Annual Report • Feb 23, 2011
Annual Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
| Ledelsesberetning 1 |
|---|
| Finansielt overblik. 1 |
| Årsberetning 2 |
| Forretningsgrundlag 7 |
| Selskabsledelse 8 |
| Risikostyring 11 |
| Samfundsansvar. 15 |
| Resultatopgørelse 16 |
| Balance pr. 31. december 17 |
| Pengestrømsopgørelse 18 |
| Egenkapitalopgørelse 19 |
| Noter 20 |
| Anvendt regnskabspraksis . 36 |
| Ledelsens påtegning. 39 |
| Revisionspåtegninger 40 |
| Ledelse og revision 42 |
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultatopgørelse Netto renteindtægter Netto rente- og gebyrindtægter. Kursreguleringer Driftsudgifter heraf udgifter til personale og administration. heraf betaling til Det Private Beredskab Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender heraf tab i Det Private Beredskab / Roskilde Bank Resultat af kapitalandele i associerede |
187.442 254.386 24.340 194.717 172.694 16.153 39.267 12.120 |
194.090 255.073 30.996 193.562 166.484 21.154 46.999 13.880 |
184.176 245.580 -24.921 176.461 165.711 5.502 30.728 5.947 |
157.980 230.478 15.031 157.129 151.715 0 -9.141 0 |
141.450 208.232 28.498 145.021 140.758 0 -13.838 0 |
| og tilknyttede virksomheder Årets resultat før skat. Årets resultat. |
38 48.951 36.785 |
87 51.153 39.969 |
2.973 20.522 17.766 |
73 102.269 79.659 |
76 107.721 83.292 |
| Udvalgte balanceposter Egenkapital Basiskapital Indlån incl. puljer Udlån Balancesum Eventualforpligtelser |
680.714 767.567 4.482.541 3.819.926 6.550.058 1.439.574 |
635.710 701.561 4.276.901 3.893.372 6.294.894 1.404.110 |
588.239 725.304 4.172.662 4.235.007 6.518.733 1.390.640 |
633.413 713.040 4.245.790 4.301.945 6.317.418 2.251.373 |
565.104 686.402 3.679.834 3.535.614 5.422.703 2.328.346 |
| Udvalgte nøgletal Solvensprocent. pct. Solvensbehov pct. Kernekapitalprocent pct. Egenkapitalforrentning før skat pct. Basisindtjening pr. omkostningskrone excl. udgift til Det Private Beredskab |
15,7 8,0 14,3 7,4 1,45 |
14,2 8,0 11,7 8,4 1,51 |
13,0 8,0 9,5 3,4 1,46 |
12,3 8,0 9,4 17,1 1,50 |
13,1 9,5 20,4 1,45 |
| Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet. pct. Årets nedskrivningsprocent pct. Udlån i forhold til egenkapital Børskurs / indre værdi pr. aktie |
211,5 0,7 5,6 0,66 |
195,1 0,9 6,1 0,65 |
100,5 0,5 7,2 0,65 |
44,9 -0,1 6,8 1,64 |
60,0 -0,2 6,3 1,69 |
Der henvises iøvrigt til det fulde sæt af hoved- og nøgletal i note 1
Årets resultat
Mio. kr.
Egenkapital
1,55 Basisindtjening pr. omkostningskrone excl. udgift til Det Private Beredskab Kr.
0,50 0,71 0,92 1,13 1,34
Årets resultat på 36,8 mio. kr. er højere end forventet ved årets start, og anses af bankens ledelse for tilfredsstillende i den nuværende nationaløkonomiske situation.
Før nedskrivninger, kursreguleringer og skat udgør overskuddet 63,9 mio. kr., og ligger dermed indenfor den ramme på 50 – 70 mio. kr. banken forventede ved årets start.
Resultatet før kursreguleringer og skat udgør 24,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 4,5 mio. kr. i forhold til 2009.
Resultatet på 24,6 mio. kr. er efter årets omkostninger til Bankpakke I på 28,3 mio. kr..
Dette beløb er sammensat af en betalt garantiprovision til staten på 16,2 mio. kr., samt hensættelser til tab på nødlidende pengeinstitutter på 12,1 mio. kr.
Resultatet før skat på 49 mio. kr. forrenter den gennemsnitlige egenkapital med 7,4 % og udgør pr. aktie (á 10 kr.) 18 kr..
I øvrigt kan ledelsen ved udløbet af Bankpakke I og II med tilfredshed konstatere, at banken ikke har haft behov for at benytte sig af statsgarantier for optagelse af ansvarlig kapital eller likviditet, ligesom staten ikke ejer aktier i banken.
Den økonomiske krise, som er en af eftervirkningerne af den internationale finanskrise, kan fortsat aflæses i udviklingen i bankens økonomiske resultater.
På trods af en fortsat forbedring af samfundskonjunkturerne igennem 2010, har der ikke været den fornødne forbrugertillid til at øge privatforbruget, og dermed øge afsætningsmulighederne for erhvervsvirksomhederne på det danske marked.
Den relativt lave samfunds-økonomiske vækst har fastholdt et historisk lavt renteniveau, hvilket dog ikke har forøget låneefterspørgslen fra privatkunderne.
Den økonomiske krise har tværtimod øget privatkundernes interesse for at afvikle gæld og øge opsparingen.
Med baggrund i denne udvikling har erhvervsvirksomhederne været meget tilbageholdende med at foretage ny-investeringer, og låneefterspørgslen herfra har derfor også været på et meget lavt niveau.
Den lave rente, og den positive udvikling i de internationale konjunkturer, har medført markant stigende aktiekurser, og dermed en større optimisme og aktivitet på kapitalforvaltningsområdet.
For banken har udviklingen medført
På trods af den manglende underliggende vækst i bankens forretningsomfang, har banken for året realiseret et tilfredsstillende resultat på basisindtjeningen.
En af hovedårsagerne hertil er, at en stigende andel af bankens kunder har valgt at samle deres finansielle forretninger i banken, samt en forøget aktivitet på forretningsområderne realkredit og kapitalforvaltning.
En anden årsag er en stigende kundetilgang til bankens afdelinger på Djursland og i Århus.
Specielt i andet halvår er tilgangen af såvel privatsom erhvervskunder forøget. Udviklingen er meget tilfredsstillende, og ikke mindst på baggrund af den markante negative omtale af specielt de mindre pengeinstitutter op til udløbet af den ubegrænsede statsgaranti ved udgangen af tredje kvartal.
Til trods for den forøgede kundetilgang har bankens forretningsomfang ikke udviklet sig som forventet, og bankens udlån er realiseret under det budgetterede.
På udlånssiden har den lavere investeringslyst samt omlægning til langfristede realkreditlån bevirket, at bankens gennemsnitlige udlån til erhvervskunderne over året er faldet med ca. 105 mio. kr..
Også udlånet til bankens privatkunder er faldet, over året gennemsnitligt med ca. 75 mio. kr..
Den generelle stigning i den disponible indkomst har givet mulighed for en større afvikling af bestående lån, og den manglende vækst i privatforbruget har medført en lav efterspørgsel efter nye lån.
Samtidig har det meget lave renteniveau medført en omlægning af banklån til længere løbende realkreditlån.
Bankens samlede indlån er derimod set over året steget med ca. 200 mio. kr. svarende til en meget tilfredsstillende stigning på 6%.
2/3 af stigningen kan henføres til bankens privatkunder, hvor det specielt er den ikke formålsbestemte del af opsparingen, der er forøget.
Indbetalingerne på pensionsopsparing i banken er derimod faldet i forhold til tidligere år. Hovedårsagen hertil er kundernes reducerede indbetalingsog fradragsmuligheder for indbetalinger til pensionsordninger i pengeinstitutter.
Den gennemsnitlige rentemarginal for året har været på samme niveau som i 2009.
På en del af udlånsporteføljen til erhvervskunderne er bankens risikotillæg forøget, men det meget lave renteniveau har samtidigt medført et fald i indtjeningen på den samlede portefølje af indlån og udlån.
Den forøgede omsætning på ejendomsmarkedet, samt en stor aktivitet med omlægning af realkreditlån, har medført at banken har realiseret en højere indtjening herfra.
Hertil kommer en stadig stigende portefølje af formidlede realkreditlån til såvel privat- som erhvervskunder, og dermed også en øget indtjening fra realkreditområdet.
Også på et andet af bankens større forretningsområder – værdipapirhandel, kapitalforvaltning og formuepleje – har aktivitetsniveauet været stigende, og bankens indtjening herfra er derfor steget med ca. 15% i forhold til 2009.
Den lave økonomiske vækst, og den begrænsede udvikling i privatforbruget har medført, at nogle af bankens erhvervskunder fortsat opnår dårligere økonomiske resultater end tidligere. En mindre andel af disse erhvervsvirksomheder vil i den nuværende nationaløkonomiske situation kunne få problemer med at servicere deres gæld, hvilket er den væsentligste årsag til bankens nedskrivninger på udlån.
Også hos en mindre del af privatkunderne mærker banken udfordringer med at servicere gælden, hovedsageligt på grund af arbejdsløshed og skilsmisse kombineret med salg af privatboligen.
Banken har generelt en god bonitet i kreditporteføljen grundet en langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt spredningen på private kunder og erhvervsvirksomheder, sektorer og brancher samt en god geografisk spredning.
Bankens nedskrivninger på udlån er derfor også på et lavere niveau end generelt i sektoren.
I øvrigt henvises til særskilt afsnit om styringen af kreditrisici.
Det faldende rente-niveau har medført stigende obligationskurser, hvilket er den væsentligste årsag til en relativ stor samlet positiv kursregulering af værdipapirer og valuta.
Totalt set er bankens samlede indtægter på et uændret niveau i forhold til 2009.
Nettorenteindtægter er faldet med 6,7 mio. kr.. Faldet er en kombination af mindre indtægter fra den faldende udlånsportefølje, samt et markant mindre direkte renteafkast af bankens stigende obligationsbeholdning.
For at minimere risikoen for kurstab på obligationsbeholdningen ved en rentestigning, har banken over året valgt at reducere bankens totale renterisiko. Det har medført, at det direkte renteafkast af obligationsbeholdningen er faldet med 1,5%-point i forhold til 2009.
Modsat har banken realiseret en stigning på netto 6,4 mio. kr. på gebyr- og provisionsindtægterne, svarende til en stigning på 10,7%.
Hovedårsagen hertil er en markant stigning i aktiviteterne på værdipapirhandel og kapitalforvaltning, samt på realkreditområdet.
Netto renteindtægter og netto gebyrer/provisioner
Renteindtægter (netto) Realkredit Kapitalforvaltning/fonds Kreditbehandling Serviceydelser Betalingsformidling Garantiprovision
Kursreguleringer af værdipapirer og valuta udgør en meget tilfredsstillende kursgevinst på 24,3 mio. kr..
Kursgevinsten på obligationsbeholdningen udgør 12,4 mio. kr., på aktiebeholdningen 8,8 mio. kr., medens valutahandlen har bidraget positivt med 3,5 mio. kr.
De samlede driftsudgifter er steget med 1,2 mio. kr. eller 0,6%. De væsentligste årsager hertil er
Det gennemsnitlige antal medarbejdere, omregnet til heltidsansatte, har i 2010 udgjort 194 – svarende til 5 mindre end i 2009.
I de gennemsnitlige tal indgår, at der primo 2010 var 198 ansatte i banken og ultimo året udgjorde antallet 193.
Beløbet til tab og nedskrivninger af udlån, samt hensættelser på garantier, udgjorde 39,3 mio. kr. i 2010 mod 47 mio. kr. i 2009, svarende til et tilfredsstillende fald på 7,7 mio. kr.
Nedskrivningsbeløbets er i det væsentligste sammensat af
For en yderligere specifikation heraf henvises til note 9.
På erhvervsområdet er det hovedsageligt på kreditporteføljen til landbrugserhvervet banken foretager de procentuelt største nedskrivninger.
De generelle økonomiske udfordringer for landbruget er stigende. En mindre andel af bankens landbrugskunder vil med de nuværende markedsvilkår derfor også få vanskeligheder med at servicere deres gæld, og banken nedskriver derfor på disse engagementer.
Beregningen af de gruppevise nedskrivninger er i regnskabsåret 2010 – og i lighed med de 3 foregående år - foretaget på grundlag af en standardmodel udviklet af brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter og på basis af en segmentinddeling af bankens kunder.
Forudsætningerne i standardmodellen er sammenholdt med udviklingen i bankens primære markedsområde samt udviklingen i bankens historisk konstaterede tab, og på de områder, hvorpå der kan konstateres signifikante afvigelser fra standardmodellen, er der korrigeret herfor.
Herudover har banken i den ledelsesmæssige vurdering af de gruppevise nedskrivninger indregnet allerede indtrufne begivenheder hvor virkningen heraf endnu ikke er medtaget i standardmodellens datagrundlag.
Bankens samlede beløb for nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier, excl. Det Private Beredskab/ Bankpakke I, udgør ultimo året 168,7 mio. kr. svarende til 3,1% af bankens udlåns- og garantiportefølje.
I 2010 har de samlede realiserede kredittab udgjort 7,4 mio. kr. mod 5,1 mio. kr. i 2009. Det tilfredsstillende lave niveau svarer til 0,14 % af kreditporteføljen.
