Earnings Release • Feb 9, 2024
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
DEL- OG HELÅRSRAPPORT 4. KVT. 2023: SOLIDT RESULTAT FOR 2023
SELSKABSMEDDELELSE NR. 05 - 9. februar 2024
4. KVT. 2023
FORVENTNING 2024
“Vi er tilfredse med at levere et solidt resultat for 2023 i et år med vanskelige fragtmarkeder. Vores færge- og logistiknetværk er blevet udvidet betydeligt, og i 2024 vender vi fokus mod realisering af værdi gennem eksekvering af vores nye strategiske og finansielle ambitioner,” siger Torben Carlsen, CEO.
| NØGLETAL | ||||||
| 2023 | 2022 | 2023 | 2022 | |||
| DKK mio. | 4. kvt. | 4. kvt. | ∆ % | Hele året | Hele året | ∆ % |
| Omsætning | 6.832 | 6.542 | 4,4 | 27.304 | 26.873 | 1,6 |
| EBITDA | 1.030 | 1.088 | -5,3 | 5.034 | 4.974 | 1,2 |
| EBITA | 409 | 488 | -16,2 | 2.504 | 2.603 | -3,8 |
| EBIT | 358 | 452 | -20,8 | 2.326 | 2.468 | -5,8 |
| Resultat før skat | 170 | 378 | -54,9 | 1.652 | 2.139 | -22,8 |
Omsætningen i 4. kvartal steg 4,4% til DKK 6,8 mia. og steg 9,1% justeret for færgers bunkertillæg. Den justerede vækst var drevet af højere færgeomsætning fra både fragt og passagerer samt omsætning fra logistikvirksomhedskøb.
EBITDA for 4. kvartal på DKK 1.030 mio. var 5,3 % lavere end i 2022. EBITDA på DKK 669 mio. for fragt-færger var 8,2% lavere end i 2022 på grund af en markant stigning i olieprisspænd i 2022. Det under-liggende fragtfærge-resultat var højere end i 2022, idet ratestigninger og omkostningskontrol opvejede effekten af lavere mængder. EBITDA på DKK 115 mio. for passager var 12.3% lavere på grund af tilbageførsel af en hensættelse i 2022. Logistics Divisions EBITDA steg 11,5% til DKK 310 mio. drevet af virksomhedskøb, mens der var en nedgang i det underliggende resultat som følge af lavere aktivitet og engangsomkostninger.
Omsætningen for hele året 2023 steg 1,6 % til DKK 27.304 mio. i forhold til 2022, og EBITDA steg 1,2 % til DKK 5.034 mio. Årets Justerede frie pengestrøm var DKK 2.773 mio., inklusive en tilgang på DKK 1.466 mio. fra salg og leaseback af tre færger. NIBD/EBITDA var 2,9x ved årets udgang.
Forventning 2024
Omsætningen forventes at stige med 5-8% i 2024. EBIT-forventningen for 2024 er DKK 2,0-2,4 mia. (2023: DKK 2,3 mia.), og den Justerede frie pengestrøm forventes at blive omkring DKK 1,5 mia. Forventningerne er uddybet i den engelske udgave.
Se del- og helårsrapporten for 4. kvt 2023 her:
https://www.dfds.com/en/about/investors/reports-and-presentations/q4-report-2023
9. februar 2024. Telekonference i dag kl. 10.00 CET
Registrer før kaldet via dette link. Adgangskode sendes efter registrering.
Følg live-streaming via dette link.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Dennis Kjærsgaard Sørensen, Media +45 42 30 38 47
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 27 mia. og 13.200 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane, og tilbyder desuden komplementære og relaterede logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger – på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act
Vedhæftede filer

Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.