Legal Proceedings Report • Apr 20, 2023
Legal Proceedings Report
Open in ViewerOpens in native device viewer
De britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority (CMA), har i dag offentliggjort deres Provisional Findings and Notice of Possible Remedies vedrørende den påtænkte transaktion, der omhandler frasalget af Demants Hearing Implants-forretning, Oticon Medical, til Cochlear Limited. I rapporten er CMA's foreløbige konklusion, at den påtænkte transaktion kunne forventes at resultere i en betydelig svækkelse af konkurrencen på markedet for benforankrede høresystemer i Storbritannien.
CMA vil nu gennemgå den foreløbige konklusion og tage eventuelt yderligere forhold med i betragtning, før CMA kommer med sin endelige rapport, hvilket forventes at ske senest den 5. juni 2023.
Demant og Cochlear vil fortsat samarbejde konstruktivt med CMA for at håndtere de opståede spørgsmål. Vi mener fortsat, at det er i både patienters og selskabets interesse at frasælge vores Hearing Implants-forretning til Cochlear, som er global leder inden for implantérbare høreløsninger. Som et led i transaktionen har Cochlear forpligtet sig til at servicere Oticon Medicals eksisterende patienter nu og i fremtiden.
Ud over at afvente CMA's endelige beslutning behandles transaktionen i øjeblikket af den australske konkurrenceog forbrugerkommission, Australian Competition and Consumer Commission (ACCC), og af Europakommissionen. Derudover afventer transaktionen godkendelse i medfør af de franske regler for udenlandske direkte investeringer (FDI).
Uanset resultatet af konkurrencemyndighedernes pågående undersøgelser er vi fortsat fast besluttet på at afvikle vores Hearing Implants-forretning, idet vi står fast på vores konklusion om, at udsigten til at blive global leder inden for høreimplantater ikke er opnåelig inden for en rimelig tidshorisont uden at foretage uforholdsmæssigt store investeringer og dermed udvande koncernens lønsomhed.
I lyset af CMA's foreløbige konklusion forventes transaktionen ikke længere at blive afsluttet i Q2 2023, og vi er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at give en opdateret tidsplan. Når der er nyt om den påtænkte transaktion, heriblandt en opdateret tidsplan, vil vi informere om det.
Under antagelse af at transaktionen ikke afsluttes senest den 31. december 2023, forventes koncernens resultat efter skat fra ophørte aktiviteter i 2023 at blive negativt med DKK 100-200 mio. (tidligere negativt med ca. DKK 100 mio. ved afslutning i Q2 2023). Transaktionen vil ikke påvirke koncernens øvrige forventninger til 2023.
| Yderligere information: | Øvrige kontaktpersoner: |
|---|---|
| Søren Nielsen, koncernchef og adm. direktør | René Schneider, CFO |
| Telefon +45 3917 7300 | Mathias Holten Møller, Head of Investor Relations |
| www.demant.com | Peter Pudselykke, Investor Relations Officer |
| Trine Kromann-Mikkelsen, VP Corporate Communication and Sustainability |
Demant A/S +45 3917 7300
Kongebakken 9 [email protected] 2765 Smørum www.demant.com CVR 71186911
Side 1 af 1
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.