Dette prospekt ("Prospektet") er udarbejdet i forbindelse med

(i) et udbud af op til nominelt DKK 10,32 mio. nye aktier (bestående af 1,032 mio. nye aktier à nominelt DKK 10) i Danske Andelskassers Bank A/S ("DAB") ved gældskonvertering, der udbydes til Andelshavere (som defineret nedenfor), som led i en gennemført omdannelse ("Omdannelsen") af Sammenslutningen Danske Andelskasser ("SDA") til et aktieselskab i henhold til Lov om finansiel virksomhed ("FIL") § 207 ("Gældskonverteringen"),
(ii) et kontant udbud til markedskurs af op til nominelt DKK 310 mio. nye aktier (bestående af 31 mio. nye aktier à nominelt DKK 10) i DAB, som udbydes til DABs aktionærer, Andelshavere (som defineret nedenfor), øvrige kunder i DAB og udvalgte investorer efter Bestyrelsens valg – med fortegningsret for DABs aktionærer ("Emissionen") og
(iii) optagelse af samtlige nye og eksisterende aktier i DAB til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S ("NASDAQ OMX Copenhagen").

Punkt (i), (ii) og (iii) betegnes samlet "Transaktionen".

Før Omdannelsen var DAB et helejet datterselskab af de 16 i SDA deltagende Andelskasser ("Andelskasserne" og hver en "Andelskasse") og udgjorde, sammen med SDA og Andelskasserne, SDA-koncernen. SDA-koncernen (som blev opløst i forbindelse med Omdannelsen) har siden 1986 aflagt samlet revideret koncernregnskab. Henvisninger til "DAB" i Prospektet er, medmindre andet specifikt angives, en henvisning til DAB efter Omdannelsen. Henvisninger til "DAB (SDA-koncernen)" i Prospektet er en henvisning til SDA-koncernen før Omdannelsen (bestående af DAB, Andelskasserne og SDA).

Omdannelsen

Omdannelsen af SDA til et aktieselskab er sket efter "fondsmodellen", hvilket betyder, at der i forbindelse med Omdannelsen er opstået en erhvervsdrivende fond for hver Andelskasse (samlet "Fondene" og hver en "Fond"). Disse 16 Fonde har som samlet vederlag i forbindelse med Omdannelsen modtaget den eksisterende aktiekapital i DAB på nominelt DKK 375 mio. fordelt på 37,5 mio. aktier à nominelt DKK 10 (de "Eksisterende Aktier"). De Eksisterende Aktier er således pr. Prospektdatoen ejet af Fondene. Som led i Omdannelsen er DAB i henhold til FIL § 208, stk. 2, forpligtet til at tilbyde Andelshaverne at kunne konvertere/ombytte deres andelskapital til nye aktier i DAB eller modtage kontant indløsning (udbetaling) af denne andelskapital.

DAB, der er det fortsættende selskab efter Omdannelsen, er et aktieselskab med tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed og var tidligere et af Andelskasserne helejet datterselskab. Omdannelsen blev endeligt godkendt af Finanstilsynet den 27. maj 2011 og efterfølgende den samme dag registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For en detaljeret gennemgang af Omdannelsen henvises til Del I, afsnit 5.2 "Aktuel Situation".

Udbud af Konverteringsaktier (Gældskonverteringen)

Personer (fysiske og juridiske), der ejede andelskapital i en Andelskasse den 27. maj 2011 ("Andelshavere") - hvilket var det tidspunkt, hvor Omdannelsen blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - tilbydes i overensstemmelse med FIL § 208, stk. 2, at kunne konvertere/ombytte deres andelskapital pr. samme dato til nye aktier i DAB eller modtage kontant indløsning (udbetaling) heraf. Konvertering/ombytning af andelskapital til nye aktier sker i henhold til Selskabslovens § 161 ved gældskonvertering. Bestyrelsen i DAB har den 6. juni 2011 - i henhold til bemyndigelsesbestemmelse i DABs vedtægter - besluttet at forhøje DABs aktiekapital ved gældskonvertering med op til nominelt DKK 10,32 mio. fordelt på 1,032 mio. stk. nye aktier à nominelt DKK 10 ("Konverteringsaktierne"), som anvendes til ombytning af andelskapital.

Gældskonverteringen tilbydes til kurs DKK 25 pr. aktie à nominelt DKK 10 i DAB ("Konverteringskursen"). En Andelshaver kan således tegne én (1) aktie à nominelt DKK 10 i DAB, for hver gang pågældende Andelshavers andelskapital udgør DKK 25.

Den del af andelskapitalen, som ikke er tilstrækkelig til tegning af én (1) aktie à nominelt DKK 10 i DAB, vil blive indløst kontant ved udbetaling til Andelshaveren. En andelskapital på DKK 210 kan således eksempelvis anvendes til tegning af otte stk. aktier à nominelt DKK 10 i DAB, hvorefter der er DKK 10 i rest, som udbetales kontant til den pågældende Andelshaver. Andelshavere, der ikke ønsker at konvertere/ombytte deres andelskapital (eller dele heraf) til nye aktier i DAB, vil i stedet få andelskapitalen (eller dele heraf, som ikke ønskes konverteret/ombyttet) indløst kontant ved udbetaling af værdien af andelskapitalen (eller dele heraf, som ikke ønskes konverteret/ombyttet). Andelshavere, der ikke giver meddelelse om, hvorvidt de ønsker at konvertere/ ombytte andelskapital, vil blive anset for at ønske at blive indløst kontant ved udbetaling af værdien af andelskapitalen.

Hvis Andelshaveren ikke ønsker at konvertere/ombytte nogen del af andelskapitalen til Konverteringsaktier, vil en andelskapital på DKK 200 eksempelvis medføre kontant udbetaling af DKK 200 til den pågældende Andelshaver.

Tegningsperioden for Konverteringsaktierne vil begynde den 8. juni 2011 kl. 9.00 dansk tid og vil udløbe den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

Udbuddet af Emissionsaktier

I henhold til en bemyndigelse i DABs vedtægter har Bestyrelsen i DAB endvidere den 6. juni 2011 besluttet at forhøje DABs aktiekapital med op til nominelt DKK 310 mio. fordelt på 31 mio. stk. nye aktier à nominelt DKK 10 (hhv. "Emissionen" og "Emissionsaktierne"), som udbydes til kontant tegning med fortegningsret for DABs eksisterende aktionærer (Fondene) og subsidiært til Andelshavere, øvrige kunder i DAB og udvalgte investorer efter Bestyrelsens valg. Emissionsaktierne udbydes kontant til kurs DKK 25 pr. aktie à nominelt DKK 10 ("Emissionskursen").

Tegningsperioden for Emissionsaktierne vil begynde den 8. juni 2011 kl. 9.00 dansk tid og vil udløbe den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid, dog således at tegning gennem udnyttelse af fortegningsret skal ske senest den 26. juni kl. 17.00 dansk tid.

(Emissionsaktierne betegnes – sammen med Konverteringsaktierne – de "Udbudte Aktier", og Gældskonverteringen og Emissionen benævnes samlet "Udbuddet", mens de Eksisterende Aktier og de Udbudte Akter samlet betegnes "Aktierne").

Fælles for Konverterings- og Emissionsaktier

Minimumstegning

For Andelshavere, kunder og øvrige investorer, som ønsker at tegne Emissionsaktier, gælder, at de skal afgive en tegningsordre for mindst 50 stk. nye aktier svarende til et minimums kontant tegningsbeløb på DKK 1.250. For de Andelshavere, der både ønsker at tegne Konverteringsaktier og Emissionsaktier, gælder, at de i alt skal afgive en tegningsordre for 50 stk. Udbudte Aktier svarende til et minimums tegningsbeløb på DKK 1.250 i alt (dvs., at den andelskapital, som ønskes konverteret/ombyttet, og det kontante tegningsbeløb derover lægges sammen ved beregningen af, om minimumstegningsbeløbet er tegnet).

Andelshavere, som alene vælger at konvertere/ombytte andelskapital til Konverteringsaktier, kan afgive en tegningsordre svarende til det antal Konverteringsaktier, der kan tegnes til Konverteringskursen (uagtet om dette antal er lavere end 50 stk. aktier).

Maksimal tegning

Hver Andelshaver og kunde i DAB kan højest tegne Konverterings- og/eller Emissionsaktier for et samlet beløb på DKK 30.000 svarende til maksimalt 1.200 Udbudte Aktier pr. Andelshaver/ kunde. Denne begrænsning gælder ikke for Emissionsaktier, der tegnes af øvrige investorer.

Investorer skal være opmærksomme på, at en investering i de Udbudte Aktier og/eller erhvervelse af Aktier - i lighed med aktieinvestering i øvrigt - indebærer en risiko. Der henvises til afsnittet "risikofaktorer" for en beskrivelse af visse forhold angående DABs virksomhed, der bør overvejes i forbindelse med en investeringsbeslutning, herunder beslutning om at investere i Udbudte Aktier.

De Eksisterende Aktier har ikke været handlet offentligt før. Aktierne er søgt optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen med forventet første handelsdag den 7. juli 2011 under ISIN-koden DK0060299063. De Udbudte Aktier vil blive udstedt med den midlertidige fondskode ISIN-kode DK0060321172 og vil efter registreringen af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der forventes at ske senest den 6. juli 2011, blive noteret på NASDAQ OMX Copenhagen direkte i fondskoden for de Eksisterende Aktier.

De Eksisterende Aktier er registreret i VP Securities A/S ("VP Securities"). De Udbudte Aktier, der tegnes, vil blive udstedt gennem VP Securities og vil blive leveret elektronisk til Andelshavernes, kundernes og øvrige investorers konti i VP Securities, forventeligt den 30. juni 2011.

Udbuddet er ikke garanteret. En kreds af institutionelle investorer (som omfatter AP Pension, Sparinvest, Vinderup Bank A/S, GrønlandsBANKEN A/S, Frørup Andelskasse, GF Forsikring A/S, Købstædernes Forsikring og Fanefjord Sparekasse) har i forbindelse med Udbuddet overfor DAB afgivet forhåndstilsagn om at ville deltage i Udbuddet ved tegning af i alt 2,4168 mio. Emissionsaktier, svarende til et kontant bruttoprovenu til DAB på i alt DKK 60,4 mio. (ingen af de nævnte investorers forhåndstilsagn overstiger tilsagn om tegning af mere end 2,2 % af DABs nuværende aktiekapital). Der er herudover ingen sikkerhed for, at DAB ved Udbuddet modtager et provenu af nogen bestemt størrelse.

Udlevering af Prospektet, tegning af Udbudte Aktier samt udbud af de Udbudte Aktier er i visse jurisdiktioner begrænset ved lov. Prospektet må ikke anvendes som - eller i forbindelse med - et tilbud eller en opfordring til personer i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring ikke er godkendt, eller til personer, til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud eller en sådan opfordring. Prospektet udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe Eksisterende Aktier eller tegne Udbudte Aktier i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring er ulovlig.

Transaktionen gennemføres i henhold til dansk lovgivning. Prospektet er udarbejdet for at opfylde de standarder og betingelser, der er gældende i henhold til dansk lovgivning.

Datoen for dette Prospekt ("Prospektdatoen") er den 7. juni 2011.

Ansvar og erklæringer	8
Ledelsens erklæring	8
Den uafhængige revisors erklæring om Prospektet	9
Resumé	10
Risikofaktorer	18
Generelle oplysninger	26
I Virksomhedsbeskrivelse	29
1. Ansvarlige	30
2. Revisorer	31

2.1 Navne og adresser på DABs, SDAs og Andelskassernes revisor	31
2.2 Fratrådte eller ikke genudnævnte revisorer	31
3. Udvalgte regnskabsoplysninger	32
4. Risikofaktorer	33
5. Oplysninger om udsteder	34
5.1 Udsteders historie og udvikling	34
5.1.1 Juridiske navne og binavne	34
5.1.2 Registreret hjemsted og registreringsnummer	34
5.1.3 Indregistreringsdato og levetid	34
5.1.4 Domicil og juridiske form etc.	34
5.1.5 Formål	34
5.1.6 Regnskabsår og finanskalender	34
5.1.7 Revisor	34
5.1.8 Væsentlige begivenheder i DABs forretningsmæssige udvikling	34
5.2 Aktuel situation	35
5.3 Investeringer	36
5.3.1 Investeringer i historiske regnskabsår	36
5.3.2 Igangværende investeringer	36
5.3.3 Fremtidige investeringer	36
6. Forretningsoversigt	37
6.1 Hovedvirksomhed	37
6.1.1 Introduktion	37
6.1.2 Parterne i Omdannelsen	37
6.1.3 DAB nu og fremadrettet	39
6.1.4 Aktionærråd og Fonde	43
6.2 Kreditpolitik og krediteksponering	44
6.2.1 Kreditpolitik	44
6.2.2 Samlet krediteksponering	44
6.2.3 Nedskrivninger	47
6.2.4 Engagementer med SVAG-markering	50
6.3 Risikostyring	50
6.3.1 Kreditrisiko	51
6.3.2 Markedsrisiko	51
6.3.3 Likviditetsrisiko	52
6.3.4 Operationel risiko	53
6.3.5 Forretningsrisiko	53
6.4 Væsentlige markeder	53
6.4.1 Dansk økonomi	54
6.4.2 Den danske finanssektor	56
6.5 Regulatoriske forhold	57
6.5.1 Bankpakke I, II, III og Garantifonden for Indskydere og Investorer	58




6.5.2 Fremtidig regulering af finanssektoren 6.6 Ekstraordinære forhold 6.7 Patenter, licenser, industri-, handels- eller finanskontrakter og nye fremstillingsprocesser 6.8 Grundlag for udtalelse vedr. den konkurrencemæssige situation	60 62 62 62

7. Organisationsstruktur	63
7.1 Koncernstruktur	63
7.2 Datterselskaber	63
7.2.1 DAB Invest A/S, CVR-nr. 10938902	63
7.2.2 DAB Invest 2 A/S, CVR-nr. 309017655	63
7.2.3 DAB Invest 3 A/S, CVR-nr. 30907698	63
7.2.4 SDA Invest A/S, CVR-nr. 16317276	63
7.2.5 SDA Bolig A/S, CVR-nr. 24984699	63
8. Ejendomme, anlæg og udstyr	64
8.1 Ejendomme, anlægsaktiver mv.	64
8.2. Miljøspørgsmål	67
9. Gennemgang af drift og regnskaber	68
9.1 Finansiel tilstand	68
9.2 Driftsresultater	68
9.2.1 Resultatopgørelse	69
9.2.2 Balance	74
9.2.3 Kapitalforhold	78
9.2.4 Pengestrømsanalyse	79
9.2.5 Nøgletal	81
9.3 Væsentlige begivenheder	82
9.4 Statslige, økonomiske, skattemæssige, monetære og politiske initiativer	82
10. Kapital- og likviditetsressourcer	83
10.1 Kapitalforhold	83
10.1.1 Solvensprocent	84
10.1.2 Solvensbehov	84
10.1.3 Beregning af solvensbehov	85
10.2 Kort- og langsigtede likviditetsressourcer	86
10.3 Pengestrømme og likviditetsforhold	87
10.4 Lånebehov og finansieringsstruktur	90
10.5 Lånebegrænsninger i brugen af kapitalressourcer	90
10.6 Forventede kapital- og likviditetskilder	90
11. Forskning og udvikling, patenter og licenser	91
12. Trendoplysninger	92
13. Resultatforventninger	93
13.1 Erklæring fra Ledelsen	93
13.2 Erklæring fra uafhængig revisor	94
13.3 Indledning til resultatforventninger	95
13.4 Metodik og forudsætninger	95
13.5 Resultatforventninger for 2011	95
14. Bestyrelse, direktion og tilsynsorgan samt ledere	96
14.1 Navn, forretningsadresse og stilling	96
14.1.1 Bestyrelsen	96
14.1.2 Direktionen	98
14.1.3 Ledende medarbejdere	99

14.1.4 Erklæring om tidligere levned	99
14.2 Interessekonflikter	99
15. Aflønning og goder	100
15.1 Den udbetalte aflønning	100
15.2 Pensioner, hensættelser	100
16. Bestyrelsens arbejdspraksis	101
16.1 Udløbsdato for embedsperiode for medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen	101
16.2 Vederlag ved ophør af arbejdsforholdet	101
16.3 Revisions- og vederlagsudvalg	101
16.4 Corporate Governance	102
17. Personale	105
17.1 Antallet af medarbejdere	105

17.2 Aktiebeholdninger og aktieoptioner	106
17.3 Ordninger vedr. personalets interesser i udsteders kapital	106
18. Større aktionærer	107
18.1 Aktionærer	107
18.2 Forskelle i stemmeretsfordelingen	108
18.3 Direkte eller indirekte kontrol fra tredjemand	108
18.4 Aftaler som kan medføre at andre overtager kontrollen med DAB	108

19. Transaktioner med nærtstående parter	109
19.1 Nærtstående parter - associerede selskaber	109
20. Udsteders aktiver, passiver, finansielle stilling og resultate	110
20.1 Historiske regnskabsoplysninger	110
20.1.1 Årsrapporter og delårsrapporter	110
20.1.2 Påbud fra Finanstilsynet	110
20.1.3 Reviderede omarbejdede regnskabsoplysninger	110
20.1.4 Krydshenvisning til årsrapporter og delårsrapporter	110
20.1.4.1 Krydshenvisning til årsrapporter	110
20.1.4.2 Krydshenvisning til delårsrapporter	111
20.1.5 Konsekvenser af overgangen til IFRS	111
20.2 Udbyttepolitik	111
20.3 Rets- og voldgiftssager	111
20.4 Væsentlige ændringer i udsteders finansielle eller handelsmæssige stilling	112
21. Yderligere oplysninger	113
21.1 Aktiekapital	113
21.1.1 Antal, bogført og pålydende værdi	113
21.1.2 Konvertible eller ombyttelige værdipapirer m.m	113
21.1.3 Eventuelle overtagelsesrettigheder	113
21.1.4 Optioner	113
21.1.5 Aktiekapitalens udvikling	113
21.2 Stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter	113
21.2.1 Formål	113
21.2.2 Bestemmelser vedrørende medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen	113
21.2.3 Beskrivelse af aktier	114
21.2.4 Bestemmelser vedr. ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger	115
21.2.5 Bestemmelser i vedtægterne som kan føre til, at en ændring af kontrollen med DAB forsinkes	115
21.2.6. Eventuelle bestemmelser vedrørende niveauet af kapitalandele	115
22. Væsentlige kontrakter	117

23. Oplysninger fra trejdemand, ekspertudtalelser og interesseerklæringer	121
24. Dokumentationsmateriale	122
25. Oplysninger om kapitalbesiddelser	123
II Værdipapirnoten	125
1. Ansvarlige	126
2. Risikofaktorer	127
3. Nøgleoplysninger	128
3.1 Erklæring om arbejdskapitalen	128
3.2 Kapitalisering og gældssituation	128
3.3 Fysiske og juridiske personers interesse i udstedelsen/Udbuddet	129
3.4 Baggrund for Udbuddet og anvendelsen af provenu	129
4. Oplysninger om de værdipapirer, der udbydes eller optages til handel	131
4.1 Værdipapirtype og ISIN-koder	131
4.2 Retsgrundlag	131
4.3 Registrering	131
4.4 Valuta	131
4.5 Rettigheder knyttet til værdipapirerne	131
4.6 Beslutninger, bemyndigelser og godkendelser	132
4.7 Udstedelsestidspunkt	133
4.8 Værdipapirernes omsættelighed	133

4.9 Dansk lovgivning vedrørende pligtmæssige overtagelsestilbud, indløsning og oplysningspligt
4.10 Offentlige overtagelsestilbud
4.11 Beskatning
4.11.1 Tegning/Køb af aktier
4.11.2 Aktieavancebeskatning
5. Vilkår og betingelser for udbuddet
5.1 Betingelser, udbudsstatistik, forventet tidsplan og nødvendige foranstaltninger
ved benyttelse af udbuddet af Konverteringsaktier
5.1.1. Udbuddet af Konverteringsaktier
5.1.2 Tegningsperiode for Konverteringsaktier
5.1.3 Fremgangsmåde ved tegning af Konverteringsaktier (konvertering/ombytning af andelskapital),
metode og tidsfrist for levering af Konverteringsaktier
5.1.4 Minimum og maksimum tegningsbeløb - Konverteringsaktier
5.1.5 Fordelingsplan og tildeling - Konverteringsaktier
5.2 Betingelser, udbudsstatistik, forventet tidsplan og nødvendige foranstaltninger
ved benyttelse af udbuddet af Emissionsaktier
5.2.1 Udbuddet af Emissionsaktierne
5.2.2 Tegningsperioden for Emissionsaktier
5.2.3 Fremgangsmåde ved tegning af Emissionsaktier, metode og tidsfrist for betaling og levering af Emissionsaktier
5.2.5 Fordelingsplan og tildeling - Emissionsaktier
5.3 Forventet tidsplan
5.4 Større aktionærers, medlemmer af Bestyrelsens eller Direktionens hensigt om deltagelse
5.5 Tilbagekaldelse
5.6 Offentliggørelse af resultatet
5.7 Procedure for udnyttelse af fortegningsret
5.8 Overtildeling og green shoe
5.9 Begrænsninger gældende for Transaktionen
5.9.1 Generelle begrænsninger
6. Optagelse til handel og handelsaftaler
6.1 Notering eller optagelse på et reguleret marked
6.2 Andre regulerede markeder hvor værdipapirerne optages
6.3 Stabilisering, market making og overtildeling
7. Værdipapirihændehavere, der ønsker at sælge
7.1 Aktionærer, som har tilkendegivet, at de ønsker at sælge
7.2 Lock-up aftaler i forbindelse med Udbuddet
8. Udgifter ved udstedelsen/udbuddet
9. Udvanding
10. Yderligere oplysninger
11. Definitioner
12. Ordliste
III Appendiks og bilag
Appendiks 1 - Vedtægter
Appendiks 2 - Regnskabsoplysninger
Bilag A - Tegningsblanket A
Bilag B - Tegningsblanket B
Bilag C - Tegningsblanket C
Bilag D - Tegningsblanket D

Figur 1 DAB-koncernen	10
Figur 2 DABs (SDA-koncernens) ind- og udlånsudvikling fra 2006-1. kvartal 2011	20
Figur 3 Struktur i en typisk andelskasse	37
Figur 4 Koncernledelsen	40
Figur 5 Organisationsdiagram i regioner	41
Figur 6 Summen af store engagementer i DAB (SDA-koncernen) og danske pengeinstitutter	45
Figur 7 Nedskrivningsprocenter for DAB (SDA-koncernen) og danske pengeinstitutter generelt	48
Figur 8 Nedskrivninger for DAB (SDA-koncernen) og danske pengeinstitutter fordelt på grupper	48
Figur 9 Tvangsauktioner og konkurser i Danmark	54
Figur 10 Boligprisindeks 4. kvartal 2010	55
Figur 11 Balancen i den danske finanssektor	56
Figur 12 Resultater før skat i den danske finanssektor	56
Figur 13 DAB-koncernen	63
Figur 14 Organisationsdiagram	105

Tabel 1 Udvalgte hoved- og nøgletal for DAB (SDA-koncernen)	17
Tabel 2 Låneoptagelser og Omdannelsen	21
Tabel 3 Nettoinvesteringer	36
Tabel 4 Udvalgte nøgletal og -oplysninger for de 16 Andelskasser	38
Tabel 5 Regioner i DAB	40
Tabel 6 Forretningsomfang	42
Tabel 7 Udlån og garantier efter engagementsstørrelse	45
Tabel 8 Udlån og garantidebitorer fordelt på brancher	46
Tabel 9 Nedskrivninger og Endelige tab	47
Tabel 10 Nedskrivninger af udlån og tilgodehavender	49
Tabel 11 Rente- og gebyrindtægter samt balance fordelt på regioner	53
Tabel 12 Resultat efter finansielle poster i landbruget opgjort pr. bedrift	56
Tabel 13 Tilsynsdiamantens grænseværdier i forhold til DAB	62
Tabel 14 Ejede ejendomme pr. 31. marts 2011	64
Tabel 15 Ejendomme i datterselskaber pr. 31. marts 2011	65
Tabel 16 Lejemål pr. 31. marts 2011	66
Tabel 17 Driftsmidler pr. 31. marts 2011	67
Tabel 18 Resultatopgørelse	69
Tabel 19 Nettorenteindtægter (udlån og indlån)	70
Tabel 20 Aktiebeholdning pr. 31. marts 2011	70
Tabel 22 Udgifter til lønninger og administration	72
Tabel 23 Andre driftsudgifter	72
Tabel 24 Balance - Aktiver	74
Tabel 25 Balance - Passiver	75
Tabel 26 Kapitalforhold	78
Tabel 27 Pengestrømsopgørelse	79
Tabel 28 Nøgletal	81
Tabel 29 Kapitalforhold	83
Tabel 30 Solvensbehov og solvensprocent	84
Tabel 31 Udvikling i solvensprocent ved kapitaltilførsel af forskellige størrelser	86
Tabel 32 Kapitaliserings- og gældssituation	86
Tabel 33 Efterstillede lån pr. 31. marts 2011	87
Tabel 34 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	88
Tabel 35 Indlån efter lånetype og restløbetid	88
Tabel 36 Indlån pr. 31. marts 2011 fordelt efter størrelse	89
Tabel 37 Udstedte obligationer	89
Tabel 38 Corporate Governance	103
Tabel 39 Gennemsnitligt antal beskæftigede	105
Tabel 40 Ledelsens andelskapital og antal Konverteringsaktier, der kan tegnes
ved gældskonvertering af Ledelsens andelskapital	106
Tabel 41 DABs ejerstruktur pr. Prospektdatoen	107
Tabel 42 DABs ejerstruktur ved Udbuddets gennemførelse	108
Tabel 43 Ændringer i aktiekapitalen	113
Tabel 44 Associerede selskaber pr. 31. marts 2011	123
Tabel 45 Gæld og egenkapital før og efter Udbuddet	128
Tabel 46 Omkostninger relateret til Udbuddet	143

Ansvar og erklæringer

Danske Andelskassers Bank A/S er ansvarlig for dette Prospekt i overensstemmelse med dansk ret.

