Board/Management Information • Jun 16, 2015
Board/Management Information
Open in ViewerOpens in native device viewer
William Demant Holding A/S har ansat René Schneider i en nyoprettet stilling som finansdirektør, CFO, og forfremmet Søren Nielsen til viceadm. direktør, COO. Begge indtræder i direktionen i William Demant, der ledes af adm. direktør Niels Jacobsen.
René Schneider kommer fra en stilling som CFO i Auriga Industries, hvor han har været siden 2013. Han har en baggrund fra NNIT, Novo Nordisk og NeuroSearch.
Søren Nielsen har været ansat i William Demant siden 1995. I de to årtier har han arbejdet inden for en række forskellige områder i koncernen og siden 2008 været adm. direktør for Willian Demants hø‐ reapparatforretning, Oticon A/S.
"William Demant har haft en imponerende vækst i mere end 20 år og er i dag en de største inden for sit område på globalt plan. Fra tidligere primært at være kendt for at udvikle og producere høreappa‐ rater beskæftiger vi os i dag med flere andre vigtige områder til behandling og afhjælpning af høre‐ tab. I et marked under forandring, med øgede investeringer og stigende kompleksitet, udvider vi nu direktionen for at understøtte vores ambition om at blive global markedsleder inden for hearing healthcare," siger bestyrelsesformand, Lars Nørby Johansen. "Vi ser blandt andet betydeligt vækstpo‐ tentiale inden for implantater og benforankrede høresystemer. Samtidig vokser vores eksisterende høreapparat‐ og diagnostikforretning i et marked med øget konkurrence."
Med opkøbet af Audika vil koncernen ved udgangen af året nå en omsætning omregnet til helårsni‐ veau på ca. DKK 11 mia. Antallet af medarbejdere vil som følge af dette runde 11.000. Fortsatte, be‐ tydelige investeringer i Oticon Medical forventes at føre til en væsentlig udvidelse af forretningen i de kommende år.
"René Schneider får det overordnede ansvar for gennemførelsen af koncernens allerede igangsatte forandrings‐ og effektiviseringsprojekter inden for Shared Services, som fx IT, Finance og Administra‐ tion samt Operations og Supply Chain," siger Niels Jacobsen, adm. direktør for William Demant. "Sø‐ ren Nielsen vil fortsætte med at have ansvaret for hele vores wholesale‐høreapparatforretning. Her‐ udover bliver en af hans vigtigste opgaver at sikre realiseringen af synergier på tværs af alle vores for‐ retningsaktiviteter."
Ledelsesgruppen i William Demant vil herefter bestå af i alt seks personer. Ud over direktionen er det Arne Boye Nielsen (Diagnostics), Niels Wagner (Retail) og Svend Thomsen (Finance).
Økonomidirektør Stefan Ingildsen fortsætter i sit nuværende job som ansvarlig for finans og investor relations m.v. indtil den 1. september 2015, hvor René Schneider tiltræder som CFO.
"Stefan Ingildsen har arbejdet tæt sammen med mig i ti år og ydet en kæmpe indsats i vores økono‐ mi‐ og investor relations‐funktion. Han forlader koncernen efter eget ønske," siger Niels Jacobsen.
Yderligere information: Bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen Adm. direktør Niels Jacobsen Telefon +45 3917 7300 www.demant.com
Bilag: Biografier på René Schneider og Søren Nielsen
Søren Nielsen, der siden 2008 har stået i spidsen for Oticon, udnævnes nu til viceadministrerende direktør, COO, i William Demant og indtræder samtidig i koncerndirektionen.
Det er ikke hverdagskost, at man allerede i en alder af 44 år kan fejre sit 20‐årsjubilæum i en virksomhed, men det var heller ikke en tilfældighed, der fik Søren Nielsen til at vælge en løbebane i William Demant.
Mens han læste til civilingeniør på DTU med speciale inden for driftsteknik og industriel ledelse, hørte han om Oticon som en moderne og anderledes arbejdsplads, hvor man lagde stor vægt på innovation, vækst og udvikling. Han brugte Oticon som case i sit eksamensprojekt i 1995 og blev straks efter endt eksamen ansat af Svend Thomsen, som han i dag er i ledelsesgruppe med.
Han blev i første omgang ansat i økonomifunktionen og løste med afsæt heri en række opgaver i forbindelse med integrationen af Bernafon i koncernen, og i de følgende år fik han den bedst tænkelige introduktion til forretningens mange forskellige områder. Han rejste rundt i verden og lærte William Demant‐koncernen at kende indefra – han var faktisk sjældent at finde på hovedkontoret i København.
I 1997 gik turen dog til sidst til København, hvor han i en årrække arbejdede inden for kvalitet og efterføl‐ gende som projektleder på en række store udviklingsprojekter. Tre år efter blev han forretningsansvarlig for en del af Oticon, som på det tidspunkt havde fokus på produkter, der skulle sælges i store antal til lave priser. Op gennem 00'erne var han en vigtig del af den samlede Oticon‐ledelse og med til at sikre en række væsent‐ lige kommercielle successer, fx Oticon Delta, derrepræsenterede en helt ny type produkter,som fuldstændig ændrede den måde, hvorpå høreapparater efterfølgende blev designet.
