Danske Bank — Management Reports 2008

Jan 31, 2008

RISIKORAPPORT 2007

Indhold

• 1. Resume
• 1. Organisation
• 1. Kreditrisiko
• 1. Markedsrisiko
• 1. Likviditetsrisiko
• 1. Operationel risiko
• 1. Øvrige risici
• 1. Kapitalstyring
• 1. Konsolidering
• 1. Definitioner

1. Resume

Koncernen modtog i november måned 2007 Finanstilsynets godkendelse til pr. 1. januar 2008 at anvende den avancerede IRB-metode til beregning af risikovægtede poster efter de ny kapitaldækningsregler (CRD). Af koncernens risikoeksponering er 83 pct. omfattet af den avancerede IRB-metode; mens risikovægtede poster for de resterende 17 pct. beregnes efter standardmetoden.

I forbindelse med forberedelserne er de kreditmæssige processer også i 2007 på enkelte punkter blevet tilpasset til kravene til CRD. Det vil blandt andet kunne ses under omtalen af default i afsnit 3.8, hvor der er sket administrative ændringer, der har medført en stigning i mængden af værdiforringede aktiver.

Som et led i de ny CRD-regler skal koncernen fra 31. december 2008 indrette sin risikomæssige disclosure efter oplysningsforpligtigelserne i søjle III af regelsættet. Denne publikation, Risikorapport 2007, gennemgår koncernens organisation og processer vedrørende identifikation og styring af de risikotyper, som en finansiel koncern med Danske Banks forretningsunderlag naturligt pådrager sig. Herudover beskriver rapporten koncernens portefølje af risici med afsæt i kravene til søjle III.

For koncernen blev 2007 præget af overtagelsen af Sampo Bank i Finland med dets datterselskaber i Baltikum. De overtagne banker blev integreret i koncernens risikostyring fra overtagelsen 1. februar 2007 og den endelige procesmæssige integration vil ske i forbindelse med den planlagte konvertering til koncernens systemplatform i påsken 2008 for Finland.

Koncernens krediteksponering udgjorde 3.373 mia. kr. ultimo 2007, hvoraf 693 mia. kr. henføres til koncernens handelsportefølje af obligationer mv., og 2.680 mia. kr. henføres til koncernens krediteksponering i forbindelse med udlånsaktiviteter i ind- og udland.

Krediteksponeringen er i 2007 steget 21 pct., hovedsagelig hidrørende fra den tilførte udlånsvolumen i Sampo bankerne i Finland og Baltikum samt en stigning i udlånsaktiviteterne til private og erhvervskunder på koncernens hovedmarkeder.

Godt 38 pct. af koncernens udlån er ydet mod sikkerhed i ejendomme. Der har i de foregående år været en god prisudvikling på ejendomsmarkederne, hvorimod prisudviklingen i 2007 bremsede op og flere steder blev afløst af moderate fald. Opbremsningen på ejendomsmarkederne har ikke ført til en stigning i restancer eller i de konstaterede tab på boliglån, hvilket blandt andet kan forklares med en fortsat meget høj beskæftigelse. Porteføljen af boliglån har fortsat moderate belåningsgrader.

Som følge af volatiliteten på de internationale likviditetsmarkeder har en række af bankens kunder ikke kunnet finansiere sig på normal vis i commercial paper markedet, hvilket har medført træk på en del likviditets-back-up-faciliteter. Af en samlet eksponering til de berørte investeringsselskaber på 45,9 mia. kr. er der ultimo 2007 trukket 20,8 mia. kr. Det er forventningen, at forretningsomfanget af likviditets-back-up faciliteter reduceres væsentligt allerede i 2008. For en nærmere omtale af eksponeringen til nævnte selskaber henvises til afsnit 3.5.1.

Koncernens værdiforringede engagementer blev øget fra 3,0 mia. kr. til 9,5 mia. kr., svarende til 0,35 pct. af den samlede krediteksponering. Konsolideringen af Sampo Bank forøger denne del af krediteksponeringen med ca. 2,2 mia. kr. Ca. 2,5 mia. kr. kan henføres til CRD-relaterede ændringer af definitionen af kundedefault. Den resterende del af stigningen skyldes hovedsagelig restrukturering af 3 internationale investeringsselskaber på en samlet eksponering på 1,8 mia. kr. Der er ikke foretaget nedskrivning på disse sager, da der fortsat er fuld sikkerhedsmæssig dækning for koncernens tilgodehavender.

2. Organisation

• 2.1. Risikostyring
• 2.2. Risikotyper
• 2.3. Risikovillighed
• 2.4. Risikopolitikker

• 2.5. Organisation

• 12 2.5.5. Forretningsområder

2.6. Rapportering

2.1 Risikostyring

Det er et centralt element i Danske Bank koncernens forretningsstrategi, at koncernen er en stærk finansiel partner med indsigt og gennemsigtighed i risikotagning. Den interne styring af risici understøtter denne ambition.

Koncernen har et overordnet ønske om at leve op til best practice i forbindelse med styring af risici. Koncernen anvender betydelige ressourcer på at udvikle procedurer og værktøjer, der understøtter denne ambition, og koncernen har som følge heraf opbygget en betydelig ekspertise inden for risikostyring.

Arbejdet med styring af risici er en proces, der fungerer uafhængigt af de forretningsmæssige enheder i koncernen og processen kan inddeles i følgende hovedelementer:

Identifikation af risikotyper	Koncernen har et ønske om at identificere samtlige væsentlige risici, som koncernen kan blive påvirket af. Der er tale om en dynamisk proces, hvor blandt andet styrings mæssige hensyn tilgodeses ved udviklingen af nye produkter.
Risikopolitikker	For at sikre, at forretningsområderne i koncernen holder sig inden for de ønskede risikorammer, har bestyrelsen vedtaget en overordnet risikopolitik, der regulerer al risikotagning i koncernen.
Kvantificering og håndtering	Koncernen anvender betydelige ressourcer på at vedligeholde en moderne IT platform til at understøtte risikostyringen. Koncernen benytter en lang række modeller og metoder til kvantificering af de risici, koncernen er påvirket af. Der foretages løbende kontrol af modeller og validering af risikoparametre for at sikre, at risikokvantificeringen giver et retvisende billede af de underliggende porteføljer og transaktioner.
Parameteranvendelse	For at udnytte koncernens risikovillighed optimalt, anvender koncernen i vid udstrækning i den daglige kundehåndtering risikobaserede parametre som input i risikovurderings- og prismodeller.
Kontrol	Der er etableret et uafhængigt kontrolmiljø, som overvåger og håndhæver etable rede politikker og limits.
Rapportering	Koncernen arbejder ud fra en systematisk rapportering af risici på alle organisato riske niveauer samt åbenhed i rapportering af risikomæssige forhold til koncernens interessenter.

2.2 Risikotyper

Koncernen er eksponeret over for forskellige risikotyper, som styres på en række forskellige niveauer i organisationen.

De vigtigste risikotyper for koncernen er:

• Kreditrisiko
• Markedsrisiko
• Operationel risiko
• Likviditetsrisiko
• Forretningsrisiko
• Pensionsrisiko
• Forsikringsrisiko

De enkelte risikotyper er defineret i de efterfølgende afsnit.

2.3 Risikovillighed

For at sikre en sammenhæng mellem koncernens strategiske overvejelser om risikotagning, og daglige beslutninger om indgåelse af forretninger med kunder har koncernen besluttet at indføre risikovillighed som strategisk værktøj.

Risikovillighed beskriver grundlæggende det risikoniveau, som koncernen er villig til at acceptere for at opfylde de forretningsmæssige målsætninger. Risikovilligheden for koncernen fastlægges ved en proces, der baserer sig på en tilbundsgående analyse af koncernens aktuelle risikoprofil. På baggrund heraf er der identificeret en række centrale risikokomponenter, og for hver af disse udarbejdes en målsætning, der beskriver koncernens opfattelse af den pågældende komponent. De centrale risikokomponenter er:

• Finansiel styrke
• Ekstern rating
• Indtjeningsrobusthed
• Kernemarkeder
• Kreditrisiko
• Koncentrationsrisiko
• Forsikringsrisiko
• Markedsrisiko
• Likviditetsrisiko
• Pensionsrisiko
• Operationelrisiko
• Regeloverholdelse

Indførelsen af risikovillighed som strategisk styringsværktøj vil ske i flere etaper. Ved udgangen af 2007 er der vedtaget en risikovillighed for koncernen, som i første omgang vil blive gjort til genstand for intern opfølgning overfor forretningsområderne.

2.4 Risikopolitikker

Koncernens bestyrelse fastsætter de overordnede risikopolitikker og -rammer for alle væsentlige risikotyper. Desuden tager bestyrelsen stilling til de generelle principper for styring og overvågning af risici.

På baggrund af de overordnede risikopolitikker udarbejdes operative risikopolitikker til de væsentligste forretningsområder. Disse godkendes af koncernens All Risk komité.

De operative risikopolitikker er grundlaget for at kunne udarbejde forretningsgange samt afstemningsog kontrolprocedurer for relevante områder og for koncernens systemudvikling.

Ledelsen i det enkelte forretningsområde har inden for de afstukne rammer ansvaret for de risici, som området pådrager sig, ligesom forretningsområdeledelsen har ansvaret for en aktiv styring af disse risici.

2.5 Organisation

Der er etableret funktionsadskillelse i koncernen mellem de enheder, der indgår forretninger med kunder og i øvrigt pådrager koncernen risici, og de enheder, der forestår den overordnede risikostyring.

Den overordnede styring af risici er centraliseret i Koncernkredit og Koncernøkonomi, hvor koncernens overordnede risikokontrolenhed, benævnt Risikostyring, er organisatorisk forankret.

Det enkelte forretningsområde har ansvaret for de forretninger, som området indgår. I forbindelse hermed er en række beføjelser blevet uddelegeret til området, herunder ansvaret for den daglige styring og overvågning.

For at sikre den optimale arbejdsdeling mellem forretnings- og stabsområder er der udarbejdet et Danske Banking Concept, der som princip bygger på anvendelsen af en ensartet kundesegmentering og betjeningsstrategi i de enkelte forretningsområder.

Konceptet indebærer tillige en ensartet organisationsopbygning og samme processer i forretningsområderne. Sidstnævnte underbygges i høj grad af den fælles IT platform, der er opbygget over de senere år.

Konceptet sikrer, at den styring, der finder sted på koncernbasis blandt andet i Koncernkredit og Koncernøkonomi, kan ske optimalt.

2.5.1 Bestyrelsen

Koncernens ledelsesstruktur er tostrenget og indebærer, at bestyrelsen fastlægger de overordnede principper for koncernens anliggender, mens direktionen har ansvaret for koncernens øverste, daglige ledelse og refererer til bestyrelsen. Ingen af koncernens direktører er medlem af bestyrelsen i moderselskabet.

Bestyrelsen har ansvaret for at sikre en forsvarlig organisation og ansætter herunder direktionen, den interne revisionschef, vicerevisionschefen og bestyrelsessekretæren. Forretningsordenen for bestyrelse og direktion indeholder nærmere bestemmelser om bestyrelsens og direktionens opgaver og indbyrdes arbejdsdeling, bevilling og styring af risici.

Bestyrelsen fastsætter de overordnede risikopolitikker og -rammer. Blandt andet tager bestyrelsen stilling til de generelle principper for styring og overvågning af risici, der regulerer de grundlæggende principper for koncernens risikotagning inden for alle væsentlige risikoområder.

Bestyrelsen bevilger de største engagementer i koncernen og har i øvrigt fastsat overordnede limits inden for markedsrisici. Væsentlige elementer i risikostyringen godkendes af bestyrelsen. Via den løbende rapportering følger bestyrelsen op på, om risikopolitikker og -styringssystemer overholdes og matcher koncernens behov.

Desuden gennemgår bestyrelsen i årets løb analyser af koncernens portefølje, herunder især analyser, der omhandler koncentrationer i brancher og industrier.

Bestyrelsen har nedsat en række udvalg, der fører tilsyn med særlige områder eller forbereder sager, som efterfølgende behandles i den samlede bestyrelse. I overensstemmelse med dansk lovgivning har bestyrelsesudvalgene ikke selvstændig beslutningskompetence. Udvalgene omfatter blandt andet et kreditudvalg og et revisionsudvalg.

Kreditudvalget fungerer som høringspanel vedrørende væsentlig kreditgivning og gennemgår herudover udviklingen i boniteten i koncernens udlånsportefølje samt særlige fornyelsesindstillinger og engagementer.

Revisionsudvalget gennemgår regnskabs-, revisions- og sikkerhedsmæssige forhold. Det drejer sig om forhold, som bestyrelsen, udvalget selv, den interne revisionschef eller de eksterne revisorer ønsker gennemgået nærmere, før sagen fremlægges for bestyrelsen. Udvalget vurderer desuden de interne kontrol- og risikostyringssystemer.

2.5.2 Direktionen

Direktionen har ansvaret for koncernens øverste, daglige ledelse og agerer inden for de specifikke rammer, der udstikkes i forretningsordenen for bestyrelse og direktion.

Direktionen fastlægger operative politikker for og fører tilsyn med koncernens risikostyring. Direktionen rapporterer om koncernens risici til bestyrelsen, ligesom den godkender væsentlige, forretningsmæssige dispositioner, herunder kreditbevillinger op til en specifik grænse.

Direktionen har nedsat tre komiteer, der under direktionens ledelse har ansvaret for den løbende styring af risici:

All Risk komiteen	Det er All Risk komiteens ansvar at implementere koncernens:
	• Risikovillighed
	• Overordnede balancestruktur og politik for balancens udvikling
	• Mål for kapitalstruktur og solvens
	• Ratingstrategi
	• Overordnede fundingstruktur
	• Generelle principper for måling, styring og rapportering af koncernens risici
	• Risikopolitikker for de relevante forretningsområder
	• Samlede risikoeksponering – for eksempel retningslinjer for identifikation og sty ring af risikokoncentrationer – og følge op herpå
	• Overordnede investeringsstrategi
	• Kapitaludnyttelse
	Herudover behandles risikorapporter, der skal forelægges bestyrelsen eller et af dets udvalg, forinden disse fremsendes til bestyrelsesbehandling.
	All Risk komiteen består af medlemmer af direktionen samt ledelsen i Danske Mar kets og Risikostyring.
Kreditkomiteen	Kreditkomiteen behandler kreditansøgninger, som overstiger forretningsområdernes kreditbeføjelser. Ansøgningerne har forinden været behandlet af det enkelte forret ningsområdes kreditkontor og indstilles af områdets kreditchef.
	Kreditkomiteen, som består af direktionsmedlemmer og ledelsen fra Koncernkredit, har desuden ansvaret for at udforme operative politikker og principielle afgørelser i kreditsager. Det er bestyrelsen, der fastsætter bevillingsgrænserne. Herudover del tager kreditkomiteen i beslutningen om værdiansættelse af koncernens udlånsporte følje i forbindelse med nedskrivningsprocessen.
Komiteen for operationel risiko	Det er komiteens opgave at assistere direktionens funktioner og processer i forbin delse med den operationelle risikostyring. Opgaverne omfatter blandt andet:
	• Implementeringen af et koncernbredt koncept, som imødegår og styrer aktuelle og mulige operationelle risici for koncernen
	• Behandling af rapportering fra operationelle risikostyringsfunktioner
	• Håndtering af "kritiske risici"
	• Løbende behandling af ledelsesinformation angående emner såsom IT-sikkerhed, fysisk sikkerhed, "business continuity" samt regeloverholdelse
	Komiteen for operationel risiko ledes af et direktionsmedlem og består af ledelsen i alle væsentlige stabs- og ressourceområder, herunder IT, samt koncernens forret ningsudvikling.

Bestyrelsen har desuden godkendt etableringen af en eksekutivkomite. Eksekutivkomiteen er et koordinerende forum med hovedvægt på at anskue aktiviteterne på tværs af koncernen og med særlig hensyntagen til det tværgående samspil mellem eksempelvis stabsfunktioner/produktleverandører og de enkelte brands og landeorganisationer.

Eksekutivkomiteen er ikke en del af kreditbevillingsprocessen.

2.5.3 Koncernkredit

Koncernens kreditorganisation ledes af lederen for den centrale kreditafdeling – Koncernkredit.

Koncernkredit har det overordnede, centrale ansvar for kreditprocessen, der er tilrettelagt i alle koncernens forretningsområder. Dette inkluderer ansvar for udviklingen af rating- og scoremodeller samt for anvendelsen af disse i den daglige bevillingsproces i de decentrale enheder.

Der er uddelegeret bevillingsmyndigheder til de enkelte forretningsområder, der varierer over kundesegmenter og produkter. Ledelsen i Koncernkredit deltager i bevillingsprocessen på sager, der overstiger det enkelte forretningsområdes bevillingsmyndighed. Herudover rater Koncernkredit kunder, hvis engagement overstiger 100 mio. kr.

Koncernkredit har ansvaret for at registrere udnyttelsen af porteføljemaksima inden for brancher og lande og er herudover ansvarlig for den kvartalsvise proces vedrørende beregning af nedskrivning på engagementer.

Koncernkredit følger med i udviklingen i kreditkvaliteten i koncernens låneportefølje ved fra centralt hold at overvåge forhold som overtræks- og restanceudvikling, nybevillinger til svage kunder, m.v.

Endelig er Koncernkredit ansvarlig for at rapportere udviklingen i koncernens kreditrisici internt i koncernen, både til koncernens ledelse og forretningsområderne. Derudover har afdelingen tillige ansvaret for ledelsesinformation inden for kreditområdet og overvågning af kreditgivning i forretningsområderne samt kravene til koncernens kreditsystemer og -processer.

2.5.4 Koncernøkonomi

Koncernøkonomi har det overordnede ansvar for koncernens finansielle rapportering og strategiske forretningsanalyse, herunder de performance- og analyseværktøjer, der anvendes i forretningsenhederne. Koncernøkonomi har desuden ansvaret for koncernens Investor Relations aktiviteter, corporate governance, kapitalstruktur, fusioner og virksomhedsopkøb samt kontakten til rating bureauer.

Risikostyring er ligeledes tilknyttet Koncernøkonomi. Afdelingen er koncernens risikokontrolenhed og har det overordnede ansvar for koncernens implementering af kapitaldækningsreglerne (CRD-reglerne), risikomodeller samt risikoanalyse.

Ledelsen i det enkelte forretningsområde har inden for de afstukne rammer ansvaret for de risici, som området pådrager sig, ligesom den har ansvaret for en aktiv styring af disse risici. Risikostyring har det overordnede ansvar for at overvåge udviklingen i koncernens risikoportefølje og foretager i forbindelse hermed løbende back test af risikoparametre, validering af risikomodeller samt stresstestning.

2.5.5 Forretningsområder

Det grundlæggende arbejde for en optimal risikostyring udføres i forretningsområderne, idet de foretager de nødvendige registreringer af kunderne til brug for risikostyringsværktøjer og -modeller. Forretningsområderne har ligeledes den tætte kontakt til kunderne og gennemfører den løbende opfølgning.

Det enkelte forretningsområde har i forbindelse med indgåelse af forretninger ansvaret for, at der foreligger et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, og at der er kvalitet i bogføringen af transaktionen. Herudover påhviler det forretningsområdet i fornødent omfang løbende at opdatere oplysninger om kundeforhold mv.

Forretningsområderne skal drage omsorg for, at risikotagning foretages inden for vedtagne risikopolitikker og i øvrigt følger koncernens retningslinjer. Bevilling af lån og kreditter til private kunder og mindre erhvervskunder foretages ved allokering af bevillingsbeføjelser til de enkelte filialer og finanscentre. Der stilles samtidig en række hjælpeværktøjer til rådighed, herunder kreditscore og -ratings.

Rådgiverne udfører den indledende kreditbehandling af kunder. Rådgiverne har ratingafhængige kreditbeføjelser og kan på den måde bevilge kreditter op til en given størrelse. Er kreditterne større, sendes de videre til områdets kreditkontor og kan ende hos koncernens kreditkomite eller bestyrelse.

Hvert forretningsområde har en lokal kreditafdeling med faglig reference til lederen for Koncernkredit, mens den lokale kreditafdeling på en række andre områder refererer til forretningsområdets ledelse. Den lokale kreditafdeling forestår bevillinger af sager, der overstiger den enkelte filials bevillingsmyndighed og foretager herudover rating af mindre erhvervsengagementer.

Endelig udøver den lokale kreditafdeling visse kontrolmæssige funktioner af kreditgivningen i filialerne.

2.6 Rapportering

Koncernen anvender betydelige ressourcer på at sikre den løbende overholdelse af fastsatte limits og overvåge porteføljens udvikling. Der findes en fast rapporteringscyklus, som sikrer, at de relevante ledelsesorganer, herunder bestyrelse og direktion, løbende informeres om porteføljens udvikling, nødlidende engagementer mv.

De væsentligste risikorapporter, der tilgår bestyrelsen omfatter:

Årlig rapportering

Boniteten i koncernens kreditportefølje	Analyse af udviklingen i nedskrivninger og tab fordelt på forretningsområder samt porteføljefordelinger på ratingkategorier, størrelse, forretningsområde m.v.
Koncernens risikostyringsmodeller og parametre	Opdatering om forhold inden for anvendelsen af risikomodeller, herunder risiko- parametre.
Risikopolitik	Gennemgang af koncernens overordnede risikopolitik med henblik på at vurdere, om der er behov for tilpasninger af risikopolitikken.
ICAAP	Vurdering af den ønskede risiko og kapitalniveauet i forbindelse med Internal Capital Adequacy Assessment Process (ICAAP). Rapporten indeholder konklusioner på koncernens stresstest og scenariernes indvirkning på forventet tab og kapitalbehov.

Herudover opdateres bestyrelsen om koncernens solvens gennem særskilt rapportering på års- og månedsbasis.

Kvartalsvis rapportering

	Udviklingen i nøgletal for kreditporteføljen En oversigt over den aktuelle situation i boniteten med fokus på overtræks- og re stanceudvikling, antallet af op- og nedgraderinger i ratingsystemet samt udviklingen i udlånsvolumen.
Koncernens markedsrisiko	Analyse af de aktuelle positioner inden for aktier, renter og valuta og udviklingen i udnyttelsen af bestyrelsesfastsatte limits siden seneste forelæggelse.
Store engagementer	En oversigt over engagementer, der udgør 10 procent eller mere af koncernens ansvarlige kapital, samt summen af nævnte engagementer, herunder hvor mange procent denne sum udgør af koncernens ansvarlige kapital.
Brancheanalyser	I forbindelse med fornyelse af kreditengagementer foretages analyser af ca. 30 brancher. Udover en gennemgang af udviklingen i den enkelte branche gennemgår analysen den samlede krediteksponering til den pågældende branche.

En særskilt månedsrapportering foreligger, såfremt bestyrelsesfastsatte limits overskrides.

Lederen af Koncernkredit er medlem af koncernens direktion og modtager udover ovennævnte analyser en lang række risikorapporter, hvoraf de væsentligste omfatter:

Kvartalsvis overvågningsrapport	Gennemgang af udviklingen i en række risikomæssige nøgletal, herunder udviklingen i overtræk og restancer, antallet af bevillinger, bevillinger til svage og nye kunder og udviklingen i disses bonitet, overholdelse af kreditpolitikkerne samt udviklingen i modtagne sikkerheder.
Kvartalsvis vurdering af	Analyse af udviklingen i nedskrivningsbehovet på basis af en vurdering af objektive
nedskrivningsbehov	indikationer på værdiforringelse, enten på enkelte lån eller på porteføljer af lån.

Herudover udarbejdes en månedlig rapportering om udnyttelse af lines for derivater og en daglig rapportering om overtræk. Såfremt overtræk overstiger på forhånd fastsatte grænser, sker der indstilling til ledelsen i Koncernkredit.

Lederen af Koncernkredit foretager desuden godkendelse af ændring af ratings på bestyrelsesengagementer.

Lederen af Koncernøkonomi er medlem af koncernens direktion og modtager som direktionsansvarlig for risikostyringsområdet rapporter, hvoraf de væsentligste omfatter:

Ugentlig markedsrisikorapport	Indeholder oplysninger om koncernens markedsrisikopositioner og udnyttelsen af tildelte limits.
Månedlig markedsrisikorapport	Opfølgning på den interne model for markedsrisiko, herunder følsomhedsanalyser af anvendte parametre.
Månedlig rapport om store aktiebesiddelser	Opgørelse over de største aktiebesiddelser i koncernens portefølje.

All Risk komiteen behandler løbende udviklingen i koncernens forretningsområder samt koncernens kapital og solvens gennem månedsrapporter for de enkelte områder. Herudover behandler komiteen rapportering om udviklingen i koncernens risikoforhold.

3. kreditrisiko

16	3.1. Definition
16	3.2. Politik og forankring
17	3.3. Bevillingsproces
18	3.3.1. Prismodeller
18	3.4. Risikoklassifikation
19	3.4.1. Rating af erhvervskunder
20	3.4.2. Rating af Institutioner
20	3.4.3. Rating af offentlig risiko
20	3.4.4. Kreditscore af private kunder
21	3.4.5. Kreditscore af små og mellemstore virksomheder
21	3.5. Krediteksponering
21	3.5.1. Krediteksponering i anlægsbogen
27	3.5.2. Krediteksponering i handelsbogen
30	3.6. Risikoreduktion
33	3.7. Overvågning
35	3.8. Default
35	3.9. Inkasso
36	3.10. Nedskrivning
40	3.11. Porteføljestyring
40	3.11.1. Kreditrisikomodel
41	3.11.2. Risikokoncentrationer
42	3.12. Parametre
42	3.12.1. Sandsynligheden for misligholdelse
43	3.12.2. Tab givet misligholdelse
45	3.12.3. Konverteringsfaktoren
46	3.12.4. Løbetid

46 3.13. Securitisering

2. 3.1 Definition KREDITRISIKO

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at en eller flere modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser over for koncernen. Under kreditrisiko hører tillige lande-, udvandings- og afviklingsrisiko.

Landerisiko er risikoen for tab som følge af økonomiske vanskeligheder eller politisk uro i et land, herunder risikoen for tab som følge af nationalisering, ekspropriation og gældsrestruktureringer.

Udvandingsrisiko vedrører erhvervede fordringer og består af risikoen for, at debitor kan opnå en reduktion i gældens størrelse ved modregning, indsigelse fra et eventuelt underliggende retsforhold eller lignende.

Afviklingsrisiko er den risiko, der opstår i forbindelse med afvikling af betalinger ved blandt andet handel med værdipapirer, derivater og valuta, hvor betalinger disponeres, før det kan konstateres, at den modgående betaling er modtaget.

Modpartsrisiko er risikoen for tab, som følge af kundens misligholdelse, på derivatforretninger indgået med koncernens kunder.

3.2 Politik og forankring

Hovedelementerne i den gældende, overordnede kreditpolitik er følgende:

• Koncernen lægger vægt på at etablere og udbygge langvarige relationer til sine kunder
• Kreditgivning er for langt størstedelen af produkterne baseret på indsigt i kundens forhold og på basis af konkrete vurderinger, der placerer kreditgivningen i den rette sammenhæng
• Der skal foregå en løbende opfølgning vedrørende udviklingen i kundens økonomi med henblik på at vurdere om forudsætningerne for koncernens kreditgivning har ændret sig
• Engagement skal stå i et rimeligt forhold til kundens bonitet, kapital- eller formueforhold og kunden bør kunne sandsynliggøre en tilbagebetalingsevne
• Koncernen kan alene påtage sig risici, som ligger inden for gældende lovgivning og andre regelsæt, herunder regelsættet for god skik for finansielle virksomheder
• Ved bevilling af lån og kreditter med løbetider ud over 5 år bør det som hovedregel overvejes at kræve pant eller anden fuldgod sikkerhed
• Modtagelse af kaution fra private personer skal så vidt muligt undgås, med mindre lokale sædvaner tilsiger anden praksis
• Koncernen bør være tilbageholdende med at yde kredit til virksomheder eller personer, hvor der åbenbart vil bestå praktiske problemer med at varetage kundekontakt
• Koncernens opmærksomhed bør være skærpet over for virksomheder i svage eller konjunkturfølsomme brancher
• I forbindelse med styring af koncernens landerisici skal der udvises særlig forsigtighed ved risikotagning i lande med ustabile økonomiske og/eller politiske forhold
• I forbindelse med disponering af kunders og egne ordrer inden for likviditet, valuta og fonds indgår koncernen i et omfattende samarbejde med andre finansielle virksomheder, som har et gensidigt behov for at handle produkter inden for disse områder
• Koncernen deltager i lokal clearing, hvor dette er forretningsmæssigt betinget og i den forbindelse påtager koncernen sig kreditrisici ved betalingers afvikling

3.3 Bevillingsproces

Kreditstyring i koncernen hviler på en velafprøvet kreditproces, som gennem tiden er blevet tilpasset markedets behov. Processen sikrer blandt andet sammenhæng mellem kundernes kreditværdighed og medarbejdernes beføjelser og bevillingskompetencer.

Når koncernen behandler en kreditansøgning fra en kunde, anvendes et globalt og sammenhængende elektronisk kreditsagssystem.

Til hver ansøgning opsamles en række oplysninger, der indgår i det samlede beslutningsgrundlag. Det omfatter blandt andet:

• Engagementsopstilling, facilitets- og sikkerhedsoversigt
• Regnskabsanalysedata eller økonomiske data fra private kunders årsopgørelse
• Uddybende kommentarer til ansøgningen
• Virksomhedsprofil
• Oversigt over den enkelte kundes samlede engagement med koncernen

Systemet giver overblik over alle sager og mulighed for at sende en kreditansøgning til behandling fra en afdeling til en anden i koncernen.

Der foretages uddelegering af bevillingsbeføjelser, der er afpasset efter det enkelte kundesegment og den pågældende kunde. Den uddelegerede bevillingsbeføjelse afhænger af kundens klassifikation.