Ledelsens erklæring

Vi erklærer herved som ansvarlige for dette Prospekt, at vi har gjort vores bedste for at sikre, at oplysningerne i Prospektet efter vores bedste vidende er i overensstemmelse med fakta, og at der ikke er udeladt oplysninger, som kan påvirke dets indhold.

Hammershøj, den 7. juni 2011

Danske Andelskassers Bank A/S

Bestyrelsen

Jakob Fastrup1 Formand	Jens Jørgensen Hald2 Næstformand	Asger Pedersen3
Jens Holt Ladefoged4	Poul Erik Weber 5	Hans-Jørn Madsen6
Jens Nørvang Madsen7	Kenneth Hyldig Clausen8	Preben Arndal9
Direktionen
Vagn Thomsen Raun Adm. direktør	Jan Pedersen Viceadm. direktør

1 Jakob Fastrup er advokat, partner i MidtAdvokaterne A/S

2 Jens Jørgensen Hald er gårdejer

_______________________________

3 Asger Pedersen er gårdejer

4 Jens Holt Ladefoged er fhv. direktør
5 Poul Erik Weber er frugtavler
6 Hans-Jørn Madsen er direktør, partner i Vejrup Maskincenter A/S
7 Jens Nørvang Madsen er fhv. vicepolitiinspektør

8 Kenneth Hyldig Clausen er gårdejer

9 Preben Arndal er statsautoriseret revisor i Centrumrevision ApS.

Den uafhængige revisors erklæring om Prospektet

Til aktionærer og potentielle investorer i Danske Andelskassers Bank A/S

Vi har som generalforsamlingsvalgte revisorer gennemgået oplysninger af regnskabsmæssig karakter indeholdt i det af Ledelsen udarbejdede Prospekt dateret den 7. juni 2011. ("Prospektet")

Ledelsen har ansvaret for Prospektet og for indholdet og præsentationen af informationerne heri. Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion om, hvorvidt oplysninger af regnskabsmæssig karakter i Prospektet er korrekt gengivet fra Sammenslutningen Danske Andelskassers historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for dette Prospekt, Sammenslutningen Danske Andelskassers koncernregnskab for 2008 indeholdt i årsrapporten for 2008, Sammenslutningen Danske Andelskassers delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2011, samt DAB-koncernens resultatforventninger for koncernen for 2011.

Denne erklæring er alene udarbejdet i henhold til dansk praksis og i forbindelse med Danske Andelskassers Bank A/S' offentlige udbud af aktier, der søges optaget til notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, og kan derfor ikke anvendes i anden sammenhæng.

Det udførte arbejde

Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med den danske revisionsstandard for "Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger" (RS3000). Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at Prospektet ikke indeholder væsentlig fejlinformation af regnskabsmæssig karakter.

Vi har gennemgået Prospektets oplysninger af regnskabsmæssig karakter og påset, at disse er korrekt gengivet fra Sammenslutningen Danske Andelskassers historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for dette Prospekt, som vi har revideret og forsynet med en revisionspåtegning dateret den 7. juni 2011 uden forbehold og supplerende oplysninger, Sammenslutningen Danske Andelskassers koncernregnskab for 2008 indeholdt i årsrapporten for 2008, som vi har revideret og forsynet med en revisionspåtegning dateret den 6. marts 2009 uden forbehold og supplerende oplysninger, Sammenslutningen Danske Andelskassers delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2011, som vi har reviewet og forsynet med en reviewerklæring dateret den 24. maj 2011 uden forbehold og supplerende oplysninger, samt DAB-koncernens resultatforventninger for koncernen for 2011, som vi har undersøgt og forsynet med en erklæring dateret den 7. juni 2011 uden forbehold og supplerende oplysninger.

Det er vores opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion.

Konklusion

I henhold til NASDAQ OMX Copenhagen A/S' regler skal vi herved bekræfte, at alle væsentlige forhold vedrørende Danske Andelskassers Bank A/S, som er os bekendt og som efter vores opfattelse kan påvirke vurderingen af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling, samt resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme, som er angivet i Sammenslutningen Danske Andelskassers historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for dette Prospekt, Sammenslutningen Danske Andelskassers koncernregnskab for 2008 indeholdt i årsrapporten for 2008, Sammenslutningen Danske Andelskassers delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2011, samt DAB-koncernens resultatforventninger for koncernen for 2011, er indeholdt i Prospektet.

Viborg, den 7. juni 2011

Beierholm

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Mogens Andersen / Jørgen Jakobsen Statsaut. revisor Statsaut. revisor

Resumé

Dette resumé skal læses som en indledning til Prospektet. Ved enhver beslutning om investering i de Udbudte Aktier eller Eksisterende Aktier bør hele dette Prospekt tages i betragtning, herunder de dokumenter, der indgår i form af henvisninger, samt de risici, der er forbundet med en investering i de Udbudte Aktier og Eksisterende Aktier som anført i ''Risikofaktorer". Resuméet er ikke fuldstændigt og medtager ikke alle oplysninger, som bør tages i betragtning ved en beslutning i forbindelse med de Udbudte Aktier og/eller Eksisterende Aktier.

Hvis en sag vedrørende oplysninger i Prospektet indbringes for en domstol, kan den sagsøgende investor være forpligtet til at betale omkostningerne i forbindelse med oversættelse af Prospektet, inden sagen indledes. DAB, som har udfærdiget resuméet eller eventuelle oversættelser heraf, og anmodet om godkendelse heraf, kan ifalde et civilretligt erstatningsansvar, men kun såfremt det er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med de andre dele af Prospektet.

Danske Andelskassers Bank A/S

DAB er en dansk bank med stærk lokalforankring via et bredt afdelingsnet bestående af 52 fuldtidsbemandede afdelinger beliggende i Jylland og på Fyn. DABs kundekreds består pr. Prospektdatoen af ca. 125.000 privat- og erhvervskunder, hvoraf sidstnævnte gruppe primært er små og mellemstore virksomheder samt enkelte institutionelle kunder. DAB blev stiftet i 1969, men er i sin nuværende form resultatet af den nyligt gennemførte Omdannelse, hvorved SDA, de i SDA 16 deltagende Andelskasser, Omdannelsesselskabet DAB A/S / SDA Bank A/S og DAB blev fusioneret - med DAB som det fortsættende selskab.

Det er Ledelsens vurdering, at DAB gennem Omdannelsen har opnået mulighed for at videreføre de holdninger og det arbejde, der begyndte i Andelskassen i Outrup i 1915, på en langt mere konkurrencedygtig og fremtidssikret måde end før Omdannelsen som følge af blandt andet:

• Forbedrede muligheder for fremtidig adgang til funding og ansvarlig kapital via det internationale kapitalmarked som følge af en mere gennemskuelig struktur
• Forventede konkrete besparelser og synergieffekter af ny struktur
• Lettere adgang til at fremskaffe ny kapital via eksempelvis en aktieemission grundet valget af aktieselskabsformen som organisationsform
• Forbedret stilling i forhold til at opfylde nuværende såvel som kommende lovkrav
• Bedre organisering i forhold til eventuelt udvidet samarbejde med andre pengeinstitutter, der deler DABs værdier og lokale engagement

DAB har hovedsæde i Hammershøj, som ligger mellem Randers og Viborg. Med henblik på at styrke forbindelsen mellem det lokale/decentrale og de centrale funktioner har DAB i forbindelse med Omdannelsen oprettet i alt seks "regioner". Disse regioner er oprettet på baggrund af de før Omdannelsen eksisterende Andelskasser.

Pr. Prospektdatoen havde DAB ansat 549 personer. Heraf arbejder 92 personer i DABs hovedsæde i Hammershøj, mens de øvrige 457 er tilknyttet afdelingsnettet. Forretningsomfanget, der er opgjort som summen af indlån, udlån, garantier og depotværdier, udgjorde pr. 31. marts 2011 ca. DKK 30,2 mia.

Pr. Prospektdatoen indgår DAB som moderselskab i en koncern med fem helejede datterselskaber, som vist i figur 1.

Kilde: DAB

Baggrund for Udbuddet

Som resultat af Omdannelsen, som blev gennemført med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2011, er DAB ét samlet fondsejet bankaktieselskab.

I forbindelse med Omdannelsen skal alle tidligere andelshavere i Andelskasserne tilbydes en gældskonvertering, hvilket er baggrunden for udbuddet af Konverteringsaktier. Det er Ledelsens håb, at mange af de tidligere ejere også fremadrettet vil støtte op om pengeinstituttet.

Ledelsen vurderer endvidere, at udbuddet af Emissionsaktierne og en heraf følgende forventet styrkelse af DABs kernekapital vil medvirke yderligere til at sikre de fra Andelskasserne stammende værdier tillige med et stærkt pengeinstitut.

Der forventes i de kommende år at blive et øget likviditetsbehov og en øget konsolidering i den danske finanssektor, og DAB ønsker gennem Emissionen at sikre sig i god tid. DAB forventer, at en styrket kernekapital er en forudsætning for at kunne løfte de fundingudfordringer, der venter i 2013. Herudover tilfører en styrkelse af kapitalen en større grad af sikkerhed for bankens kunder, aktionærer og finansielle modparter, således at bankens attraktivitet i markedet vil blive stærkere. DAB vil også fremadrettet være en aktiv del af finanssektoren med en stærk tilstedeværelse i lokalområder uden for de større bysamfund.

DAB har en årelang tradition for samarbejde med små og mellemstore pengeinstitutter, der har benyttet DAB som forretningsmodpart på en række specialistområder. DAB påtænker at videreføre denne tradition, men er også åben overfor mere forpligtende samarbejder, herunder fusioner med solide lokalt orienterede pengeinstitutter, der måtte være interesseret heri. DAB vurderer, at den nye mere traditionelle struktur gør DAB mere modtageparat, hvis sådanne muligheder opstår, og at Udbuddet vil være en medvirkende faktor hertil.

Et provenu af Emissionen vil medvirke til, at DAB kan sikre et fortsat godt tilbud til sine kunder og til, at DAB kan udbrede dette tilbud til nye kunder, der ser DAB som et attraktivt pengeinstitut.

En styrket kernekapital vil også kunne medvirke til at sikre, at kunder og finansielle samarbejdspartnere fortsat kan opfatte DAB som et solidt og seriøst foretagende og en attraktiv, sikker forretningsmodpart.

Anvendelse af provenu

Bestyrelsen har fastsat det maksimale antal af Udbudte Aktier (i alt 32,032 mio. Udbudte Aktier à nominelt DKK 10) ud fra et ønske om potentielt at kunne imødekomme tegning fra samtlige de aktionærer, Andelshavere, kunder og øvrige investorer, som Bestyrelsen umiddelbart vurderer, kunne have interesse i at tegne Udbudte Aktier. Bestyrelsen forventer således ikke, at det maksimale antal Udbudte Aktier tegnes.

Ved tegning af halvdelen af de Udbudte Aktier vil bruttoprovenuet udgøre i alt ca. DKK 400 mio., og nettoprovenuet (bruttoprovenuet fratrukket DABs skønnede omkostninger vedrørende Udbuddet) vil forventeligt udgøre i alt ca. DKK 394 mio.

Ved fuldtegning af Udbuddet vil bruttoprovenuet udgøre i alt ca. DKK 800 mio., og nettoprovenuet vil forventeligt udgøre i alt ca. DKK 793 mio.

Et nettoprovenu fra Udbuddet agtes anvendt til styrkelse af DABs kapitalbase, således at DAB vil være stærkere funderet, kapital-, likviditets- og solvensmæssigt. Dette omfatter bl.a., at DAB ønsker rettidig forberedelse på Basel III reglernes indførelse, således at DAB efter disse reglers successive indfasning vil have en tilstrækkelig kernekapital og forinden kan honorere de tilbagebetalingsforpligtigelser, som påhviler DAB i 2013 jf. de garanterede obligationsudstedelser, der er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22, "Væsentlige kontrakter", og i 2014 jf. tabel 33 i Del I, afsnit 10.2, "Kort og langsigtede kapitalressourcer".

En kreds af institutionelle investorer (som omfatter AP Pension, Sparinvest, Vinderup Bank A/S, GrønlandsBANKEN A/S, Frørup Andelskasse, GF Forsikring A/S, Købstædernes Forsikring og Fanefjord Sparekasse) har i forbindelse med Udbuddet overfor DAB afgivet forhåndstilsagn om at ville deltage i Udbuddet ved tegning af i alt 2,4168 mio. Emissionsaktier, svarende til et kontant bruttoprovenu til DAB på i alt DKK 60,4 mio. (ingen af de nævnte investorers forhåndstilsagn overstiger tilsagn om tegning af mere end 2,2 % af DABs nuværende aktiekapital). Der er herudover ingen sikkerhed for, at DAB ved Udbuddet modtager et provenu af nogen bestemt størrelse. Ingen eksisterende aktionærer har tilkendegivet hensigt om at ville tegne Udbudte Aktier.

Resultatforventninger for 2011

DAB forventer i 2011 et resultat før skat i niveauet DKK 75-105 mio.

Det bemærkes, at der ikke er sket indregning af noget resultat af Udbuddet eller omkostningerne hertil, mens Omdannelsens forventede udgifter og gevinster er indregnet. Der henvises specifikt til Del I, afsnit 13 "Resultatforventninger" for forudsætningerne for forventningerne.

Risikofaktorer

Der er risici forbundet med investering i de Udbudte Aktier og/eller Eksisterende Aktier, herunder risici forbundet med drift af bankvirksomhed og den finansielle sektor generelt samt med DABs virksomhed og Udbuddet, som investorer bør tage i betragtning inden tegning af de Udbudte Aktier eller investering i Eksisterende Aktier. Nedenstående er udelukkende et resumé af disse risici. Der henvises til afsnittet "Risikofaktorer" for en mere fuldstændig analyse af hver af de risici, der er anført i nedennævnte kategorier. Investorer bør omhyggeligt overveje disse risikofaktorer samt alle øvrige oplysninger i Prospektet, inden der træffes beslutning om tegning af Udbudte Aktier og/eller erhvervelse af Eksisterende Aktier. Disse risici kan inddeles i følgende kategorier:

Risici relateret til solvens, herunder:

• DABs solvensprocent kan falde til et uacceptabelt niveau
• DABs solvensbehov eller solvenskrav kan stige til et uacceptabelt niveau. DABs solvens kan risikere ikke at overholde/overstige solvensbehovet og/eller solvenskravet.

Risici forbundet med kreditporteføljen, herunder:

• DABs nedskrivningsniveau kan vise sig ikke at være dækkende for de faktiske tab
• Nedskrivningsniveauet er behæftet med usikkerhed og risiko
• DAB har en særlig krediteksponering mod landbruget
• DAB har krediteksponering mod finansielle modparter.

Risici relateret til likviditet, funding og ansvarlig lånekapital, herunder:

• DABs aktiviteter er forbundet med likviditetsrisici, der kan betyde, at DAB ikke kan overholde lovgivningsmæssige mindstekrav til likviditet
• Reduktion af indlån udgør en særlig likviditetsrisiko
• DABs låneoptagelser medfører refinansieringsrisiko.

Risici relateret til Sektormæssige beredskaber, herunder:

• Nye sektormæssige beredskaber kan i fremtiden medføre betydelige udgifter
• Tidligere indførte sektormæssige beredskaber indebærer stadig forpligtelser.

Risici forbundet med udefrakommende forhold, makroøkonomisk udvikling og markedsmæssige forhold, herunder:

• Udefrakommende forhold kan påvirke DABs finansielle situation og de driftsmæssige resultater negativt
• DABs adgang til at hente likviditet og ansvarlig lånekapital internationalt er reduceret
• DAB kan blive negativt påvirket af situationen i Eurolandene og øvrige betydende økonomier samt begivenheder indenfor finanssektoren generelt

• Omfanget af de forretningsmæssige aktiviteter med DABs kunder kan falde af flere grunde.

DAB er udsat for markedsrisici, herunder:

DABs aktiviteter er behæftet med renterisiko
• DABs aktiviteter er behæftet med valutarisiko
• DABs aktiviteter er behæftet med aktierisiko.

Andre risici forbundet med Omdannelsen og DABs virksomhed i øvrigt, herunder:

• Forventede synergieffekter og besparelser som følge af Omdannelsen kan udeblive helt eller delvist eller blive realiseret senere end forventet
• Kunder, kreditorer eller andre interessenter i SDA, SDA Bank A/S og/eller de 16 Andelskasser kan rette krav mod DAB
• Værdien af aktiverne i dattervirksomhederne kan falde, og/ eller driften i dattervirksomhederne kan udvikle sig negativt
• Operationelle risici kan medføre tab
• DAB kan have vanskeligt ved at rekruttere og fastholde kvalificerede nøglemedarbejdere.

Risici forbundet med manglende overholdelse af love og regler samt risiko for yderligere regler og restriktioner, herunder:

• DAB risikerer ikke at overholde de love og regler, som regulerer DABs virksomhed
• Krav til forøget kernekapital og en mere restriktiv opgørelse af likviditet er på vej
• Nye regler kan generelt have konsekvenser for DABs finansielle situation og drift.

Risici forbundet med Udbuddet og de Udbudte aktier, herunder:

• Det er usikkert, om der vil opstå et marked for Aktierne, og om et eventuelt marked vil være et likvidt marked
• Market-maker funktion kan blive afbrudt eller helt indstillet uden begrundelse
• Det er usikkert, hvordan den offentlige kursdannelse på Aktierne vil udvikle sig. Den noterede kurs kan vise sig at være lavere end den kurs, investorer har tegnet eller erhvervet Aktier til
• Markedskursen på DABs aktier kan være meget svingende
• Eksisterende aktionærer (Fonde) vil opleve udvanding af ejerandel og værdien af Fusionsvederlaget
• Aktionærer kan fremadrettet risikere udvanding af deres ejerandel
• Udbuddet kan tilbagekaldes
• Investorer udenfor Danmark har kursrisiko.

Resume af Udbuddet

Der henvises til Del II "Værdipapirnoten" for en nærmere beskrivelse af Udbuddet.

Udsteder	Danske Andelskassers Bank A/S et dansk registreret aktieselskab med CVR-nr. 31843219 med følgende adresse: Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark.
Udbuddet af Konverteringsaktier	Udbuddet af Konverteringsaktier er et udbud af op til nominelt DKK 10,32 mio. nye aktier i DAB bestående af op til 1,032 mio. stk. nye aktier à nom. DKK 10 som udbydes til teg ning blandt Andelshavere ved gældkonvertering uden fortegningsret for DABs eksisterende aktionærer. Udbuddet af Konverteringsaktierne er alene rettet mod (og Konverteringsaktier kan alene tegnes af) fysiske og juridiske personer, der ejede andelskapital i en Andelskasse den 27. maj 2011 ("Andelshavere"). Dette var det tidspunkt, hvor Omdannelsen blev registreret i Erh vervs- og Selskabsstyrelsen. Andelshavere, der ikke giver meddelelse om, hvorvidt de ønsker at konvertere/ombytte andelskapital, vil blive anset for at ønske at blive indløst kontant ved udbetaling af værdien af andelskapitalen.
Udbuddet af Emissionsaktier	Udbuddet af Emissionsaktier er et udbud af op til nominelt DKK 310 mio. nye aktier i DAB bestående af op til 31 mio. stk. nye aktier à nom. DKK 10, som udbydes til kontant tegning med fortegningsret for DABs eksisterende aktionærer, idet Emissionsaktierne dog samtidig ud bydes subsidiært til Andelshavere, øvrige kunder i DAB og udvalgte investorer efter Bestyrel sens valg.
Udbudskurs	De Udbudte Aktier (både Konverteringsaktier og Emissionsaktier) udbydes alle til DKK 25 pr. Udbudt Aktie à nom. DKK 10.
Tegningsperiode	Tegningsperioden for de Udbudte Aktier (både Konverteringsaktier og Emissionsaktier) løber fra den 8. juni 2011 kl. 9.00 dansk tid og udløber den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid. Udbud det vil ikke blive lukket før den 27. juni 2011.
Fortegningsret	Personer, der er eksisterende aktionærer i DAB pr. Prospektdatoen eller som har erhvervet fortegningsretter, har fortegningsret til at tegne Emissionsaktierne i perioden fra den 8. juni 2011 kl. 9.00 dansk tid til den 26. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid. Fortegningsretsperioden udløber således dagen før tegningsperioden for Emissionsaktierne.
	I det omfang, fortegningsretten ikke udnyttes fuldt ud, vil overskydende Emissionsaktier blive allokeret til Andelshavere, kunder og øvrige investorer, der har afgivet bindende tegningsordre inden udløb af tegningsperioden for Emissionsaktierne. Der vil ikke blive udstedt fortegnings retter gennem VP Securities, og der vil ikke ske nogen optagelse af fortegningsretter til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen.
Tegningsprocedure	Bindende tegningsordrer skal afgives under anvendelse af de af DAB udarbejdede tegnings blanketter. Andelshavere og kunder skal indlevere blanketten til den lokale afdeling, som de var andelshavere i og/eller nu kunder i eller i DAB på adressen Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark. Øvrige investorer skal indlevere tegningsblanketten til DAB på adressen Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark.
Tegningsbegrænsning – mindste tegningsbeløb	For Andelshavere, kunder og øvrige investorer, som ønsker at tegne Emissionsaktier, gælder, at de skal afgive en tegningsordre for mindst 50 stk. nye aktier svarende til et minimums kontant tegningsbeløb på DKK 1.250. For de andelshavere, der både ønsker at tegne Konverterings aktier og Emissionsaktier, gælder, at de i alt skal afgive en tegningsordre for 50 stk. Udbudte Aktier svarende til et minimums tegningsbeløb på DKK 1.250 i alt (dvs., at den andelskapital, som ønskes konverteret/ombyttet, og det kontante tegningsbeløb derover lægges sammen ved beregningen af, om minimumstegningsbeløbet er tegnet).

	Andelshavere, der alene vælger at konvertere/ombytte andelskapital til Konverteringsaktier kan afgive en tegningsordre for det lavere (dvs. under 50 stk. aktier) antal Konverteringsaktier, som kan tegnes til Konverteringskursen. Der skal som minimum tegnes ét (1) stk. udbudt Konver teringsaktie.
Tegningsbegrænsning – maksimalt tegningsbeløb	Andelshavere kan maksimalt tegne det antal Konverteringsaktier, som på baggrund af Konver teringskursen (DKK 25 pr. aktie à nominelt DKK 10) kan tegnes ved konvertering af Andelsha verens samlede andelskapital – dog rundet ned til det højeste fulde andelskapitalbeløb, som giver ret til tegning af én Konverteringsaktie under anvendelse af Konverteringskursen.
	Hver Andelshaver og kunde i DAB kan højest tegne Konverterings- og/eller Emissionsaktier for et samlet beløb på DKK 30.000 svarende til maksimalt 1.200 Udbudte Aktier pr. Andelshaver/ kunde. Denne begrænsning gælder ikke for Emissionsaktier, der tegnes af øvrige investorer herunder Fonde.
Konvertering/Betaling	Konverteringen af tegningsbeløbet (andelskapitalen) for de Konverteringsaktier, som tegnes, vil ske den 30. juni 2011.
	Tegningsbeløbet for Emissionsaktier, som ønskes tegnet, skal indbetales til DAB eller indestå på investors konto i DAB den 30. juni 2011 kl.16.00 dansk tid. Konvertering hhv. betaling skal ske i danske kroner (DKK).
Gennemførelse af Udbuddet, Levering	De Udbudte Aktier leveres derefter elektronisk ved tildeling på konti i VP Securities i den midler tidige ISIN-kode for de Udbudte Aktier forventeligt den 30. juni 2011. De Udbudte Aktier, der tegnes, udstedes af DAB, forventeligt den 6. juli 2011 efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Udbuddet gennemføres kun, hvis kapitalforhøjelsen registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Udbudte Aktier	De Udbudte Aktier (både Konverteringsaktier og Emissionsaktier) vil, når de er udstedt af DAB, være af samme klasse som DABs Eksisterende Aktier. Alle Aktier har samme rettigheder.
Udbytte	De Udbudte Aktier, der tegnes, bærer ret til udbytte, der måtte udloddes af DAB efter udst edelsen af de Udbudte Aktier. De Udbudte Aktier, der tegnes, bærer således ret til eventuelt udbytte for regnskabsåret 2011, der udloddes efter registrering af de Udbudte Aktier i Erhvervs og Selskabsstyrelsen, og i det omfang det er muligt i henhold til gældende dansk lovgivning. Der henvises til Del I, afsnit 20.2 "Udbyttepolitik" for en beskrivelse af DABs udbyttepolitik. Der henvises endvidere til Del I, afsnit 21.2.3 "Beskrivelse af aktier" for en beskrivelse af den sær lige udbyttebegrænsning, som DAB er underlagt, som følge af hjemtagelse af hybrid kerneka pital i henhold til Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.
Handel og officiel notering	Før Udbuddet har de Eksisterende Aktier ikke været handlet offentligt. Aktierne er søgt opta get til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet DAB (ISIN DK0060299063). Både de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier, der tegnes, forventes ved gennemførelse af Udbuddet og efter registrering af de Udbudte Aktier, som tegnes i Erh vervs- og Selskabsstyrelsen, at blive optagelse til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen. Første handelsdag for både de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier, der tegnes, forventes at blive den 7. juli 2011.
Tegningsgaranti, provenu	Udbuddet er ikke garanteret. En kreds af institutionelle investorer har i forbindelse med Ud buddet overfor DAB afgivet forhåndstilsagn om at ville deltage i Udbuddet ved tegning af i alt 2,4168 mio. Emissionsaktier, svarende til et kontant bruttoprovenu til DAB på i alt DKK 60,4 mio Der er ingen sikkerhed for, at DAB derudover modtager et provenu af en bestemt stør relse ved Udbuddet. Ingen af DABs nuværende aktionærer (Fondene) har tilkendegivet nogen hensigt om at ville tegne Udbudte Aktier.