Nøgletallet for bankens største engagementer udgør ultimo året 91% mod gennemsnittet i sektoren på 90%.
Hovedårsagen til stigningen i nøgletallet i forhold til tidligere år er, at banken i 2010 har ydet byggekreditter til 2 juridisk selvstændige almennyttige boligforeninger.
Iflg. ny lovgivning skal engagementerne konsolideres til ét selskab grundet et fælles administrationsselskab, og det samlede engagement skal derfor medregnes i nøgletallet for store engagementer.
Som det fremgår af ledelsesberetningens særlige afsnit om risikostyring, har banken fastsat en maksimal eksponering af store engagementer svarende til et nøgletal på 70%, og eksponeringen vil derfor blive bragt i overensstemmelse hermed.
Bankens samlede hensættelser på Det Private Beredskab / Bankpakke 1 udgør ultimo året 29 mio. kr. svarende til bankens andel af sektorens første garantiramme på 10 mia. kr.
Beløbet på 29 mio. kr. forventes afskrevet som tab i 1. kvartal 2011, hvor den endelige opgørelse fra Det Private Beredskab forventes af foreligge.
Den sidste garantiramme for sektoren vedr. Det Private Beredskab / Bankpakke I på 10 mia. kr. bliver herefter ikke effektiv, og bankens andel heraf på 29 mio. kr. er derfor slettet i bankens garantiforpligtelser.
Efter skat på 12,2 mio. kr. udgør årets resultat 36,8 mio. kr..
På bankens generalforsamling vil bestyrelsen foreslå, at årets resultat på 36,8 mio. kr. henlægges til reserverne.
Henlæggelsen sker for at styrke bankens kapitalgrundlag mest muligt og med henblik på at indfri den resterende ansvarlige lånekapital på 101 mio. kr.
Efter den foreslåede overskudsfordeling udgør bankens egenkapital 680,7 mio. kr., - en stigning på 7,1%. Yderligere oplysninger herom fremgår af noterne samt egenkapitalforklaringen.
Bankens basiskapital udgør 767,6 mio. kr., og solvensprocenten er ultimo året på 15,7%, - heraf udgør kernekapitalen 14,3%.
Bankens eget beregnede solvensbehov er opgjort til 7,67%, og dermed er lovgivningens mindstekrav på 8% gældende.
Banken har således en meget tilfredsstillende solvensdækning, der udgør 7,7%-point mere end solvensbehovet, svarende til 377 mio. kr..
Banken foretager løbende vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af bl.a. stress-tests. For yderligere oplysninger og uddybning heraf, henvises til www.djurslandsbank.dk hvor den samlede rapportering af bankens kapitalbehov fremgår.
Som det fremgik af bankens årsrapport for 2009 ville bankens ledelse i 1. halvår af 2010 vurdere på behovet for optagelse af yderligere ansvarlig kapital. På bankens generalforsamling den 16. marts 2010 fik bestyrelsen derfor generalforsamlingens bemyndigelse til at optage yderligere ansvarlig kapital i form af hybrid og eller supplerende kapital indenfor en ramme på op til 100 mio. kr..
Bankens bestyrelse valgte at udnytte denne ramme ved optagelse af 50 mio. kr. hybrid kernekapital med virkning fra 27. maj 2010.
Den hybride kernekapital blev optaget på markedsvilkår og uden statslig garanti. For yderligere oplysninger herom henvises til note 26.
Den hybride kernekapital skulle delvist erstatte et ansvarligt obligationslån på 75 mio. kr., som banken valgte at førtidsindfri den 1. november 2010 i forbindelse med en forudbestemt rentestigning på lånet.
Den resterende supplerende kapital på ca. 101 mio. kr. er yderligere beskrevet under note 26.
Herudover har bankens bestyrelse i henhold til bankens vedtægter, en bemyndigelse til i perioden indtil 1. marts 2015 at udvide aktiekapitalen med indtil 27 mio. kr. til i alt 54 mio. kr. i én eller flere emissioner.
Bankens nuværende aktiekapital på nom. 27 mio. kr. ejes af 15.500 aktionærer.
Som det fremgik af udsendt fondsbørsmeddelelse af 4. juni 2010 har Investeringsforeningen Sparinvest nedbragt deres ejerandel i banken, og ingen aktionærer ejer derfor nu over 5% af aktiekapitalen.
Banken har tidligere betalt en del af garantiprovisionen til staten for Bankpakke I med egne aktier, og statens ejerandel udgjorde derfor 3,92 % af bankens aktiekapital ved årets begyndelse. Som det fremgik af udsendt fondsbørsmeddelelse af 22. september 2010 har banken tilbagekøbt og videresolgt denne aktiepost til en investor. Staten er herefter ikke aktionær i banken.
Bankens balance er steget med 255 mio. kr., og udgør 6.550 mio. kr. ultimo året svarende til en stigning på 4 %. Hovedårsagen hertil er en stigning i bankens indlån.
Bankens eventualforpligtelser er forøget med 35,5 mio. kr. svarende til en stigning på 2,5 % i forhold til 2009.
Bankens likviditetssituation har igennem 2010 været på et meget tilfredsstillende niveau, og banken har derfor ikke ønsket eller haft behov for at deltage i en overbudspolitik på indlån og likviditet.
Ved udgangen af 2010 havde banken en likviditetsoverdækning på over 211 %, svarende til mere end 1.500 mio. kr.
Den 12. januar 2010 indfriede banken 300 mio. kr. seniorkapital i form af et obligationslån.
På trods af at likviditetsoverdækningen herefter udgjorde mere end 1.000 mio. kr., valgte banken at ansøge om en statslig garanti på op til 1.000 mio. kr. for optagelse af ny seniorkapital til udnyttelse inden udgangen af 2010.
Den statslige garanti blev bevilget, men banken har ikke haft behov for at benytte sig heraf, og garantirammen er derfor bortfaldet ved udgangen af 2010.
Som det fremgik af bankens halvårsrapport for 2010 har banken, med virkning fra 1. oktober 2010, i stedet hjemtaget et 3-årigt lån på 300 mio. kr. uden statsgaranti, og til en rente på et lidt lavere niveau end alternativet med statsgaranti.
Lånet blev optaget for yderligere at styrke den betydelig likviditetsmæssige overdækning i forbindelse med udløbet af Bankpakke I pr. 30. september 2010.
I øvrigt kan banken med tilfredshed konstatere, at banken ikke har kunnet registrere nogen væsentlig kunde-reaktion ved udløbet af den generelle statsgaranti.
For yderligere oplysninger om likviditetsstyringen henvises til særskilt afsnit herom.
Bankens samlede renterisiko har i år 2010 udgjort mellem –0,19 % og 1,75 % af bankens kernekapital ved årets start.
Ultimo året udgør renterisikoen 0,42 % af kernekapitalen efter konsolidering.
Valutakursrisikoen (indikator 1) har igennem året maksimalt udgjort 2,0 % af bankens kernekapital ved årets start.
Bankens pensionspuljer har i 2010 realiseret tilfredsstillende afkast, grundet de faldende obligationsrenter og de stigende aktiekurser.
Afkastet blev på 4,16 % i Sikkerpuljen og 9,20 % i Mixpuljen.
Der har i 2010 ingen ændringer været i bankens ledelse.
Der henvises i øvrigt til særskilt afsnit herom.
Nærværende årsrapport er i øvrigt udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning samt regler og vejledninger på området.
Efter regnskabsårets afslutning har det statslige selskab Finansiel Stabilitet overtaget Amagerbanken efter dennes konkurs.
Banken har ikke eksponeringer mod Amagerbanken i form af kreditfaciliteter, obligationer eller aktier.
Derimod hæfter banken i lighed med de øvrige danske pengeinstitutter for det tab, som Indskydergarantifonden må imødese i forbindelse med Amagerbankens konkurs. Bankens seneste opgjorte andel af sektorens indeståelser over for Indskydergarantifonden udgør 0,43%.
Der er herudover ikke indtruffet forhold, som har indflydelse på bankens årsrapport eller på bankens økonomiske forhold.
I 2010 har banken udsendt efterfølgende fondsbørsmeddelelser.
Banken forventer, at den økonomiske vækst i samfundsøkonomien i 2011, vil forblive på et relativt lavt niveau.
Den lave vækst i samfundsøkonomien vil fortsat rent investeringsmæssigt medføre en stor tilbageholdenhed i erhvervsvirksomhederne, og vil fastholde en reduceret efterspørgsel efter arbejdskraft. Den nuværende arbejdsløshed forventes derfor uændret eller svagt faldende.
På trods af den nuværende meget lave boligrente, forventes privatforbruget kun at blive svagt stigende grundet den fortsatte usikkerhed om udviklingen i samfundsøkonomien.
Låneefterspørgslen fra såvel de private kunder som erhvervsvirksomhederne forventes derfor at forblive på et generelt lavt niveau.
Den forventede tilbageholdenhed i privatforbruget forventes at øge opsparingen, og banken forventer derfor en fortsat vækst i indlånene.
Forøgelsen af bankens forretningsomfang forventes således at komme fra nuværende kunder, der samler flere af deres finansielle forretninger i banken, samt fra den forventede fortsatte tilgang af nye kunder til banken.
Banken vil fortsat arbejde målrettet med at tiltrække nye privat- og erhvervskunder i bankens markedsområde i Østjylland. Bankens stærke likviditet og kapitalberedskab giver muligheden herfor.
I 1. halvår 2011 vil bankens ledelse vurdere behovet for tilførsel af yderligere ansvarlig kapital afhængig af væksten i bankens forretningsomfang.
Med baggrund i det styrkede kapitalberedskab i sektoren forventes konkurrencen øget. Den forventede fortsatte forøgelse af risikotillæggene på en del af kreditporteføljen forventes derfor ikke at slå fuldt igennem på indtjeningen, og rentemarginalen forventes derfor på et uændret niveau.
Bankens risikoprofil på egne dispositioner på valuta- og investeringsområdet vil fortsat være på et forsigtigt niveau, og bankens hidtidige afbalancerede vækst i forretningsomfanget vil blive fastholdt.
På baggrund af disse forudsætninger forventes et resultat for 2011 - eksklusiv kursreguleringer, skat og før tab og nedskrivninger - i niveauet 60 til 75 mio. kr..
Med baggrund i den aktuelle samfundsøkonomiske situation forventes tab og nedskrivninger af udlån at blive på samme niveau som i 2010, incl. det forventede tab på Amagerbankens konkurs.
Bankens delårsrapportering for regnskabsåret 2011 fremgår af den udsendte finanskalender på NASDAQ OMX Copenhagen A/S hvortil der henvises.
Djurslands Bank opstod i 1965 ved en sammenlægning af områdets 3 mindre banker med rødder helt tilbage til 1906.
Siden etableringen er bankens filialnet på Djursland løbende blevet udvidet.
I Århus-området blev den første filial åbnet i 1995, og med den seneste etablering i 2003 i centrum af Århus, har banken 5 filialer i området.
I 2009 etablerede banken en ny afdeling – PlusBank – for kunder med adresse udenfor bankens naturlige geografiske område, - herunder også kunder, der er flyttet fra bankens lokalområde.
Bankens vision er, med Østjylland som markedsområde, at være en stærk og attraktiv finansiel samarbejdspartner for private og erhvervsvirksomheder med sund fornuft i økonomien.
I bankens strategi indgår derfor en fortsat udbygning af banken indenfor bankens naturlige markedsområde.
Fundamentet for bankens overordnede mål er, at banken til enhver tid skal være en konkurrencedygtig, professionel og lokalorienteret virksomhed. En konstant udvikling, optimal udnyttelse af ressourcer, en stærk risikostyring og en kontrolleret vækst er derfor nøgleord i styringen af banken.
Bankens værdigrundlag er nærmere beskrevet på bagsiden af årsrapporten.
Djurslands Bank er en full-service bank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner i bankens markedsområde.
Udover bankprodukter tilbydes kunderne et fuldt sortiment af realkredit-, investerings-, pensions, forsikrings- og leasingprodukter.
Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse forretningsområder er
Banken rådgiver og servicerer ca. 33.000 private kunder, ca. 3.000 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, samt 1.800 foreningskunder. Kundegrundlaget er stadigt stigende indenfor de ønskede kundesegmenter, hvor den sunde fornuft i økonomien samt ønsket om et helkundeforhold er det bærende.
Bankens kundekoncepter, som omfatter den aktive, segmenterede kunderådgivning og målrettede kundepakker, understøtter det forretningsmæssige mål, at de kunder som samler deres finansielle forretninger i banken får kontante fordele af det. Herved sikrer vi os det bedste udgangspunkt for at yde en kvalificeret og helhedsorienteret rådgivning af kunden.
Bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning. Vi kalder det Aktiv kunderådgivning, og vi har et mål om at blive Danmarks bedste på området.
Som et supplement hertil tilbydes bankens kunder alle relevante former for selvbetjeningsprodukter. Over halvdelen af bankens erhvervs- og privatkunder har elektronisk adgang til banken via NetBank eller NetBank Erhverv.
Systematiske og løbende undersøgelser blandt bankens kunder, samt øvrige markedsundersøgelser, er grundlaget for bankens forretningsudvikling, - herunder produktsortimentet, filialnettet samt forretningspolitikkerne.
