13,3 | -153,1 |
| Indre værdi pr. aktie, fuldt udvan | 79,55 | 55,90 | 100,73 |
| det | |||
| Børskurs ultimo pr. aktie, kr. | 74,50 | 53,50 | 95,00 |
| Dividende pr. aktie, kr. | 3,50 | 2,50 | 4,00 |
| Dividend yield, % | 4,40 | 4,47 | 3,95 |
| Cirkulerende antal aktier ultimo | 4.955 | 5.137 | 5.323 |
| (1.000 stk. |
Yderligere oplysninger om SmallCap Danmark kan findes på www.smallcap.dk.
3. BESKRIVELSE AF DK TRENDS INVEST
De nedenfor anførte oplysninger om DK Trends Invest er udelukkende baseret på offentlig tilgængelig information, herunder DK Trends Invests årsrapport for 2009. Tilbudsgiver har ikke foretaget efterprøvelse af disse informationer. For yderligere oplysninger om DK Trends Invest henvises til DK Trends Invests årsrapport for 2009 samt Selskabets hjemmeside: www.trendsinvest.dk.
DK Trends Invest er et investeringsselskab, der blev stiftet i 2007, og børsnoteret samme år. Selskabet har til formål at drive investeringsvirksomhed ved anbringelse af Selskabets midler i værdipapirer, finansielle instrumenter og likvide midler, herunder valuta, med henblik på derigennem at opnå kapitaltilvækst.
Selskabets kapital placeres i en blandet portefølje med hovedvægt på danske børsnoterede aktier under iagttagelse af et princip om at sprede risikoen på forskellige brancher og papirer i henhold til en investeringsstrategi baseret på en særlig teknisk analyse suppleret med fundamentanalyse.
3.1 Selskabsforhold
Aktierne i DK Trends Invest er optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (fondskode DK0060076008).
Aktiekapitalen i DK Trends Invest udgør DKK 79.761.000, opdelt i aktier á DKK 100. Hver aktie på DKK 100 giver én stemme.
Aktierne i Selskabet er ihændehaveraktier, som kan være noteret på navn i Selskabets aktiebog. Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed.
Af den samlede aktiekapital i DK Trends Invest var SmallCap Danmark den 28. maj 2010 i besiddelse af 183.364 stk. aktier á nominelt DKK 100, svarende til 22,99 % af Selskabets aktiekapital og en tilsvarende andel af stemmerne i Selskabet.
DK Trends Invests bestyrelse består af Gert Kristensen (formand), Jens Winther Waring, Torben Nordquist og John Levin. Jens Winther Waring er direktør i Selskabet.
Det er oplyst, at Selskabet ved udgangen af 2009 havde 545 aktionærer. DK Trends Invest driver virksomhed fra adressen Kigkurren 8G, 4 tv, 2300 København S.
3.2 Væsentlige begivenheder i DK Trends Invest
3.2.1 Nedenfor er oplistet centrale fondsbørsmeddelelser vedrørende Selskabet fra ultimo 2007 til dato:
| 29-04-2010 | SmallCap Danmark meddelte, at selskabet ejer i alt |
|---|---|
| 167.857 stk. aktier i DK Trends Invest svarende til | |
| 21% af aktiekapitalen i Selskabet. | |
| 15-04-2010 | Forløb af ordinær generalforsamling hvor Aktionæ |
| rerne blandt andet vedtog en nedsættelse af Sel | |
| skabets aktiekapital med nominelt DKK 71.784.900 | |
| til kurs 100 med henblik på overførsel af nedsættel | |
| sesbeløbet til Selskabets frie reserver. Endvidere | |
| blev bestyrelsen for en periode på 5 år bemyndiget | |
| til at lade Selskabet erhverve egne aktier og forslag | |