Sælgende aktionærer, lock-up	DAB har ikke modtaget tilkendegivelser fra eksisterende aktionærer (Fondene) om, at de agter at sælge Aktier i forbindelse med Transaktionen, herunder Udbuddet. Der er ikke indgået lock up aftaler i forbindelse med Transaktionen, herunder Udbuddet.
Lovvalg og værneting	Transaktionen er underlagt dansk ret. Alle tvister som udspringer af transaktionen og herunder Udbuddet skal indbringes for domstolene i Danmark.
Tilbagekaldelse	Bestyrelsen forbeholder sig ret til at tilbagekalde udbuddet af Konverteringsaktierne og/eller Emissionsaktierne til enhver tid – før registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af kapital forhøjelsen vedrørende udstedelsen af Konverteringsaktierne og/eller Emissionsaktierne – mod tilbageføring af eventuelle beløb som agtedes at blive gældskonverterede i relation til Gældskonverteringen og/eller er indbetalt som kontant tegningsbeløb. En eventuel tilbagekal delse vil straks blive meddelt NASDAQ OMX Copenhagen og blive offentliggjort i de samme dagblade, som Udbuddet blev annonceret i. Det bemærkes, at udbuddet af Konverteringsakti erne hhv. udbuddet af Emissionsaktierne kan tilbagekaldes separat.
Bestilling af Prospekt	Eksemplarer af Prospektet kan rekvireres hos: Danske Andelskassers Bank A/S, Baneskellet 1, Hammershøj, DK-8830 Tjele Tlf. 87 99 30 00 E-mail: [email protected] Prospektet kan ydermere rekvireres hos en af DABs afdelinger. Prospektet kan også med visse undtagelser downloades fra DABs hjemmeside: www.andelskassen.dk.
ISIN-kode	Eksisterende Aktier: ISIN DK0060299063 Udbudte Aktier (midlertidig ISIN-kode): ISIN DK0060321172 Den midlertidige ISIN-kode vil ikke blive søgt optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen, idet denne ISIN-kode alene anvendes til tegning af de Udbudte Aktier. De Udbudte Aktier vil blive noteret på NASDAQ OMX Copenhagen direkte i ISIN-koden for de Eksisterende Aktier efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der forventes at ske senest den 6. juli 2011.
Handelssymbol på NASDAQ OMX	DAB

Copenhagen

Tidsplan for vigtige begivenheder

Offentliggørelse af Prospekt	7. juni 2011
Tegningsperiode for Udbudte Aktier begynder	8. juni 2011, kl. 9.00 dansk tid
Frist for udnyttelse af fortegningsret til at tegne Emissions aktier udløber	26. juni 2011, kl. 17.00 dansk tid
Tegningsperiode for Udbudte Aktier slutter	27. juni 2011, kl. 17.00 dansk tid
Betalingsfrist for Konverterings- og Emissionsaktier udløber	30. juni 2011, kl. 16.00 dansk tid
Offentliggørelse af resultat (herunder for Udbudte Aktier teg net gennem udnyttelse af fortegningsret)	Senest tre hverdage efter tegningsperiodens udløb, forventeligt den 30. juni 2011 efter kl. 17.00 dansk tid
Levering	De Udbudte Aktier leveres elektronisk ved tildeling i den midler tidige ISIN-kode for de Udbudte aktier på konti i VP Securities forventeligt den 30. juni 2011
Gennemførelse af Udbuddet	Udbuddet bliver kun gennemført, når og hvis de Udbudte Aktier, der tegnes, udstedes af DAB ved registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket forventes at ske senest den 6. juli 2011
Optagelse til handel og officiel notering af Udbudte Aktier og Eksisterende Aktier i den eksisterende ISIN-kode	Det forventes at ske 7. juli 2011

Resumé af regnskabsoplysninger

I SDA-koncernen indgik endvidere 5 mindre datterselskaber, der alle er videreført som datterselskaber af DAB. Da de fem mindre datterselskaber ikke har væsentlig betydning for de økonomiske resultater og balancen, er de samlede regnskabsoversigter for de fusionerede parter (SDA, Andelskasserne og DAB) og dermed DAB i fuldstændig overensstemmelse med de officielt aflagte koncernregnskaber i referenceperioden, uagtet at regnskabstallene for datterselskaberne ikke indgår i regnskabsoplysningerne for DAB efter Omdannelsen.

Koncernregnskaberne for SDA-koncernen for 2009 og 2010 er til brug for prospektet omarbejdet til IFRS som godkendt af EU og vedhæftet som bilag til Prospektet. Regnskabsoplysninger for perioden 2006-2008 er gengivet fra de historiske regnskabsoplysninger og aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i FIL og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse med tilhørende vejledninger.

For en beskrivelse af udvalgte regnskabsoplysninger for DAB henvises til Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber" og Del I, afsnit 20.1, "Historiske regnskabsoplysninger".

					Tabel 1 Udvalgte hoved- og nøgletal for DAB (SDA-koncernen)
--	--	--	--	--	-------------------------------------------------------------	--

DKK 1.000	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Resultatopgørelsen
Netto rente- og gebyrindtægter	183.338	189.333	798.192	834.510	762.251	725.292	667.665
Kursreguleringer	-21.803	32.132	45.592	34.817	-222.802	135.573	283.705
Andre driftsindtægter	1.064	2.785	8.192	8.251	7.885	16.293	11.492
Udgifter til personale og admi nistration	127.847	140.216	570.329	587.165	557.558	528.195	478.689
Af- og nedskrivninger på imma terielle og materielle aktiver	3.799	4.036	18.337	14.963	56.150	45.873	46.439
Andre driftsudgifter	311	19.758	101.218	83.750	23.098	6.126	7.429
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv.	42.152	65.562	414.266	480.750	194.197	36.437	-8.143
Resultat af kapitalandele i as soc. og tilkn. virksomheder	-1.220	3.025	11.364	10.584	-15.706	-638	17.268
Resultat før skat	-12.730	-2.297	-240.810	-278.466	-299.375	259.889	455.716
Årets/periodens resultat	-5.022	-330	-183.770	-199.353	-287.731	209.376	395.467

Balancen
Udlån	9.495.367	10.183.856	9.562.394	10.283.414	11.105.802	9.795.443	8.542.988
Indlån og anden gæld	9.396.330	11.484.872	9.930.589	11.630.765	10.439.838	9.466.233	9.583.324
Egenkapital i alt	1.421.528	1.618.493	1.426.759	1.612.868	1.824.831	2.112.844	1.856.926
Aktivsum	14.078.055	17.240.815	15.180.556	16.759.700	15.184.196	14.532.922	13.231.812
Garantier og andre forpligtelser	2.071.849	3.331.436	2.372.568	3.512.821	3.142.931	5.601.016	4.546.940

Nøgletal
Solvensprocent	11,5 %	12,0 %	12,0 %	11,5 %	10,3 %	12,9 %	12,7 %
Kernekapitalprocent	12,0 %	11,9 %	11,8 %	11,6 %	10,1 %	11,9 %	13,9 %
Egenkapitalforrentning før skat	-3,6 %	-0,7 %	-15,8 %	-16,2 %	-15,2 %	12,6 %	27,5 %
Egenkapitalforrentning efter skat	-2,1 %	-0,1 %	-12,1 %	-11,6 %	-14,6 %	10,0 %	23,9 %
Udlån i forhold til indlån	112,4 %	96,9 %	106,5 %	95,3 %	110,4 %	106,0 %	91,3 %
Udlån i forhold til egenkapital	6,6	7,1	6,7	6,3	6,1	4,6	4,6
Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet	97,0 %	201,0	141,3 %	176,4 %	55,9 %	76,8 %	148,2 %

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet og reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Risikofaktorer

DABs aktiviteter er som andre virksomheders aktiviteter behæftet med risici, og investorer skal være opmærksomme på, at der er en risiko forbundet med en investering i de Udbudte Aktier og/eller de Eksisterende Aktier. Hvis, man overvejer at investere i de Udbudte Aktier og/eller de Eksisterende Aktier, bør man derfor omhyggeligt vurdere de risici og usikkerheder, der er beskrevet i dette afsnit - tillige med de øvrige oplysninger i Prospektet. Hvis nogen af de risici, der er beskrevet i dette afsnit, faktisk indtræffer, kan det få væsentlig negativ indvirkning på DABs aktiviteter, driftsresultat eller finansielle stilling.

De angivne risikofaktorer er ikke nødvendigvis en udtømmende - og heller ikke en prioriteret - liste over mulige risikofaktorer. Det kan således ikke afvises, at en række andre faktorer kan have eller få indvirkning på DABs finansielle udvikling samt have betydning for en aktieinvestor.

Det er ikke muligt at komme med en vurdering af, hvilke af de nævnte risikofaktorer, der kan have størst betydning. Det skyldes blandt andet, at hver enkelt risikofaktor kan indtræde i større eller mindre omfang, og at konsekvenserne tilsvarende kan have større eller mindre omfang - samt at effekten, hvis to eller flere risikofaktorer udløses samtidig, kan være større og dermed mere truende for investors risiko på de erhvervede aktier.

Ifølge FIL, bekendtgørelse nr. 1225 af 28. oktober 2010 om kapitaldækning ("Kapitaldækningsbekendtgørelsen") samt øvrige bekendtgørelser og vejledninger har DAB (SDA-koncernen) skullet offentliggøre information om risici, kapitalstruktur, kapitaldækning og risikostyring m.v. Sådan information er for 2009 og 2010 tilgængelig på DABs hjemmeside www.andelskassen.dk. Risikorapporterne indeholder ikke væsentlige oplysninger, der ikke er medtaget i dette Prospekt, men risikorapporterne indeholder yderligere uddybning af visse af de beskrevne risici.

Såfremt nogle af nedenstående risikofaktorer bliver aktuelle, vil de kunne få en væsentlig negativ indflydelse på DABs virksomhed, forventninger, økonomiske situation og driftsresultat - og dermed på værdien af de aktier, en (potentiel) investor har erhvervet/påtænker at erhverve i DAB.

Risici relateret til solvens

DABs solvensprocent kan falde til et uacceptabelt niveau

Pengeinstitutter og herunder DAB er i henhold til FIL pålagt et mini mumssolvenskrav på 8 % af de risikovægtede poster. Finanstilsynet kan dog til enhver tid fastsætte et højere solvenskrav for DAB på baggrund af en vurdering af DABs udlånsportefølje, markedsrisici, likviditet og funding samt operationelle risici m.v. Finanstilsynet har pr. Prospektdatoen ikke fastsat et højere solvenskrav for DAB.

Ledelsen skal på baggrund af DABs risikoprofil opgøre DABs individuelle solvensbehov. Solvensbehovet kan ikke være mindre end det i FIL fastlagte minimumssolvenskrav eller et af Finanstilsynet fastsat højere solvenskrav. Ledelsen har pr. 31. marts 2011 opgjort DABs individuelle solvensbehov til 9,4 %.

En række af de mulige hændelser og udviklinger, der omtales i dette afsnit om risikofaktorer relateret til solvens, kan - hvis de realiseres - medføre, at DABs solvensprocent falder til under:

i. FILs mindstekrav på 8 %,
ii. et (højere) individuelt solvenskrav fastsat af Finanstilsynet, eller
iii. et af Ledelsen individuelt fastsat solvensbehov (som for DAB senest blev opgjort til 9,4 % jf. ovenfor).

DABs solvensbehov eller solvenskrav kan stige til et uacceptabelt niveau. DABs solvens kan risikere ikke at overholde/overstige solvensbehovet og/eller solvenskravet

Stiger DABs solvensbehov eller solvenskrav som følge af DABs egne eller Finanstilsynets ændrede vurderinger af risici (herunder også ved eventuelle ændringer i vurderingsprincipper), kan stigningen medføre øgede omkostninger til skade for DABs finansielle situation og indtjeningsevne. Endvidere kan myndigheder, långivere, investorer, medier, kunder og modparter i det finansielle marked have den opfattelse, at DABs solvens er for lav, hvilket i høj grad kan påvirke DABs muligheder på funding- og kapitalmarkedet negativt.

Såfremt DABs solvens alene overstiger solvensbehovet og/eller solvenskravet med en uacceptabel lav margin, kan DAB komme i en situation, hvor DAB må reducere udlån eller frasælge aktiver for at tilvejebringe en tilstrækkelig overdækning. Sådanne reduktioner og frasalg kan være til skade for DABs fremtidige driftssituation.

Solvensen for DAB blev pr. 31. marts 2011 af DAB opgjort til 11,5 %. DAB havde således en overdækning i forhold til det individuelle solvensbehov på DKK 275,7 mio. eller 2,1 %-point pr. 31. marts 2011. Det bemærkes, at DABs solvensprocent er lavere end gennemsnittet for danske pengeinstitutter, som opgjort pr. 31. december 2010 af Finanstilsynet var på 18,2 %.

DABs solvensprocent vil blive påvirket af et provenu fra Udbuddet. Dette er beskrevet i Del I, afsnit 10.3 "Beregning af solvensbehov", tabel 31.

Solvensprocenten beregnes som fastsat i Kapitaldækningsbekendtgørelsen. Ved beregningen sættes basiskapitalen i forhold til de risikovægtede poster. DABs solvensprocent kan blive reduceret som følge af

i. at risikovægtede poster stiger (eksempelvis på baggrund af markedsvolatilitet (udsving på markederne), renteændringer eller lovmæssige ændringer i opgørelsesmetoden), og/eller
ii. at DABs basiskapital falder (eksempelvis på baggrund af negative driftsresultater, nedskrivninger på udlånsporteføljen, reduceret værdi af stillede sikkerheder, tab på værdipapirbeholdningen, tab på domicilejendomme eller øvrige tab og udgifter).

DABs solvens kan herved risikere ikke at overholde/overstige solvensbehovet og/eller solvenskravet. Såfremt DAB i en sådan situation ikke formår at fremskaffe ny kapital, er der stor risiko for, at DAB ikke kan fortsætte driften, hvilket vil have alvorlige negative konsekvenser for DABs finansielle situation og dermed for værdien af DABs aktier.

Risici forbundet med kreditporteføljen

DABs nedskrivningsniveau kan vise sig ikke at være dækkende for de faktiske tab

Ledelsen tilstræber, at DABs nedskrivningsniveau er retvisende for kreditboniteten (kvaliteten af engagementerne) i kreditporteføljen. Der er dog ikke nogen sikkerhed for, at de foretagne nedskrivninger er tilstrækkelige til at dække de faktiske tab, såfremt et, flere eller alle engagementer må afvikles. Såfremt de foretagne nedskrivninger ikke er tilstrækkelige, vil dette have negative konsekvenser for DABs finansielle situation og dermed for værdien af DABs aktier.

Nedskrivningsniveauet er behæftet med usikkerhed og risiko

Nedskrivningerne foretages på baggrund af tilgængelig information, budgetter, estimater og vurderinger, men der indgår også et element af skøn, hvorfor nedskrivningsniveauet altid er behæftet med en vis usikkerhed og risiko. I forbindelse med finanskrisen er DABs nedskrivningsniveau i lighed med øvrige danske pengeinstitutters steget betydeligt som følge af de ændrede økonomiske konjunkturer, idet dog samtidig bemærkes, at DABs nedskrivningsniveau er højere end i et gennemsnitligt dansk pengeinstitut. Såfremt lignende konjunkturmæssige kriser indtræffer i fremtiden, vil dette have negative konsekvenser for DABs finansielle situation og dermed for værdien af DABs aktier.

DABs udlånsportefølje er fordelt på mange størrelseskategorier og brancher. Især større og komplekse engagementer med erhvervskunder kan medføre forøgede tab af en betydelig størrelse, hvis der hos en eller flere sådan(ne) erhvervskunde(r) indtræder forhold, som medfører, at de indgåede betalingsforpligtelser ikke kan opfyldes.

Udover størrelsen af det samlede udlån og af de enkelte engagementer kan også en koncentration af udlån og garantier til enkelte brancher udgøre en særlig risiko for DAB, som investor bør forholde sig til. En enkelt branche kan eksempelvis rammes af særlige konjunkturmæssige problemer, ændringer i verdensmarkedspriser, ændringer af lovgivning (herunder EU-regler), miljørestriktioner eller andre forhold, der påvirker branchens indtjening og soliditet. DAB har i den forbindelse en særlig eksponering mod landbrug, hvilket er beskrevet herunder.

Der henvises til Del I, afsnit 6.2.2, "Samlet Krediteksponering" for en beskrivelse af DABs kreditportefølje opdelt på engagementer og brancher. Der henvises endvidere til Del I, afsnit 6.2.3 "Nedskrivninger" for en gennemgang af DABs nedskrivninger de seneste år.

DAB har en særlig krediteksponering mod landbruget

DAB har aner tilbage til andelsbevægelsens vugge og har derfor gennem alle årene haft en særlig tilknytning til landbruget og virksomheder knyttet til landbruget. Denne tilknytning medfører, at DAB blandt sine udlånskunder fortsat har en stor repræsentation af forskellige typer af landbrug. Som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 6.2.2 "Samlet krediteksponering" udgør "Landbrug" således 19 % af DABs samlede udlånsportefølje, og økonomiske problemer i denne sektor vil derfor ramme DAB hårdere end finanssektoren generelt. Økonomiske problemer i landbruget kan eksempelvis opstå i forbindelse med rentestigninger, valutakursændringer, ændringer i Bytteforholdet, ændringer i tilskudsordninger, miljøkrav og lovændringer generelt. Der henvises til Del I, afsnit 6.4.1 – "Dansk

Økonomi" underafsnit "Særligt om Landbruget" for en beskrivelse af, hvorledes dansk landbrug har været påvirket af finanskrisen i de senere år samt til Del I, afsnit 6.2.3 "nedskrivninger", underafsnittet "Branchefordeling af individuelle nedskrivninger", for en beskrivelse af, hvorledes dette har påvirket DABs nedskrivninger negativt.

Denne branchekoncentration betyder, at DAB har særlig bevågenhed på kunder i landbrugserhvervet med henblik på løbende at have et overblik over, hvilke kunder i undergrupperne "kvæg", "svin", "planteavl", "mink" og "fjerkræ", der kan medføre potentielle risici for DAB. Fejl i disse vurderinger og beregninger - for hele porteføljen eller blot for enkelte større bedrifter - kan medføre kredittab og dermed have negative konsekvenser for DABs finansielle situation.

I beregningen af DABs solvensbehov er der indregnet særlige risici på landbrugsengagementer med udgangspunkt i en stresstest, hvor det testes, hvordan landbrugsengagementerne vil udvikle sig ved ændrede jordpriser, haircut (nedskrivning af værdier) på øvrige aktiver samt tabssandsynligheder efter bonitet. Såfremt disse risici viser sig at være større end indregnet, vil dette have negative konsekvenser for DABs finansielle situation og dermed for værdien af DABs aktier.

Der henvises til Del I, afsnit 6.2.2, "Samlet Krediteksponering" og Del I, afsnit 6.4, "Væsentlige markeder" for yderligere beskrivelser af DABs forhold til landbrugserhvervet.

DAB har krediteksponering mod finansielle modparter

DAB har løbende transaktioner, handler og mellemværender med både indenlandske og udenlandske modparter indenfor den finansielle sektor, heriblandt børsmæglere, pengeinstitutter, forsikringsselskaber og clearinghouses m.v.

Forretninger af enhver karakter, herunder også udlandsbetalinger og depositforretninger samt rente-, valuta-, aktie- og råvarekontrakter kan indebære kreditrisiko for DAB, såfremt de implicerede modparter misligholder deres forpligtelser i henhold til de indgåede aftaler.

DAB har, som krævet i henhold til lovgivningen, fastsat rammer for mellemværender med andre finansielle institutter, men selv med en meget nøje overholdelse af disse rammer, kan en konkurs og/eller et operationelt svigt hos en modpart eller dennes samarbejdspartnere medføre risici for tab, som kan påvirke DABs finansielle resultat negativt.

Risici relateret til likviditet, funding og ansvarlig lånekapital

DABs aktiviteter er forbundet med likviditetsrisici, der kan betyde, at DAB ikke kan overholde lovgivningsmæssige mindstekrav til likviditet

DABs aktiviteter er forbundet med likviditetsrisici. Disse risici kan eksempelvis betyde, at DAB ikke kan overholde de lovgivningsmæssige mindstekrav til likviditet, som disse er defineret i FIL § 152:

i. Et pengeinstituts likviditet skal mindst udgøre 15 % af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, og
ii. Et pengeinstituts likviditet skal mindst udgøre 10 % af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af basiskapitalen.

DABs likviditetsmæssige overdækning i forhold til det beløb, der er påkrævet for at overholde ovennævnte lovkrav, var pr. 31. marts 2011 på 97,0 %, mens gennemsnittet for finanssektoren pr. 31. december 2010 af Finanstilsynet er opgjort til 161,07 %. Beregninger af overdækning i forhold til mindstekravene til likviditet er dog alene øjebliksbilleder, som ikke i sig selv kan tages som udtryk for, at DAB fremadrettet vil være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser og samtidig overholde det lovpligtige mindstekrav.

Bortfald af funding og indlån - og herunder vanskeligheder ved refinansiering - kan være faktorer, der på sigt kan medføre negative konsekvenser for DABs finansielle situation og drift. Generel uro på det finansielle område - såvel nationalt som internationalt - kan medføre svigtende tillid til kreditværdigheden for sektoren generelt eller DAB specifikt, hvilket kan reducere DABs fremtidige forretningsmuligheder, som følge af, at det ikke er muligt at opnå tilstrækkelig kapital til at overholde likviditetskravene.

Reduktion af indlån udgør en særlig likviditetsrisiko

Indlån er den største likviditetskilde for DAB. Det samlede indlån udgjorde pr. 31. marts 2011 ca. DKK 9.396 mio., mens det samlede udlån samme dato beløb sig til ca. DKK 9.495 mio. Det samlede indlån udgjorde til sammenligning pr. 31. marts 2010 ca. DKK 11.484,9 mio., mens det samlede udlån pr. 31. marts 2010 beløb sig til ca. DKK 10.183,9 mio. Kvaliteten af DABs indlån i likviditetsøjemed er afhængig af stabiliteten hos, størrelsen af og spredningen på kunder. Hvis kunderne flytter indlånsmidler væk fra DAB, vil det være til skade for DABs finansielle situation og driftsresultat. Der henvises til Del I, afsnit 10.3, "Pengestrømme og likviditetsforhold" for en beskrivelse af DABs indlån fordelt på størrelse, forfald og type.

Det er i denne forbindelse relevant at fremhæve, at indskydere i et dansk pengeinstitut er dækket af Garantifonden for indskydere og investorer med netto EUR 100.000 svarende til ca. DKK 745.000 pr. indskyder (Pensionsmidler dækkes ubegrænset). Såfremt der måtte opstå tvivl om DABs eller andre pengeinstitutters stabilitet - eller i perioder med generel eller specifik uro på finansområdet - må det antages, at indskydernes sikkerhed vil spille en betydelig rolle for kundeadfærden. DAB (SDA-koncernen) oplevede således i forbindelse med udløbet af den ubegrænsede indskydergaranti i henhold til lov om finansiel Stabilitet den 30. september 2010 at ekstraordinært fald i indlån, ligesom der også i forbindelse med Amagerbankens overgang til Finansiel Stabilitet A/S 6. februar 2011 registreredes et fald. Dette er illustreret af figur 2, hvor der ses et fald omkring september 2010 og yderligere fald primo 2011.

Figur 2 DABs (SDA-koncernens) ind- og udlånsudvikling fra 2006-1. kvartal 2011 (DKK 1.000)

Kilde: DAB. Det bemærkes, at indlånsfaldet i 2007 skyldes, at DAB ophørte med at fungere som depotbank for Sparinvest i efteråret 2007.

Der vurderes fremadrettet at være størst risiko for, at kunder med indlån, der overstiger indskydergarantiens grænse, flytter sine indlånsmidler, og såfremt dette måtte ske, kan det have negative konsekvenser for DABs finansielle situation og drift.

9 % af DABs indlån - svarende til DKK 841 mio. - var pr. 31. marts 2011 fra kunder, der ikke var/er dækket af Garantifonden.

DABs låneoptagelser medfører refinansieringsrisiko

Tabel 2 Låneoptagelser og Omdannelsen

DAB har pr. Prospektdatoen optaget lån for at styrke enten seniorkapital eller ansvarlig kapital. For en nærmere gennemgang af disse henvises til Del I, afsnit 22 "Væsentlige aftaler". Låneaftalerne er kort beskrevet som følger:

• DAB (SDA-koncernen) har i 2006 optaget ansvarlig kapital til en værdi af NOK 320 mio. Denne ansvarlige kapital forfalder i 2014 men nedtrappes ved opgørelsen af solvens med 25 % i hvert af de 3 sidste års løbetid
• DAB (SDA-koncernen) har i 2009 hjemtaget hybrid kernekapital på DKK 399,6 mio. i henhold til Lov om statsligt kapi-

talindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II). Denne kan indfries til kurs pari i perioden 10. oktober 2012 - 9. oktober 2014, hvorefter indfrielse kan ske til kurs 105 pr. 9. oktober 2015 og herefter til kurs 110.

• DAB (SDA-koncernen) har i 2010 udstedt to obligationer à hver DKK 1 mia. via statsgaranteret funding i henhold til Aftalen om individuel statsgaranti. Begge disse obligationsudstedelser er omsat, jf. også Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

Det skal i relation hertil bemærkes, at DAB (SDA-koncernen) i 2007 optog senior funding via et syndikeret lån, heraf EUR 69,25 mio. (DKK 516 mio.) med ordinær indfrielsesdato i juni 2012. Grundet en change-of-control-klausul skal dette lån indfries som følge af Omdannelsen. Indfrielsen vil ske med midler opnået fra en del af den i forlængelse af Omdannelsen omsatte obligationsudstedelse med individuel statsgaranti jf. ovenfor.

For et overblik over Omdannelsens betydning i relation til låneoptagelser henvises til tabel 2.

