Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

EAC Invest AGM Information 2008

Mar 14, 2008

3430_iss_2008-03-14_053b23c1-29c6-4e48-9d30-56a91ef330dc.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Aktionærsekretariatet

A/S Det Østasiatiske Kompagni East Asiatic House Indiakaj 20 2100 København Ø

Tel.: 3525 4300 Fax: 3525 4313 e-mail: [email protected] Internet:www.eac.dk

marts 2008

Ordinær generalforsamling i A/S Det Østasiatiske Kompagni

torsdag, den 3. april 2008, kl. 16.00

på Radisson SAS Falconer Hotel, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg.

Dagsorden:

  • a. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  • b. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse, samt meddelelse af décharge for bestyrelse og direktion.
  • c. Forslag om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales et udbytte på DKK 10,- pr. aktie á DKK 70,-.

d. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Efter vedtægterne afgår de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer hvert år. Bestyrelsen foreslår genvalg af Henning Kruse Petersen, Connie Astrup-Larsen, Mats Lönnqvist, Torsten Erik Rasmussen og Preben Sunke. Kaare Vagner ønsker ikke genvalg.

e. Valg af revision.

Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab.

f. Bemyndigelse til at erhverve egne aktier.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til i perioden frem til næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af selskabets aktiekapital, jfr. aktieselskabslovens § 48. Købskursen må ikke afvige mere end 10% fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på OMX Den Nordiske Børs København.

  • g. Bestyrelsens forslag om:
    1. Nedsættelse af selskabets aktiekapital fra DKK 1.052.113.265 med DKK 66.239.250 til DKK 985.874.015. Nedsættelsesbeløbet svarer til den nominelle værdi af selskabets beholdning af egne aktier efter henlæggelse af egne aktier med en nominel værdi af DKK 23.380.000 til afdækning af selskabets aktieoptionsprogram.

Nedsættelsen gennemføres ved annullering af egne aktier. Nedsættelsesbeløbet henlægges til en særlig fond, der kun kan anvendes efter beslutning af generalforsamlingen. Nedsættelsen kan først gennemføres, når proklamafristen på 3 måneder i henhold til Aktieselskabslovens § 46 er udløbet, og eventuelle kreditorer er fyldestgjort.

Som konsekvens af den foreslåede kapitalnedsættelse foreslås pkt. 3.1 i selskabets vedtægter ændret, således at aktiekapitalens størrelse efter gennemførelsen af kapitalnedsættelsen angives.

  1. Bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabets aktiekapital ad en eller fl ere gange med i alt op til DKK 400 mio. og som konsekvens heraf ændring af vedtægternes pkt. 3.3 til at være sålydende:

"Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden indtil den 3. april 2013 at forhøje selskabets aktiekapital ad en eller fl ere gange med i alt op til DKK 400 mio. Forhøjelsen kan ske ved kontant betaling eller som vederlag for hel eller delvis overtagelse af en bestående virksomhed eller bestemte formueværdier, herunder aktier. Bestyrelsen kan udbyde aktierne i tegning til markedskurs uden fortegningsret for de hidtidige aktionærer. De nye aktier skal være omsætningspapirer og udstedes til ihændehaveren, men kan noteres på navn i selskabets aktiebog."

Bemyndigelsen svarer til den gældende bemyndigelse, der udløber den 30. april 2008.

  1. Godkendelse af overordnede retningslinier for incitamentsafl ønning af selskabets direktion. Såfremt forslaget godkendes, indsættes sålydende nyt pkt. 10 i vedtægterne:

"Bestyrelsen har udarbejdet overordnede retningslinier for incitamentsafl ønning af direktionen. Disse retningslinier er godkendt af selskabets generalforsamling den 3. april 2008. Samme retningslinier er gældende for et antal øvrige ledere og nøglepersoner i ØK koncernen. De overordnede retningslinier for incitamentsafl ønning er off entliggjort på selskabets hjemmeside www.eac.dk."

I samme forbindelse foreslår bestyrelsen, at § 4B om aktieoptionsprogram udgår.