Koncernen anvender et automatisk beføjelseskontrolsystem. Systemet sikrer – sammen med koncernens kreditansøgnings- og bevillingssystem – at foretagne bevillingsmæssige dispositioner ligger inden for rammerne af de bevillingsbeføjelser den enkelte leder eller medarbejder er tildelt.

Beføjelser differentieres efter brand og medarbejdertype. Beføjelser tildeles til henholdsvis boligfinansiering og øvrige finansiering.

3.3.1 Prismodeller

Som fællesbetegnelse refererer prismodeller til rådgiverværktøjer, der indgår som et element i prissætningen på udlån over for udvalgte kundegrupper. Der er tale om statistiske værktøjer, der på baggrund af en række kundespecifikke oplysninger, enten udregner et rentespænd eller alternativt koncernens indtjening eller lønsomhed tilknyttet til de lån, der søges om.

Prismodellerne bygger på de oplysninger, som koncernen er i besiddelse af vedrørende den enkelte kunde og varierer mellem forskellige segmenter. Der benyttes tre overordnede modeller i koncernen; en for privatkunder, en for mindre erhvervsvirksomheder samt en for større virksomheder og institutionelle kunder.

Med udgangspunkt i koncernens ønskede afkastkrav er det formålet med prismodellen for privatkunder at finde et vejledende prisniveau til rådgiverne som svar på låneansøgninger. Det vejledende prisniveau underinddeles i følgende delelementer:

• Funding
• Kreditrisikotillæg
• Produkttillæg
• Forretningsbetingede tillæg

Med forretningsbetingede tillæg forstås dels lønsomheden på kunden og dels mulige tillæg for lokale markedsmæssige forhold.

Prismodellen for mindre erhvervsvirksomheder anvendes af koncernens danske brand Danske Bank. På linje med prisscoremodellen for privatkunder bestemmes prisen med udgangspunkt i bankens lønsomhedskrav. Dertil kommer elementer relateret til den eksisterende kundelønsomhed, forretningsomfang og kundesegment. Endelig indgår et kreditrisikotillæg.

For større erhvervsvirksomheder og institutionelle kunder beregnes et risikojusteret afkast på basis af anerkendte principper for risikojusteret indtjening.

3.4 Risikoklassifikation

Koncernen følger løbende op på den enkelte kundes økonomi for at sikre, at eventuelle tegn på, at kundens indtjenings- og likviditetsforhold forringes opdages så hurtigt som muligt. Det er et led i kreditprocessen, at kunder tildeles en risikoklassifikation, og at disse løbende vedligeholdes med ny information om kunden.

De væsentligste formål med risikoklassifikation er dels at foretage en risikomæssig rangordning af koncernens kundebase dels at få estimeret en sandsynlighed for misligholdelse (PD) på den enkelte kunde. De risikoklassifikationer, der anvendes i den daglige kreditproces, er point-in-time. Det indebærer, at der tages udgangspunkt i en kundes nuværende situation og finansielle forhold. En ændring i kundens situation eller finansielle forhold resulterer derfor i en opgradering eller en nedgradering. Koncernen arbejder ud fra et princip om, at alle klassifikationer så vidt muligt afspejler kundens aktuelle situation.

Til kapitaldækningsformål transformeres point-in-time PD'en til en through-the-cycle PD (se afsnit 3.12 for nærmere omtale).

Koncernens risikoklassifikationer kan inddeles i følgende hovedkategorier:

• Rating af erhvervskunder
• Rating af institutioner
• Rating af offentlig risiko
• Kreditscore for privatkunder
• Kreditscore for små og mellemstore virksomheder

I den nuværende skala med 10 trin svarer trin 1-4 stort set (PD-mæssigt) til investment-grade niveau hos de eksterne ratingbureauer, mens trin 5-6 er under investment-grade; men med en acceptabel kreditrisiko. På dette niveau er for eksempel mange mindre erhvervskunder placeret. Ratingtrin 7-8 dækker kunder med øget risiko, hvor der sker en tættere opfølgning af koncernen. Ratingtrin 9-10 udgør risikofyldte og misligholdte engagementer, hvor der er indtrådt objektiv indikation på værdiforringelse. For omtale af de aktuelle PD-niveauer henvises til afsnit 3.12.1.

Siden koncernen startede med at benytte rating, har der været anvendt en ratingskala på 10 trin. Koncernen er ved at opdatere ratingmetoden, hvilket blandt vil indebære at antallet af ratingtrin øges til et niveau, der er mere i overensstemmelse med best practice i dag. Ændringerne vil blive implementeret i løbet af 2008.

Koncernen beregner kreditscores på kunder, der ikke rates, herunder privatkunder. Baseret på tilgængelig information om den enkelte kunde er der udviklet en række statistisk baserede modeller, der forudsiger sandsynligheden for at den enkelte kunde misligholder sine forpligtelser overfor koncernen. Kreditscoren anvendes af kundeansvarlige medarbejdere i forbindelse med ydelse af lån og ved prisfastsættelse. Da de oplysninger, der er tilgængelige om privatkunder, varierer fra land til land, er der udviklet en privatkundemodel for hvert af de markeder, koncernen opererer i.

Koncernen overvåger rating modellers og scoresystemers evne til at rangordne kunder efter deres risiko og evnen til at forudsige antallet af defaults. Denne proces er nærmere beskrevet i afsnit 3.12.1.

3.4.1 Rating af erhvervskunder

Rating af erhvervskunder foregår i en proces, der er styret af koncernens kreditorganisation. Kunderådgivere kan fremkomme med faktuelle oplysninger til processen, men har ingen indflydelse på udfaldet af selve ratingen. Processen er således tilrettelagt, så beslutningen om ratingen er uafhængig af den enkelte rådgiver.

Når ratingen fastsættes, sker dette ved anvendelse af en ratingmodel. Modellen bygger på regnskabsoplysninger om kunden, herunder registrering af kundens fremtidsudsigter, samt branche- og samfundsforhold. Herefter fremkommer ratingsystemet med et forslag til rating.

Såfremt kreditmedarbejderen er enig i det fremkomne forslag, vil rating blive indstillet til godkendelse af en senior kreditmedarbejder. Såvel på indstiller- som godkenderniveau vil den foreslåede rating kunne fraviges, såfremt koncernen er i besiddelse af oplysninger, der bør influere på afgørelsen.

Ratings på kunder, hvis engagement ikke overstiger et givet niveau, vil blive godkendt på det enkelte forretningsområdes kreditkontor. Ratings på kunder med engagementer, der overstiger dette niveau, vil blive indstillet til Koncernkredit, og godkendt af ledelsen i Koncernkredit. Ratings af sager, der overstiger bestyrelsesgrænsen for bevilling, forelægges et medlem af koncernens kreditkomité til godkendelse.

Der eksisterer særlige regelbaserede ratingmodeller for specielle kundesegmenter, hvor koncernens generelle model ikke virker tilstrækkeligt godt. Det kunne for eksempel være på kundetyper, hvor der ikke foregår en egentlig kommerciel drift.

Som udgangspunkt foregår rating af den enkelte erhvervskunde separat. For større erhvervskunder, hvor det er kutyme at basere ratingen på koncern- eller moderselskabsniveau, overføres ratingen af

moderselskabet til de enkelte datterselskaber, hvis det vurderes, at moderselskabet vil og kan indestå for datterselskabernes forpligtelser.

3.4.2 Rating af Institutioner

Ved rating af kommercielle banker har koncernen udviklet en ratingmodel i samarbejde med Modelling Services team hos Moody's/KMW. Baseret på et finansielt og kvalitativt informationsgrundlag beregner modellen en foreslået rating. Processen er den samme som beskrevet i afsnittet rating af erhvervskunder ovenfor. For banker vil hver filial af den pågældende bank få overført samme rating, med mindre filialen er placeret i et land med en rating, der er lavere. I så fald anvendes landeratingen som et loft.

For øvrige institutioner beregnes ratings ud fra en proces som involverer ekspertvurderinger.

3.4.3 Rating af offentlig risiko

Koncernen har ingen intern rating model for vurdering af offentlig risiko. Finanstilsynet har godkendt, at koncernen benytter standardmetoden ved beregningen af risikovægtede poster vedrørende denne aktivklasse.

Ratingen af statslige modparter og de enkelte staters centralbanker findes ved konvertering af eksterne ratings fra Moody's, Standard & Poor's (S&P) eller Fitch Ratings til koncernens interne ratingskala.

Ratingen af kommuner og andre lokale myndigheder er baseret på en proces, som involverer ekspertvurderinger. Der er opstillet regelsæt for hvert enkelt land baseret på lokale forhold.

3.4.4 Kreditscore af private kunder

Siden 1998 har koncernen benyttet en kreditscore model i Danmark. Koncernen har tilsvarende udviklet modeller for øvrige lande koncernen er aktiv i. Modellerne sikrer, at koncernen altid har en opdateret kreditscore. Kundens nedklassificeres - 'defaultes' - i henhold til gældende regler eksempelvis længerevarende restancer. Som led i de finske og baltiske bankers omlægning til Danske Banks systemer vil også metoder for kreditscore blive bragt overens med koncernens øvrige modeller indenfor området.

Rating af privatkunder i Danske Bank International S.A., Luxembourg, er baseret på en særlig metode, som inkorporerer værdien af kundens sikkerhedsstillelse samt kundens øvrige værdier.

3.4.5 Kreditscore af små og mellemstore virksomheder

Koncernen har udviklet og implementeret kreditscoremodeller i alle lande. Disse modeller bliver ligesom for privatområdet opdateret løbende i takt med udviklingen i kundens kreditværdighed. Kundens kreditscore nedklassificeres i øvrigt, hvis der indtræffer væsentlige forhold som eksempelvis konkurs eller hvis der modtages ny information om kundens finansielle forhold. Som led i de finske og baltiske bankers omlægning til Danske Banks systemer vil også metoder for kreditscore blive bragt overens med koncernens øvrige modeller indenfor området.

3.5 Krediteksponering

Krediteksponeringen på koncernniveau er opdelt på krediteksponering i anlægsbogen og i handelsbogen. Anlægsbogen omfatter poster med kreditrisiko, der indgår i den egentlige bankforretning. Handelsbogen omfatter poster med kreditrisiko, der indgår under koncernens mere handelsorienterede aktiviteter.

SAMLET KREDITEKSPONERING Mio. kr.	2007	2006
Anlægsbog
Balanceførte poster
Anfordringstilgodehavender hos centralbanker	6.813	2.609
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	345.959	275.268
Bankudlån	1.360.413	1.054.322
Realkreditudlån	627.809	602.584
Ikke-balanceførte poster
Garantier	109.242	80.568
Kredittilsagn < 1 år	97.598	140.253
Kredittilsagn > 1 år	131.940	119.320
Krediteksponering, anlægsbog	2.679.774	2.274.924
Handelsbog
Balanceførte poster
Aktiver i handelsportefølje	652.137	490.954
Finansielle investeringsaktiver	37.651	26.338
Ikke-balanceførte poster
Andre uudnyttede tilsagn	3.542	884
Krediteksponering, handelsbog	693.330	518.176
Samlet krediteksponering	3.373.104	2.793.100

Oplysninger i det følgende gives separat for de to porteføljer.

3.5.1 Krediteksponering i anlægsbogen

Krediteksponeringen i anlægsbogen fremgår af nedenstående tabel. Der er foretaget en fordeling dels på aktivklasser dels på hvilke dele af porteføljen, der er godkendt til IRB metoden i CRD og hvilke dele, der behandles efter standardmetoden. I afsnit 8.6 er koncernens planer for at bringe de dele af porteføljen, der i dag er omfattet af standard-metoden, over på IRB metoden nærmere beskrevet. Koncernen benytter ikke IRB foundation metoden.

Krediteksponering
	CRD	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi
Ultimo 2007, mio. kr.	Status	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og	IRB	-	-	-	254.478	-	-	254.478
centralbanker	Standard	-	-	-	10.383	87.911	-	98.294
Bankudlån	IRB	262.158	25.823	588.923	140.224	-		18.006 1.035.134
	Standard	148.364	9.719	101.925	17.721	47.550	-	325.279
Realkreditudlån	IRB	421.122	15.162	189.390	1.287	-	-	626.961
	Standard	-	-	-	-	848	-	848
Garantier	IRB	10.547	1.952	50.786	27.702	-	-	90.987
	Standard	45	475	15.084	2.248	403	-	18.255
Kredittilsagn	IRB	278	171	129.478	47.314	-	22.512	199.753
	Standard	7.979	995	11.218	6.609	2.984	-	29.785
I alt		850.493		54.297 1.086.804	507.966	139.696		40.518 2.679.774
	Andel IRB	82	79	88	93	-	100	82
	Andel standard	18	21	12	7	100	-	18

Ultimo 2006, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
Tilgodehavender hos kredit institutter og centralbanker	-	-	-	250.549	22.894	4.434	277.877
Bankudlån	268.443	35.990	541.415	166.389	30.311		11.774 1.054.322
Realkreditudlån	425.562	18.195	156.244	1.594	989	-	602.584
Garantier	12.895	2.338	44.281	20.916	138	-	80.568
Kredittilsagn	-	9	120.107	98.050	2.927	38.480	259.573
I alt	706.900	56.532	862.047	537.498	57.259		54.688 2.274.924

Ultimo 2007 har koncernen 2.028 mio. kr. i købte debitorer (full factoring). Derfor er udvandingsrisikoen yderst beskeden, og porteføljen behandles efter standardmetoden.

Koncernens portefølje af specialiseret långivning androg 4.636 mio. kr. ultimo 2007 og indgår under erhvervskunder.

Nedenstående tabeller viser koncernens krediteksponering fordelt på den enkelte kundes risikoklassifikation for 2007 og 2006. De gennemsnitlige PD'er er baseret på point-in-time.

Ultimo 2007, mio. kr. Ratingkategori	Gennem- snitlig PD	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
1	0,01	178	2	6.933	18.810	122.907	12.614	161.444
2	0,02	28.045	834	83.511	234.554	13.055	15.796	375.795
3	0,04	268.392	947	150.248	190.850	2.529	2.902	615.868
4	0,10	176.941	15.951	257.572	35.459	349	8.709	494.981
5	0,26	176.952	8.325	302.888	12.549	123	-	500.837
6	0,52	99.714	15.493	229.399	12.330	308	-	357.244
7	1,91	89.160	9.338	42.271	2.794	423	-	143.986
8	9,70	7.994	3.094	8.439	620	2	-	20.149
9	25,70	392	153	2.078	-	-	497	3.120
10	100,00	2.725	160	3.465	-	-	-	6.350
I alt		850.493		54.297 1.086.804	507.966	139.696		40.518 2.679.774

	Krediteksponering	fordelt på	ratingkategori
--	-------------------	---------------	----------------	--

Krediteksponering fordelt på ratingkategori

Ultimo 2006, mio. kr. Ratingkategori	Gennem- snitlig PD	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
1	0,01	-	-	5.960	67.370	33.586	719	107.635
2	0,01	-	-	63.969	270.383	20.478	37.354	392.184
3	0,03	380.659	564	75.932	124.347	197	10.990	592.689
4	0,10	130.381	26.237	252.504	35.200	88	5.619	450.029
5	0,26	98.045	4.807	221.460	4.485	286	5	329.088
6	0,53	60.839	14.627	206.062	34.597	2.036	1	318.162
7	1,94	32.720	7.633	28.065	977	586	-	69.981
8	9,94	3.412	2.517	6.128	133	1	-	12.191
9	26,45	226	38	833	6	-	-	1.103
10	100,00	618	109	1.134	-	1	-	1.862
I alt		706.900	56.532	862.047	537.498	57.259		54.688 2.274.924

Indskud i Danmarks Nationalbank, der ultimo 2007 androg 65 mia. kr., er fra 2007 placeret i aktivklassen Stater. Posten indgik i 2006 under Institutioner (ultimo 2006: 43 mia. kr.).

Af stigningen i ratingkategori 9-10 fra 2006 til 2007 på 6,5 mia. kr. kan 2,5 mia. kr. henføres til ændring af rutinerne omkring kundedefault, jf. afsnit 3.8.

Nedenfor er vist en fordeling af koncernens krediteksponering på brancher. Der er anvendt en tilnærmet GICS fordeling med kategorierne privatkunder, boligselskaber samt stater og kommuner.

	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi
Ultimo 2007, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt
Private kunder	850.493	-	-	-	-	-	850.493
Boligselskaber mv.	-	11.402	139.441	-	-	-	150.843
Stater og kommuner mv.	-	-	-	-	52.129	-	52.129
Kreditinstitutter	-	-	-	332.827	87.567	-	420.394
Forsikring og anden finansiel virksomhed	-	7.032	429.162	175.139	-	40.518	651.851
Udvinding af olie og naturgas	-	18	12.306	-	-	-	12.324
Materialer	-	1.277	47.793	-	-	-	49.070
Kapitalgoder og erhvervsservice	-	9.742	208.628	-	-	-	218.370
Forbrugsgoder	-	22.028	186.283	-	-	-	208.311
Health care	-	1.713	24.322	-	-	-	26.035
IT	-	867	13.631	-	-	-	14.498
Telekommunikation	-	43	7.245	-	-	-	7.288
Forsyningsvirksomhed	-	175	17.993	-	-	-	18.168
I alt	850.493		54.297 1.086.804	507.966	139.696		40.518 2.679.774

Krediteksponering efter branche (GICS-koder)

Ultimo 2006, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
Private kunder	706.900	-	-	-	-	-	706.900
Boligselskaber mv.	-	8.168	100.357	-	-	-	108.525
Stater og kommuner mv.	-	-	-	-	34.402	-	34.402
Kreditinstitutter	-	-	-	296.283	22.857	5.948	325.088
Forsikring og anden finansiel virksomhed	-	10.286	376.244	241.215	-	48.734	676.479
Udvinding af olie og naturgas	-	84	7.418	-	-	-	7.502
Materialer	-	1.245	36.396	-	-	-	37.641
Kapitalgoder og erhvervsservice	-	9.331	145.873	-	-	-	155.204
Forbrugsgoder	-	23.874	146.075	-	-	6	169.955
Health care	-	1.560	20.699	-	-	-	22.259
IT	-	772	10.106	-	-	-	10.878
Telekommunikation	-	27	7.524	-	-	-	7.551
Forsyningsvirksomhed	-	1.185	11.355	-	-	-	12.540
I alt	706.900	56.532	862.047	537.498	57.259		54.688 2.274.924

Den geografiske fordeling af koncernens krediteksponering fremgår nedenfor. Der er fordelt efter debitors hjemland.

	Detail	Detail	Erhvervs-			Securi
Ultimo 2007, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	Institutter	Stater	tisering	I alt
Danmark	577.181	36.766	423.043	45.469	79.245		- 1.161.704
Finland	97.746	6.471	97.201	1.530	1.100	86	204.134
Sverige	51.678	2.078	168.961	39.826	27.725	-	290.268
Irland	27.350	2.342	39.071	39.003	1.453	92	109.311
Storbritannien	19.823	3.238	95.009	255.451	10.103	16.895	400.519
Tyskland	624	64	19.616	20.422	112	5.133	45.971
Baltikum	13.508	37	16.493	1.580	1.219	-	32.837
EU i øvrigt	3.311	100	29.948	51.099	694	725	85.877
Norge	54.974	3.136	96.973	8.315	16.286	-	179.684
Østeuropa	113	3	372	1.529	-	-	2.017
Europa i øvrigt	1.046	-	5.291	3.456	-	34	9.827
Nordamerika	1.118	9	89.052	31.269	-	17.288	138.736
Mellem- og Sydamerika	218	29	1.814	278	140	-	2.479
Afrika	234	-	197	498	-	-	929
Asien	1.399	17	3.404	8.189	1.619	-	14.628
Oceanien	170	7	359	52	-	265	853
I alt	850.493		54.297 1.086.804	507.966	139.696		40.518 2.679.774

Geografisk	fordeling af	krediteksponering

Ultimo 2006, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institutter	Stater	Securi tisering	I alt
Danmark	567.915	40.872	371.689	77.089	18.344		- 1.075.909
Finland	17	1	21.128	861	283	501	22.791
Sverige	45.453	2.529	134.323	38.327	9.358	1.480	231.470
Irland	20.475	3.971	26.991	16.671	442	-	68.550
Storbritannien	18.864	5.879	89.894	288.479	9.110	40.656	452.882
Tyskland	514	61	18.789	12.742	172	2.817	35.095
Baltikum	61	1	106	154	-	-	322
EU i øvrigt	2.284	77	17.795	32.751	496	1.487	54.890
Norge	48.431	3.089	69.253	7.302	18.576	-	146.651
Østeuropa	46	1	464	942	16	-	1.469
Europa i øvrigt	515	6	6.510	1.530	-	-	8.561
Nordamerika	859	17	101.276	52.122	-	7.747	162.021
Mellem- og Sydamerika	200	18	1.699	289	85	-	2.291
Afrika	233	-	118	496	-	-	847
Asien	905	6	1.610	6.954	-	-	9.475
Oceanien	128	4	402	789	377	-	1.700
I alt	706.900	56.532	862.047	537.498	57.259		54.688 2.274.924

Krediteksponeringen i lande uden for OECD udgør 89.749 mio. kr. (2006: 56.211 mio. kr.), og der er stillet sikkerhed herfor for 61.621 mio. kr. (2006: 42.692 mio. kr.).

Det er et væsentligt led i koncernens forretningsgrundlag at tilbyde kunder kreditfaciliteter med adgang til variabel udnyttelse, således at den enkelte kunde kan styre sine likviditetsmæssige udsving i daglige betalinger optimalt. For en del faciliteters vedkommende aftales der en fast udløbsdato for kreditten, således at koncernen i løbetiden alene kan trække tilsagnet tilbage, såfremt kunden går i default. Disse faciliteter opfattes som uigenkaldelige og kunden betaler et gebyr for, at trækningsretten stilles til rådighed. De uigenkaldelige kredittilsagn indgår i den samlede krediteksponering ovenfor.

Faciliteter med adgang til variabel udnyttelse er vist i nedenstående tabeller.

Faciliteter med adgang til variabel udnyttelse
	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi
Ultimo 2007, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt
Maksima	21.168	1.727	273.807	63.918	4.462	29.309	394.391
Udnyttet andel	12.910	561	133.112	9.994	1.478	6.797	164.852
Uigenkaldelige kredittilsagn	8.258	1.166	140.695	53.923	2.984	22.512	229.538
Uigenkaldelige kredittilsagn er fordelt med:
< 1 år	-	2	46.294	29.382	-	21.920	97.598
> 1 år	8.258	1.164	94.401	24.541	2.984	592	131.940
Ultimo 2006, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
Maksima	372	230	248.989	127.278	3.092	38.480	418.441
Udnyttet andel	372	221	128.882	29.228	165	-	158.868
Uigenkaldelige kredittilsagn	-	9	120.107	98.050	2.927	38.480	259.573
Uigenkaldelige kredittilsagn er fordelt med:
< 1 år	-	9	40.370	62.384	-	37.490	140.253
> 1 år	-	-	79.737	35.666	2.927	990	119.320

Ratingfordeling af uigenkaldelige kredittilsagn
	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi
Ultimo 2007, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt
1	14	-	9.022	268	262	8.812	18.378
2	1.115	109	24.977	11.724	2.387	7.111	47.423
3	2.512	540	31.655	27.538	138	2.035	64.418
4	1.504	312	45.802	12.873	7	4.114	64.612
5	2.705	121	17.885	1.461	8	-	22.178
6	128	75	8.563	57	-	-	8.823
7	240	-	2.337	-	184	-	2.761
8	29	-	277	2	-	-	308
9	-	-	37	-	-	440	477
10	11	9	140	-	-	-	160
I alt	8.258	1.166	140.695	53.923	2.984	22.512	229.538

Koncernen har gennem Danske Markets en betydelig aktivitet på de internationale finansielle markeder. Forretningsaktiviteterne omfatter også likviditets-back-up-faciliteter stillet over for internationale investeringsselskaber.

Koncernen har udelukkende stillet likviditets-back-up-faciliteter til rådighed vedrørende senior trancher, der har sikkerhed i aktiver med god kreditværdighed.

Som følge af krisen på de internationale likviditetsmarkeder har en række investeringsselskaber ikke kunnet finansiere sig på normal vis i Commercial Paper markedet, hvilket har medført træk på en del likviditets-back-up-faciliteter.

Koncernens eksponering i likviditets-back-up-faciliteter udgjorde 45,9 mia. kr. ultimo 2007, svarende til 1,4 pct. af koncernens samlede balance. Af koncernens samlede likviditets-back-up-faciliteter er 14,7 mia. kr. ydet til Polonius, der er sponsoreret af koncernen, 9,0 mia. kr. til Structured Investment Vehicles (SIVer) og 22,2 mia. kr. til Asset Backed Commercial Paper programmer (ABCP-programmer).

Der henvises til afsnit 3.13 for en nærmere omtale af Polonius.

Likviditets-back-up-faciliteterne til SIVer på i alt 9,0 mia. kr. fordeler sig med 4,8 mia. kr. til selskaber, der er sponsoreret af andre finansielle institutioner og 4,2 mia. kr. til øvrige uafhængigt etablerede selskaber. SIVer indeholder en diversificeret beholdning af aktiver af høj kreditmæssig kvalitet. Ultimo 2007 var der trukket 1,4 mia. kr. på faciliteterne.

Seneste opgørelse viser, at aktiverne i SIVerne oppebærer en anslået kreditvurdering, der ikke overstiger 20 på WARF skalaen. WARF er et mål for kreditkvalitet og står for "Weighted Average Rating Factor", og en faktor under 20 sidestilles med en Aa eller bedre rating hos Moody's. Endvidere viser opgørelsen en overdækning af aktiverne i SIVerne i forhold til koncernens forpligtelser til SIVerne.

Af faciliteterne til ABCP-programmer vedrører 13,4 mia. kr. amerikanske programmer, hvoraf 1,0 mia. kr. er trukket, mens de europæisk etablerede programmer androg 8,8 mia. kr. med et træk ultimo 2007 på 5,6 mia. kr.

Af de amerikansk etablerede ABCP-programmer har 71,7 pct. en ekstern rating på AAA og 7,7 pct. på AA, mens de øvrige faciliteter er tildelt minimum en single A kortsigtet rating fra ratingbureauerne. De trukne faciliteter på 1 mia. kr. vedrører en diversificeret portefølje af aktiver sammensat til en AA rating. For så vidt angår de europæiske programmer er 80,3 pct. AAA ratede, mens 19,7 pct. er tildelt A kortsigtede ratinger. De trukne faciliteter på 5,6 mia. kr. vedrører AAA ratede aktiver, hvoraf 3,8 mia. kr. er engelske boligkreditobligationer.

Af aktiverne bag likviditets-back-up-faciliteterne udgør amerikanske boligkreditobligationer i alt ca. 8,9 mia. kr. Ultimo 2007 udgør den eksterne rating heraf 93 pct. AAA og 7 pct. AA. Godt halvdelen af de amerikanske boligkreditobligationer består af senior trancher af subprime boligkreditobligationer. Alle sidstnævnte er utrukne og er AAA ratet. Restance- og tabsprocenter på det amerikanske boligmarked skal gennemleve en yderligere, betydelig forværring, før koncernen udsættes for tabsrisiko.

Der gennemføres løbende individuel kreditgennemgang af de enkelte kreditfaciliteter, trukne såvel som utrukne. Herudover er der foretaget stresstestberegninger for at belyse følsomheden i aktivernes kreditkvalitet og niveauet af overdækning af sikkerheder i de enkelte programmer. De enkelte stresstest er gennemført med intern og ekstern historik. Gennemgangen har bekræftet den gode kreditkvalitet.

Tre likviditets-back-up-faciliteter på i alt 1,8 mia. kr. er internt nedjusteret til ratingkategori 9, idet disse er under restrukturering. Grundet aktivernes kvalitet forventes ikke tab herpå.

Fordelingen af den samlede krediteksponering vedrørende likviditets-back-up-faciliteter ultimo 2007 er vist i nedenstående tabel:

KREDITEKSPONERING, LIKVIDITETS-BACK-UP-FACILITETER
Ultimo 2007, mio. kr.	Engagement	Træk	Utrukne
ABCP-programmer	22.185	6.699	15.486
Polonius	14.718	12.703	2.015
SIVer	8.960	1.362	7.598
I alt	45.862	20.764	25.098

Eksklusive Polonius udgør likviditets-back-up-faciliteter 31,2 mia. kr. Under aktivklassen Securitisering indgår 27,3 mia. kr., hvoraf 20,5 mia. kr. er uudnyttet. 3,9 mia. kr. indgår under Erhvervskunder, hvoraf 2,7 mia. kr. er uudnyttet.

Det er forventningen, at forretningsomfanget af likviditets-back-up-faciliteter reduceres væsentligt allerede i 2008.

3.5.2 Krediteksponering i handelsbogen

Koncernens handelsbog omfatter Danske Markets' handelsaktiviteter, herunder koncernens egenbeholdning. Koncernens definition af handelsbogen er intentionsbaseret og afspejler forretningsområdets risikopolitik og handelsmønster. En samlet opgørelse af handelsbogen fremgår af nedenstående tabel.

Krediteksponering , handelsbog Ultimo, mio. kr.	2007	2006
Obligationer udstedt af stater	67.341	75.199
Realkreditobligationer	292.110	247.978
Øvrige obligationer	98.237	37.178
Aktier	7.484	7.408
Derivater med positiv dagsværdi	224.616	149.529
Andre uudnyttede tilsagn	3.542	884
I alt	693.330	518.176

Andre uudnyttede kredittilsagn omfatter tilsagn til private equity investeringer samt øvrige forpligtigelser.

Ved etablering af derivatforretninger med virksomheder og institutioner, søger koncernen oplyst, hvorvidt der hos kunden består tilstrækkelig viden vedrørende de risici, som kunden påtager sig i forbindelse med de nævnte forretninger. Derivatkontrakter med private kunder indgås alene, såfremt koncernen har overbevist sig om, at der består den rette indsigt i produkternes risikoprofil og den fornødne evne til at imødegå realiserede tab. For at sikre sidstnævnte, modtages der ofte sikkerhed ved indgåelse af derivatforretninger med private kunder.

