Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

EAC Invest AGM Information 2011

Mar 1, 2011

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Ordinær generalforsamling i A/S Det Østasiatiske Kompagni

                 torsdag, den 24. marts 2011, kl. 16.00

på Radisson BLU Hotel & Conference Centre, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg.

Dagsorden:

a. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

b. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse, herunder godkendelse
af bestyrelseshonorar for regnskabsårene 2010 og 2011 samt meddelelse af
décharge for bestyrelse og direktion.

c. Forslag om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales et udbytte på DKK 5 pr. aktie á nominelt
DKK 70,-.

d. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Efter vedtægternes § 8.2 afgår de af generalforsamlingen valgte
bestyrelsesmedlemmer hvert år. Bestyrelsen foreslår genvalg af Henning Kruse
Petersen, Preben Sunke, Connie Astrup-Larsen og Mats Lönnqvist.

Nærmere oplysning om kandidaterne kan findes på selskabets hjemmeside,
www.eac.dk.

e. Valg af revision.

Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

f. Bemyndigelse til at erhverve egne aktier.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i
perioden frem til næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve
op til 10 % af selskabets aktiekapital i overensstemmelse med selskabslovens
regler. Købsprisen må ikke afvige mere end 10 % fra den på
erhvervelsestidspunktet noterede kurs for aktierne på NASDAQ OMX Copenhagen
A/S.

g. Forslag fra bestyrelsen:

g.1 Forslag om nedsættelse af selskabets aktiekapital ved annullering af egne
aktier

Bestyrelsen foreslår, at selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt DKK
95.669.320 fra nominelt DKK 960.033.515 til nominelt DKK 864.364.195.

Nedsættelsesbeløbet svarer til den nominelle værdi af selskabets beholdning af
egne aktier efter henlæggelse af egne aktier med en nominel værdi af DKK
334.000 til afdækning af selskabets aktieoptionsprogram.

Kapitalnedsættelsen sker ved annullering af egne aktier. Nedsættelsesbeløbet
henlægges til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af
generalforsamlingen. Nedsættelsen gennemføres efter udløbet af proklamafristen
på fire uger efter registrering af beslutningen i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.

Ved kapitalnedsættelsens gennemførelse ændres vedtægternes pkt. 3.1, således at
aktiekapitalens størrelse efter gennemførelsen af kapitalnedsættelsen angives.

g.2 Forslag om godkendelse af selskabets vederlagspolitik

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender den af bestyrelsen
udarbejdede vederlagspolitik for selskabets bestyrelse og direktion.

En kopi af selskabets vederlagspolitik kan rekvireres på selskabets hjemmeside,
www.eac.dk.

g.3 Bemyndigelse til dirigenten

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten til at
anmelde det på generalforsamlingen vedtagne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
samt til at foretage sådanne ændringer, som måtte være nødvendige med henblik
på registrering af generalforsamlingens beslutninger i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.

Vedtagelseskrav

Vedtagelse af forslaget under dagsordenens punkt g.1 om nedsættelse af
selskabets aktiekapital kræver, at en majoritet på to tredjedele såvel af de
afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital
tiltræder forslaget. Dagsordenens øvrige forslag kan vedtages med simpel
majoritet.

Oplysning om kapital og stemmeret

Selskabets aktiekapital udgør på tidspunktet for indkaldelse til
generalforsamlingen nominelt DKK 960.033.515 fordelt i aktier à DKK 70. Der
forefindes dog også aktier på nominelt DKK 35. Hvert aktiebeløb på DKK 70 giver
én stemme; hvert aktiebeløb på DKK 35 giver en halv stemme.

Registreringsdato

En aktionærs ret til at deltage generalforsamlingen og til at afgive stemme
fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen.
Registreringsdatoen ligger en uge før generalforsamlingen. De aktier, den
enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af
noteringen af aktionærens ejerforhold i ejerbogen samt eventuelle meddelelser
om ejerforhold, som selskabet har modtaget fra aktionæren med henblik på
indførelse i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

Registreringsdatoen er torsdag den 17. marts 2011.

Rekvirering af adgangskort

Aktionærer, fuldmægtige og en eventuelt medfølgende rådgiver skal have løst
adgangskort for at deltage i generalforsamlingen.

