AI assistant
DFDS — Regulatory Filings 2018
Mar 5, 2018
3361_rns_2018-03-05_a742063e-fa94-47b2-b989-e6814efcc244.pdf
Regulatory Filings
Open in viewerOpens in your device viewer
INVESTOR NEWS
DFDS
SKIBSROKADE OG INDCHARTRING SIKRER KAPACITET TIL GÖTEBORG-GENT-RUTEN
Den 2. marts 2018 blev DFDS' ro-ro-skib Primula Seaways ramt af et containerskib på vej fra Gent i Belgium til Brevik i Norge. Kollisionen medførte hverken skade på personer eller forurening, men beskadigede Primula Seaways' bagbords side samt en trailer placeret ved den beskadigede del af skibssiden.
Skibet var i stand til at sejle til Gent uden assistance. Skaden undersøges nu nærmere, og skibet formodes at ville være ude af drift i en række uger.
For at undgå, at vores kunder bliver unødigt påvirket af sammenstød, udnyttes DFDS' omfattende rutenetværk til at bytte et større skib fra en anden rute med et skib fra Göteborg-Gent. Dette tilfører mere kapacitet til Göteborg-Gent.
Herudover indchartres et ro-ro-skib for kort tid. Dette skib ankommer til Göteborg tirsdag den 6. marts 2018. DFDS overvejer at indchartre yderligere tonnage om nødvendigt.
Med disse tiltag forventes hændelsen ikke at medføre større forsinkelser for vores kunder.
DFDS R/S
Sundkrogsgade 11
DK-2100 Copenhagen Ø
CVR 14 19 47 11
www.dfds.com
Meddelelse nr. 21/2018
5. marts 2018
Side 1 af 1
Kontakt
Niels Smedegaard, CEO
+45 33 42 34 00
Torben Carlsen, CFO
+45 33 42 32 01
Søren Brøndholt Nielsen, IR
+45 33 42 33 59
Gert Jakobsen, Communications
+45 33 42 32 97
Om DFDS
DFDS leverer shipping- og transport services i Europa og har en årlig omsætning på DKK 14 mia.
For over 8.000 fragtkunder leverer vi høj pålidelighed via vores shipping- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.
For fem millioner passagerer tilbyder vi sikker transport på korte færgeruter og ruter med overnatning.
Vi har 7.000 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.
Forbehold
Udsagn om fremtiden i denne meddelelse er behæftet med risici og usikkerhed. Dette indebærer, at den faktiske udvikling kan afvige væsentligt herfra.