Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ennogie Solar Group Interim / Quarterly Report 2020

Oct 29, 2020

3431_iss_2020-10-29_1329d2e6-f689-493a-b0dc-fa9007d6dac6.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

Christian IX's Gade 2, 2. DK-1111 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00

www.smallcap.dk NASDAQ OMX Nordic Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K

Dato 29. oktober 2020 Udsteder SmallCap Danmark A/S Antal sider 5 incl. denne side

Børsmeddelelse nr. 22.2020, Delårsrapport 1-3. kvartal 2020

SmallCap Danmark A/S's bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. september 2020, hvorfra følgende kan fremhæves:

  • Resultatet for 1-3. kvartal 2020 blev på DKK -0,3m før og efter skat. Resultatet for 3. kvartal 2020 blev resultatet på DKK 2,0m før og efter skat.
  • Korrigeret for udbetalt udbytte steg aktiekursen på Rias A/S i 1-3. kvartal 2020 med 2%. I 3. kvartal 2020 steg børskursen med 11%.
  • SmallCap Danmark A/S' aktiver bestod d. 30. september 2020 af aktier i Rias A/S for DKK 21,7m (79% af selskabets egenkapital) samt likvider for DKK 6,0m (21% af egenkapitalen).
  • Egenkapitalen udgjorde d. 30. september 2020 DKK 27,5m, svarende til en indre værdi af selskabets aktier på DKK 7,3 kr. pr. aktie.
  • Selskabets strategi er uændret at afsøge markedet for mulige købere til hele selskabet med henblik på at opnå den højest mulige værdi af børsplatformen. Det er uvist om, og i givet fald hvornår, en transaktion på attraktive vilkår kan gennemføres.
  • SmallCap Danmark A/S forventer nu driftsomkostninger i 2020 i den nedre del af det tidligere forventede interval på DKK 1,5-2m. Hertil kommer resultateffekten af kursændringer i Rias A/S.

Med venlig hilsen SmallCap Danmark A/S

Bestyrelsen

DELÅRSRAPPORT 1. JANUAR – 30. SEPTEMBER 2020 1. JANUAR – 31. MARTS 2014 SMALLCAP DANMARK A/S

SmallCap Danmark A/S, delårsrapport 1-3. kvartal 2020

Periodens resultat og balance

SmallCap Danmark A/S realiserede i 1-3. kvartal 2020 et resultat før og efter skat på DKK -0,3m mod et resultat før og efter skat i 1-3. kvartal 2019 på DKK -0,8 mio. kr. Resultatet for 3. kvartal 2020 blev på DKK 2,0m før og efter skat (DKK -1,0m i 3. kvartal 2019).

Resultatet for 1-3. kvartal 2020 er sammensat af finansielle indtægter på DKK 0,9m (DKK 2,1m i 1-3. kvartal 2019) med fradrag af driftsomkostninger på DKK 1,2m (DKK 2,9m).

Resultatet for 3. kvartal 2020 er sammensat af finansielle indtægter på DKK 2,3m (DKK -0,2m i 3. kvartal 2019) med fradrag af driftsomkostninger på DKK 0,3m (DKK 0,8m).

Selskabets største aktiv er en aktiepost i Rias A/S. Den bogførte værdi af aktieposten i Rias A/S var d. 30. september 2020 DKK 21,7m (svarende til 79% af selskabets egenkapital). Inklusive udbytte er børskursen på Rias steget med 2% i 1-3. kvartal 2020 hhv. 11% i 3. kvartal 2020.

Udover aktieposten i Rias A/S havde selskabet d. 30. september 2020 likvider og kapitalandele i datterselskabet Porteføljeselskab A/S for i alt DKK 6,0m (værdierne i datterselskabet Porteføljeselskab A/S udgøres af likvider).

Selskabets egenkapital udgjorde d. 30. september 2020 DKK 27,5m mod DKK 37,8m d. 31. december 2019. Faldet i egenkapitalen skyldes i al væsentlighed udbetalt udbytte på DKK 10,1m (DKK 2,7 pr. aktie). Indre værdi af selskabets aktier var d. 30. september 2020 på DKK 7,3 pr. aktie.

SmallCap Danmark A/S havde d. 30. september 2020 fremførbare skattemæssige underskud på DKK 150m. Hertil kommer fremførbare skattemæssige underskud og aktietab på hhv. DKK 24m og ligeledes DKK 24m i datterselskabet Porteføljeselskab A/S.

