AI assistant
EAC Invest — Earnings Release 2012
Feb 10, 2013
Preview isn't available for this file type.
Download source fileDen venezuelanske finansminister annoncerede fredag den 8. februar 2013, at
landets valuta, Bolivar (VEF), med virkning fra den 13. februar 2013 devalueres
med 46,5% i forhold til USD. Devalueringen har længe været ventet, da den
hidtidige officielle valutakurs på VEF/USD 4,30 har været under stærkt pres.
Således har parallelkursen i landets flerstrengede valutasystem i nogen tid
ligget på ca. 18 VEF/USD.
Devalueringen har ingen effekt på ØK’s resultater i 2012, da Plumroses
indtægter, omkostninger og balance iflg. IAS omregnes til valutakursen på
balancedagen 31. december 2012, det vil sige VEF/USD 4,30.
ØK’s årsrapport for 2012 offentliggøres den 27. februar 2013.
Konsekvenser for 2013
Devalueringen betyder, at Plumroses resultatopgørelse og balance fra og med 1.
januar 2013 vil blive omregnet på basis af den nye valutakurs på VEF/USD 6,30
(i overensstemmelse med IAS 29 (hyperinflation)). De nærmere detaljer og
overgangsregler i forbindelse med devalueringen er endnu ikke kendt, men ØK vil
i årsrapportens afsnit om forventninger til 2013 og i noterne til regnskabet
præcisere den forventede effekt på balance, egenkapital, resultatopgørelse samt
udestående royalties og dividender fra Plumrose.
Devalueringen ventes i 2013 at skabe et udfordrende forretningsmiljø i
Venezuela med faldende økonomisk vækst, stigende inflation og svækket
købekraft. I dette vanskelige marked vil Plumrose – ligesom ved alle tidligere
devalueringer - søge at afbøde virkningen af devalueringen ved en dynamisk
prispolitik, lancering af nye produkter i alle priskategorier og ved fortsatte
effektiviseringer af hele værdikæden.
Erfaringerne tilsiger, at det typisk tager 8-12 måneder, før efterspørgslen
efter Plumroses produkter har overvundet effekten af en devaluering. Plumrose
har en meget stærk markedsposition som Venezuelas førende producent af
forædlede kødprodukter, og forretningen har med succes gennem 60 år tilpasset
sig betydelige ændringer i både monetære, politiske og økonomiske forhold i
Venezuela. Derfor vurderer ØK’s bestyrelse, at de underliggende værdier i
Plumrose er intakte på trods af devalueringen.
Med venlig hilsen
A/S Det Østasiatiske Kompagni
Yderligere information:
Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen
+45 3525 4300
Group CFO Michael Østerlund Madsen
+45 3525 4300
www.eac.dk