MiFID reglerne, der trådte i kraft 1. november 2007, er integreret i kreditprocessen vedrørende valuta-, rente- og fondsprodukter, idet en række oplysninger om kundens finansielle situation dokumenteres i kreditbehandlingen.

For mere professionelle modparter på markedet er det ved at blive almindeligt at indgå gensidigt bebyrdende aftaler om sikkerhedsstillelse. Koncernen har en politik om at tilskynde til indgåelse af disse aftaler (såkaldte collateral management aftaler), for derigennem at nedbringe kreditrisikoen på modpartsrisici.

Koncernens collateral management aftaler styres særskilt med daglig opgørelse af modpartsrisikoen til nettede markedsværdier. For hver kunde fastsættes separate maksima for, hvor stor risiko koncernen ønsker at påtage sig. Da eksponeringerne principielt er afdækket, opstår risikoen først ved markedsbevægelser på et tidspunkt, hvor modparten er ude af stand til at honorere en inddækningsforpligtelse. Eksponeringerne indgår i koncernens sædvanlige opgørelse af kreditengagement med den pågældende kunde med de førnævnte separate risikomaksima med tillæg af en risikobuffer, der er beregnet som mellem ½ - 1 procent af hovedstolen af de indgåede forretninger.

Endvidere deltager koncernen i et CLS-samarbejde (Continuous Linked Settlement). Det tager sigte på at reducere niveauet af afviklingsrisici.

Obligationsporteføl je fordelt på	ratingkategori
Ultimo 2007, mio. kr.	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi
Ratingkategori	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt
1	-	-	2.544	25.240	65.418	-	93.202
2	-	-	6.960	281.893	286	768	289.907
3	-	-	1.393	59.110	1.613	164	62.280
4	-	-	897	8.384	24	-	9.305
5	-	-	1.680	80	-	-	1.760
6	-	-	496	-	-	-	496
7	-	-	71	-	-	-	71
8	-	-	-	-	-	-	-
9	-	-	11	-	-	-	11
10	-	-	375	281	-	-	656
I alt	-	-	14.427	374.988	67.341	932	457.688

Obligationsporteføljen er således fordelt på aktivklasser og ratingkategorier:

Ultimo 2006, mio. kr. Ratingkategori	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
1	-	-	1.309	18.691	74.157	-	94.157
2	-	-	1.343	218.993	36	-	220.372
3	-	-	892	33.179	1.006	-	35.077
4	-	-	861	4.893	-	-	5.754
5	-	-	989	175	-	-	1.164
6	-	-	698	-	-	-	698
7	-	-	17	-	-	-	17
8	-	-	-	-	-	-	-
9	-	-	-	-	-	-	-
10	-	-	1.320	1.796	-	-	3.116
I alt	-	-	7.429	277.727	75.199	-	360.355

Obligationsportefølje fordelt på ratingkategori

Obligationsporteføljen er således fordelt på aktivklasser og geografi:

	Obligationsporteføl	je fordelt på	geografisk	område
--	---------------------	------------------	------------	--------

	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi
Ultimo 2007, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt
Danmark	-	-	73	208.107	24.571	-	232.751
Finland	-	-	502	8.789	4.011	-	13.302
Sverige	-	-	401	92.041	10.479	-	102.921
Irland	-	-	742	3.104	223	-	4.069
Storbritannien	-	-	464	12.785	2.508	480	16.237
Tyskland	-	-	536	8.186	13.050	-	21.772
Baltikum	-	-	7	48	525	-	580
EU i øvrigt	-	-	5.431	22.181	11.439	160	39.211
Norge	-	-	1.789	6.627	159	-	8.575
Østeuropa	-	-	-	-	-	-	-
Europa i øvrigt	-	-	2	37	-	-	39
Nordamerika	-	-	4.480	12.696	307	49	17.532
Mellem- og Sydamerika	-	-	-	-	-	-	-
Afrika	-	-	-	-	-	-	-
Asien	-	-	-	-	69	243	312
Oceanien	-	-	-	387	-	-	387
I alt	-	-	14.427	374.988	67.341	932	457.688

Obligationsportefølje fordelt på geografisk område

	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi
Ultimo 2006, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt
Danmark	-	-	152	161.059	19.087	-	180.298
Finland	-	-	143	2.171	65	-	2.379
Sverige	-	-	288	76.872	24.533	-	101.693
Irland	-	-	523	2.210	-	-	2.733
Storbritannien	-	-	840	3.096	8.147	-	12.083
Tyskland	-	-	264	8.679	17.703	-	26.646
Baltikum	-	-	-	-	202	-	202
EU i øvrigt	-	-	2.591	12.385	3.943	-	18.919
Norge	-	-	2.325	4.602	589	-	7.516
Østeuropa	-	-	20	-	-	-	20
Europa i øvrigt	-	-	-	-	-	-	-
Nordamerika	-	-	283	6.151	455	-	6.889
Mellem- og Sydamerika	-	-	-	-	-	-	-
Afrika	-	-	-	-	-	-	-
Asien	-	-	-	-	475	-	475
Oceanien	-	-	-	502	-	-	502
I alt	-	-	7.429	277.727	75.199	-	360.355

Nedenstående tabeller viser transaktioner i derivater opdelt efter anvendelse i koncernen.

Derivater
Ultimo 2007, mio. kr.	Nominel værdi	Positiv dagsværdi	Nominel værdi	Negativ dagsværdi
Valutakontrakter
Terminer og swaps	1.980.600	59.039	1.900.443	59.625
Optioner	69.602	964	58.853	1.108
Rentekontrakter
Terminer/swaps/FRA	12.151.745	148.673	11.333.538	146.461
Optioner	12.713	8.140	14.575	8.411
Aktiekontrakter
Terminer	7.575	1.059	7.734	1.041
Optioner	71.051	2.132	71.044	253
Andre kontrakter
Råvarekontrakter	8.088	1.041	10.134	1.301
Købte kreditderivater	10.031	1.206	2.580	7
Solgte kreditderivater	1.197	5	3.458	28
Derivater med handelsformål, i alt		222.259		218.217
Derivater anvendt til sikring
Valutakontrakter	126.654	521	200.557	1.031
Rentekontrakter	172.440	1.836	381.430	1.539
Derivater, i alt		224.616		220.787

Derivater Ultimo 2006, mio. kr.	Nominel værdi	Positiv dagsværdi	Nominel værdi	Negativ dagsværdi
Valutakontrakter
Terminer og swaps	1.753.956	51.049	1.453.197	43.640
Optioner	62.745	622	54.310	646
Rentekontrakter
Terminer/swaps/FRA	8.526.806	83.204	9.045.022	87.348
Optioner	814.048	10.203	586.763	8.787
Aktiekontrakter
Terminer	331	151	209	154
Optioner	131.859	1.030	131.730	1.684
Andre kontrakter
Råvarekontrakter	368	-	368	-
Købte kreditderivater	179	-	21.497	32
Solgte kreditderivater	1.147	8	142	-
Derivater med handelsformål, i alt		146.267		142.291
Derivater anvendt til sikring
Valutakontrakter	74.755	274	303.972	1.661
Rentekontrakter	365.339	2.988	65.109	460
Derivater, i alt		149.529		144.412

Det er markedspraksis at indgå rammeaftaler for derivatforretninger, der blandt andet indeholder regler om netting af indgåede forretninger. Netto eksponeringen i derivater med positiv dagsværdi er illustreret i nedenstående tabel.

Modpartsrisiko Mio. kr.	2007	2006
Derivater med positiv dagsværdi	224.616	149.529
Netting fortjenester	181.237	116.814
Nettet aktuelt eksponering	43.379	32.715

Af den positive dagsværdi af derivater efter netting indgår 34 pct. med en risikovægt på 0, 44 pct. med en risikovægt på 20 og de resterende 22 pct. med en risikovægt på 100 ved opgørelse af de risikovægtede poster. Den positive nettede dagsværdi tillægges et gennemsnitligt tillæg for potentielle fremtidige kreditrisici på 76 pct. Fra 1. januar 2008 vil koncernen anvende markedsværdimetoden under standardmetoden i CRD-reglerne, som stort set svarer til den hidtidige metode.

3.6 Risikoreduktion

Et væsentligt element i koncernens forretningsstrategi er at reducere risikoen i udlånsporteføljen ved at indgå en række risikoreducerende aftaler.

For en række udlånsprodukter er sikkerhedsstillelse enten krævet i lovgivning eller markedskutyme, eksempelvis på realkreditbelåning, eller hvor det i øvrigt er aftalt med kunden. De væsentligste risikoreducerende elementer er pantsætning, kaution og garanti samt netting i forbindelse med rammeaftaler for derivatforretninger. De hyppigst forekommende pantsætninger er pant i fast ejendom, finansielle aktiver i form af aktier og obligationer samt motorkøretøjer.

Koncernen har et ønske om at vedligeholde tilstrækkeligt mange oplysninger om modtagne panter og kautioner m.v., så det er muligt løbende at estimere værdien af disse. Værdien opgøres som den pengemæssige indgang i en tvangsrealisationssituation efter fradrag af omkostninger ved realisationen, herunder omkostninger til liggetid.

For de hyppigst forekommende sikkerhedstyper har koncernen etableret modeller, der automatisk estimerer værdien af de pågældende aktiver. For sikkerhedstyper, hvor der ikke foreligger en værdisætningsmodel, beregnes værdien manuelt.

Modtagne sikkerheder Ultimo 2007, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
Krediteksponering	850.493		54.297 1.086.804	507.966	139.696		40.518 2.679.774
Sikkerhedsværdi	713.068	36.344	572.008	314.121	53.983		32.660 1.722.184
Blanko i alt	137.425	17.953	514.796	193.845	85.713	7.858	957.590
Blankoandel, pct.	16,2	33,1	47,4	38,2	61,4	19,4	35,7
	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi
Ultimo 2006, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt
Krediteksponering	706.900	56.532	862.047	537.498	57.259		54.688 2.274.924
Sikkerhedsværdi	540.526	49.037	429.177	300.505	32.862		40.368 1.392.475
Blanko i alt	166.374	7.495	432.870	236.993	24.397	14.320	882.449
Blankoandel, pct.	23,5	13,3	50,2	44,1	42,6	26,2	38,8

Modtagne sikkerheder er fordelt på hovedsikkerhedstyper som følger:

Typer af sikkerhed Ultimo 2007, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
Fast ejendom	677.563	26.188	316.261	1.763	1.137		6.277 1.029.189
Bankkonti	962	240	3.833	24	1	149	5.209
Depoter/værdipapirer	7.820	562	151.515	296.332	49.939	22.754	528.922
Køretøjer	4.671	2.085	5.716	805	633	-	13.910
Driftsmateriel	1.298	1.421	12.684	38	82	-	15.523
Skibe/fly	100	69	18.841	-	-	-	19.010
Kautioner/garantier	13.799	4.584	20.442	1.514	609	-	40.948
Andre aktiver	6.855	1.195	42.716	13.645	1.582	3.480	69.473
I alt	713.068	36.344	572.008	314.121	53.983		32.660 1.722.184

Ultimo 2006, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
Ejendom	526.711	25.471	223.662	1.056	955	1.814	779.669
Bankkonto	742	203	5.149	107	-	-	6.201
Depot / værdipapirer	2.847	371	149.585	260.915	30.079	16.549	460.346
Køretøj	2.713	10.819	539	-	251	-	14.322
Driftsmateriel	77	490	7.125	59	-	-	7.751
Skib / fly	66	46	12.774	-	-	-	12.886
Kaution / garanti	3.711	4.159	12.683	32.945	525	-	54.023
Andre aktiver	3.659	7.478	17.660	5.423	1.052	22.005	57.277
I alt	540.526	49.037	429.177	300.505	32.862		40.368 1.392.475

De under securitisering anførte sikkerheder er med indtrædelsesret. Værdipapirerne er typisk mortgage backed securities, hvor de underliggende aktiver er kommercielle ejendomme eller privatboliger.

De afsnit 3.13 om securitisering omtalte transaktioner, hvor der er afdækket risiko på en portefølje af realkreditudlån, er ikke medtaget som sikkerhedsstillelser i ovenstående opstilling. Der er ultimo 2007 ikke etableret kreditderivater, der tjener som risikoafdækning i anlægsbogen.

Koncernen modtager i et vist omfang garantier eller kautioner for kreditengagementer. En stor del af garantierne er stillet af selskaber eller personer, hvor der består et koncernforhold mellem debitor og garant.

Grundet defaultkorrelationen tillægges disse garantier ikke selvstændig værdi.

Modtagne garantier Ultimo 2007, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
Garantier i alt	20.352	154.347	11.747	1.697	-	188.143
heraf i koncernforhold	340	107.540	6.356	12	-	114.248
Garantier stillet uden for koncernforhold	20.012	46.807	5.391	1.685	-	73.895
Værdisætning af garantier	18.383	20.442	1.514	609	-	40.948
Ultimo 2006, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
Garantier i alt	9.627	117.793	38.844	1.605	3.403	171.272
Heraf i koncernforhold	1.757	100.491	4.575	6	1.930	108.759
Garantier stillet uden for koncernforhold	7.870	17.302	34.269	1.599	1.473	62.513
Værdisætning af garantier	7.870	12.683	32.945	525	-	54.023

Nedenstående tabeller viser en fordeling af de usikrede andele af krediteksponeringen, fordelt på ratingkategorier.

Blankoandele fordelt på ratingkategori

Ultimo 2007, mio. kr.		Kredit- Sikkerheds-		Blankoandele, procent				Gennemsnitlig
Ratingkategori	eksponering	stillelse	0-10	10-25	25-50	50-75		75-100 blankoandel (pct.)
1	161.444	75.214	77.167	1.100	23	1	83.153	53,4
2	375.795	237.487	205.496	41.552	10.485	1.360	116.902	36,8
3	615.868	432.293	367.722	56.402	31.243	5.287	155.214	29,8
4	494.981	292.780	258.547	20.638	24.071	10.026	181.699	40,9
5	500.837	353.972	294.291	21.598	31.228	13.101	140.619	29,3
6	357.244	213.562	180.063	21.508	20.166	9.457	126.050	40,2
7	143.986	100.803	92.487	5.601	4.966	2.799	38.133	30,0
8	20.149	10.330	8.383	1.070	1.074	774	8.848	48,7
9	3.120	2.047	1.033	1.313	108	106	560	34,4
10	6.350	3.696	3.374	368	520	292	1.796	41,8
I alt	2.679.774	1.722.184	1.488.563	171.150	123.884	43.203	852.974	35,7

Ultimo 2006, mio. kr.		Kredit- Sikkerheds-		Blankoandele, procent		Gennemsnitlig
Ratingkategori	eksponering	stillelse	0-10	10-25	25-50	50-75		75-100 blankoandel (pct.)
1	107.635	47.667	42.494	8.961	1.132	-	55.048	55,7
2	392.184	200.106	159.389	41.550	18.295	792	172.158	49,0
3	592.689	444.167	376.634	60.941	35.101	8.464	111.549	25,1
4	450.029	275.819	240.930	26.393	16.045	8.033	158.628	38,7
5	329.088	205.871	181.402	15.357	19.494	6.955	105.880	37,4
6	318.162	176.651	149.175	13.110	23.534	6.518	125.825	44,5
7	69.981	35.057	28.927	4.186	4.077	2.091	30.700	49,9
8	12.191	5.695	4.230	673	698	943	5.647	53,3
9	1.103	380	356	31	83	111	522	65,6
10	1.862	1.062	972	91	120	101	578	43,0
I alt	2.274.924	1.392.475	1.184.509	171.293	118.579	34.008	766.535	38,8

Pant i fast ejendom udgør en stor del af de sikkerheder, som koncernen modtager ved ydelse af lån. Belåningsgraderne på disse lån for privatkundeporteføljen fordeler sig som følger for privatkundeporteføljen:

Belåningsgrader (pct.)
Ultimo 2007, mio. kr.	0-20	20-40	40-60	60-80	80-100		100+ Uspecificeret	I alt
Bankaktiviteter Danmark	26.449	19.188	10.679	4.587	1.324	1.137	-	63.364
Bankaktiviteter Sverige	9.573	7.822	6.209	4.617	3.238	7.719	-	39.178
Bankaktiviteter Finland	29.738	24.372	16.763	6.431	1.586	4.351	-	83.241
Bankaktiviteter Norge	16.313	14.066	9.425	3.610	1.060	1.745	-	46.219
Bankaktiviteter Irland	4.770	4.089	3.179	2.270	1.375	2.467	-	18.150
Bankaktiviteter Nordirland	2.842	2.275	1.640	1.124	665	1.322	-	9.868
Øvrige	-	-	-	-	-	-	12.300	12.300
Realkredit	164.271	128.271	70.920	22.290	874	-		- 386.626
I alt	253.956	200.083	118.815	44.929	10.122	18.741		12.300 658.946

Nedenstående tabel viser Realkredit Danmarks privatkundeportefølje. Prioritetskunder er kunder med typisk ældre lån.

Belåningsgrade R (pct.)		Lån til prioritetskunder			Andre realkreditlån		I alt
Ultimo 2007, mio. kr.	Fast rente	Flexlån	I alt	Fast rente	Flexlån	I alt	Realkredit Danmark
0-20	65.607	68.774	134.381	16.571	13.319	29.890	164.271
20-40	46.678	55.583	102.261	14.020	11.990	26.010	128.271
40-60	22.605	29.303	51.908	10.436	8.576	19.012	70.920
60-80	5.952	7.087	13.039	5.260	3.991	9.251	22.290
80+	162	277	439	183	252	435	874
I alt	141.004	161.024	302.028	46.470	38.128	84.598	386.626
Heraf afdragsfrie lån	36.893	83.680	120.573	23.028	26.613	49.641	170.214

3.7 Overvågning

Den centrale overvågning af kreditengagementer sikres gennem koncernens kreditsystem. I kreditsystemet findes oplysninger om størrelse og udnyttelse af alle typer kreditengagementer og oplysninger om skønnede realisationsværdier af stillede sikkerheder efter fradrag for de omkostninger, en realisering skønnes at medføre.

Der er fastsat vejledende maksimumgrænser for størrelsen af kunders engagementer, og disse er gradueret efter tildelt rating og niveauet af stillede sikkerheder. Mindst en gang årligt revurderes alle engagementer – blandt andet ved at inddrage nye økonomiske oplysninger.

Kunder, der udvikler sig økonomisk svagt overføres til en overvågningsliste. Formålet er at sikre en tættere opfølgning på kundeforholdet, således at tabsrisikoen reduceres. Det kan for eksempel være, at en kunde begynder at vise kreditmæssige svaghedstegn. I så fald udarbejdes en handlingsplan for, hvordan risikoen i relation til kunden kan minimeres. Desuden nedsættes størrelsen af den bevilling, der har været tilknyttet kunden.

Overtræk på løbende konti og lines fremkommer automatisk til behandling hos den pågældende kundes rådgiver, og der foretages en vurdering af om overtrækket skal accepteres eller ej. I tilfælde af, at overtrækket ikke accepteres indledes en rykkerprocedure, der – såfremt overtrækket ikke er inddækket forinden – kan resultere i at der indledes retslig inkasso.

Tilgodehavender, der sendes til inkasso, overdrages til en central inkasso funktion i hvert land. For gode kunder sker det ofte at overtræk på en eller flere konti accepteres i en vis periode.

Der sker tillige en overvågning af udviklingen i kreditkvaliteten på brancheniveau. Det sker i forbindelse med udarbejdelse af brancheanalyser, der dels fremsendes til bestyrelsen og i en kortere form til forretningsområderne.

Den løbende overvågning af kreditkvaliteten i de enkelte forretningsområder sker med udgangspunkt i en kvartalsvis gennemgang og rapportering af en række karakteristika om kreditporteføljen. Det kan blandt andet være tiltag for at imødegå en uhensigtsmæssig udvikling i større eller mindre dele af porteføljen. Detaljerede informationer om overvågningen sendes til forretningsområdernes kreditkontorer, mens mere overordnede rapporter sendes til kreditkomiteen.

Krediteksponering efter
	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi-		Blanko
Ultimo 2007, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt	andel
Hverken forfaldne eller værdiforringede	829.071		51.491 1.062.420	507.298	137.518		40.021 2.627.819	35,4
Forfaldne men ikke værdiforringede	17.273	2.622	19.770	641	2.178	-	42.484	56,5
Værdiforringede (ratingskategori 9-10)	4.149	184	4.614	27	-	497	9.471	39,4
I alt	850.493		54.297 1.086.804	507.966	139.696		40.518 2.679.774	35,7
Ultimo 2006, mio. kr.	Detail privat	Detail erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi- tisering	I alt	Blanko andel
Hverken forfaldne eller værdiforringede	694.000	53.594	842.260	537.015	55.760		54.687 2.237.316	37,9
Forfaldne men ikke værdiforringede	12.056	2.791	17.820	477	1.498	1	34.643	66,7
Værdiforringede (ratingskategori 9-10)	844	147	1.967	6	1	-	2.965	51,6
I alt	706.900	56.532	862.047	537.498	57.259		54.688 2.274.924	38,8

Værdiforringede fordringer omfatter fordringer med kunder hvor der er objektiv indikation på at den enkelte kunde er værdiforringet. Af disse er kunder, som ikke er i default, klassificeret i koncernens risikoklassifikationstrin 9, og kunder i default klassificeres i risikoklassifikationstrin 10.

Forfaldne fordringer omfatter udlån fra første dags overtræk på den enkelte facilitet for kunder uden objektiv indikation på værdiforringelse.

Af den del af krediteksponeringen som er forfalden, men ikke værdiforringet, er 31 pct. placeret i ratingklasse 1-4.

Restan cebeløb på udlån mv. ekskl . overtr æk Detail Detail Erhvervs- Institu- Securi-
Ultimo 2007, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt	restance
1 - 5 dage	107	51	47	-	-	-	205	4.665
6 - 30 dage	57	12	80	-	1	-	150	4.829
31 - 60 dage	67	7	120	-	-	-	194	2.485
61 - 90 dage	24	3	12	-	-	-	39	944
> 90 dage	55	10	61	-	8	-	134	2.431
I alt	310	83	320	-	9	-	722	15.354

								Restgæld
	Detail	Detail	Erhvervs-	Institu-		Securi-		på lån med
Ultimo 2006, mio. kr.	privat	erhverv	kunder	tioner	Stater	tisering	I alt	restance
1 - 5 dage	72	10	92	-	-	-	174	5.008
6 - 30 dage	38	9	22	-	2	-	71	3.420
31 - 60 dage	17	4	14	-	1	-	36	1.552
61 - 90 dage	10	2	11	-	2	-	25	866
> 90 dage	52	11	28	-	1	-	92	3.032
I alt	189	36	167	-	6	-	398	13.878

3.8 Default

Definitionen på default, der anvendes i koncernen, er konsistent med kravene i CRD. Et tilgodehavende registreres som værende i default, når det anses som usandsynligt, at kunden fuldt ud indfrier alle sine forpligtelser til koncernen.

Reglerne for videregivelse af oplysninger mellem selskaber i en finansiel koncern tillader ikke videregivelse af følsomme oplysninger vedrørende privatkunder. Dette gælder blandt andet oplysninger, der vil kunne føre til registrering af en default, hvorfor en default på en privatkunde et sted i koncernen ikke nødvendigvis fører til markering af default i andre selskaber i koncernen.

Dette forbehold gælder ikke for erhvervskunder, hvorfor default på disse kunder i nogle tilfælde vil medføre, at defaulttilstanden udbredes til alle koncernens tilgodehavender med den pågældende kunde.

En default i en gruppe af nærtstående kunder vil føre til en konkret vurdering af, om alle kunder i den nærtstående gruppe skal registres som i default. Det opfattes i denne forbindelse som værende usandsynligt, at kunden fuldt ud indfrier alle sine forpligtelser til koncernen, såfremt der er indgivet konkursbegæring, anmeldt betalingsstandsning, indledt forhandlinger om finansiel rekonstruktion, m.v.

Når overtræk eller restancer opstår for privatkunder, oprettes en sag hos kundens rådgiver, der vurderer, hvorvidt overtrækket kan accepteres. På mange gode kunder accepterer koncernen af praktiske grunde overtræk i længere perioder. Vurderes overtrækket at være uacceptabelt indledes en rykkerprocedure, der – såfremt overtrækket ikke er inddækket forinden – kan medføre, at tilgodehavendet overgives til retslig inkasso inden 90 dage efter kravets opståen.

Der er i 2007 foretaget en administrativ opstramning af procedurerne, således at flere kunder nu registreres som værende i (teknisk) default. Disse defaults fører normalt ikke til tab og derfor forventes LGD at falde tilsvarende.

Som en følge af de nye CRD-regler har Realkredit Danmark måttet tilpasse sin defaultdefinition (fra 180 dages restance) til koncernstandarden på 90 dage. Ændringen har betydet en stigning i antallet af kunder i default.

Ændringerne har ikke betydet en stigning i tabene i Realkredit Danmark, men har øget eksponeringen i ratingkategori 10 med ca. 2,5 mia. kr.

En kunde, der er i default, nedgraderes til det laveste trin i koncernens klassifikationssystem.

Objektiv indikation af værdiforringelse af et finansielt aktiv efter reglerne i IAS 39 kan indtræde på et tidligere tidspunkt end default. Hermed menes situationer, hvor der vurderes at være væsentlige finansielle vanskeligheder for debitor eller det bliver sandsynligt, at debitor vil indgå konkurs eller indgå i en finansiel rekonstruktion.

I tilfælde, hvor der er objektiv indikation af værdiforringelse – uden at kunden er i default – nedgraderes kunden til det næstlaveste trin i koncernens klassifikationssystem.

3.9 Inkasso

Inkassovirksomhed i forretningsenhederne er samlet i en koncernfunktion under Koncern Service Center. Inkassofunktionen i Sampo Bank vil blive lagt ind under denne funktion fra påsken 2008.

Overholder en kunde ikke sine forpligtelser overfor koncernen, vil den pågældende forretningsenhed påbegynde udsendelse af rykkere. Er der ikke opnået en for koncernen tilfredsstillende aftale efter tre rykkere, vil den forretningsansvarlige enhed opsige engagementet med kunden og derefter overdrage den videre forfølgelse af sagen til Koncern Inkasso.

Inddrivelse sker for mindre beløb af Koncern Inkasso selv. For større beløb inddrages advokat eller inkassovirksomhed.

Som et led i forretningsenhedens forsøg på at opnå en aftalemæssig løsning vil pantsatte sikkerheder ofte være realiserede inden overgivelse til Koncern Inkasso, således at kunden i så stort omfang som muligt har lejlighed til at medvirke til at mindske risikoen for økonomiske tab. I de sager Inkasso Service modtager som indeholder et aktiv vil dette blive forsøgt solgt enten frivilligt eller tvangssolgt. Uanset aktivets art, vil et salg altid ske i debitors navn. Koncernen står således aldrig som ejer af aktivet.

Når alle bestræbelser på at inddrive gælden er endt resultatløst, vil debitor typisk afgive insolvenserklæring i Fogedretten. Sagen henlægges derefter til senere genoptagelse.

I de senere år har et stigende antal "gamle" skyldnere indbetalt på afskrevet gæld eller indgået aftale om afvikling.

3.10 Nedskrivning

Når der er indtruffet objektiv indikation på, at et udlån/tilgodehavende er værdiforringet, og den eller de pågældende begivenheder har en indvirkning på størrelsen af de forventede betalinger fra udlånet, som kan værdiansættes pålideligt, foretages en individuel nedskrivning. Nedskrivningen svarer til forskellen mellem udlånets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af forventede fremtidige betalingsstrømme fra udlånet, herunder realisation af eventuel sikkerhed. Ved fastsættelse af de forventede fremtidige betalingsstrømme tages udgangspunkt i det mest sandsynlige udfald.

Kunder med objektiv indikation på værdiforringelse, men som ikke er i default, nedgraderes automatisk til koncernens risikoklassifikationstrin 9, mens kunder, der er i default, nedgraderes til risikoklassifikationstrin 10. Objektiv indikation på værdiforringelse på privatkunder indtræder normalt i forbindelse med, at der indledes en inkassoproces mod kunden, mens det for erhvervskunder oftest sker efter konkurs, betalingsstandsning eller i forbindelse med en finansiel rekonstruktion.

Udlån, hvorpå der ikke foreligger objektiv indikation på værdiforringelse, indgår i en porteføljemæssig vurdering af nedskrivningsbehovet. En porteføljemæssig vurdering foretages på grupper af udlån, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der anvendes modeller baseret på klassifikationer, hvor gruppeinddelingen defineres ved kundernes nuværende klassifikationer. Porteføljemæssige vurderinger omfatter udlån klassificeret 1-8 inddelt i 4 grupper. Behovet for porteføljenedskrivninger bestemmes af ratingændringer opgjort på balancedagen sammenholdt med rating ved lånenes etablering i det omfang ratingændringerne vurderes at have betydning for gruppens fremtidige betalingsstrøm. Ratingændringerne opgøres netto inden for hver gruppe.

Til at opstille betalingsrækkerne benyttes bl.a. parametre der anvendes til opgørelse af kapitalkravet og historiske tabserfaringer justeret til regnskabsmæssig anvendelse. Justeringen omfatter en 'tabsidentifikationsperiode', identisk med koncernens erfaringer til perioden, der strækker sig fra en forværring indtræffer, og indtil identificeret tab foreligger på kundeniveau.

Såfremt koncernen har kendskab til, at der på balancedagen er indtruffet forværringer respektive forbedringer, som modellerne endnu ikke tager fuldt hensyn til, foretages den fornødne justering af nedskrivningen.

