AGM Information • Feb 15, 2018
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
Dagsorden i henhold til vedtægternes § 7:
Bestyrelsen bemyndiges til i perioden indtil 1. marts 2023 i én eller flere emissioner at forhøje aktiekapitalen med indtil 27.000.000 kroner til i alt 54.000.000 kroner ved kontant indbetaling med fortegningsret for bankens bestående aktionærer. Stk. 3
Bestyrelsen bemyndiges til i perioden indtil 1. marts 2023 i én eller flere emissioner at forhøje aktiekapitalen med indtil 27.000.000 kroner til i alt 54.000.000 kroner uden fortegningsret for bankens bestående aktionærer i de tilfælde, som er oplistet i vedtægternes § 2, stk. 3, nr. 1-5.
Dagsorden, årsrapport 2017 samt de fuldstændige forslag ligger til gennemsyn og udlevering i bankens afdelinger fra mandag den 19. februar 2018 og kan tillige ses på djurslandsbank.dk fra fredag den 16. februar 2018.
Jf. Selskabslovens bestemmelser kan det oplyses, at bankens aktiekapital er på nom. 27.000.000 kr. og fordelt på 2.700.000 stk. aktier á 10 kr.
Med hensyn til aktionærernes stemmeret henvises til bankens vedtægter § 9. Vedtægterne fremgår af djurslandsbank.dk.
Aktionærer har ret til at deltage og stemme på generalforsamlingen i forhold til de aktier, man besidder på registreringsdatoen den 7. marts 2018. De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på grundlag af noteringen af aktionærens ejerforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som banken har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.
Adgangskort udstedes i overensstemmelse med vedtægternes § 9 og kan rekvireres i bankens afdelinger eller via djurslandsbank.dk senest fredag den 9. marts 2018. Efter den nævnte dato kan der ikke bestilles adgangskort.
Aktionærer har mulighed for at afgive fuldmagt – enten til bestyrelsen eller 3. mand. Fuldmagt kan afgives skriftligt ved at bruge fuldmagtsblanketten på djurslandsbank.dk, eller ved at afgive elektronisk fuldmagt i bestillingsbilledet.
Den underskrevne fuldmagtsblanket returneres til en af bankens filialer senest fredag den 9. marts 2018 kl. 16.00 eller mailes til [email protected] senest fredag den 9. marts 2018.
Aktionærer har mulighed for at afgive brevstemme - enten skriftligt ved at bruge brevstemmeblanketten på djurslandsbank.dk, eller ved at afgive elektronisk brevstemme i bestillingsbilledet. Den underskrevne brevstemmeblanket returneres til en af bankens filialer eller mailes til [email protected] senest tirsdag den 13. marts 2018 kl. 16.00, på hvilket tidspunkt en skriftlig brevstemme også skal være banken i hænde. En brevstemme, som er modtaget af banken, kan ikke tilbagekaldes.
Grenaa, den 7. februar 2018 Bestyrelsen
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.