  1. Øvrige ændringer af vedtægterne idet:

  2. hvert af vedtægternes 13 hovedpunkter forsynes med en overskrift og paragraftegnene udgår.

  3. pkt. 4.7 ændres til at være sålydende:

"Aktiebog Danmark A/S, Kongevejen 118, 2840 Holte er af bestyrelsen udpeget som aktiebogsfører indtil den 30. juni 2008. Fra den 1. juli 2008 er VP Investor Services A/S, Helgeshøj Allé 61, 2630 Tåstrup af bestyrelsen udpeget som aktiebogsfører. Aktiebogen skal indeholde en fortegnelse over samtlige aktier i Selskabet. For navnenoterede aktier skal aktionærernes navne indføres."

ØK skifter aktiebogsfører den 1. juli 2008.

• pkt. 4.8 ændres til at være sålydende:

"Udbytte udbetales til aktionærernes anviste konti i overensstemmelse med de for Værdipapircentralen gældende regler."

Den gældende bestemmelse om forældelse af ikke hævet udbytte skønnes overfl ødig. Evt. ikke hævet udbytte vil i fremtiden være underkastet Forældelseslovens bestemmelser.

• pkt. 4.9 udgår.

Den gældende bestemmelse om mortifi kation af bortkomne aktier og aktiecertifi kater skønnes overfl ødig. Lovgivningens regler må i givet fald bringes i anvendelse.

  • vedtægternes § 4A om bestyrelsens bemyndigelse til at træff e beslutning om uddeling af ekstraordinært udbytte ændres til et nyt pkt. 8.6.
  • pkt. 5.4 ændres til at være sålydende:

"Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem samt ved annoncering i Berlingske Tidende med højst fi re ugers og mindst otte dages varsel. Indkaldelse skal endvidere ske skriftligt til alle i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom."

Den gældende bestemmelse nævner ikke indkaldelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem eller de navnenoterede aktionærer og nævner i øvrigt nogle, men ikke alle lovgivningens krav til indkaldelsens indhold.

• pkt. 5.5 ændres til at være sålydende:

"Senest otte dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige revideret årsrapport fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets hjemmeside www.eac.dk samt på selskabets kontor."

Den gældende bestemmelse indeholder ikke henvisning til selskabets hjemmeside.

  • pkt. 5.7 ændres til nyt pkt. 6.2
  • pkt. 7.1 ændres ved sammenskrivning med pkt. 7.2 til at være sålydende:

"Generalforsamlingen ledes af en af bestyrelsen valgt dirigent, der afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dennes resultat."

  • pkt. 7.3 ændres til nyt pkt. 7.2
  • pkt. 8.1, 8.2 og 8.3 ændres til henholdsvis nyt pkt. 7.3, 7.4 og 7.5
  • pkt. 8.4 ændres til nyt pkt. 7.6 med følgende ordlyd:

"En aktionær har kun stemmeret på generalforsamlingen for aktier, som aktionæren har ladet notere i aktiebogen. For aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten dog yderligere betinget af, at aktionæren inden indkaldelse til generalforsamlingen har ladet aktierne notere i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse af aktierne."

  • pkt. 8.5 og 8.6 ændres til hhv. nyt pkt. 7.7 og 7.8
  • pkt. 8.7 ændres til nyt pkt. 7.9 med følgende ordlyd:

"De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmefl ertal med mindre andet følger af lovgivningen."

Den gældende bestemmelse indeholder en overfl ødig henvisning til vedtægterne.

• pkt. 8.8 udgår.

Den gældende bestemmelse er overfl ødig.

  • pkt. 9.1, 9.2, 9.3, 9.4 og 9.5 ændres til henholdsvis nyt pkt. 8.1, 8.2, 8.3, 8.4 og 8.5
  • pkt. 9.6 ændres til pkt. 8.7
  • § 10 ændres til nyt pkt. 9
  • pkt. 11.1 ændres til at være sålydende:

"Selskabet tegnes af bestyrelsens formand eller af et medlem af direktionen eller af bestyrelsens næstformand sammen med et andet medlem af bestyrelsen."