Nedskrivningen svarer til forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi af udlånene i porteføljen og nutidsværdien af forventede fremtidige betalinger. I henhold til princippet om amortiseret kostpris kan en gruppes værdi ikke overstige værdien ved første indregning med fradrag af modtagne afdrag i perioden fra første indregning og frem til balancedagen.

Vurdering af nedskrivningsbehov foretages kvartalsvist via en proces, der styres af den centrale kreditorganisation.

Af praktiske grunde afsluttes den kvartalsvise proces med en skæringsdag, der ligger før balancedagen. Koncernen korrigerer for dette forhold ved på statistisk basis at justere nedskrivningen for mindre engagementer, der dækker perioden fra skæringsdag til statusdag. Justeringen baseres på erfaringen for nye respektive tilbageførsler af nedskrivninger i dette segment. Skulle større engagementer blive

omfattet af objektiv indikation af værdiforringelse i perioden mellem skæringsdag og balancedag, vil nedskrivningsbehovet blive beregnet på disse særskilt.

Det i resultatopgørelsen indregnede tab på udlån er sammensat på følgende måde:

Tab på udlån Ultimo, mio. kr.	2007	2006
Nye resp. forøgede nedskrivninger	3.965	1.907
Tilbageførte resp. reducerede nedskrivninger	3.166	2.191
Direkte afskrivninger	366	281
Indgået på tidligere afskrevne fordringer	478	493
Valutakursreguleringer	-	-
Andre bevægelser	-	-
I alt	687	-496

Udlån afskrives, når de sædvanlige inddrivelsesprocedurer er gennemført, og tabet ud fra en individuel vurdering kan opgøres. De afskrevne beløb fragår korrektivkontoen.

Som følge af de senere års gunstige konjunkturer har koncernen modtaget relativt store beløb, der indgår på tidligere afskrevne fordringer. Flere af disse indgange vedrører gæld, der er afskrevet for en hel del år siden, specielt i Realkredit Danmark.

Selvom der ifølge IFRS først nedskrives, når der er indtruffet objektiv indikation på værdiforringelse, vil der i praksis fortsat være forskel på nedskrivningstidspunktet og det tidspunkt, hvor koncernen konstaterer et tab. Af nedenstående tabel fremgår tab på udlån indregnet i resultatopgørelsen og konstaterede tab. Sidstnævnte består af årets afskrivninger uden forudgående nedskrivning på korrektivkontoen og årets afskrivning fra korrektivkontoen. Ud over forskellen i tidspunktet for nedskrivning henholdsvis afskrivning, skyldes forskelle, at der under tab på udlån i resultatopgørelsen indtægtsføres indgået på tidligere afskrevne fordringer.

Tab på udlån og konstaterede tab

Ultimo, mio. kr.	Detail Privat	Detail Erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
2007
Tab på udlån	510	332	-165	-	10	-	687
Konstaterede tab	432	579	231	-	-	-	1.242
2006
Tab på udlån	30	71	-479	-	-118	-	-496
Konstaterede tab	407	62	396	8	-	-	873

Årets bevægelser på korrektivkontoen kan specificeres som følger:

Årets bevægelser på korrektivkontoen

		2007			2006
Mio. kr.	Individuelle nedskrivninger	nedskrivninger	Portefølje Nedskrivninger i alt ultimo	Individuelle nedskrivninger	nedskrivninger	Portefølje Nedskrivninger i alt ultimo
Primo	3.324	880	4.204	4.185	865	5.050
Nye nedskrivninger	2.956	1.009	3.965	1.435	472	1.907
Tilbageførsel af nedskrivninger fra tidligere perioder	2.487	679	3.166	1.680	511	2.191
Afskrevet fra korrektivkontoen	875	-	875	592	-	592
Valutaomregning	-5	-5	-10	-6	2	-4
Andre bevægelser	662	120	782	-18	52	34
Ultimo	3.575	1.325	4.900	3.324	880	4.204

Af Andre bevægelser, på 782 mio. kr., vedrører 764 mio. kr. Sampo Bank, heraf 120 mio. kr. porteføljenedskrivninger.

Krediteksponering, fordelt på forfaldne fordringer og værdiforringede fordringer, som indgår i ratingkategori 9-10, samt på brancher, fremgår af nedenstående tabel. Korrektivkontoens fordeling på brancher fremgår tillige. Korrektivkontoen er opdelt på henholdsvis individuelle nedskrivninger og porteføljenedskrivninger.

BRANCHEFORDELING		Krediteksponering			Nedskrivninger
2007, mio. kr.	I alt	For- faldne	Ratingkate- gori 9-10	Individuelle nedskriv- ninger	Portefølje- nedskriv- ninger	Nedskriv ninger i alt	Tab på udlån
Private kunder	850.493	17.897	2.939	795	630	1.425	575
Boligselskaber mv.	150.843	1.108	849	55	2	57	54
Stater og kommuner mv.	52.129	2.896	11	35	-	35	35
Kreditinstitutter	420.433	36	-	2	-	2	40
Forsikring og anden finansiel virksomhed	651.812	7.330	2.296	212	75	287	-352
Udvinding af olie og naturgas	12.324	349	-	26	110	136	74
Materialer	49.070	564	-	175	64	239	14
Kapitalgoder og erhvervsservice	218.370	6.120	1.754	992	83	1.075	-36
Forbrugsgoder	208.311	5.259	855	1.012	305	1.317	314
Health care	26.035	243	744	190	18	208	7
IT	14.498	343	23	55	27	82	-40
Telekommunikation	7.288	165	-	24	7	31	-
Forsyningsvirksomhed	18.168	174	-	2	4	6	2
I alt	2.679.774	42.484	9.471	3.575	1.325	4.900	687

		Krediteksponering		Nedskrivninger
2006, mio. kr.	I alt	For- faldne	Ratingkate- gori 9-10	Individuelle nedskriv- ninger	Portefølje- nedskriv- ninger	Nedskriv ninger i alt	Tab på udlån
Private kunder	706.900	12.551	831	404	188	592	-44
Boligselskaber mv.	108.525	1.257	23	21	-	21	-8
Stater og kommuner mv.	34.402	1.961	1	-	-	-	-122
Kreditinstitutter	325.088	-	4	1	-	1	-36
Forsikring og anden
finansiel virksomhed	676.479	6.657	364	605	117	722	-255
Udvinding af olie og naturgas	7.502	75	-	1	-	1	-1
Materialer	37.641	333	90	112	107	219	5
Kapitalgoder og
erhvervsservice	155.204	4.878	853	1.049	169	1.218	-129
Forbrugsgoder	169.955	5.487	785	995	269	1.264	79
Health care	22.259	299	4	25	9	34	12
IT	10.878	805	-	106	17	123	5
Telekommunikation	7.551	253	8	5	4	9	-
Forsyningsvirksomhed	12.540	87	2	-	-	-	-2
I alt	2.274.924	34.643	2.965	3.324	880	4.204	-496

Krediteksponering, fordelt på forfaldne fordringer og værdiforringede fordringer, som indgår under ratingkategori 9-10, samt på geografi, fremgår af nedenstående tabeller.

Geografisk fordeling		Krediteksponering		Nedskrivninger
2007, mio. kr.	I alt	faldne	For- Ratingkate- gori 9-10	Individuelle nedskriv- ninger	Portefølje- nedskriv- ninger	Nedskriv ninger i alt	Tab på udlån
Danmark	1.161.704	24.546	3.292	1.579	887	2.466	-502
Finland	204.134	1.612	439	340	131	471	-106
Sverige	290.268	6.564	570	251	50	301	211
Irland	109.311	2.163	384	172	65	237	359
Storbritannien	400.519	1.391	1.412	102	40	142	99
Tyskland	45.971	187	166	263	4	267	458
Baltikum	32.837	188	-	-	83	83	-1
EU i øvrigt	85.294	207	1.136	43	-	43	122
Norge	179.684	5.280	623	299	65	364	-
Østeuropa	2.017	4	-	2	-	2	4
Europa i øvrigt	9.827	47	775	432	-	432	1
Nordamerika	138.736	84	674	63	-	63	30
Mellem- og Sydamerika	2.479	8	-	5	-	5	1
Afrika	929	8	-	2	-	2	3
Asien	14.628	193	-	21	-	21	7
Oceanien	853	2	-	1	-	1	1
I alt	2.679.774	42.484	9.471	3.575	1.325	4.900	687

		Krediteksponering		Nedskrivninger
2006, mio. kr.	I alt	faldne	For- Ratingkate- gori 9-10	Individuelle nedskriv- ninger	Portefølje- nedskriv- ninger	Nedskriv ninger i alt	Tab på udlån
Danmark	1.075.909	20.652	1.466	2.401	386	2.787	-70
Finland	22.791	19	215	40	125	165	-79
Sverige	231.470	6.104	323	213	232	445	8
Irland	68.550	2.098	102	45	28	73	18
Storbritannien	452.882	1.467	185	129	29	158	58
Tyskland	35.095	397	58	65	5	70	-10
Baltikum	322	22	-	1	-	1	-14
EU i øvrigt	54.890	124	50	27	14	41	-36
Norge	146.651	3.618	548	345	51	396	-85
Østeuropa	1.469	-	1	-	1	1	-
Europa i øvrigt	8.561	33	-	51	1	52	-151
Nordamerika	162.021	35	12	1	-	1	-4
Mellem- og Sydamerika	2.291	5	-	1	-	1	-
Afrika	847	5	4	1	2	3	-114
Asien	9.475	60	1	4	6	10	-17
Oceanien	1.700	4	-	-	-	-	-
I alt	2.274.924	34.643	2.965	3.324	880	4.204	-496

Korrektivkontoen for individuelle nedskrivninger er nedenfor fordelt på hovedårsagerne til kundernes misligholdelse. I praksis vil der ofte være tale om et sammenfald af forskellige omstændigheder, der gør at kunden misligholder, hvorfor posten finansielle vanskeligheder i øvrigt er høj.

ÅRSAGER TIL VÆRDIFORRINGELSE		2007	2006
Mio. kr.	Krediteksponering før nedskrivning	Nedskrivning	Krediteksponering før nedskrivning	Nedskrivning
Konkurs	2.265	724	888	552
Inkasso/betalingsstandsning	2.071	606	414	240
Akkord/gældssanering	1.919	566	748	310
Finansielle vanskeligheder i øvrigt	6.791	1.679	4.239	2.222
I alt	13.046	3.575	6.289	3.324

3.11 Porteføljestyring

I tillæg til den kreditmæssige styring på enkeltkundeniveau har koncernen opbygget yderligere styringsniveauer vedrørende kreditrisici på porteføljeniveau.

Foruden den daglige kreditstyringsproces opsamler koncernens kreditsystem oplysninger om krediteksponering på branche-, industri- og landeniveau. Systemet muliggør, at koncernen kan overvåge udviklingen i krediteksponeringen for øvrige forretningssegmenter. Individuelle kreditgrænser er fastlagt for den enkelte branche og industri samt for de fleste lande. Kreditsystemet danner grundlag for kreditrapporteringen.

Udover den daglige styring af låneporteføljen har koncernen indtil videre søgt løbende at tilpasse risikoprofilen ved at afdække risikoen på udvalgte dele af lånebogen. Det er koncernens hensigt i fremtiden mere struktureret at inddrage de muligheder for porteføljestyring og risikomitigering, der i dag findes på de finansielle markeder.

3.11.1 Kreditrisikomodel

Koncernens interne kreditrisikomodel er en porteføljemodel, som beregner alle krediteksponeringer i koncernens portefølje på tværs af forretningssegmenter og lande. Modellens beregninger inkluderer alle lån, obligationer og derivater.

Kreditrisikomodellen er en Merton-baseret simulationsmodel, som estimerer fordelingen af tab og risici for en låntager ved forskellige sandsynlighedsintervaller. Modellen antager, at låntagers fallitsandsynlighed er en funktion af låntagers aktiver relativt til dennes forpligtelser og volatiliteten tilknyttet aktiverne.

Porteføljemodellen anvender Monte Carlo-simulation, som er en generel procedure for approksimation af værdien af et fremtidigt cash-flow. For hver simulering beregnes:

• tabet, der opstår ved kunders default
• værdifaldet, som opstår ved reduktion i kunders kreditkvalitet

De enkelte tab, der samlet er beregnet ved hver simulering, rangordnes efter tabenes størrelse. Økonomisk kapital på koncernbasis beregnes som Value-at-Risk ved et sandsynlighedsniveau på 99,97 pct.

De største kundeengagementer indgår direkte i simuleringen, mens mindre kunder indgår i homogene grupper med fælles kreditrisikokarakteristika, hvor bidraget til økonomisk kapital beregnes ved anvendelse af semi-analytiske metoder.

Krediteksponeringen for samtlige kunder beregnes med fuld risikoreduktion fra sikkerhedsstillelse og netting.

Hvor muligt er parametrene i kreditrisikomodellen baseret på point-in-time. Dette gøres for at måle den faktiske risiko på 1 års sigt så præcist som muligt.

Porteføljemodellen inddrager både koncentrationseffekter for de største enkeltkunder og fra industriog landekoncentrationer. Korrelation mellem enkeltdebitorer estimeres via aktieindeks.

Foruden den samlede økonomiske kapital for kreditrisiko allokerer modellen økonomisk kapital til alle individuelle modparter. Koncernen allokerer økonomisk kapital på facilitetsniveau baseret på en internt udviklet allokeringsmodel. Denne model tager hensyn til både koncentrationer på enkeltkunder og landekoncentrationer. Den økonomiske kapital på facilitetsniveau anvendes til risikobaseret prisfastsættelse såvel som performancemåling.

3.11.2 Risikokoncentrationer

Koncernens identifikation af risikokoncentrationer i kreditporteføljen indgår som parameter i kreditrisikostyringen. Som et naturligt led i koncernens forretningsstrategi findes følgende risikokoncentrationer:

	Lån til kunder hjemmehørende i Danmark • 43 pct. (2006: 47 pct.) af koncernens krediteksponering er til kunder hjemme hørende i Danmark.
	• Andelen har været faldende de senere år som følge af købet af Northern Bank, Na tional Irish Bank og Sampo Bank og generel ekspansion i de udenlandske enheder.
Lån til finansielle kunder	• 40 pct. (2006: 44 pct.) af koncernens krediteksponering er til kunder inden for den finansielle sektor.
	• Størstedelen af eksponeringen er til større modparter med god rating.
	• Der har de senere år været en bevægelse i retning af at få afdækket en større del af de udestående beløb med sikkerheder.
Ejendomsrelateret finansiering	• 48 pct. (2006: 48 pct.) af koncernens krediteksponering er til finansiering af fast ejendom eller til virksomheder, der er beskæftiget inden for relaterede brancher.
	• En stor del af denne eksponering hidrører naturligt fra detailforretningens finan siering af fast ejendom for private kunder.

Engagementet med én kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder må efter fradrag for særligt sikre krav ikke overstige 25 pct. af basiskapitalen i henhold til Lov om finansiel virksomhed § 145. Derudover må summen af de eksponeringer, der efter fradrag for særligt sikre krav udgør 10 pct. eller mere af basiskapitalen, ikke samlet overstige 800 pct. af basiskapitalen. Der sker kvartalsvis indberetning til Finanstilsynet af udnyttelsen af disse regler. Koncerninterne mellemværender indgår ikke i nedenstående tabel.

Store engagementer Ultimo, mio. kr.	2007 Engagement opgjort efter § 145	2006 Engagement opgjort efter § 145
Antal	11	9
Engagement > 20% af basiskapital	24.829	32.060
Engagement 10-20% af basiskapital	160.782	122.171
I alt	185.611	154.231
Udnyttelse af 800 pct.-regel (pct.)	152,4	120,5

Koncernen havde i 2007 ikke engagementer som overstiger Finanstilsynets engagementsgrænser. I forbindelse med Danske Banks køb af Sampo Bank koncernen i 2006 forøgedes engagementet med Sampo koncernen med 30,2 mia. kr. i perioden op til købesummens erlæggelse. Den midlertidige overskridelse af engagementsgrænsen var godkendt af Finanstilsynet.

Størrelsesfordelingen af koncernens engagementer fremgår af nedenstående tabel.

Krediteksponering fordelt efter størrelse

Ultimo, mio. kr.	2007	2006
0-1 mio.	340.443	201.668
1-5 mio.	511.210	468.012
5-10 mio.	99.455	88.700
10-50 mio.	233.275	169.574
50-100 mio.	92.122	65.680
100-1.000 mio.	432.144	334.362
> 1.000 mio.	971.125	946.928
I alt	2.679.774	2.274.924

3.12 Parametre

I de risikostyringsmodeller, som koncernen anvender, findes en række risikoparametre, der er centrale ved beregningen af økonomisk kapital og forventet tab. Der sker en løbende estimering og validering af parametrene og disse ændres, såfremt der er forhold i porteføljen eller omgivende samfund, der tilsiger dette.

Validering af risikoparametre sker i videst muligt omfang på basis af egne historiske data eller markedsdata. Der vil altid være en vis statistisk usikkerhed i tilgængelige data. Derfor indregnes en margin for usikkerhed ved fastsættelse af parametre som sammenholdes med eksterne benchmarks, hvor sådanne findes.

Koncernen opererer med følgende centrale kreditrisikoparametre:

• Sandsynligheden for misligholdelse
• Tab givet misligholdelse
• Konverteringsfaktoren
• Løbetid

Koncernen har valgt at beregne parametre baseret både på det seneste års datahistorik (såkaldt pointin-time parametre) og parameterværdier beregnet for længere historiske tidsforløb, der vil gøre det muligt at vurdere, hvorledes parametrene påvirkes af forskellige konjunkturforløb. For at sikre, at der ved opgørelse af parametrene tages højde for muligheden for et tilstrækkeligt alvorligt konjunkturmæssigt tilbageslag, estimeres koncernens kreditrisikoparametre over en tidshorisont tilbage til 1. januar 1992 (hvilket dermed udgør koncernens horisont for den såkaldte through-the-cycle periode).

3.12.1 Sandsynligheden for misligholdelse

Sandsynligheden for misligholdelse (Probability of Default, PD) er sandsynligheden for, at et udlån misligholdes i løbet af det kommende år. PD estimeres ved anvendelse af ratingmodeller, som koncernen selv har udviklet. Disse modeller vurderer kreditværdigheden af de enkelte kunder, ud fra modpartens PD (enten direkte eller gennem en konvertering). Kunderne er fordelt på de 10 forskellige ratingkategorier, som koncernen benytter i sin kategorisering.

Efter at modellen er udviklet og implementeret foretages løbende en vurdering af modellens validitet. De parametre som indgår i modellen vurderes ligeledes løbende. Begge valideringer foretages normalt én gang årligt, men kan foretages oftere hvis den løbende monitorering indikerer et behov herfor.

Modeller som ikke fungerer efter hensigten vil blive redefineret. En redefinering kan være af mindre karakter eller kræve et større redesign af modellen.

Valideringen af klassifikationsmodellerne følger en fastlagt procedure som følger anbefalingerne fra Committee of European Banking Supervisors (CEBS). Denne procedure inkluderer:

• En analyse af den enkelte models evne til at gruppere kunder med ensartet risiko og sammenligne ex ante sandsynligheder af default og ex post observerede defaultniveauer. Denne sammenligning foretages på basis af konfidensintervaller. Tidshorisonten for sammenligningen er med 1 års horisont og med en Through-the-cycle horisont, som beskrevet ovenfor
• En vurdering af benyttelsen af modellen
• En vurdering af usikkerhederne afledt fra data og modellen med henblik på at opstille sikkerhedsmarginer

Foruden den årlige validering af modellerne har koncernen etableret en kvartalsvis monitorerings procedure, hvor betydningen af eventuelle ændringer vurderes.

Sandsynlighederne for misligholdelse for de forskellige ratingkategorier bør principielt være stabile fra år til år, fordi koncernen ændrer ratingen af kunden i takt med at opfattelsen af kundens kreditkvalitet ændrer sig.

De udsving, der i praksis forekommer, kan dels henføres til statistiske udsving i data og dels variationer i hvorledes den administrative proces i koncernens kreditorganisation håndteres. Der er en løbende overvågning af disse udsving og størrelsen af disse indgår ved inddragelsen af en sikkerhedsmargin ved fastsættelse af de endelige parametre.

Sandsynligheden for misligholdelse som parametre værdi for fastlæggelse af kapitalkrav er fastlagt på basis af langsigtede gennemsnit (through-the-cycle) som beskrevet ovenfor. I nedenstående figur er de observerede sandsynligheder for misligholdelse for danske erhvervskunder opstillet for perioden 1992-2006.

For erhvervskunder svinger PD-niveauet mere end på de øvrige aktivklasser, idet det er engagementsvægtet. Her er relativt få defaults og stor forskel på engagementernes størrelse.

	Detail Privat	Detail Erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi- tisering	Andre aktiver	I alt
2007
Observeret	0,41	1,28	0,26	0,03	-	-	-	0,28
Fastsat parameter	0,40	1,16	0,49	0,06	0,24	0,03	1,91	0,38
2006
Observeret	0,16	0,30	0,06	-	-	-	-	0,04
Fastsat parameter	0,36	1,31	0,63	0,06	0,08	0,02	0,16	0,31
2005
Observeret	0,30	0,76	0,15	-	-	-	0,01	0,07
Fastsat parameter	0,35	1,41	0,52	0,07	0,02	-	0,37	0,30

Fallitsandsynligheder, pct.

Ovenstående opgørelse er eksklusive Sampo Bank, herunder aktiviteterne i Baltikum.

3.12.2 Tab givet misligholdelse

Tab givet misligholdelse (Loss Given Default, LGD) udtrykker det forventede tab på et engagement og angiver hvor stor andel af en forventet udnyttelse af en facilitet, som vil blive tabt, såfremt kunden går i default.

For LGD estimeres først langsigtede gennemsnit over hele førnævnte periode. Disse sammenholdes derefter med de estimerede LGD'er for hvert år i den økonomiske nedgangsperiode i starten af 1990'erne. Til kapitaldækningsformål anvendes de højeste værdier (såkaldte downturn-værdier) ved fastsættelsen af de anvendte parametre, jf. reglerne i Bekendtgørelse om kapitaldækning.

Da større sager kan tage flere år at få afviklet endeligt, indgår der et skøn over det endelige tabsstørrelse for de sager, der ikke er afsluttet på opgørelsestidspunktet. Koncernen følger løbende med i hvorledes de efterfølgende, endelige tab udvikler sig på de sager, der ikke er afsluttet i et givet år. I de nedenstående illustrationer indgår alene tabssager, som er endeligt afsluttede.

Ved fastsættelse af den endelige parameter indgår en sikkerhedsmargin, der tager højde for usikkerheden i datamaterialet. Som det fremgår af tabellen er der segmenter, hvor der ikke har været defaults i de senere år. Parameterværdier for disse segmenter fremkommer fra benchmarks fra eksterne kilder.

Tab givet misligholdelse

Pct.	Detail Privat	Detail Erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi- tisering	Andre aktiver	I alt
2007
Observeret	13	11	16	1	-	-	-	13
Fastsat parameter	62	50	40	37	36	57	55	60
2006
Observeret	53	33	34	1	-	-	-	51
Fastsat parameter	61	49	41	34	35	65	55	59
2005
Observeret	44	33	29	1	-	-	-	42
Fastsat parameter	59	55	61	41	16	-	50	59

Ovenstående opgørelse er eksklusive Sampo Bank, herunder aktiviteterne i Baltikum.

3.12.3 Konverteringsfaktoren

Konverteringsfaktoren (Conversion Factor, CF) angiver hvor stor del af de kreditrisici, der vedrører endnu ikke udbetalte beløb, som inden for en periode på de kommende 12 måneder vil kunne forventes udbetalt.

Faktoren anvendes til at estimere den forventede udnyttelse af en given facilitet på tidspunktet for default (Exposure At Default, EAD). Dette giver kun mening på produkter med risiko for træk, det vil sige kredittilsagn, garantier, kreditkort og lignende, da almindelige lån ikke har en risiko for yderligere træk.

CF påvirkes af koncernens evne til, på et tidligt tidspunkt, at identificere dårlige betalere og reducere deres mulighed for yderligere træk. Estimaterne for CF er baseret på interne misligholdelsesdata. Ligesom på LGD-området arbejder Danske Bank på CF med estimering af både point-in-time og recessionsparametre.

CF-niveauerne i nedenstående tabel er antalsvægtede gennemsnit for produkter, som er etableret til kunder i de enkelte aktivklasser.

Den fastsatte parameter ligger i alle segmenter højere end de faktiske observerede værdier for de seneste år og er fastsat med en sikkerhedsmargin for at dække de usikkerheder, der består i det tilgængelige datamateriale. I en række tilfælde har koncernen ingen observationer og parametrene er her fastsat ud fra eksterne og interne benchmarks.

CF-parameterværdierne, der anvendes til beregning af kapitaldækning er estimeret som downturnværdier beregnet for perioden tilbage til 1992.

Pct.	Detail Privat	Detail Erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi- tisering	Andre aktiver	I alt
2007
Observeret	55	40	12	-	-	-	-	52
Fastsat parameter	69	55	34	29	55	40	-	67
2006
Observeret	73	41	29	-	-	-	-	67
Fastsat parameter	69	56	33	30	53	40	-	67
2005
Observeret	76	43	11	-	-	-	-	67
Fastsat parameter	100	74	47	47	54	-	-	97

Konverteringsfaktorer

Ovenstående opgørelse er eksklusive Sampo Bank, herunder aktiviteterne i Baltikum.

3.12.4 Løbetid

Løbetiden (Maturity, M) angiver længden af koncernens forpligtigelse over for kunden. Koncernen beregner den cashflow-vægtede løbetid for erhvervskunder, institutioner og stater som fastsat i CRD. For realkreditlån anvendes dog den maksimale løbetid på 5 år.

Eksponering fordelt på aktivklasser og restløbetid ultimo 2007 er vist i nedenstående tabel.

eksponering fordelt på løbetid Ultimo 2007, mio. kr.	Detail Privat	Detail Erhverv	Erhvervs- kunder	Institu- tioner	Stater	Securi tisering	I alt
Anfordring	307	14	861	2.625	69.895	67	73.769
< 3 måneder	17.425	2.211	272.444	356.250	53.138	8.357	709.825
3 måneder til 1 år	67.247	14.143	220.701	104.579	7.311	17.020	431.001
1 år til 5 år	63.097	14.304	191.569	25.230	2.741	7.535	304.476
> 5 år	702.417	23.625	401.229	19.282	6.611		7.539 1.160.703
I alt	850.493		54.297 1.086.804	507.966	139.696		40.518 2.679.774

3.13 Securitisering

Koncernen er engageret i følgende securitiseringsaktiviteter:

• • Afdækning af risiko på visse udlån
• • Strukturering af transaktioner, der udbydes gennem securitiseringsselskabet Polonius
• • Eksponeringer i aktivklassen securitisering

Afdækning af risiko på visse udlån

Der er i 2006 og 2007 indgået transaktioner struktureret som syntetisk securitisering, hvor en del af risikoen på udlån på 342 mia. kr. i Realkredit Danmark er afdækket. Sampo Bank indgik i 2006 aftale om afdækning af kreditrisiko på udlån til mindre erhvervskunder for et beløb på EUR 1 mia.

Transaktionerne lever op til reglerne for nedvægtning (som garantier) under de hidtidige kapitaldækningsregler, hvorved koncernen har opnået kapitallettelse. Transaktionerne kvalificerer ikke til solvensmæssig nedvægtning efter CRD, og de behandles ikke som regnskabsmæssig sikring. I risikooplysningerne præsenteres transaktionerne derfor ikke som afdækning af de pågældende udlån. Transaktionerne vil blive faset ud i 2009 og 2010.

Polonius

Polonius Inc. er indregistreret i Delaware, USA, og ejes af et selskab uden relation til koncernen. Aktiviteterne i Polonius administreres af et uafhængigt securitisation management selskab beliggende på den engelske kanalø, Jersey. Danske Bank koncernen er rådgiver for management selskabet.

Polonius' hovedaktivitet er traditionel securitisering og som kreditor at indgå låneaftaler med andre parter, hvorunder man modtager sikkerheder, der gør det muligt at opretholde en A-1/P-1 rating, eller tilsvarende, af ratingbureauerne S&P og Moody's. Selskabets låneportefølje finansieres normalt gennem udstedelse af ratede ABCP i det amerikanske og europæiske commercial paper marked. Som følge af forholdene på de internationale pengemarkeder er der for aktiverne omfattet af Polonius ikke udstedt commercial papers ultimo 2007. Ultimo 2006 var den samlede portefølje finansieret ved commercial papers.

Aktiviteterne i Polonius Inc. vurderes løbende af S&P og Moody's. Der foregår tillige en løbende overvågning og opfølgning i koncernens kreditorganisation af udviklingen i de eksisterende transaktioner. Før Polonius kan indgå nye transaktioner skal S&P og Moody's bekræfte, at den pågældende transaktion opfylder kravene til rating.

Koncernen benytter Polonius Inc. til at finansiere en securitiseringsenhed, hvis særlige formål er at erhverve (direkte fra markedet) en portefølje af obligationer af høj kvalitet. Køb af obligationer bevilges via koncernens kreditorganisation. Porteføljen, der pr. ultimo 2007 androg 12,7 mia. kr., er regnskabsmæssigt konsolideret. Den del af porteføljen, der er udstedt af securitiseringsselskaber (pr. ultimo 2007 11,2 mia. kr.) indgår i aktivklassen Securitisering. På denne del af porteføljen vil IRB fra 1. januar 2008 blive anvendt til at beregne de risikovægtede poster.

Af den nævnte portefølje på 12,7 mia. kr., værdiansættes 10 pct. til dagsværdi, mens resten indgår som udlån til amortiseret kostpris.

Polonius har en diversificeret beholdning af aktiver, som alle er eksternt ratet og fordeler sig med 88,6 pct. AAA rating, 8,5 pct. en AA rating og 2,9 pct. en A rating. Af aktiverne er 29,5 pct. af amerikansk oprindelse, hvoraf 6,1 procent point er amerikanske boligkredit-obligationer. Polonius indeholder ingen sub-prime obligationer. Obligationerne er købt direkte i markedet og har ikke været på koncernens balance forud for Polonius' erhvervelse af de nævnte aktiver.