| om likvidation blev afvist af Selskabets aktionærer. | |
| 02-04-2010 | SmallCap Danmark meddelte, at selskabet ejer i alt |
| 127.607 stk. aktier i DK Trends Invest svarende til | |
| 16% af aktiekapitalen i Selskabet. | |
| 24-03-2010 | SmallCap Danmark meddelte, at selskabet ejer i alt |
| 84.320 stk. aktier i DK Trends Invest svarende til | |
| 11% af aktiekapitalen i Selskabet. | |
| 17-03-2010 | Årsrapport for 2009 hvorved Selskabet rapporterede |
| et negativt resultat efter skat på DKK 1,8 mio. | |
| 01-03-2010 | Bestyrelsen i Selskabet orienterede om, at investe |
| ringsrådgivningsaftalen med Trends Kapitalpleje A/S | |
| var blevet opsagt til ophør den 28. februar 2011 og | |
| at market maker-aftalen med Basisbank A/S ville | |
| blive bragt til ophør den 31. marts 2010. Desuden | |
| blev der givet meddelelse om, at bestyrelsesmed | |
| lem Jens Winther Waring ville blive ny administre | |
| rende direktør i Selskabet. | |
| 16-02-2010 | Bestyrelsen i DK Trends Invest annoncerede en |
| handlingsplan for Selskabet og orienterede samtidig | |
| om, at Vagn List ville fratræde som administrerende | |
| direktør ved udgangen af februar 2010. | |
| 08-02-2010 | Sammensætning af ny bestyrelse. Desuden blev det |
| meddelt at den administrerende direktør Vagn List | |
| accepterede at fortsætte som administrerende di | |
| rektør i Selskabet. | |
| 18-01-2010 | Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling og |
| orientering om at administrerende direktør Vagn | |
| List ønskede at fratræde. | |
| 14-01-2010 | Forløb af ekstraordinær generalforsamling. Forsla |
| get om likvidation af Selskabet blev afvist af Sel | |
| skabets aktionærer. | |
| 21-12-2009 | Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling hvor |
| der blev stillet forslag om likvidation af Selskabet. | |
| 17-08-2009 | Delårsrapport for 1. halvår 2009, hvor Selskabet |
| bl.a. nedskrev skatteaktiver for DKK 5,5 mio. som | |
| følge af ændrede skatteregler for investeringssel | |
| skaber. | |
| 20-02-2009 | Årsrapport for 2008 hvor selskabet rapporterede et |
| tab efter skat på DKK 15,8 mio. | |
| 18-03-2008 | Årsrapport for 2007 hvor selskabet rapporterede et |
| negativt resultat efter skat på DKK 0,4 mio. | |
|---|---|
| 14-03-2008 | Vagn List tiltrådte som ny administrerende direktør i |
| Selskabet. | |
| 28-12-2007 | Jens Winther Waring orienterede om, at han ønske |
| de at fratræde som administrerende direktør i Sel | |
| skabet. |
3.3 Finansielle tal m.v. for DK Trends Invest
DK Trends Invest offentliggjorde den 17. marts 2010 årsrapport for 2009. Af årsrapporten fremgik blandt andet, at resultatet før skat i perioden blev på DKK 3,9 mio. mod et negativt resultat på DKK 21,2 mio. for 2008. Efter skat blev resultatet på DKK -1,8 mio. mod DKK -15,8 mio. i 2008.
Egenkapitalen udgjorde ultimo 2009 DKK 62,5 mio. mod DKK 64,3 mio. ultimo 2008.
Det utilfredsstillende resultat for 2009 kunne ifølge ledelsen henføres til den relativt høje kontantandel igennem 2009. For 2010 forventer ledelsen et mindre negativt resultat ud fra nuværende kapitalforhold samt investeringsprofil.
