AI assistant
Ennogie Solar Group — AGM Information 2013
May 17, 2013
3431_iss_2013-05-17_7e236ee5-4238-4ecb-a73d-5a67197752f8.pdf
AGM Information
Open in viewerOpens in your device viewer
NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K
Børsmeddelelse nr. 10.2013, Orientering om forløb af ekstraordinær generalforsamling
Fredag den 17. maj 2013 kl. 10.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i SmallCap Danmark A/S, (CVR-nr. 39703416), hos Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5, DK-2100 København Ø.
Advokat Pernille H. Dalhoff blev af bestyrelsen udpeget som dirigent og med generalforsamlingens tilslutning konstaterede hun generalforsamlingens lovlighed og beslutningsdygtighed.
Repræsenteret på generalforsamlingen var 46,95% af selskabets stemmeberettigede aktiekapital.
Dagsorden var som følger:
- Nedsættelse af selskabets aktiekapital.
Bestyrelsen foreslår at nedsætte selskabets aktiekapital med nominelt kr. 16.276.040 ved annullering af selskabets beholdning af egne aktier med henblik på udbetaling til aktionærerne, jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 2.
- Eventuelt.
Forslag 1 var til behandling på selskabets ordinære generalforsamling d. 17. april 2013, hvor forslaget blev vedtaget med mere end 2/3 af de afgivne stemmer såvel som af den repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Forslaget kunne dog ikke vedtages endeligt da 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital ikke var repræsenteret på generalforsamlingen i henhold til vedtægternes § 10.
På den ekstraordinære generalforsamling kunne forslaget endeligt vedtages med 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på den ekstraordinære generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital i henhold til vedtægternes § 10, stk. 4.
Forslaget blev enstemmigt endeligt vedtaget.
Dato 17. maj 2013 Kontaktpersoner Jens Erik Høst Antal sider 2
Udsteder SmallCap Danmark A/S
Forinden kapitalnedsættelsen gennemføres, vil selskabets kreditorer via Erhvervsstyrelsens itsystem blive opfordret til at anmelde deres krav inden for en frist på 4 uger, jf. selskabslovens § 192, stk. 1. Gennemførelse af kapitalnedsættelsen og den deraf følgende ændring af vedtægterne vil i medfør af selskabsloven § 193, stk. 1, automatisk blive registreret som endelig hos Erhvervsstyrelsen 4 uger efter udløbet af fristen for kreditorers anmeldelse af krav, medmindre gennemførslen på et sådant tidspunkt ikke kan finde sted efter selskabslovens bestemmelser.
Med venlig hilsen SmallCap Danmark A/S
Jan O. Frøshaug Jens Erik Høst Formand for bestyrelsen Adm. direktør