Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ennogie Solar Group Earnings Release 2014

Mar 17, 2015

Preview isn't available for this file type.

Download source file

SmallCap Danmark A/S’s bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt selskabets
investororientering og årsrapport for perioden 1. januar – 31. december 2014,
hvorfra følgende kan fremhæves:

-- I overensstemmelse med det foreløbige resultat for regnskabsåret 2014, som
blev offentliggjort d. 2. januar 2015, realiserede SmallCap Danmark A/S et
underskud før skat på 33,6 mio. kr. og 43,6 mio. kr. efter skat, svarende
til en forrentning af egenkapitalen på henholdsvis -10,6% og -13,7%. Vi
betragter resultatet som utilfredsstillende.
-- Det dårlige resultat for 2014 skyldes en negativ kursudvikling i 4 af
selskabets kerneinvesteringer henholdsvis BoConcept, Topsil, DLH og
LiqTech.
-- Selskabet har i løbet af 2014 arbejdet i retning af mere aktivt ejerskab
med fokus på at fremskynde realiseringen af det potentiale som selskaberne
i aktieporteføljen rummer.
-- Processen med at koncentrere porteføljen på færre og større investeringer
fortsatte. Dette indebærer, at det enkelte års afkast kan afvige markant
fra udviklingen i small- og midcap segmentet (OMXCXC20-indekset) i både op-
og nedadgående retning. Resultatet for 2014 er et eksempel herpå, idet
OMXCXC20 indekset steg med 4,1%, mens forrentningen af selskabets
egenkapital før skat var -10,6%.
-- Egenkapitalen pr. 31. december 2014 var på 254,1 mio. kr. og indre værdi
61,7 pr. aktie.
-- Bestyrelsen
indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 3,0 kr.
pr. aktie, hvilket er et direkte afkast på 5,5% i forhold til børskursen
ultimo 2014 på 55,0 pr. aktie.
-- Selskabet forventer et positivt aktiemarked og et positivt afkast og
resultat for 2015. Vores forventninger er baseret på udsigten til en
langsom forbedring i den europæiske økonomi. Det lave renteniveau og den
lave oliepris øger forbrugernes rådighedsbeløb samtidig med, at styrkelsen
af den amerikanske dollar forbedrer konkurrenceevnen for mange europæiske
virksomheder.
-- Selskabet har fra årets begyndelse og til dags dato opnået et afkast på
8,4% før og efter skat.

Med venlig hilsen

SmallCap Danmark A/S

Niels Roth Christian Reinholdt
Formand for bestyrelsen Adm. direktør