Lån	Beløb	Klausul
Senior funding	EUR 69,25 mio.	Change-of-control-klausul medfører indløsning i forlæn
		gelse af Omdannelsen
Statsgaranteret funding (1. tranche)	DKK 1.000,00 mio.	Ingen
Statsgaranteret funding (2. tranche)	DKK 1.000,00 mio.	Ingen – Omsat i umiddelbar forlængelse af Omdannelsen

Hybrid kernekapital DKK 399,60 mio. Overførsel krævede godkendelse fra Økonomi- og Er-

Kilde: DAB

For yderligere information om DABs låneoptagelser henvises til Del I, afsnit 10.3 "Pengestrømme og likviditetsforhold" og Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

Ansvarlig kapital NOK 320,00 mio. Ingen

DABs sammensætning af funding indebærer likviditetsmæssigt en refinansieringsrisiko i 2013, hvor både DAB og en lang række andre finansielle institutter - danske såvel som udenlandske - har behov for refinansiering af statsgaranteret funding, herunder konkret for DAB refinansiering af DABs statsgaranterede obligationsudstedelser på op til i alt DKK 2 mia. udstedt i henhold til Aftalen om individuel statsgaranti. Dette er nærmere omtalt i bl.a. Del I, afsnit 10.4 "Lånebehov og finansieringsstruktur". Der er risiko for, at refinansiering vil blive vanskeliggjort af, at en lang række låntagere vil have refinansieringsbehov på nogenlunde samme tid. En isoleret reduktion af DABs likviditet med DKK 2 mia. ville, såfremt alt andet forblev uforandret frem til refinansieringstidspunktet, medføre en underdækning i forhold til rammerne for likviditet i FIL § 152 på ca. 10 %.

Negativ medieomtale af andre pengeinstitutter, herunder overdragelse af banker til Finansiel Stabilitet, er yderst skadelig for mulighederne for at opnå funding på normale markedsvilkår. Sådanne problemer kan have negativ afsmittende effekt på DABs situation.

hvervsministeriet, hvilket er givet

Manglende refinansiering af såvel lang funding som ansvarlig kapital - uanset årsag - kan medføre væsentlige negative konsekvenser for DABs likviditet, solvens og dermed DABs finansielle situation.

For en oversigt over nuværende funding henvises til Del I, afsnit 10. 4 "Lånebehov og finansieringsstruktur".

Sektormæssige beredskaber

Finanskrisen har de seneste år affødt forskellige sektormæssige beredskaber som nærmere beskrevet under Del I, afsnit 6.5.1 "Bankpakke I, II, III og Garantifonden for Indskydere og Investorer". Disse beredskaber har pålagt DAB udgifter og forpligtelser med en umiddelbar negativ indflydelse på resultaterne. Lov om finansiel stabilitet (Bankpakke I), der udløb pr. 30. september 2010, har eksempelvis påført DAB (SDA-koncernen) udgifter for i alt DKK 257,0 mio. I dette beløb er indeholdt såvel provision til Staten for DABs (SDA-koncernens) deltagelse i Bankpakke I, som DABs (SDA-koncernens) andel af dækningen af tab i nødlidende pengeinstitutter i Bankpakke I's løbetid.

Nye sektormæssige beredskaber kan i fremtiden medføre betydelige udgifter

Det kan ikke udelukkes, at der fremadrettet vil opstå situationer eller blive etableret garantiordninger eller andre foranstaltninger, der indbefatter deltagelse af hele eller dele af finanssektoren. Deltagelse i sådanne ordninger, tvungne eller frivillige, kollektive eller individuelle, kan indebære betydelige udgifter, der kan få negativ indflydelse på DABs finansielle situation og de driftmæssige resultater.

Tidligere indførte sektormæssige beredskaber indebærer stadig forpligtelser

Desuden er der i tilknytning til nogle af de tidligere indførte beredskaber, forpligtelser, der kan have negativ indflydelse på DABs finansielle situation og de driftsmæssige resultater. Det nærmere indhold i disse forpligtelser er beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter" under afsnittene om Det private beredskab og Garantifonden for indskydere og investorer.

Risici forbundet med udefrakommende forhold, makroøkonomisk udvikling og markedsmæssige forhold

Udefrakommende forhold kan påvirke DABs finansielle situation og de driftsmæssige resultater negativt

DAB vil kunne blive påvirket af fremtidige katastrofebegivenheder og herunder naturkatastrofer, terrorhandlinger, krig og pandemier. Sådanne uforudsigelige begivenheder kan have en negativ indflydelse på DABs finansielle situation og de driftsmæssige resultater, uanset om DAB rammes direkte eller sekundært gennem eksempelvis disse katastrofers negative effekt på den makro- og/eller markedsøkonomiske udvikling.

DABs adgang til at hente likviditet og ansvarlig lånekapital internationalt er reduceret

DAB er og vil fortsat være påvirket af generelle økonomiske kriser - og især af kriser i det finansielle system, såvel nationalt som internationalt. Den seneste finansielle krise, der startede i 2007, har radikalt ændret forholdene på de internationale funding- og kapitalmarkeder. Adgangen til at hente likviditet og ansvarlig lånekapital internationalt er under krisen blevet reduceret for små og mellemstore pengeinstitutter uden rating (som DAB), hvorimod de større ratede institutter - der i nogle tilfælde vurderes at have afgørende samfundsbetydning - har og vil have en lettere adgang til de globale markeder. Denne situation kan potentielt medføre, at funding og kapitalfremskaffelse bliver vanskeligere for DAB, hvilket kan have en negativ indflydelse på DABs situation og drift.

DAB kan blive negativt påvirket af situationen i Eurolandene og øvrige betydende økonomier samt begivenheder indenfor finanssektoren generelt

Den danske økonomi er lille og åben. Det betyder, at økonomisk vækst, eksport, beskæftigelse, antal konkurser og lønudvikling m.v. i Danmark i stor udstrækning er påvirket af situationen i Eurolandene samt øvrige betydende økonomier. Såfremt der i de kommende år indtræffer en forværring i den økonomiske eller monetære situation i disse lande - eller i Danmark isoleret set - kan en sådan forværring have en negativ indflydelse på DABs regnskabsresultat. En forværring kan f.eks. medføre større risiko for tab på debitorer, værditab på finansielle aktiver eller tab på finansielle modparter.

DABs forretningsomfang med kunder kan påvirkes negativt af begivenheder hos DABs konkurrenter, såfremt disse begivenheder i offentligheden fremhæves som en generel og/eller relevant problemstilling for finanssektoren. DAB kan dermed lide et imagetab eller opleve en afgang af kunder til skade for DABs økonomiske situation.

Omfanget af de forretningsmæssige aktiviteter med DABs kunder kan falde af flere grunde

Omfanget af de forretningsmæssige aktiviteter med DABs kunder kan falde som følge af DABs egne markedsmæssige forhold, konkurrenceforhold eller andre begivenheder med negativ indflydelse. En reduktion af rentemarginalen på baggrund af et ændret konkurrencebillede kan føre til en lavere indtjening i DAB. Endelig kan især lovgivningsmæssige eller overenskomstmæssige forhold påvirke de med driften forbundne omkostninger.

DAB er udsat for markedsrisici

DABs markedsrisiko måles som summen af renterisici, valutarisici, aktierisici og likviditetsrisici. Disse risici ses især på:

• DABs obligationsbeholdning ved renteændringer
• DABs valutapositioner ved valutakursbevægelser
• DABs aktiepositioner ved kursændringer
• DABs likviditetspositioner ved en forøget rente

Kurstab på finansielle instrumenter i bred forstand (f.eks. omsættelige værdipapirer, investeringsforeningsbeviser og valuta) kan, udover selve markedsværdien, være afledt af udsteders finansielle situation. Såfremt DABs vurderinger af de finansielle markeder, herunder af udsteders situation, er fejlbehæftede, kan positioner af enhver karakter vise sig mere risikobehæftede end forventet og dermed føre til en negativ udvikling i DABs finansielle situation.

DABs aktiviteter er behæftet med renterisiko

Basisindtjeningen i DAB er baseret på indtægter fra udlån og andre aktiver fratrukket udgifter til indlån og andre passiver. Renterisikoen vil have effekt på DABs nettorenteindtægter afhængigt af, hvordan DABs aktiver og passiver påvirkes af renteændringer.

Der består en generel strukturel renterisiko, når der er forskelle mellem aktiver og passiver i relevante renteperiodeintervaller, mænger og referencesatser. Det skyldes, at DAB i lighed med andre pengeinstitutter ikke afdækker alle positioner med fast rente og således har enten et nettotilgodehavende eller nettogæld samt at de underliggende positioner endvidere har forskellige løbetid, afviklingsstruktur og rente. Renterisikoen opgøres efter retningslinjer fra Finanstilsynet, der er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 6.3 "Risikostyring". Opgjort efter disse retningslinjer er DABs obligationsbeholdning og fastforrentede udlån pr. 31. marts 2011 behæftet med en renterisiko på 2,6 % svarende til DKK 38,7 mio. ved en umiddelbar renteændring i markedsrenterne på 1 %-point.

DABs aktiviteter er behæftet med valutarisiko

DAB er eksponeret overfor risici i valuta, idet DAB som et led i dens forretningsførelse har positioner i alle betydende valutaer. DAB har fastsat rammer for nettopositioner i de enkelte valutaer samt rammebeløb for grupper af valutaer under ét.

Når DAB udfører større valutaforretninger med kunder, herunder valutaudlån, foretager DAB sædvanligvis en afdækning i markedet. Såfremt kunden ikke er i stand til at opfylde sine kontraktlige forpligtelser, kan en sådan afdækket position vise sig risikobehæftet og medføre tab (hvis kunden eksempelvis har et valutalån på DKK 20 mio. gennem DAB, vil DAB typisk afdække dette beløb hos finansielle samarbejdspartnere, hvilket ved kundens eventuelle konkurs efterlader DAB med en forpligtelse på DKK 20 mio.). DAB styrer og overvåger indgående og udgående valutatransaktioner med henblik på til stadighed at have et overblik over DABs eksponering overfor valutakursrisici. Såfremt DABs personale begår fejl eller foretager operationelle fejldispositioner, kan disse dispositioner resultere i fejlagtig positionsafdækning med forøget risiko og tab til følge.

DABs valutapositioner (risikoindikator 1 ved lovpligtig indmelding til Finanstilsynet) kunne pr. 31. marts 2011 opgøres til DKK 117 mio. svarende til 7,9 % af basiskapitalen. Valutarisikoen (risikoindikator 2 ved lovpligtig indmelding til Finanstilsynet) kunne pr. samme dato opgøres til 0.

DABs aktiviteter er behæftet med aktierisiko

DABs aktiebeholdning er fordelt på:

i. omsætningsaktier, herunder aktiebaserede investeringsbeviser,
ii. aktier i sektorvirksomheder, som DAB har samarbejdsaftaler med, herunder holdingselskaber til investeringsforeninger, realkreditinstitutter m.v. (eksempelvis Sparinvest Holding A/S, DLR Kredit A/S, Nets A/S, VP Securities A/S),
iii. anlægsaktier, herunder positioner i andre finansielle institutter.

Aktier i sektorvirksomheder udgør langt den største andel af DABs samlede aktieposition (pr. 31. marts 2011 DKK 584 mio. ud af en samlet aktiebeholdning på DKK 664 mio.).

Såvel aktier i sektorvirksomheder som øvrige aktier er påvirket af markedsrisici, men det gælder særligt, at afkastet af investeringer i sektorvirksomheder kun bliver synligt i forbindelse med disse virksomheders aflæggelse af regnskab, mens kursudviklingen på de øvrige (noterede) aktier kan ses løbende og hele tiden indregnes i DABs regnskab. Da aktierne i sektorvirksomhederne i al væsentlighed er pålagt aftalemæssige begrænsninger og/eller er en forudsætning for at have et forretningsmæssigt samarbejde med den virksomhed, aktierne ejes i, er disse aktier svært omsættelige, og der sker kun meget begrænset udskiftning i disse positioner. Det skal bemærkes, at der er den ekstra risiko, at det - hvis en sektorvirksomhed ikke formår at levere et lovet produkt eller oplever en generel nedgang i forretningsomfang - kan påvirke såvel DABs afkast på investeringen som DABs generelle forretning baseret på denne virksomheds produkt.

I forbindelse med investering i aktier udstedt af finansielle virksomheder er DAB også eksponeret mod de risici af enhver karakter, som disse institutter påtager sig. Såfremt DABs vurdering af de udvalgte selskaber i porteføljen af omsætningsaktier og aktier i finansielle institutter viser sig at være behæftet med større risici, end hvad der fremgår af disse selskabers regnskaber, kan disse investeringer indebære risiko for tab til skade for DABs finansielle situation.

Visse af DABs positioner i finansielle institutter medfører, at DAB i sit regnskab optager disse som associerede selskaber. Dette kan enten være udløst af aktiepositionens størrelse eller af DABs stemmeantal/indflydelse som følge af ejeraftale med andre større aktionærer, og disse selskaber indgår således ikke i opgørelsen over DABs aktiebeholdning. For en oversigt over disse aktiepositioner henvises til Del I, afsnit 25 "Oplysninger om kapitalbesiddelser".

Generelt om rente-, valuta- og aktierisici

Såfremt eksempelvis forretninger i rente-, valuta og aktieprodukter og heraf afledte derivatprodukter (f.eks. optioner og rente-swaps) indgået med kunder udvikler sig til ugunst for kunden, kan kundens økonomiske situation blive forringet. Dette kan medføre, at kundens kreditmæssige bonitet falder og kan på sigt få betydning for kundens evne til at honorere indgåede betalingsforpligtelser. En sådan situation kan lede til forøgede nedskrivninger til skade for DABs økonomiske stilling og driftsresultat.

En generel rentestigning vil have en negativ indflydelse på privatog erhvervskunders evne til at betale rentebyrden på indgåede gældsforpligtelser. En sådan rentestigning vurderes som særlig byrdefuld for virksomheder i henholdsvis ejendoms- og landsbrugssektoren, hvilket kan have en afledt skadelig effekt på DABs økonomiske stilling og driftsresultat.

Andre risici forbundet med Omdannelsen og DABs virksomhed i øvrigt

Forventede synergieffekter og besparelser som følge af Omdannelsen kan udeblive helt eller delvist eller blive realiseret senere end forventet

Som et led i Omdannelsen forventer Ledelsen, at der kan opnås en række synergieffekter og besparelser. De forventede synergieffekter og besparelser forventes først at slå fuldt igennem i 2012 og årene derefter. Besparelserne og synergieffekterne kan dog vise sig helt at udeblive, blive mindre end forventet eller indtræde senere end forventet som følge af uforudsete vanskeligheder eller forsinkelser. Derudover kan de reelle omkostninger forbundet med Omdannelsen blive højere end estimeret. Samkøring af IT-løsninger, ensartning af produktudbud samt øvrige forretningsmæssige tilrettelser kan - såfremt de planlagte aktiviteter ikke forløber plan-/hensigtsmæssigt - afføde negative reaktioner fra kunder, hvilket kan medføre tab af forretningsomfang. En sådan negativ udvikling kan reducere eller helt eliminere de med sammenlægningen forventede synergieffekter og besparelser.

Kunder, kreditorer eller andre interessenter i SDA, SDA Bank A/S og/eller de 16 Andelskasser kan rette krav mod DAB

DAB overtog ved Omdannelsen samtlige SDAs, SDA Bank A/S' og de 16 Andelskassers rettigheder og forpligtelser (juridisk betegnet universalsuccession). Der er en risiko for, at kunder, kreditorer eller andre interessenter i SDA, SDA Bank A/S og/eller de 16 Andelskasser efter Omdannelsen retter krav mod DAB, som ikke er forudset af Ledelsen.

Værdien af aktiverne i dattervirksomhederne kan falde, og/eller driften i dattervirksomhederne kan udvikle sig negativt

DAB har som led i sin virksomhed oprettet fem dattervirksomheder, hvis aktivitet primært vedrører ejerskab af DABs domicilejendomme og investeringsejendomme samt ejerskab af en mindre pantebrevsbeholdning. Selv om aktiviteten/forretningsomfanget i disse datterselskaber er meget lav sat i forhold til den samlede aktivitet/det samlede forretningsomfang i DAB, er aktiviteten i datterselskaberne naturligt behæftet med risiko for, at værdien af de i selskaberne beroende aktiver falder, og/eller at driften udvikler sig negativt. Der henvises til Del I, afsnit 7.2 "Datterselskaber" for en beskrivelse af datterselskaberne.

Operationelle risici kan medføre tab

Der er operationelle risici for tab i forbindelse med DABs drift og forretningsprocesser. Sådanne tab kan bl.a. opstå på grund af utilstrækkelige forretningsprocedurer, tekniske eller menneskelige fejl eller eksterne forhold af betydning for DABs forretningsførelse i enhver henseende.

DAB kan have vanskeligt ved at rekruttere og fastholde kvalificerede nøglemedarbejdere

DABs markedsmæssige positionering og forretningsmæssige udvikling er bl.a. afhængig af, at DAB kan tiltrække og fastholde kvalificeret personale både i DABs stabsfunktioner og i DABs afdelingsnet. Såfremt DAB mister nøglemedarbejdere (herunder som følge af afledte konsekvenser af Omdannelsen) og/eller har vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret personale, kan det få negative konsekvenser for DABs finansielle situation og drift.

Generelt for alle de under punktet "Andre risici forbundet med Omdannelsen og DABs virksomhed i øvrigt" nævnte forhold gælder, at de – såfremt de bliver realiseret – kan få negative konsekvenser for DABs finansielle situation og drift.

Risici forbundet med manglende overholdelse af love og regler samt risiko for yderligere regler og restriktioner

DAB risikerer ikke at overholde de love og regler, som regulerer DABs virksomhed

DAB er, som andre danske pengeinstitutter, underlagt bl.a. FIL samt forskrifter udstedt i medfør heraf. Regelsættet regulerer bl.a. rammerne for DABs virksomhed, organisation og ledelse. Derudover indeholder reglerne detaljerede bestemmelser om forretningsgange, kapital, anbringelse af midler, regnskabsaflæggelse, værdiansættelsesprincipper, revision m.v. DAB er underlagt tilsyn fra Finanstilsynet, som påser, at regelsættet overholdes. Del I, afsnit 6.5, "Regulatoriske forhold" indeholder en beskrivelse af visse regler gældende for et pengeinstitut. Såfremt DAB ikke overholder de love og regler, som regulerer DABs virksomhed og organisation m.v., kan dette have væsentlig negative konsekvenser for DABs finansielle situation og drift.

Krav til forøget kernekapital og en mere restriktiv opgørelse af likviditet er på vej

Der forventes at blive indført ny rammelovgivning for drift af finansiel virksomhed over de kommende år, hvor blandt andet krav til forøget kernekapital og en mere restriktiv opgørelse af likviditet er på vej. Der henvises til Del I, afsnit 6.5.2, "Fremtidig regulering af finanssektoren" for en beskrivelse af den forventede fremtidige lovgivning.

Nye regler kan generelt have konsekvenser for DABs finansielle situation og drift

Hvis der sker ændringer i regelsættet for finanssektoren og herunder DAB eller indføres nye regler med betydning for DABs aktiviteter, kan sådanne ændringer få negative konsekvenser for DABs finansielle situation og drift.

Ændringer i skatte- og afgiftslovgivningen kan have negative konsekvenser for DABs finansielle situation og drift.

Risici forbundet med Udbuddet og de Udbudte aktier

Det er usikkert, om der vil opstå et marked for Aktierne, og om et eventuelt marked vil være et likvidt marked

De Eksisterende Aktier har ikke tidligere været handlet offentligt. Ledelsen kan som følge heraf ikke vide, om der opstår et marked for Aktierne, samt om et eventuelt marked, der måtte opstå, vil være et likvidt marked. Da Udbuddet retter sig mod nuværende aktionærer, Andelshavere, øvrige kunder i DAB og udvalgte investorer efter Bestyrelsens valg, må det antages, at en stor del af de Udbudte Aktier anskaffes med henblik på længerevarende eje. Ledelsen finder derfor, at der eksisterer en risiko for, at der ikke vil være nogen særlig handel i Aktierne umiddelbart efter Transaktionen. Det vil måske ikke være muligt at sælge Aktier, som investor har tegnet eller erhvervet, til samme eller højere kurs/pris , som/end den kurs/pris, som Aktierne blev tegnet eller erhvervet til.

Market-maker funktion kan blive afbrudt eller helt indstillet uden begrundelse

Selvom DAB vil tilstræbe selv at fungere som market-maker for Aktierne (se Del II, afsnit 6.3 "Stabilisering, market making og overtildeling"), har DAB ret til - når som helst og uden nogen nærmere begrundelse - at undlade at stille priser på NASDAQ OMX Copenhagen. Hertil kommer, at DAB som udsteder vil være underlagt visse begrænsninger i sin mulighed for at stiller priser i Aktien. Der er således ikke sikkerhed for, at der er en tilstrækkelig volumen i både bud og udbud af DABs aktier på NASDAQ OMX Copenhagen til at sikre en smidig omsætning af Aktier med et smalt kursspread. Det skal i relation hertil anføres, at interessen for Aktierne – og dermed volumen i bud og udbud – forventes at blive negativt påvirket af den i Del I, afsnit 21.2.3 "Beskrivelse af aktier" beskrevne stemmeretsbegrænsning samt den i Del I, afsnit 20.2 "Udbyttepolitik" beskrevne udbyttepolitik og herunder udbyttebegrænsninger mv.

Det er usikkert, hvordan den offentlige kursdannelse på Aktierne vil udvikle sig. Den noterede kurs kan vise sig at være lavere end den kurs, investorer har tegnet eller erhvervet Aktier til

Ledelsen har vurderet, at Konverteringskursen og Emissionskursen svarer til markedskursen for Aktierne efter en nærmere analyse og sammenligning af markedskursen for en udvalgt gruppe af danske sammenlignelige (noterede) pengeinstitutter. De Eksisterende Aktier har imidlertid ikke tidligere været handlet offentligt, og Ledelsen kan som følge heraf ikke vide, hvordan den offentlige kursdannelse på Aktierne vil udvikle sig - herunder, om den noterede kurs for Aktierne, som opstår ved Aktiernes optagelse til handel og officiel notering, vil svare til Konverteringskursen og Emissionskursen. Der er risiko for, at den noterede kurs vil være lavere end Konverteringskursen og Emissionskursen, hvilket vil betyde, at investorer risikerer ikke at kunne sælge Aktier, som investor har tegnet eller erhvervet, uden at realisere et tab.

Markedskursen på DABs aktier kan være meget svingende

Markedskursen på DABs aktier kan være meget svingende efter Udbuddet. Kursen kan endvidere være underlagt væsentlige udsving som følge af forskellige faktorer, hvoraf nogle er uden for DABs indflydelse og ikke nødvendigvis knyttet til DABs drift eller fremtidsudsigter. Det er ikke muligt for Ledelsen nærmere at konkretisere, hvilke kursudsving, der vil være normalt forekommende i DABs aktier.

Eksisterende aktionærer (Fonde) vil opleve udvanding af ejerandel og værdien af Fusionsvederlaget

Fondene oprettet i forbindelse med Omdannelsen vil ved Udbuddets gennemførelse opleve, at deres ejerandel bliver væsentligt reduceret, såfremt de ikke udnytter deres fortegningsret. Fondene risikerer ligeledes en oplevet udvanding af kursværdien af deres modtagne fusionsvederlag (i form af Eksisterede Aktier), idet Udbuddet sker til kurs DKK 25 pr. aktie à nominel DKK 10 i DAB svarende til en kurs/indre værdi på 0,68 (i forhold til kurs på 36,08 pr. 31. marts 2011 ved en kurs/indre værdi på 1,0), mens Fondenes tildeling af aktier i DAB er sket ud fra en kurs/indre værdi pr. 1. januar 2011 på 1,00 svarende til en kurs på DKK 36,6 pr. aktie af nominel DKK 10. Dette er nærmere angivet i Del II, afsnit 9 "Udvanding".

Aktionærer kan fremadrettet risikere udvanding af deres ejerandel

DAB kan beslutte eller være forpligtet til at udstede aktier i fremtiden. Det kan eksempelvis ske som betaling i forbindelse med en transaktion, hvor vederlaget kan ske i form af aktier, og dette kan få negativ indflydelse på aktionærers ejerandel eller markedskursen på DABs Aktier.

Udbuddet kan tilbagekaldes

Udbuddet kan tilbagekaldes i perioden frem til registrering af kapitalforhøjelsen vedrørende de Udbudte Aktier hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Indbetalte tegningsbeløb vil i så fald - med fradrag af eventuelle transaktionsomkostninger - blive refunderet uden renter. En tilbagekaldelse vil i givet fald blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen. I relation hertil skal det anføres, at der er en risiko for, at DAB ikke opfylder kravene til optagelse til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen, såfremt der ikke gennemføres noget udbud af Emissionsaktier men alene et udbud af Konverteringsaktier.

Investorer udenfor Danmark har kursrisiko

Transaktionen og herunder Udbuddet er underlagt dansk lovgivning. Skulle investorer udenfor Danmark, som har deres hovedindkomst og -formue i udenlandsk valuta, investere i de Udbudte Aktier, vil disse investorer blive udsat for en kursrisiko i forhold til DKK. En svækkelse af den danske krone i forhold til valutaen i det pågældende land vil således påføre en sådan investor et tab.

Generelle oplysninger

Prospektet er udarbejdet i forbindelse med Udbuddet samt med henblik på optagelse af samtlige Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier, som tegnes, til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen.

Prospektet er udarbejdet i henhold til danske love og regler, herunder lovbekendtgørelse nr. 298 af 8. april 2011 om værdipapirhandel med senere ændringer ("Værdipapirhandelsloven"), Kommissionens Forordning (EF) Nr. 809/2004 af 29. april 2004 med senere ændringer, Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 223 af 10. marts 2010 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over EUR 2.500.000 ("Prospektbekendtgørelsen") og Regler for udstedere af aktier på NASDAQ OMX Copenhagen. Prospektet er undergivet dansk ret.

Personer, som kommer i besiddelse af Prospektet, skal gøre sig bekendt med og overholde alle sådanne begrænsninger. DAB har ikke noget ansvar for eventuelle overtrædelser af disse begrænsninger fra nogen persons side, uanset om denne person er en potentiel køber eller tegner af Eksisterende Aktier eller Udbudte Aktier.