| 2009 | 2008 | 2007* | |
|---|---|---|---|
| Resultat | |||
| Kursregulering danske aktier | 12.621.643 | -7.606.797 | -762.386 |
| Realiserede kursavancer danske aktier, netto | -7.256.289 | -14.323.610 | 612.629 |
| Modtaget aktieudbytte | 279.837 | 981.335 | 317.500 |
| Bankrenter, netto | 1.019.195 | 1.729.212 | 1.072.948 |
| Indtægter | 6.664.386 | -19.219.860 | 1.240.691 |
| Resultatafhængigt honorar | 0 | 0 | -117.973 |
| Administrationsomkostninger | -2.794.064 | -2.017.258 | -1.688.830 |
| Resultat før skat | 3.870.322 | -21.237.118 | -566.112 |
| Skat | -5.625.266 | 5.392.693 | 168.515 |
| Resultat efter skat | -1.754.944 | -15.844.424 | -397.597 |
| Balance | |||
| Aktiver | |||
| Aktier | 32.648.500 | 17.073.225 | 59.989.918 |
| Tilgodehavender | 218.274 | 5.898.751 | 303.293 |
| Likvide beholdninger | 30.425.629 | 41.924.451 | 23.582.452 |
| Aktiver i alt | 61.326.857 | 64.896.427 | 83.875.663 |
| Passiver | |||
| Egenkapital | 62.512.191 | 64.267.135 | 82.722.702 |
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt | 780.212 | 629.292 | 1.152.961 |
| Passiver i alt | 63.292.403 | 64.896.427 | 83.875.663 |
| Nøgletal | |||
| Totalindkomst pr. aktie – totalindkomst pr. udvandet aktie | -2,20 | -19,46 | -0,82 |
| Resultat pr. aktie – resultat pr. udvandet aktie | -2,20 | -19,46 | -0,82 |
| Indre værdi pr. aktie – indre værdi pr. udvandet aktie | 78,37 | 80,57 | 99,57 |
| Børskurs | 71,00 | 71,00 | 88,00 |
| Resultatgebyr | 0 % | 0 % | 9 % |
| Omkostningsprocent | 4,41 % | 2,74 % | 2,24 % |
| Egenkapitals forrentning før omkostninger og skat | 10,51 % | -26,15 % | 2,72 % |
| Egenkapitals forretning før skat | 6,11 % | -28,90 % | -1,17 % |
| Egenkapital forretning efter skat | -2,77 % | - 21,56 % | -0,82 % |
| Børskurs/indre værdi | 90,59 | 88,12 | 88,38 |
| Antal aktier ultimo året | 797.610 | 830.796 | 830.796 |
| Gennemsnitlige antal aktier | 797.610 | 814.203 | 484.631 |
HOVED- OG NØGLETAL i DKK
* Resultatopgørelsen dækker perioden fra 22. januar 2007 til 31. december 2007.
Nøgletal er omregnet til helår i år 2007
Yderligere oplysninger om DK Trends Invest kan findes på www.dktrendsinvest.dk.
4. VILKÅR FOR KØBSTILBUDDET
| Tilbudsgiver | SmallCap Danmark A/S Toldbodgade 53 1253 København K CVR-nr. 39703416 |
||
|---|---|---|---|
| Vederlag | Tilbudsgiver tilbyder Aktionærerne at betale vederlaget for aktier i DK Trends Invest i form af aktier i SmallCap Danmark. |
||
| Aktieombytningen beregnes og ombytningsforholdet fastlægges på grundlag af den indre værdi pr. aktie i DK Trends Invest 30. juni 2010 (hvilken indre værdi forventes offentliggjort den 1. juli 2010 kl. 10.00) og den indre værdi pr. aktie i SmallCap Danmark den 30. juni 2010 (hvilken indre værdi forventes offent liggjort den 1. juli 2010 kl. 10.00). |
|||
| Ombytningsforholdet vil blive baseret på indre værdi pr. aktie i henholdsvis SmallCap Danmark og DK Trends Invest opgjort ved udløbet af tilbudsperioden i henhold til uændrede opgørelsesprincipper i forhold til hidtidig praksis. |
|||
| DK Trends Invest aktionærer, der vælger at acceptere det frivillige ombyt ningstilbud, vil modtage SmallCap Danmark aktier med en indre værdi svaren de til den indre værdi af de ombyttede aktier i DK Trends Invest. |
|||
| Formlen for ombytningsforholdet er som følger: | |||
| Antal aktier i Indre værdi pr. aktie i DK Trends Invest 30. juni 2010 SmallCap Danmark = pr. aktie i Indre værdi pr. aktie i SmallCap Danmark den 30. juni 2010 DK Trends Invest |
|||
| Den del af vederlaget for en sælgende Aktionærs aktier i DK Trends Invest, som det ikke er muligt at afregne i aktier i SmallCap Danmark, afregnes kon tant. |
|||
| Aktier i SmallCap Danmark, som en sælgende Aktionær modtager som veder lag, giver ret til udbytte fra tidspunktet for registrering i VP Securities A/S af |
tidspunkt stemmeretten på sådanne aktier tillige kan udøves.