Bestyrelsen foreslår, at dirigenten bemyndiges til at foretage sådanne ændringer, som måtte være nødvendige med henblik på registrering af vedtægtsændringerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Beslutning om vedtagelse af bestyrelsens forslag om ændring af vedtægterne kræver, at en majoritet på totredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital tiltræder forslagene.

Rekvirering af adgangskort:

Adgangskort kan rekvireres på følgende måder:

• ved elektronisk tilmelding via ØK's hjemmeside www.eac.dk senest mandag, den 31. marts 2008, kl. 15.00 (husk at have VP-depotnummer og adgangskode klar);

• ved at returnere vedlagte blanket i udfyldt og underskrevet stand i vedlagte portofri kuvert (eller pr. fax 45 46 09 98) således, at den er Aktiebog Danmark A/S i hænde senest mandag, den 31. marts 2008 kl. 15.00.

Rekvirerede adgangskort vil blive sendt inden generalforsamlingen til den adresse, der er noteret i selskabets aktiebog. På adgangskortet vil være anført det antal stemmer, der ifølge aktiebogen tilkommer Dem.

Fuldmagter:

Hvis De er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan De vælge:

  • at give fuldmagt til bestyrelsen ved hjælp af vedlagte fuldmagtsblanket, eller
  • at give fuldmagt til navngiven tredjemand ved hjælp af vedlagte fuldmagtsblanket. Den person, De giver fuldmagten til, vil så fra Aktiebog Danmark A/S få tilsendt adgangskort, som SKAL medbringes til generalforsamlingen.

Hvis De ønsker at anvende fuldmagt, bedes De udfylde vedlagte blanket og returnere den til Aktiebog Danmark A/S i vedlagte portofri kuvert, således at den er Aktiebog Danmark A/S i hænde senest mandag, den 31. marts 2008, kl. 15.00.

Det er også muligt at foretage en elektronisk registrering af anvendelse af fuldmagt via ØK's hjemmeside www.eac.dk. Indtastningen skal være afsluttet senest mandag, den 31. marts kl. 15.00. Husk at have depotnummer og adgangskode klar, før De går i gang. Depotnummer og adgangskode er trykt på forsiden af tilmeldingsblanketten.

I medfør af Aktieselskabslovens § 73 stk. 5 oplyses følgende:

Selskabets aktiekapital er DKK 1.052.113.265

Vedtægterne indeholder følgende om stemmeret:

Pkt. 8.4: En aktionær, som har erhvervet en aktie ved overdragelse, kan kun få udleveret stemmeseddel og er kun berettiget til at stemme på generalforsamlingen, såfremt den pågældende aktionær senest på tidspunktet for indkaldelsen til generalforsamlingen er blevet noteret i selskabets aktiebog, eller aktionæren senest på samme tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse over for selskabet.

Pkt. 8.5: Hvert aktiebeløb på DKK 70 giver een stemme; hvert aktiebeløb på DKK 35 giver en halv stemme.

Aktionærerne kan gøre deres fi nansielle rettigheder gældende gennem Danske Bank A/S.

Praktiske oplysninger:

Udbytte, der vedtages på generalforsamlingen, vil - med fradrag af evt. udbytteskat - blive udbetalt via Værdipapircentralen A/S.

Dagsordenen og de fuldstændige forslag samt revideret årsrapport vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside www.eac.dk og på selskabets kontor, East Asiatic House, Indiakaj 20, 2100 København Ø, alle hverdage (mandag til fredag) mellem kl. 10.00-15.00 fra den 26. marts 2008 indtil den 3. april 2008.

På tilmeldingsblanketten kan De bestille ØK's reviderede årsrapport 2007. Årsrapporten kan desuden læses og rekvireres via ØK's hjemmeside www.eac.dk.

Efter generalforsamlingen bliver der serveret et let traktement i foyeren.

Med venlig hilsen

BESTYRELSEN

A/S Det Østasiatiske Kompagni