Der henvises til Del II, afsnit 5.9 "Begrænsninger gældende for Transaktionen" for en nærmere beskrivelse af visse begrænsninger i forbindelse med Transaktionen.

Prospektet må ikke distribueres til eller på anden måde gøres tilgængeligt, og Eksisterende Aktier eller Udbudte Aktier må ikke direkte eller indirekte udbydes, sælges eller tegnes udenfor Danmark, medmindre en sådan distribution, et sådant udbud, salg, erhvervelse, udnyttelse eller tegning er tilladt i henhold til gældende lovgivning i den pågældende jurisdiktion, og DAB skal modtage tilfredsstillende dokumentation herfor. DAB kan anmode om at modtage tilfredsstillende dokumentation herfor. DAB foretager ikke noget udbud eller opfordring til nogen person under nogen omstændigheder, der kan være ulovlige.

Investorer må alene benytte Prospektet i forbindelse med overve jelse om køb af Eksisterende Aktier eller tegning af Udbudte Aktier, som beskrevet i Prospektet. Oplysningerne i Prospektet stammer fra DAB og andre kilder, der er identificeret i Prospektet. Ingen personer er bemyndiget til at afgive oplysninger eller udtalelser i forbindelse med Transaktionen herunder Udbuddet, bortset fra hvad der er indeholdt i Prospektet og eventuelle tillæg hertil. Afgivelse af sådanne oplysninger eller udtalelser kan i givet fald ikke betragtes som fremsat eller tiltrådt af DAB, som er uden ansvar herfor.

Udlevering af Prospektet kan under ingen omstændigheder tages som udtryk for, at der ikke er sket ændringer i DABs virksomhed, aktiver og passiver eller noget andet forhold efter tidspunktet for godkendelse af Prospektet, eller at Prospektets oplysninger er korrekte på noget tidspunkt efter tidspunktet for godkendelse af Prospektet.

Enhver væsentlig ny omstændighed, materiel fejl eller ukorrekthed i forbindelse med oplysningerne i Prospektet, der kan påvirke vurderingen af Eksisterende Aktier eller Udbudte Aktier, og som indtræder eller konstateres mellem tidspunktet for godkendelse af Prospektet og starten af handlen med de Eksisterende Aktier og Udbudte Aktier på et reguleret marked, vil blive offentliggjort i henhold til reglerne i Prospektbekendtgørelsen vedrørende prospekttillæg.

Potentielle investorer bør selv vurdere, om oplysningerne i Prospektet er relevante for eventuel investering i de Udbudte Aktier. Investorer bør ved deres investeringsbeslutning henholde sig til vilkårene for erhvervelse af Eksisterende Aktier og/eller tegning af Udbudte Aktier, herunder de risikofaktorer, der er beskrevet i Prospektet, og meddelelser i henhold til Finanstilsynets regler for prospekttillæg samt reglerne for udstedere af aktier på NASDAQ OMX Copenhagen, som udsendes af DAB og udtrykkeligt ændrer Prospektet.

Markeds- og brancheoplysninger

Dette Prospekt indeholder markedsdata. Disse oplysninger er indhentet fra en række forskellige kilder, herunder professionelle dataleverandører, selskabers websider og andre offentligt tilgængelige oplysninger samt DABs viden om markederne. Oplysningerne anses for at være pålidelige, og der er efter DABs overbevisning ikke udeladt fakta, som kan medføre, at de gengivne data er unøjagtige eller vildledende. Men der er ikke foretaget en egentlig efterprøvning af oplysningerne, og DAB afgiver ikke nogen erklæring om nøjagtigheden af disse oplysninger. Det kan således ske, at udviklingen i DABs aktiviteter afviger fra den markedsudvikling, der er angivet i Prospektet. DAB påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere sådanne oplysninger. Hvis oplysningerne stammer fra tredjemand, bekræftes det, at de er gengivet korrekt, og at der efter DABs overbevisning - ud fra de oplysninger, der er offentliggjort af tredjemand - ikke er udeladt fakta, som kan medføre, at de gengivne oplysninger er unøjagtige eller misvisende.

Markedsstatistikker er naturligt forbundet med en indbygget usikkerhed og afspejler ikke nødvendigvis de faktiske markedsforhold. Sådanne statistikker er baseret på markedsanalyser, som i sig selv er baseret på stikprøver og subjektive vurderinger fra både markedsanalytikere og svarpersoner - herunder vurderinger vedrørende, hvilke typer produkter og transaktioner, der bør omfattes af de relevante definitioner for markedet/markedssegmenterne.

Præsentation af regnskabsoplysninger og visse andre oplysninger

Før Omdannelsen var DAB et helejet datterselskab af de 16 Andelskasser og udgjorde sammen med SDA og Andelskasserne SDA-koncernen. SDA-koncernen (som blev opløst i forbindelse med Omdannelsen) har siden 1986 aflagt samlet revideret koncernregnskab. Ved Omdannelsen blev alle 16 Andelskasser og SDA fusioneret med Omdannelsesselskabet DAB A/S (som efterfølgende skiftede navn til SDA Bank A/S), som herefter blev fusioneret med DAB - med DAB som det fortsættende selskab.

De officielle årsrapporter for SDA-koncernen for 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 er aflagt efter bestemmelserne i Regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter mv. Fra og med 2011 skal DAB aflægge koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber. Til brug for Prospektet er der derfor udarbejdet koncernregnskaber for SDA-koncernen for 2009 og 2010 efter IFRS som godkendt af EU. Koncernregnskaberne, der er revideret, er gengivet som Appendiks 2 - Regnskabsoplysninger.

En række af tabellerne i Prospektet indeholder afrundede regnskabstal. Dette medfører i visse tilfælde, at summen af tallene i en kolonne eller række ikke stemmer med det samlede tal i den pågældende kolonne eller række. Visse af de procentsatser, der vises i tabellerne i Prospektet, repræsenterer endvidere beregninger, som er baseret på de underliggende oplysninger før afrunding, og det er således muligt, at de ikke stemmer overens med de procentsatser, der ville fremkomme, hvis den pågældende beregning var foretaget på grundlag af de afrundede tal. I Prospektet er alle henvisninger til "danske kroner", "kroner", eller "DKK" henvisninger til den danske valuta, alle henvisninger til "US dollars", "USD" eller "\$" er til den amerikanske valuta, alle henvisninger til "norske kroner" eller "NOK" henvisninger til den norske valuta og alle henvisninger til "euro", "EUR", "EURO" og "€" er til valutaen, der blev introduceret fra begyndelsen af fase III af den Europæiske Økonomiske og Monetære Union i henhold til de Europæiske Fællesskabers traktat med senere ændringer.

Særlig meddelelse vedrørende fremadrettede udsagn

Visse udsagn i Prospektet er baseret på Bestyrelsens og Direktionens vurderinger samt antagelser foretaget af disse, og oplysninger, der i øjeblikket er til rådighed for Bestyrelsen og Direktionen. Disse udsagn kan udgøre fremadrettede udsagn. Sådanne fremadrettede udsagn (med undtagelse af udtalelser om historiske kendsgerninger) vedrørende DABs fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi og Bestyrelsens og Direktionens planer og mål for den fremtidige drift er generelt kendetegnet ved ord som "har som målsætning", "mener", "forventer", "har til hensigt", "agter", "planlægger", "søger", "vil", "kan", "skønner", "vil kunne", "vurderer at", "forudsætter" eller lignende udtryk samt modsætninger hertil.

Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få DABs faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan DABs faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet i Prospektet. Investorer opfordres til at læse afsnittet "Risikofaktorer", for en mere fyldestgørende omtale af de forhold, der kan påvirke DABs fremtidige resultater og den branche, DAB er en del af.

DAB agter ikke at påtage sig og påtager sig ikke nogen forpligtelse til at opdatere de fremadrettede udsagn i Prospektet undtagen i de tilfælde, hvor det måtte være påkrævet i henhold til lovgivningen. Alle efterfølgende skriftlige og mundtlige fremadrettede udsagn, der kan henføres til DAB eller til personer, der handler på DABs vegne, skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget ovenfor og andre steder i Prospektet.

I Virksomhedsbeskrivelse

1. Ansvarlige

Der henvises til afsnittet "Ansvarlige".

2. Revisorer

2.1 Navne og adresser på DABs, SDAs og Andelskassernes revisor

Revisor for DAB er Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Revisor for DAB, SDA og de tilknyttede Andelskasser forud for Omdannelsen var ligeledes Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (tidligere Beierholm, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, og tidligere Mortensen og Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab), Gl. Skivevej 73, 8800 Viborg ved statsautoriseret revisor Mogens Andersen, der har revideret årsrapporterne for 2005-2010 og tillige var medunderskriver af årsrapporterne for 2002-2004, sammen med statsautoriseret revisor Karsten Pedersen, KPMG.

Statsautoriseret revisor Mogens Andersen er medlem af FSR (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer)

2.2 Fratrådte eller ikke genudnævnte revisorer

Tidligere har revisionsfirmaet KPMG ved statsautoriseret revisor Karsten Pedersen været medunderskriver af årsrapporterne for DAB, SDA og de tilknyttede Andelskasser fra 1999-2004. KPMG fratrådte, da kravet om to revisorer blev ophævet.

Statsautoriseret revisor Orla Agerholm Jensen fra revisionsfirmaet Mortensen og Beierholm A/S fratrådte efter revision af årsrapporten for 2001.

3. Udvalgte regnskabsoplysninger

For en beskrivelse af udvalgte regnskabsoplysninger for DAB henvises til Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber" og Del I, afsnit 20.1, "Historiske regnskabsoplysninger". Endvidere henvises til tabel 1 i afsnittet "Resumé", som i oversigtsform indeholder udvalgte hovednøgletal for DAB og DAB (SDA-koncernen).

4. Risikofaktorer

Der henvises til afsnittet "Risikofaktorer".

		5. Oplysninger om udsteder

5.1 Udsteders historie og udvikling
5.1.1 Juridiske navne og binavne DABs navn er Danske Andelskassers Bank A/S.
DAB har registrerede binavne som anført i § 1 i Vedtægterne, der er medtaget som Appendiks 1 til Prospektet.
5.1.2 Registreret hjemsted og registreringsnummer DAB har pr. Prospektdatoen hjemsted i Viborg Kommune og regi streringsnummer (CVR-nr.) 31843219.
5.1.3 Indregistreringsdato og levetid DAB blev stiftet den 11. oktober 1969 som andelsselskab med be grænset ansvar under navnet Danske Andelskassers Indskuds- og Lånebank a.m.b.a. DAB blev pr. 1. januar 1975 omdannet til den nuværende juridiske form som aktieselskab.
5.1.4 Domicil og juridiske form etc. DAB er et dansk aktieselskab.
DAB har følgende adresse: Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1 8830 Tjele Tlf.: 87 99 30 00
5.1.5 Formål DABs formål er at drive bankvirksomhed.

5.1.6 Regnskabsår og finanskalender

DABs regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.

DABs finanskalender er som følger:

Begivenhed	Dato
Delårsrapport for perioden 1. januar – 30. juni 2011	29. august 2011
Delårsrapport for perioden 1. januar – 30. september 2011	26. oktober 2011
Offentliggørelse af årsrapport for 2011	29. februar 2012

5.1.7 Revisor

DABs generalforsamlingsvalgte revisor er Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

5.1.8 Væsentlige begivenheder i DABs forretningsmæssige udvikling

DAB har ved Omdannelsen overtaget hele SDAs og de 16 Andelskassers virksomhed, herunder rettigheder og forpligtelser (universalsuccession). For en fyldestgørende og retvisende oversigt over væsentlige begivenheder indeholder nedenstående tidslinje begivenheder i både DABs, SDAs og Andelskassernes forretningsmæssige udvikling.

1915: Den første danske andelskasse stiftes i Outrup. I årene herefter stiftes adskillige andelskasser, og ved udgangen af 1919 er der således 71 andelskasser i Danmark.
1920: Ved genforeningen med Sønderjylland bliver 26 tyske Raiffeisenkasser danske, og disse bliver i den forbindelse til andelskasser.
1921: Foreningen Danske Andelskasser stiftes som en forening for de danske andelskasser.
1970: Foreningen Danske Andelskasser omfatter alle (på daværende tidspunkt 57) danske andelskasser.
1969: DAB stiftes som et andelsselskab med begrænset ansvar under navnet Danske Andelskassers Indskuds- og Lånebank a.m.b.a. af andelskasserne i Foreningen Danske Andelskasser og fungerer som fællesbank for disse. Andelskasserne placerer således sin likviditet i DAB og får samtidig adgang til eksempelvis at tilbyde studielån, boligopsparing og indekskontrakter, hvilket de hidtil har været afskåret fra, fordi andelskasser på daværende tidspunkt ikke var omfattet af Bank- og sparekasseloven.
1975: Danske Andelskassers Indskuds- og Lånebank a.m.b.a. omdannes til et aktieselskab og skifter i den forbindelse navn til Danske Andelskassers Bank A/S.
1979: Foreningen Danske Andelskasser stifter investeringsforeningen Andelsinvest.
1980: DAB bygger nyt hovedsæde på 1.200 kvadratmeter i Hammershøj.
1986: Størstedelen (47) af andelskasserne i Foreningen Danske Andelskasser danner Sammenslutningen Danske Andelskasser (SDA) for at leve op til kapitalkrav som udspringer fra EF. Andelskasserne får dermed en koncernstruktur, hvor Andelskasserne via en central overbygning fungerer som ét sammenhængende pengeinstitut. Ledelsen af SDA får et overordnet ansvar, og servicecentret i tilknytning til DAB i Hammershøj bliver koncernstab i SDA. Dette indebærer bl.a., at DAB styrer Andelskassernes likviditet, og at hver Andelskasse får udmålt en kassekredit i DAB.
1997: Andelsinvest fusionerer med Sparinvest, der i dag er Danmarks største uafhængige investeringsforening.
1998: DAB opretter afdelingen Garanti Invest, der udbyder garantiobligationer og i dag har en stærk position på dette marked.
2001: Det bestemmes, at bestyrelserne og direktion for DAB og SDA fremadrettet skal have identisk personkreds. DAB overtager formelt alle stabsfunktioner fra SDA.
2005: Garanti Invest A/S etableres via spaltning fra DAB som et selvstændigt aktieselskab, der i dag ejes af 40 lokale pengeinstitutter herunder DAB.
2007: DAB har knap 100 medarbejdere, hvorfor en væsentlig udvidelse af hovedsædet i Hammershøj igangsættes. Denne er færdig i 2009, hvorefter hovedsædet er på 5.200 kvadratmeter.
2010 (okt.): DABs og SDAs bestyrelse foreslår, at DAB, SDA og Andelskasserne omdannes til én samlet bank gennem Omdannelsen.
2010 (ultimo): DAB har ultimo 2010 93 medarbejdere (omregnet til fuldtidsmedarbejdere), mens SDA består af i alt 16 Andelskasser med i alt 52 fuldtidsbemandede afdelinger og 509 medarbejdere (omregnet til fuldtidsmedarbejdere).
2011 (maj): Omdannelsen besluttes og gennemføres, jf. nærmere beskrevet herunder

5.2 Aktuel situation

Med regnskabsmæssig og skattemæssig virkning fra 1. januar 2011 er SDA og de i SDA 16 deltagende Andelskasser omdannet til ét aktieselskab gennem fusion med Omdannelsesselskabet DAB A/S (som efterfølgende skiftede navn til SDA Bank A/S) og SDA Bank A/S' fusion med DAB - med DAB som det endeligt fortsættende selskab.

Omdannelsen blev besluttet på en række generalforsamlinger i de deltagende Andelskasser, SDA, Omdannelsesselskabet DAB A/S / SDA Bank A/S og DAB i maj 2011, endeligt godkendt af Finanstilsynet den 27. maj 2011 og efterfølgende, den samme dag, registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. DAB overtog ved Omdannelsen samtlige SDAs, de 16 Andelskassers og SDA Bank A/S' rettigheder og forpligtelser (universalsuccession)

Omdannelsesselskabet DAB A/S / SDA Bank A/S var før omdannelsesprocessen et selskab uden aktiviteter, og dette selskab deltog alene i omdannelsesprocessen grundet skattetekniske forhold.

DAB var indtil Omdannelsen et af Andelskasserne helejet datterselskab, som drev pengeinstitutvirksomhed med hovedformålet at fungere som hovedsæde og fællesbank (herunder likviditetsformidler) for SDA og de deri deltagende Andelskasser.

Efter Omdannelsen - og således pr. Prospektdatoen - fungerer DAB som et traditionelt pengeinstitut med et bredt lokalt sigte, som udøves gennem de ved Omdannelsen overtagne Andelskasser og tilhørende afdelingsnet. DABs målsætning er fremadrettet at være en væsentlig spiller på det danske finansielle marked og at tilbyde kompetent rådgivning koblet med et stærkt lokalt engagement til gavn for den enkelte kunde og udviklingen i lokalområderne.

Det er Ledelsens vurdering, at DAB gennem Omdannelsen har opnået eller vil opnå følgende fordele:

• Forbedrede muligheder for fremtidig adgang til funding og ansvarlig kapital via det internationale kapitalmarked som følge af en mere gennemskuelig struktur
• Konkrete besparelser og synergieffekter af ny struktur
• Lettere adgang til at fremskaffe ny kapital via eksempelvis en aktieemission grundet valget af aktieselskabsformen som organisationsform
• Bedre stillet i forhold til at opfylde nuværende såvel som kommende lovkrav
Bedre indrettet i forhold til eventuelt udvidet samarbejde med andre pengeinstitutter, der deler DABs værdier og lokale engagement.

Nærmere omkring Omdannelsen

Omdannelsen er gennemført ved en fusion af SDA og de 16 Andelskasser med Omdannelsesselskabet DAB A/S, med Omdannelsesselskabet DAB A/S som det fortsættende selskab. Omdannelsesselskabet DAB A/S var før fusionen et selskab uden aktiviteter og deltog alene af skattetekniske årsager i omdannelsesprocessen. Gennem Andelskassernes fusion med Omdannelsesselskabet DAB A/S blev DAB et helejet datterselskab af Omdannelsesselskabet DAB A/S, idet samtlige aktier i DAB var ejet af Andelskasserne, som fusioneredes med Omdannelsesselskabet DAB A/S.

I forbindelse med fusionen mellem Omdannelsesselskabet DAB A/S og de 16 Andelskasser blev der gennemført en kapitalforhøjelse, hvorved Omdannelsesselskabet DAB A/S' aktiekapital blev forhøjet til DKK 100 mio. fordelt i aktier à DKK 10. Den samlede egenkapital i Andelskasserne, der blev indskudt i Omdannelsesselskabet DAB A/S, udgjorde DKK 1.396,2 mio., svarende til en kurs på aktierne på DKK 139,62 pr. aktie à DKK 10 (lig med en Kurs/Indre værdi på DKK 1396,23 pr. DKK 100 aktiekapital).

Ved SDAs og Andelskassernes fusion med Omdannelsesselskabet DAB A/S opstod en erhvervsdrivende fond for hver Andelskasse. Disse Fonde modtog - som samlet vederlag ved fusionen med Omdannelsesselskabet DAB A/S - den samlede aktiekapital i Omdannelsesselskabet DAB A/S på nominelt DKK 100 mio. Denne aktiekapital blev fordelt mellem Fondene ud fra værdien af den egenkapital, den enkelte Andelskasse indskød i Omdannelsesselskabet DAB A/S i overensstemmelse med FIL § 207.

Samtidig med fusionen mellem Omdannelsesselskabet DAB A/S og de 16 Andelskasser blev det besluttet at ændre vedtægterne for Omdannelsesselskabet DAB A/S, hvorefter selskabet, som følge af opnåelse af banklicens fra Finanstilsynet, skiftede navn til SDA Bank A/S.

Umiddelbart herefter blev SDA Bank A/S og DAB fusioneret i en omvendt lodret fusion med SDA Bank A/S som det ophørende selskab og DAB som det fortsættende selskab. Som fusionsvederlag modtog Fondene den samlede nuværende aktiekapital i DAB. Denne aktiekapital beløb sig til i alt nominelt DKK 375 mio., og den blev fordelt i samme forhold, som disse fonde indbyrdes ejede aktier i SDA Bank A/S.

De Eksisterende Aktier er således pr. Prospektdatoen ejet af Fondene og er fordelt mellem Fondene i samme forhold, som Fondene ejede aktier i SDA Bank A/S. Fondenes opgave er bl.a. at fordele eventuelt udbytte af Fondens aktier i DAB som støtte til lokale foreninger og formål i det område, hvor den tilgrundliggende Andelskasse var hjemmehørende.

Ved Omdannelsen opstod der en lovmæssig pligt for SDA Bank A/S til at tilbyde Andelshaverne enten at få deres andelskapital kontant tilbagebetalt eller få denne konverteret til aktier i SDA Bank A/S. Som følge af den efterfølgende fusion med DAB blev denne forpligtelse overtaget af DAB grundet den i fusionen indeholdte universalsuccession. Det er således DAB, der i overensstemmelse med FIL § 208, stk. 2, tilbyder Andelshaverne at kunne ombytte deres andelskapital til aktier i DAB eller modtage kontant indløsning (udbetaling) heraf. Dette er baggrunden for udbuddet af Konverteringsaktierne.

5.3 Investeringer

5.3.1 Investeringer i historiske regnskabsår

DABs (SDA-koncernens) nettoinvesteringer i regnskabsårene 2006-2010 fremgår af tabel 3 nedenfor.

	2011 (pr.
	Prospektdatoen)	2010	2009	2008	2007	2006
Domicilejendomme	-3.603	-3.514	5.072	57.447	42.984	1.527
Investeringsejendomme	0	10.943	5.806	0	0	0
Tvangsovertagne ejendomme	-2.616	14.630	11.865	5.708	752	-2.710

Driftsmidler	1.167	1.843	9.998	12.704	10.213	13.569

Indretning lejede lokaler	0	1.528	7.348	5.406	5.200	2.845
I alt	-5.052	25.430	40.089	81.265	59.149	15.231

Tabel 3 Nettoinvesteringer (DKK 1.000)

Kilde: DAB

Den overordnede tilgang på investeringsejendomme og tvangsovertagne ejendomme skyldes i al væsentlighed, at DAB (SDAkoncernen) i egenskab af panthaver har overtaget en række ejendomme i forbindelse med afvikling af nødlidende engagementer. Den store investeringspost i relation til domicilejendomme i 2007 og 2008 kan i al væsentlighed tilskrives en om- og udbygning af DABs (SDA-koncernens) domicil i Hammershøj, der blandt andet gav bedre forhold for medarbejderne og øgede muligheder for kursusaktivitet i hele DAB (SDA-koncernen). Særligt i relation til udviklingen fra primo 2011 til Prospektdatoen kan det bemærkes, at afgangen af domicilejendomme kan henføres til salg af bygninger, hvor der i andet halvår 2010 blev lukket af afdelinger, ligesom der er afhændet tidligere tvangsovertagne ejendomme i perioden.

5.3.2 Igangværende investeringer

DAB har ingen igangværende investeringer, ud over hvad der skyldes almindelig driftsmæssig udskiftning af driftsmidler og vedligeholdelse.

Der er ingen igangværende byggerier, renoveringer eller forandringer af ejendomme.

5.3.3 Fremtidige investeringer

Der eksisterer ingen fremtidige investeringer, som Ledelsen klart har forpligtet sig til. Investeringer i 2011 forventes alene at ville omfatte almindelig driftsmæssig udskiftning af driftsmidler og vedligeholdelse.

6. Forretningsoversigt

6.1 Hovedvirksomhed

6.1.1 Introduktion

DAB er en dansk bank med stærk lokalforankring via et bredt afdelingsnet bestående af 52 fuldtidsbemandede afdelinger beliggende i Jylland og på Fyn. DABs kundekreds består pr. Prospektdatoen af ca. 125.000 privat- og erhvervskunder hvoraf sidstnævnte gruppe primært er små og mellemstore virksomheder samt enkelte institutionelle kunder. DAB blev stiftet i 1969, men er i sin nuværende form resultatet af den nyligt gennemførte Omdannelse, hvorved SDA, de i SDA 16 deltagende Andelskasser, Omdannelsesselskabet DAB A/S / SDA Bank A/S og DAB blev fusioneret - med DAB som det fortsættende selskab. Omdannelsen blev endeligt godkendt af Finanstilsynet den 27. maj 2011 og efterfølgende den 27. maj 2011 registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

I forbindelse med Omdannelsen tilbydes de hidtidige Andelshavere i Andelskasserne muligheden for at konvertere/ombytte deres andelskapital til/med aktier i DAB. Dette sker ved et udbud af nye aktier i DAB ved gældskonvertering blandt Andelshaverne. Samtidig tilbydes DABs aktionærer (Fondene), Andelshaverne, øvrige kunder og udvalgte investorer efter Bestyrelsens valg muligheden for at tegne (yderligere) aktier. Dette sker via et kontant udbud af nye aktier ved kontant tegning til markedskurs - med fortegningsret for DABs nuværende aktionærer - og subsidiært til Andelshavere, øvrige kunder i DAB og udvalgte institutionelle investorer. De Udbudte Aktier er sammen med DABs Eksisterende Aktier søgt optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen.

Formålet er at danne et "folkeaktieselskab" - forstået sådan, at en stor andel af kunderne er aktionærer, på samme måde som en stor del af kunderne i Andelskasserne var Andelshavere.

Andelskasserne blev alle opløst ved Omdannelsen. DAB overtog ved Omdannelsen Andelskassernes afdelingsnet fuldt ud og er nu hovedsæde for dette. Som led i Omdannelsen er Andelskassernes afdelinger blevet samlet i seks regioner med henblik på at forenkle og styrke beslutningsprocesserne og for at kunne skabe stærkere decentrale enheder.

DABs målsætning er fremadrettet at være en væsentlig spiller på det danske finansielle marked og at tilbyde kompetent rådgivning koblet med et stærkt lokalt engagement til gavn for den enkelte kunde og udviklingen i lokalområderne. DAB viderefører således værdierne og styrkerne fra Andelskasserne men i et betydeligt stærkere selskab.

