Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

DFDS Remuneration Information 2016

Feb 25, 2016

3361_iss_2016-02-25_a37a68b4-e6ae-444e-b91e-fe6d6b4364b9.pdf

Remuneration Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

TILDELING AF AKTIEOPTIONER

DFDS' aktieoptionsprogram er en del af DFDS' bestræbelser på at fremme en virksomhedskultur, der lægger vægt på at skabe og belønne resultater.

I overensstemmelse med DFDS' retningslinjer for aflønning af bestyrelse og direktion, vedtaget på den ordinære generalforsamling den 24. marts 2015, er d.d. tildelt Niels Smedegaard, CEO, 56.070 stk. aktieoptioner og Torben Carlsen, CFO, 42.052 stk. aktieoptioner. Der er endvidere tildelt i alt 113.476 stk. aktieoptioner til en række ledende medarbejdere.

Aktieoptionerne modnes med 1/36 pr. måned fra og med februar 2016 og kan udnyttes i perioden fra februar 2019 til februar 2021. Udnyttelseskursen er opgjort som den gennemsnitlige aktiekurs de 20 børsdage forud for den 24. februar 2016, tillagt 10%, hvilket giver en udnyttelseskurs på DKK 262 pr. aktie á nominelt DKK 20. Optionerne er afdækket gennem selskabets beholdning af egne aktier. Den teoretiske værdi af aktieoptionerne udgør DKK 7,5 mio., opgjort efter Black-Scholes-modellen som beskrevet i DFDS' seneste årsrapport.

DFDS A/S Sundkrogsgade 11 2100 København Ø CVR 14 19 47 11

Meddelelse nr. 09/2016

  1. februar 2016

Side 1 af 1

Kontakt

Torben Carlsen, CFO +45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Om DFDS

DFDS leverer shipping- og transportydelser i Europa og har en årlig omsætning på DKK 13 mia.

For over 8.000 fragtkunder leverer vi fremragende pålidelighed via vores shipping- og havneterminalydelser samt vores transport- og logistikløsninger.

For seks millioner passagerer sørger vi for sikker transport på korte færgeruter og ruter med overnatning.

Vi har 6.600 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.

Forbehold

Udtalelserne om fremtiden i denne meddelelse er behæftet med risici og usikkerhed, såvel generelt som specifikt, hvilket betyder, at den faktiske udvikling kan afvige væsentligt fra udtalelserne om fremtiden.