AI assistant
EAC Invest — AGM Information 2012
Mar 27, 2012
Preview isn't available for this file type.
Download source filePå den ordinære generalforsamling i dag oplyser bestyrelsesformanden, at ØK som
led i en styrkelse af moderselskabets likviditetsberedskab har besluttet at
udlodde et ekstraordinært udbytte for 2011 fra Plumrose til moderselskabet på
USD 12 mio., svarende til DKK 68 mio.
Udbyttebetalingen finansieres ved anvendelse af USD, som Plumrose erhvervede
til kurs VEF/USD 6,12 ved salg af USD-pålydende venezuelanske
statsobligationer. Plumrose købte og afhændede statsobligationerne i starten af
2011, som omtalt i delårsrapporten for 1. kvartal 2011.
Obligationsudstedelsen allokeres af den venezuelanske regering, og Plumrose
modtog sidste år mod sædvane en sådan allokation. ØK kan således som
udgangspunkt ikke påregne at få adgang til tilsvarende fremtidige udstedelser,
men vil naturligvis benytte sig af de muligheder, som måtte opstå for at
erhverve konvertibel valuta til attraktive priser i overensstemmelse med
venezuelansk lov.
Udbyttet har ingen sammenhæng med de udbytter og royalties fra tidligere år
(ca. USD 103 mio.), som selskabet fortsat har udestående til VEF/USD kurs 4,30
og berører ikke disse på nogen måde.
Med venlig hilsen
A/S Det Østasiatiske Kompagni
Yderligere information:
Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen
+45 3525 4300
Group CFO Michael Østerlund Madsen
+45 3525 4300
www.eac.dk