6.1.2 Parterne i Omdannelsen

SDA, Andelskasserne og DAB var allerede forud for Omdannelsen så tæt sammenhængende og med så mange fælles samarbejdsrelationer, at de i praksis udgjorde én samlet virksomhed. Denne virksomhed har siden 1986 fungeret som én koncern med fælles koncernregnskab under navnet "SDA-koncernen". DAB varetog før Omdannelsen hovedsæde-, stabs- og specialistfunktioner for SDA og dermed Andelskasserne. Da DAB i sin nuværende form er resultatet af den nyligt gennemførte Omdannelse, vurderes det som relevant kort at beskrive de i Omdannelsen involverede parter nedenfor.

Det bemærkes i relation hertil, at Omdannelsesselskabet DAB A/S/SDA Bank A/S alene spiller en rent teknisk rolle i Omdannelsen, som følge af Fusionsskattelovens § 14g, stk. 2. For at kunne overføre SDA-koncernens skattemæssige underskud - grundet de negative resultater de senere år - til fradrag i kommende år, var det således nødvendigt at oprette et aktieselskab, der ikke tidligere havde drevet virksomhed. Dette selskab var Omdannelsesselskabet DAB A/S/SDA Bank A/S, der alene eksisterede i ganske kort tid og ikke har nogen væsentlig indvirkning på vurderingen af DAB eller Udbuddet.

Andelskasserne

Andelskasserne havde hvert sit stiftelsestidspunkt, hver sin historie, hver sin kultur og hver sin interne organisering. Der var imidlertid også en række fællestræk. Andelskasserne var typisk organiseret som angivet i figur 3.

Figur 3 Struktur i en typisk andelskasse

Kilde: DAB

Hver enkelt Andelskasse havde en direktør, der var ansat af Andelskassens bestyrelse i samråd med SDA. De eventuelle afdelinger blev ledet af en afdelingsdirektør. Under afdelingsdirektøren var der typisk ansat både privatkunderådgivere og erhvervskunderådgivere, ligesom der var forskelligt administrativt personale. I visse (større) Andelskasser fandtes der endvidere overordnede støttefunktioner, (eksempelvis souschef, kreditchef, erhvervschef og/eller privatkundechef), der assisterede Andelskassens direktør i dennes arbejde.

Grundlaget for Andelskassernes stiftelse var som hovedregel ønsket om et lokalt og medlemsejet alternativ til storbyernes banker, og mange Andelskasser var derfor af historiske årsager beliggende udenfor de større byer. De senere år er der dog åbnet afdelinger i nogle af de større byer i Jylland og på Fyn på baggrund af den generelle demografiske udvikling. Lokalområderne, den lokale indsigt og det lokale engagement har dog til stadighed været grundstenen i Andelskassernes drift.

Visse udvalgte nøgletal og -oplysninger pr. 31. december 2010 for de i Omdannelsen deltagende 16 Andelskasser er kort beskrevet nedenfor i tabel 4.

Tabel 4 Udvalgte nøgletal og -oplysninger for de 16 Andelskasser

Navn	Andelskassen Frederiks	Andelskassen Fyn	Andelskassen Himmerland	Andelskassen MidtVest
Hovedsæde	Frederiks	Kværndrup	Hvilsom	Ikast
Afdelinger	Ingen	Stenstrup, Ringe, Gislev, Odense	Aars, Brøndum	Holstebro, Løgstrup, Skjern, Tarm, Viborg, Vorgod-Barde
Gennemsnitligt antal medarbejdere i 2010:	18	48	22	85
Balance	DKK 483,6 mio.	DKK 1.312,3 mio.	DKK 524,6 mio.	DKK 2.140,3 mio.
Navn	Andelskassen Midtthy	Andelskassen Norddjurs	Andelskassen Sydjylland	Andelskassen Sønderjylland
Hovedsæde	Koldby	Voldby	Gredstedbro	Sønderborg
Afdelinger	Ingen	Ingen	Agerbæk, Årre, Esbjerg, Bramming, Egebæk-Hviding, Rømø, Tønder, Ribe	Augustenborg, Gråsten, Nord borg, Tinglev, Høruphav
Gennemsnitlige antal medarbejdere i 2010:	11	6	73	57
Balance	DKK 359,9 mio.	DKK 116,5 mio.	DKK 2.094,0 mio.	DKK 1.072,8
Navn	Andelskassen Varde	Andelskassen Østjylland	Horne Andelskasse	Kærup-Janderup Andelskasse
Hovedsæde	Nordenskov	Hammershøj	Horne	Janderup
Afdelinger	Varde, Ansager, Grindsted, Ølgod, Oksbøl	Aarhus, Randers, Hobro, Arden, Hadsund, Aalborg	Ingen	Ingen
Gennemsnitlige antal medarbejdere i 2010	59	98	4	5
Balance	DKK 1.405,4 mio.	DKK 2.232,7 mio.	DKK 97,1 mio.	DKK 176,2 mio.
Navn	Næsbjerg Andelskasse	Oure-Vejstrup Andelskasse	Outrup Andelskasse	Vammen-Rødding Andelskasse
Hovedsæde	Næsbjerg	Oure	Outrup	Vammen
Afdelinger	Ingen	Svendborg	Ingen	Rødding
Gennemsnitlige antal medarbejdere i 2010:	5	16	6	7
Balance	DKK 216,5 mio.	DKK 410,6 mio.	DKK 183,2 mio.	DKK 296,5 mio.

Kilde: DAB

SDA

SDA blev stiftet i 1985 som en udløber af foreningen Danske Andelskasser og med de fleste af denne forenings medlemsandelskasser som deltagere.

Stiftelsen af SDA skete som en reaktion på EF-lovgivning fra 1977, der stillede så store krav til eksempelvis kapitalgrundlaget i pengeinstitutter, at kun ganske få andelskasser kunne opfylde disse individuelt. Andelskasserne fik indtil 1985 til at løse dette problem, og med inspiration fra blandt andet det hollandske Rabosystem stiftede man SDA.

Stiftelsen af SDA medførte, at de deltagende andelskasser (nu Andelskasserne) bevarede en del af deres selvstændighed, men kunne fungere som et sammenhængende pengeinstitut med SDA som en fælles overbygning med fælles koncernstab og direktion samt med DAB som likviditetsstyrer. Der var bl.a. solidarisk hæftelse mellem Andelskasserne og SDA, hvorfor Andelskasserne og SDA i henhold til lovgivningen fungerede som ét pengeinstitut.

Indtil 2001 var SDA og DAB før Omdannelsen to formelt personmæssigt adskilte enheder, der imidlertid samarbejdede tæt, og hvor stabsmedarbejderne ofte udførte opgaver for begge enheder. I konsekvens af det stadig tættere samarbejde blev det besluttet, at der fremadrettet skulle være personsammenfald mellem bestyrelse og direktion for SDA og DAB.

DAB før Omdannelsen

DAB blev stiftet i 1969 af andelskasserne i Foreningen Danske Andelskasser. Via oprettelsen af en fælles bankforbindelse fik andelskasserne blandt andet mulighed for at tilbyde sine kunder en række produkter (f.eks. studielån med statsgaranti og lån fra Dansk Landbrugs Realkreditfond). Dette var de ellers afskåret fra at tilbyde, fordi andelskasserne ikke var omfattet af bank- og sparekasseloven.

DAB har således gennem sin godt 40-årige historie været tæt knyttet til andelskasserne, først gennem Foreningen Danske Andelskasser og siden 1986 gennem SDA. DABs primære virksomhed har historisk været at støtte Andelskasserne og SDA i at nå disses forretningsmæssige mål og leve op til disses værdier, vision og mission.

De gennem samarbejdet med Andelskasserne opdyrkede fagkompetencer er endvidere anvendt til lignende opgaver for andre pengeinstitutter og institutionelle investorer (f.eks. Foreningen af Mindre Pengeinstitutter, GrønlandsBANKEN A/S og Vinderup Bank A/S), ligesom DAB har oparbejdet en mindre portefølje bestående af velhavende privatkunder og større erhvervskunder. Arbejdet for Andelskasserne/SDA, der også omfattede hovedsædemæssige funktioner, har dog gennem alle årene udgjort den langt overvejende del af driften.

6.1.3 DAB nu og fremadrettet

DABs målsætning er fremadrettet at være en væsentlig spiller på det danske finansielle marked og at tilbyde kompetent rådgivning koblet med et stærkt lokalt engagement til gavn for den enkelte kunde og udviklingen i lokalområderne. DABs kundekreds består pr. Prospektdatoen af ca. 125.000 privat- og erhvervskunder, hvoraf sidstnævnte gruppe primært er små og mellemstore virksomheder. DAB udfører endvidere opgaver for andre pengeinstitutter og institutionelle investorer.

• Forbedrede muligheder for fremtidig adgang til funding og ansvarlig kapital via det internationale kapitalmarked som følge af en mere gennemskuelig struktur
• Forventede konkrete besparelser og synergieffekter af ny struktur
• Lettere adgang til at fremskaffe ny kapital via eksempelvis en aktieemission grundet valget af aktieselskabsformen som organisationsform
• Forbedret stilling i forhold til at opfylde nuværende såvel som kommende lovkrav
• Bedre organisering i forhold til eventuelt udvidet samarbejde med andre pengeinstitutter, der deler DABs værdier og lokale engagement.

Ledelsen vurderer endvidere, at udbuddet af Emissionsaktier og en heraf følgende styrkelse af DABs kernekapital vil medvirke yderligere til at sikre de fra Andelskasserne stammende værdier tillige med et stærkt pengeinstitut.

Der forventes i de kommende år at blive et øget likviditetsbehov

og en øget konsolidering i den danske finanssektor, og DAB ønsker med Emissionen at sikre sig i god tid forhold til kommende funding, hvor en øget kernekapital ses som en væsentlig forudsætning. DAB vil også fremadrettet være en aktiv del af finanssektoren med en stærk tilstedeværelse i lokalområder uden for de større bysamfund.

DAB har en årelang tradition for samarbejde med små og mellemstore pengeinstitutter, der har benyttet DAB som forretningsmodpart på en række specialistområder. DAB påtænker at videreføre denne tradition men er også åben overfor mere forpligtende samarbejder, herunder fusioner med solide lokalt orienterede pengeinstitutter, der måtte være interesseret heri. DAB vurderer, at den nye mere traditionelle struktur gør DAB mere modtageparat, hvis sådanne situationer opstår, og Udbuddet er en medvirkende faktor hertil.

Et provenu fra Emissionen vil være medvirkende til, at DAB kan sikre et fortsat godt tilbud til sine kunder, og til at DAB kan udbrede dette tilbud til andre kunder, der ser DAB som et attraktivt pengeinstitut.

DAB har traditionelt baseret sig på kernekapital og har bortset fra de seneste år ikke anvendt lånekapital. Kommende lovgivning – Basel III-reglerne især - betyder, at kernekapital (Tier 1-kapital) fremadrettet vil være en større del af egenkapitalen, hvilket er i tråd med DABs strategi. DAB er som følge af den historiske fundering på kernekapital godt rustet til fremtidige krav og ønsker, og med Emissionen forventes DAB yderligere styrket.

En styrket kernekapital medvirker også til at sikre, at kunder og finansielle samarbejdspartnere fortsat kan opfatte DAB som et solidt og seriøst foretagende og en attraktiv, sikker forretningsmodpart.

Hovedsæde, regioner og afdelinger

Hovedsæde

DAB har hovedsæde i Hammershøj, som ligger mellem Randers og Viborg.

DABs Direktion er placeret i hovedsædet tillige med stabsfunktioner som direktionssekretariat, Jura og Kommunikation. Hovedsædet samler endvidere en række specialistfunktioner bestående af følgende tre hovedafdelinger:

1 "Forretningssupport", som omfatter de primært kundevendte funktioner inden for både privat- og erhvervssegmentet, som eksempelvis investering, pension, bolig, gældspleje, leasing og marketing. Funktionen beskæftiger pr. Prospektdatoen 30 medarbejdere
2 "Forretningsudvikling og -styring", som samler en række af de bagvedliggende nøglefunktioner uden direkte kundekontakt. Det gælder eksempelvis IT, regnskab og HR. Funktionen beskæftiger pr. Prospektdatoen 37 medarbejdere

3 "Koncernkredit", som har det overordnede ansvar for kreditområdet i DAB i et tæt samarbejde med kreditchefer og regionsdirektører i de enkelte regioner. Funktionen beskæftiger pr. Prospektdatoen 9 medarbejdere.

Hertil kommer også Intern Revision, der - som et af Direktionen uafhængigt organ med direkte reference til Bestyrelsen - har til opgave at foretage intern revisionsgennemgang af DAB. Funktionen beskæftiger pr. Prospektdatoen 4 medarbejdere.

Det skal yderligere bemærkes, at DAB i henhold til § 19-21 i

Figur 4 Koncernledelsen

Bekendtgørelse 1325 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. inden 1. juli 2011 skal udpege en risikoansvarlig og i henhold til § 22 i samme bekendtgørelse pr. samme dato skal have udpeget en complianceansvarlig. DAB har som risikoansvarlig udpeget Ryan Pedersen fra Forretningsudvikling og -styring, mens DAB som complianceansvarlig har udpeget chefjurist Frank Stølting.

For at sikre den rette binding mellem den overordnede ledelse, hovedsædets afdelinger og medarbejderne i de enkelte afdelinger er der dannet en koncernledelse, som organisatorisk er indrettet som angivet i figur 4.

Kilde: DAB

Regioner og afdelinger

Med henblik på at styrke forbindelsen mellem det lokale/decentrale og de centrale funktioner har DAB i forbindelse med Omdannelsen oprettet i alt seks "regioner". Disse regioner er oprettet på baggrund af de før Omdannelsen eksisterende Andelskasser, som beskrevet videre nedenfor:

• Region Østjylland omfattende aktiviteten fra følgende tidligere Andelskasser: Østjylland, Himmerland og Norddjurs
• Region Midtjylland omfattende aktiviteten fra følgende tidligere Andelskasser: MidtVest, Midtthy, Frederiks og Vammen-Rødding
• Region Vestjylland omfattende aktiviteten fra følgende tidligere Andelskasser: Varde, Outrup, Næsbjerg, Kærup-

Janderup, Horne

• Region Sydjylland omfattende aktiviteten fra den tidligere Andelskassen Sydjylland (eksklusiv afdelingen i Tønder)
• Region Sønderjylland omfattende aktiviteten fra den tidligere Andelskassen Sønderjylland (inklusiv afdelingen i Tønder)
• Region Fyn omfattende aktiviteten fra følgende tidligere Andelskasser: Fyn, Oure-Vejstrup.

Hver region består af mellem syv og 11 afdelinger og det samlede afdelingsnet udgør i alt 52 fuldtidsbemandede afdelinger beliggende i Jylland og på Fyn.

De seks regioner er kort beskrevet nedenfor i tabel 5 sammen med de afdelinger, der hører til den pågældende region.

			Tabel 5 Regioner i DAB(1)
--	--	--	---------------------------	--	--

Navn	Region Østjylland	Region Midtjylland	Region Vestjylland
Hovedsæde	Randers	Ikast	Varde
Afdelinger	Hammershøj, Randers, Aarhus, Hobro, Arden, Hadsund, Aalborg(2), Hvilsom, Brøndum, Aars og Voldby	Ikast, Holstebro, Skjern, Tarm, Vorgod, Løgstrup, Viborg, Frederiks, Koldby, Vammen, Rødding	Varde, Nordenskov, Ansager, Ølgod, Grindsted, Oksbøl, Horne(2), Outrup, Næsbjerg, Janderup
Gennemsnitligt antal medarbejdere i 2010:	126	121	79
Balance	DKK 2.873,8 mio.	DKK 3.280,3 mio.	DKK 2.078,2 mio.

Navn	Region Sydjylland	Region Sønderjylland	Region Fyn
Hovedsæde	Gredstedbro	Sønderborg	Kværndrup
Afdelinger	Esbjerg, Agerbæk, Årre, Gredstedbro, Bramming, Egebæk-Hviding, Ribe, Rømø	Sønderborg, Høruphav, Tinglev, Tønder, Augustenborg, Gråsten, Nordborg	Stenstrup, Kværndrup, Gislev, Odense, Ringe, Oure, Svendborg
Gennemsnitlige antal medarbejdere i 2010:	73	57	64
Balance	DKK 2.094,0 mio. (inkl. Tønder-afdelingen)	DKK 1.072,8 mio. (ekskl. Tønder-afdelingen)	DKK 1.722,9 mio.

(1) Tabellens oplysninger om balance og antal ansatte er baseret på sammenlagte regnskabstal for Andelskasserne pr. 31. december 2010. Antallet af ansatte er det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i 2010.

(2) Afdelingerne i Horne og Aalborg forventes lukket inden for den nærmeste fremtid.

Der er ved regionsinddelingen lagt vægt på naturlige geografiske og demografiske forhold. Det vurderes, at de seks regioner vil spille en væsentlig rolle i at sikre kunderne optimale løsninger og rådgivning - og herunder fungere som værdifulde bindeled, der sikrer hurtig og lokal handling, samtidig med at der kan trækkes på specialisterne i DABs hovedsæde i Hammershøj.

Mange af afdelingerne er beliggende i mindre byer. Det er DABs vurdering, at den lokale tilknytning og den lokale tilstedeværelse er noget helt grundlæggende i såvel DABs fortid som fremtid, idet DAB dog løbende agter at foretage en vurdering af afdelingsnettet med henblik på at sikre, at struktur og omfang heraf til stadighed er driftsmæssig optimalt.

Mobiliteten i samfundet i dag betyder, at DABs marked i praksis er hele Danmark. Det betyder, at der også er mange især privatkunder, der ikke bor i umiddelbar nærhed af en afdeling. Det er vigtigt for DAB at kunne betjene også disse kunder på en tilfredsstillende måde. Det sker gennem blandt andet et bredt udvalg af selvbetjeningsløsninger, herunder Webbank, SMS-Services og adgang til Webbank via smartphone. Disse selvbetjeningsløsninger vurderes af DAB at være et naturligt og værdifuldt supplement til DABs primære ydelse, som består af personlig økonomisk rådgivning.

Figur 5 Organisationsdiagram i regioner

Kilde: DAB

Regioner og afdelinger – organisation

Hver region ledes af en regionsdirektør, der som beskrevet ovenfor indgår som en del af den overordnede koncernledelse. Regionsdirektøren er bistået af en kreditchef og en erhvervschef, og en af disse – eller en af afdelingsdirektørerne i regionen – er endvidere viceregionsdirektør. De i alt seks kreditchefer refererer til den centralt placerede Koncernkredit med koncerndirektøren i spidsen.

De enkelte regioner har eller forventes at ville vil få forskellige specialistfunktioner (som eksempelvis formuerådgivere og markedsføringskoordinatorer) tilknyttet. Disse er funktioner, der før Omdannelsen enten blev varetaget i DABs hovedsæde eller ikke var oprettet, samt funktioner, der med baggrund i den pågældende regions størrelse vurderes at være en naturlig styrkelse af regionen og dermed DAB. Hermed søges det at opnå et hensigtsmæssigt forhold mellem centralisering og decentralisering.

Afdelingerne i regionerne ledes af en afdelingsdirektør eller en afdelingschef afhængigt af størrelse.

Organisationsstrukturen for regioner og afdelinger er illustreret i figur 5.

DABs samlede forretningsomfang

DABs kundekreds består pr. Prospektdatoen af ca. 115.000 privatkunder og 10.000 erhvervskunder. Erhvervskunderne er primært små og mellemstore virksomheder samt enkelte institutionelle kunder. Ca. 40 % af udlånsmassen er ydet til privatkunder og ca. 60 % er ydet til erhvervskunder.

Forretningsomfanget, der er opgjort som summen af indlån, udlån, garantier og depotværdier, udgjorde pr. 31. marts 2011 ca. DKK 30,2 mia. Forretningsomfanget således opgjort er beskrevet i tabel 6 nedenfor sammen med den historiske udvikling i forretningsomfanget i perioden 2006 – 2010:

	31.3.2011	2010	2009	2008	2007	2006
Udlån	9.495	9.562	10.283	11.106	9.795	8.543
Indlån	9.396	9.931	11.631	10.440	9.466	9.583
Garantier	2.072	2.373	3.513	3.143	5.601	4.547
Depotværdier	9.193	9.230	7.773	7.040	10.154	9.941
Forretningsomfang	30.156	31.096	33.200	31.728	35.017	32.609

Tabel 6 Forretningsomfang (DKK Mio.)

Kilde: DAB

DAB havde ved udgangen af 2010 og pr. 31. marts 2011 en nogenlunde ligelig balance mellem indlån end udlån. Det er en del af DABs strategi at søge en balance mellem ud- og indlån, således at disse poster enten er på niveau med hinanden eller der er indlånsoverskud. DAB oplevede gennem 2010 et indlånsfald, bl.a. som følge af ophør af den ubegrænsede indskydergarantiordning og ophør af højtforrentede indlånskonti. DAB har igennem 2011 oplevet et fortsat fald i indlånet, som Ledelsen vurderer bl.a. skyldes fornyet fokus på dækning under indskydergarantiordningen som følge af Amagerbankens sammenbrud. Udlånsfaldet fra 2008 til 2009 kan bl.a. henføres til en bestyrelsesbeslutning om at nedbringe udlån til 90 % af indlån, mens stigningen i indlån i samme periode bl.a. kan tilskrives et tilbud til kunder om højtforrentede tidsbegrænsede konti med 1 års binding (disse konti udløb i 2010 jf. umiddelbart ovenfor).

Omfanget af garantier er jf. tabel 6 faldet i hhv. 2007-2008 og 2009-2010. Faldet i 2008 kan henføres til udløbet af garantier i regi af Totalkredit, hvilket er nærmere beskrevet under afsnit 6.2.2 "Samlet Krediteksponering", mens faldet i 2010 og 2011 primært kan henføres til en omlægning af udlandslån til almindelige udlån.

Depotværdierne i perioden afspejler i al væsentlighed udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne, hvorfor depotværdierne naturligt er lavere i årene 2008 og 2009 og ses stigende i 2010 og 2011.

Det samlede forretningsomfang har i perioden været påvirket af den generelle økonomiske krise i Danmark og de deraf afledte konsekvenser for DAB.

Produkter og samarbejder

Som et traditionelt pengeinstitut er DABs kerneydelser knyttet til opsparing (indlån) og kreditter (udlån). DAB tilbyder herudover et bredt udvalg af løsninger indenfor bl.a. investering, pension, gældspleje, lønservice og forsikring.

DAB samarbejder med en lang række partnere indenfor den finansielle sektor. Formålet med disse samarbejdsaftaler er at gøre DAB i stand til at tilbyde attraktive løsninger til DABs kunder.

De primære samarbejdspartnere er angivet nedenfor (med angivelse af om DAB er medejer, hvilket i et flertal af de angivne tilfælde er en forudsætning for samarbejdet):

Bankernes EDB Central

Bankernes EDB Central (BEC) er hovedleverandør af såvel kundevendte (f.eks. Webbank) som interne systemer (f.eks. sagsstyring). DAB er medejer.

Nets A/S

Nets, der tidligere hed PBS, leverer diverse former for elektroniske betalingsløsninger både med og uden kort. DAB er medejer.

Sparinvest

Sparinvest er en investeringsforening, der tilbyder 30 forskellige afdelinger, hvilket er med til at give DABs kunder investeringsmuligheder korresponderende til risikoprofil og investeringsønsker. DAB er medejer af Sparinvest Holding A/S.

Garanti Invest A/S

Garanti Invest tilbyder garantiobligationer med hovedstolsgaranti. Garanti Invest blev i sin tid stiftet af DAB men er siden solgt fra. DAB er medejer.

Sydinvest A/S

Sydinvest er en investeringsforening med 29 forskellige afdelinger, der i lighed med Sparinvest sikrer brede muligheder for kunderne i DAB.

Totalkredit

Totalkredit er DABs samarbejdspartner omkring realkreditlån til f.eks. huskøb eller større boligrenoveringer. Totalkredit er ejet af Nykredit A/S. DAB ejer en mindre andel af Nykredit A/S gennem PRAS A/S.

DLR Kredit A/S

DLR Kredit er den primære samarbejdspartner for DAB, hvad angår realkreditfinansiering til erhvervskunderne og herunder landbruget. DAB er medejer.

Letpension

Letpension er DABs primære samarbejdspartner på pensionsog forsikringsområdet. Letpension samarbejder med PFA Pension. DAB er medejer.

AP Pension

AP Pension er blandt andet leverandør af løsninger omkring gruppelivsforsikring og forsikring ved kritisk sygdom til DABs kunder.

Atradius

Atradius er leverandør af eksempelvis kreditforsikringsprodukter, der betyder, at DABs kunder kan sikre sig mod tab på debitorer.

Codan Care

Codan Care og samarbejdet med disse betyder, at DAB kan tilbyde erhvervskunderne sundhedsforsikringer og dermed styrke både disse virksomheder og virksomhedernes medarbejdere

Hertil kommer medlemskab af diverse brancheforeninger som Lokale Pengeinstitutter, Finansrådet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, ligesom DAB søger et godt samarbejde med medarbejdernes primære faglige organisation, Finansforbundet.

For yderligere information om visse samarbejdspartnere henvises til Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

6.1.4 Aktionærråd og Fonde

Aktionærråd

I forbindelse med Omdannelsen blev det på den ekstraordinære generalforsamling i DAB, som blev afholdt den 26. maj 2011 og hvor DABs aktionærer endeligt godkendte Omdannelsen tillige besluttet at oprette såkaldte aktionærråd i tilknytning til de dannede regioner.