den sælgende Aktionærs adkomst til aktierne i SmallCap Danmark, fra hvilket
| Regneeksempel | For nedenstående regneeksempel antages det, at indre værdi pr. aktie i DK |
|---|---|
| Trends Invest er DKK 77,85 ved Tilbudsperiodens udløb (som defineret neden | |
| for) samt at indre værdi pr. aktie i SmallCap Danmark er DKK 75,30 ved Til | |
| budsperiodens (som defineret nedenfor) udløb. |
Ved at acceptere Købstilbuddet vil en sælgende Aktionær for én aktie i DK Trends Invest modtage én aktie i SmallCap Danmark samt DKK 2,55 i kontant afregning.
Ved at acceptere Købstilbuddet vil en sælgende Aktionær, der besidder 100 stk. aktier i DK Trends Invest, modtage 103 stk. aktier i SmallCap Danmark samt DKK 29,10 i kontant afregning.
Ovenstående regneeksempel er baseret på indre værdier pr. 28. maj 2010. Endelig afregning vil blive gennemført med udgangspunkt i indre værdier ved udløb af Tilbudsperioden (som defineret nedenfor). For Aktionærer, der måtte vælge at acceptere Købstilbuddet, kan både antallet af modtagne aktier i SmallCap Danmark og det kontante afregningsbeløb afvige fra ovenstående regneeksempel.
| Historisk kurs og indre værdi |
Kursen for én aktie i DK Trends Invest var den 28. maj 2010 DKK 70,00. | |||
|---|---|---|---|---|
| Kursen for én aktie i DK Trends Invest på nedenstående datoer forud for Købstilbuddets fremsættelse var følgende: |
||||
| • 30. april 2010: DKK 76,00 |
||||
| • 26. februar 2010: DKK 72,00 |
||||
| • 30. november 2009: DKK 68,00 |
||||
| • 29. maj 2009: DKK 60,00 |
||||
| Indre værdi for én aktie i DK Trends Invest var den 28. maj 2010 DKK 77,85. | ||||
| Indre værdi for én aktie i DK Trends Invest på nedenstående datoer forud for | ||||
| Købstilbuddets fremsættelse var følgende: | ||||
| • 30. april 2010: DKK 78,91 |
||||
| • 26. februar 2010: DKK 76,03 |
||||
| • 30. november 2009: DKK 75,68 |
||||
| • 29. maj 2009: DKK 74,54 |
||||
| Kursen for én aktie i SmallCap Danmark var den 28. maj 2010 DKK 72,00. | ||||
Kursen for én aktie i SmallCap Danmark på nedenstående datoer forud for Købstilbuddets fremsættelse var følgende:
-
- april 2010: DKK 77,28
-
- februar 2010: DKK 72,32
-
- november 2009: DKK 67,37
-
- maj 2009: DKK 57,46.
Indre værdi for én aktie i SmallCap Danmark var den 28. maj 2010 DKK 75,30.
Indre værdi for én aktie i SmallCap Danmark på nedenstående datoer forud for Købstilbuddets fremsættelse var følgende:
-
- april 2010: DKK 82,8
-
- februar 2010: DKK 79,2
-
- november 2009: DKK 69,7
-
- maj 2009: DKK 62,2.