Ledelsen i Djurslands Bank forholder sig løbende til udviklingen i God selskabsledelse (Corporate Governance), samt de anbefalinger som brancheforeningen Finansrådet har hertil.
På www.djurslandsbank.dk kan bankens aktionærer og andre interessenter få yderligere oplysninger om Djurslands Banks holdning til det fulde sæt af anbefalingerne om God selskabsledelse.
Banken lever op til langt de fleste af anbefalingerne, og for de anbefalinger som banken ikke lever op til, har bankens ledelse redegjort nærmere for baggrunden herfor i overensstemmelse med det såkaldte "følg eller forklar" princip.
Oplysningsforpligtelserne for børsnoterede virksomheder omfatter også det enkelte selskabs holdning og vurdering af God selskabsledelse, og i de efterfølgende afsnit er derfor medtaget et uddrag af bankens væsentligste områder som er omfattet af reglerne.
For at sikre gennemførelsen af bankens forretningsstrategi og politikker har banken udarbejdet et sæt værdier for hvorledes god ledelse gennemføres i banken.
Banken ejes af 15.500 aktionærer, hvoraf ingen aktionær ejer over 5% af aktiekapitalen. Der henvises til årsberetningen på side 5.
Et af bankens overordnede mål er, at bankens aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt afkast af investeringen i banken.
Bankens ledelse vil realisere dette mål ved at udvikle banken i en fortsat dialog med bankens primære interessenter
Informationen til bankens aktionærer udbygges løbende på www.djurslandsbank.dk, og bankens ledelse udbygger herudover informationsniveauet i de løbende orienteringer og rapporteringer fra banken.
Et meget markant flertal af bankens aktionærer besluttede på generalforsamlinger i 1990 at indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i form af et ejerloft på 10% af aktiekapitalen.
Den direkte baggrund herfor var to andre pengeinstitutters relativt store aktiebesiddelser i banken og dermed risikoen for en dominerende indflydelse på bankens udvikling.
Forandringer i vedtægterne kan ikke vedtages, medmindre mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede, stemmeberettigede aktiekapital stemmer for.
Forandringer i vedtægterne, der foreslås af andre end bestyrelsen eller repræsentantskabet, kan ikke vedtages, medmindre der på generalforsamlingen er repræsenteret mindst ni tiendedele af aktiekapitalen.
Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stemmeretsbegrænsninger på generalforsamlingen:
| 1- 50 stk. aktier | = 1 stemme | |
|---|---|---|
| 51-100 stk. aktier | = 2 stemmer | |
| 101-200 stk. aktier | = 3 stemmer | |
| 201-400 stk. aktier | = 4 stemmer | |
| 401-800 stk. aktier | = 5 stemmer | |
| 801 | stk. aktier og derover = 6 stemmer |
Ingen aktionær kan afgive mere end i alt 6 stemmer på egne vegne.
Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse, at vedtægternes ejer- og stemmerets-begrænsninger er det bedste fundament for at realisere bankens vision samt de overordnede mål for banken. Eventuel optimering af aktionærernes afkast på kort sigt ved at ophæve de indførte begrænsninger harmonerer efter ledelsens opfattelse ikke med kundernes, medarbejdernes og lokalsamfundets interesse.
Bankens bestyrelse består af 6 medlemmer valgt af bankens repræsentantskab på 50 medlemmer. Herudover har bankens medarbejdere valgt 3 medlemmer.
Sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen fremgår af side 42 i årsrapporten.
De 6 aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode og således, at 3 er på valg hvert år. Der henvises til note 37.
Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes løbende. Det er bestyrelsens vurdering, at det nuværende antal er passende for ledelsen af banken. I bankens vedtægter er fastsat en aldersgrænse på 67 år for valg til repræsentantskabet, og dermed også for valg til bestyrelsen.
Bestyrelsens opgaver og ansvar, samt fordelingen af samme mellem bestyrelsen og direktionen, er fastsat i en instruks udfærdiget efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets krav og vejledninger på området.
Der afholdes bestyrelsesmøde med 3-4 ugers mellemrum, og i øvrigt så ofte der er behov herfor.
Bestyrelsens og direktionens øvrige ledelseserhverv fremgår nedenfor.
Bestyrelsens og direktionens honorar og aflønning fremgår af note 7 i årsrapporten.
Bestyrelsen og dennes ledelseserhverv i øvrige danske aktieselskaber:
Formand
• Grosserer Erik Nymann, Nymann Autoparts. Bestyrelsesnæstformand og direktør i AUTO-G Dansk Grossist Union A/S.
Bestyrelsesformand i J.A.D.-Autodele A/S.
Bestyrelsesmedlem og direktør i Auto-Generation A/S, Erik Nymann Holding A/S, Nymann Autoparts A/S, Nymann Ejendomme A/S, Nymann Kemi A/S, N.K Specialværktøj A/S, Detailgruppen A/S, Kolind Midtpunkt A/S og Hedensted lagerhoteller A/S.
Bestyrelsesmedlem i S. Burchardt Nielsen Autodele A/S, Auto-G Holstebro A/S og Sydjysk Reservedele A/S.
Næstformand
• Direktør Uffe Vithen, DOMI Administration (Beder-Malling Boligforening og Arbejdernes Andels-Boligforening)
Formand for revisionsudvalget
Bestyrelsesmedlem og direktør i Grenaa Bil-Center A/S, Grenaa Bil-Center af 2002 A/S og Bil-Center Grenaa A/S. Bestyrelsesmedlem i HSM-Industries A/S
• Bankdirektør Ole Bak, Djurslands Bank Bestyrelsesmedlem i Letpension Drift A/S, Letpension IT A/S, foreningen Bankdata og brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter.
Direktionen er ikke incitamentsaflønnet, og der er ikke afgivet pensionstilsagn overfor direktionen. Direktionen kan af banken opsiges med 12 måneders varsel og med 24 måneders varsel i tilfælde af fusion med andet selskab.
Formålet med bankens lønpolitik er, at principperne for tildeling af løn er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring af banken.
Bankens lønpolitik er udarbejdet på grundlag af gældende lovgivning samt Finanssektorens kodeks om lønpolitik.
Lønudvalget består af bankens formandskab. Lønpolitikken består i det væsentligste af følgende:
I henhold til bankens vedtægter godkendes aflønningen af repræsentantskabets medlemmer af generalforsamlingen i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.
Repræsentantskabets medlemmer aflønnes med et fast honorar, der af bestyrelsen indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Som udgangspunkt reguleres repræsentantskabets honorar årligt i forhold til den overenskomstmæssige lønstigning i finanssektorens standardoverenskomst.
I henhold til bankens vedtægter fastsætter og godkender repræsentantskabet bestyrelsens aflønning. Bestyrelsen aflønnes med et fast honorar og uden incitamentsafhængige løndele efter følgende retningslinier:
a. Direktion
Direktionen aflønnes med et fast honorar og uden incitamentsafhængige løndele. Det samlede vederlag bestående af løn, pension og andre løngoder forhandles mellem bankens lønudvalg og direktionen og godkendes endeligt af bestyrelsen. Direktionens samlede vederlag er beskrevet i en individuel kontrakt. Lønnen reguleres årligt på baggrund af lønstigningen i finanssektorens standardoverenskomst.
Banken yder ikke tilsagnspension som belaster banken efter ansættelsesforholdets ophør.
Løbende pensionsbidrag, betalt af banken, aftales alene som en andel af det fastsatte vederlag.
Ved fratræden på bankens eller direktionens foranledning, udbetales ikke ekstraordinære fratrædelsesgodtgørelser ud over normalt vederlag for den aftalte opsigelsesvarsel. Der kan aftales forlængede opsigelsesvarsler i forbindelse med særlige forhold, f.eks. bankens fusion med anden virksomhed.
Ved en ekstraordinær indsats kan direktionen ydes et engangsvederlag. Vederlaget vil blive behandlet i overensstemmelse med gældende lovgivning.
b. Væsentlige risikotagere
Bestyrelsen har defineret følgende medarbejdere som væsentlige risikotagere:
Banken har defineret følgende medarbejdere med væsentlige kontrolfunktioner:
Medarbejderne anført under b. og c. aflønnes med et fast honorar og uden incitamentsafhængige løndele. Det samlede vederlag bestående af løn, pension og andre løngoder forhandles mellem direktionen og medarbejderen og godkendes endeligt af bestyrelsen. Øvrige vilkår følger som hovedregel standardoverenskomsten. Lønnen reguleres årligt på baggrund af lønstigningen i finanssektorens standardoverenskomst.
Ved en ekstraordinær indsats kan medarbejderne ydes et engangsvederlag.
Løbende pensionsbidrag betalt af banken aftales med udgangspunkt i standardoverenskomsten som en andel af den fastsatte løn.
Ved fratræden på bankens eller medarbejderens foranledning, udbetales ikke ekstraordinære fratrædelsesgodtgørelser ud over normalt vederlag for den aftalte opsigelsesvarsel. Der kan aftales forlængede opsigelsesvarsler i forbindelse med særlige forhold, f.eks. bankens fusion med anden virksomhed.
Banken har defineret alle bankens jobfunktioner med tilhørende funktionsbeskrivelse og kompetenceprofil.
Til hver jobfunktion er der fastlagt et lønspænd der angiver rammerne for jobfunktionens aflønning. Banken anvender alene fast løn efter overenskomstens bestemmelser. Ved en ekstraordinær indsats kan medarbejderen ydes et engangsvederlag.
Banken tilbyder medarbejderaktier, hvilket i henhold til gældende lovgivning ikke betragtes som en variabel lønandel.
På alle de væsentligste risikoområder har bankens bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i henhold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets regler og anvisninger herpå.
I instrukserne til direktionen har bankens bestyrelse fastsat rammer for risikostyringen af banken samt for afrapporteringen heraf.
Via den periodiske rapportering fra bankens direktion, interne og eksterne revision, bankens revisionsudvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet, har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikostyringen af banken.
Bankens generelle kontrolmiljø samt risikostyringen af alle betydende områder evalueres og tilpasses løbende.
Den samlede risikorapportering for banken fremgår af www.djurslandsbank.dk under Om banken/aktionær hvortil der henvises.
Banken vurderer løbende det nødvendige kapitalbehov til dækning af bankens samlede risici, og dermed størrelsen af solvensbehovet under samtidig hensyntagen til en optimering af kapitalanvendelsen.
I den løbende vurdering indgår alle relevante faktorer, herunder størrelsen, typen og fordelingen af bankens basiskapital.
Som redskab til styring og beregning af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov anvendes bl.a. stresstests indeholdende alle relevante risikoområder, ligesom banken arbejder med 5 års planer for fremskaffelse af yderligere ansvarlig kapital.
Banken skal som minimum overholde alle gældende regler og tilsynskrav, herunder solvenskravet på 8%, og som Finanstilsynet ikke har fastsat højere for banken.
Banken har indtil videre undladt at få udarbejdet en rating af et internationalt rating-bureau.
Bankens bestyrelse har derfor fastsat et eget mål for solvensen på bankens eget beregnede solvensbehov + 4%-point (p.t. 12%) og for kernekapitalen på 12%.
Ved opgørelsen af kapitaldækningen anvender banken standardmetoden.
Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbehov overvåges løbende, og med rapportering til direktionen.
Bankens kapitalbehov, kapitalberedskab og nødplaner herfor, rapporteres, behandles og godkendes af bankens bestyrelse minimum hvert kvartal.
Bankens eget beregnede solvensbehov er ultimo året opgjort til 7,67%, og dermed er lovgivningens mindstekrav på 8% gældende.
Den samlede rapportering herom fremgår af www.djurslandsbank.dk hvortil der henvises.
Kreditstyringen og risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.
Bankens kreditorganisation er bygget op på at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer.
Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til kunderådgiverne og lederne i filialerne, således at de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt.
Beføjelser til den enkelte medarbejder er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov.
Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling.
Herudover bevilger kreditafdelingen de engagementer der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de engagementer der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen.
Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og styring af kreditrisiciene, gennemføres ved en meget tæt løbende og periodisk rapportering på sags-, kunde- og afdelingsniveau samt en løbende engagementsopfølgning.
Kreditafdelingens løbende og periodiske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter bankens samlede kreditrisici opdelt på sags-, kunde-, segment-, branche- og afdelingsniveau.
Herudover rapporteres løbende om udviklingen i overtræk, restancer, nedskrivninger og nødlidende engagementer, ligesom der rapporteres om sammensætningen på kundeniveau på de branchemæssigt største udlånsområder.
Banken påtager sig kreditrisici på grundlag af en fastlagt kreditpolitik.
I bankens kreditpolitik lægges der afgørende vægt på risikospredningen.
Spredningen på
indgår som en del af kreditstyringen og således, at ingen enkeltengagementer - eller brancher - udgør nogen risiko for bankens eksistens.
I kreditpolitikken indgår endvidere
maximalt må udgøre 70% af bankens kernekapital (mod sektorens gennemsnit på 90%),
• at det tilstræbes, at ingen enkeltbrancher udgør mere end 15% af bankens samlede kreditportefølje.
Fundamentet i bankens kreditpolitik er, at alle udlånsengagementer skal baseres på et økonomisk sundt grundlag.
Det bærende element ved bedømmelsen af erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne til at servicere gælden med likviditet fra driften.
For privatkunder er balancen mellem nettoindkomst, udgifter og formue afgørende.
Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes endvidere en kreditsegmentering på grundlag af faktuelle økonomiske oplysninger om den enkelte erhvervs- og privatkunde.
For privatkunderne er kreditsegmenteringen suppleret med en finansiel adfærds-score.
For at begrænse bankens risiko for tab vurderes det i hvert enkelt kreditsag, om sikkerhedsstillelse er nødvendig.
Når kreditrisikoen ikke er minimal, et det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet.
Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type af sikkerhed. Heri indgår også markedsmæssige ændringer og forringelse som følge af alder.
Nedskrivninger på udlån foretages på grundlag af en opdeling af porteføljen i
Alle engagementer på 0,5 mio. kr. og derover vurderes individuelt med henblik på at konstatere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på grundlag af allerede indtrådte faktiske begivenheder. Konstateres en sådan objektiv indikation, og medfører dette en påvirkning af størrelsen af de forventede fremtidige betalingsstrømme, foretages nedskrivning.
Udlånet nedskrives i givet fald med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger.
Uanset størrelsen af engagementet vurderes nødlidende engagementer ligeledes individuelt og nedskrivningen vurderes på tilsvarende vis.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på 1 gruppe af offentlige myndigheder, 1 gruppe af privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper.
Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/ tvangsauktioner m.fl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Djurslands Bank har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for bankens udlånsportefølje.
Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, der udtrykker den procentvise værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.
Risikoen på de af banken stillede garantier vurderes individuelt. På baggrund af det sandsynlige i, at garantien vil medføre et træk på bankens ressourcer, herunder risikoen for om banken kan opnå dækning for den forventede betaling hos debitor, vurderes om der skal hensættes til den skønnede tabsrisiko.
Et andet væsentligt område i risikostyringen, er styringen af bankens markedsrisiko.
Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer.
Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation.
Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at må udgøre mellem 0 og 3% af bankens kernekapital efter fradrag.
Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til maksimalt at udgøre 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag og opgjort efter valutakursindikator 2.
Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret ved maksimale procentvise placeringer i forhold til bankens kernekapital efter fradrag.
Afhængig af om der investeres i danske, udenlandske og enkeltaktier samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspartnere er der fastsat individuelle grænser herfor.
Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici.
Markedsrisiciene – og udviklingen heri – rapporteres løbende til direktionen samt på ethvert bestyrelsesmøde.
Likviditetsstyringen skal sikre en tilstrækkelig likviditet til at kunne afvikle bankens til enhver tid værende betalingsforpligtelser.
Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område.
I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens likviditetsfremskaffelse på kilder, typer og løbetider.
Bankens primære finansieringskilde er indlån fra bankens kunder, og banken tilstræber derfor også at der er balance mellem bankens indlån og udlån. Banken tilstræber at være uafhængig af større aftaleindlån, og bankens indlånsbase indeholder derfor også kun minimale aftaleindskud fra indskydere, der ikke er kunde i banken med andre forretningsområder.
Udover indlån anvendes optagelse af obligationslån i form af seniorkapital med en løbetid på op til 3 år, samt tilsvarende kreditfaciliteter hos finansielle samarbejdspartnere.
Til den daglige likviditetsfremskaffelse og placering anvendes usikrede lån på engrosmarkedet.
I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest til afdækning af bankens likviditetsrisici, og bankens nødplaner herfor opdateres løbende. Rapporteringen til direktionen foretages dagligt, ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning blandt de ansvarlig herfor i organisationen.
Rapporteringen foretages endvidere på ethvert bestyrelsesmøde.
IT sikkerheden overvåges og vurderes løbende.
Den væsentligste samarbejdspartner på IT området er Bankdata, hvortil hovedparten af drifts- og udviklingsaktiviteterne er outsourcet.
Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken er klart defineret og beskrevet, ligesom der løbende foretages en evaluering af, om Bankdata lever op til bankens IT sikkerhedspolitik.
I bankens beredskabsplaner indgår en løbende opdatering og afprøvning af procedurer og nødplaner på IT-området, ligesom bankens sikkerhedspolitik løbende ajourføres.
De operationelle risici kan opgøres som de mulige tab banken kan påføres som følge af fejl og hændelser, der skyldes mennesker, processer, systemer eller eksterne begivenheder.
Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigtsmæssige adfærd, systemnedbrud, brud på politikker, manglende overholdelse af forretningsgange, love og regler m.m..
For at minimere de operationelle risici har banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af aktiviteterne fra kontrollen af disse.
Herudover foretager bankens interne revision en løbende revision for at opnå størst mulig sikkerhed for, at politikker, forretningsgange, regler og procedurer overholdes.
Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige ansvar overfor bankens kunder, og dermed også på det økonomiske ansvar banken kan pådrage sig i forbindelse hermed.
Denne risiko søges minimeret mest muligt med en løbende systematisk afdækning og udvikling af medarbejderens kompetence på alle rådgivningsområder, herunder en certificering på investeringsog boligrådgivningsområderne.
Banken anvender i størst mulig udstrækning teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer, således at der opnås størst mulig sikkerhed for afdækning og rådgivning omkring alle elementer i den konkrete sag.
Der rapporteres løbende til direktionen omkring igangværende og nye kundeklager, ligesom der periodisk rapporteres til bestyrelsen herom.
Efter indstilling fra bankens bestyrelse og direktion vælger bankens generalforsamling revisionen for det kommende år samt en suppleant herfor.
På grundlag af gældende lovgivning udarbejder den valgte revision grundlaget for revisionen af banken, herunder ansvars- og opgavefordelingen mellem revisionen og ledelsen, revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt rapporteringen til bestyrelsen om det udførte arbejde.
Ud over den valgte revision, har bankens bestyrelse ansat en revisionschef til ledelse af den interne revisionsafdeling.
Arbejdsfordelingen mellem den valgte og den interne revision aftales årligt.
Den interne revision rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen.
I forbindelse med revisionen af årsrapporten gennemgår revisionen over for bankens bestyrelse revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres samlede vurdering af banken.
Banken har i 2009 etableret et revisionsudvalg bestående af den samlede bestyrelse, og med finanschef Ejner Søby som det særligt kyndige og uafhængige medlem.
Revisionsudvalgets opgaver er fastlagt i et kommissorium, og indeholder blandt andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen, de interne kontrolsystemer, den interne revision, bankens risikostyringssystemer, revisionen af årsregnskabet samt revisors uafhængighed.
Djurslands Bank bygger på et sæt af værdier, som fremgår af årsrapportens bagside og hvortil der henvises.
Værdierne er sammen med bankens miljøpolitik fundamentet i bankens løbende arbejde med samfundsansvar.
I banken prioriterer vi nærhedsprincippet og den personlige dialog med kunderne højt.
Banken lægger vægt på at have et godt kendskab til kunden og kundens økonomiske situation og hertil er kundens individuelle behov og ønsker fundamentet i bankens rådgivning og servicering.
Bankens lokale afdelinger er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning.
Systematiske og løbende undersøgelser blandt bankens kunder, samt øvrige markedsundersøgelser, er grundlaget for bankens forretningsudvikling, herunder produktsortimentet, filialnettet samt forretningspolitikkerne.
I banken lægger vi stor vægt på de menneskelige værdier, og organiseringen er funderet i et teamorienteret arbejdsmiljø.
Til måling af arbejdsmiljøet - og som fundament for videreudviklingen - gennemføres tilbagevendende trivselsundersøgelser.
Den senest gennemførte undersøgelse i 2009 viste en generel tilfredshedsscore på 6,2 på en skala fra 1-7, hvilket er et højt og tilfredsstillende niveau sammenlignet med arbejdspladser i og uden for den finansielle branche.
Da trivsel og motivation er fundamentet for bankens udvikling arbejdes der fortsat målrettet med at forøge medarbejdertrivslen.
Til understøttelse heraf har banken fastsat et sæt af ledelsesværdier, der fremgår af www.djurslandsbank.dk, ligesom banken i 2011 gennemfører en ny trivselsundersøgelse.
Den personlige og faglige udvikling af bankens medarbejdere er et meget væsentligt element for gennemførelsen af bankens forretningsstrategi og videre udvikling.
Banken arbejder med systematisk kompetenceudvikling, der skal sikre bankens kunder rådgivning på et højt niveau samt udvikle engagerede og tilfredse medarbejdere.
I banken arbejdes der løbende med de ansattes sundhedsmæssige status og udvikling.
Bankens tilbud til hver enkelt medarbejder om et helbredstjek, samt råd og vejledning i forbindelse hermed, blev gennemført første gang i 2008 og er i 2010 fulgt op med et tilsvarende tilbud.
Bankens sociale ansvar er et helt naturligt element i bankens personalepolitik, der blandt andet indeholder fleksible og individuelle ansættelsesaftaler, herunder flextids- og senioraftaler.
Gennem værdien "Lokal og synlig" arbejder banken målrettet med at understøtte udviklingen af lokalsamfundene på Djursland og i Aarhus-området.
Bankens mangeårige fokusering på at drive en økonomisk sund virksomhed, sikrer bankens fortsatte muligheder for at finansiere og understøtte den bæredygtige del af erhvervsudviklingen i lokalområderne. Dermed understøttes også beskæftigelsen og bosætningen.
Djurslands Bank er en del af lokalsamfundet, og støtter – via sponsorater og samarbejdsaftaler derfor også i meget bred forstand det lokale foreningsliv inden for blandt andet sport, kultur og erhvervsudvikling.
Herudover understøtter banken også de lokale initiativer gennem en bred vifte af lokale kultur- og aktivitetstilbud til bankens kunder.
Bankens ansatte bidrager også gennem deres personlige involvering og engagement i det erhvervsmæssige, kulturelle, sportslige og politiske arbejde, hvilket af banken anses som en helt naturlig og nødvendig indsats for udviklingen af samfundet.
Af bankens miljøpolitik fremgår blandt andet, at banken ønsker at efterleve og understøtte udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgivning.
Som erhvervsvirksomhed gennemføres politikken ved at overholde alle gældende regler og love. Derudover fokuserer banken meget på egen anvendelse af energi, tekniske hjælpemidler, bygninger og papirforbruget.
Som arbejdsplads sker gennemførelsen via medarbejderpolitikken. Der henvises til afsnittet om medarbejdere.
Som kreditgiver sker gennemførelsen via bankens kunde- samt kreditpolitik.
I bankens kreditbehandling af låneforespørgsler fra erhvervsvirksomheder indgår de miljømæssige forhold for virksomheden som et naturligt element og krav i kreditbehandlingen.
Banken formidler løbende lån til såvel private som erhvervsvirksomheder med miljøforbedringer som formål.
En del af denne finansiering er en videreformidling af lån for Den Nordiske Investeringsbank til miljøforbedringer inden for transport-, landbrugs- og energisektoren.
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Note | |||
| Renteindtægter. | 3 | 242.691 | 295.620 |
| Renteudgifter | 4 | 55.249 | 101.530 |
| Netto renteindtægter | 187.442 | 194.090 | |
| Udbytte af aktier m.v. | 882 | 1.291 | |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 5 | 72.944 | 65.957 |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 6.882 | 6.265 | |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 254.386 | 255.073 | |
| Kursreguleringer | 6 | 24.340 | 30.996 |
| Andre driftsindtægter | 4.171 | 5.558 | |
| Udgifter til personale og administration | 7 | 172.694 | 166.484 |
| Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver | 5.870 | 5.924 | |
| Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. . |
9 | 16.153 39.267 |
21.154 46.999 |
| Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede | |||
| virksomheder | 8 | 38 | 87 |
| Resultat før skat | 48.951 | 51.153 | |
| Skat | 10 | 12.166 | 11.184 |
| Årets resultat . |
36.785 | 39.969 | |
| Forslag til resultatdisponering |
|||
| Henlagt til nettoopskrivninger. | 38 | 87 | |
| Henlagt til udbytte for regnskabsåret | 0 | 0 | |
| Henlagt til overført overskud | 36.747 | 39.882 | |
| I alt anvendt | 36.785 | 39.969 |
(1.000 kr.)