Den samlede skatteværdi af koncernens fremførbare skattemæssige underskud og aktietab på i alt DKK 198m var d. 30. september 2020 DKK 44m (ved en selskabsskatteprocent på 22%). Fremførbare skattemæssige underskud og aktietab er bogført til nul.

Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabsprincipper som årsrapporten 2019. Delårsrapporten indeholder ikke usædvanlig usikkerhed ved indregning og måling.

Forventninger til 2020

SmallCap Danmark A/S forventer nu driftsomkostninger i 2020 i den nedre del af det tidligere forventede interval på DKK 1,5-2m. Hertil kommer resultateffekten af kursændringer i Rias A/S.

Begivenheder efter regnskabsperiodens udløb

Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder efter regnskabsperiodens udløb.

SmallCap Danmark A/S, delårsrapport 1-3. kvartal 2020

2020 2020 2019 2019 2019
(tkr.) 3. kvartal åtd 3. kvartal åtd
Resultatopgørelse
Investeringsresultat 2.354 934 -138 2.312 3.534
Finansielle poster, netto -48 -8 -16 -166 -176
Driftsomkostninger -308 -1.176 -807 -2.915 -3.454
Resultat før skat 1.998 -250 -961 -769 -96
Skat af periodens resultat 0 0 0 0 0
Periodens resultat 1.998 -250 -961 -769 -96
Totalindkomst 1.998 -250 -961 -769 -96
Resultat pr. aktie og resultat pr. aktie udvandet, kr. 0,5 -0,1 -0,3 -0,2 0,0
Aktiver
Materielle aktiver i alt 0 0 0 0 0
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 1.307 1.307 1.451 1.451 1.413
Langfristede aktiver i alt 1.307 1.307 1.451 1.451 1.413
Tilgodehavender 0 0 2.422 2.422 2.435
Likvide beholdninger 4.746 4.746 8.624 8.624 8.741
Aktiver bestemt for salg 21.707 21.707 25.054 25.054 25.590
Kortfristede aktiver i alt 26.453 26.453 36.100 36.100 36.766
Aktiver i alt 27.760 27.760 37.551 37.551 38.179
Passiver
Egenkapital i alt 27.479 27.479 37.154 37.154 37.829
Langfristede gældsforpligtelser i alt 0 0 0 0 0
Gæld til kreditinstitutter 0 0 0 0 0
Gæld til tilknyttede virksomheder 67 67 0 0 18
Andre gældsposter 213 213 398 398 332
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 280 280 398 398 350
Passiver i alt 27.760 27.760 37.551 37.551 38.179
Egenkapitalsopgørelse
Egenkapital primo 25.481 37.829 38.115 75.320 75.320
Totalindkomst 1.998 -250 -961 -769 -96
Bevægelser med aktionærerne 0 -10.100 0 -37.395 -37.395
Egenkapital ultimo 27.479 27.479 37.154 37.154 37.829
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra drift -1.379 2.507 -1.040 -86.791 93.265
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter 1.620 3.594 0 99.373 5.062
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter -2.031 -10.097 0 -37.395 -123.024
Periodens forskydning i likvide beholdninger -1.790 -3.995 -1.040 -24.814 -24.697
Likvide beholdninger primo 6.536 8.741 9.663 33.438 33.438
Likvide beholdninger ultimo 4.746 4.746 8.624 8.624 8.741
Nøgletal
Indre værdi pr. aktie (BVPS), kr. 7,3 7,3 9,9 9,9 10,1
Børskurs ultimo pr. aktie, kr. 8,0 8,0 9,8 9,8 9,5
Cirkulerende antal aktier ultimo (1.000 stk.) 3.740 3.740 3.740 3.740 3.740

SmallCap Danmark A/S, delårsrapport 1-3. kvartal 2020

Ledelsespåtegning

Ledelsen har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. september 2020 for SmallCap Danmark A/S.

Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber. Delårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2019. Delårsrapporten er ikke revideret og ikke reviewet af selskabets revisor.

Ledelsen anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og den samlede præsentation af delårsrapporten for dækkende. Det er ledelsens opfattelse, at delårsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for delårsperioden.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat og af selskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet står over for.

København, den 29. oktober 2020

Direktion

Steffen Schouw ___________________

Bestyrelse

Peter Ott, formand__________________

Katja Nowak Nielsen_ ___________

Lars Stoltze ____________