Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Demant Interim / Quarterly Report 2016

Aug 17, 2016

3360_rns_2016-08-17_a08f6d5d-02f7-4938-a1dc-99d864a087ed.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

William Demant

Selskabsmeddelelse nr. 2016-11

Halvårsrapport 2016

  1. august 2016

16 % omsætningsvækst i lokal valuta drevet af retail; flyvende start for Opn™, som vil drive væksten i H2 Øget retail-andel påvirker koncernens omkostningsstruktur og EBIT-margin Koncernen eksekverer strategiske tiltag for at øge effektiviteten yderligere

William Demant Holding A/S har i dag offentliggjort Halvårsrapport 2016. De væsentligste punkter fra halvårsrapporten er sammenfattet nedenfor:

  • I første halvår realiserede koncernen en omsætning på DKK 5.810 mio. svarende til en omsætningsvækst på mere end 16 % i lokal valuta, hvoraf næsten 7 procentpoint kan henføres til organisk vækst og 10 procentpoint til akkvisitiv vækst. Forretningsaktiviteten Høreapparater leverede solid stykvækst i wholesale-forretningen og særdeles stærk vækst i retail-forretningen, hvorimod forretningsaktiviteterne Diagnostiske Instrumenter og Høreimplantater begge var udfordret af svære markedsvilkår i første halvår.
  • Oticon Opn™, som er baseret på den nye Velox-platform, blev med stor succes lanceret på alle nøglemarkeder i slutningen af første halvår, men vil hovedsageligt bidrage til væksten i anden halvdel af året. Som følge af den sene lancering af Opn™ i juni oplevede vi en afmatning i salget i højprissegmentet i månederne op til lanceringen – især i USA. Dette resulterede i ugunstige produkt- og landemix i første halvår, som påvirkede den gennemsnitlige salgspris, men som forventes at blive bedre i andet halvår.
  • For fortsat at opnå omkostningseffektivitet og understøtte koncernens fremtidige skalérbarhed til lavere omkostninger har vi defineret adskillige strategiske tiltag, der skal iværksættes i perioden 2016-2018. Vi betragter omkostningseffektive og stærke drifts- og F&U-funktioner som nogle af de vigtigste bidragydere til den fremtidige vækst i resultatet. Vi vil derfor fortsætte med at flytte driftsaktiviteter til Polen og Mexico. Som følge heraf blev produktionen i Eagan (USA) lukket ned i første halvdel af 2016, og vi planlægger at flytte de resterende aktiviteter i Thisted til Polen inden udgangen af 2018. Derudover overvejer vi muligheden for at flytte F&U-aktiviteter fra Schweiz til Polen og Danmark, hvor vi forventer at øge antallet af medarbejdere.
  • I størrelse og omfang er de definerede tiltag mere vidtrækkende end de tiltag, vi normalt ville iværksætte som en del af den daglige drift, og de samlede omstruktureringsomkostninger på ca. DKK 500 mio. for perioden 2016-2018 vil påvirke vores omkostningsbase mærkbart og medføre årlige besparelser på ca. DKK 200 mio., når først tiltagene er gennemført i deres helhed, ud over fremtidige stordriftsfordele. Omstruktureringsomkostninger afholdt i første halvår beløb sig til DKK 52 mio., og justeret herfor var resultat af primær drift (EBIT) DKK 892 mio. (DKK 891 mio. i første halvdel af 2015). Periodens justerede EBIT-margin på 15,4 % var negativt påvirket af den stærke vækst i retail-forretningen på 43 % i lokal valuta, som påvirkede koncernens omkostningsstruktur. Det rapporterede EBIT beløb sig til DKK 840 mio. (DKK 880 mio. i første halvdel af 2015).
  • For 2016 fastholder vi vores forventninger om vækst i alle forretningsaktiviteter og et resultat af primær drift (EBIT) på DKK 2,0-2,3 mia. før omstruktureringsomkostninger, som for 2016 forventes at beløbe sig til DKK 200 mio. i alt.

William Demant Holding A/S

Kongebakken 9
2765 Smørum
Denmark

+45 3917 7300
[email protected]
www.demant.com

CVR 71186911

Side 1 af 2


"Det glæder mig at kunne notere en positiv omsætningsvækst på imponerende 16 %. Vi har endnu ikke set den fulde effekt af Oticon Opn, der blev lanceret sent i det forgangne halvår, hvilket – sammen med en relativt høj omkostningsbase – har skævvredet EBIT hen imod andet halvår. Jeg er derfor særligt glad for de exceptionelt positive slutbrugerreaktioner på Opn, og jeg er overbevist om, at vi vil se stærke resultater i andet halvår og fremadrettet," siger Niels Jacobsen, adm. direktør for William Demant Holding A/S.

"Vi har nu taget det næste skridt i vores ambitiøse plan for at opnå yderligere effektivitet og understøtte vores fremtidige vækst, da jeg mener, det er yderst vigtigt, at vi etablerer stærke og omkostningseffektive drifts- og F&U-funktioner for at kunne bevare vores konkurrenceevne på hearing healthcare-markedet," fortsætter Niels Jacobsen.

Justeret resultatopgørelse

(DKK mio.) 1. halvår 2016 Omstrukture-ringsomkost. Justeret 1. halvår 2016 1. halvår 2015 Omstrukture-ringsomkost. Justeret 1. halvår 2015
Nettoomsætning 5.810 5.810 5.043 5.043
Produktionsomkostninger -1.461 20 -1.441 -1.300 -1.300
Bruttoresultat 4.349 20 4.369 3.743 0 3.743
Forsknings- og udviklingsomkostninger -404 8 -396 -369 -369
Distributionsomkostninger -2.786 17 -2.769 -2.248 6 -2.242
Administrationsomkostninger -334 7 -327 -274 5 -269
Resultatandele efter skat i associerede virksomheder og joint ventures 15 15 28 28
Resultat af primær drift (EBIT) 840 52 892 880 11 891

Den fulde Halvårsrapport 2016 findes på www.demant.com.

Yderligere information:

Adm. direktør Niels Jacobsen

Telefon +45 3917 7300

www.demant.com

Øvrige kontaktpersoner:

CFO René Schneider

IR-chef Søren B. Andersson

Presseansvarlig Trine Kromann-Mikkelsen