| Note | |||
|---|---|---|---|
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos | |||
| centralbanker | 70.534 | 58.347 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 12 | 49.682 | 73.572 |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | 13 | 3.819.926 | 3.893.372 |
| Obligationer til dagsværdi | 1.351.168 | 1.051.832 | |
| Aktier m.v. | 182.024 | 166.504 | |
| Kapitalandele i tilknyttede virksomheder | 14 | 1.636 | 1.598 |
| Aktiver tilknyttet puljeordninger | 15 | 876.788 | 866.884 |
| Grunde og bygninger, i alt Investeringsejendomme. |
76.391 2.665 |
77.762 2.865 |
|
| Domicilejendomme | 17 | 73.726 | 74.897 |
| Øvrige materielle aktiver | 18 19 |
11.928 | 11.969 |
| Aktuelle skatteaktiver | 1.458 | 4.961 | |
| Aktiver i midlertidig besiddelse | 2.526 | 600 | |
| Andre aktiver | 101.925 | 83.493 | |
| Periodeafgrænsede poster | 4.072 | 4.000 | |
| Aktiver i alt. | 6.550.058 | 6.294.894 | |
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 22 | 1.027.373 | 738.864 |
| Indlån og anden gæld | 23 | 3.587.396 | 3.384.750 |
| Indlån i puljeordninger. | 895.145 | 892.151 | |
| Udstedte obligationer til amortiseret kostpris | 24 | 0 | 300.000 |
| Andre passiver | 166.592 | 138.247 | |
| Periodeafgrænsningsposter. | 2.206 | 4.651 | |
| Gæld i alt | 5.678.712 | 5.458.663 | |
| Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser | 25 | 5.989 | 5.489 |
| Hensættelser til udskudt skat | 20, 21 | 4.592 | 2.132 |
| Hensættelser til tab på garantier. | 29.000 | 16.880 | |
| Andre hensatte forpligtelser | 392 | 361 | |
| Hensatte forpligtelser i alt. | 39.973 | 24.862 | |
| Efterstillede kapitalindskud. | 26 | 150.659 | 175.659 |
| Efterstillede kapitalindskud i alt. | 150.659 | 175.659 | |
| Aktiekapital. | 27.000 | 27.000 | |
| Overkurs ved emission. | 5.274 | 5.274 | |
| Opskrivningshenlæggelser | 2.468 | 2.468 | |
| Andre reserver | 1.636 | 1.598 | |
| Overført overskud | 644.336 | 599.370 | |
| Egenkapital i alt. | |||
| 680.714 | 635.710 | ||
| Passiver i alt. | 6.550.058 | 6.294.894 |
2010
2009
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| Drift | Note | ||
| Årets resultat før skat | 48.951 | 51.153 | |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. | 39.267 | 46.999 | |
| Årets værdiregulering til dagsværdi på investeringsejendomme | 17 | 200 | 0 |
| Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver | 5.870 | 5.924 | |
| Urealiseret kursregulering af kapitalandele i tilknyttet virksomhed | 8 | -38 | -87 |
| Selskabsskat | -6.203 | 9.774 | |
| 88.047 | 113.763 | ||
| Ændring i udlån før nedskrivninger | 34.179 | 294.636 | |
| Ændring i puljeaktiver | -9.904 | -116.979 | |
| Ændring i obligationsbeholdning | -299.336 | -537.788 | |
| Ændring i aktiebeholdning | -15.520 | -8.910 | |
| Ændring i midlertidig besiddelse | -1.926 | -600 | |
| Ændring i andre aktivposter | -18.504 | 20.024 | |
| Ændring i tilgodehavender hos kreditinstitutter | 23.890 | 488.561 | |
| Ændring i gæld til kreditinstutter | 288.509 | -297.106 | |
| Ændring i indlån | 205.640 | 104.239 | |
| Ændring i udstedte obligationer | -300.000 | 0 | |
| Ændring i andre gældsforpligtelser | 25.900 | -44.687 | |
| Ændring i hensatte forpligtelser excl. udskudt skat | 12.651 | 14.112 | |
| Pengestrømme vedrørende driften | 33.626 | 29.265 | |
| Køb af materielle anlægsaktiver 17, 18, 19 | -5.191 | -5.163 | |
| Salg af materielle anlægsaktiver 17, 18, 19 | 533 | 513 | |
| Pengestrømme vedrørende investeringer | -4.658 | -4.650 | |
| Køb/salg og kursregulering af egne aktier | 8.219 | 13.298 | |
| Skat på egne aktier | 0 | -5.796 | |
| Ændring i efterstillede kapitalindskud | -25.000 | -50.000 | |
| Pengestrømme vedrørende finansiering | -16.781 | -42.498 | |
| Ændring i kassebeholdningen mv. | 12.187 | -17.883 | |
| Kassebeholdning mv. ultimo | 70.534 | 58.347 | |
| Kassebeholdning mv. primo | 58.347 | 76.230 | |
| Ændring i kassebeholdningen mv. | 12.187 | -17.883 |
| Aktie kapital t.kr. |
Over kurs ved emis sion t.kr. |
Opskriv nings hen læggel ser t.kr. |
Andre reser ver t.kr. |
Overført overskud t.kr. |
Total t.kr. |
|
|---|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 31.12.2008 Køb og salg af egne aktier, netto. Afsat til Det Private Beredskab Periodens resultat |
27.000 | 5.274 | 2.468 | 1.511 87 |
551.986 13.004 -5.502 39.882 |
588.239 13.004 -5.502 39.969 |
| Egenkapital 31.12.2009 | 27.000 | 5.274 | 2.468 | 1.598 | 599.370 | 635.710 |
| Køb og salg af egne aktier, netto. Periodens resultat |
38 | 8.219 36.747 |
8.219 36.785 |
|||
| Egenkapital 31.12.2010 | 27.000 | 5.274 | 2.468 | 1.636 | 644.336 | 680.714 |
Antal aktier 2.700.000 a nom. 10 kr.
| 2010 | 2009 | |
|---|---|---|
| Egne aktier | ||
| Beholdning af egne aktier optaget til. | 0 | 0 |
| Antal egne aktier. | 4.614 | 62.977 |
| Børskurs. | 166 | 157 |
| Børsværdi udgør | 766 | 9.887 |
| Andel af egne aktier (pct.) | 0,2 | 2,3 |
Ingen aktionærer ejer over 5% af bankens aktier.
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 Hoved- og nøgletal | |||||
| Resultatopgørelse Netto renteindtægter. Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Driftsudgifter |
187.442 254.386 24.340 194.717 |
194.090 255.073 30.996 193.562 |
184.176 245.580 -24.921 176.461 |
157.980 230.478 15.031 157.129 |
141.450 208.232 28.498 145.021 |
| heraf udgifter til personale og administration |
172.694 | 166.484 | 165.711 | 151.715 | 140.758 |
| heraf betaling til Det Private Beredskab Nedskrivninger på udlån og |
16.153 | 21.154 | 5.502 | 0 | 0 |
| tilgodehavender heraf tab i Det Private Beredskab / |
39.267 | 46.999 | 30.728 | -9.141 | -13.838 |
| Roskilde Bank Resultat af kapitalandele i associerede |
12.120 | 13.880 | 5.947 | 0 | 0 |
| og tilknyttede virksomheder. Årets resultat før skat Årets resultat |
38 48.951 36.785 |
87 51.153 39.969 |
2.973 20.522 17.766 |
73 102.269 79.659 |
76 107.721 83.292 |
| Balance | |||||
| Aktiver Kassebeholdninger og tilgodehavender hos kreditinstitutter mv Udlån Obligationer og aktier mv. Aktiver tilknyttet puljeordninger Øvrige aktiver Aktiver i alt. |
120.216 3.819.926 1.533.192 876.788 199.936 6.550.058 |
131.919 3.893.372 1.218.336 866.884 184.383 6.294.894 |
638.363 4.235.007 671.638 749.905 223.820 6.518.733 |
245.718 4.301.945 781.872 825.910 161.973 6.317.418 |
215.968 3.535.614 798.327 732.116 140.678 5.422.703 |
| Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Indlån i puljeordninger Øvrige gældsforpligtelser Udstede obligationer Efterstillede kapitalindskud. Egenkapital. Passiver i alt. |
1.027.373 3.587.396 895.145 208.771 0 150.659 680.714 6.550.058 |
738.864 3.384.750 892.151 167.760 300.000 175.659 635.710 6.294.894 |
1.035.970 3.390.111 782.551 196.203 300.000 225.659 588.239 6.518.733 |
798.931 3.386.518 859.272 113.625 300.000 225.659 633.413 6.317.418 |
835.691 2.913.448 766.386 116.415 0 225.659 565.104 5.422.703 |
| Ikke-balanceførte poster | |||||
| Eventualforpligtelser | 1.439.574 | 1.404.110 | 1.390.640 | 2.251.373 | 2.328.346 |
| 2010 | 2009 | 2008 | 2007 | 2006 | |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 Hoved- og nøgletal (fortsat) | |||||
| Solvens og kapital Solvensprocent pct. Kernekapitalprocent pct. |
15,7 14,3 |
14,2 11,7 |
13,0 9,5 |
12,3 9,4 |
13,1 9,5 |
| Indtjening Egenkapitalforrentning før skat pct. Egenkapitalforrentning efter skat . pct. Indtjening pr. omkostningskrone Basisindtjening pr. omkostningskrone . Basisindtjening pr. omkostningskrone . excl. udgift Det Private Beredskab |
7,4 5,6 1,21 1,33 1,45 |
8,4 6,5 1,21 1,35 1,51 |
3,4 2,9 1,10 1,41 1,46 |
17,1 13,3 1,69 1,50 1,50 |
20,4 15,8 1,82 1,45 1,45 |
| Markedsrisiko Renterisiko pct. Valutaposition - indikator 1. pct. Valutarisiko- indikator 2 pct. |
0,4 1,4 0,0 |
1,5 0,8 0,0 |
2,3 2,2 0,0 |
1,8 4,3 0,0 |
1,8 3,6 0,0 |
| Likviditet Udlån plus nedskrivning ifht. indlånpct. Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet pct. |
89,0 211,5 |
94,4 195,1 |
104,1 100,5 |
103,0 44,9 |
98,1 60,0 |
| Kreditrisiko Summen af store engagementer*** pct. Andel af tilgodehavende med nedsat rente pct. Akkumuleret nedskrivningsprocent pct. Årets nedskrivningsprocent. pct. Årets udlånsvækst pct. Udlån i forhold til egenkapitalen |
91,0 1,0 3,6 0,7 -1,9 5,6 |
73,3 0,7 2,9 0,9 -8,1 6,1 |
72,7 0,5 2,0 0,5 -1,6 7,2 |
97,2 0,1 1,3 -0,1 21,7 6,8 |
57,6 0,1 1,5 -0,2 25,3 6,3 |
| Aktieafkast Årets resultat pr. aktie . kr. Indre værdi pr. aktie ** kr. Udbytte pr. aktie . kr. Børskurs/årets resultat pr. aktie . Børskurs/indre værdi pr. aktie Børskurs** kr. |
14 253 0,0 12,2 0,66 166 |
15 241 0,0 10,6 0,65 157 |
7 230 0,0 22,8 0,65 150 |
28 235 3,5 13,5 1,64 385 |
30 209 3,5 11,8 1,69 352 |
* Som følge af implementering af BASEL II i 2007 er beregningen af solvensgraden og kernekapitalgraden væsentligt påvirket. Sammenligningstal for 2006 er ikke tilpasset denne ændring.
** Der er gennemført et aktiesplit i forholdet 1:2 i 2008 ved nedsættelse af stykstørrelsen fra 20 kr. til 10 kr.. Sammenligningstal er tilpasset.
*** Reglerne for opgørelse af store engagementer er skærpet i 2010. Sammenligningstal for 2006 - 2009 er ikke tilpasset denne ændring.
| (1.000 kr.) 2010 |
||||
|---|---|---|---|---|
| 2 | Solvensopgørelse Solvensprocent ifølge FIL § 124, stk. 1 (8-procent kravet). |
15,7% | 14,2% | |
| Kernekapital efter fradrag. Opgjort i procent af vægtede poster i alt. | 14,3% | 11,7% | ||
| Egenkapital | 680.714 | 635.710 | ||
| Heraf opskrivningshenlæggelse | -2.468 | -2.468 | ||
| Hybrid kernekapital Kernekapital før fradrag af kapitalandele |
50.000 728.246 |
0 633.242 |
||
| Halvdelen af summen af kapitalandele over 10% af basiskapitalen. | -31.903 | -54.904 | ||
| Kernekapital efter fradrag | 696.343 | 578.338 | ||
| Ansvarlig lånekapital. | 100.659 | 175.659 | ||
| Opskrivningshenlæggelse | 2.468 | 2.468 | ||
| Basiskapital før fradrag Halvdelen af summen af kapitalandele over 10% af basiskapitalen. |
799.470 -31.903 |
756.465 -54.904 |
||
| Basiskapital efter fradrag | 767.567 | 701.561 | ||
| Vægtede poster med kredit-, modparts-, udvandings-, leverings | ||||
| og operationel risiko | 4.634.047 | 4.705.978 | ||
| Vægtede poster med markedsrisiko | 242.798 | 249.284 | ||
| Vægtede poster i alt | 4.876.845 | 4.955.262 | ||
| Kapitalkrav ifølge FIL § 124, stk. 1, litra 1 | 390.148 | 396.421 | ||
| Kapitalkrav ifølge FIL § 124, stk. 1, litra 2 | 37.208 | 37.208 | ||
| 3 | Renteindtægter | |||
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 1.727 | 4.429 | ||
| Udlån og andre tilgodehavender | 203.746 | 245.978 | ||
| Obligationer | 38.048 | 39.236 | ||
| Afledte finansielle instrumenter i alt. | -1.023 | 5.463 | ||
| heraf Valutakontrakter |
2.881 | 1.601 | ||
| Rentekontrakter | -3.904 | 3.862 | ||
| Øvrige renteindtægter. | 193 | 514 | ||
| Renteindtægter i alt | 242.691 | 295.620 | ||
| Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagesalgsforretninger | 0 | 0 | ||
| 4 | Renteudgifter | |||
| Kreditinstitutter og centralbanker. Indlån og anden gæld. |
8.077 39.298 |
14.546 65.962 |
||
| Udstedte obligationer | 173 | 10.039 | ||
| Efterstillede kapitalindskud | 7.285 | 10.663 | ||
| Øvrige renteudgifter | 416 | 320 | ||
| Renteudgifter i alt. | 55.249 | 101.530 | ||
| Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger | 0 | 0 |
| 5 Gebyrer og provisionsindtægter Værdipapirhandel og depoter. 26.497 Betalingsformidling 9.447 Lånesagsgebyrer 28.928 Garantiprovision 5.032 Øvrige gebyrer og provisioner . 3.040 Gebyrer og provisionsindtægter i alt 72.944 Afgivne gebyr- og provisionsudgifter er ikke fratrukket i ovenstående 6 Kursreguleringer Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi. 158 Obligationer 12.358 Aktier 8.795 Investeringsejendomme -200 Valuta 3.518 Rente- og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter . 11 Aktiver tilknyttet puljeordninger. 39.624 Indlån i puljeordninger -39.924 Kursreguleringer i alt 24.340 7 Udgifter til personale og administration Lønninger og vederlag til direktionen, bestyrelse og repræsentantskab Direktion, løn, fri bil, reg. feriepengeforpligtelser mv. 1.840 Direktion, pension . 334 Bestyrelse. 857 Repræsentantskab. 156 I alt 3.187 Specifikation af honorar til bestyrelsen Formand. 148 Næstformand 111 Formand for revisionudvalg 111 Regulering vedr. tidligere års honorar til formand for revisionsudvalg. . 45 Øvrige bestyrelsesmedlemmer, pr. medlem 74 Specifikation af honorar til repræsentantskabet Formand. 6 Øvrige repræsentantsskabsmedlemmer. 3 Personaleudgifter Lønninger 85.975 Pensioner 11.377 Udgifter til social sikring. 841 Afgifter. 8.340 I alt 106.533 Øvrige administrationsudgifter 62.974 Udgifter til personale og administration i alt 172.694 Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret Omregnet til heltid efter ATP-metoden 200,0 Omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter 193,6 |
(1.000 kr.) | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|---|
| 23.031 7.670 27.403 4.416 3.437 65.957 |
||||
| 2.007 19.249 9.314 0 2.708 -1.909 64.325 -64.698 30.996 |
||||
| 1.754 321 761 150 2.986 145 109 72 0 |
||||
| 72 6 3 |
||||
| 84.473 10.833 694 7.748 103.748 59.750 166.484 |
||||
| virksomheder Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 38 |
8 | Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede | 204,3 198,8 87 |
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder i alt .
