Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

DFDS Regulatory Filings 2015

Mar 27, 2015

3361_iss_2015-03-27_fb8b49cf-60b0-451a-b910-0fd5a0ca22d9.pdf

Regulatory Filings

Open in viewer

Opens in your device viewer

NY LOGISTKKONTRAKT MED BILPRODUCENT

DFDS har i dag indgået en aftale med Nissan om levering af logistik-services i forbindelse med produktionen af Nissans nye bilmodel INFINITI Q30. Aftalen igangsættes i november 2015.

Ifølge aftalen skal DFDS styre leveringen af dele fra en række leverandører i Tyskland til Nissans produktion i Sunderland, England. På daglig basis skal omkring 40 trailere hver leveres til produktionen inden for et vindue på 30 minutter.

Et kontrolcenter vil blive etableret i DFDS' kontor i Hamborg for planlægning og styring af mængderne. Som en del af aftalen investeres i mere end 300 mega-trailere med særlige sikkerhedsfunktioner og GPS tracking systemer. Trailerne vil blive transporteret på DFDS' Cuxhaven-Immingham og Vlaardingen-Immingham ruter, herunder anvendelse af havneterminal services.

Den skræddersyede kundeløsning kombinerer DFDS' logistik-services og rutenetværkets pålidelighed og kapacitet.

Aftalens helårlige omsætning forventes at overstige DKK 75 mio. Investeringer i udstyr for at facilitere aftalen forventes at udgøre omkring DKK 40 mio.

Aftalen medfører ikke ændringer i de tidligere offentliggjorte forventninger til 2015.

DFDS A/S Sundkrogsgade 11 2100 København Ø CVR 14 19 47 11

www.dfdsgroup.com

Meddelelse nr. 24/2015

  1. marts 2015

Side 1 af 1

Kontakt

Niels Smedegaard, CEO +45 33 42 34 00

Torben Carlsen, CFO +45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Profil

DFDS leverer shipping- og transportydelser i Europa og har en årlig omsætning på over DKK 13 mia.

For over 8.000 fragtkunder leverer vi høj pålidelighed via vores shipping- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.

For seks millioner passagerer tilbyder vi sikker transport på korte færgeruter og ruter med overnatning.

Vi har 6.400 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på NASDAQ OMX København.

Forbehold

Udtalelserne om fremtiden i denne meddelelse er behæftet med risici og usikkerhed, såvel generelt som specifikt, hvilket betyder, at den faktiske udvikling kan afvige væsentligt fra udtalelserne om fremtiden.