Betingelser Købstilbuddet er betinget af:
- (i) at Tilbudsgiver ved udløb af Tilbudsperioden (som defineret nedenfor) har modtaget gyldige accepter af Købstilbuddet for mindst 20 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i DK Trends Invest;
- (ii) at der i perioden frem til gennemførelse af Købstilbuddet ingen ændring sker i eller ingen bindende tilsagn afgives om ændring i DK Trends Invests aktiekapital eller vedtægter og at der ikke har været offentliggjort forslag herom fra andre end Tilbudsgiver, at Selskabet ikke indgår væsentlige aftaler, og at DK Trends Invest ikke i perioden frem til gennemførelse af Købstilbuddet udsteder værdipapirer, der kan ombyttes til aktier i DK Trends Invest, eller erhverver egne aktier;
- (iii) at der ikke fra konkurrencemyndighederne eller andre myndigheder er rejst eller varslet nogen indsigelser, der vil kunne påvirke gennemførelsen af Købstilbuddet negativt og at Tilbudsgiver på rimelige vilkår opnår alle nødvendige godkendelser fra offentlige myndigheder til at erhverve aktierne i DK Trends Invest i henhold til Købstilbuddet;
- (iv) at der ved udløb af Tilbudsperioden ikke er indtruffet nogen begivenheder, forhold eller omstændigheder, der kan have en væsentlig negativ indvirkning på DK Trends Invests drift og aktiviteter, økonomiske situation eller fremtidsudsigter, herunder væsentlig negativ indvirkning på markedet for handel med værdipapirer; og
- (v) at gennemførelse af Købstilbuddet ikke udelukkes eller i væsentlig grad trues eller vanskeliggøres af lovgivning, retssager, myndighedsbeslut-
| ninger, handlinger foretaget af Selskabet eller andre lignende omstæn digheder uden for Tilbudsgivers kontrol. |
|
|---|---|
| Tilbudsgiver er berettiget til at tilbagekalde Købstilbuddet, såfremt én eller fle re af ovennævnte betingelser ikke er til stede, ligesom Tilbudsgiver kan frafal de eller reducere én eller flere af ovennævnte betingelser med den virkning, at indkomne accepter fastholdes. |
|
| Finansiering | SmallCap Danmarks erhvervelse af Aktionærernes aktier i DK Trends Invest vil blive finansieret via SmallCap Danmarks beholdning af egne aktier eller, hvis nødvendigt, ved erhvervelse i markedet af yderligere SmallCap Dan mark-aktier erhvervet for selskabets frie midler. |
| SmallCap Danmark besad den 28. maj 2010 350.977 stk. egne aktier, og selskabets bestyrelse har herudover bemyndigelse til at lade SmallCap Dan mark erhverve op til ca. 170.403 stk. egne aktier. |
|
| Afvikling og afregning |
Tilbudsgiver forpligter sig til at honorere alle inden for Tilbudsperioden af givne accepter af Købstilbuddet fra Aktionærerne hurtigst muligt efter of fentliggørelse af om Købstilbuddet gennemføres, jævnfør dog ovenfor vedrø rende betingelser herfor. |
| Afregning af aktier, som Aktionærerne har accepteret at overdrage i henhold til Købstilbuddet, vil ske via den enkelte Aktionærs eget kontoførende pen geinstitut eller børsmæglerselskab senest tre hverdage efter, at Tilbudsgiver har meddelt via Finanstilsynet, NASDAQ OMX Copenhagen A/S og offentlig gjort via elektroniske medier, hvis og i det omfang dette kræves i henhold til gældende lovgivning og regler, at betingelserne for gennemførelse af Købs tilbuddet er opfyldt. Samtidig meddeles den endelige afregningsdato, som forventes at være den 5. juli 2010, idet en eventuel forlængelse af Tilbuds perioden kan udskyde afregningsdatoen. |
|
| Eventuel kurtage og andre salgsomkostninger afholdes af de sælgende Akti onærer. |
|
| Effektuering af Købstilbuddet |
Effektuering af Købstilbuddet, herunder afvikling af aktiehandel, forestås på SmallCap Danmarks vegne af Amagerbanken A/S. |
