AI assistant
DFDS — Earnings Release 2018
Dec 21, 2018
3361_iss_2018-12-21_f331ec88-a2a0-4c31-bc6d-0592b174dd3a.pdf
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer
UDVIDET KUNDEAFTALE STYRKER RUTER I MIDDELHAVET
DFDS og Ekol Logistics har i dag indgået en aftale om en markant udvidelse af samarbejdet om transport af fragtenheder på DFDS' færgeruter, der forbinder Tyrkiet med Italien.
Ekol Logistics leverer transport- og logistikløsninger for fragt mellem primært Tyrkiet og Europa. Selskabet er en af Tyrkiets førende logistikvirksomheder.
"Vi er meget glade for at udvide samarbejdet med Ekol Logistics, hvilket samtidig giver os mulighed for at støtte væksten hos en endnu bredere vifte af transportselskaber og producenter, der er en del af den dynamiske handel mellem Tyrkiet og Europa. Aftalen vil også hjælpe os med at nå de langsigtede mål for vores betydelige investering i Tyrkiets transport-infrastruktur," siger Niels Smedegaard, CEO for DFDS.
DFDS har indgået aftaler, som udvider både havneterminal- og rutekapaciteten, til håndtering af en mængdestigning på omkring 30%.
Der er i Istanbul indgået en 10-årig aftale med Yalova havneterminal. DFDS vil således fremover have afgange fra tre havneterminaler i Istanbul: Ambarli, Pendik og Yalova.
Herudover vil DFDS' to første nye fragtfærger, der leveres i 2019, blive leveret til Tyrkiet for indsættelse mellem Tyrkiet og Italien. Herudover vil rutekapaciteten blive øget gennem reallokeringer i DFDS' rutenetværk og eksterne charters.
"Den øgede rutekapacitet tilfører mere frekvens på DFDS' ruter og tilgangen af yderligere en havneterminal i Istanbul udvider netværket. Med højere frekvens og en mere tilgængelig havne-infrastruktur er DFDS godt positioneret til at støtte væksten for tyrkiske eksportører samt transport- og logistikvirksomheder i markedet," siger Selcuk Boztepe, Head of Mediterranean i DFDS.
Forventning 2018
Forventningen til 2018 er uændret med hensyn til omsætning og indtjening.
En ny havneterminalaftale i Yalova forventes imidlertid at øge investeringerne i 2018 med omkring DKK 450 mio. hovedsageligt bestående af forudbetalinger, som giver Yalova-terminalen mulighed for at gennemføre udvidelser og forbedringer af terminalen.
DFDS' investeringer i 2018 forventes nu at ville udgøre omkring DKK 5,15 mia. sammenlignet med tidligere DKK 4,70 mia.
DFDS A/S Sundkrogsgade 11 2100 København Ø CVR 14 19 47 11
www.dfds.com
Meddelelsenr. 56/2018 21. december 2018 Side 1 af 1
Kontakt
Niels Smedegaard, CEO +45 33 42 34 00
Torben Carlsen, CFO +45 33 42 32 01
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Gert Jakobsen, Communications +45 33 42 32 97
Om DFDS
DFDS leverer færge- og transport services i Europa og Tyrkiet med en årlig omsætning på DKK 16 mia.
Over 10.000 fragtkunder anvender vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.
Vi tilbyder også sikker transport på korte færgeruter og ruter med en overnatning til fem millioner passagerer, heraf mange i egen bil.
Vi har 8.000 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.
Forbehold
Udsagn om fremtiden i denne meddelelse er behæftet med risici og usikkerhed. Dette indebærer, at den faktiske udvikling kan afvige betydeligt herfra.