"Søren Nielsen har en stor andel i Oticons og William Demants stærke vækst de seneste 20 år. Han kender koncernen ud og ind, og han er en skarp og analytisk leder, der ikke kun forstår at få gennemført komplicerede udviklingsprojekter, men også at få dem gjort kommercielt gangbare. Men han er også en rollemodel for det, vi gerne vil stå for, når vi siger "People First"," siger Niels Jacobsen.
Søren Nielsen bliver internt set som en passioneret leder og en dygtig kommunikator, der også har fingeren på pulsen i forhold til kunderne. Selv anser han detsom sin vigtigste prioritet at udvikle virksomhedens kultur, så der altid er fokus på at sætte mennesker og kunder i centrum og lade teknologien være et redskab til at drive forretningen fremad.
I sin nye funktion er han ikke uvant med at løse forretningskritiske opgaver på koncernniveau. I de sidste tre år har han ud over ansvaret for den samlede høreapparatforretning også været ansvarlig for Shared Services i koncernen. Nogle af disse opgaver overdrager han nu til den nye CFO, René Schneider, for at frigøre tid til at realisere synergier på tværs af alle forretningsaktiviteter i William Demant og for at varetage sit fortsatte, overordnede ansvar for Oticon og den samlede høreapparatforretning.
Privat er Søren Nielsen gift med Henriette, der er læge. Parret har tre børn og bor i Charlottenlund.
Tidligere økonomidirektør i Auriga Industries (Cheminova), René Schneider (41), tiltræder som CFO for William Demant. I sine to seneste virksomheder har han måttet skære til og sælge fra – for til sidst at overflødiggøre sig selv. Nu glæder han sig til at blive en del af en international virksomhed i et vækstspor og kunne se frem til et job med et langt fremtidsperspektiv.
"Jeg glæder mig meget til at blive en del af et stort og kompetent ledelsesteam i William Demant og til at kunne bruge min erfaring og energi på at skabe vækst frem for at afvikle og sælge fra, som jeg har gjort på det sidste," siger René Schneider.
I de kommende måneder har han som adm. direktør dog fortsat travlt med at afslutte aktiviteterne i Auriga. Han tiltræder derfor først i William Demant den 1. september 2015, hvor han også bliver en del af direktionen.
Før han kom til Auriga Industries, blev René Schneider i 2011 udnævnt til finansdirektør i NeuroSearch i en turbulent periode. Virksomheden var truet på livet. Allerede året efter, i 2012, blev han udnævnt til adm. direktør, og i den periode, han sad på posten, var han med til at afvikle sig selv. Hans eget argument til sidst var, at hans løn var for høj, og at det bedste for virksomheden derfor var, at han stoppede, så man kunne spare hans løn væk. Det blev imødekommet.
Bestyrelsesformand Allan Andersen, NeuroSearch, roste herefter René Schneider i pressen for indsatsen:
"René har ydet en fremragende, dedikeret og kompetent indsats for NeuroSearch siden sin ansættelse. Under hans ledelse blev selskabets egenkapital genetableret, og gælden til bankerne afviklet. Det muliggjorde sal‐ get," sagde formanden under sin afskedstale for René Schneider.
Efterfølgende blev René Schneider ansat som CFO i Auriga, der kort efter gik ind i en proces med henblik på at sælge datterselskabet Cheminova. Det betød, at René Schneider blev hovedarkitekten bag salget af Che‐ minova til FMC Corporation for DKK 8,5 mia. I denne proces fik René Schneider ansvaret for at strømline og klargøre virksomheden til salg, og efter det succesfulde salg blev han udnævnt til adm. direktør i Auriga In‐ dustries.
"Jeg er meget imponeret over hans evne til på kort tid at overskue komplekse problemstillinger og med stor energi gennemføre en krævende salgsproces af en global virksomhed ved siden af hans opgaver som økono‐ midirektør for et børsnoteret selskab," siger Jens Due, bestyrelsesformand for Auriga Industries.
Salget af virksomheden betød, at René Schneider efter salget igen ville stå uden et reelt job, da Auriga Indu‐ stries i realiteten blev reduceret til en pengetank. Men som han selv siger, er det jo en del af jobbet. Har man sagt A, så man også sige B. Og virksomhedens interesser bør altid gå forud for direktørens.
Et af René Schneiders ansvarsområder i William Demant bliver gennemførelsen af koncernens allerede igang‐ satte forandrings‐ og effektiviseringsprojekter inden for Shared Services som IT, Finance og Administration samt Operations og Supply Chain.
René Schneider er oprindeligt uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og blev efter sin kandidatgrad ansat i NNIT og Novo Nordisk, hvor han blev udnævnt til VP Corporate Finance i 2009. Han var i Novo Nordisk i næsten ti år. Privat bor han på Østerbro i København, han er gift og har to børn (en dreng og en pige), og en ny er på vej i august.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.