38
87
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 | |
|---|---|---|---|
| 9 | Nedskrivninger på udlån Individuelle nedskrivninger: |
||
| Nedskrivninger primo | 132.910 | 103.353 | |
| Årets nedskrivninger. | 43.748 | 51.306 | |
| Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår | -12.438 | -18.242 | |
| Endelig tabt tidligere individuelt nedskrevet/hensat. | -6.028 | -3.507 | |
| Individuelle nedskrivninger ultimo | 158.192 | 132.910 | |
| Gruppevise nedskrivninger: | |||
| Nedskrivninger primo | 9.496 | 5.831 | |
| Årets nedskrivninger. | 988 | 3.665 | |
| Gruppevise nedskrivninger ultimo Akkumuleret nedskrivning på udlån . |
10.484 168.676 |
9.496 142.406 |
|
| Årets udgiftsførte nedskrivninger på udlån | |||
| Årets nedskrivninger på udlån | 44.736 | 54.971 | |
| Årets hensættelser til tab på garantier | 12.120 | 13.880 | |
| Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Endelig tabt tidligere individuelt nedskrevet/hensat. |
-12.438 -6.028 |
-18.242 -3.507 |
|
| Realiseret tab. | 7.426 | 5.108 | |
| Rente på kunder med nedskrivninger | -6.549 | -5.211 | |
| Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v. | 39.267 | 46.999 | |
| 10 Skat | |||
| Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst | 9.704 | 2.491 | |
| Ændring i udskudt skat. | 2.460 | 8.307 | |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | 2 | 386 | |
| Skat af årets resultat | 12.166 | 11.184 | |
| Effektiv skatteprocent | |||
| Den aktuelle skatteprocent | 25,0% | 25,0% | |
| Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter | -0,1% | -3,3% | |
| Reguleringer vedrørende tidligere år | 0,0% | 0,8% | |
| Andet | 0,0% | -0,6% | |
| Effektiv skatteprocent. | 24,9% | 21,9% | |
| De ikke-skattepligtige indtægter stammer hovedsageligt fra positive kursreguleringer på anlægsaktier |
|||
| 11 Revisionshonorar Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, |
|||
| der udfører den lovpligtige revision | 540 | 560 | |
| Heraf andre ydelser end revision Banken har intern revisionsafdeling |
228 | 254 | |
| 12 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | |||
| Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker | 0 | 0 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter | 49.682 | 73.572 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 49.682 | 73.572 | |
| Fordelt efter restløbetid | |||
| Til og med 3 måneder. | 19.536 | 40.788 | |
| Over 5 år. | 30.146 | 32.784 | |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt | 49.682 | 73.572 |
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| 13 Udlån og andre tilgodehavender Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris |
3.819.926 | 3.893.372 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.819.926 | 3.893.372 |
| Fordelt efter restløbetid På anfordring Til og med 3 måneder. |
389.672 253.781 |
417.684 399.308 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år. |
1.454.002 776.001 946.470 |
1.245.677 999.113 831.590 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.819.926 | 3.893.372 |
| Specifikation af bruttoudlån Udlån og tilgodehavender før nedskrivning Nedskrivning |
3.988.602 -168.676 |
4.035.778 -142.406 |
| Udlån og andre tilgodehavender i alt | 3.819.926 | 3.893.372 |
| Gruppering på sektorer og brancher | ||
| Offentlige myndigheder. Erhverv |
3,7 | 3,6 |
| Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding. |
13,5 2,3 |
14,2 2,4 |
| Energiforsyning | 1,6 | 1,6 |
| Bygge- og anlæg Handel |
5,5 4,6 |
5,1 4,9 |
| Transport, hoteller og restauranter. | 3,1 | 2,9 |
| Information og kommunikation | 0,4 | 0,3 |
| Finansiering og forsikring Fast ejendom. |
1,5 11,6 |
2,5 10,1 |
| Øvrige erhverv. | 12,1 | 10,7 |
| I alt erhverv. | 56,2 | 54,7 |
| Private. | 40,1 | 41,7 |
| Total | 100,0 | 100,0 |
| 14 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Djurs-Invest ApS, Grenaa |
||
| Ejerandel . |
100% | 100% |
| Egenkapital Resultat. |
1.636 38 |
1.598 87 |
| 15 Aktiver tilknyttet puljeordninger | ||
| Obligationer Aktier mv. |
660.129 216.659 |
687.099 179.785 |
| Aktiver i alt | 876.788 | 866.884 |
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| 16 Mellemværender med tilknyttede og associerede virksomheder m.v. |
Tilknyttede virksomheder |
|
| Udlån | 0 | 0 |
| Indlån | 603 | 607 |
| 17 Investeringsejendomme Dagsværdi primo Årets værdiregulering til dagsværdi |
2.865 -200 |
2.865 0 |
| Dagsværdi ultimo | 2.665 | 2.865 |
| Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter i 2009 og 2010. | ||
| 18 Domicilejendomme Omvurderet værdi primo. Tilgang i årets løb. Afgang i årets løb. Afskrivning. Omvurderet værdi ultimo |
74.897 0 -273 -898 73.726 |
74.380 1.670 -252 -901 74.897 |
| Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter i 2009 og 2010. | ||
| 19 Øvrige materielle aktiver Samlet kostpris primo. Tilgang Afgang. Samlet kostpris ultimo |
31.264 5.191 -1.313 35.142 |
30.904 3.493 -3.133 31.264 |
| Af- og nedskrivninger primo Årets afskrivninger Årets ned- og afskrivninger på afhændede aktiver Af- og nedskrivninger ultimo |
19.295 5.063 -1.144 23.214 |
17.142 5.148 -2.995 19.295 |
| Bogført værdi ultimo. | 11.928 | 11.969 |
| 20 Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser Udskudt skat primo Ændringer vedrørende tidligere år, aktiveret som tilgodehavende Ændring i årets udskudte skat, egne aktier. Ændring i årets udskudte skat, excl. egne aktier |
-2.132 0 0 -2.460 |
18.392 -6.798 -5.419 -8.307 |
| Udskudt skat ultimo | -4.592 | -2.132 |
(1.000 kr.)
| 21 Fordeling af udskudte skatteaktiver | 2010 | 2010 | 2009 | 2009 |
|---|---|---|---|---|
| og skatteforpligtelser | Udskudte skatte aktiver |
Udskudte skattefor pligtelser |
Udskudte skatte aktiver |
Udskudte skattefor pligtelser |
| Materielle aktiver | 0 | 455 | 149 | 376 |
| Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter | 3.288 | 0 | 3.088 | 0 |
| Hensættelser | 1.497 | 0 | 1.372 | 0 |
| Øvrige | 665 | 9.587 | 1.622 | 7.987 |
| Udskudt skat i alt | 5.450 | 10.042 | 6.231 | 8.363 |
Udskudt skat vedrørende unoterede anlægsaktier udgør 0
| 22 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| Gæld til kreditinstitutter | 1.027.373 | 738.864 |
| Fordelt efter restløbetid Anfordringsgæld. Til og med 3 måneder. Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år . Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt |
602.773 0 24.920 399.680 0 1.027.373 |
564.264 50.000 0 99.680 24.920 738.864 |
| 23 Indlån og anden gæld Anfordring Tidsindskud Indlån med opsigelsesvarsel Særlige indlånsformer. Indlån i alt. |
2.579.161 520.190 138.688 349.357 3.587.396 |
2.327.067 554.247 146.000 357.436 3.384.750 |
| På anfordring Til og med 3 måneder. Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år. Indlån i alt. |
2.753.792 190.841 80.105 322.238 240.420 3.587.396 |
2.422.610 245.347 432.628 45.840 238.325 3.384.750 |
| 24 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Til og med 3 måneder. Udstedte obligationer i alt |
0 0 |
300.000 300.000 |
| 25 Hensættelse til pensioner Nutidsværdi af forpligtelser til tidligere direktionsmedlemmer. Hensættelse til pensioner i alt |
5.989 5.989 |
5.489 5.489 |
| Årets udgift til tidligere direktionsmedlemmer | 1.160 | 1.077 |
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| 26 Efterstillede kapital Supplerende kapital: |
||
| Variabel forrentet lån DKK forfald 2013, indfriet i 2010. Variabel forrentet lån DKK (pt. 2,7%), forfald 2014, kan indfries fra 2011 |
0 100.659 |
75.000 100.659 |
| Supplerende kapital i alt | 100.659 | 175.659 |
| Hybrid kernekapital | ||
| Fast forrentet lån DKK (9,5%), udstedt 2010 uden statsgaranti. Hybrid kernekapital i alt Den hybride kernekapital kan indfries i 2015 |
50.000 50.000 |
0 0 |
| Der kan oplyses følgende om efterstillede kapitalindskud optaget i året: Omkostninger ved optagelse |
750 | 0 |
| Ved opgørelse af basiskapitalen kan medregnes i alt. | 150.659 | 175.659 |
| 27 Egenkapital - aktier | ||
| Aktiernes antal i stk. à kr. 10. Aktiernes pålydende værdi udgør 27 mio. kr. |
2.700.000 | 2.700.000 |
| Antal af egne aktier primo (stk.) Køb |
62.977 330.017 |
144.823 182.768 |
| Salg | -388.380 | -264.614 |
| Antal af egne aktier ultimo (stk.) | 4.614 | 62.977 |
| Pålydende værdi af egne aktier primo Køb / salg netto |
630 -584 |
1.448 -818 |
| Pålydende værdi af egne aktier ultimo . |
46 | 630 |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo (%). Køb / salg netto |
2,3% -2,1% |
5,4% -3,1% |
| Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo (%) | 0,2% | 2,3% |
| Samlet købssum. Samlet salgssum |
47.298 54.615 |
29.279 42.577 |
| Egne aktier er købt og solgt som led i bankens almindelige bankforret ninger. |
||
| 28 Eventualforpligtelser | ||
| Finansgarantier | 776.480 | 738.474 |
| Tabsgarantier for realkreditudlån Tinglysnings- og konverteringsgarantier . |
218.295 128.692 |
216.358 116.440 |
| Øvrige eventualforpligtelser. | 316.107 | 332.838 |
| Eventualforpligtelser i alt. | 1.439.574 | 1.404.110 |
| Banken har deltaget i statsgarantiordningen for indlån via medlemskabet af Det Private Beredskab. Udmeldinger fra Finansiel Stabiltet A/S har ført til hensættelse af 29 mio. kr. svarende til bankens andel af garantien på de første 10 mia. kr. af Bankpakke I. Banken har yderligere en andel af garantiforpligtigelsen på |
de yderste 10 mia. kr. af de 35 mia. kr. i Bankpakke I. Finansiel Stabilitet A/S har oplyst, at den del af garantien der ligger over 25 mia. kr., ikke bliver aktuel.
Banken deltager i et edb-samarbejde med andre banker via edb-centralen Bankdata. En udtræden herfra vil medføre betaling af en udtrædelsesgodtgørelse på 157 mio. kr. opgjort pr. 31.12.2010.
Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. Renteswaps er indgået med henblik på afdækning af bankens portefølje af fastrentelån. De resterende finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forretninger i forholdet 1:1.
| 2010 Nominel |
2010 Netto markeds |
2010 Positiv markeds |
2010 Negativ markeds |
|
|---|---|---|---|---|
| Valutakontrakter, termin køb Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år. Over 1 år og til og med 5 år |
værdi 98.939 19.274 2.898 |
værdi 2.714 168 -57 |
værdi 2.847 353 0 |
værdi 133 185 57 |
| Markedsværdi. | 121.111 | 2.825 | 3.200 | 375 |
| Valutakontrakter, termin salg Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år. Over 1 år og til og med 5 år Markedsværdi. |
531.529 24.049 2.898 558.476 |
-15.049 -248 57 -15.240 |
244 206 57 507 |
15.293 454 0 15.747 |
| Valutaswaps Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år. Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år |
42.747 130.507 224.870 27.430 |
0 0 0 0 |
5.477 15.146 29.267 4.165 |
5.477 15.146 29.267 4.165 |
| Markedsværdi. | 425.554 | 0 | 54.055 | 54.055 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt. | 1.105.141 | -12.415 | 57.762 | 70.177 |
| Rentekontrakter, termin køb Til og med 3 måneder |
2.389 | 5 | 5 | 0 |
| Markedsværdi. | 2.389 | 5 | 5 | 0 |
| Renteswaps Over 3 måneder og til og med 1 år. Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år Markedsværdi. |
639 185.757 254.406 440.802 |
-10 -2.759 -8.228 -10.997 |
0 4.141 8.503 12.644 |
10 6.900 16.731 23.641 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt | 443.191 | -10.992 | 12.649 | 23.641 |
| Uafviklede spotforretninger Valutaforretninger, køb Valutaforretninger, salg Renteforretninger, køb. Renteforretninger, salg Aktieforretninger, køb Aktieforretninger, salg |
4.179 744 6.690 6.610 10.944 11.015 |
-6 5 -17 21 -23 23 |
0 5 9 29 48 72 |
6 0 26 8 71 49 |
| Markedsværdi. | 40.182 | 3 | 163 | 160 |
| Samlet Valutakontrakter og -swaps i alt Rentekontrakter og -swaps i alt Spot i alt |
1.105.141 443.191 40.182 |
-12.415 -10.992 3 |
57.762 12.649 163 |
70.177 23.641 160 |
| Markedsværdi. | 1.588.514 | -23.404 | 70.574 | 93.978 |
| 2009 Nominel værdi |
2009 Netto markeds værdi |
2009 Positiv markeds værdi |
2009 Negativ markeds værdi |
|
|---|---|---|---|---|
| Valutakontrakter, termin køb | ||||
| Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år |
8.537 11.843 |
132 327 |
141 327 |
9 0 |
| Markedsværdi | 20.380 | 459 | 468 | 9 |
| Valutakontrakter, termin salg | ||||
| Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år |
371.990 17.305 |
-365 -181 |
833 150 |
1.198 331 |
| Markedsværdi | 389.295 | -546 | 983 | 1.529 |
| Valutaswaps | ||||
| Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år |
15.338 827.986 87.609 |
0 0 0 |
338 31.213 8.461 |
338 31.213 8.461 |
| Markedsværdi | 930.933 | 0 | 40.012 | 40.012 |
| Valutakontrakter og -swaps i alt. |
1.340.608 | -87 | 41.463 | 41.550 |
| Rentekontrakter, termin køb | ||||
| Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år |
1.674 1.662 |
2 1 |
2 1 |
0 0 |
| Markedsværdi | 3.336 | 3 | 3 | 0 |
| Renteswaps Til og med 3 måneder |
374 | -3 | 0 | 3 |
| Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år |
1.546 165.177 239.850 |
-31 -2.902 -7.868 |
0 3.768 5.682 |
31 6.670 13.550 |
| Markedsværdi | 406.947 | -10.804 | 9.450 | 20.254 |
| Rentekontrakter og -swaps i alt. | 410.283 | -10.801 | 9.453 | 20.254 |
| Uafviklede spotforretninger Valutaforretninger, køb Valutaforretninger, salg . Renteforretninger, køb Renteforretninger, salg Aktieforretninger, køb. Aktieforretninger, salg |
10.619 27.178 24.824 24.782 7.713 7.709 |
1 0 -15 42 83 -72 |
2 0 21 56 122 40 |
1 0 36 14 39 112 |
| Markedsværdi | 102.825 | 39 | 241 | 202 |
| Samlet Valutakontrakter og -swaps i alt. Rentekontrakter og -swaps i alt. Spot i alt |
1.340.608 410.283 102.825 |
-87 -10.801 39 |
41.463 9.453 241 |
41.550 20.254 202 |
| Markedsværdi | 1.853.716 | -10.849 | 51.157 | 62.006 |
| Kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter | 2010 | 2009 | ||
| Offentlige myndigheder (modpartsvægt 0,0) Kreditinstitutter m.v. (modpartsvægt 0,2) Øvrige kunder (modpartsvægt 1,0) |
0 1.913 68.661 |
0 1.600 49.557 |
||
| 70.574 | 51.157 |
(1.000 kr.)
| 30 Valutaeksponering Valutafordeling på hovedvalutaer (netto) |
2010 | 2009 |
|---|---|---|
| EUR. | 4.178 | 1.934 |
| GBP. | 910 | 372 |
| CHF. | 1.683 | 772 |
| NOK | 402 | 596 |
| Valutaindikator 1 i procent af kernekapital (valutaposition) | 1,2% | 0,8% |
| Valutaindikator 2 i procent af kernekapital (valutarisiko) | 0,1% | 0,0% |
Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko. Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko.
Banken er eksponeret over for forskellige finansielle risici, og udgøres af:
Kreditrisiko
Risiko for tab som følge af, at modparter misligholder indgåede betalingsforpligtelser.
Risiko for tab som følge af, at dagsværdien for bankens aktiver eller forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene.
Risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at banken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering.
Bankens styring af finansielle risici fremgår af ledelsesberetningens afsnit om kreditrisici, markedsrisici og likviditetsrisici, siderne 11-13, hvortil der henvises.
Dagsværdi er det beløb som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til, mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder.
Aktier m.v., aktiver tilknyttet puljeordninger og afledte finansielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi således, at indregnede værdier svarer til dagsværdier.
For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kreditkvaliteten. Forskellen til dagsværdier vurderes at være modtagne gebyrer og samt for fastforrentede udlån tillige den renteniveauafhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende rente.
Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet banken dog ikke p.t. har foretaget nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.
Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Forskellen mellem regnskabsmæssig værdi og dagsværdi er beregnet med udgangspunkt i skøn over markedeks aktuelle afkastkrav. Renten på udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud fastsættes efter markedsrenteudviklingen med 3 til 6 måneders intervaller. Baseret herpå er det en samlet vurdering at den regnskabsmæssige værdi svarer til dagsværdien.
For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være den renteniveauafhængige kursregulering."
| (1.000 kr.) | 2010 Regnskabs mæssig |
2010 | 2009 Regnskabs mæssig |
2009 |
|---|---|---|---|---|
| værdi | Dagsværdi | værdi | Dagsværdi | |
| Aktiver Udlån og andre tilgodehavender |
3.819.926 | 3.854.731 | 3.893.372 | 3.929.149 |
| Passiver Indlån og anden gæld |
3.587.396 | 3.596.573 | 3.384.750 | 3.404.699 |
| 2010 | 2009 | |||
| 33 Renterisiko Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt |
2.938 | 8.567 | ||
| Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko DKK . CHF. Øvrige valutaer. |
2.935 1 2 |
8.564 2 1 |
||
| 34 Kreditrisiko Maksimal kreditrisiko (udlån, garantier og kredittilsagn uden hensynstagen til sikkerheder), fordelt på sektorer og brancher Udlån og tilgodehavender før nedskrivning Garantier Kredittilsagn |
3.988.602 1.439.574 1.751.808 |
4.035.778 1.404.110 1.443.703 |
||
| Maksimale kreditrisiko | 7.179.984 | 6.883.591 | ||
| Gruppering på sektorer og brancher Offentlige myndigheder Erhverv |
288.958 | 202.905 | ||
| Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge- og anlæg. Handel |
907.628 172.524 119.535 361.668 412.115 |
926.566 184.702 123.134 352.645 388.935 |
||
| Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv |
239.546 37.022 92.424 845.143 808.745 |
212.502 23.813 144.701 730.206 680.349 |
||
| I alt erhverv | 3.996.350 | 3.767.553 | ||
| Private | 2.894.676 | 2.913.133 | ||
| Total . |
7.179.984 | 6.883.591 |
Kreditstyringen og risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside.
Der henvises i øvrigt til ledelsesberetningen side 11.
Sikkerhedsstillelse sker som hovedregel ved pant i ejendomme, løsøre og / eller fordringer. Herudover tages der eventuelt sikkerhed i selskabers aktier / anparter, tilbagetrædelseserklæring samt kaution.
Banken overvåger løbende kvaliteten af udlån med tilhørende sikkerheder og foretager på baggrund af analyser og stresstests en afdækning af faresignaler og risikotegn så tidligt som muligt, herunder ved opfølgning og styring af overtræk.
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 | ||
|---|---|---|---|---|
| Restancer Restancer på udlån, der ikke er nedskrevne, fordelte sig aldersmæssigt ultimo: |
||||
| 0- 90 dages overtræk Mere end 90 dages overtræk |
33.999 2.320 |
47.862 4.945 |
||
| 36.319 | 52.807 | |||
| Det er ikke muligt at specificere værdien af sikkerhederne | ||||
| Nedskrivninger Se note 9 for fordeling af individuelle og gruppevise nedskrivninger . |
2010 | 2009 | ||
| Renteindtægter på nedskrevne lån | 6.459 | 5.211 | ||
| 2010 Ekspone ring før |
2010 | 2009 Ekspone ring før |
2009 | |
| nedskriv | Nedskriv | nedskriv | Nedskriv | |
| ning | ning | ning | ning | |
| Årsager til individuelle nedskrivninger Konkurs Betalingsstandsning Gældssanering indledt / bevilget. Akkordforhandling indledt / bevilget Engagement opsagt . Andre årsager. |
17.579 1.467 1.649 3.014 18.156 271.656 313.521 |
9.757 1.069 1.534 922 9.411 135.499 158.192 |
15.653 782 359 2.578 8.717 236.560 264.649 |
12.606 556 352 579 6.179 112.638 132.910 |
| Heraf værdier af sikkerheder | 155.683 | 128.798 |
I forbindelse med bankens overvågning af markedsrisici og opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariable:
Følsomhedsberegningen i relation til bankens renterisiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Dette nøgletal viser effekten på kernekapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispoint. Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige rente den 31. december 2010 havde været 100 basispoint højere ville årets resultat før skat alt andet lige være 2,9 mio.kr. lavere (2009: 8,6 mio.kr. lavere) primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer. Den lavere renterisiko i 2010 sammenlignet med 2009 kan henføres til en stigning i den variabelt forrentede obligationsbeholdnings andel af værdipapirbeholdningen.
I de stresstest, der gennemføres i forbindelse med opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital, har banken valgt at anvende et strengere scenarie, hvor banken udsættes for en rentestigning på 2,00 procent for poster i og udenfor handelsbeholdningen, samt en negativ forskydning i forholdet mellem korte og lange renter på 0,7%.
Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutaindikator 1 nøgletallet, der indberettes til Finanstilsynet. Valutakursindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta, og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken den 31. december 2010 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat før skat alt andet lige være 0,2 mio.kr. lavere (2009: 0,1 mio.kr. lavere) primært som følge af valutakursregulering. Ændringen er uvæsentlig.
I de stresstest, der gennemføres i forbindelse med opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital, har banken valgt at anvende et strengere scenarie, hvor banken udsættes for en på 2,25 procent af den numeriske netto-valutaposition i euro og 12 procent af den numeriske netto-valutaposition af andre valutaer.
Hvis værdien af bankens aktiebeholdning den 31. december 2010 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat før skat alt andet lige være 18 mio. kr. lavere (2009: 16 mio. kr. lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporteføljen. Aktierisiko i 2010 sammenlignet med 2009 vurderes som højere som følge af stigningen i aktiebeholdningen.
