Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ennogie Solar Group Interim / Quarterly Report 2021

Apr 23, 2021

3431_iss_2021-04-23_17bfffa0-11cc-4ece-bfa9-0ea8c6050144.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Christian IX's Gade 2, 2. DK-1111 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00

www.smallcap.dk NASDAQ OMX Nordic Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K

Dato 23. april 2021 Udsteder SmallCap Danmark A/S Antal sider 5 incl. denne side

Børsmeddelelse nr. 09.2021, Delårsrapport 1. kvartal 2021

SmallCap Danmark A/S's bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2021, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Resultatet for 1. kvartal 2021 blev på DKK 0,5m før og efter skat. I resultatet indgår kursgevinster og udbytteindtægter på Rias A/S på DKK 1m.
  • Selskabet har i 1. kvartal 2021 afhændet de resterende aktier i Rias A/S og selskabets aktiver består d. 31. marts 2021 i al væsentlighed af likvider. De likvide beholdninger udgjorde d. 31. marfts 2021 DKK 27,5m.
  • Egenkapitalen udgjorde d. 31. marts 2021 DKK 27,8m, svarende til en indre værdi af selskabets aktier på DKK 7,4 kr. pr. aktie mod DKK 7,3 pr. 31. december 2020.
  • Efter salget af de resterende aktier i Rias A/S har selskabets bestyrelse d. 14. april 2021 besluttet at foretage en ekstraordinær udlodning på DKK 4,00 pr. aktie, svarende til en samlet udlodning på DKK 15m.
  • Selskabets strategi er uændret at afsøge markedet for mulige købere til hele selskabet med henblik på at opnå den højest mulige værdi af børsplatformen. Det er uvist om, og i givet fald hvornår, en transaktion på attraktive vilkår kan gennemføres.
  • SmallCap Danmark A/S forventer uændret driftsomkostninger i 2021 på DKK 1,5-2m. Hertil kommer resultateffekten af den nu afviklede investeriung i Rias A/S på DKK 1m. Samlet forventes således et negativt resultat på DKK 0,5-1m.

Med venlig hilsen SmallCap Danmark A/S

Bestyrelsen

DELÅRSRAPPORT 1. JANUAR – 31. MARTS 2021 1. JANUAR – 31. MARTS 2014 SMALLCAP DANMARK A/S

SmallCap Danmark A/S, delårsrapport 1. kvartal 2021

Periodens resultat og balance

SmallCap Danmark A/S realiserede i 1. kvartal 2021 et resultat før og efter skat på DKK 0,5m mod et resultat før og efter skat i 1. kvartal 2020 på DKK -3,3 mio. kr. Resultatet for 1. kvartal 2020 var påvirket af store kursfald på aktiemarkederne efter udbruddet af Covid-19, hvilket også påvirkede selskabets investering i Rias A/S.

Resultatet er sammensat af finansielle indtægter på DKK 1,0m (DKK -2,8m i 1. kvartal 2020) med fradrag af driftsomkostninger på DKK 0,5m (DKK 0,5m). Indtægterne består af kursgvinster og udbytteindtægter fra Rias A/S.

SmallCap Danmark A/S har i 1, kvartal 2021 afhændet de resterende aktier i Rias A/S og selskabets aktiver består d. 31. marts 2021 følgelig i al væsentlighed af likvider. Samlet udgjorde d. 31. marts 2021 aktivmassen DKK 28,7m hvoraf likvider udgjorde DKK 27,5m. Udover likvider var der d. 31. marts 2021 en kapitalbinding i datterselskabet Porteføljeselskab A/S på DKK 1,3m. Porteføljelskab A/S' aktiver består i al væsentlighed af likvider.

Selskabets egenkapital udgjorde d. 31. marts 2021 DKK 27,8m mod DKK 27,4m d. 31. december 2020. Stigningen svarer til periodens resultat. Indre værdi af selskabets aktier ver DKK 7,4 pr. aktie mod DKK 7,3 pr. aktie d. 31. december 2020.

SmallCap Danmark A/S havde d. 31. marts 2021 fremførbare skattemæssige underskud på DKK 151m. Hertil kommer fremførbare skattemæssige underskud og aktietab på hhv. DKK 24m og ligeledes DKK 24m i datterselskabet Porteføljeselskab A/S. Den samlede skatteværdi af koncernens fremførbare skattemæssige underskud og aktietab på i alt DKK 199m var d. 31. marts 2021 DKK 44m (opgjort ved en selskabsskatteprocent på 22%). Selskabets fremførbare skattemæssige underskud og aktietab er bogført til nul og indgår således ikke i opgørelsen af selskabets egenkapital og indre værdi

Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabsprincipper som årsrapporten 2020. Delårsrapporten indeholder ikke usædvanlig usikkerhed ved indregning og måling.