Aktionærrådene er oprettet i henhold til DABs Vedtægter, men har ingen særlige beføjelser i forhold til ledelsen af DAB. Aktionærrådene har til opgave at sikre DABs og afdelingernes tilknytning i lokalområderne via dels erfaringsudveksling, drøftelser og formidling af viden til/med den relevante regionsdirektør, dels opgaver som DABs repræsentanter i lokalområderne. Medlemmerne af aktionærrådene vælges for to år af gangen på årlige aktionærrådsmøder i hver region blandt alle de aktionærer, der har registreret et tilhørsforhold til pågældende region. For at sikre stabilitet i forbindelse med Omdannelsen er der vedtaget en overgangsordning, således at aktionærrådene frem til aktionærrådsmøderne i 2014 udgøres af de på tidspunktet for Omdannelsen siddende bestyrelser i Andelskasserne.

Det er endvidere bestemt, at de på tidspunktet for Omdannelsen siddende repræsentantskaber i Andelskasserne kan fortsætte i en i forhold til aktionærrådene rådgivende og i forhold til DAB ambassadørmæssig funktion. Det er op til aktionærrådene i de enkelte regioner at vurdere og beslutte, hvad der sker og vil ske.

Fonde

I forbindelse med Omdannelsen oprettede hver enkelt Andelskasse en erhvervsdrivende fond, som modtog den del af det samlede Fusionsvederlag, som tilkom Andelskassen (Andelskasserne blev alle opløst ved Omdannelsen). De Eksisterende Aktier ejes således af de i alt 16 erhvervsdrivende Fonde. De Eksisterende Aktier er fordelt mellem Fondene i samme forhold, som Fondene indbyrdes ejede aktier i SDA Bank A/S - hvor aktierne blev fordelt mellem Fondene ud fra værdien af den egenkapital, den enkelte Andelskasse indskød i Omdannelsesselskabet DAB A/S (senere SDA Bank A/S) i overensstemmelse med FIL § 207.

Fondenes væsentligste opgave – udover ejerskabet af DAB – er at fordele eventuelt udbytte af den pågældende Fonds aktier i DAB som støtte til lokale foreninger og formål i det område, hvor den tilgrundliggende Andelskasse var hjemmehørende. Hver enkelt Fond ledes af en fondsbestyrelse på fem personer bestående af:

• den siddende regionsdirektør i den region, hvor den tilgrundliggende Andelskasse hører under
• lederen af den lokale afdeling, der tidligere var hovedsæde for den pågældende Andelskasse
• tre øvrige medlemmer, som udpeges for en fireårig periode af det aktionærråd, hvortil Fonden naturligt hører på baggrund af den tilgrundliggende Andelskasses tilhørsforhold.

De tre "øvrige medlemmer" af den nuværende (første) fondsbestyrelse i hver Fond er ved Fondens dannelse blevet valgt af og blandt de før Omdannelsen siddende medlemmer af den tilgrundliggende Andelskasses repræsentantskab. I forlængelse af aktionærrådsmøderne i 2015 udpeger de siddende aktionærråd fondsbestyrelser i henhold til ovenstående principper.

Bestyrelsen i DAB, aktionærrådene og fondsbestyrelserne er uafhængige af hinanden beslutningsmæssigt. Det bemærkes, at fondsbestyrelserne ikke har nogen direkte eller indirekte indflydelse på DAB - udover den i Fondens aktiepost liggende indflydelse som aktionær. Det bemærkes endvidere, at DABs Vedtægter indeholder en stemmeretsbegrænsning, således at:

i. ingen aktionær kan afgive flere stemmer, end hvad der svarer til 1 % af den samlede aktiekapital
ii. aktier anses i forhold til stemmeretsbegrænsningen for at tilhøre én aktionær, hvis der er en sådan særlig forbindelse mellem aktionærer, at udøvelsen af stemmeretten på aktierne må anses for bestemt af samme interessegruppe.

Der henvises til Del I, afsnit 21.2.3 "Beskrivelse af aktier", for en nærmere beskrivelse heraf.

6.2 Kreditpolitik og krediteksponering

6.2.1 Kreditpolitik

DAB, SDA og Andelskasserne havde allerede før Omdannelsen fælles kreditpolitik. Kreditpolitikken er vedtaget af Bestyrelsen for DAB og varetages overordnet af den centralt placerede afdeling, Koncernkredit, der organisatorisk er adskilt fra de disponerende enheder (primært de 52 fuldtidsbemandede afdelinger) og de enheder, der har ansvar for kontrol og rapportering (Intern revision).

Koncernkredit rapporterer løbende til Direktionen via blandt andet ugentlige kreditkomité-møder, og der sker løbende rapportering til Bestyrelsen på bestyrelsesmøder. Endvidere sker der årlig engagementsgennemgang ud fra fastlagte principper samt ud fra Bestyrelsens ønske.

Kreditpolitikken har overordnet til formål at sikre den rette balance mellem udlån, indtjening og risiko, så der sikres en god og varig rentabilitet. Hovedprincippet er, at kvaliteten af udlånsporteføljen prioriteres højere end væksten af udlån.

Den pr. Prospektdatoen gældende kreditpolitik har følgende hovedindhold:

• Kreditgivningen er betinget af, at kunden vurderes at have både evne og vilje til at betale såvel afdrag som renter
• Kreditgivning tager udgangspunkt i samtidig etablering af sikkerhed i de aktiver, der finansieres, men der ydes ikke kreditgivning alene baseret på sikkerheder
• Som hovedregel ydes maksimalt op til 10 % af basiskapitalen i samlede udlånsfaciliteter til en enkeltstående kunde eller grupper af indbyrdes forbundne kunder
• Der ønskes en hensigtsmæssig fordeling af lån efter lånestørrelse
• Der ønskes en balanceret fordeling mellem udlån til private og udlån til erhverv med 50-60 % til erhverv og 40-50 % til private
• Der ønskes ikke udlån til nogen branche med mere end 20 % af det samlede udlån, og andelen af udlån til landbrug søges nedbragt
• Som udgangspunkt undlades långivning til kunder, der ikke geografisk hører til organisationens markedsområde, og långivning til kunders indfrielse af akkordaftaler med andre pengeinstitutter
• Der ønskes en generel udlånsprocent på omkring 90 % af indlån
• Der udvises tilbageholdenhed med långivning til komplekse og uigennemsigtige engagementer
• Der udvises tilbageholdenhed med långivning til kunder, der tillige anvender andre pengeinstitutforbindelser
• Der udvises tilbageholdenhed med långivning til store engagementer (engagementer over DKK 50 mio.)
• Der lægges vægt på at etablere og udbygge langvarige relationer
• Kreditfaciliteter skal løbende vurderes og følges op
• Kreditgivning skal afpasses kundens bonitet
• Engagementer med risiko for tab (såkaldte svage engagementer) og engagementer med objektiv indikation for værdiforringelse følges tæt. På alle disse engagementer udarbejdes handlingsplaner for optimering af DABs position, og disse engagementer vurderes minimum kvartalsvist
• Der ønskes ikke samarbejde med kunder, der overtræder gældende lovgivning eller driver virksomhed med uetiske aktiviteter og/eller udviser uetisk handlemåde.

Det er det overordnede ønske, at kreditgivning primært sker til kunder inden for DABs primære geografiske markedsområde, og at kreditgivningen sker til private samt små og mellemstore virksomheder, hvor det for sidstnævnte er gældende, at forretningen skal være gennemskuelig.

Det er ønsket, at DAB indgår som en værdifuld sparringspartner for kunderne og via et tæt kendskab til kundens forretning samt den faglige bagvedliggende ekspertise kan udvikle engagementerne til gavn for kunderne tillige med DAB.

6.2.2 Samlet krediteksponering

Det er i relation til krediteksponering (udlån og garantier) relevant at se på både opdelingen på engagementsstørrelser og den branchemæssige sammensætning af disse.

Opdeling på engagementsstørrelser

Krediteksponeringen for DAB fordelt på engagementsstørrelser er angivet i tabel 7.

Tabel 7 Udlån og garantier efter engagementsstørrelse (DKK 1.000)

Engagementsstørrelse	Samlet beløb	Antal	Gns. beløb	Samlet beløb	Antal	Gns. beløb
	31.03.2011	kunder	pr. kunde	31.12.2010	kunder	pr. kunde
		beløbet er	31.03.2011		beløbet er	31.12.2010
		fordelt på pr.			fordelt på pr.
		31.03.2011			31.12.2010
Engagement < 100	272.852	11.530	24	371.789	9.666	38
Engagement > 100 < 250	937.596	5.649	166	948.502	5.995	158
Engagement > 250 < 500	1.587.290	4.456	356	1.570.371	5.031	312
Engagement > 500 < 1.000	1.671.036	2.439	685	1.692.068	3.020	560
Engagement > 1.000 < 2.000	1.714.277	1.218	1.407	1.767.456	1.497	1.181
Engagement > 2.000 < 5.000	2.026.340	673	3.011	2.185.423	865	2.527
Engagement > 5.000< 10.000	1.238.717	184	6.732	1.377.407	244	5.645
Engagement > 10.000 < 20.000	990.042	74	13.379	926.707	77	12.035
Engagement > 20.000 < 50.000	1.083.062	39	27.771	1.226.541	48	25.553
Engagement > 50.000	1.112.487	10	111.249	1.018.604	11	92.600
Engagementer i alt	12.633.699	26.272	481	13.084.868	26.454	495

Kilde: DAB

Opgørelsen i tabel 7 er foretaget på hovedkundeniveau jf. FIL § 145 og opgjort som engagementets skyldsaldo inklusive garantier.

Som nærmere omtalt under Del I, afsnit 6.5.2 "Fremtidig regulering af finanssektoren" har Finanstilsynet varslet indførelse af den såkaldte Tilsynsdiamant med virkning fra 31. december 2012. Et af målepunkterne i Tilsynsdiamanten vil være summen af store engagementer, der højest må være på 125 % af et pengeinstituts basiskapital.

engagementer pr. 31. marts 2011 31 % af basiskapitalen i DAB. Dette ligger som beskrevet i figur 6 på niveau med gennemsnittet for pengeinstitutter i samme størrelse som DAB (Gruppe 2, jf. Finanstilsynets definition, der er nærmere beskrevet i Del II, afsnit 12 "Ordliste") og under gennemsnittet for pengeinstitutter generelt, der ifølge Finanstilsynet var på 46,24 ultimo 2010.

DAB har altså et relativt lavt antal store låneengagementer og dermed en relativ lille følsomhed overfor store enkeltkunder opgjort efter Tilsynsdiamanten.

Defineret efter Tilsynsdiamantens regler udgør summen af store

Figur 6 Summen af store engagementer i DAB (SDA-koncernen) og danske pengeinstitutter (%)(1)

Kilde: Finanstilsynet og DAB.

(1) Gruppeinddelingen er nærmere beskrevet i Del II, afsnit 12 "Ordliste".

Opdeling på brancher

Den branchemæssige fordeling af udlån og garantier i DAB er angivet i tabel 8 i henholdsvis beløb og relativ fordeling.

Det er ikke muligt at lave sammenlignelige oversigter over udlån og garantier for hele perioden 2006-2010, da Finanstilsynet i 2010 har ændret klassificeringen af brancher. Det betyder, at tallene/ fordelingen i de to tabeller i 2006-2008 er sket ud fra den såkaldte DB03-standard, mens de for 2009-2011 er opgjort efter den såkaldte DB07-standard.

Tabel 8 Udlån og garantidebitorer fordelt på brancher (DKK 1.000)

	31.03.2011	2010	2009	2008	2007	2006
1. Offentlige	64.286	64.971	62.796	66.069	68.095	66.837
	(0 %)	(0 %)	(0 %)	(0 %)	(0 %)	(1 %)
2. Erhverv:
2.1 Landbrug, jagt og skovbrug	2.388.109	2.481.852	2.855.727	2.758.264	2.297.090	2.023.046
	(18 %)	(19 %)	(19 %)	(19 %)	(15 %)	(15 %)
2.2 Industri og råstof	344.014	337.245	407.480
	(2 %)	(3 %)	(3 %)
2.2 Fiskeri				20.939	15.481	14.625
				(0 %)	(0 %)	(0 %)
2.3 Energiforsyning	87.077	76.669	80.786
	(1 %)	(1 %)	(1 %)
2.3 Fremstillings				473.110	474.406	425.566
virksomhed mv.				(3 %)	(3 %)	(3 %)
2.4 Bygge- og anlæg	662.878	775.984	845.743	901.178	861.494	686.376
	(5 %)	(6 %)	(6 %)	(6 %)	(6 %)	(6 %)
2.5 Handel og rest. mv.	912.459	970.028	1.154.578	1.377.152	1.330.782	1.074.478
	(7 %)	(7 %)	(8 %)	(9 %)	(9 %)	(8 %)
2.6 Transport	493.265	516.725	602.987	399.612	335.732	295.377
	(4 %)	(4 %)	(4 %)	(3 %)	(2 %)	(2 %)
2.7 Information og	57.038	70.413	77.962
kommunikation	(0 %)	(1 %)	(1 %)
2.7 Kredit- og				841.554	453.633	411.176
finansieringsvirksomhed				(6 %)	(3 %)	(3 %)
2.8 Finansiering og forsikring	805.252	507.549	558.201
	(6 %)	(4 %)	(4 %)
2.8 Ejendomsadministration mv.				1.697.852	1.163.648	934.367
				(12 %)	(7 %)	(7 %)
2.9 Fast ejendom	877.555	914.657	1.006.334
	(7 %)	(7 %)	(7 %)
2.9 Øvrige erhverv	916.650	1.243.723	1.668.458	877.207	606.850	531.006
	(12 %)	(10 %)	(11 %)	(6 %)	(4 %)	(4 %)
I alt	7.544.297	7.894.845	9.258.256	9.346.868	7.539.116	6.396.017
	(62 %)	(62 %)	(63 %)	(64 %)	(49 %)	(49 %)
3. Private	5.025.116	5.125.052	5.371.088	5.267.990	8.032.009	6.835.224
	(38 %)	(38 %)	(37 %)	(36 %)	(51 %)	(51 %)
I alt	12.633.699	13.084.868	14.692.140	14.680.927	15.639.220	13.298.078

I forhold til gennemsnittet af sammenlignelige pengeinstitutter (herunder især Gruppe 2-pengeinstitutter) adskiller DAB sig især ved at have en større andel udlån og garantier til landbrugssektoren og en mindre andel til ejendomssektoren. Dette vil kort blive beskrevet herunder

Landbruget

Andelskasserne er generelt udsprunget af andelskulturen i blandt andet landbruget og som hovedregel i landbrugstunge egne. Det betyder, at Andelskasserne både før, under og nu efter deltagelsen i SDA har haft en forholdsvist høj andel af landbrugskunder. DAB (SDA-koncernen) har dog kun i begrænset omfang indgået engagementer med nye landbrugskunder de senere år, og et flertal af landbrugskunderne er mangeårige kunder, som i nogle tilfælde har været kunder i DAB gennem flere generationer.

Som det ses af fordelingen af nedskrivninger senere i dette afsnit, er det mangeårige og tætte kendskab til landbrugskunderne desværre ikke ensbetydende med, at disse ikke er blevet påvirket af de senere års finansielle krise, som denne også er beskrevet under Del I, afsnit 6.4 "Væsentlige markeder".

Som angivet ovenfor i Del I, afsnit 6.2.1 "Kreditpolitik" er det DABs ønske, at landbrugskundernes andel af de samlede udlån og garantier mindskes i de kommende år, men det er ligeledes et ønske, at dette sker løbende, naturligt og ikke mindst på en for både landbrugskunderne og DAB hensigtsmæssig måde - og det bemærkes, at landbrugets andel også kan nedbringes ved at øge andre sektorers andele. Det bemærkes endvidere, at alle landbrugsengagementer er gennemgået inden for det seneste år, at der løbende sker en tæt opfølgning, og at der til stadighed er fokus på, hvordan DAB sammen med den enkelte landbrugskunde optimerer driften.

Landbrugssektoren og de hertil relaterede problemstillinger har således stor opmærksomhed fra Ledelsen i DAB, og det skal i relation hertil noteres, at der inden for landbrugssektoren er en spredning på undersektorer, som jf. også beskrivelsen i Del I, afsnit 6.4 "Væsentlige markeder" er forskelligt påvirket af de økonomiske konjunkturer. Det skal endvidere noteres, at der i relation til landbrugskunderne også er stor opmærksomhed på, hvordan en generel renteforhøjelse vil påvirke erhvervet og DABs portefølje af landbrugskunder negativt, og at denne situation er medtænkt i samarbejdet med landbrugskunderne – idet det bemærkes, at en renteforhøjelse i øvrigt kun vil have begrænset negativ effekt på DABs øvrige portefølje af erhvervskunder og ubetydelig effekt i relation til privatkunderne.

Ejendomssektoren

DAB havde i årene 2006-2008 stigende udlån og garantier til ejendomssektoren, hvilket kan henføres til den konjunkturmæssige udvikling inden for denne sektor. Udlån og garantier til denne sektor har til stadighed været et stykke under gennemsnittet i den

Tabel 9 Nedskrivninger og Endelige tab (DKK Mio.)

finansielle sektor, og den primære eksponering inden for ejendomssektoren - tillige med de øvrige sektorer - har været i de områder, hvor DAB har afdelinger. Dette betyder, at DAB har været mindre eksponeret overfor kunder inden for køb og udlejning af ejendomme i eksempelvis de større byer, hvor der jf. også Del I, afsnit 6.4 "Væsentlige markeder" har været betydelige prisstigninger før finanskrisen indtraf og betydelige prisfald efter dette tidspunkt - hvilket generelt er betegnet som en (bristet) boligboble.

6.2.3 Nedskrivninger

Alle udlån i DAB skal - i lighed med i andre danske pengeinstitutter - løbende vurderes for at se, om der skal foretages nedskrivninger. Vurderingen foretages individuelt (individuelle nedskrivninger) for enkelte betydelige udlån eller gruppevist (gruppevise nedskrivninger) for grupper af udlån.

For at der foretages en nedskrivning, skal der være en objektiv indikation for værdiforringelsen. Det kan ved individuelle nedskrivninger eksempelvis være betydelige økonomiske vanskeligheder eller kontraktbrud, mens det ved gruppevise nedskrivninger eksempelvis kan være en forværring af betalingsmønstret for gruppen eller ændring i forhold, der erfaringsmæssigt har betydning for gruppens betalingsevne.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at nedskrivningerne ikke er lig endelige tab. De reelle tab i de år, der er angivet i dette afsnit, er mindre end nedskrivningerne, og DAB arbejder hele tiden på at forhindre, at nedskrivninger bliver til tab. DABs (SDA-koncernens) endelige tab på tidligere nedskrevne engagementer sat i forhold til nedskrivningerne i regnskabsårene 2006-2010 er beskrevet i tabel 9.

	2010	2009	2008	2007	2006
Nedskrivninger	414,3	480,8	194,2	36,4	-8,1
Endelige tab på tidligere nedskrevne engagementer	130,7	46,5	12,2	15,0	14,9

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen samt reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet.

I forbindelse med og i forlængelse af finanskrisen har DAB (SDAkoncernen) i årene op til Omdannelsen oplevet en generelt stigende nedskrivningsprocent efter en årrække med en historisk set lav nedskrivningsprocent, hvilket er i tråd med den generelle udvikling i finanssektoren. Det skal bemærkes, at mens nedskrivningsprocenten er steget også fra 2009 til 2010, er de faktiske nedskrivninger beløbsmæssigt faldet.

Den historiske nedskrivningsprocent for DAB siden 2006 er angivet i figur 7, hvor tilsvarende nedskrivningsprocenter for finanssektoren er indsat til sammenligning.

Figur 7 Nedskrivningsprocenter for DAB (SDA-koncernen) og danske pengeinstitutter generelt

Kilde: Finanstilsynet og de reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen samt reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet.

Det ses af figur 7, at DAB historisk set har haft en højere nedskrivningsprocent end øvrige danske pengeinstitutter. Det bemærkes dog, at de største pengeinstitutter i Danmark trækker den generelle nedskrivningsprocent ned, hvilket er illustreret af figur 8, hvor nedskrivningerne er fordelt på Grupper jf. Finanstilsynets opdeling, der er nærmere beskrevet i Del II, afsnit 12 "Ordliste".

Figur 8 Nedskrivninger for DAB (SDA-koncernen) og danske pengeinstitutter fordelt på grupper(1)

(1) Gruppeinddelingen er nærmere beskrevet i Del II, afsnit 12 "Ordliste"

Udvikling i 2008 og 2009

Det ses af figur 8, at DABs (SDA-koncernens) nedskrivningsprocent i 2008 og 2009 har været mindre end nedskrivningsprocenten hos gennemsnittet af pengeinstitutterne i Gruppe 2, idet det dog bemærkes, at de angivne nedskrivningsprocenter er inklusive nogle af de problemramte og sidenhen af Finansiel Stabilitet overtagne/ lukkede pengeinstitutter. Tallene stemmer desuagtet overens med det generelle indtryk af, at den finansielle krise - som angivet i Del I, afsnit 6.4 "Væsentlige markeder" - i særlig grad har haft en negativ påvirkning på de små og mellemstore virksomheder (som DAB især henvender sig til), mens større virksomheder - der naturligt anvender de større pengeinstitutter - har været bedre rustet til den finansielle krise og hurtigere til at tilpasse sig de ændrede forhold. Den mindre nedskrivningsprocent hos Gruppe 1-pengeinstitutterne kan således delvist forklares med den økonomisk bedre situation for større kunder og den anderledes spredning, og delvist med, at denne gruppe ikke på samme måde er påvirket af kriseramte og senere af Finansiel Stabilitet overtagne/lukkede pengeinstitutter.

Udvikling i 2010

DAB (SDA-koncernen) har i 2010 haft et nedskrivningsniveau, der ligger over gennemsnittet for danske pengeinstitutter generelt men under gennemsnittet for danske pengeinstitutter i samme Gruppe jf. dog ovenfor. Det bemærkes imidlertid, at der i 2010 er et generelt fald i nedskrivningsniveau for alle Grupper, mens der for DAB er set en mindre stigning.

I forlængelse af finanskrisen er der sket betydelige opstramninger på kreditområdet, og der er i forbindelse med Omdannelsen sket yderligere styrkelse af området via blandt andet en generel centralisering af kreditfunktioner, hvor kreditcheferne i de enkelte regioner kreditmæssigt refererer direkte til Koncernkredit. Nedskrivningerne er i altovervejende grad sket på engagementer bevilliget før 2008.

Det er DABs vurdering – som også angivet under Del I, afsnit 13 "Resultatforventninger" – at det overordnede nedskrivningsniveau vil være lavere i 2011.

Udspecificering af nedskrivninger

Tabel 10 indeholder en nærmere udspecificering af DABs og DABs (SDA-koncernens) nedskrivninger i årene 2006 til 2010 samt i 1. kvartal 2011 og 1. kvartal 2010. Tabellen viser således de underliggende poster i forhold til det samlede nedskrivningsniveau.

			Tabel 10 Nedskrivninger af udlån og tilgodehavender (DKK 1.000)
--	--	--	-----------------------------------------------------------------	--	--

Nedskrivninger af udlån og
tilgodehavender	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Individuelle nedskrivninger	38.435	59.432	359.055	427.378	186.329	27.793	441
Gruppevise nedskrivninger	4.918	2.868	-11.994	19.077	13.296	15.122	0
Nedskrivning Bankpakke I	0	4.678	49.287	43.226	9.357	0	0
Tabsført direkte	3.941	3.385	32.459	1.967	851	851	1.174
I alt nedskrevet/tabsført før fratrækning af nedenstående
poster	47.294	70.363	428.807	491.648	209.833	43.766	1.615
Indgået på tidligere afskrevne fordringer	701	592	2.137	1.689	1.964	1.964	2.908
Rente af nedskrivninger med fortsat renteberegning(1)	4.441	4.209	12.404	9.209	13.672	5.365	6.850
I alt	42.152	65.562	414.266	480.750	194.197	36.437	-8.143

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen

(1) Rente af nedskrivninger med fortsat renteberegning vedrører den regnskabsmæssige ompostering af indtægtsførte renter på udlån, hvorpå der er foretaget nedskrivning.

De Individuelle nedskrivninger kommenteres nærmere i følgende kapitel om brancheopdelte nedskrivninger.

Gruppevise nedskrivninger beregnes på baggrund af Lokale Pengeinstitutters model for gruppevise nedskrivninger. Modellen bygger på en række makrovariable, såsom renteniveau, arbejdsløshed og konkurser. Der foretages individualisering af modellens tabsestimater med DABs branchefordeling og tabshistorik som input. Det givne resultat er herefter yderligere til genstand for Ledelsens skøn. DABs tabsestimater bevæger sig normalt parallelt med modellens initiale tabsestimater og begrunder dermed de resultatførte gruppevise nedskrivninger.

DABs garantiforpligtelse i forhold til Lov om finansiel stabilitet (Bankpakke I) er udgiftsført i 2010, når bortses DKK 2,4 mio. i regi af DAB før Omdannelsen, da regnskabet for DAB før Omdannelsen blev afsluttet og underskrevet, før meddelelsen om endeligt tab i relation til Bankpakke I blev meddelt. Disse DKK 2,4 mio. er udgiftsført i 1. kvartal 2011.

Det bemærkes endvidere, at der udover nedskrivninger er konstateret tab på ikke nedskrevne udlån på DKK 32,5 mio. i 2010 og på DKK 3,9 mio. i 1. kvartal 2011.

Branchefordeling af individuelle nedskrivninger

Sat i forhold til den vurderede branchefordeling af udlån og garantier tegner især landbrugssektoren sig i de senere år for en forholdsvis stor andel af DABs (SDA-koncernens) nedskrivninger. Også brancher relateret til bygge- og ejendomssektorerne har tegnet sig for en i forhold til andelen af det samlede udlån forholdsmæssig stor andel af de samlede nedskrivninger.

Særligt om landbrug

DAB (SDA-koncernen) har som tidligere anført en høj andel af udlån til landbrugssektoren, og landbruget tegner sig i forlængelse heraf samt i medfør af den konjunkturmæssige udvikling i denne branche for en forholdsmæssig stor andel af nedskrivningerne i især 2010.