I de stresstest, der gennemføres i forbindelse med opgørelsen af den tilstrækkelige basiskapital, har banken valgt at anvende et strengere scenarie, hvor banken udsættes for et tab på 15 procent af værdien af aktiebeholdningen i selskaber, der understøtter bankens drift (sektorselskaber) og et fald på 30 procent af værdien af aktiebeholdningen i alle øvrige selskaber.
| (1.000 kr.) | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| 36 Nærtstående parter Transaktioner med nærtstående parter Nærtstående parter omfatter bestyrelse og direktion. Der er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 7 nævnte. |
||
| Lån m.v. til direktion, bestyrelse og repræsentantskab Størrelsen af lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens Direktion Bestyrelse Repræsentantskab |
300 9.561 296.935 |
300 9.455 316.457 |
| Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller Direktion Bestyrelse Udsvinget skyldes at udlånene varierer fra valutalån i CHF til lån i DKK |
6,5% 3,0-10,3% |
6,5% 2,5-10,3% |
| Sikkerhedsstillelse for engagementer med direktion og bestyrelse Direktion Bestyrelse |
180 962 |
180 734 |
| Indvalgt i bestyrelsen | Genvalgt | På valg | |
|---|---|---|---|
| Erik Nymann (formand siden 2001) Uffe Vithen |
1990 | 1992, efterfølgende hvert 2. år | 2012 |
| (næstformand siden 2009) Jakob Arendt Helle Bærentsen Tina Klausen Jan B. Poulsen |
2006 1995 2006 1998 2002 |
2007, efterfølgende hvert 2. år 1997, efterfølgende hvert 2. år 2010, efterfølgende hvert 4. år 2002, efterfølgende hvert 4. år 2006, efterfølgende hvert 4. år |
2011 2011 2014 2014 2014 |
| Ejner Søby (formand for Revisionsudvalget siden 2009) Mikael Lykke Sørensen Poul Erik Sørensen |
2009 2008 2002 |
2010, efterfølgende hvert 2. år 2004, efterfølgende hvert 2. år |
2011 2012 2012 |
| 38 Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken pr. 31.12. | 2010 | 2009 |
|---|---|---|
| Stk. | Stk. | |
| Bestyrelse | ||
| Erik Nymann | 6.240 | 6.240 |
| Uffe Vithen | 496 | 366 |
| Jakob Arendt | 4.040 | 4.040 |
| Helle Bærentsen | 628 | 444 |
| Tina Klausen | 1.340 | 1.180 |
| Jan B. Poulsen | 1.797 | 1.112 |
| Ejner Søby | 800 | 300 |
| Mikael Lykke Sørensen | 1.274 | 1.274 |
| Poul Erik Sørensen | 7.330 | 7.330 |
| Direktion | ||
| Ole Bak | 4.152 | 2.992 |
Beholdningerne indbefatter husstandens og eventuelle selskabers beholdninger
Som følge af Amagerbankens konkurs den 6. februar 2011 forventes det, at bankens garantiforpligtelse overfor Indskydergarantifonden, vil blive aktuel. Forpligtelsen indregnes, når den kan opgøres tilstrækkelig pålideligt. Bankens seneste opgjorte andel af sektorens indeståelser over for Indskydergarantifonden udgør 0,43%.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen) samt yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle virksomheder.
Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år.
Ændringer i notekrav, der er gældende for 2011 og frivillige for 2010 er ikke implementeret i årsrapporten for 2010.
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indregnes værdistigninger i domicil-ejendomme, direkte på egenkapitalen.
Finansielle instrumenter indregnes på handelstidspunktet.
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier.
De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene.
For nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages.
Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode de vedrører.
Gebyr og provisionsindtægter som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning indregnes med den effektive rente for det pågældende udlån.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse periodiseres over løbetiden.
Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.
Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale udgifter, pensioner mv. til bankens personale.
Udgifter til incitamentsprogrammer indregnes i resultatopgørelsen i det regnskabsår udgiften kan henføres til. Aktiebaseret vederlæggelse udgiftsføres med dagsværdien opgjort på tildelingstidspunktet.
Årets skat, som består af aktuel skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.
Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto skat.
Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres.
Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det 100 % ejede datterselskab Djurs-Invest ApS. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i forhold til disses skattepligtige indkomster.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gælden består af kreditinstitutters anfordringsgæld og tidsindskud i Djurslands Bank.
Udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer mv., med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab.
Alle engagementer på 0,5 mio. kr. og derover vurderes individuelt med henblik på at konstatere, om der er objektiv indikation for værdiforringelse på grundlag af allerede indtrådte faktiske begivenheder.
Konstateres en sådan objektiv indikation, og medfører dette en påvirkning af størrelsen af de forventede fremtidige betalingsstrømme, foretages nedskrivning.
Udlånet nedskrives i givet fald med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger.
Uanset størrelsen af engagementet vurderes nødlidende engagementer ligeledes individuelt og nedskrivningen foretages på tilsvarende vis.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 9 grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper.
Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af brancheforeningen, Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Banken har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for bankens egen udlånsportefølje.
Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af de gruppevise nedskrivninger. For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivninger og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.
Risikoen på de af banken stillede garantier vurderes individuelt. På baggrund af det sandsynlige i at garantien vil medføre et træk på bankens ressourcer, herunder risikoen for om banken kan opnå dækning for den forventede betaling hos debitor, vurderes om der skal hensættes til den skønnede tabsrisiko.
Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdien. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen.
Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris.
Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode.
I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat. Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til opskrivningshenlæggelser i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.
Grunde og bygninger omfatter de to poster "Investeringsejendomme" og "Domicilejendomme". De ejendomme hvori der er bankdrift er kategoriseret som domicilejendomme, medens øvrige ejendomme er betragtet som investeringsejendomme.
Investeringsejendomme måles efter første indregning til dagsværdi opgjort til seneste offentlige ejendomsvurdering i bilag 8 i regnskabsbekendtgørelsen. Løbende værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen.
Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle tab ved nedskrivninger. Afkast og afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand mv.. Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid, som er sat til 50 år. Afskrivningsgrundlaget er kostprisen fratrukket en scrapværdi. Afskrivninger og tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen medens stigninger i den omvurderede værdi indregnes direkte på egenkapitalen under posten "opskrivningshenlæggelser" medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen.
I 2010 er der ikke anvendt eksterne vurderingseksperter på bankens ejendomme.
Øvrige materielle aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over en forventet levetid på 3-8 år. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi.
Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på observerede markedspriser på balancedagen.
Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer.
Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen.
Udstedte obligationer måles til amortiseret kostpris. Der foretages modregning af egen beholdning af egne udstedte obligationer.
Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser, når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres til nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Pensionsforpligtelser hensættes på et statistisk aktuarmæssigt grundlag.
Garantier måles dog ikke lavere end den provision, som er modtaget for garantien periodiseret over garantiperioden.
Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført resultat under egenkapitalen.
Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt bankens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder samt aktiviteter vedrørende køb, forbedringer og salg af materielle anlægsaktiver.
Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af selskabets aktiekapital, efterstillede kapitalindskud og omkostninger forbundet hermed, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.
Likvider omfatter kassebeholdningen og anfordringstilgodehavender hos centralbanker.
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2010 for Djurslands Bank A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl.. Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.
Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt at resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i bankens aktiviteter og økonomiske forhold.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Grenaa, den 23. februar 2011
Martin Ring Andersen Økonomichef /
Grenaa, den 23. februar 2011
Formand Næstformand
Erik Nymann Uffe Vithen Jakob Arendt
Helle Bærentsen Tina Klausen Jan B. Poulsen
Ejner Søby Mikael Lykke Sørensen Poul Erik Sørensen
Vi har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010, side 16-38. Årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsanalyse, noter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed samt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. og efter danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
Revisionen er udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt med ekstern revision, og har omfattet vurdering af etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko har vi stikprøvevis efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i årsregnskabet, herunder undersøgelse af information, der understøtter de i årsregnskabet anførte beløb og oplysninger. Revisionen har endvidere omfattet stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.
Vi har deltaget i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder, og det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Det er min opfattelse, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte risikostyring, der er rettet mod selskabets rapporteringsprocesser og væsentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende.
Det er tillige min opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, samt i øvrigt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.
Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet.
Det er på denne baggrund min opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Grenaa, den 23. februar 2011
Jens Reckweg Revisionschef
Vi har revideret årsregnskabet for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010, side 16-38. Årsregnskabet omfatter resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Vi har i tilknytning til revisionen gennemlæst ledelsesberetningen, der udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed samt danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber, og afgivet udtalelse herom.
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed samt i øvrigt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.
Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Århus, den 23. februar 2011
KPMG
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
statsaut. revisor statsaut. revisor
Jakob Nyborg Kristian Winkler
Formand Karen Margrethe Olesen Sekretær, Karlby
Næstformand Poul Erik Sørensen Autoforhandler, Grenaa
Karsten Allermann Konstruktør, Grenaa
Kaj Dahl Andersen Blikkenslagermester, Auning
Kim Andersen Folketingsmedlem, Skanderborg
Preben Andersen Gårdejer, Nimtofte
Jakob Arendt Gårdejer, Gjesing
Carsten Bach Murermester, Ryomgård
Jens Blach Proprietær, Trustrup
Berit Kornbæk Boisen Advokat, Beder
Finn Brødløs Direktør, Aarhus
Ole Fast Direktør, Grenaa
Formand Erik Nymann Grosserer, Kolind
Næstformand Uffe Vithen Direktør, Egå
Ole Bak Bankdirektør
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Århus
Jan Haugaard Direktør, Egå
Wivi Hoijer Skoleinspektør, Randers
Peter Høegh Bygmester, Kolind
Mads Høgh Direktør, Aarhus
Aage Højbjerg Dyrlæge, Grenaa
Bo Ibsen Gårdejer, Pederstrup
Gert Jakobsen Vognmand, Rodskov
Charles Jensen Fiskeskipper, Bønnerup
Hans Ulrik Jensen Murermester, Auning
Werner Kaihøj Afdelingschef, Højberg
Jens Kjærgaard Direktør, Ebeltoft
Hans Jørgen Laursen Projektleder, Grenaa
Lars Martinussen Møbelhandler, Auning
Jakob Arendt Gårdejer og planteavlskonsulent, Gjesing
Helle Bærentsen Kundechef, Egå*
Niels Munk Direktør, Horsens
Torben Munkholt VVS-installatør, Tranbjerg
Erik Otto Nielsen Direktør, Ebeltoft
Solveig Skov Nielsen Registreret revisor, Hornslet
Erik Nymann Grosserer, Kolind
Erik Pedersen Entreprenør, Ørsted
Finn Pedersen Boghandler, Kolind
Kaj Pedersen Inspektør, Grenaa
Peter Pedersen Gårdejer, Nimtofte
Leo Holm Petersen Direktør, Allingåbro
Gitte D. Rasmussen Materialist, Hornslet
Niels Jørgen Rasmussen Materialist, Hornslet
Niels Ejnar Rytter Gårdejer, Allelev
Tina Klausen Afdelingsleder, Grenaa*
Jan B. Poulsen Bankassistent, Grenaa*
Jørn Schmidt Brugsuddeler, Kolind
Margit Schumacher Farmakonom, Grenaa
Jens Bering Steffensen El-installatør, Auning
Lars Gravco Stehouwer Entreprenør, Lystrup
Peder Svenstrup Skohandler, Grenaa
Ejner Søby Finanschef, Vivild
Eigil Sørensen Slagtermester, Lystrup
Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, Ebeltoft
Morten Therkildsen Direktør, Grenaa
Kristian Juul Thorsen Direktør, Nimtofte
Ole Tåsti Tømrermester, Allingåbro
Uffe Vithen Direktør, Egå
Ejner Søby Finanschef, Vivild
Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, Ebeltoft
Poul Erik Sørensen Autoforhandler, Grenaa
* (Medarbejderrepræsentant)
Allingåbro afdeling Leder: Claus Lindgaard
Auning afdeling Leder: Peter Møller
Ebeltoft afdeling Leder: Hanne Brasch
Grenaa afdeling Leder: Peter Sørensen
Hornslet afdeling Leder: Gitte Michaelsen
Kolind afdeling Leder: Claus R. Jensen
Lystrup afdeling Leder: Bent Brauer
PlusBank Leder: Jørn Steenfeldt Risskov afdeling Leder: Peter Bredal
Ryomgård afdeling Leder: Claus R. Jensen
Rønde afdeling Leder: Jakob Skovgaard
Tilst afdeling Leder: Rane Johansen
Tranbjerg afdeling Leder: Dag Kristiansen
Vivild afdeling Leder: Olga Overgaard Jensen
Ørsted afdeling Leder: Tove Hjort Jensen
Århus afdeling Leder: Peter Kaarup
Torvet 5, Grenaa [email protected]
Direktion Ole Bak
Vicedirektør Lars Møller Kristensen
Kredit- og underdirektør Mogens P. Nielsen
Økonomichef Martin Ring Andersen
Finanschef Peter Fritz Nielsen
Revisionschef Jens Reckweg
| Team - trivsel - tryghed | Vi vil være en attraktiv arbejdsplads nu og i fremtiden. Vi lægger derfor stor vægt på personlig og faglig udvikling. Den enkelte medarbejders trivsel er væsentlig, så vi i fællesskab kan skabe stærke resultater. Vi møder udfordringer med et smil og bidrager alle til en god og positiv stemning. |
|---|---|
| Aktiv kunderådgivning | Vi vil være Danmarks bedste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Vi afdækker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forberedte møder og giver vores kunder mere, end de forventer. |
| Engageret og effektiv | Vi er proaktive og yder en indsats, der gør en forskel. Hver enkelt medarbejder kan tage selvstændige beslutninger og dermed give hurtige svar. Vi er initiativrige og ser mulighederne. Gennem coaching og sparring finder vi utraditionelle veje og realiserer nye mål. |
| Sund fornuft i økonomien | Vi er en bank for kunder med sund fornuft i økonomien. Vi giver altid opdateret og kvalificeret rådgivning og finder økonomisk holdbare løsninger for vores kunder. At være kunde i Djurslands Bank skal altid være lig med økonomisk kvalitet. |
| Lokal og synlig | Vi er lokalbanken på Djursland og i Århus. Vi er aktive i lokalsam fundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og er en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament. |
Torvet 5 · 8500 Grenaa · Telefon 86 30 30 55 CVR. nr. 40 71 38 16
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.