| Eventuelle spørgsmål i forbindelse med accept af Købstilbuddet kan rettes til: |
| Steffen Schouw SmallCap Danmark A/S Toldbodgade 53 1253 København K |
|
|---|---|
| E-mail: [email protected] Telefon: 33 30 66 17 |
|
| Tilbudsperiode | Købstilbuddet er gældende fra den 31. maj 2010 og udløber den 30. juni 2010 kl. 16 (dansk tid) ("Tilbudsperioden"), med mindre Tilbudsperioden forlænges. |
| Fremgangsmåde ved accept og afregningssted |
Aktionærer, der ønsker at sælge deres aktier i DK Trends Invest på de i Til budsdokumentet anførte vilkår, skal rette henvendelse til deres eget kontofø rende institut eller børsmæglerselskab med anmodning om, at deres accept af tilbuddet videreformidles til |
| Amagerbanken A/S Corporate Actions Amagerbrogade 25 2300 København S Telefonnr.: 32666249 Telefax: 32541616 |
|
| Email: [email protected] Aktionærer, der ønsker at acceptere Købstilbuddet, skal anvende den accept blanket, der er vedlagt Tilbudsdokumentet. |
|
| Aktionærernes opmærksomhed henledes på, at accepten skal meddeles eget kontoførende institut eller børsmæglerselskab i så god tid, at accepten kan behandles og videreformidles til Amagerbanken A/S, som skal have modtaget accepten inden Tilbudsperiodens udløb, dvs. inden den 30. juni 2010 kl. 16.00 (dansk tid). |
|
| Øvrige vilkår for Købstilbuddet, |
Aktier, som overdrages til SmallCap Danmark i henhold til Købstilbuddet, skal være frie og ubehæftede og fri for tredjemandsrettigheder. |
| herunder ændring af Købstilbuddet |
SmallCap Danmark kan til enhver tid indtil Tilbudsperiodens udløb ændre de til Købstilbuddet knyttede vilkår i det omfang, det er udtryk for en forbedring af de tilbudte vilkår, herunder i forbindelse med fremsættelsen af et konkur rerende tilbud. |
| SmallCap Danmark forbeholder sig i øvrigt retten til at forlænge Tilbudsperio den i overensstemmelse med gældende lovgivning. Aktionærer, som allerede |
| måtte have accepteret Købstilbuddet, vil fortsat være bundet heraf. Sælgende Aktionærer kan kun stemme på generalforsamlinger i DK Trends Invest og bevare retten til udbytte frem til det tidspunkt, hvor overdragelsen af aktier er gennemført og ejendomsretten til aktierne således er overgået til Tilbudsgiver. |
|
|---|---|
| Accept af Købstilbuddet er bindende og uigenkaldelig for Aktionærerne og kan ikke tilbagekaldes, herunder i forbindelse med et efterfølgende fremsat kon kurrerende overtagelsestilbud. |
|
| Opkøb i markedet | SmallCap Danmark forbeholder sig ret til i Tilbudsperioden at erhverve aktier i DK Trends Invest ved opkøb i markedet i overensstemmelse med gældende lovgivning. |
| Meddelelse om resultatet af Købstilbuddet |
SmallCap Danmark vil offentliggøre resultatet af Købstilbuddet via NASDAQ OMX Copenhagen A/S og via elektroniske medier senest tre børsdage efter Tilbudsperiodens udløb. Med mindre Tilbudsperioden forlænges, forventes of fentliggørelse at kunne ske den 2. juli 2010. Samtidig hermed vil SmallCap Danmark offentliggøre information om det relevante ombytningsforhold til brug for fastlæggelse af vederlaget til Aktionærerne. |
| Skattemæssige konsekvenser |
De skattemæssige konsekvenser for Aktionærerne i forbindelse med accept af Købstilbuddet afhænger af den enkelte Aktionærs individuelle forhold. Ak tionærerne opfordres til at konsultere egne skatterådgivere om skattemæs sige konsekvenser for dem af Købstilbuddet. |
| Andre vigtige oplysninger |
SmallCap Danmark har ikke forud for afgivelse af Købstilbuddet indgået afta ler om erhvervelse af aktier i DK Trends Invest. |
