AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Danske Andelskassers Bank

Share Issue/Capital Change Apr 21, 2020

3397_iss_2020-04-21_0c254349-5334-44c3-8d26-6a376c3f6528.html

Share Issue/Capital Change

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Gennemførelse af udbud af aktier i Danske Andelskassers Bank A/S

Gennemførelse af udbud af aktier i Danske Andelskassers Bank A/S

Selskabsmeddelelse nr. 24/2020| 21. april 2020

Udbuddet af op til 11.512.385 aktier (”Udbuddet”) i Danske Andelskassers Bank A/S (”Danske Andelskassers Bank) er nu gennemført gennem en accelereret book-building. Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 23/2020 af 20. april 2020.

Som led i Udbuddet udsteder Danske Andelskassers Bank i alt 11.482.245 nye aktier til en tegningskurs på DKK 6,93 pr. aktie, hvilket giver Danske Andelskassers Bank et bruttoprovenu på DKK 79.571.958. Tegningsbeløbet er indbetalt.

Ved fastsættelsen af tegningskursen er der taget højde for, at de nye aktier er udstedt uden ret til udbytte for 2019, der udbetales med DKK 0,56 pr. eksisterende aktie.

Kapitalforhøjelse

Kapitalforhøjelsen skete til markedskurs og består af 11.482.245 nye aktier á DKK 2. Danske Andelskassers Banks aktiekapital er derved forhøjet med nominelt DKK 22.964.490 til DKK 371.824.624 fordelt på 185.912.312 aktier á DKK 2.

De nye aktier udgør 6,58 % af Danske Andelskassers Banks registrerede aktiekapital før kapitalforhøjelsen og 6,18 % af Danske Andelskassers Banks registrerede aktiekapital efter kapitalforhøjelsen.

Kapitalforhøjelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen.

Tidsplan

Datoen for levering af de nye aktier er 22. april 2020. De nye aktier udstedes i særskilt og midlertidig ISIN-kode i VP Securities med samtidig navnenotering i Danske Andelskassers Banks ejerbog.

De nye aktier vil blive søgt optaget til handel og officiel notering snarest muligt efter afholdelse af ordinær generalforsamling, der er indkaldt til den 29. april 2020.

Første noteringsdag på Nasdaq Copenhagen for de nye aktier forventes at være 4. maj 2020, på hvilken dag de nye aktier forventeligt vil blive sammenlagt i VP Securities A/S med de eksisterende aktier i den eksisterende ISIN-kode DK0060299063. Optagelse af de nye aktier til handel og officiel notering vil ske i selskabets permanente ISIN-kode.

Lock-up og placeringsret

De aktionærer, der har tegnet i emissionen, har påtaget sig en lock-up for 360 dage for eksisterende og nye aktier, hvilket dækker i alt 42,7 % af Danske Andelskassers Banks udestående aktiekapital efter emissionen.

Aktionærer med besiddelser på i alt 46,2 % af Danske Andelskassers Banks udestående aktiekapital efter emissionen, inklusive aktionærer der tegnede i Danske Andelskassers Banks emission i marts 2019, har yderligere givet bestyrelsen en ret til at placere deres aktier, hvis de måtte ønske at sælge aktier i Danske Andelskassers Bank.

ISIN-koder

De eksisterende aktier er registreret under ISIN-kode DK0060299063.

De nye aktier bliver registreret under den midlertidige ISIN-kode DK0061282035. Den midlertidige kode vil alene blive registreret i VP Securities A/S.

Rådgiver

Danske Bank Corporate Finance fungerede som rådgiver i forbindelse med Udbuddet. 

Kontaktinformation

For spørgsmål til denne meddelelse kan formand Anders Howalt-Hestbech kontaktes via direktør for Direktionssekretariatet Alma Lund Høj pr. telefon 6161 4567 eller pr. mail [email protected]

Vedhæftet fil

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.