Adgangskort kan bestilles på følgende måder:

-- Skriftligt ved indsendelse af vedhæftede rekvisitionsblanket pr. brev til
VP Investor Services A/S,
Weidekampsgade 14, 2300 København S.
-- Pr. e-mail ved at skrive til: [email protected].
-- Elektronisk via selskabets hjemmeside, www.eac.dk eller via VP Investor
Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf, ved brug af Net-ID/Nem-ID eller
VP-bruger-adgang og VP-kode.
-- Ved telefonisk henvendelse til VP Investor Services A/S på telefon +45 43
58 88 93 alle hverdage mellem kl. 9.00-15.00.

Anmodning om adgangskort skal være VP Investor Services A/S i hænde senest
fredag den 18. marts 2011. Rekvirerede adgangskort vil blive sendt til den
adresse, der for den pågældende aktionær er noteret i selskabets ejerbog. På
adgangskortet vil være anført det antal stemmer, der tilkommer aktionæren.

Yderligere oplysninger

Følgende dokumenter vil være tilgængelige for aktionærerne på selskabets
hjemmeside, www eac.dk: (1) Indkaldelsen med dagsorden, (2) oplysninger om det
samlede antal aktier og stemmerettigheder i selskabet på datoen for
indkaldelsen, (3) de fuldstændige forslag, der fremsættes på
generalforsamlingen, (4) årsrapport 2010, (5) selskabets vederlagspolitik og
(6) blanket til afgivelse af fuldmagt og brevstemme.

Spørgsmål

Aktionærerne kan frem til tre hverdage forud for generalforsamlingen skriftligt
stille spørgsmål til selskabets ledelse om forhold af betydning for bedømmelsen
af Årsrapport 2010, selskabets stilling i øvrigt eller om de øvrige forhold,
hvorom der skal træffes beslutning på generalforsamlingen. Aktionærer, der
ønsker at benytte sig af deres spørgsmålsret, kan sende spørgsmål pr. brev til
selskabet. Besvarelsen kan ske skriftligt, herunder ved at svaret gøres
tilgængeligt på selskabets hjemmeside, www.eac.dk. Besvarelse kan undlades,
såfremt spørgeren ikke er repræsenteret på generalforsamlingen.

Aktionærerne kan endvidere på generalforsamlingen mundtligt stille spørgsmål
til selskabets ledelse om de nævnte forhold, ligesom der på generalforsamlingen
mundtligt kan stilles spørgsmål om Årsrapport 2010 til selskabets
generalforsamlingsvalgte revisor.

Fuldmagt

Aktionærer har mulighed for at være repræsenteret på generalforsamlingen ved
fuldmagt. Elektronisk fuldmagt kan afgives via selskabets hjemmeside,
www.eac.dk, eller via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf, ved
brug af Net-ID/Nem-ID eller VP-bruger-adgang og VP-kode. Afgivelse af
elektronisk fuldmagt skal ske senest mandag den 21. marts 2011.

Alternativt kan skriftlig fuldmagtsblanket downloades fra selskabets
hjemmeside, www.eac.dk, og indsendes pr. brev eller e-mail til VP Investor
Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, e-mail: [email protected].

Under forudsætning af at adgangskort er bestilt rettidigt, kan fysisk fuldmagt
afgives til og med torsdag den 24. marts 2011. Fuldmagt kan tilbagekaldes ved
brev eller pr. e-mail til VP-investor Services A/S indtil d. 18. marts. 2011,
kl. 23.59.

Brevstemme

Aktionærer har tillige mulighed for at stemme skriftligt pr. brev. Fysisk
brevstemmeblanket kan rekvireres på selskabets hjemmeside, www.eac.dk, og
afsendes pr. brev eller e-mail til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14,
2300 København S, e-mail: [email protected].

En brevstemme skal være VP Investor Services A/S i hænde senest onsdag den 23.
marts 2011, klokken 16.00. En afgivet brevstemme kan ikke tilbagekaldes.

Praktiske oplysninger

Udbytte, der vedtages på generalforsamlingen, vil - med fradrag af udbytteskat
- blive udbetalt via VP Securities A/S.

Efter generalforsamlingen bliver der serveret et let traktement i foyeren.

                            Med venlig hilsen





                              BESTYRELSEN


                      A/S Det Østasiatiske Kompagni

Yderligere information:

Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen

+45 3525 4300

[email protected]

Group CFO Michael Østerlund Madsen

+45 3525 4300

[email protected]

www.eac.dk