Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ennogie Solar Group Earnings Release 2017

Jul 17, 2017

Preview isn't available for this file type.

Download source file

SmallCap Danmark A/S’s bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt
delårsrapporten for perioden 1. januar – 30. juni 2017, hvorfra følgende kan
fremhæves:

-- Resultatet før og efter skat for 1. halvår 2017 var 18,2 mio. kr., svarende
til en egenkapitalforrentning før og efter skat på 5,7%.
-- I 2. kvartal var resultatet før og efter skat 9,8 mio. kr., svarende til en
egenkapital­for­rentning før og efter skat på 3,0%.
-- Indre værdi pr. 30. juni 2017 var 84,2 kr. pr. aktie. Der er i april 2017
udbetalt udbytte på 3,5 kr. pr. aktie. Børskursen pr. 30. juni 2017 var
76,5 kr. pr. aktie, svarende til en discount på 9,1% i forhold til indre
værdi.
-- D. 30. juni 2017 udløb aktietilbagekøbsprogrammet, der blev iværksat 2.
januar 2017. Under programmet blev der i alt købt 65.502 aktier til en
gennemsnitskurs på 75,66 kr. pr. aktie, svarende til 5,0 mio. kr. Selskabet
iværksatte den 3. juli 2017 et nyt aktietilbagekøbsprogram på 15 mio. kr.
løbende frem til den 29. december 2017.
-- Forventningen til 2017 er uændret. Det forventede resultat for 2017 vil i
høj grad afhænge af udviklingen i de store investeringer i Egetæpper, Rias
og Investeringsforeningen SmallCap Danmark. Aktiemarkederne har været inde
i en positiv udvikling i en meget lang periode. Der vil naturligt være en
bekymring for en korrektion efter en så langvarig periode med positive
afkast. Men inflationen er fortsat meget lav, hvilket giver forventning om
en stille og rolig stramning af pengepolitikken, der ikke for alvor bremser
virksomhedernes positive indtjenings­udvikling. Det synes derfor fortsat
fornuftigt med en betydelig eksponering i aktier. Vi vurderer fortsat, at
small og midcap aktierne har det største potentiale, da disse selskaber
typisk får størst glæde af et økonomisk opsving.

Med venlig hilsen

SmallCap Danmark A/S

Niels Roth Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Adm. direktør