Polonius Inc. finansierer derudover en securitiseringsenhed med særlig formål, som ejer aktiver, der er erhvervet fra en af koncernens kunder. Transaktionen er struktureret af Danske Bank koncernen og har været gennem den sædvanlige kreditbevillingsproces i koncernen. Securitiseringsenheden er ikke konsolideret i koncernens regnskab, og eksponeringen indgår under aktivklassen Securitisering, jf. nedenfor. Ultimo 2007 indgik der aktiver for 2,0 mia. kr. i denne securitiseringsenhed.

Kreditrisikoparametre til den anførte kundetransaktion estimeres ud fra default- og tabsdata for den portefølje af aktiver, selskabet ejer, og de risikovægtede poster beregnes ved anvendelse af Kirb metoden.

Eksponeringer i aktivklassen securitisering

I aktivklassen securitisering indgår alle finansielle aktiver hvor modparten er et securitiseringsselskab. Udover likviditets backup faciliteter er der hovedsagelig tale om obligationer.

Ultimo 2007 androg koncernens samlede eksponering i aktivklassen securitisering 40,5 mia. kr. (2006: 54,7 mia. kr.), svarende til 1,2 pct. af den samlede balance og 1,5 pct. af den samlede krediteksponering. Af de 40,5 mia. kr. var 6,8 mia. kr. trukket pr. ultimo 2007.

Aktivklassen Securitisering er andre steder i rapporten fordelt på rating, brancher og geografi.

I aktivklassen Securitisering indgår følgende eksponeringer:

EKSPONERING, Securitisering

Ultimo, mio. kr.	2007	2006
Trukne likviditets-back-up faciliteter	6.797	-
Uudnyttede likviditets-back-up faciliteter	20.482	33.483
Polonius, erhvervede securitiseringspositioner	11.209	16.208
Polonius kundetransaktion, uudnyttet facilitet	2.030	4.997
I alt	40.518	54.688

4. markedsrisiko

49	4.1. Definition
49	4.2. Politik og forankring
50	4.3. Overvågning
50	4.4. Modelanvendelse
50	4.5. Renterisiko
52	4.5.1. Floor risk
52	4.6. Valutarisiko
52	4.7. Aktierisiko
53	4.8. Øvrige markedsrisici
53	4.9. Value-at-Risk
54	4.9.1. Back test
55	4.9.2. Stresstest
56	4.10. Modelvalidering

• 4.11. Markedsrisiko i Danica Pension
• 4.12. Beregning af kapitalkrav

4.1 Definition

I koncernens risikostyring anvendes følgende definition af markedsrisiko:

• Markedsrisiko er risikoen for tab som følge af, at dagsværdien af koncernens aktiver og forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene

Markedsrisikoen består af følgende komponenter:

• Renterisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenten
• Valutakursrisiko er risikoen for tab på koncernens positioner i fremmed valuta som følge af ændringer i valutakurser
• Aktierisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i aktiekurser
• Råvarerisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i råvarepriser
• Kreditspændsrisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i kreditspænd
• Floor risk er risikoen for manglende indtjening på indlån som følge af, at markedsrenterne nærmer sig nul

For markedsrisikoområdet skelnes der i CRD-reglerne mellem poster inden for og uden for handelsbeholdningen og mellem generel og specifik risiko, jf. afsnit 4.12.

Ved udgangen af 2007 og 2006 havde koncernen markedsrisici opgjort efter "traditionelle risikomål", som vist i tabellen.

MARKEDSRISIKO, TRADITIONELLE RISIKOMÅL

Ultimo, mio. kr.	2007	2006
Renterisiko	2.417	946
Aktierisiko, noterede aktier	1.105	1.611
Aktierisiko, unoterede aktier	3.340	3.185
Kreditspændsrisiko på erhvervsobligationer	3	4
Råvarerisiko	3	-
Valutarisiko (Value at Risk)	7	8

4.2 Politik og forankring

Styring af koncernens markedsrisici omfatter alle koncernens aktiver, forpligtelser og ikke-balanceførte poster. Undtaget herfra er markedsrisikoen i Danica Pension og koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger.

Markedsrisikoen på de aktiver, som egenkapitalen i Danica Pension er placeret i, indgår ikke i koncernens overordnede grænser for markedsrisici, og fremgår af afsnit 4.11. Markedsrisikoen på aktiver allokeret til forsikringstagere, fremgår af afsnit 7.3. Markedsrisikoen vedrørende de ydelsesbaserede pensionsordninger fremgår af afsnit 7.2.

Efter at bestyrelsen har fastsat overordnede grænser for markedsrisici, fastlægger All Risk komiteen limits og retningslinjer for de overordnede forretningsområder, som afspejler de strategiske ønsker til risikoeksponering.

På grundlag af koncernens overordnede risikopolitik udarbejdes operationelle politikker til forretningsområderne. Det gælder naturligvis også udenlandske enheder og datterselskaber. Bemyndigelse til at tage markedsrisici gives kun til udvalgte forretningsområder, der er specialiseret i markedsrisici, primært Danske Markets i København.

Positioner for koncernens egen regning tages først og fremmest i koncernens egenbeholdning og i forbindelse med koncernens handelsaktiviteter i Danske Markets.

Markedsrisici i de enkelte bankaktiviteter afdækkes direkte med Danske Markets eller opgøres og styres under Danske Markets' limits som del af ALM positionen. Floor risk i bankaktiviteterne opgøres og indgår i All Risk komiteens overvejelser om koncernens strategiske renterisiko. Det betyder, at der som udgangspunkt hverken er rente- eller valutarisici i disse forretninger, og i det resultat, der rapporteres under bankaktiviteterne.

Til overvågning og drøftelse af problemstillinger inden for blandt andet markeds- og likviditetsrisici er der desuden etableret en Asset/Liability Committee med deltagelse fra Danske Markets og Koncernøkonomi.

4.3 Overvågning

De operationelle risikopolitikker er grundlaget for udarbejdelsen af skriftlige forretningsgange samt afstemnings- og kontrolprocedurer for relevante områder i koncernen og for koncernens systemudvikling.

Opgørelse, overvågning og ledelsesrapportering af markedsrisici foretages dagligt. Beregning af de aktuelle markedsrisici sker med udgangspunkt i en database, der er integreret med koncernens handelssystemer. Derudover foretages stikprøvevis intra-dag kontrol af de enkelte forretningsområders risici.

Der er i forbindelse med den daglige styring sat limits for såvel forretningsområder som for delområder. Disse bliver systematisk overvåget, og der er etableret procedurer til den efterfølgende organisatoriske opfølgning.

4.4 Modelanvendelse

Ved opgørelse af markedsrisikoen anvendes både de traditionelle risikomål og mere avancerede, interne matematiske/statistiske modeller, såsom Value-at-Risk (VaR), herunder i:

• Rapportering til koncernens ledelse
• Rapportering til Finanstilsynet
• Den daglige styring i forretningsområderne

Desuden bliver der internt i koncernen udviklet modeller, som benyttes til prisfastsættelse og risikostyring af finansielle produkter, der ikke kan værdiansættes på baggrund af direkte kvoterede markedspriser eller finansielle standardmodeller.

4.5 Renterisiko

Koncernen tager aktivt renterisici i forbindelse med handelsaktiviteterne. Renterisikoen opgøres og styres på tværs af koncernen for alle produkter, hvor der tages renterisiko.

Koncernen yder fastforrentede ud- og indlån m.v. i bankaktiviteterne. En stor del af denne renterisiko er afdækket og behandlet efter reglerne for fair value hedge accounting. Renterisikoen på følgende fastforrentede poster er dog ikke regnskabsmæssigt hedget, men indgår i den daglige risikostyring:

• En portefølje af danske fastforrentede pantebreve
• Fastforrentede udlån i bankaktiviteterne i Finland, Irland, Nordirland og Baltikum
• Operationel leasing
• Forudbetalinger på lån i Realkredit Danmark

Koncernen er desuden eksponeret over for strukturel renterisiko i bankaktiviteterne i Nordirland, Irland og Finland. Denne strukturelle renterisiko hidrører fra anfordringsindlån, hvor rentesatsen over en længere periode har været stabil på et meget lavt niveau, og porteføljen har været og forventes også fremover at være stabil. Strukturel renterisiko er inkluderet i beregningerne af koncernens renterisiko og dermed i den daglige risikostyring.

Koncernens samlede renterisiko målt som det forventede tab på rentepositioner, der vil følge af en generel stigning i alle renter på 1 procentpoint, fremgår af nedenstående tabel.

RENTERISIKO
Ultimo, mio. kr.	< 1 år	1-3 år	3-7 år	7-11 år	> 11 år	I alt
Renterisiko 2007	1.165	-559	710	872	229	2.417
Renterisiko 2006	1.251	56	-982	71	550	946

I styringen af renterisikoen opgøres ligeledes rentekurverisiko, der udtrykker tab, såfremt renterne i forskellige tidsperioder ændres uafhængigt af hinanden. Denne opgøres ved en rentestigning på 0,1 procentpoint individuelt for punkterne 0, 3, 6 og 9 måneder samt 1, 2, 5, 10, 15 og 25 år.

Renteoptioner er inkluderet i opgørelsen af renterisikoen. For afdelinger, som handler med renteoptioner, måles renterisikoen desuden under antagelse af stressede markedsforhold. Endvidere måles for afdelinger, der handler renteoptioner, det maksimale tab ved en renteændring på henholdsvis +2 procentpoint og -2 procentpoint, suppleret med målinger af vega, der er den i optionsmarkederne handlede forventning til den fremtidige volatilitet i renterne.

Koncernens renterisiko - netto valuta eksponering

Ultimo, mio. kr.	2007	2006
DKK	-4.094	1.857
EUR	2.369	-1.278
SEK	-425	75
USD	-285	190
NOK	106	6
GBP	-47	135
JPY	-36	-5
Øvrige	-14	-16

Udviklingen i koncernens renterisiko, målt som den økonomiske effekt af en umiddelbar stigning i renterne på 1 procentpoint, fremgår af nedenstående figur.

4.5.1 Floor risk

Floor risk er den renterisiko, der knytter sig til de indlån, hvis rentefastsættelse afhænger af centralbankernes ledende rentesatser, men hvor koncernen ikke altid vil kunne nedsætte sine rentesatser, såfremt centralbankernes rentesatser nedsættes.

Floor risk defineres som effekten på nettorenteindtægterne over en 12 måneders periode, hvis markedsrenterne ændrer sig i nedadgående retning med 1 procentpoint. Floor risk opgøres og rapporteres til All Risk komiteen, men indgår ikke i opgørelsen af koncernens renterisiko.

4.6 Valutarisiko

Valutarisikoen måles som udgangspunkt i danske kroner. Valutaeksponeringen udtrykker, at såfremt koncernen ikke ændrer valutapositionerne de efterfølgende 10 dage, er der 5 pct. sandsynlighed for, at koncernen får et tab, der er større end indikatorens værdi.

For afdelinger, som handler med valutaoptioner, er valutarisikoen endvidere opgjort som det maksimale normerede tab baseret på en række prædefinerede standard scenarier med store fluktuationer i valutakurserne.

Valutaeksponeringen var begrænset igennem 2007. Ved udgangen af året udgjorde valutarisikoen 7 mio. kr. (2006: 7,5 mio. kr.).

4.7 Aktierisiko

Aktierisikoen opgøres som nettosummen af dagsværdien af korte og lange positioner i aktier og i aktierelaterede instrumenter. I styringen af aktierisiko skelnes mellem noterede og unoterede aktier, og positionen i enkeltselskaber opgøres og overvåges særskilt.

For afdelinger, der handler aktieoptioner, opgøres desuden det maksimale normerede tab ved aktiekursændringer på mellem +/- 20 pct.

For unoterede aktier skelnes mellem almindelige åbne positioner, endnu uudnyttede tilsagn til Private Equity fonde og bankrelaterede investeringer.

Risikoen i noterede aktier var ultimo 2007 lavere end ultimo 2006. Den gennemsnitlige risiko på unoterede aktier var på niveau med 2006.

Bankrelaterede investeringer mv. består af aktier i infrastruktur- og betalingsformidlingsaktiviteter.

4.8 Øvrige markedsrisici

Råvarerisikoen måles som det forventede tab på råvarepositioner som følge af en ændring i de enkelte råvareindeks på +/- 10 procentpoint.

Koncernen har en mindre råvarerisiko i de finske handelsaktiviteter. Der er sat en limit på det maksimale tab ved ændringer i råvarepriserne.

Enkelte af koncernens produkter er afhængige af ændringer i inflationen. Der er derfor sat limits på det maksimale tab ved ændringer i inflationen.

Koncernens beholdning af erhvervsobligationer og Credit Default Swaps er afhængige af ændringer i det handlede kreditspænd. Denne risiko overvåges som en del af overvågningen af renterisiko ved måling af prissensitiviteten for ændringer i det handlede kreditspænd.

Balancen indeholder derudover en renterisiko på egenkapitalen, da egenkapitalen indgår i resultatdannelsen som et uforrentet passiv. Den afledte rentefølsomhed er symmetrisk for såvel rentestigninger som rentefald. Renterisikoen på egenkapitalen afdækkes ikke og medtages ikke i opgørelsen af koncernens renterisiko.

4.9 Value-at-Risk

Value-at-Risk (VaR) benyttes til styring af koncernens rente-, valuta- og aktierisiko.

VaR er et statistisk risikomål for det maksimale tab, koncernen under normale markedsforhold kan pådrage sig over en given periode med en given sandsynlighed.

En 95 pct. 10 dages VaR på 1.000 kr. udtrykker for eksempel, at koncernen med 95 procents sandsynlighed højest vil tabe 1.000 kr. de næste 10 dage. Derved er der 5 procents sandsynlighed for, at der opstår et tab, der er større end 1.000 kr.

En væsentlig fordel ved VaR er, at det giver et samlet tal for alle risikotyper, hvor der er taget højde for korrelationsstrukturen på de finansielle markeder.

Eksempelvis er det ofte tilfældet, at aktiekurserne stiger, når obligationskurserne falder og omvendt. I praksis betyder det, at en portefølje bestående af aktier og obligationer vil have et mindre VaR, end summen af de to porteføljer hver for sig.

Medio 2007 overgik koncernen til at anvende historisk simulation i stedet for en parametrisk model til beregning af VaR. De største fordele ved en historisk simuleringsmodel er, at der benyttes fuld genberegning, samt at der ikke opstilles antagelser omkring tabsfordelingen. Dette medfører en højere grad af præcision i resultaterne for ikke-lineære produkter sammenlignet med andre metoder.

Koncernens VaR-model er baseret på 2 års historiske markedsdata. Hver beregning omfatter 1.000 scenarier, som repræsenterer mulige fremtidige udfald af risikofaktorerne. På baggrund heraf opstilles en empirisk tabsfordeling, ud fra hvilken VaR-tallet bestemmes. Et konfidensinterval på 95 procent svarer til det 50. største tab i fordelingen.

De 1.000 scenarier er genereret ved anvendelse af en bootstrap metode. For at konstruere et 10-dages scenario foretages 10 uafhængige trækninger af daglige afkast på basis af 2 års historiske data. Udfaldene er lige sandsynlige og lægges tilbage. Hvert udfald indeholder alle risikofaktorer for at fastholde korrelationen. De risikofaktorer, som benyttes, er rentesatser, aktieindeks og valutakurser.

For at sikre korrektheden af modellens input i de daglige beregninger foretages en række afstemninger. Disse omfatter de benyttede markedsdata for beregningerne og scenarioopbygningen såvel som de inkluderede porteføljer.

Den interne VaR-model benyttes til såvel risikoovervågning som ved beregning af kapitalkravet, men i sidstnævnte benyttes et konfidensinterval på 99 pct. mod 95 pct. i risikoovervågningen.

VaR-tallet benyttet i den interne risikostyring fremgår af nedenstående tabel. Der er opdelt på risikotyper og desuden fremgår diversifikationsgevinsten ved at anvende VaR som et samlet risikomål, frem for at se på risikotyperne enkeltvis. Tallene omfatter koncernens samlede risikobeholdninger. For 2006 er VaR beregnet efter den tidligere model.

			2007				2006
Ultimo, mio. kr. Efter risikotype	Gns. VaR	VaR	Minimum Maksimum VaR	Ultimo	Gns. VaR	VaR	Minimum Maksimum VaR	Ultimo
Rente	239	68	694	584	121	66	238	66
Valuta	10	3	20	4	10	4	28	7
Aktie	73	47	138	84	93	45	181	65
Diversifikationsgevinst	-74			-107	-66			-46
Total VaR	248	90	655	565	158	92	247	92

Value-at-Risk (10 dages horisont, 95 pct. konfidensinterval)

Da minimum og maksimum over risikotyper ikke indtræffer på de samme dage, er disse ikke medtaget i angivelsen af diversifikationsgevinsten.

4.9.1 Back test

For at dokumentere, at den interne VaR-model er tilstrækkelig robust til at måle koncernens markedsrisiko, udføres der daglige backtests. Her sammenholdes modellens beregnede tab med de hypotetiske tab svarende til en situation, hvor koncernens positioner er uændrede, men markedskurserne ændrer sig. Beregningen af hypotetiske tab inkluderer ikke intra-dag handelsgevinster og -tab.

For første kvartal 2007 er back test resultaterne baseret på en parametisk VaR-model

Øvre og nedre VaR

4.9.2 Stresstest

Der udføres med jævne mellemrum stresstest vedrørende markedsrisikoen, og resultaterne heraf forelægges for Danske Markets' Asset/Liability Commitee.

Der gennemføres dagligt stresstest af effekten på positionernes samlede markedsværdi som følge af, at de udsættes for et rentechok på +/- 200 basispunkter kombineret med aktiekursbevægelser på +/-20 pct. og ændringer i valutakurserne på +/-10 pct. Der er sat limits på forretningsområdernes maksimale tab i forbindelse med disse scenarier, såfremt de har optionspositioner.

Disse generelle stresstestanalyser suppleres efter behov med analyser baseret på scenarier, som typisk er defineret ud fra historiske begivenheder, som forårsagede kriser på de finansielle markeder. Aktuelle eller kommende begivenheder, som ventes at have en effekt på de finansielle markeder, kan imidlertid også bruges som input, når scenarierne skal defineres. Disse scenarier revideres og ændres løbende for at afspejle ændringer i koncernens risikoprofil og økonomiske begivenheder.

Ved udgangen af 2007 og 2006 viser de generelle stresstest følgende maksimale tab:

STRESSTEST, Risikotype Mio. kr.	Ændring i faktorer	Maksimalt tab 2007	Maksimalt tab 2006
Aktier	+ 20/- 20 pct.	325	633
Valuta	+10/-10 pct.	-	76
Rente	+200/-200 basispunkter	4.885	462

Ved siden af de daglige analyser gennemføres ugentlige stresstest af VaR-modellens resultater med udgangspunkt i de samme scenarier. Resultaterne giver et overblik over hvorledes den samlede risikoeksponering reagerer på disse choks.

Nedenfor vises med udgangspunkt i de gennemførte stresstest det maksimale VaR-tal med et konfidens-niveau på 99 pct. og en tidshorisont på 10 dage ved udgangen af 2007. Desuden vises de tilhørende VaR-tal for de enkelte risikotyper. Til sammenligning indeholder tabellen også de tilsvarende faktiske VaR-tal.

STRESSTEST, VALUE-AT-RISK (10 DAGES HORISONT, 99 PCT. KONFIDENSINTERVAL)

Ultimo 2007, mio. kr.	Faktisk VaR	Stresstest VaR
Aktier	110	104
Valuta	7	47
Rente	640	893
Diversifikationsgevinst	-105	-183
VaR i alt	652	861

De viste stresstest VaR-tal fremkommer ved en generel renteændring på +200 basispunkter, aktiekursbevægelser på +20 pct. samt ændringer i valutakurserne på +10 pct.

4.10 Modelvalidering

Visse af koncernens finansielle instrumenter kan ikke værdiansættes ved hjælp af priser i markedet, men bliver i stedet værdiansat på baggrund af prismodeller udviklet internt i koncernen af Danske Markets. Risikostyring udfører uafhængigt af Danske Markets en validering af disse interne modeller for at vurdere modellernes evne til at prisfastsætte og risikostyre et givent produkt. Dette indebærer blandt andet en kritisk gennemgang af modellernes antagelser, herunder følsomhed over for parametre, stabilitet samt sammenligning med analoge modeller.

Modelvalidering foretages for at sikre, at der ikke er sket ændringer i produkter eller markeder, som har betydning for modellernes korrekthed.

Herudover er der etableret løbende procedurer til kontrol og validering af de markedspriser, der anvendes til værdiansættelse og opgørelse af risiko.

4.11 Markedsrisiko i Danica Pension

Som anført ovenfor indgår markedsrisikoen på de aktiver, som egenkapitalen i Danica er placeret i, ikke i koncernens overordnede grænser og styring af markedsrisici. Egenkapitalen i Danica er placeret i følgende aktiver med markedsrisiko:

AKTIVER MED MARKEDSRISIKO, DANICA
Ultimo, mio. kr.	2007	2006
Noterede obligationer	12.714	11.895
Noterede aktier	3.385	3.213
Unoterede aktier	166	147
I alt	16.265	15.255

Der henvises til afsnit 7.3 for en nærmere behandling af renterisikoen på Danica, samt markedsrisikoen på aktiver allokeret til forsikringstagere.

Denne del af koncernens markedsrisiko indgår i det kapitalkrav, Danica er underlagt i henhold til forsikringsreglerne. Kapitalkravet er fratrukket i koncernens basiskapital, jf. afsnit 8.7. Eksponeringen indgår som en del af koncernens ICAAP-proces, jf. afsnit 8.2.

4.12 Beregning af kapitalkrav

Ved beregning af kapitalkrav opdeles på generel og specifik risiko samt på poster i handelsbeholdningen og uden for handelsbeholdningen.

Definition af generel og specifik risiko

• • Generel risiko er risikoen for tab på koncernens positioner som følge af generelle ændringer i markedspriser, det vil sige renter, valutaer, aktier og råvarer. Generel risiko omfatter positioner i handelsbeholdningen. For valuta- og råvarerisici dog tillige positioner uden for handelsbeholdningen
• • Specifik risiko er risikoen for tab på koncernens aktiver i handelsbeholdningen (ekskl. derivater) som følge af forhold relateret til den specifikke udsteder

Modpartsrisiko på derivatforretninger er behandlet i afsnit 3.5.2.

Opdeling på handelsbeholdning og uden for handelsbeholdning

Koncernen har siden 1. januar 2007 benyttet den intensionsbaserede definition af handelsbeholdningen. Definitionen anvendes, som anført ovenfor, i forbindelse med generel risiko, der opgøres på basis af interne modeller.

Alle positioner i koncernen med markedsrisiko betragtes som en del af handelsbeholdningen med følgende undtagelser:

• Unoterede aktier
• Kapitalandele i associerede selskaber
• Strategiske rente- og aktiepositioner som indgås på foranledning af All Risk komiteen og Danske Markets Asset/Liability Committee
• Renterisici for bankaktiviteterne

Beregning af kapitalkravet

VaR benyttes til beregning af kapitalkravet for generel risiko for poster i handelsbeholdningen, for valutarisikoen dog tillige for poster uden for handelsbeholdningen. I beregningen af kapitalkravet indgår derudover råvarerisiko, som ikke er omfattet af den interne VaR-model, men opgøres efter standardmetoden i kapitaldækningsbekendtgørelsen.

VaR-modellen blev i april 2007 anerkendt af Finanstilsynet som koncernens nye interne model, og afløste den tidligere parametriske model. For at efterleve kravene for anvendelsen af den interne model beregnes VaR-tallet dagligt på grundlag af en historisk observationsperiode på minimum et år. Desuden foretages dagligt back test samt ugentlige stresstest, jf. afsnit 4.9.

Kapitalkravet for markedsrisiko svarer til det gennemsnitlige VaR-estimat over de foregående 60 handelsdage multipliceret med en skaleringsfaktor. Den nøjagtige skaleringsfaktor, der som minimum skal være på 3, bestemmes af tilsynsmyndighederne på baggrund af en undersøgelse af modellens kvalitet. Koncernen anvender p.t. en skaleringsfaktor på 3,25.

I nedenstående tabel vises de VaR-tal, som indgår ved beregningen af kapitalkravet for handelsbeholdningen. For 2006 er tallene opgjort efter den daværende parametriske model:

	2007						2006
Ultimo, mio. kr. Efter risikotype	Gns. VaR	VaR	Minimum Maksimum VaR	Ultimo	Gns. VaR	VaR	Minimum Maksimum VaR	Ultimo
Rente	330	84	799	640	170	84	352	84
Valuta	14	4	29	7	14	5	44	10
Aktie	77	41	210	110	199	100	446	167
Diversifikationsgevinst	-82			-105	-116			-80
Total VaR	339	120	778	652	267	145	531	181

Value-at-Risk (10 dages horisont, 99 pct. konfidensinterval)

Da minimum og maksimum over risikotyper ikke indtræffer på de samme dage er disse ikke medtaget i angivelsen af diversifikationsgevinsten.

Råvarerisiko kapitaldækkes efter standardmetoden.

Aktier uden for handelsbeholdningen værdiansættes til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Associerede virksomheder indregnes dog efter indre værdis metode. Ingen associerede virksomheder er børsnoterede. Fordelingen på de forskellige typer af aktier fremgår af afsnit 4.7.

Der er i 2007 realiseret en gevinst på 136 mio. kr. på aktier uden for handelsholdningen (2006: 345 mio. kr.). De urealiserede gevinster udgjorde 443 mio. kr. (2006: 370 mio. kr.). Ved opgørelsen af basiskapitalen skelnes ikke mellem om gevinster/tab på aktier uden for handelsbeholdningen er realiserede eller urealiserede.

Koncernens risiko vedrørende aktier uden for handelsbeholdningen kapitaldækkes efter standardmetoden.

Nedenstående tabel viser renterisikoen uden for handelsbeholdningen fordelt på lande/valutaer ved en renteændring på 1 procentpoint.

RENTERISIKO, UDEN FOR HANDELSBEHOLDNINGEN

Ultimo 2007, mio. kr.	Danmark	Sverige	Finland	Norge	Irland	Nordirland	Baltikum	I alt
Renterisiko	251	-	170	-	-31	31	77	498

Renterisikoen uden for handelsbeholdningen indgår i vurdering af koncernens samlede kapitalkrav, jf. afsnit 8.2 om ICAAP-processen.

5. LIKVIDITETSrisiko

60 5.1. Definition

60 5.2. Kontrol og styring

• 60 5.2.1. Operationel likviditetsrisiko
• 61 5.2.2. Likviditetsstresstest
• 61 5.2.3. 12 måneders likviditet
• 62 5.2.4. Strukturel likviditetsrisiko
• 64 5.3. Sikkerhedsstillelser foretaget af koncernen

2. KREDITRISIKO 5.1 Definition

Likviditetsrisiko er defineret som risikoen for tab som følge af:

• At koncernens finansieringsomkostninger stiger uforholdsmæssigt
• At koncernen afskæres fra at indgå nye forretninger på grund af manglende finansiering
• At koncernen i yderste konsekvens bliver ude af stand til at honorere sine forpligtelser på grund af manglende finansiering

5.2 Kontrol og styring

Det er et naturligt led i koncernens forretningsstrategi at påtage sig risici på likviditetsområdet.

Der er fastsat politikker for, hvor store likviditetsrisici koncernen ønsker. All Risk komiteen har fastlagt limits for likviditetsrisici, der opgøres separat for danske kroner og fremmed valuta. Danske Markets har ansvaret for, at koncernen overholder limits for den operationelle likviditetsrisiko. Der er implementeret beredskabsplaner, der skal sikre, at koncernen er tilstrækkelig forberedt på ugunstige likviditetssituationer.

Likviditetsrisici opgøres for koncernen eksklusiv Realkredit Danmark og Danica. I Realkredit Danmark medfører finansiering af realkreditudlån med børsnoterede realkreditobligationer med enslydende betingelser, at likviditetsrisikoen i alt væsentlighed er fjernet. Danicas balance består af indskud med lang løbetid og aktiver, hvor en stor del er placeret i likvide børsnoterede obligationer samt let omsættelige aktier. Begge selskaber er i henhold til lovgivningen underlagt grænser for størrelsen af engagementer med Danske Bank A/S og likviditeten i de to selskaber indgår derfor ikke i likviditetsstyringen på koncernniveau.

Likviditetsstyringen i koncernen er baseret på en løbende overvågning og styring af koncernens kortsigtede og langsigtede likviditetsrisiko og er bygget op omkring følgende fire temaer:

Operationel likviditetsrisiko	Likviditetsstresstest	12 måneders likviditet	Strukturel likviditetsrisiko
Sikring af positiv likviditets position på kort sigt	Beregning af potentielle likviditetsgap under forskellige scenarier og identificering af midler til lukning af disse	Overvågning af likviditetsposi tionen på 12 måneder ved manglende adgang til kapi talmarkederne	Input til langsigtet likviditets planlægning. Sikring af fun dingdiversifikation

5.2.1 Operationel likviditetsrisiko

Det primære formål med styringen af koncernens operationelle likviditetsrisiko er at sikre, at koncernen til enhver tid råder over en likviditetsbuffer, der på kort sigt opvejer nettoafløbet fra indgåede forretninger samt den forventede likviditetsmæssige påvirkning. I likviditetsstyringen skelnes mellem likviditet i danske kroner og i øvrige valutaer.

Likviditeten opgøres med udgangspunkt i kendte fremtidige ind- og udbetalinger fra allerede indgåede forretninger. Opgørelsen foretages under hensyntagen til koncernens beholdninger af likvide obligationer. Endvidere indregnes en skønnet påvirkning af krone-likviditeten med udgangspunkt i statens ind- og udbetalinger. Tillige indregnes en effekt fra uigenkaldelige kredittilsagn, således at den løbende likviditetsstyring tager højde for risiko for potentielle træk fra disse.

