Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

EAC Invest AGM Information 2019

Oct 15, 2019

3430_ffr_2019-10-15_24a4a687-81f9-4658-8f0c-6d33d5f1e78c.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Aktionærsekretariatet

Santa Fe Group A/S East Asiatic House Indiakaj 20 2100 København Ø

Telefon: 3525 4300 Fax: 3525 4313 E-mail:[email protected] Web: www.santaferelo.com

CVR-nr.: 26 04 17 16 15. oktober 2019

3. marts 2014 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Santa Fe Group A/S onsdag den 6. november 2019 kl. 15:00 på Indiakaj 16, 2100 København Ø

Dagsorden:

  • a. Forslag om navneændring fra Santa Fe Group A/S til EAC Invest A/S.
  • b. Bemyndigelse til dirigenten.

--o0o--

Fuldstændige forslag

Ad dagsordenens pkt. a

Som beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 16 af 25. september 2019, har selskabet solgt dets datterselskab, Santa Fe Group Limited, der rummer koncernens aktiviteter inden for relocation, herunder retten til at bruge navnet 'Santa Fe Group A/S'. Bestyrelsen foreslår derfor at ændre selskabets navn fra Santa Fe Group A/S til EAC Invest A/S.

Som følge af ovenstående, foreslås det at ændre punkt 1.1. i selskabets vedtægter til:

"Selskabets navn er EAC Invest A/S."

Som konsekvens af navneændringen foreslås endvidere, at selskabets navn i vedtægternes pkt. 10.1. opdateres, samt at henvisninger til selskabets hjemmeside – og e-mailadresse i vedtægternes punkt 5.6., 14.1, 14.3. og 14.5. slettes.

Udkast til opdaterede vedtægter med konsekvensrettelser som følge af navneændringen er tilgængelige på selskabets hjemmeside.

Ad dagsordenens pkt. b

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten til (med substitutionsret) at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen og til at foretage sådanne ændringer og tilføjelser heri, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve som betingelse for registrering eller godkendelse.

--o0o--

Vedtagelseskrav

Vedtagelse af forslaget under dagsordenens punkt a kræver tilslutning fra en majoritet på to tredjedele af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Dagsordenspunkt b kan vedtages med simpel majoritet.

Oplysning om kapital og stemmeret

Selskabets aktiekapital udgør på tidspunktet for indkaldelse til generalforsamlingen nominelt DKK 43.218.208,25 fordelt på aktier à DKK 3,50. Der forefindes også aktier på nominelt DKK 1,75. Hvert aktiebeløb på DKK 3,50 giver én stemme; hvert aktiebeløb på DKK 1,75 giver en halv stemme.

Registreringsdato

En aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. De aktier, den enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af noteringen af aktionærens ejerforhold i ejerbogen samt eventuelle meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget fra aktionæren med henblik på indførelse i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

Registreringsdatoen er onsdag den 30. oktober 2019.

Rekvirering af adgangskort m.v.

Aktionærer, fuldmægtige og en eventuelt medfølgende rådgiver skal have et adgangskort for at deltage på generalforsamlingen.

Anmodning om adgangskort kan ske på følgende vis:

  • Elektronisk via selskabets aktionærportal www.thesantafegroup.com eller via VP Investor Services A/S' website, www.vp.dk/gf,
  • Ved at returnere en udfyldt, dateret og underskrevet tilmeldingsblanket enten med almindelig post til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S eller ved at e-maile en skannet kopi til [email protected], eller

• Ved at kontakte VP Investor Services A/S, pr. telefon 43 58 88 66, pr. e-mail til [email protected] eller ved skriftlig henvendelse til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S.

Adgangskort udsendes pr. e-mail. Ved rekvirering af adgangskort pr. e-mail bedes aktionærer derfor sikre, at den registrerede e-mail adresse, hvortil elektroniske adgangskort sendes, er korrekt registreret på selskabets aktionærportal www.thesantafegroup.com. Efter tilmelding vil du modtage et adgangskort på PDF pr. e-mail. PDF versionen af adgangskort kan medbringes på din smartphone eller tablet. Har du glemt at medbringe dit adgangskort til generalforsamlingen vil du kunne få det genudskrevet mod forevisning af legitimation. Du vil få udleveret stemmesedler ved adgangsregistreringen til generalforsamlingen.

Skulle du ikke have en e-mail adresse, har du mulighed for at få udleveret dit adgangskort ved indgangen til generalforsamlingen.

Bestilling af adgangskort skal være kommet frem senest fredag den 1. november 2019, klokken 23:59.

Enhver aktionær har ret til at møde ved fuldmægtig og kan møde sammen med en rådgiver. En fuldmægtig kan ligeledes møde sammen med en rådgiver.

Følgende dokumenter er tilgængelige på selskabets hjemmeside www.thesantafegroup.com:

  • Indkaldelsen, herunder dagsordenen og de fuldstændige forslag,
  • Øvrige dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen,
  • De formularer, der skal anvendes ved stemmeafgivelse pr. fuldmagt eller brev,
  • Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen.

Spørgsmål

Aktionærerne kan indtil en uge forud for generalforsamlingen skriftligt stille spørgsmål til selskabets ledelse om de forhold, hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen. Aktionærer, der ønsker at benytte sig af deres ret til at stille spørgsmål, kan sende sådanne per brev til selskabet. Besvarelsen kan ske skriftligt, herunder ved at svaret gøres tilgængeligt på selskabets hjemmeside, www.thesantafegroup.com. Besvarelse kan undlades, såfremt spørgeren ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.

Fuldmagt

Aktionærer har mulighed for at stemme på generalforsamlingen ved underskrevet og dateret fuldmagt. Elektronisk fuldmagt kan afgives via selskabets hjemmeside, www.thesantafegroup.com eller via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf, ved brug af NemID eller VP-ID. Afgivelse af elektronisk fuldmagt skal ske senest fredag den 1. november 2019, klokken 23:59.

Alternativt kan fysisk fuldmagtsblanket rekvireres på selskabets hjemmeside, www.thesantafegroup.com og afsendes pr. brev til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14,

Side 4

2300 København S eller ved e-mail til [email protected]. Den udfyldte fuldmagt skal være VP Investor Services A/S i hænde senest fredag den 1. november 2019, klokken 23:59.

Under forudsætning af at adgangskort er bestilt rettidigt, kan fysisk fuldmagt dog afgives til og med den 6. november 2019. Fuldmagt kan tilbagekaldes ved brev til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller elektronisk ved e-mail til [email protected].

Brevstemme

Aktionærer har tillige mulighed for at stemme pr. brev. En fysisk brevstemmeblanket kan rekvireres på selskabets hjemmeside, www.thesantafegroup.com og afsendes pr. brev til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller ved e-mail til [email protected]. En brevstemme skal være VP Investor Services A/S i hænde senest tirsdag den 5. november 2019, klokken 10:00. En afgivet brevstemme kan ikke tilbagekaldes.

Med venlig hilsen Santa Fe Group A/S BESTYRELSEN