Legal Proceedings Report • Oct 29, 2015
Preview not available for this file type.
Download Source FileSelskabsmeddelelse nr. 2015-13 29. oktober 2015
Patenttvist mellem GN ReSound og Oticon GmbH i Tyskland
I september og oktober anlagde GN ReSound patentkrænkelsessager mod adskillige
William Demant-selskaber ved Landgericht Düsseldorf i Tyskland. Sagernes
realiteter vedrører en metode, som gør det muligt for en høreapparatforhandler
at se, hvordan et høreapparat har præsteret i forskellige lyttemiljøer – en
metode, som vi vurderer i dag kun anvendes i begrænset omfang af
høreapparatforhandlere.
Vi er af den overbevisning, at ingen af vores produkter krænker det pågældende
patent, og at patentet derudover er ugyldigt, da metoden er baseret på allerede
kendt teknologi, hvilket inkluderer patenter ejet af William Demant.
På grund af en uheldig misforståelse mødte vores tyske advokater ikke op til et
retsmøde den 22. oktober 2015 vedrørende en af disse sager, hvorfor sagens
realiteter ikke er blevet behandlet af retten. Som følge heraf blev der afsagt
en udeblivelsesdom mod Oticon GmbH tidligere i dag. Udeblivelsesdommen vedrører
kun Oticon GmbH og ikke andre William Demant-selskaber i og uden for Tyskland.
Udeblivelsesdommen indeholder et forbud, der forbyder Oticon GmbH i at sælge
produkter i Tyskland, der anvender ovennævnte metode – dog forudsat, at GN
ReSound beslutter sig for at håndhæve forbuddet. Hvis de beslutter at gøre
dette, vil de være forpligtet til at holde os skadesløse, hvis forbuddet senere
omstødes.
Da udeblivelsesdommen udelukkende beror på en proceduremæssig fejl fra vores
tyske advokaters side, og sagen således ikke er blevet realitetsbehandlet,
indgav Oticon GmbH, straks efter at udeblivelsesdommen var blevet afsagt,
indsigelse for at få sagen genoptaget. I henhold til tysk ret genoptages
udeblivelsessager automatisk, hvis der indgives indsigelse, og vi er derfor
sikre på, at sagens realiteter vil blive behandlet af retten på et senere
tidspunkt.
Den pågældende metode er et værktøj, som bruges af høreapparatforhandlere,
hvorfor slutbrugerens brug af høreapparatet ikke som sådan påvirkes heraf.
Oticon GmbH kan fortsat drive forretning uden at anvende ovennævnte metode,
såfremt dette skulle blive nødvendigt.
Vi forventer ikke, at denne udeblivelsesdom vil påvirke William Demants
resultat for 2015 og ej heller fremtidige resultater.
William Demant arrangerer en telekonference for analytikere og investorer i
dag, torsdag den 29. oktober 2015 kl. 16.00 CET. Telekonferencen vil foregå på
engelsk.
Dial-in: +45 70 223 500 eller +44 20 75 72 11 87
Pin-kode: 25741379# (gælder for begge telefonnumre)
¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨ ¨
Yderligere information: Øvrige kontaktpersoner:
Viceadm. direktør Søren Nielsen Adm. direktør Niels Jacobsen
Telefon +45 3917 7300 IR-chef Søren B. Andersson
www.demant.com
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.