Den operationelle likviditetsrisiko styres ved hjælp af limits. Der er fastsat selvstændige limits for likviditeten i fremmed valuta.

Danske Banks stærke position på det danske marked medfører et væsentligt indlånsoverskud, som udgør en værdifuld, stabil fundingkilde. Asset/Liability Committee har med henblik på at følge udviklingen i koncernens likviditetsposition på det danske marked defineret en række målsætninger, der løbende overvåges, som en del af styringen af den operationelle likviditetsrisiko.

5.2.2 Likviditetsstresstest

Med henblik på at vurdere niveauet af den aktuelle likviditetsrisiko og sikre reaktionstiden i en krisesituation udarbejdes stresstest, der estimerer likviditetsrisikoen i en række forskellige scenarier.

Scenarieanalyserne omfatter såvel Danske Bank-specifikke som generelle markedskriser.

Scenarieanalyserne forudsætter, at koncernens udlånsaktiviteter ikke nedbringes. Det betyder, at igangværende udlånsaktiviteter fortsætter og derfor skal finansieres. Den frie del af obligationsbeholdningen betragtes som likvid.

Forpligtigelserne vil kun i varierende grad kunne refinansieres, afhængig af det pågældende scenario. For eksempel vil koncernens muligheder for at udstede certifikater være mere begrænsede i et scenario, hvor Danske Banks korte rating nedjusteres end i et scenario med let recession.

Likviditetsstresstest skal ses i sammenhæng med koncernens samlede likviditetsberedskab. Et væsentligt element heri er en betydelig beholdning af likvide obligationer. Hovedparten af koncernens obligationsbeholdning (91 pct. ultimo 2007) kan anvendes som sikkerhed for lånefaciliteter i centralbanker.

Fordelingen på finansieringskilder på produkter, valutaer, løbetider samt modparter overvåges løbende med henblik på at sikre koncernen en fundingbase, der i videst muligt omfang beskytter koncernen i en situation, hvor markederne kommer under pres.

5.2.3 12 måneders likviditet

Rating bureauet Moody's har i "Bank Financial Strength Ratings: Global Methodology" fastsat en række klassificeringskrav til pengeinstitutters likviditetsstyring. Et af kravene er, at likviditetskurven som hovedregel skal være positiv 12 måneder frem. Beregningerne af likviditetskravet skal blandt andet tage udgangspunkt i, at adgang til kapitalmarkederne afskæres. Baseret på denne forudsætning viser koncernens likviditetsopgørelse en positiv kurve til 4. kvartal 2008. Med færdiggørelsen af koncernens Covered Bond program i slutningen af 2007 gennemførtes i december den første udstedelse. Adgangen til udstedelse af Covered Bonds vil fremover bidrage til at løfte likviditetskurven.

Likviditeten opgøres med udgangspunkt i, at adgang til kapitalmarkederne afskæres, og der derfor ikke kan foretages refinansiering på kapitalmarkederne. Koncernen overvåger likviditetsberedskabet til sikring af, at koncernen er robust overfor manglende adgang til kapitalmarkederne.

12 måneders likviditeten overvåges og rapporteres løbende til Asset/Liability Committee og All Risk komiteen.

12 MÅNEDERS LIKVIDITET FOR DANSKE BANK KONCERNEN, ULTIMO 2007

5.2.4 Strukturel likviditetsrisiko

Den strukturelle likviditetsrisiko styres ud fra hensynet til koncernens langsigtede likviditets "mismatch". Styringen skal sikre, at koncernen ikke opbygger et uhensigtsmæssigt stort fremtidigt finansieringsbehov. Opgørelsen af den strukturelle likviditetsrisiko indgår som et væsentligt element i planlægningen af koncernens finansieringsaktiviteter, ligesom den udgør fundamentet for prissætning af interne transaktioner.

Den strukturelle likviditetsrisiko er baseret på en løbetidsmæssig opdeling af koncernens aktiver, forpligtigelser samt ikke-balanceførte poster. Koncernen tager i den sammenhæng udgangspunkt i de kontraktligt fastsatte forfaldstidspunkter for det enkelte produkt, men der tages højde for, at nogle balanceposter reelt har en løbetid, der afviger væsentligt fra det kontraktligt fastsatte. Disse posters løbetid modificeres derfor med henblik på at give et mere korrekt billede af den faktiske adfærd.

Et eksempel herpå er anfordringsindlån fra den private sektor, der kontraktmæssigt er helt kort finansiering, men som betragtes som en relativ stabil finansieringskilde.

Et andet eksempel er koncernens betydelige obligationsbeholdning, der udgøres af papirer med varierende løbetid. Den langt overvejende del af beholdningen er ultralikvid og kan bruges som sikkerhed for lån eller i repo-forretninger og indgår derfor i opgørelsen som umiddelbar likviditet. Den del af obligationsbeholdningen, der ligger til sikkerhed for afviklingen af koncernens løbende forretninger, eksempelvis clearing, klassificeres imidlertid som illikvide obligationer.

Som et led i styringen af den strukturelle likviditetsrisiko opdeles likviditetspositionen på en række variable som eksempelvis valuta, produkt, forretningsområde og organisatorisk enhed. Disse opgørelser afspejler blandt andet, at koncernen har et strukturelt likviditetsoverskud i danske kroner i form af indlånsoverskud og stor likvid obligationsbeholdning og et strukturelt finansieringsbehov i udenlandsk valuta.

Koncernen følger finansieringssammensætningen for herigennem at sikre, at koncernen er veldiversificeret på finansieringskilder og valuta.

Likviditetspositionen ultimo 2007 og 2006 for koncernen eksklusive Realkredit Danmark og Danica fremgår af nedenstående tabel.

likviditetsposition Ultimo, mia. kr.	Op til 1 måned	0-3 måneder	3-12 måneder	1-5 år	5-10 år	> 10 år
2007	25	8	15	17	83	90
2006	64	36	5	31	93	81

Koncernen fik i november 2007 licens til at udstede Særligt Dækkede Obligationer (SDO). Koncernen har på baggrund heraf etableret et internationalt program til udstedelse af SDO på op til modværdien af 15 mia. EUR.

Med SDO-programmet har koncernen skabt adgang til en bredere investorbase, hvor investorerne har en længere investeringshorisont, end der typisk er gældende for bankfinansiering. Koncernens første SDO udstedelse blev gennemført i december 2007 for en samlet værdi på 7 mia. kr., og er baseret på udlån i Danmark.

Koncernens balancesammensætning skaber sammen med en centraliseret finansieringsstyring fra koncernens hovedsæde basis for, at koncernens aktiviteter kan finansieres til de lavest mulige omkostninger nu og i fremtiden. I den forbindelse spiller koncernens betydelige indlån fra detailmarkedet en væsentlig rolle ligesom koncernens omfattende og veletablerede finansieringsprogrammer i Europa og USA.

I nedenstående tabel opdeles koncernens finansielle aktiver og forpligtelser efter kontraktligt forfaldstidspunkt.

Finansielle aktiver Mio. kr.	0-3 måneder	3-12 måneder	1-5 år	> 5 år	I alt
2007
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker	13.861	-	-	-	13.861
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	324.466	17.240	3.408	845	345.959
Obligationer	14.837	38.241	201.543	170.478	425.099
Derivater med positiv dagsværdi	32.989	26.403	72.076	93.148	224.616
Bankudlån	641.713	185.055	201.103		332.542 1.360.413
Realkreditudlån	13.845	10.414	57.856	545.694	627.809
I alt	1.041.711	277.353		535.986 1.142.707 2.997.757
2006
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker	12.319	-	-	-	12.319
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	252.291	19.449	2.721	807	275.268
Obligationer	71.781	36.513	145.790	85.756	339.840
Derivater med positiv dagsværdi	25.408	26.570	46.628	50.923	149.529
Bankudlån	540.184	170.793	129.907		213.438 1.054.322
Realkreditudlån	15.879	10.991	59.442	516.272	602.584
I alt	917.862	264.316	384.488		867.196 2.433.862
Finansielle forpligtigelser Mio. kr.	0-3 måneder	3-12 måneder	1-5 år	> 5 år	I alt
2007
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	648.241	19.579	5.817	3.718	677.355
Indlån	833.752	30.011	8.438	51.794	923.995
Forpligtigelser i handelsporteføljen	51.886	40.376	104.740	134.545	331.547
Udstedte realkreditobligationer	56.286	123.047	183.361	155.999	518.693
Andre gældsforpligtigelser	131.519	63.522	158.925	48.425	402.391
Efterstillede kapitalindskud	1.936	11	17.695	39.383	59.025
I alt	1.723.620	276.546	478.976		433.864 2.913.006
2006
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	542.866	21.550	133	-	564.549
Indlån	661.410	30.101	3.756	7.676	702.943
Forpligtigelser i handelsporteføljen	45.496	36.689	75.732	78.607	236.524
Udstedte realkreditobligationer	58.201	129.833	178.193	117.990	484.217
Andre gældsforpligtigelser	52.713	65.880	159.953	15.190	293.736
Efterstillede kapitalindskud	-	-	8.525	40.426	48.951
I alt	1.360.686	284.053	426.292		259.889 2.330.920

5.3 Sikkerhedsstillelser foretaget af koncernen

Ved udgangen af 2007 har koncernen deponeret værdipapirer for 331.673 mio. kr. til sikkerhed hos indenlandske og udenlandske clearingcentraler mv. (2006: 230.436 mio. kr.).

I forbindelse med repo-forretninger, det vil sige salg af værdipapirer, hvor der samtidig træffes aftale om tilbagekøb på et senere tidspunkt, forbliver værdipapirerne i balancen og det modtagne beløb indregnes som indlån. Værdipapirer i repo-forretninger behandles som aktiver stillet som sikkerhed for forpligtelser. Ultimo 2007 udgjorde sådanne værdipapirer 277.379 mio. kr. (2006: 231.873 mio. kr.). Modparten har ret til at sælge eller genbelåne de modtagne værdipapirer.

Til sikkerhed for forsikredes opsparing er registreret aktiver vedrørende forsikringskontrakter ultimo 2007 på 212.017 mio. kr. (2006: 212.189 mio. kr.).

Realkreditudlån på 627.809 mio. kr. og andre aktiver 3.035 mio. kr. er ultimo 2007 registreret som sikkerhed for udstedte realkreditobligationer, herunder særligt dækkede realkreditobligationer (2006: henholdsvis 602.584 mio. kr. og 8.177 mio. kr.).

Udlån på 23.886 mio. kr. er ultimo 2007 registreret som sikkerhed for SDOer udstedt under dansk og finsk lovgivning.

Ved indgåelse af en række gensidigt bebyrdende aftaler, har koncernen forpligtet sig til at stille sikkerheder, såfremt dagsværdien af indgåede forretninger går koncernen imod.

Koncernen har yderligere indgået aftaler, hvor modparten har forudsat at koncernens nuværende rating bibeholdes. Konsekvensen af en nedgradering kan enten være at de pågældende kontrakter skal indfries eller at der skal stilles værdipapirer til sikkerhed. Ultimo 2007 ville der skulle stilles følgende beløb til sikkerhed, respektive yderligere sikkerhed eller ske indfrielse:

YDERLIG SIKKERHED VED NEDGRADERING Ultimo 2007, mia. kr.	Yderligere sikkerhed
Nedgradering til under A-1+	25
Nedgradering til under A-1	76
Nedgradering til under A-2	76
Nedgradering til under A-3	76

Ovennævnte rating er fra S&P. Koncernens datterselskab, Realkredit Danmark, har en AAA (Aaa) fra både S&P og Moody's på obligationsudstedelserne. En nedgradering af disse ratings vil potentielt påvirke Realkredit Danmarks markedsmæssige position, men ikke direkte stille krav om umiddelbare pantsætninger.

6. OPERATIONEL RISIKO

66 6.1. Definition

67 6.2. Grundlaget for den operationelle risikostyring

• 67 6.2.1. Måling og kontrol
• 67 6.2.2. Beregning af kapitalkrav

6.1 Definition

Operationel risiko er risikoen for tab på grund af:

• Utilstrækkelige eller fejlagtige interne procedurer og processer
• Menneskelige eller systemmæssige fejl
• Eksterne begivenheder, herunder juridiske risici

Det indebærer, at operationel risiko ofte forbindes med bestemte og enkeltstående begivenheder, eksempelvis fejlagtig overholdelse af forretnings- eller arbejdsprocedurer, fejl eller nedbrud af teknisk infrastruktur, kriminelle handlinger, brand- og stormskader eller retssager. Operationelle risici er derfor ikke-finansielle.

6.2 Grundlaget for den operationelle risikostyring

Direktionen har nedsat en særlig komite for operationel risiko. Det er komiteens opgave at bistå direktionen i forbindelse med funktioner og processer under den operationelle risikostyring. Komiteen ledes af et medlem af direktionen.

De opgaver, som komiteen for operationel risiko primært skal varetage, er nærmere beskrevet i komiteens kommissorium. Opgaverne, som skal ses i sammenhæng med den operationelle risikopolitik, omfatter:

• Identifikation, overvågning og styring af koncernens aktuelle og potentielle operationelle risikoeksponering
• Håndtering af "kritiske eksponeringer", som forretningsområdernes ledelse eller komiteen selv finder er af en sådan art, at yderligere opfølgning og rapportering er påkrævet
• Opfølgning på besøgsrapporter fra offentlige tilsyn og orientering til direktionen om status på områder med relevans for koncernens operationelle risici
• Opfølgning på rapporter fra Intern Revision og orientering til direktionen om særlige forhold
• Udarbejdelse af ledelsesinformation om emner som IT-sikkerhed, fysisk sikkerhed, beredskabsplaner for fortsat drift ("business continuity") og compliance

Ud over koncernens operationelle risikopolitik er der fastlagt følgende politikker for forretnings- og stabsområderne:

Sikkerhedspolitik	Specificerer koncernens procedurer inden for områderne IT, informationer og perso nalesikkerhed.
	Fastsætter sikkerhedsrammerne for koncernens IT-systemer således, at det øn skede niveau af sikkerhed vedrørende kundefølsomme oplysninger kan opretholdes.
	Fastsætter krav til underleverandører, der arbejder for koncernen inden for disse områder.
Kontrolpolitik	Sikrer et stærkt kontrolmiljø i koncernen, hvor god selskabsledelse kan demonstre res gennem overholdelse af interne kontrolstandarder.
Compliancepolitik	Sikrer, at alle koncernens aktiviteter til enhver tid lever op til interne og eksterne krav, herunder juridiske og etiske standarder.
	En uafhængig organisation af compliance officers, som alle refererer til Group Comp liance, er placeret i hvert forretningsområde.

Desuden har koncernen politikker, som administrerer andre områder af operationel risiko, som for eksempel forsikringspolitik, outsourcing politik og revisionspolitik. Det enkelte forretningsområde har ansvaret for dag-til-dag overvågning af operationelle risici og for at begrænse tab som følge heraf. Forretningsområderne understøttes af ressourcestabene, der stiller ressourcer til rådighed, som er et element i Danske Banking Concept.

6.2.1 Måling og kontrol

Rammerne for måling og kontrol består af fire kvalitative elementer:

• Risikoidentifikation og -vurdering sikrer, at alle centrale risici effektivt fremhæves, og derved fremmer en større gennemsigtighed og styring i koncernen. Denne identifikation muliggør, at koncernen kan fokusere sine ressourcer på færre, men mere centrale risici
• Overvågning af de centrale risici er en løbende proces, som sikrer, at en uhensigtsmæssig udvikling i centrale operationelle risici bliver fremhævet på en konsistent og koncernbred basis
• Risikoreduceringsstrategier og implementeringsprocesser sikrer, at de centrale risici reduceres, og at der er gennemsigtighed omkring disse strategier og processer
• Opfølgning på tabsdata og begivenheder

Alle væsentlige operationelle tab registreres og kommenteres. Koncernen har siden 2001 registreret ca. 4.400 begivenheder vedrørende tab over kr. 25.000.

Derudover har koncernen gennem flere år indsamlet tabsdata direkte fra koncernens regnskabssystem for at få de samlede tab under nævnte grænse. Disse tab er registreret som "forventede tab".

Koncernen deltager i et internationalt samarbejde, Operational Riskdata eXchange Association (ORX), med henblik på at udveksle observationer om operationelle tab mellem deltagende banker. Tabsdata udveksles kvartalsvist for beløb over EUR 20.000, og der er på nuværende tidspunkt opsamlet mere end 30.000 begivenheder i ORX siden 2003. Endelig abonnerer koncernen på Fitch Ratings' offentlige tabsdatabase.

6.2.2 Beregning af kapitalkrav

Beregningen af kapitalkravet efter standardmetoden under CRD bygger på én indikator, basisindtægterne. For at beregne kapitalkravet multipliceres basisindtægterne for de enkelte forretningsaktiviteter med de vægte, der fremgår af CRD. Koncernens samlede kapitalkrav beregnes som summen af kapitalkravene for de forskellige forretningsaktiviteter.

Koncernens forretningsområder er derfor blevet opdelt på de otte forretningsaktiviteter, som er angivet i CRD:

• Virksomhedsfinansiering
• Handel og salg
• Børsmæglervirksomhed, detailmarkedet
• Forretningsbank
• Detailbank
• Betaling og afvikling
• Tjenesteydelser
• Kapitalforvaltning

Koncernen anvender fra 2008 standardindikatormetoden i CRD-reglerne til beregning af de risikovægtede poster. Koncernen planlægger at ansøge Finanstilsynet om godkendelse til at anvende den avancerede målemetode AMA inden for en kortere årrække.

7. ØVRIGE RISICI

69	7.1. Forretningsrisiko
69	7.1.1. Definition
69	7.1.2. Kontrol og styring
69	7.1.3. Modelanvendelse
70	7.1.4. Kapitalkrav
70	7.2. Pensionsrisiko
70	7.2.1. Definition
71	7.2.2. Kontrol og styring
72	7.2.3. Modelanvendelse
72	7.2.4. Kapitalkrav
73	7.3. Forsikringsrisiko
73	7.3.1. Definition
73	7.3.2. Kontrol og styring
74	7.3.3. Risikoeksponering
74	7.3.4. Kapitalkrav

7.1 Forretningsrisiko

7.1.1 Definition

Forretningsrisiko defineres som risikoen for tab, der opstår i forbindelse med ændringer i eksterne omstændigheder eller begivenheder, som skader koncernens image eller indtjening. Forretningsrisici inkluderer risikoen for fald i indtjeningen som følge af strategiske beslutninger, der benævnes strategisk risiko.

Denne type af risiko viser sig i form af et uventet tab af indtjening. Der kan for eksempel være tale om fald i lånemarginal som følge af stigende konkurrence, fald i udlånsvolumen forårsaget af at konkurrenter indfører nye produkter, strejker, ny lovgivning eller negativ pressedækning. Formår forretningen ikke at tilpasse udgifterne, forøges påvirkningen på indtjeningen.

Forretningsrisiko måles på baggrund af fluktuationerne i indtjeningen, som ikke direkte kan tilskrives andre risikokategorier.

7.1.2 Kontrol og styring

I koncernen indgår forretningsrisiko som en selvstændig risikofaktor, når den økonomiske kapital opgøres.

Dele af forretningsrisikoen hidrører fra eksterne faktorer, hvorimod omdømmerisiko og den strategiske risiko hovedsageligt anses for at være af intern karakter.

Som en konsekvens heraf anvendes et bredt udbud af værktøjer til at identificere og rapportere forretningsrisikoeksponeringen. Flere forskellige ledelsesmæssige processer sikrer, at nye eksterne risici kanaliseres til den relevante afdeling eller det rette organisatoriske niveau.

Omdømmerisiko styres via politikker og forretningsgange, heriblandt compliance-aktiviteter.

Styringen af strategisk risiko anses primært for at være en top-down proces, hvor beslutningerne er forankret i topledelsen.

7.1.3 Modelanvendelse

Koncernen har udviklet en model til beregning af økonomisk kapital i forbindelse med forretningsrisiko baseret på måling af indtjeningsvolatiliteten i det enkelte forretningsområde. Koncernen arbejder videre med metoder til estimering af forretningsrisiko for bedre at få tilgangen integreret i den økonomiske rapportering.

1. KREDITRISIKO På nuværende tidspunkt beregnes økonomisk kapital på basis af en model, hvori indgår beregninger for historisk volatilitet over de seneste 12 kvartaler for det enkelte forretningsområde. Fluktuationer og korrelationen af indtægter og udgifter, pr. forretningsenhed og på koncernniveau, bliver opgjort og skaleret til et 99,97 pct. sandsynlighedsinterval ud fra en normalfordelingsfunktion.

Modellen blev taget i brug i 1. kvartal 2006, og der foretages løbende validering af de beregnede resultater over for realiserede resultater.

7.1.4 Kapitalkrav

Kapitalkravet til forretningsrisiko indgår som en del af ICAAP, jf. afsnit 8.2.

7.2 Pensionsrisiko

7.2.1 Definition

Der skelnes grundlæggende mellem to forskellige typer af pensionsordninger;

• Bidragsbaserede pensionsordninger

I en bidragsbaseret pensionsordning er en medarbejder ikke garanteret en pensionsydelse af en bestemt størrelse. Ydelsens størrelse afhænger af de aftalte bidrag samt af udviklingen i afkast af investerede pensionsmidler og afholdte omkostninger forbundet hermed. Medarbejderen bærer derfor risikoen for størrelsen af de fremtidige pensionsudbetalinger. Disse kan eksempelvis ændres ved en ugunstig udvikling på de finansielle markeder i forbindelse med forvaltningen af pensionsmidlerne. Koncernen har således ingen pensionsrisiko ved de bidragsbaserede pensionsordninger.

• Ydelsesbaserede pensionsordninger

I en ydelsesbaseret pensionsordning indeholder pensionsaftalen en bestemmelse om, hvilken pensionsydelse en medarbejder vil være berettiget til ved pensionering. Ydelsen udtrykkes typisk som en procentdel af medarbejderens slutløn umiddelbart før pensionering, men kan også udgøre en procentdel af en gennemsnitsløn over hele ansættelsesperioden. Pensionen vil typisk komme til udbetaling i hele den resterende levetid, hvilket forøger arbejdsgivers usikkerhed omkring størrelsen af de fremtidige forpligtelser.

Pensionsrisikoen udgør den risiko, som koncernen har, for krav om yderligere indbetalinger i ydelsesbaserede pensionsordninger til nuværende og forhenværende medarbejdere. Krav om indbetalinger kan blandt andet opstå som følge af ændringer i de underliggende beregningsparametre for pensionsforpligtelsen.

Koncernens ydelsesbaserede pensionsforpligtelse beregnes som den tilbagediskonterede værdi af de til dato optjente pensionsydelser. Beregningsmetodikken baseres på en række forskellige forudsætninger:

Demografi	Økonomi
• Dødelighed	• Rente
• Personaleudskiftningshastighed	• Fremtidige løn- og ydelsesniveauer
• Invaliditet	• Inflation
• Førtidspension	• Forventet afkast af ordningens aktiver

Ydelsesbaserede pensionsordninger er i særdeleshed eksponeret over for rente- og investeringsrisiko samt levetidsforlængelse, idet pensionsydelsen typisk først vil forfalde mange år frem i tiden.

7.2.2 Kontrol og styring

Koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger afdækkes primært gennem indbetalinger fra koncernen og fra medarbejderne til de ydelsesbaserede pensionskasser. Pensionskasserne forvalter pensionsmidlerne ved at investere de indbetalte beløb således, at indbetalingerne og disses afkast dækker de fremtidige pensionsforpligtelser. Koncernen har herudover også uafdækkede ydelsesbaserede pensionsordninger, der indregnes direkte i koncernens balance.

Koncernens ydelsesbaserede pensionsforpligtelser udgøres af pensionsordninger i Nordirland, Irland og Sverige samt nogle mindre pensionskasser i Danmark. Langt størstedelen af koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger er lukket for nytilgang, men koncernens ordninger i Sverige og National Irish Bank er stadig åbne for nye medlemmer.

Anvendelsen af finansielle derivater til at reducere inflations- og renterisiko indgår som et centralt risikostyringselement. Herigennem minimeres pensionsrisiciene ved at matche de fremtidige forventede pensionsudbetalinger med afkastet fra derivaterne samt de øvrige tilhørende aktiver.

På grund af pensionsforpligtelsernes særlige kompleksitet anvendes koncernens normale limitstruktur ikke ved opfølgning på pensionsrisiciene. Pensionsordningernes markedsrisici styres derfor på basis af særlige opfølgnings- og overvågningsprincipper - såkaldte forretningsmæssige målsætninger.

Koncernen har fastlagt procedurer i tilfælde af afvigelser fra disse mål. All Risk komiteen har fastlagt målsætninger for risiciene i koncernens pensionskasser, og der følges op herpå i en særskilt kvartalsmæssig risikorapportering. Rapporteringen analyserer de enkelte ordningers økonomiske status gennem følsomhedsberegninger, og risikoen udtrykt som VaR. Herunder er fastsat konkrete beløbsgrænser, som angiver acceptable niveauer for risikoeksponeringen.

Koncernens samlede nettoeksponering vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger udgjorde 1,3 mia. kr. ultimo 2007 mod 1,6 mia. kr. ultimo 2006 baseret på nedenstående gennemsnitlige aktuarmæssige forudsætninger:

Ydelsesbaserede ordninger
Mio. kr.	2007	2006
Nutidsværdi af uafdækkede pensionsforpligtelser	145	144
Nutidsværdi af pensionsforpligtelser, som er helt eller delvist afdækkede	11.953	12.861
Dagsværdi af ordningernes aktiver	11.169	11.422
Nettopensionsforpligtelse, ultimo	929	1.583
Aktuarmæssige gevinster eller tab som ikke indregnes i nettopensionsforpligtelsen	376	34
Nettopensionsforpligtelse indregnet efter IFRS, ultimo	1.305	1.617
Nettopensionsforpligtelsen indregnet i balancen
Pensionsaktiver indregnet under Andre aktiver	370	308
Hensættelse til pension indregnet under Andre forpligtelser	1.675	1.925
I alt	1.305	1.617
Gennemsnitlige aktuarm æssige foruds ætninger ultimo (pct.)	2007	2006
Diskonteringsrente	4,8-5,8	4,1-5,2
Afkast af ordningernes aktiver	5,0-7,1	4,6-7,2
Inflation	2,0-3,4	2,3-3,1
Lønreguleringssats	2,8-4,9	2,8-4,6
Pensionsreguleringssats	2,3-5,0	2,3-5,0

7.2.3 Modelanvendelse

Der findes en række vidt forskellige opgørelsesmetoder for beregning af Danske Banks pensionsforpligtelser. Disse metoder afspejler forskellige aspekter af pensionsproblematikken og tjener separate formål:

Metode	Pensionsfondens interne opgørelse	Koncernregnskab efter IFRS	Kapitalstyrings- principper	Økonomisk tilgang
Diskonteringsfaktor	Forventet afkast på pensionsaktiverne	AA rating og samme varighed som forpligtigelserne	Erhvervsobligation med Erhvervsobligation med AA rating og samme varighed som forpligtigelserne	Nulkupon-struktur/ Swapkurve
Betydning	Fastsætter niveau for Danske Banks indbetalinger	Nettoforpligtigelsen korrigeres for korridor	Indgår i basiskapitalen og korridormetoden tillades ikke	VaR benyttes som indikator

Diskonteringsfaktoren afviger opgørelserne imellem.

Markedsrisiko på koncernens ydelsesbaserede pensionsordninger beregnes kvartalsvis. For hver pensionsordning beregnes nettofinansieringen samt dennes følsomhed over for henholdsvis rente- og aktiebevægelser samt levetid. Nettofinansieringen udtrykker forskellen mellem markedsværdien af aktiverne og nutidsværdien af pensionsforpligtelserne.

Følsomheds ANALYSE Mio. kr.	Ændring i faktorer	Effekt 2007	Effekt 2006
Aktiekurser	- 20 pct.	-1.259	-1.375
Rente	+ 1/- 1 pct. point	+ 1.304/-921	+ 1.794/-1.807
Levetid	+ 1 år	-380	-415

Som supplement til følsomhedsberegningerne beregnes risikoen i den enkelte pensionskasse udtrykt som VaR. Beregningerne tager udgangspunkt i et langsigtsniveau. I dette scenario er aktievolatiliteten (20 pct.) og korrelationen mellem renter og aktier (25 pct.) sat til værdier, som afspejler markedsdata i en normalsituation. Varigheden af pensionsforpligtelserne er ligeledes reduceret til halvdelen, idet inflationsrisikoen på langt sigt erfaringsmæssigt reducerer renterisikoen på forpligtelserne med ca. 50 pct.

Ultimo 2007 udgjorde VaR 3.051 mio. kr. (2006: 4.751 mio. kr.). VaR-tallet er beregnet med et sandsynlighedsinterval på 99,97 pct. og en tidshorisont på 1 år. Der er i beregningen korrigeret for inflationsrisikoen. Den signifikante reduktion i VaR fra 2006 til 2007 skyldes dels stigende rentesatser, dels anvendelsen af finansielle derivater til at reducere renterisikoen.

Grundlaget for opfølgning og rapportering er baseret på en model, som Danske Markets også anvender i rådgivningen af kunder inden for livsforsikrings- og pensionssektoren. I modellen antages konkrete processer for udviklingen i rentestrukturen og aktiekurserne samt en korrelation mellem renter og aktiekurser.

Input til analyserne er på passivsiden baseret på bruttoforpligtelsens beregningsforudsætninger vedrørende demografiske og økonomiske forhold, mens input på aktivsiden er varighed og konveksitet af pensionsporteføljens sammensætning.