| SmallCap Danmark påtænker efter gennemførelse af Købstilbuddet at lade DK Trends Invest erhverve egne aktier som led i et aktietilbagekøbsprogram. Omfanget af et evt. aktietilbagekøbsprogram og vilkårene herfor ligger ikke fast på nuværende tidspunkt. |
|
| SmallCap Danmark har ikke til hensigt at foretage udlodning af Selskabets midler i de første 12 måneder efter gennemførelsen af Købstilbuddet, jfr. selskabslovens § 179, stk. 1, sammenholdt med § 12 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud. |
|
| SmallCap Danmark er ikke part i og har ej heller kendskab til aftaler, hvis formål er at regulere udøvelse af stemmerettigheder tilknyttet aktier i DK Trends Invest. |
| SmallCap Danmark udbetaler eller tilsiger ikke vederlag eller andre former for kompensation til medlemmerne af DK Trends Invests bestyrelse og direk tion i forbindelse med Købstilbuddets fremsættelse. |
|
|---|---|
| Kompensation til aktionærerne, jfr. § 344, stk. 2, i lov om aktie- og anparts selskaber, er ikke relevant i relation til nærværende overtagelsestilbud. |
|
| SmallCap Danmark har ikke kendskab til aftaler eller andre forhold, som har væsentlig betydning for vurderingen af Købstilbuddet, og som ikke er omtalt i Tilbudsdokumentet. |
|
| Tilbudsgiver er ikke forpligtet til efterfølgende at fremsætte et pligtmæssigt tilbud i henhold til reglerne i værdipapirhandelslovens § 31 samt § 2 i be kendtgørelse om overtagelsestilbud, uagtet at der på baggrund af det frivilli ge tilbud erhverves kontrol i henhold til § 31 i værdipapirhandelsloven. |
|
| På nuværende tidspunkt har Tilbudsgiver ikke til hensigt at gennemføre en tvangsindløsning af de aktionærer i DK Trends Invest, som ikke accepterer Købstilbuddet, uagtet at Tilbudsgiver efter gennemførelse af Købstilbuddet måtte have den hertil fornødne majoritet. |
|
| Lovvalg og vær neting |
Tilbudsdokumentet, herunder Købstilbuddet og accept heraf, er underlagt dansk ret. Tvister, der måtte opstå i forbindelse med Tilbudsdokumentet, skal i første instans indbringes for Sø- og Handelsretten i København. |
| Juridisk rådgiver for Tilbudsgiver |
Kromann Reumert Sundkrogsgade 5 2100 København Ø |
| Materiale vedrø rende Købstilbuddet |
Tilbudsdokumentet med tilhørende acceptblanket vil være tilgængeligt på www.smallcap.dk og www.dktrendsinvest.dk. SmallCap Danmark har endvi dere anmodet DK Trends Invest om at udsende et eksemplar af vedlagte til budsannonce til de navnenoterede aktionærer i Selskabet. |
| Endelig kan Tilbudsdokumentet med tilhørende acceptblanket rekvireres hos: | |
| Amagerbanken A/S Corporate Actions Amagerbrogade 25 2300 København S Telefonnr.: 32666249 Telefax: 32541616 |
|
| E-mail: [email protected] |
K0benhavn, den 31. maj 2010
Bestyrelsesmedlem
ACCEPTBLANKET
Accept af salg af aktier i DK Trends Invest A/S
Denne blanket skal indleveres rettidigt i udfyldt og underskrevet stand til Deres kontoførende institut eller børsmæglerselskab. Blanketten skal indleveres i så god tid, at det pågældende kontoførende institut eller børsmæglerselskab har mulighed for at behandle og videresende den, således at den er Amagerbanken A/S i hænde inden tilbudsperiodens udløb, dvs. inden den 30. juni 2010 kl. 16.00 (dansk tid) eller, såfremt tilbudsperioden forlænges, på et senere tidspunkt, som måtte fremgå af meddelelsen om forlængelse.
Undertegnede accepterer købstilbuddet, der er fremsat af SmallCap Danmark A/S i tilbudsdokument af den 31. maj 2010, og afgiver uigenkaldelig ordre om salg af:
(Angiv antal) ______________ stk. aktier à nominelt DKK 100 i DK Trends Invest A/S (fondskode DK0060076008) mod vederlag i aktier i SmallCap Danmark A/S (fondskode DK0010305077).
Undertegnede bekræfter herved, at de solgte aktier er frie og ubehæftede i enhver henseende.
