Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

EAC Invest Interim / Quarterly Report 2017

Nov 16, 2017

Preview isn't available for this file type.

Download source file

author: "Ieva Montrimaite"
date: 2017-11-15 16:32:00+00:00
processor: python-docx+mammoth
status: success


Santa Fe Group
Delårsrapport/Periodemeddelelse (Q1 og Q3)

SFG Delårsrapport 3. kvartal 2017 Selskabsmeddelelse nr. 10/2017

Vedhæftet meddelelse er offentliggjort på fondsbørsen i København, Nasdaq.

Fortsat udfordrende markedsvilkår

Regnskabsmæssige højdepunkter for Q3 2017

  • Omsætningen faldt med 7,6% i lokale valutaer til EUR 88,0 mio. (EUR 97,8 mio.) i de fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter på trods af en positiv udvikling i den europæiske hovedregion på salgsområdet.
  • Den samlede omsætning var 10,7% lavere i lokale valutaer svarende til EUR 89,1 mio. (EUR 102,4 mio.) påvirket af frasalget af Records Management-aktiviteterne.
  • Omsætningen fra Relocation Services med højere marginer steg med 2,8% i lokale valutaer og udgør 16% (14%) af den samlede omsætning.
  • De fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter genererede EBITDA før særlige poster på EUR 6,6 mio. (EUR 8,1 mio.).
  • EBITDA før særlige poster var EUR 7,0 mio. (EUR 9,3 mio.) påvirket af frasalget af Records Management-aktiviteterne.
  • Nettoresultatet blev EUR 4,1 mio. (EUR 4,4 mio.).
  • Strategiske initiativer fortsatte i henhold til planen. Mulighederne for at trænge ind på det amerikanske marked undersøges fortsat, men gennemførelse af en transaktion i år er usandsynlig.

Regnskabsmæssige højdepunkter for de første ni måneder af 2017

  • Omsætningen faldt med 6,4% i lokale valutaer til EUR 227,1 mio. (EUR 244,7 mio.) i de fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter.
  • Den samlede omsætning faldt med 9,7% i lokale valutaer til EUR 231,5 mio. (EUR 258,6 mio.) påvirket af frasalget af Records Management-aktiviteterne.
  • Omsætningen fra Relocations Services med højere marginer steg med 3,1% i lokale valutaer og udgør 17% (15%) af den samlede omsætning.
  • De fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter genererede EBITDA før særlige poster på EUR 3,4 mio. (EUR 4,5 mio.).
  • EBITDA før særlige poster blev EUR 5,3 mio. (EUR 8,1 mio.) påvirket af frasalget af Records Management-aktiviteterne.

Begivenheder efter regnskabsperiodens afslutning

Den 15. november 2017 færdiggjorde og underskrev Santa Fe en aftale om at sælge Records Management-aktiviteten i Kina med en forventet gevinst på EUR 19 mio. og et nettoprovenue efter skat på omkring EUR 15 mio.

Forventningerne til hele året justeret

Sommerens højsæson skuffede med lavere aktivitetsniveau end ventet, særligt i Storbritannien, Asien og Australien. Nye kunder, som kom til tidligere på året, kunne ikke opveje de lavere aktivitetsniveauer hos eksisterende kunder, og vores forventninger om en beskeden omsætningsvækst i de fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter i 2. halvår er ikke blevet indfriet. Forskellige omkostningsbesparelsesprogrammer, som allerede er i gang med henblik på at imødegå effekten af den lavere omsætning, vil ikke være tilstrækkelige til at kompensere for tilbagegangen. Derfor justeres forventningerne til hele året som følger:

  • Santa Fe Group forventer nu, at den samlede omsætning vil blive omkring EUR 300 mio. (tidligere i niveauet EUR 310-320 mio.).
  • Koncernens EBITDA før særlige poster forventes nu at blive i niveauet EUR 6-8 mio. (tidligere i niveauet EUR 8-10 mio.).
  • Særlige poster forventes nu at blive en nettoindtægt på EUR 20 mio., som et resultat af den forventede gevinst ved frasalg af Records Management aktiviteten i Kina på EUR 19 mio. (tidligere en nettoindtægt på omkring EUR 2 mio.). Transaktionen og indregning af gevinsten forventes gennemført i slutningen af 2017, men en forsinkelse ind i 2018 er mulig. Yderligere restruktureringsomkostninger udløst af den lavere aktivitet er ligeledes indregnet.

CEO Martin Thaysen kommenterer på resultaterne:

”Vi havde høje forventninger til sommerens højsæson efter en meget succesfuld salgsindsats i første halvår af 2017 og klare indikationer fra vores kunder om forventede stigende aktivitetsniveauer. Disse forventninger blev ikke indfriet, og vores resultater i kvartalet var skuffende.

Vi fortsætter med fremdriften på vores strategiske agenda. I oktober måned lancerede vi en ny portal for kunder og udstationerede, som også er tilgængelig via apps, og vi lancerede en ny hjemmeside i Australien. Selvom det stadig er nye løsninger, er vi opmuntrede over at kunne notere positivt feedback fra kunderne og en umiddelbar stigning i antallet af salgsleads, som kommer ind via hjemmesiden.

Sidste uge blev vi kåret ved det anerkendte EMMA Industry Awards til både ”International Moving Company of the Year” og ”Relocation Management Company of the Year”. Kåringen sker på baggrund af anmeldelser fra både kunder og analytikere i vores industri. Vi har nu i alt modtaget anerkendelser i 10 kategorier ved EMMA Industry Awards i år – og vi ser det som en bekræftelse af, at vores strategi og udvikling modtages positivt hos vores kunder.

Vi har i årets løb haft stor fokus på markedet i USA med henblik på at etablere en øget tilstedeværelse og kapaciteter inden for home sale (håndtering af salg af den udstationeredes bolig). Desværre er det nu usandsynligt, at vi kan gennemføre en transaktion inden årets udgang. Den foreslåede nye skattereform i USA vil begrænse muligheder for at få fradrag for udgifter til udstationeringer og skaber usikkerhed i markedet, og vi genovervejer nu vores tilgang til at skabe vækst på det amerikanske marked.

Vi fortsætter vores omstruktureringer og har gennemført overtagelsen af den 50% minoritetsandel, som var ejet af vores partner i Kina, ligesom vi har underskrevet aftalen om at frasælge Records Management-forretningen i Kina.

De svage markedsbetingelser og mangel på vækst i 3. kvartal har givet anledning til nye omkostningsbesparelser med nedlæggelsen af omkring 60 stillinger med udgangen af kvartalet og yderligere 30 stillinger i oktober. Det har initieret yderligere restruktureringsomkostninger, som er inkluderet i vores forventninger. Vores primære fokus forbliver dog på at skabe vækst i forretningen med afsæt i vores styrkede digitale løsninger, øgede salgsaktivitet og konsistent høje serviceniveau, som leveres af vores globale organisation.”

Med venlig hilsen

Santa Fe Group A/S

Yderligere information:

Martin Thaysen, Group CEO, +44 20 3691 8300

Christian Møller Laursen, Group CFO, +44 20 8963 2514

Vedlagte filer:
SF_Q3_2017_UK.pdf