7.2.4 Kapitalkrav

I basiskapitalen indgår ydelsesbaserede pensionsordninger til dagsværdi, hvorfor der er foretaget et betydeligt fradrag i basiskapitalen. Kapitalkravet indgår som en del af ICAAP, jf. afsnit 8.2.

7.3 Forsikringsrisiko

7.3.1 Definition

Livsforsikringsrisikoen er den risiko, som opstår, hvis årets afkast af kundemidler ikke er tilstrækkeligt til dækning af kundernes garanterede ydelser, nødvendige styrkelser af livsforsikringshensættelserne mv.

Herudover indgår markedsrisikoen på de aktiver, som egenkapitalen i Danica er placeret i, under forsikringsrisiko.

7.3.2 Kontrol og styring

Bestyrelsen fastlægger rammer for Danica koncernens risikostyring, mens den daglige ledelse løbende overvåger Danicas risici og sikrer, at rammerne er overholdt.

Bestyrelsen fastlægger Danica koncernens investeringsstrategi og følger op på resultaterne af denne, mens den daglige ledelse udarbejder de konkrete investeringsplaner.

Den mest betydende faktor i de traditionelle livsforsikringsprodukter er samspillet mellem investeringsaktiverne og livsforsikringsforpligtelserne. Såfremt årets investeringsafkast af kundemidler ikke er tilstrækkeligt til dækning af kundernes forrentning, nødvendige styrkelser af livsforsikringsforpligtigelser mv., dækkes underskuddet først af kollektivt bonuspotentiale og dernæst af bonuspotentialet på fripolicer. Er der herefter stadig et uafdækket underskud, dækker egenkapitalen.

For at sikre sammenhæng mellem investeringsafkastet af kundemidler og kundernes garanterede ydelser overvåges de finansielle risici løbende, og der er opstillet mål for de maksimale kurs- og renterisici. Der foretages løbende stresstest, så det kan tilses, at Danica løbende kan modstå et kursfald på aktier på 30 pct. kombineret med en betydelig ændring af renteniveauet.

Kreditrisikoen på Danicas obligationsbeholdning er begrænset, idet hovedparten består af stats- og realkreditobligationer med en høj rating hos de internationale kreditvurderingsbureauer. Enkeltrisici er begrænsede, og der er modtaget sikkerhedsstillelse for værdien af afledte finansielle renteafdækningspositioner.

Likviditetsrisikoen er ligeledes begrænset. En stor del af obligationsbeholdningen er investeret i meget likvide børsnoterede obligationer samt let omsættelige udenlandske aktier.

Risikoen på "Investeringsaktiver tilknyttet unit-link kontrakter" påhviler i væsentligt omfang forsikringstagerne. Risikoen på garantierne i Danica Link afdækkes med afledte finansielle aktieinstrumenter samt ved omlægning af investeringerne de sidste fem år inden udbetaling. Risikoen på garantierne i Danica Balance styres primært gennem den enkelte kundes investeringsportefølje, idet aktieandelen løbende bliver justeret ud fra blandt andet garantiens størrelse og den resterende løbetid.

De livsforsikringsmæssige risici vedrører udviklingen i dødelighed, invaliditet, kritisk sygdom mv. Den væsentligste forsikringsmæssige risiko er levetiden. Eksempelvis vil en stigning i levetiden forlænge udbetalingerne på visse pensionsprodukter, mens udviklingen i antallet af dødsfald, sygemeldinger og efterfølgende raskmeldinger påvirker udgifterne til dødsfalds- og invaliditetsforsikringer.

De livsforsikringsmæssige risici underkastes løbende aktuarmæssige analyser med henblik på opgørelsen af de forsikringsmæssige forpligtelser og eventuelle forretningsmæssige tiltag. For livsforsikringer opgøres de forsikringsmæssige forpligtelser således under hensyn til den forventede dødelighed. Forventningerne baseres på erfaringer fra koncernens egen bestand af forsikringer og opdateres løbende.

For syge- og ulykkesforsikringer opgøres de forsikringsmæssige forpligtelser under hensyn til omfanget af fremtidige raskmeldinger og genoptagelser af gamle skader. Forventningerne baseres på erfaringer fra Danicas egen bestand af forsikringer og opdateres løbende.

For at reducere livsforsikringsrisikoen er en mindre del af risiciene vedrørende dødsfald og invaliditet afdækket gennem reassurance. Endvidere er foretaget afdækning mod katastrofer.

7.3.3 Risikoeksponering

Følsomhedsoplysningerne viser effekten af isolerede ændringer i rente, aktiekurs og ejendomspriser samt i aktuarmæssige forudsætninger på Danicas egenkapital samt på kollektivt bonuspotentiale. Såfremt bonuspotentialet ikke er stort nok til at dække forsikringstagernes andel af effekten, vil den resterende del dækkes af egenkapitalen.

FØLSOMHEDSANALYSE	Ændring i	Maksimal ændring af kollektivt	Maksimal ændring af bonuspotentiale	Ændring
Ultimo 2007, mia. kr.	egenkapitalen	bonuspotentiale	på fripoliceydelser	i alt
Rentestigning på 0,7 pct. point	-0,2	-2,2	4,0	1,6
Rentefald på 0,7 pct. point	0,2	0,8	-5,0	-4,0
Aktiekursfald på 12 pct.	-0,4	-4,4	-	-4,8
Ejendomsprisfald på 8 pct.	-0,1	-1,2	-	-1,3
Valutakursrisiko (VaR 99,5 pct.)	-	-0,4	-	-0,4
Tab på modparter på 8 pct.	-	-1,5	-	-1,5
Fald i dødelighedsintensiteten på 10 pct.	-	-1,3	-0,1	-1,4
Stigning i dødelighedsintensiteten på 10 pct.	-	1,2	0,2	1,4
Stigning i invaliditetshyppigheden på 10 pct.	-	0,1	-	0,1

Danica koncernen har i 2007 overholdt Finanstilsynets røde og gule lys og vurderer sandsynligheden for at komme i gult lys p.t. som minimal. Overdækningen i forhold til det gule lys udgør 16 gange kravet.

Ultimo 2006, mia. kr.	Ændring i egenkapitalen	Maksimal ændring af kollektivt bonuspotentiale	Maksimal ændring af bonuspotentiale på fripoliceydelser	Ændring i alt
Rentestigning på 0,7 pct. point	-0,2	-1,0	3,5	2,3
Rentefald på 0,7 pct. point	0,2	1,9	-3,5	-1,4
Aktiekursfald på 12 pct.	-0,4	-4,5	-	-4,9
Ejendomsprisfald på 8 pct.	-0,1	-1,1	-	-1,2
Valutakursrisiko (VaR 99,5 pct.)	-	-0,4	-	-0,4
Tab på modparter på 8 pct.	-	-1,2	-	-1,2
Fald i dødelighedsintensiteten på 10 pct.	-	-1,7	-0,1	-1,8
Stigning i dødelighedsintensiteten på 10 pct.	-	1,5	0,2	1,7
Stigning i invaliditetshyppigheden på 10 pct.	-	-0,2	-	-0,2

7.3.4 Kapitalkrav

Danica er underlagt kapitalkrav i overensstemmelse med reglerne for forsikringsselskaber. Dette kapitalkrav udgjorde 4.460 mio. kr. ultimo 2007 (2006: 4.297 mio. kr.) og er fratrukket i Danske Bank koncernens basiskapital, jf. afsnit 8.7.

8. KAPITALSTYRING

76 8.1. Kapitalkrav i søjle I

77 8.2. ICAAP

• 80 8.2.3. Stresstest
• 80 8.2.3.1. Metode
• 82 8.2.3.2. Scenarier
• 83 8.2.3.3. Resultater
• 84 8.3. Kapitalmålsætninger
• 85 8.4. Ratings
• 86 8.5. Risikojusterede afkastmål
• 87 8.6. Koncernens overgang til CRD
• 89 8.7. Basiskapital

Koncernens kapital skal være tilstrækkelig til, at de lovmæssige kapitalkrav overholdes og, at der opretholdes et AA ratingniveau fra eksterne ratingbureauer.

Koncernens kapitalstyring skal deslige sikre en effektiv kapitalanvendelse i forhold til risikovillighed og den forretningsmæssige udvikling.

Kapitalstyringen tager derfor udgangspunkt i de lovmæssige kapitalkrav i CRD, der trådte i kraft den 1. januar 2007. CRD består af tre søjler. Søjle I indeholder et regelsæt for en matematisk beregning af kapitalkravet. Søjle II beskriver tilsynsprocessen og indeholder krav om en intern opgørelse af kapitalkravet. Søjle III omhandler markedsdisciplin og stiller krav til de oplysninger der skal gives om risiko- og kapitalstyring. Kapitalkravet, beregnet i søjle I tillagt det supplerende kapitalkrav identificeret i søjle II, udgør det samlede kapitalkrav i henhold til CRD.

Basiskapitalen opgøres efter stort set uændrede principper. I afsnit 8.7 foretages en gennemgang af elementerne i basiskapitalen.

8.1 Kapitalkrav i søjle I

Koncernen indgav i september 2006 sin foreløbige ansøgning til Finanstilsynet om at anvende den avancerede interne ratingbaserede metode (IRB) til at opgøre kapitalkravet til kreditrisiko. Den endelige ansøgning blev indgivet i maj 2007 og Finanstilsynet godkendte ansøgningen i november 2007. Fra 1. januar 2008 anvender koncernen IRB til at opgøre de risikovægtede poster vedrørende kreditrisiko. 83 pct. af udlånsporteføljen er omfattet af ansøgningen. De resterende 17 pct. af udlånsporteføljen behandles pr. 1. januar 2008 efter standardmetoden, fordi udlånsporteføljen enten er omfattet af en permanent undtagelse eller af planer for senere overgang til IRB.

Overgangen til CRD og godkendelse af koncernens avancerede interne ratingbaserede metode er nærmere beskrevet i afsnit 8.6.

I nedenstående tabel vises de risikovægtede poster ultimo 2007 opgjort efter CRD og efter det hidtidige regelsæt. Kapitalkravet i søjle I udgør 8 pct. af de risikovægtede poster.

Risikov ægtede poster Mio. kr.	2007 Hidtidige regler	2007 CRD
Kreditrisiko Detail, ejendomseksponeringer Detail, kvalificerede revolverende Detail, øvrige Erhvervskunder Institutioner Stater Securitisering Aktieeksponeringer Aktiver uden modparter		39.655 5.046 55.682 387.223 51.788 - 4.596 - 18.994
Kreditrisiko beregnet efter IRB metoden		562.984
Eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker Eksponeringer mod regionale og lokale myndigheder Eksponeringer mod offentlige enheder Eksponeringer mod multilaterale udviklingsbanker Eksponeringer mod internationale organisationer Eksponeringer mod institutioner		1.336 456 123 - - 6.113
Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder m.v. Eksponeringer mod detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restance eller overtræk Dækkede obligationer		131.341 29.473 40.792 3.196 -
Securitiseringspositioner Kortfristede instituteksponeringer og erhvervseksponeringer m.v. Eksponeringer mod kollektive investeringsordninger Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter		1.329 - - 4.241
Kreditrisiko beregnet efter standardmetoden		218.400
Modpartsrisiko		26.769
Kreditrisiko i alt	1.211.438	808.153
Med markedsrisiko i handelsbeholdningen: Poster med positionsrisiko, gældsinstrumenter Poster med positionsrisiko, aktier m.v. Poster med positionsrisiko, råvarer Poster med leveringsrisiko m.v. Poster med optionstillæg Samlet valutaposition		47.982 1.399 4.058 19 19.190 -
Markedsrisiko	101.468	72.648
Operationel risiko		73.682
Risikovægtede poster i alt	1.312.906	954.483
Kapitalkrav i alt	105.032	76.359

Implementeringen af CRD vil reducere koncernens opgjorte risikovægtede poster og dermed kapitalkravet opgjort efter søjle I med 27 pct. Reduktionen i de risikovægtede poster medfører isoleret set en stigning i solvensprocenten på 3,5 pct. point.

8.2 ICAAP

Som forberedelse til overgangen til CRD blev der i 2006 etableret en ICAAP (Internal Capital Adequacy Assessment Process) i koncernen. Der er tale om en samling, udbygning og validering af en række vurderinger og overvejelser, som også tidligere blev foretaget.

I koncernens ICAAP foretages dels en vurdering af kapitalkravet i søjle II dels en intern vurdering af det samlede kapitalbehov.

I ICAAP identificeres og måles koncernens risici, og det påses, at koncernen har tilstrækkelig kapital i forhold til risikoprofilen. Ligeledes påses, at der anvendes og videreudvikles ordentlige risikostyringssystemer.

Mindst en gang årligt forelægges ICAAP-rapporten for koncernens bestyrelse. Rapporten indeholder de overvejelser, der bør fortages i forbindelse med fastsættelse af kapitalbehovet og kapitalmålsætningerne. All-Risk komitéen modtager kvartalsvise opdateringer af ICAAP-rapporten.

8.2.1 Kapitalkrav i søjle II

Den første del af ICAAP er at vurdere risici som ikke indgår i søjle I og kræver ekstra kapital, og sikre, at der er en tilstrækkelig buffer til at imødegå cyklialiteten i søjle I kapitalkravet.

I de lovgivningsmæssige rammer for søjle II indgår der 17 emner, som skal vurderes ved fastlæggelse af kapitalkravet. I nedenstående tabel er vist sammenhængen mellem disse og de seks risikotyper, koncernen har identificeret. Derudover fremgår, hvad der er omfattet af stresstest.

			Operationel risiko		Forsikringsrisiko	Forretningsrisiko
Forhold	Kreditrisiko	Pensionsrisiko		Markedsrisiko			Stresstest
Generelt (inkl. strategiske planer)	√	√	√	√	√	√	√
Indtjening Vækst						√	√ √
Kreditrisici	√						√
Markedsrisici				√			√
Koncentrationsrisici Koncernrisici	√			√		√	√ √
Likviditetsrisici							√
Operationelle risici Kontrolrisici			√ √				√
Virksomhedens størrelse						√
Afviklingsrisici	√		√				√
Strategiske risici Omdømmerisici						√ √
Renterisici uden for handelsbogen				√
Eksterne risici						√
Andre forhold		√			√		√

De risikotyper, som ikke indgår i søjle I, og derfor skal omfattes af kapitalkravet opgjort i søjle II, består af pensions- og forretningsrisiko.

Derudover foretages der i søjle II en række stresstest, som skal sikre, at kapitalkravet til enhver tid opfyldes selv ved en væsentligt forværret konjunktur. Ved opgørelse af kapitalkravet under søjle I anvendes langsigtede gennemsnit (siden 1992) for PD (Through-the-cycle) og lavkonjukturparametre over samme periode for LGD og CF. Opgørelsen af de risikovægtede poster i søjle I vil derfor være relativt upåvirket af ændringer i konjunkturen. Stresstest medfører derfor kun en mindre forøgelse af kapitalkravet. Koncernens stresstests er nærmere beskrevet i afsnit 8.2.3.

Ved udgangen af 2007 medfører søjle II et tillæg til kapitalkravet i søjle I på 4 mia. kr. Inklusive dette tillæg vil det samlede kapitalkrav opgjort efter CRD være reduceret med 23 pct. i forhold til kapitalkravet opgjort efter det hidtidige regelsæt. Lovgivningen sætter imidlertid grænser for, hvor meget kapitalkravet kan reduceres i de to første år efter implementeringen. Kapitalkravet kan således ikke falde med mere end 10 pct. i 2008 og 20 pct. i 2009 i forhold til kravet opgjort efter det hidtidige regelsæt.

2007 Hidtidige regler	2007 CRD
	76.359
	4.400
	80.759
	13.770
105.032	94.529

8.2.2 Intern vurdering af kapitalbehovet ud fra økonomisk kapital

Ud over vurderingen af søjle II kapitalkravet foretages der i ICAAP en vurdering af kapitalbehovet med udgangspunkt i koncernens interne modeller til opgørelse af økonomisk kapital.

Økonomisk kapital er den kapital, der opgjort ud fra koncernens egne modeller er nødvendig for at dække potentielle tab indenfor 1 år kalibreret til et sandsynlighedsniveau på 99,97 pct., som svarer til en AA-rating. Ved opgørelse af økonomisk kapital indgår alle risikotyper, herunder koncentrations- og migrationsrisiko, og der tages hensyn til diversifikation indenfor de enkelte risikotyper. Derimod tages der ikke hensyn til diversifikation mellem de forskellige risikotyper.

Beregningen af økonomisk kapital baseres på aktuelle værdier (Point-in-time) for PD, LGD og CF og vil derfor svinge med konjunkturcyklusen. Ved stresstest søges effekten heraf identificeret.

I nedenstående figur vises en dekomponering af økonomisk kapital og kapitalkravet i CRD på de forskellige risikotyper. For kapitalkravet i CRD er kapitalkravet for pensions- og forretningsrisiko tillagt. Derimod indgår bidrag fra stresstest ikke i oversigten. Det fremgår af figuren, at der er størst forskel mellem de to opgørelser for kreditrisiko.

Den væsentligste årsag til, at økonomisk kapital vedrørende kreditrisiko er lavere end kapitalkravet, er, at der anvendes Point-in-time værdier for PD, LGD og CF ved opgørelse af økonomisk kapital. Derudover er beregningsmetoderne forskellige, hvor beregningen for CRD er en analytisk formel udledt af en en-faktor model, mens økonomisk kapital for kreditrisiko bliver beregnet med en Monte Carlo model med flere underliggende faktorer:

Den således opgjorte økonomiske kapital udsættes derefter for stresstest for at sikre, at koncernen til enhver tid har tilstrækkelig kapital til at opretholde en AA-rating. I de gennemførte stressberegninger indgår vurderinger af, hvordan koncernen påvirkes af en mulig negativ udvikling i en række eksterne forhold, herunder samfunds- og konjunkturforhold i de lande, hvor koncernen driver forretning.

8.2.3 Stresstest

Stresstests er et vigtigt værktøj til analyse af en banks risikoprofil. Stresstest tager afsæt i de samme begreber som økonomisk kapital, men opererer med en længere tidshorisont, ligesom der tages udgangspunkt i pludselige og drastiske makroøkonomiske hændelser. Via beregning af økonomisk kapital kvantificeres koncentrations- og migrationsrisici samt diversifikationseffekter inden for kreditrisici.

Formålet med stresstest er at vurdere effekten af mulige ugunstige begivenheder på koncernens lovmæssige kapitalkrav, den interne vurdering af kapitalbehovet og indtjeningen.

Koncernen har siden 2005 kvartalsvist gennemført et antal stresstests, der viser effekten for en periode på 3-5 år, hvis et givet økonomisk scenario indtræffer.

8.2.3.1 Metode

Der er fire faser i koncernens stresstest-metodologi:

• Valg af scenario
• Oversættelse af scenario
• Beregning
• Evaluering af resultater og metode

Valg af scenario

Scenarierne er fastlagt af koncernens bestyrelse, og både scenarier og det makroøkonomiske input bliver opdateret løbende.

Hvert scenario løber over en tidshorisont på 3-5 år og for hvert år vurderes, hvorledes centrale makroøkonomiske nøgletal løbende ventes at blive påvirket. Perioden på 3-5 år er valgt for at fange hele den negative del af konjunkturcyklen.

Oversættelse af scenario

Næste skridt er at oversætte begivenhederne til makroøkonomiske variabler.

Scenarierne påvirker både koncernens indtjening og risiko. Der er udviklet oversættelsesmodeller, der vurderer hvorledes koncernens risikoparametre påvirkes i de enkelte år af hvert scenarios varighed.

Oversættelsesmodellerne estimerer relationen mellem de makroøkonomiske variable og koncernens historiske observationer af defaults, værdier af sikkerheder og tab m.v. På basis heraf, vurderes tillige sammenhængen mellem konjunkturudviklingen og kundernes træk på kreditfaciliteter i koncernen. Der beregnes således eksempelvis en effekt på fallitsandsynlighed, på ind- og udlånsvækst samt på rentemarginal. Modellen for fallitsandsynlighed bygger på koncernens branchefordelte tabsfrekvenser siden 1992 og sammenhængen med BNP, ledighed m.v.

Beregning

Med udgangspunkt i den aktuelle portefølje beregnes konsekvensen af de enkelte scenarier på blandt andet resultat efter skat, risikovægtede poster, nedskrivninger samt koncernens kapital under hensyn til udlodningspolitikken.

Indtjeningen fremskrives ved hjælp af nøgletal, hvor der eksempelvis for renteindtjeningen indgår forhold som rentemarginalen for ind- og udlån samt størrelsen af ind- og udlån.

Beregningerne indeholder blandt andet den effekt, at værdien af stillede sikkerheder i de fleste ugunstige scenarier vil falde. For det enkelte scenario beregnes stresseffekter for hvert år i 3-5 års horisonten. Dette gør det muligt at vurdere, hvorledes koncernens samlede indtjening påvirkes henover scenariets horisont, idet den største effekt oftest ikke forekommer i det første år.

For kreditrisiko beregnes effekten på forventet tab og økonomisk kapital. De risikovægtede poster beregnes med udgangspunkt i den avancerede, interne ratingbaserede metode i CRD.

De risikovægtede poster vil typisk stige i et ugunstigt scenario. Desuden påvirkes koncernens overskud negativt og dermed evnen til at akkumulere kapital.

Evaluering af resultater og metode

Påvirkningen i de enkelte scenarier beregnes for alle relevante risikotyper, således at det er muligt at vurdere den samlede effekt. Når det nødvendige kapitalbehov er vurderet og fastsat, indgår behovet i en samlet vurdering i relation til fremtidige vækstplaner, strategi, m.v.

Scenarierne og deres relevans for koncernen vurderes minimum en gang årligt på baggrund af en analyse af, hvilke risici der er mest betydningsfulde for koncernen i den aktuelle økonomiske situation. Analysen forelægges All Risk komiteen, der godkender scenarierne som baggrund for de videre stresstest-beregninger. Scenarierne indgår i koncernens ICAAP-rapport, som forelægges bestyrelsen.

8.2.3.2 Scenarier

Som grundlag for stresstestberegninger udvælges et eller flere makroøkonomiske scenarier. Koncernen anvender p.t. følgende ni scenarier:

Hård recession	Voldsom nedgang i eksporten og stigende skatter medfører et fald i efterspørgslen. Scenariet vurderes at kunne forekomme én gang over en periode på 25 år
Deflation	Strukturelle problemer i Europa fører til recession og deflation
Faldende ejendomspriser	Stigende renter fører til fald i ejendomspriserne
Mild recession	Nulvækst i to kvartaler i træk Scenariet vurderes at forekomme én gang over en periode på syv år.
Voldsom stigning i oliepriserne	Stigning i priserne på olie på 50 pct. og på råvarer på 25 pct. medfører lavere købe kraft (forbrugere og virksomheder)
Fald i den amerikanske dollar falder 25 pct.	Underskud på USA's betalingsbalance udløser en global recession, hvor dollaren
Fugleinfluenza	Fugleinfluenza bliver til en epidemi og medfører en væsentlig reduktion i BNP
Likviditetskrise, branchen	En likviditetskrise medfører tab på udlån og har en negativ indflydelse på kapitalfrem skaffelse
Likviditetskrise, Danske Bank	En af Danske Banks største kunder går konkurs og Danske Banks rating sættes ned

De enkelte scenarier beskrives ved ændringer til den aktuelle portefølje og makroøkonomiske variable. Således indebærer scenariet "Mild recession" f.eks., at alle koncernens markeder samtidig udsættes for en nulvækst i BNP i to på hinanden følgende kvartaler, hvorefter de enkelte markeder antages at vende tilbage til mere normale niveauer for de makroøkonomiske variabler. I scenariet "Hård recession" er lavkonjunkturen kraftigere med en periode med negativ vækst. Stresstest-resultaterne tager dermed alene delvist højde for koncernens fordel ved diversifikation mellem lande, idet det forudsættes, at alle markeder rammes samtidig og i samme omfang af de pågældende situationer.

For de forskellige stresstestscenarier er der udarbejdet en række beredskabsplaner for koncernens mulighed for enten at rejse ny kapital eller reducere de risikovægtede poster. Indtil videre inddrager koncernen ikke disse beredskabsplaner eller intra-risk diversifikation i beregningerne af kapitalbehovet. På den måde muliggøres en bedre fortolkning af et makroøkonomisk scenarios effekt.

Scenarierne "Hård recession" og "Mild recession" er koncernens hovedscenarier. Nedenstående viser udvalgte makroøkonomiske variable for det dårligste år for de to scenarier:

STRESSTEST, MAKROØKONOMISKE VARIABLE	Hård recession	Mild recession
Antal år	3	3
BNP	-2,1 pct.	1,4 pct.
Arbejdsløshed	9,9 pct.	6,4 pct.
Ejendomspriser	-14,2 pct.	0,7 pct.

En mild recession er eksempelvis karakteriseret ved nulvækst i to på hinanden følgende kvartaler, hvilket giver en kortvarig lavkonjunktur.

8.2.3.3. Resultater

De gennemførte stresstest viser, at koncernen er robust over for den økonomiske udvikling i de valgte stresstestscenarier.

Figuren nedenfor viser udviklingen i koncernens resultat og i nedskrivninger i koncernens hovedscenarier, "Hård recession" og "Mild recession". Som der fremgår, oplever koncernen i selv den hårde recession ikke år med underskud.

Effekten på koncernens kapitalkrav af de udførte stresstestscenarier indgår i kapitalkravet opgjort efter søjle II kravet i CRD. Resultatet af stresstest viser, at der skal holdes 6 mia. kr. som konjukturbuffer oven i økonomisk kapital, mens tillægget til kapitalkravet opgjort efter CRD udgør 0,5 mia. kr.

TAB PÅ UDLÅN

Tabsprocent

8.3 Kapitalmålsætninger

Koncernens solvens- og kernekapitalprocent udgjorde 9,3 og 6,4 ultimo 2007, hvilket er i overensstemmelse med koncernens målsætninger. Faldet i forhold til 2006 kan henføres til, at koncernen gennemførte en aktieemission på 14,5 mia. kr. i december 2006 som led i finansieringen af købet af Sampo Bank. Det betød, at koncernens kernekapital var ekstraordinært høj ultimo 2006. Købet af Sampo Bank blev endeligt gennemført i februar 2007.

I forlængelse af købet af Sampo Bank tilpassede koncernen i november 2006 sine kapitalmålsætninger, således at målet for koncernens kernekapitalprocent (eksklusive hybrid kernekapital) blev sænket til 5,5-6,0 pct. mod tidligere 6,0-6,5 pct. Målet for hybrid kernekapital blev tilsvarende øget med 0,5 pct. point til 1,0-1,5 pct. Da koncernen i februar erhvervede Sampo Bank, blev goodwill ved købet fratrukket kapitalgrundlaget, og Sampo Banks risikovægtede poster blev tillagt koncernen. Det betød, at koncernens solvens- og kernekapitalprocent blev reduceret til et niveau i overensstemmelse med koncernens målsætninger. Kapitalmålsætningerne har været uændrede i 2007.

Fra den 1. januar 2008 opgøres de risikovægtede poster efter CRD. Det medfører en reduktion i de risikovægtede poster i søjle I på 27 pct. De risikovægtede poster vil blive reduceret yderligere, når de nytilkøbte enheder som planlagt overgår til avanceret IRB. Efter tillæg af kapitalkravet opgjort i søjle II faldt kapitalkravet pr. 1. januar 2008 med 23 pct.

Lovgivningen sætter grænser for hvor stor nedjusteringen af kapitalkravet må være i de to første år efter implementeringen. Kapitalkravet må således ikke falde med mere end 10 pct. i 2008 og 20 pct. i 2009 i forhold til kapitalkravet opgjort efter det hidtidige regelsæt.

Det samlede kapitalbehov tager udgangspunkt i koncernens vurdering af kapitalkravet i henhold til CRD og ambitionen om fastholdelse af en AA-rating. Konkret indgår følgende kriterier ved fastsættelse af koncernens faktiske kapitalmålsætning:

• Det forventede kapitalkrav under CRD
• Rating målsætningen
• Den forventede vækst og indtjening
• Stresstest scenarier

Aktuelt har koncernen et ønske om at fastholde niveauet i de nuværende kapitalmålsætninger. Implementeringen af CRD sænker derfor ikke kapitalniveauet for koncernen, men påvirker alene kapitalprocenterne via reduktionen i de risikovægtede poster.

Kapitalmåls ætninger 2007 og 2008, pct.	Hidtidige regler	CRD-niveau
Kernekapitalprocent (eksklusive hybrid kernekapital)	5,5-6,0 pct.	8 pct.
Hybrid kernekapitalprocent	1,0-1,5 pct.	2 pct.
Solvensprocent	9,0-10,0 pct.	13 pct.
Udbytteprocent	30-50 pct.	30-50 pct.

Kapitalmålsætningerne skal ses på grundlag af koncernens stabile indtjening, risikoprofil og geografiske diversifikation.

For 2008 planlægger koncernen en uændret udbytteandel på 40 pct. af årets overskud. Det er koncernens hensigt, at kapital, der på længere sigt ikke er fornøden til den formodede vækst disponeres til aktietilbagekøb.

8.4 Ratings

Danske Bank koncernens evne til at honorere sine betalingsforpligtelser vurderes løbende af tre internationale ratingbureauer:

• S&P
• Moody's
• Fitch Ratings

De eksterne ratings er vigtige for koncernens finansieringsomkostninger. Gode ratings gør det lettere for koncernen at få tilført kapital og få likviditet fra kapitalmarkederne. Koncernens ratings er fastholdt i 2007.

Koncernens ratings er bestemt af forhold som ratingbureauerne finder vigtige i deres løbende analyser. Der lægges specielt vægt på koncernens risikoprofil, forretningsmæssige diversifikation og kvaliteten af den samlede risikostyring i koncernen. Hertil kommer koncernens stærke markedsposition, indtjeningsevne og driftmæssige effektivitet. Endelig er koncernens kapitalbase af væsentlig betydning.