Undertegnede giver samtidig tilladelse til salg/ombytning af ovenstående antal aktier fra/til følgende depot:
Kontoførende institut:
_______________ - ___________________________________ CD-ident (5 cifre) VP-depotnr.
Undertegnede ønsker kontant vederlag overført til følgende bankkonto:
Bank:
_______________ - ___________________________________ Reg.nr. (4 cifre) Kontonr.
Aktionæren bemyndiger herved Amagerbanken A/S til at modtage det antal aktier i SmallCap Danmark A/S på aktionærens vegne, som der skal erlægges for ovenstående antal aktier i DK Trends Invest A/S samt til at foretage sådanne andre handlinger, som Amagerbanken A/S anser nødvendige eller hensigtsmæssige for at gennemføre købstilbuddet. Såfremt aktieombytningen på grundlag af ombytningsforholdet ikke berettiger til et helt antal aktier i SmallCap Danmark A/S, vil den resterende del blive afregnet kontant.
Aktionæren skal betale kurtage og andre omkostninger til sit kontoførende institut eller børsmæglerselskab.
Acceptblanketten udgør en integreret del af SmallCap Danmark A/S' tilbudsdokument af den 31. maj 2010, og accepten sker på de i tilbudsdokumentet anførte vilkår.
Sælgers kontaktoplysninger og underskrift (udfyldes af sælger)
Navn Adresse Postnr. og by Tlf. CPR-nr. eller CVR-nr. Dato og forpligtende underskrift
Kontoførende institut (udfyldes af sælgers kontoførende institut)
Navn CVR-nr. CD-ident Firmastempel og forpligtende underskrift
Det kontoførende institut meddeler accepten til Amagerbanken A/S, Corporate Actions, senest den 30. juni 2010 kl. 16.00 (dansk tid). Fax: +45 32 54 16 16. E-mail: [email protected]
TILBUDSANNONCE
TIL AKTIONÆRERNE I DK TRENDS INVEST A/S (CVR-NR. 30207149)
SmallCap Danmark A/S (CVR-nr. 39703416) ("SmallCap Danmark") fremsætter frivilligt købstilbud til aktionærerne i DK Trends Invest A/S ("DK Trends Invest") om køb af deres aktier i DK Trends Invest i overensstemmelse med reglerne i § 32, stk. 2, i værdipapirhandelsloven (lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009 af lov om værdipapirhandel) og § 3 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud (bekendtgørelse nr. 221 af 10. marts 2010).
SmallCap Danmark tilbyder aktionærerne i DK Trends Invest at betale vederlaget for deres aktier i DK Trends Invest i form af aktier i SmallCap Danmark. Denne aktieombytning beregnes og ombytningsforholdet fastlægges på grundlag af indre værdi pr. aktie i DK Trends Invest den 30. juni 2010 (hvilken indre værdi forventes offentliggjort den 1. juli 2010 kl. 10.00) og indre værdi pr. aktie i SmallCap Danmark den 30. juni 2010 (hvilken indre værdi forventes offentliggjort den 1. juli 2010 kl. 10.00). De nærmere vilkår for købstilbuddet, herunder aktieombytningen, fremgår af det udarbejdede tilbudsdokument.
Købstilbuddet er gældende fra den 31. maj 2010 og udløber den 30. juni 2010 kl. 16 (dansk tid), med mindre tilbudsperioden forlænges. Accept af købstilbuddet skal være modtaget af Amagerbanken A/S via den sælgende aktionærs eget kontoførende institut eller børsmæglerselskab inden tilbudsperiodens udløb.
Tilbudsdokumentet med tilhørende acceptblanket er offentliggjort via NASDAQ OMX Copenhagen A/S og via elektroniske medier og kan hentes på www.smallcap.dk og www.dktrendsinvest.dk. Tilbudsdokumentet med tilhørende acceptblanket kan ligeledes rekvireres ved henvendelse til:
Amagerbanken A/S, Corporate Actions, Amagerbrogade 25, 2300 København S Telefonnr.: 32666249 Telefax: 32541616 E-mail: [email protected]