Forventninger til 2021

SmallCap Danmark A/S forventer uændret driftsomkostninger i 2021 på DKK 1,5-2m. Hertil kommer resultateffekten af den nu afviklede investeriung i Rias A/S på DKK 1m. Samlet forventes således et negativt resultat på DKK 0,5-1m.

Begivenheder efter regnskabsperiodens udløb

Efter salget af se resterende aktier i Rias A/S har selskabets bestyrelse d. 14. april 2021 besluttet at foretage en ekstraordinær udlodning på DKK 4,00 pr. aktie, svarende til en samlet udlogning på DKK 15m.

Der er ikke herudover indtruffet væsentlige begivenheder efter regnskabsperiodens udløb.

SmallCap Danmark A/S, delårsrapport 1. kvartal 2021

2021 2021 2020 2020 2020
(tkr.) 1. kvartal åtd 1. kvartal åtd
Resultatopgørelse
Investeringsresultat 976 976 -2.800 -2.800 1.110
Finansielle poster, netto -28 -28 -16 -16 -17
Driftsomkostninger -481 -481 -493 -493 -1.465
Resultat før skat 467 467 -3.309 -3.309 -372
Skat af periodens resultat 0 0 0 0 0
Periodens resultat 467 467 -3.309 -3.309 -372
Totalindkomst 467 467 -3.309 -3.309 -372
Resultat pr. aktie og resultat pr. aktie udvandet, kr. 0,1 0,1 -0,9 -0,9 -0,1
Aktiver
Materielle aktiver i alt 0 0 0 0 0
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 1.253 1.253 1.378 1.378 1.284
Langfristede aktiver i alt 1.253 1.253 1.378 1.378 1.284
Tilgodehavender 0 0 2.388 2.388 0
Likvide beholdninger 27.463 27.463 11.123 11.123 8.700
Aktiver bestemt for salg 0 0 20.082 20.082 17.859
Kortfristede aktiver i alt 27.463 27.463 33.593 33.593 26.559
Aktiver i alt 28.716 28.716 34.971 34.971 27.843
Passiver
Egenkapital i alt 27.827 27.827 34.520 34.520 27.360
Langfristede gældsforpligtelser i alt 0 0 0 0 0
Gæld til kreditinstitutter 0 0 0 0 0
Gæld til tilknyttede virksomheder 554 554 100 100 140
Andre gældsposter 335 335 350 350 343
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 889 889 450 450 486
Passiver i alt 28.716 28.716 34.971 34.971 27.843
Egenkapitalsopgørelse
Egenkapital primo 27.360 27.360 37.829 37.829 37.829
Totalindkomst 467 467 -3.309 -3.309 -372
Bevægelser med aktionærerne 0 0 0 0 -10.100
Egenkapital ultimo 27.827 27.827 34.520 34.520 27.360
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra drift 903 903 1.018 1.018 2.281
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter 17.859 17.859 1.364 1.364 7.652
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter 0 0 0 0 -9.975
Periodens forskydning i likvide beholdninger 18.763 18.763 2.382 2.382 -41
Likvide beholdninger primo 8.700 8.700 8.741 8.741 8.741
Likvide beholdninger ultimo 27.463 27.463 11.123 11.123 8.700
Nøgletal
Indre værdi pr. aktie (BVPS), kr. 7,4 7,4 9,2 9,2 7,3
Børskurs ultimo pr. aktie, kr. 8,0 8,0 8,9 8,9 9,2
Cirkulerende antal aktier ultimo (1.000 stk.) 3.740 3.740 3.740 3.740 3.740

SmallCap Danmark A/S, delårsrapport 1. kvartal 2021

Ledelsespåtegning

Ledelsen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 31. marts 2021 for SmallCap Danmark A/S.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2019. Delårsrapporten er ikke revideret og ikke reviewet af selskabets revisor.

Ledelsen anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og den samlede præsentation af delårsrapporten for dækkende. Det er ledelsens opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for delårsperioden.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af selskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.

København, den 23. april 2021

Direktion

Steffen Schouw ___________________

Bestyrelse

Peter Ott, formand__________________

Katja Nowak Nielsen_ ___________

Lars Stoltze ____________