RATINGS	S&P	Moody's	Fitch
Danske Bank
Short-term	A-1+	P-1	F1+
Long-term	AA-	Aa1	AA
Outlook	Stable	Stable	Stable
Covered bonds	AAA	Aaa	AAA
Realkredit Danmark
Bonds*	AAA	Aaa	--
Outlook	Stable	Stable	--
Danica Pension
Long-term/ Insurer financial strength	AA-	--	--
Outlook	Stable	--	--

* Ratings fra S&P og Moody's omfatter 95 pct. af alle obligationer udstedt af Realkredit Danmark.

De væsentligste konklusioner fra de seneste ratinganalyser er anført i tabellen nedenfor.

Konklusioner på ratinganalyser

Ratingbureau	Positiv	Negativ
S&P	Gunstig strategisk position i forhold til det fremtidige marked i Norden og	Lave marginaler og dermed indtjening
	Baltikum	Stram kapitalisering
	Signifikant retail-bank i de udenlandske enheder
	Konservativ risikostyring samt avance rede risikostyrings systemer
Moody's	Dominant position i Danmark og stærke retail-banker på øvrige markeder	Pres på marginaler og dermed indtje ning
	Kreditportefølje af høj kvalitet	Høj koncentration
Fitch	Aktiver af høj kvalitet	Stram kapitalmålsætning, men med
	Forbedring af geografisk diversifikation	stærk kreditportefølje

8.5 Risikojusterede afkastmål

Koncernen er ved at implementere et nyt performanceværktøj, kaldet ROAC (Return On Allocated Capital), hvor det risikojusterede afkast sættes i forhold til den allokerede kapital. Koncernen har siden 1999 anvendt risikojusteret afkast som performanceværktøj.

ROAC tager i modsætning til tidligere afkastmål hensyn til virkningen af såvel koncentration som diversifikation af risiko. Koncentration på få kunder, brancher og lande vil forøge kravet om økonomisk kapital og dermed formindske resultatet. Diversifikation vil have den modsatte virkning.

Koncernens kapital allokeres til de forskellige forretningsområder, dog allokeres goodwill mv. til "Øvrige områder". Derfor vil der på koncernniveau ikke være kapital, der ikke er allokeret. Med ROAC vil der være sammenhæng mellem risiko og den kapital, der bindes til dækning af risikoen. For at vise værdiskabelsen i de enkelte forretningsområder beregnes der tillige Economic Profit (EP), som er et mål for forretningsområdets risikojusterede resultat fratrukket kapitalens afkastkrav, beregnet som 12 pct. af den kapital, der er allokeret til forretningsområdet.

I en overgangsperiode frem til at CRD er fuldt implementeret i 2010 vil koncernen tillige benytte afkastmålet ROE (Return on average Equity), som er udtryk for de enkelte forretningsområders forrentning af den gennemsnitlige egenkapital fordelt efter de risikovægtede poster opgjort efter hidtidige regler.

Sammenligning mellem metode for ROE og ROAC er opstillet i nedenstående tabel.

Risikobaserede afkastmål	ROE	ROAC
Beregningsgrundlag for kapital	Lovbestemt	Intern
Tidshorisont	Her og nu	3-5 år
Konfidensniveau	-	99,97 pct.
Koncentrationsrisiko	Nej	Ja
Migrationsrisiko	Nej	Ja
Operationel risiko	Nej	Standard
Markedsrisiko	Avanceret	Avanceret
Kreditrisiko	Standard	Avanceret IRB
Pensionsrisiko	Nej	Ja
Benyttelse	Indtil 2010	Fra 2008

ROAC og ROE for koncernen og de største forretningsområder i 2007 er vist i nedenstående tabel.

RISIKObaserede afkastmål (pct.)	ROE	ROAC
Bankaktiviteter Danmark (incl. Realkredit Danmark)	31	36
Udenlandske bankaktiviteter	17	15
Danske Markets	44	29
Danske Capital	146	123
Danica Pension	23	23
Øvrige områder	29	-5
Danske Bank koncernen	20	18

8.6 Koncernens overgang til CRD

Koncernen er fra 1. januar 2008 godkendt til at anvende den avancerede IRB-metode på kreditrisiko.

Koncernen modtog Finanstilsynets godkendelse af ansøgningen om anvendelse af IRB-metoden den 26. november 2007.

Finanstilsynet har godkendt koncernen til at anvende den avancerede metode til at opgøre kreditrisiko i solvensberegningen (Avanceret IRB). Det betyder, at koncernen fra d. 1. januar 2008 kan anvende egne risikoparametre (PD, LGD og CF) til opgørelse af kreditrisiko i solvensberegningen.

Permanente undtagelser

For enkelte udlånsporteføljer har koncernen fået godkendelse til permanent undtagelse fra IRBmetoden og anvender standardmetoden. Det gælder bl.a. eksponeringer mod

• Stater
• Kommuner
• Aktier

Standardmetoden vil i al overvejende grad medføre en nul vægt for eksponeringer mod stater og kommuner.

Udrulningsplaner

For datterselskaberne Sampo Bank og Northern Bank samt for retail porteføljen i Irland er der udarbejdet planer for senere overgang til IRB-metoden, således at porteføljerne overgår til IRB over en periode på 2-3 år.

For så vidt angår datterselskaberne i Estland, Letland og Litauen anvendes indtil videre standardmetoden. Der vil i løbet af 2008 blive udarbejdet planer for disse datterselskabers overgang til IRB.

Der kræves en særskilt ansøgningsproces for hver portefølje, inden den overflyttes til IRB.

Kreditrisiko

Koncernens metodevalg for kreditrisiko opdelt efter IRB-metodens aktivklasser fremgår af nedenstående tabel.

Aktivklasse	Danske Bank koncernen	Danske Bank A/S (moderselskab)	Realkredit Danmark A/S	Danske Bank International SA, Luxembourg	Øvrige datterselskaber
Stater	Standard
Institutioner	Avanceret IRB	Avanceret IRB	Avanceret IRB	Avanceret IRB	Standard
Erhverv	Avanceret IRB	Avanceret IRB	Avanceret IRB	Avanceret IRB	Standard
Retail *	IRB	IRB	IRB	IRB	Standard
Securitisering	Rating-baseret metode og Kirb	Rating-baseret metode og Kirb	n/a	n/a	Standard
Aktier	Standard
Andre aktiver	Avanceret IRB	Avanceret IRB	Avanceret IRB	Avanceret IRB	Standard

* For retail er der kun en IRB-metode svarende til avanceret IRB

Koncernen anvender markedsværdimetoden i CRD-reglerne til opgørelse af kapitalkrav for modpartsrisiko. Denne metode svarer stort set til den nuværende metode. Inden for en tidshorisont på 1-2 år forventer koncernen at ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende den interne modelmetode for modpartsrisiko (EPE-modeller).

Markedsrisiko

Koncernen anvender en intern VaR-model til opgørelse af risikovægtede poster for generel markedsrisiko på koncernbasis. Finanstilsynet godkendte i april 2007 en simulationsbaseret VaR model, som afløser den tidligere parametriske VaR model.

Til beregning af specifik risiko har koncernen valgt at anvende standardmetoden.

Operationel risiko

Koncernen anvender standardindikatormetoden for operationel risiko. Koncernen forventer at ansøge Finanstilsynet om godkendelse til at anvende den avancerede målemetode (AMA) inden for en kortere årrække.

8.7 Basiskapital

Af nedenstående tabel fremgår koncernens basiskapital ultimo 2007 opgjort efter hidtidige regler og CRD-reglerne.

Basiskapital Danske Bank kon cernen
Mio. kr.	2007	2007 (CRD)
Kernekapital
Aktiekapital	6.988	6.988
Overført overskud	99.388	99.388
Minoritetsinteresser	3.149	3.149
Foreslået udbytte	-5.940	-5.940
Immaterielle aktiver i bankkoncernen	-29.411	-29.411
Udskudte skatteaktiver	-499	-499
Udskudt skat vedrørende immaterielle aktiver	1.464	1.464
Opskrivning på ejendomme	-1.602	-1.602
Kernekapital (ekskl. hybrid kernekapital)	73.537	73.537
Hybrid kernekapital	12.977	12.977
Forskel mellem forventede tab og nedskrivninger		-906
Fradrag for forsikringsdattervirksomheder	2.230	2.230
Fradrag for kapitalandele > 10 pct.	18	18
Kernekapital	84.266	83.360
Efterstillede kapitalindskud (ekskl. hybrid kernekapital)	34.714	34.714
Hybrid kernekapital	3.477	3.477
Opskrivning på ejendomme	1.602	1.602
Forskel mellem forventede tab og nedskrivninger	-	-906
Fradrag for forsikringsdattervirksomheder	2.230	2.230
Fradrag for kapitalandele > 10 pct.	18	18
Basiskapital	121.811	119.999

Koncernens kernekapital [ekskl. hybrid kernekapital) androg 73,5 mia. kr. ultimo 2007 opgjort efter hidtidige regler. Heraf udgjorde indbetalt kapital og akkumuleret overskud 104 mia. kr. I koncernens kernekapital indgik særlige fondsreserver i de pro rata konsoliderede selskaber, LR Realkredit A/S og Danmarks Skibskredit A/S, på i alt 3 mia. kr. Disse fondsreserver kan ikke udloddes, men kan anvendes til dækning af eventuelle underskud i selskaberne efter de øvrige reserver.

Koncernen har optaget hybrid kernekapital for 16 mia. kr., der er efterstillede kapitalindskud, der i henhold til lov om finansiel virksomhed §§ 129 og 132 kan medregnes til kernekapitalen, dog maksimalt med 15 pct.af kernekapitalen før fradrag. Hybrid kernekapital kan kun tilbagebetales på koncernens initiativ og med Finanstilsynets tilladelse tidligst 10 år efter indbetaling. Koncernens øvrige efterstillede kapitalindskud, der i henhold til lov om finansiel virksomhed §§ 135 og 136 medregnes til basiskapitalen, udgjorde 38 mia. kr., hvoraf 3 mia. kr. er hybrid kernekapital, som ikke kan medregnes til kernekapitalen. Årsregnskabets note 32 indeholder en nærmere specifikation af de optagne efterstillede kapitalindskud.

Koncernens kernekapital er i henhold til lovgivningen reduceret med værdien af immaterielle aktiver og udskudte skatteaktiver. Der henvises til årsrapportens note 23 og 30.

Koncernens livsforsikringsselskab, Danica, behandles særskilt i koncernens solvensopgørelse. Der er i koncernens basiskapital foretaget fradrag for kapitalkravet for Danica reduceret med forskellen mellem basiskapitalen i Danica og den bogførte værdi af kapitalinteressen. Danicas basiskapital indeholder supplerende kapital på 2,5 mia. kr. I 2007 er den ene halvdel af fradraget foretaget i kernekapitalen og den anden halvdel i den supplerende kapital. I 2006 blev hele fradraget foretaget i den supplerende kapital. Forskellen mellem basiskapitalen i Danica og kapitalkravet indgik i opgørelsen af de risikovægtede poster med en vægt på 100 pct.

Ved koncernens overgang til anvendelse af CRD-reglerne fra 1. januar 2008 korrigeres basiskapitalen yderligere for forskellen mellem de regnskabsmæssige nedskrivninger og de forventede tab beregnet i solvensopgørelsen.

9. KONSOLIDERING

Oplysningerne i afsnit 1-7 er udarbejdet i overensstemmelse med den interne risikostyring og tager udgangspunkt i de oplysninger, der indgår i årsrapport 2007.

Risikooplysningerne afgives på baggrund af den koncerndefinition, der er anvendt i regnskabet, og som svarer til IFRS. I henhold til IFRS er datterselskaber, de selskaber, hvori Danske Bank A/S direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på de økonomiske og driftsmæssige beslutninger.

Solvensopgørelsen for koncernen omfatter derimod Danske Bank koncernen, som defineret i Lov om finansiel virksomhed, dvs. Danske Bank A/S og de tilknyttede virksomheder (bortset fra forsikringsselskaber), hvori koncernen:

• besidder flertallet af stemmerettighederne,
• er virksomhedsdeltager, og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller lignende ledelsesorgan,
• har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grundlag af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,
• i medfør af aftale med andre virksomhedsdeltagere råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden, eller
• besidder kapitalandele i og udøver en bestemmende indflydelse over en virksomhed

Med virksomhedsdeltagere forstås aktionærer, anpartshavere eller ejere af andre andele af en virksomheds egenkapital.

Regnskabsmæssigt er det ikke et krav, at der ejes kapitalandele eller formelt besiddes stemmerettigheder for, at et selskab er et datterselskab.

Forskellen mellem de to koncernbegreber fremgår af nedenstående tabel.

	Solvensopgørelse			Regnskab Fuld Ass.
	Fuld	Konsolidering Pro rata	Fradrag	Risiko- vægtet	Konsoli- dering	virksom heder
Danske Bank A/S, København
Kreditinstitutter
Realkredit Danmark A/S, København	√				√
Sampo Bank plc, Helsinki	√				√
Sampo Housing Loan Bank plc, Helsinki	√				√
Northern Bank Limited, Belfast	√				√
Danske Bank International S.A., Luxembourg	√				√
AB Sampo Pank, Tallinn	√				√
AS Sampo Bankas, Vilnius	√				√
AS Sampo Banka, Riga	√				√
Danmarks Skibskredit A/S		√				√
LR Realkredit A/S		√				√
Forsikring
Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktie
selskab af 1999, København			√		√
Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab,
København			√		√
Danica Pension I, Livsforsikrings aktieselskab,
København			√		√
Danica III, Livforsikringsaktieselskab, København			√		√
Danica Pension Försäkringsaktiebolag, Stockholm			√		√
Danica Pensjonsforsikring AS, Trondheim			√		√
Danica Life Ltd., Dublin			√		√
Investerings- og ejendomsselskaber mv.
Danske Capital Norge AS, Trondheim	√				√
Danske Capital Sverige AB, Linköping	√				√
Danske Corporation, Delaware	√				√
Danske Fund plc, Dublin	√				√
Danske Markets Inc., Delaware	√				√
Danske Private Equity A/S, København	√				√
National Irish Asset Finance Ltd., Dublin	√				√
Nordania Finans A/S, Birkerød	√				√
Fokus Krogsveen Nylander AS, Trondheim	√				√
home a/s, Åbyhøj	√				√
Danica ButiksCenter A/S, København	√				√
Danica Ejendomsselskab ApS, København	√				√
Ejendomsaktieselskabet Virum-Vang,
København	√				√
KHB VI A/S, København	√				√
Medicon Valley Capital I K/S, København	√				√
Medicon Valley Capital II K/S, København	√				√
Øvrige
Polonius Inc., London				√	√
Polonius Ltd., London				√	√

I solvensopgørelsen pro rata konsolideres Danmarks Skibskredit A/S og LR Realkredit A/S, mens de i regnskab og risikooplysninger er behandlet som associerede virksomheder, dvs. indgår efter indre værdis metode. Danske Bank koncernen har en ejerandel på henholdsvis 24 og 31 pct.

Danmarks Skibskredit A/S yder lån til rederier og andre shippingvirksomheder med pant i skibe. Selskabet havde medio 2007 en balancesum på 64,5 mia. kr. og risikovægtede poster på 54,5 mia. kr. LR Realkredit A/S formidler fortrinsvis realkreditlån til ejendomme, der modtager en form for offentlig støtte. Selskabet havde ultimo 2006 en balancesum på 9,8 mia. kr. og risikovægtede poster på 6,4 mia. kr.

I solvensopgørelsen er koncernens forsikringsselskaber ikke konsolideret. Der er foretaget fradrag i basiskapitalen for Danicas kapitalkrav reduceret med forskellen mellem basiskapitalen og den regnskabsmæssige værdi af kapitalinteresserne. Danica er konsolideret i regnskabet, og der redegøres for Danica i særskilte afsnit i risikooplysningerne. Danica Pensions overskudspolitik, som i overensstemmelse med bekendtgørelse om kontributionsprincippet er anmeldt til Finanstilsynet, medfører at forsikringstagerne oppebærer afkast og risici på de aktiver, der er allokeret til forsikringstagerne. Aktiver allokeret til forsikringstagerne skal sikre kundernes garanterede ydelser. De forskellige risikotyper, som Danica har pådraget sig som et led i dets forretning, og som vedrører aktiver og forpligtelser til forsikringstagerne, er præsenteret i afsnit 7.3 Forsikringsrisiko.

Begrænsninger i muligheden for udlodning af udbytte fra datterselskaber

Alle kreditinstitutter og forsikringsselskaber under de respektive finanstilsyn er underlagt de lokale bestemmelser om kapitalgrundlag, hvilket sætter begrænsninger på muligheden for udlodning af udbytte.

Forsikringsselskabet Danica Skadeforsikringsaktieselskab af 1999 er moderselskab for Danica Pension. Danica Pension er livsforsikringsselskab og moderselskab i en koncern, der driver livsforsikringsvirksomhed. Danica Pension er forpligtet til at tildele visse forsikringstagere fra det tidligere Statsanstalten for Livsforsikring (nu del af Danica Pension) en andel af egenkapitalens overdækning i forhold til solvenskravet, såfremt denne overdækning overstiger, hvad den var i Statsanstalten for Livsforsikring før privatiseringen i 1990. Herudover er det hensigten ikke at betale udbytte i mindst 25 år at regne fra 1990. Indbetalt kapital og renter heraf kan dog udloddes.

10. DEFINITIONER

ABCP-programmer

Asset Backed Commercial Paper programmer

Aktierisiko

Aktierisiko er risiko for tab som følge af ændringer i aktiekurser.

Afviklingsrisiko

Afviklingsrisiko er den risiko, der opstår, når betalinger afvikles ved blandt andet handel med værdipapirer og derivativer. Der opstår risiko, såfremt betalinger afsendes, inden det kan konstateres, at de modgående betalinger er gået ind på bankens konti.

All Risk komitteen

Det er All Risk komiteens ansvar at implementere Danske Bank koncernens:

• Risikovillighed
• Overordnede balancestruktur og politik for balancens udvikling
• Mål for kapitalstruktur og solvens
• Ratingstrategi
• Overordnede finansieringsstruktur
• Generelle principper for måling, styring og rapportering af koncernens risici det gælder blandt andet for markeds-, kredit-, likviditets- og operationelle risici
• Risikopolitikker for de relevante forretningsområder
• Samlede risikoeksponering for eksempel retningslinjer for identifikation og styring af risikokoncentrationer – og følge op herpå
• Overordnede investeringsstrategi
• Kapitaludnyttelse

All Risk komiteen består af medlemmer af direktionen samt cheferne for Danske Markets og Risikostyring.

Anlægsbog kontra handelsbog

Krediteksponeringen er opdelt på krediteksponering i handelsbog og i anlægsbog. Anlægsbogen omfatter poster med kreditrisiko, der indgår i den egentlige bankforretning. Handelsbogen omfatter poster med kreditrisiko, der indgår under koncernens mere handelsorienterede aktiviteter.

Bidragsbaserede pensionsordninger

I en bidragsbaseret pensionsordning er en medarbejder ikke garanteret en pensionsydelse af en bestemt størrelse. Ydelsens størrelse afhænger af de aftalte bidrag samt af udviklingen i afkast af investerede pensionsmidler og afholdte omkostninger forbundet hermed.

CRD-regler

Den europæiske unions kapitaldækningsregler i direktiv 2006/48/EC og 2006/49/EC, som er indarbejdet i den danske Bekendtgørelse om kapitaldækning den 22. december 2006 med virkning fra 1. januar 2007. Af reglerne fremgår, at den avancerede metode for kreditrisiko og operationel risiko efter godkendelse fra tilsynsmyndighed tidligst kan anvendes fra 1. januar 2008.

Danske Banking Concept

Danske Banking Concept er koncernens forretningsmodel, der bygger på anvendelsen af en ensartet kundesegmentering og betjeningsstrategi i de enkelte forretningsområder.

Konceptet indebærer tillige en ensartet organisationsopbygning og samme processer i forretningsområderne. Sidstnævnte underbygges i høj grad af den fælles IT platform, der er opbygget over de senere år.

Konceptet sikrer, at den styring, der finder sted på koncernbasis blandt andet i Koncernkredit og Koncernøkonomi, kan ske optimalt.

Eksekutivkomiteen

Eksekutivkomiteen udgør under den ordførende direktørs formandskab den daglige ledelsesgruppe. Eksekutivkomiteen er et koordinerende forum med hovedvægt på at anskue aktiviteterne på tværs af koncernen og med særlig hensyntagen til det tværgående samspil mellem eksempelvis stabsfunktioner/produktleverandører og de enkelte brands og landeorganisationer.

Eksekutivkomiteen er ikke en del af kreditbevillingsprocessen.

Floor risk

Floor risk er risikoen for manglende indtjening på indlån som følge af, at markedsrenterne nærmer sig nul.

Forfaldne fordringer

Forfaldne fordringer omfatter udlån fra første dags overtræk på den enkelte facilitet for kunder uden individuel nedskrivning.

Forretningsrisiko

Forretningsrisiko defineres som risikoen for tab, der opstår i forbindelse med ændringer i eksterne omstændigheder eller begivenheder, som skader koncernens image eller indtjening. Forretningsrisici inkluderer risikoen for fald i indtjeningen som følge af strategiske beslutninger benævnt strategisk risiko.

Forsikringsrisiko

Livsforsikringsrisikoen er den risiko, som opstår, hvis årets afkast af kundemidler ikke er tilstrækkelig til dækning af kundernes forrentning, nødvendige styrkelser af livsforsikringshensættelserne mv. Herudover indgår markedsrisikoen på de aktiver, som egenkapitalen i Danica Pension er placeret i, under forsikringsrisiko.

Generel risiko

Generel risiko er risikoen for tab på koncernens positioner som følge af generelle ændringer i markedspriser, det vil sige renter, valutaer, aktier og råvarer. Generel risiko omfatter positioner i handelsbogen. For valuta- og råvarerisici dog tillige for positioner i anlægsbogen.

Handelsbog

Se beskrivelse under "Anlægsbog kontra handelsbog".

Hidtidige kapitaldækningsregler

Med de hidtidige kapitaldækningsregler skal forstås reglerne i Bekendtgørelse om kapitaldækning, som denne fremstod før ændringen den 22. december 2006.

ICAAP

Som forberedelse til overgangen til CRD blev der i 2006 etableret en ICAAP (Internal Capital Adequacy Assessment Process) i koncernen. Der er tale om en samling, udbygning og validering af en række vurderinger og overvejelser, som også tidligere blev foretaget.

I koncernens ICAAP foretages dels en vurdering af kapitalkravet i søjle II dels en intern vurdering af det samlede kapitalbehov.

I ICAAP identificeres og måles koncernens risici, og det påses, at koncernen har tilstrækkelig kapital i forhold til risikoprofilen. Ligeledes påses at der anvendes og videreudvikles ordentlige risikostyringssystemer.

Mindst en gang årligt forelægges ICAAP rapporten for koncernens bestyrelse. Rapporten indeholder de overvejelser, der bør fortages i forbindelse med fastsættelse af kapitalbehovet og kapitalmålsætningerne. All-Risk komitéen modtager kvartalsvise opdateringer af ICAAP rapporten.

Investment-grade

Investment-grade svarer på koncernens interne ratingskala til trin 1-4.

Koncernkredit

Koncernens kreditorganisation ledes af chefen for den centrale kreditafdeling - Koncernkredit.

Koncernkredit har det overordnede, centrale ansvar for kreditprocessen, der er tilrettelagt i alle koncernens forretningsområder. Dette inkluderer ansvar for udviklingen af rating- og scoremodeller samt for anvendelsen af disse i den daglige bevillingsproces i de decentrale enheder.

Koncernøkonomi

Koncernøkonomi har det overordnede ansvar for koncernens finansielle rapportering og strategiske forretningsanalyse, herunder de performance- og analyseværktøjer, der anvendes i forretningsenhederne.

Koncernøkonomi har desuden ansvaret for koncernens Investor Relations aktiviteter, corporate governance, kapitalstruktur, fusioner og virksomhedsopkøb samt kontakten til rating bureauer. Endelig er Risikostyring knyttet til Koncernøkonomi. Afdelingen er koncernens risikokontrolenhed og har det overordnede ansvar for koncernens implementering af CRD-reglerne, risikomodeller samt risikoanalyse.

Kreditkomiteen

Kreditkomiteen behandler kreditansøgninger, som overstiger forretningsområdernes kreditbeføjelser. Ansøgningerne har forinden været behandlet af det enkelte forretningsområdes kreditkontor og indstilles af områdets kreditchef.

Kreditkomiteen består af direktionsmedlemmer og chefer fra Koncernkredit og har desuden ansvaret for at udforme operative politikker og principielle afgørelser i kreditsager. Det er bestyrelsen, der fastsætter bevillingsgrænserne. Herudover deltager kreditkomiteen i beslutningsprocessen omkring værdisætning af koncernens udlånsportefølje i forbindelse med nedskrivningsprocessen.

Kreditrisiko

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af, at en eller flere modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser over for Danske Bank koncernen. Under kreditrisiko hører tillige lande-, udvandings- og afviklingsrisiko. Kreditrisiko på aktiver i handelsbogen benævnes modpartsrisiko og behandles separat.

Kreditspændsrisiko

Kreditspændsrisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i kreditspænd.

Landerisiko

Landerisiko er risikoen for tab på grund af de økonomiske eller politiske forhold i et land. Landerisiko omfatter også risikoen for nationalisering, ekspropriation og gældsrestruktureringer.

Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko er defineret som risikoen for tab som følge af:

• At koncernens finansieringsomkostninger stiger uforholdsmæssigt
• At koncernen afskæres fra at indgå nye forretninger på grund af manglende finansiering
• At koncernen i yderste konsekvens bliver ude af stand til at honorere sine forpligtelser på grund af manglende finansiering

Markedsrisiko

Markedsrisiko er risikoen for tab som følge af, at dagsværdien af koncernens aktiver og forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene.

Modpartsrisiko

Modpartsrisiko er risikoen for tab, som følge af kundens misligholdelse, på derivatforretninger indgået med koncernens kunder.

Operationel risiko

Operationel risiko er risikoen for tab på grund af:

• Utilstrækkelige eller fejlagtige interne procedurer og processer
• Menneskelige eller systemmæssige fejl
• Eksterne begivenheder, herunder juridiske risici

Komiteen for operationel risiko

Det er komiteens opgave at assistere direktionens funktioner og processer i forbindelse med den operationelle risikostyring. Opgaverne omfatter blandt andet:

• Implementeringen af et koncernbredt koncept, som imødegår og styrer aktuelle og mulige operationelle risici for koncernen
• Behandling af rapportering fra operationelle risikostyringsfunktioner
• Håndtering af "kritiske risici"
• Løbende behandling af ledelsesinformation angående emner såsom IT-sikkerhed, fysisk sikkerhed, "business continuity" samt compliance

Renterisiko

Renterisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenten.

Risikopolitik

For at sikre, at forretningsområderne i koncernen holder sig inden for de ønskede risikorammer, har bestyrelsen vedtaget en overordnet risikopolitik, der regulerer al risikotagning i koncernen.

På baggrund af de overordnede risikopolitikker udarbejdes operative risikopolitikker til de væsentligste forretningsområder. Disse godkendes af koncernens All Risk komité.

Råvarerisiko

Råvarerisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i råvarepriser.

SIV

Structured Invesment Vehicles

Specifik risiko

Specifik risiko er risikoen for tab på koncernens aktiver i beholdning (ekskl. derivater) som følge af forhold relateret til den specifikke udsteder.

Udvandingsrisiko

Udvandingsrisiko er risikoen for at debitor – på erhvervede fordringer – kan opnå en reduktion i gældens størrelse ved modregning, indsigelse fra et eventuelt underliggende retsforhold eller lignende.

Under investment-grade

Under investment-grade svarer på koncernens interne ratingskala til trin 5-6, dog under forudsætning af, at der er en acceptabel kreditrisiko.

Værdiforringede fordringer

Værdiforringede fordringer omfatter fordringer med kunder med individuel nedskrivning. Af disse er kunder, som ikke er i default, klassificeret i koncernens risikoklassifikationstrin 9, og kunder i default klassificeres i risikoklassifikationstrin 10.

Valutakursrisiko

Valutarisiko er risikoen for tab på koncernens positioner i fremmed valuta som følge af ændringer i valutakurser.

Ydelsesbaserede pensionsordninger

I en ydelsesbaseret pensionsordning indeholder pensionsaftalen en bestemmelse om, hvilken pensionsydelse en medarbejder vil være berettiget til ved pensionering. Ydelsen, i en ydelsesbaseret pensionsordning, udtrykkes typisk som en procentdel af medarbejderens slutløn umiddelbart før pensionering, men kan også udgøre en procentdel af en gennemsnitsløn over hele ansættelsesperioden. Pensionen vil typisk komme til udbetaling i hele den resterende levetid, hvilket forøger arbejdsgivers usikkerhed omkring størrelsen af de fremtidige forpligtelser.

Økonomisk kapital

Økonomisk kapital er den kapital, der opgjort ud fra koncernens egne modeller er nødvendig for at dække potentielle tab indenfor 1 år kalibreret til et sandsynlighedsniveau på 99,97 pct., som svarer til en AA-rating. Ved opgørelse af økonomisk kapital indgår alle risikotyper, herunder koncentrations- og migrationsrisiko, og der tages hensyntagen til diversifikation indenfor de enkelte risikotyper. Derimod tages der ikke hensyn til diversifikation mellem de forskellige risikotyper.

Beregningen af økonomisk kapital baseres på aktuelle værdier (Point-in-Time) for PD, LGD og CF, og vil derfor svinge med konjunkturcyklusen. Ved stresstest søges effekten heraf identificeret.

DANSKE BANK A/S HOLMENS KANAL 2-12 / DK - 1092 KØBENHAVN K / TEL 33 44 00 00 CVR-NR. 61 12 62 28 - KØBENHAVN / WWW.DANSKEBANK.COM/RISIKOSTYRING