AI assistant
Demant — Earnings Release 2023
Apr 17, 2023
3360_iss_2023-04-17_7cadaeae-63d0-4c9e-9a83-5341e5a51ca5.pdf
Earnings Release
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 2023-06 17. april 2023
Demant opjusterer forventningerne til 2023
Demant offentliggør i dag foreløbige omsætnings- og væksttal for Q1 2023 og justerer forventningerne til 2023 som følge af meget stærke resultater i Q1. Forventningerne til den organiske vækst øges til 6-10 % (tidl. 3-7 %), og forventningerne til EBIT øges til DKK 3.800-4.200 mio. (tidl. DKK 3.600-4.000 mio.).
| Omsætning (DKK mio.) | Vækst | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Forretningsområde | Q1 2023 | Q1 2022 | Organisk | Akkvisitiv | LCY | FX Rapporteret | |
| Hearing Aids, samlet salg | 3.048 | 2.351 | 26 % | 0 % | 26 % | 4 % | 30 % |
| Hearing Aids, internt salg | -570 | -441 | 23 % | 5 % | 29 % | 1 % | 29 % |
| Hearing Aids, eksternt salg | 2.478 | 1.910 | 26 % | -1 % | 25 % | 4 % | 30 % |
| Hearing Care | 2.218 | 1.898 | 9 % | 8 % | 17 % | 0 % | 17 % |
| Diagnostics | 566 | 503 | 4 % | 7 % | 11 % | 2 % | 13 % |
| Hearing Healthcare | 5.262 | 4.311 | 16 % | 4 % | 20 % | 2 % | 22 % |
| Communications | 246 | 292 | -15 % | 0 % | -15 % | -1 % | -16 % |
| Koncern | 5.508 | 4.603 | 14 % | 4 % | 18 % | 2 % | 20 % |
I Q1 2023 realiserede Demant organisk vækst på 14 %. Dette var betydeligt over vores oprindelige forventninger som følge af meget stærke resultater i Hearing Healthcare, hvorimod Communications som forventet oplevede negativ organisk vækst.
- Væksten i Hearing Aids lå betydeligt over vores oprindelige forventninger til Q1 som følge af meget stærke resultater i USA. Væksten var drevet af meget succesfulde lanceringer af nye højkvalitetshøreapparater i alle vores brands, deriblandt vores nye flagskibsprodukt, Oticon Real. Hearing Aids oplevede også stærkere end forventet vækst i Europa og Asien, hvilket afspejler bredt funderet kommercielt momentum. Samlet set var væksten hovedsageligt drevet af stykvækst, men også af en positiv udvikling i den gennemsnitlige salgspris.
- Hearing Care leverede ligeledes stærkere end forventede resultater i Q1 takket være solid organisk vækst på de fleste større markeder. I Kina var den akkvisitive vækst efter opkøbet af Sheng Wang højere end forventet drevet af kraftig bedring efter betydelig negativ påvirkning fra coronavirus i begyndelsen af året.
- I Diagnostics var den organiske vækst i Q1 negativt påvirket af nogle leveringsforsinkelser i forbindelse med ramp-up af en ny fabrik i Polen. Ordrebogen er imidlertid stadig godt fyldt op, og produktions-runraten var normaliseret i slutningen af Q1.
- Som forventet oplevede Communications negativ organisk vækst i Q1 som følge af fortsat svage markeder for både enterprise solutions- og gaming-headset.
Drevet af udviklingen i Q1 2023 opjusterer vi vores forventninger til den organiske vækst til 6-10 % (tidl. 3-7 %). Derudover øger vi vores forventninger til EBIT til DKK 3.800-4.200 mio. (tidl. DKK 3.600-4.000 mio.), hvilket afspejler øget lønsomhed i Q1. Koncernens gearing-multipel ultimo 2023 forventes derfor nu at ligge inden for vores mellem- til langsigtede mål på 2,0-2,5.
Demant vil ikke afholde en telekonference i forbindelse med dagens meddelelse, men yderligere detaljer vil blive offentliggjort i vores periodemeddelelse den 3. maj 2023.
| Yderligere information: | Øvrige kontaktpersoner: | ||
|---|---|---|---|
| Søren Nielsen, President & CEO | René Schneider, CFO | ||
| Phone +45 3917 7300 | Mathias Holten Møller, Head of Investor Relations | ||
| www.demant.com | Peter Pudselykke, Investor Relations Officer | ||
| Trine Kromann-Mikkelsen, VP Corporate Communication and Sustainability |