AI assistant
EAC Invest — Earnings Release 2018
Aug 30, 2018
3430_ir_2018-08-30_172062b4-0573-4a22-a2ea-e3c569fec293.html
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer
Santa Fe Group Delårsrapport 1. halvår 2018 - Selskabsmeddelelse nr. 8/2018
Santa Fe Group Delårsrapport 1. halvår 2018 - Selskabsmeddelelse nr. 8/2018
VIGTIGE MARKEDER UNDER FORVENTNINGERNE
I 2. KVARTALS LAVSÆSON
Regnskabsmæssige højdepunkter for Q2 2018
- Omsætningen faldt med 10,1% i lokale valutaer til EUR 60,4 mio. (EUR 69,7 mio.) i de fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter.
- Den samlede omsætning var 11,7% lavere i lokale valutaer svarende til EUR 60,6 mio. (EUR 71,0 mio.), ligeledes påvirket frasalget af Records Management-aktiviteterne i 2017.
- Omsætningen fra Relocation Services med højere marginer steg med 10,2% i lokale valutaer og udgjorde 23% (18%) af den samlede omsætning.
- De fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter realiserede et tab på EBITDA før særlige poster på EUR 3,5 mio. (EUR 0,7 mio.).
- Den samlede EBITDA før særlige poster var et tab på EUR 3,3 mio. (EUR 0,1 mio.) påvirket af omsætningsfaldet samt af frasalget af Records Management-aktiviteterne i 2017.
- Nettotabet blev EUR 5,5 mio. (EUR 1,3 mio.).
Regnskabsmæssige højdepunkter for H1 2018
- Omsætningen faldt med 8,3% i lokale valutaer til EUR 121,3 mio. (EUR 139,1 mio.) i de fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter.
- Den samlede omsætning var 10,4% lavere i lokale valutaer svarende til EUR 121,5 mio. (EUR 142,4 mio.), ligeledes påvirket frasalget af Records Management-aktiviteterne i 2017.
- Omsætningen fra Relocation Services med højere marginer steg med 9,8% i lokale valutaer og udgjorde 22% (18%) af den samlede omsætning.
- De fortsættende Moving & Relocation Services-aktiviteter realiserede et tab på EBITDA før særlige poster på EUR 7,3 mio. (EUR 3,1 mio.).
- Den samlede EBITDA før særlige poster var et tab på EUR 7,1 mio. (EUR 1,7 mio.) påvirket af omsætningsfaldet samt af frasalget af Records Management-aktiviteterne i 2017.
- Nettotabet blev EUR 11,8 mio. (EUR 4,6 mio.).
Forventningerne til hele året:
Helårsforventningerne er uændrede i forhold til de reviderede forventninger, der blev annonceret den 20. juli 2018 (meddelelse nr. 7/2018). Santa Fe-koncernen står fortsat over for betydelige udfordringer på nogle hovedmarkeder, herunder de meget vigtige markeder i Australien og Storbritannien, som begge har skuffet de seneste måneder med Brexit-usikkerheden, der fortsat påvirker det britiske marked.
- Santa Fe Group forventer at den samlede omsætning vil blive omkring EUR 270 mio. (i overensstemmelse med udmeldte forventninger i juli 2018).
- Koncernens EBITDA før særlige poster forventes nu at blive omkring EUR 0 mio. (i overensstemmelse med udmeldte forventninger i juli 2018).
- Særlige poster forventes at blive en nettoindtægt på EUR 5 mio. (i overensstemmelse med tidligere udmeldte forventninger), inklusive nettofortjenesten fra frasalget af en lagerbygning i Beijing, der er relateret til frasalget af Records Management-forretningen i Kina, som nu forventes afsluttet inden udgangen af 2018. Yderligere restrukturering vil fortsætte, men på et mere begrænset niveau.
CEO Martin Thaysen kommenterer på resultaterne:
"Santa Fe Group fortsætter med at gøre rigtigt solide fremskridt på de strategiske tiltag med mange vigtige individuelle milepæle opnået, også i 2. kvartal. Vi fortsætter med at se vækst inden for Relocation Services og i fokus segmenter. Det er imidlertid klart, at markedet for flytteforretningen som helhed har taget et større end forventet tilbagefald, og nogle få af vores nøglemarkeder er af forskellige årsager sakket markant bagud. Stående over for et faldende marked for flytteservices fra erhvervskunder, forventer vi ikke, at resten af forretningen vil kunne kompensere for tilbagefaldet. Den finansielle udvikling i 2. kvartal og udsigterne til hele året er tydeligvis meget utilfredsstillende, og vi tager skridt til at tilpasse os det svagere flyttemarked og addressere den situation vi befinder os i. Vi skal dog fortsat finde den rigtige balance mellem at reducere driftsomkostningerne og samtidig investere for at få mere momentum i vækstsegmenterne. En yderligere strømlining af organisationen er igangsat for at øge vores fleksibiliteten og reducere omkostningerne"
Webcast i dag kl. 11:00
Delårsrapport for Santa Fe Group vil blive præsenteret på en webcast efterfulgt af en telefonkonference med analytikere, investorer og pressen i dag kl. 11:00 på koncernens hjemmeside: www.thesantafegroup.com
For yderligere information
Martin Thaysen, Group CEO, Telefon: +44 20 3691 8300
Christian Møller Laursen, Group CFO, Telefon: +44 20 8963 2514
Vedhæftet fil