AI assistant
DFDS — M&A Activity 2016
Sep 1, 2016
Preview isn't available for this file type.
Download source fileDFDS overtager rute mellem Paldiski og Hanko
København, 2016-09-01 11:26 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Meddelelse nr. 53
DFDS har i dag indgået en aftale med det estiske selskab Navirail OÜ om at
overtage fragt- og passagerruten (ro-pax) mellem Paldiski, Estland, og Hanko,
Finland. Aftalen indeholder en fireårig time-charteraftale for ét ro-pax-skib
og en earn-out-aftale. Transaktionen er betinget af godkendelse fra
konkurrencemyndighederne.
Ruten udvider DFDS’ netværk i den nordlige del af Østersøen og komplementerer
DFDS’ eksisterende rute mellem Paldiski and Kapellskär, der blev overtaget i
2011. Fælles anløb i Paldiski indebærer flere driftsmæssige synergier, herunder
fælles kunder. Endvidere forventes yderligere synergier fra adgang til DFDS’
systemer og salgsorganisation.
Paldiski-Hanko-ruten
Ruten betjenes af fragt- og passagerskibet (ro-pax) Sailor. Rutens maksimale
årlige fragtkapacitet er 1,15 mio. lanemeter fragt og 100 tusinde passagerer
baseret på den nuværende fartplan med 16 ugentlige afgange. Rutens nuværende
årlige omsætning er omkring DKK 80 mio.
Kontakt:
Niels Smedegaard, CEO
+45 33 42 34 00
Torben Carlsen, CFO
+45 33 42 32 01
Søren Brøndholt Nielsen, IR
+45 33 42 33 59
Gert Jakobsen, Communications
+45 33 42 32 97