Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Ennogie Solar Group AGM Information 2013

May 17, 2013

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Fredag den 17. maj 2013 kl. 10.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i
SmallCap Danmark A/S, (CVR-nr. 39703416), hos Kromann Reumert, Sundkrogsgade 5,
DK-2100 København Ø.

Advokat Pernille H. Dalhoff blev af bestyrelsen udpeget som dirigent og med
generalforsamlingens tilslutning konstaterede hun generalforsamlingens
lovlighed og beslutningsdygtighed.

Repræsenteret på generalforsamlingen var 46,95% af selskabets stemmeberettigede
aktiekapital.

Dagsorden var som følger:

  1. Nedsættelse af selskabets aktiekapital.

Bestyrelsen foreslår at nedsætte selskabets aktiekapital med nominelt kr.
16.276.040 ved annullering af selskabets beholdning af egne aktier med henblik
på udbetaling til aktionærerne, jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 2.

  1. Eventuelt.

Forslag 1 var til behandling på selskabets ordinære generalforsamling d. 17.
april 2013, hvor forslaget blev vedtaget med mere end 2/3 af de afgivne stemmer
såvel som af den repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Forslaget kunne
dog ikke vedtages endeligt da 2/3 af den stemmeberettigede aktiekapital ikke
var repræsenteret på general­forsamlingen i henhold til vedtægternes § 10.

På den ekstraordinære generalforsamling kunne forslaget endeligt vedtages med
2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på den ekstraordinære
generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital i henhold til
vedtægternes § 10, stk. 4.

Forslaget blev enstemmigt endeligt vedtaget.

Forinden kapitalnedsættelsen gennemføres, vil selskabets kreditorer via
Erhvervsstyrelsens it-system blive opfordret til at anmelde deres krav inden
for en frist på 4 uger, jf. selskabslovens § 192, stk. 1. Gennemførelse af
kapitalnedsættelsen og den deraf følgende ændring af vedtægterne vil i medfør
af selskabsloven § 193, stk. 1, automatisk blive registreret som endelig hos
Erhvervsstyrelsen 4 uger efter udløbet af fristen for kreditorers anmeldelse af
krav, medmindre gennemførslen på et sådant tidspunkt ikke kan finde sted efter
selskabslovens bestemmelser.

Med venlig hilsen

SmallCap Danmark A/S

Jan O. Frøshaug Jens Erik Høst
Formand for bestyrelsen Adm. direktør