På baggrund af de faldende priser på landbrugsjord samt i en periode lave priser på landbrugsprodukter har mange landbrugsbedrifter i de seneste år været presset rent økonomisk. Et flertal af DABs (SDA-koncernens) landbrugskunder har imidlertid haft et solidt økonomisk fundament forud for denne økonomiske vanskelige periode. Ydermere har DAB inden for landbrugssektoren en bred fordeling på de forskellige undersektorer som eksempelvis, kvæg, svin, pelsavl, korn osv.

DAB (SDA-koncernen) har dog i 2010 måttet erkende, at vurderingerne også af, hvornår landbrugets vilkår vendte, i nogle tilfælde har været for positiv, hvorfor DAB (SDA-koncernen) i lighed med andre pengeinstitutter har været nødsaget til at foretage øgede nedskrivninger på engagementer i sektoren. Dette er blandt andet sket via vægtede stress-scenarier, som beskrevet i Del I, afsnit 10.1 "Kapitalforhold".

Særligt om fast ejendom

Ejendomssektoren har generelt været hårdt ramt af den økonomiske krise som følge af bl.a. de faldende ejendomspriser samt en begrænset handel. Dette gælder også DABs (SDA-koncernens) portefølje inden for denne sektor. Porteføljen har således stået for en forholdsmæssig stor andel af nedskrivninger sat i forhold til andelen af det samlede udlån, men det bemærkes igen, at eksponeringen overfor denne sektor er mindre end i gennemsnittet af pengeinstitutter.

6.2.4 Engagementer med SVAG-markering

DAB har et naturligt ønske om at undgå nedskrivninger og tab på kunder – af hensyn til kunden såvel som DAB. I forlængelse af ovennævnte afsnit angående nedskrivninger, skal det derfor bemærkes, at DAB løbende vurderer boniteten i sine udlån for så tidligt som muligt at kunne arbejde med det enkelte engagement.

Det sker ved anvendelsen af forskellige vurderingsniveauer for de enkelte engagementer. Det første skridt er i den forbindelse en risikomarkering af engagementet som et svagt engagement. Såfremt der konstateres yderligere svaghedstegn er næste skridt en risikomarkering af engagementet med en markering for objektiv indikation for værdiforringelse. Det sidste skridt er en nedskrivning af engagementet som ovenfor angivet.

DAB arbejder aktivt med at iværksætte tiltag og udarbejde konkrete handleplaner til forbedring af boniteten i engagementerne allerede fra den første markering som svagt engagement, og via dette arbejde er DAB ofte i stand til undgå nedskrivninger.

DABs ikke nedskrevne udlån med svag-markering udgjorde pr. 31. marts 2011 DKK 976,8 mio., mens DABs ikke nedskrevne udlån med markering for objektiv indikation for værdiforringelse pr. samme dato udgjorde DKK 363,2 mio. Sektormæssigt tegner landbruget sig for den forholdsmæssigt største andel af disse udlån.

6.3 Risikostyring

Arbejdet med risikostyring er og har været et meget væsentligt område for DAB.

Risikostyringen har været, er og vil være centralt forankret, således at Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer for risiko- og kapitalstyring. Fastlæggelsen af de overordnede rammer og principper sker via § 70-instruksen til Direktionen, og der udarbejdes løbende rapportering om udvikling i risici. Direktionen har delegeret dele af beføjelserne videre til de relevante afdelingsledere i deres instrukser.

Konkret er disse beføjelser delegeret videre til underdirektøren med ansvar for Forretningssupport og kreditdirektøren. Disse foretager den daglige styring af risici, og dertil kommer uafhængig rapportering på risici foretaget af økonomiafdelingen under Forretningsudvikling og -styring. Denne afdeling rapporterer direkte til Bestyrelsen.

Arbejdet med risici sker i henhold til gældende lovgivning på området. Den overordnede regulering sker således via FIL § 71, hvor en ny bekendtgørelse, Bekendtgørelse 1325 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. af 1. december 2010, trådte i kraft 1. januar 2011 (dog med dele, der først træder i kraft pr. 1. juli 2011). I henhold til § 19-21 i denne bekendtgørelse skal DAB inden 1. juli 2011 udpege en risikoansvarlig, der har ansvaret for, at risikostyring i DAB sker på betryggende vis og for at skabe et overblik over DABs risici og det samlede risikobillede. Endvidere skal DAB i henhold til § 22 i bekendtgørelsen inden samme dato udpege en complianceansvarlig med ansvar for at opdage og mindske risikoen for, at DAB bliver pålagt sanktioner, lider tab af omdømme, eller at DAB eller DABs kunder lider væsentlige økonomiske tab som følge af manglende overholdelse af gældende lovgivning, markedsstandarder eller interne regelsæt. DAB har som risikoansvarlig udpeget Ryan Pedersen fra Forretningsudvikling og -styring, mens DAB som complianceansvarlig har udpeget chefjurist Frank Stølting.

Indledningsvist skal det endvidere bemærkes, at Baselkomitéen gennem retningslinjerne indeholdt i Basel II udstak nye og stramme retningslinjer for risikostyring, opgørelse af risici, dokumentation omkring basiskapital og solvens mv. Disse retningslinjer blev i vid udstrækning gjort til praksis for danske pengeinstitutter pr. 1. januar 2007, da Finanstilsynet indførte omfattende retningslinjer på området.

DAB arbejder med forskellige typer af risici, hvoraf følgende karakteriseres som de væsentligste:

Kreditrisiko: Risikoen for tab, fordi modparter misligholder betalingsforpligtelser og eksempelvis ikke kan tilbagebetale lån
• Markedsrisiko: Risikoen for tab, fordi markedsforholdene ændrer sig, og værdien af DABs aktiver og forpligtelser derfor ændrer sig
• Likviditetsrisiko: Risikoen for tab, fordi det på grund af utilstrækkelige likvide midler ikke er muligt at honorere betalingsforpligtelser med de normale likviditetsreserver
• Operationel risiko: Risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici
• Forretningsrisiko: Risikoen for tab, der opstår i forbindelse med ændringer i eksterne omstændigheder, eller begivenheder, der skader DABs image eller operationelle indtjening. Forretningsrisici inkluderer strategisk risiko samt risikoen for tab af anseelse.

Disse punkter vil blive nærmere gennemgået i det følgende med udgangspunkt i den hidtidige Søjle III-rapportering for DAB.

6.3.1 Kreditrisiko

Et af DABs kerneområder er at rådgive om og yde lån, kreditter og andre finansielle produkter til små og mellemstore erhvervsvirksomheder.

Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er vedtaget og fastlagt af Bestyrelsen, og som ved delegering tilsikrer Direktionen et afbalanceret bevillingssystem. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til Ledelsen er således forankret centralt.

Der etableres skærpet overvågning for alle kundeforhold, der udvikler sig dårligere end forventet. Det gælder både for engagementer med og uden individuelle nedskrivninger. For engagementer med svaghedstegn udarbejdes handlingsplaner, hvis formål er at sikre en acceptabel kreditrisiko og dermed en normalisering af kundeengagementet. Hvis det vurderes, at en sådan udvikling ikke er mulig eller sandsynlig, vil kundeengagementet blive søgt afviklet.

Alle større engagementer vurderes mindst en gang årligt på grundlag af kundens økonomiske oplysninger. Derudover foretager den interne revision løbende opfølgning og overvågning og rapporterer resultaterne heraf til Koncernkredit, Direktionen og Bestyrelsen.

I øvrigt henvises til den i Del I, afsnit 6.2, "Kreditpolitik og krediteksponering" beskrevne kreditpolitik og det indledende afsnit om risikofaktorer.

6.3.2 Markedsrisiko

DAB påtager sig gennem handel og placeringer - samt som et led i den løbende likviditetsstyring - forskellige former for markedsrisici. DAB vil derfor typisk løbende have åbne positioner i rente-, valutaog aktieprodukter.

DAB anvender afledte finansielle instrumenter til at styre og justere markedsrisiciene.

Formålet med markedsrisikostyringen er at afbalancere den samlede markedsrisiko på aktiver og forpligtelser for herigennem at opnå et tilfredsstillende afkast ved det valgte risikoniveau. Handel med aktier, obligationer, valuta og hermed relaterede afledte finansielle instrumenter er vigtige forretningsområder for DAB. I konsekvens heraf og ud fra ønsket om at udnytte udsvingene på de finansielle markeder påtager DAB sig løbende markedsrisici.

Rammer, målsætninger og strategier for DABs markedsrisiko er fastlagt i et instrukshierarki, hvor Bestyrelsen fastsætter de samlede markedsrisici, som DAB maksimalt ønsker at påtage sig. Direktionen videregiver herefter dele af risikorammen til Investerings- og Udlandsområdet. Markedsrisiko styres og overvåges på centralt niveau for alle enheder i virksomheden.

Markedsrisikoen kan opdeles i:

• Renterisiko
• Valutarisiko
• Aktierisiko

Politikkerne og instrumenterne på disse områder gennemgås kort herunder.

Renterisiko

Renterisikoen er risiko for tab (eller gevinst) som følge af renteændringer på de finansielle markeder. Risikoen optræder på fastforrentede rentebærende finansielle instrumenter. Styringen af renterisikoen tager afsæt i bankens samlede eksponering på såvel aktiv- som passivsiden.

For visse af de fastforrentede aktiver og forpligtelser er dagsværdien, som led i risikostyringen, afdækket ved hjælp af afledte finansielle instrumenter. Renterisikoen udgør en væsentlig del af DABs samlede markedsrisiko.

Renterisikoen udtrykkes som risikoen for tab som følge af en generel parallelforskydning i markedsrenterne på ét procentpoint i samtlige valutaer. Ved opgørelse af renterisikoen på fastforrentede aktiver og forpligtelser anvendes varighedsintervaller. Renterisikoen er fordelt indenfor 3 varighedszoner: 0 - 1 år, 1 - 3,6 år og over 3,6 år.

Renterisikoen opgøres dagligt efter Finanstilsynets retningslinjer. Der dannes lister, der viser den samlede renterisiko fordelt på forskellige risikoelementer

Valutarisiko

Valutarisikoen styres aktivt i bankens handelsfunktion, og nettopositioner, der ligger udover tilladte eller ønskede risikorammer, afdækkes mod modgående forretninger. Til afdækning anvendes tilligemed afledte valutainstrumenter.

Aktierisiko

DABs aktierisiko fastsættes løbende ud fra DABs vurdering af den overordnede økonomiske situation. Herudover tilrettelægges eksponeringen med skyldig hensyntagen til spredning på selskaber og brancher. DAB tager som udgangspunkt kun direkte risici på danske og skandinaviske selskaber, mens eksponering i globale aktier primært sker via investeringsforeningsbeviser.

Rapportering

DABs Økonomifunktion under Forretningsudvikling og -styring

foretager kontrol af og rapportering på udnyttelsesgraden på samtlige meddelte risikorammer på valuta-, aktie- og renteområdet. Overskridelser af de fastlagte rammer rapporteres til Direktion og Bestyrelse. Rapporteringen sker på vilkårligt udvalgte datoer. Afdelingen kontrollerer endvidere, at alle positioner og transaktioner overholder risikostyringspolitikken.

Økonomifunktionen fungerer uafhængigt af bankens handelsfunktion, og alle data, der indgår i afdelingens rapporter, tilvejebringes uden handelsfunktionens medvirken.

6.3.3 Likviditetsrisiko

Likviditetsrisiko er risikoen for, at DABs betalingsforpligtelser, på grund af et utilstrækkeligt likviditetsberedskab, ikke kan honoreres. En udløber af en utilstrækkelig styring af likviditetsrisiko kan være forøgede fundingomkostninger eller i værste konsekvens direkte misligholdelse af bankens forpligtelser.

Målet med DABs daglige likviditetsstyring er at sikre, at DAB har adgang til tilstrækkelig kortfristet likviditet til at kunne absorbere større og mindre likviditetsbevægelser, uden at DAB herved bringes i en kritisk situation.

Derudover foretager DAB med jævne mellemrum en vurdering af, hvorvidt DABs langsigtede likviditetspositioner på både passiv- og aktivsiden, kan forventes refinansieret eller forlænget ved forfald, således at bankens vækststrategi løbende afstemmes til den forventede fremtidige likviditetsadgang.

DABs likviditetsstyring sker ud fra følgende overordnede mål:

• En vedvarende stabil indlånsbase er grundlaget for DABs langfristede udlånsaktivitet
• DABs indlånsoverskud tillagt DABs egenkapital og andre likviditetselementer placeres i dansk obligationsportefølje, som udgør den primære base i DABs likviditetsberedskab
• DABs vækststrategier tilstræbes realiseret ved en afbalanceret tilvækst i såvel ind- som udlån
• Såfremt kunder udnytter tilsagte men endnu ikke anvendte trækningsfaciliteter, skal disse kunne honoreres inden for DABs bestående likviditet, uden at DABs lovpligtige overdækning til FIL § 152 dermed kommer under pres
• Langfristet ekstern funding, i det omfang den er tilgængelig, anvendes primært til stabilisering af DABs økonomiske situation, herunder til sikring af tilstrækkelig overdækning til FIL § 152
• DAB har et internt mål om niveauet for likviditetsoverdækningsprocenten i henhold til FIL § 152, hvor Bestyrelsen har fastsat strengere krav til disse nøgletal end foreskrevet i loven. Dette mål er pr. Prospektdatoen fastsat til 100 %
• DAB har ligeledes implementeret stresstest af likviditeten for de følgende 12 måneder, som følger Finanstilsynets model for stresstest for Gruppe 2-pengeinstitutter i forhold til FIL § 152. Denne stresstest viser pr. 31. marts 2011, at DABs likviditetsberedskab kan dække en 12 måneders periode
• Når ny kommende lovgivning af betydning for DABs likviditetsopgørelsesmetoder kommer til DABs kendskab, begynder

DAB at beregne og vurdere effekten af denne lovgivning, selv om den pågældende lovgivning først træder i kraft på et senere tidspunkt.

Ledelsen har vedtaget en likviditetspolitik, der bl.a. fastsætter hvorledes en overdækning på under 25 % i forhold til FIL § 152 håndteres.

Direktionen har på basis af de overordnede rammer udstukket specifikke operationelle beføjelser til Investerings-/Udlandsområdet under Forretningssupport, der har til opgave på daglig basis at overvåge og styre likviditeten i henhold til de beføjelser og retningslinjer, der sikrer overholdelse af den valgte likviditetspolitik og risikoprofil.

Likviditetsmål overvåges dagligt af økonomiafdelingen under Forretningsudvikling- og styring med månedlig rapportering til Direktionen og Bestyrelsen.

Den daglige styring af likviditeten sker ved en vurdering af det kortsigtede og langsigtede likviditetsbehov op mod likviditetsberedskabet. Det kortfristede likviditetsbehov opgøres ved at opstille cashflows for allerede indgåede forretninger, herunder indlån på opsigelse fra DABs kunder samt interbankindskud. Indlån på anfordring fra DABs kunder anses for at være en forholdsvis stabil funding.

Likviditetsstyringen og de dermed forbundne risici tager p.t. udgangspunkt i og højde for, at DAB har optaget syndikerede lån og udstedt obligationer med løbetider på op til 4 år, men DAB er sig bevidst, at det pr. Prospektdatoen er meget vanskeligt for pengeinstitutter generelt - og herunder DAB - at fremskaffe ny langsigtet funding.

Kapitalstyring, herunder Basel II

DAB tilstræber at styre sin balancesammensætning aktivt med det formål at optimere DABs samlede afkast under hensyntagen til fremtidige usikkerhedsfaktorer og risici.

Fastlæggelsen af balancesammensætningen, og en gennemgang af ovennævnte risici finder sted ved ugentlige møder med deltagelse af Direktionen, økonomiafdelingen under Forretningsudvikling og -styring og investeringsområdet under Forretningssupport.

DAB har siden 1. januar 2008 anvendt standardmetoden for kredit- og markedsrisici, samt basisindikatormetoden for operationelle risici. Overgangen til Basel II for kreditrisiko har krævet en række udviklingsaktiviteter, der involverer flere forretningsområder i DAB, og som sker i tæt samarbejde med DABs hovedleverandør af it, Bankernes EDB Central. Udviklingen af systemerne vil ske løbende i de kommende år.

DAB vurderer løbende behovet for og arbejder løbende med, at der i risikostyringen indføres gradvis mere avancerede modeller. Det er DABs vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt vil være behov for at anvende mere avancerede modeller til opgørelse af solvensen.

6.3.4 Operationel risiko

Ved operationel risiko forstås risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici. Ofte forbindes operationel risiko med bestemte og enkeltstående begivenheder.

DAB styrer operationelle risici gennem skriftlige forretningsgange og kontrolforanstaltninger og søger bl.a. at minimere operationelle risici ved at adskille udførelsen af aktiviteter fra kontrollen af disse. DAB fastholder i vid udstrækning arbejdsgange og processer i skriftlige procedurer og har herigennem fokus på at minimere afhængigheden af nøglemedarbejdere. Endvidere anvendes backup-bemanding på områder, der vurderes at være særligt kritiske.

DAB har fastlagt overordnede rammer og beskyttende foranstaltninger angående IT-området, der effektivt og tilpasset DABs forhold kan tilgodese de tre overordnede sikkerhedskrav - tilgængelighed, integritet og fortrolighed.

Målsætningen i DABs beredskabsplan er, at de væsentligste ITleverancer kan genetableres inden for en nærmere specificeret tidshorisont, der er vægtet efter, hvor forretningsmæssig kritisk ITleverancen er. Således skal alle systemer, som anvendes i relation til kundebetjeningen, være i drift senest otte timer efter driftssvigt.

DABs IT-driftscenter, BEC, benytter sig af to-center-drift, hvorved driften kan afvikles på det ene center i tilfælde af, at det andet center ikke er driftsdygtigt. Centrene er placeret med flere kilometers afstand. Som supplement til BECs beredskab har DAB indgået beredskabsaftaler med to andre banker, hvilket i begrænset omfang gør det muligt at udføre forretningskritiske transaktioner.

6.3.5 Forretningsrisiko

Forretningsrisiko defineres som risikoen for tab, der opstår i forbindelse med ændringer i eksterne omstændigheder eller begivenheder, der skader DABs image eller operationelle indtjening. Forretningsrisici inkluderer strategisk risiko samt risikoen for tab af anseelse.

Denne type af risiko viser sig i form af et uventet tab af indtægter eller påførsel af store omkostninger. Der kan for eksempel være tale om fald i lånemarginal som følge af stigende konkurrence, fald i udlånsvolumen forårsaget af, at konkurrenter indfører nye produkter, strejker, ny lovgivning eller negativ pressedækning. Formår forretningen ikke at tilpasse udgifterne, forøges påvirkningen af resultatet.

Forretningsrisiko måles på baggrund af udsving i indtægter og udgifter, som ikke direkte kan tilskrives andre risikokategorier.

6.4 Væsentlige markeder

DAB har Danmark som primært markedsområde herunder i særdeleshed de områder af Jylland og Fyn, hvor der på nuværende tidspunkt er etableret afdelinger. Herudover har DAB et samarbejde med GrønlandsBANKEN A/S som beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige aftaler".

For en beskrivelse af DABs (SDA-koncernens) balance og netto rente- og gebyrindtægter fordelt på de enkelte regioner jf. omtalen i Del I, afsnit 6.1.3 "DAB nu og fremadrettet henvises til tabel 11, der således giver et billede af DABs forretningsomfang i de enkelte underområder af markedsområdet.

	2010	2009	2008	2007	2006
Netto rente- og gebyrindtægter
Region Midtjylland	163,5/25 %	168,9/24 %	164,0/25 %	146,5/25 %	141,7/26 %
Region Fyn	89,5/14 %	86,4/12 %	81,5/13 %	68,9/12 %	63,0/12 %
Region Østjylland	140,8/21 %	158,9/23 %	151,7/23 %	135,4/23 %	126,1/23 %
Region Vestjylland	109,8/17 %	121,5/17 %	111,4/17 %	102,9/18 %	97,3/18 %
Region Sydjylland	101,1/15 %	102,8/15 %	89,0/14 %	73,4/13 %	66,3/12 %
Region Sønderjylland	58,1/9 %	60,3/9 %	53,7/8 %	49,3/9 %	45,5/8 %
Balance
Region Midtjylland	3.280,3/25 %	3.266,4/25 %	3.283,8/25 %	3.151,1/25 %	2.631,6/26 %
Region Fyn	1.722,9/13 %	1.681,1/13 %	1.512,1/11 %	1.473,4/12 %	1.142,6/12 %
Region Østjylland	2.873,7/22 %	3.108,2/23 %	3.219,1/24 %	3.017,1/24 %	2.474,0/25 %
Region Vestjylland	2.078,4/16 %	2.175,2/16 %	2.278,4/17 %	2.239,0/18 %	1.720,0/17 %
Region Sydjylland	2.094,0/16 %	2.016,4/15 %	1.978,0/15 %	1.558,7/13 %	1.219,8/12 %
Region Sønderjylland	1.072,8 / 8 %	1.066,6 / 8 %	1.028,5 / 8 %	995,8 / 8 %	745,5 / 8 %

Tabel 11 Rente- og gebyrindtægter samt balance fordelt på regioner(1) (DKK mio. / %)

Kilde: DAB

(1) Det bemærkes, at DABs forretninger i regi af hovedsædet i Hammershøj ikke er indeholdt i tabellen.

Da der i al væsentlighed er lighed mellem de overordnede økonomiske tendenser i Danmark og tendenserne i de egne, hvor DAB er stærkest repræsenteret, gives i det følgende en kort beskrivelse af visse økonomiske forhold i Danmark – uddybet med mere lokalspecifikke forhold, hvor dette er vurderet relevant.

6.4.1 Dansk økonomi

Finanskrisen, der i 2008 ramte Danmark, har påvirket landets økonomiske situation betragteligt, og effekten ses stadig tydeligt i nøgletallene for dansk økonomi. Flere år med vækst blev afløst af en periode med direkte negativ vækst, og genopretningen sker i langsomt tempo.

Den negative vækst har ramt både virksomheder og i forlængelse heraf private. Antallet af tvangsauktioner og konkurser er steget, som det ses af figur 9, men det skal dog bemærkes, at niveauet stadig er på et lavt stadie sammenlignet med eksempelvis begyndelsen af 1990'erne. Dette kan blandt andet tilskrives den lave danske rente.

Figur 9 Tvangsauktioner og konkurser i Danmark(1)

Kilde: Danmarks Statistik.

(1) Tallene for konkurser frem til og med december 2008 er baseret på den optællingsbaserede metode, mens tallene herefter er baseret på den registerbaserede metode.

Også ledigheden er steget, men det skal dog bemærkes, at ledigheden langt fra er på samme niveau som i 1990'erne, og at forventningerne, når man ser nogle år frem, snarere handler om, hvordan man får arbejdskraft nok til blandt andet at dække udgifterne til en stigende forsørgerbyrde. Endvidere skal det bemærkes, at ledigheden fortsat ligger på niveau med den såkaldte naturlige ledighed, og at ledighedsprocenten i flere af de områder, hvor DAB er repræsenteret med afdelinger, ligger under den generelle ledighedsprocent i Danmark.

Særligt om DABs markedsområde og kunder

DAB har kunder i hele Danmark. Der er dog en naturlig større repræsentation i de områder, hvor DAB har afdelinger. Den økonomiske udvikling i disse områder har i al væsentlighed været som i resten af landet, men der er nogle undtagelser, Ledelsen finder det relevant at fremhæve.

En væsentlig årsag til finanskrisens omfang i Danmark vurderes at være de faldende boligpriser, men faldene er i al væsentlighed koncentreret omkring de større byer og Sjælland, mens priserne i DABs hovedmarkedsområder kun har registreret mindre fald. Dette er illustreret af figur 10.

Figur 10 Boligprisindeks 4. kvartal 2010 (Indeks 100 = 2006)(1)

Kilde: Danmarks Statistik.

(1) Tallene pr. 4. kvartal 2010 er de senest offentliggjorte pr. Prospektdatoen.

Særligt om små og mellemstore virksomheder

Langt størstedelen af DABs erhvervskunder er, hvad der betegnes som små eller mellemstore virksomheder. Denne fordeling skyldes dels en fastlagt politik for DAB, fordi det er her DABs kompetencer er størst, dels en naturlig følge af, at der i DABs markedsområder er mange af netop denne type erhvervskunder.

De små og mellemstore virksomheder er også blevet ramt af finanskrisen.

Som angivet i figur 9 ovenfor har antallet af konkurser været højt siden finanskrisens start, og med i alt 6461 konkurser i 2010 var konkursniveauet ifølge Nyt fra Danmarks Statistik af 6. januar 2011 på det højeste niveau nogensinde. Tal fra Danmarks Statistik viser endvidere, at den gennemsnitlige omsætning året før konkursen var på DKK 4,8 mio. for de momsregistrerede virksomheder, der gik konkurs i 2010, mens den for de momsregistrerede virksomheder, der gik konkurs i 2009, var på DKK 8,1 mio.

Generelt vurderes, at netop de små og mellemstore virksomheder er blevet ramt hårdere end de større virksomheder grundet blandt andet faldende afsætning, større pres fra større kunder og leverandører, finansieringsvanskeligheder og generelt færre alternative afsætningsmuligheder end store virksomheder.

Som med resten af dansk økonomi synes udviklingen dog også her at gå mod bedre tider. Men også her er der tale om en langsom bedring, og mange små og mellemstore virksomheder forventes også i 2011 og 2012 at opleve vanskelige kår.

Særligt om landbruget

DAB har en historisk tilknytning til landbruget og har som følge heraf en i forhold til andre pengeinstitutter stor andel af landbrugskunder, hvilket er beskrevet i Del I, afsnit 6.2.2 "Samlet krediteksponering".

Dansk landbrug blev hårdt ramt af finanskrisen, og dette har ikke mindst påvirket priserne på landbrugsejendomme og landbrugsjord. De reale ejendomspriser er ifølge Fødevareøkonomisk Instituts rapport "Landbrugets Økonomi 2010" af 21. februar 2011 faldet med 33 % siden toppen i andet kvartal 2008, og dette betyder i realiteten, at flere landmænd er teknisk insolvente. Det gælder især de, der har opkøbt landbrugsjord, mens priserne var på deres højeste niveau i årene frem mod 2008. De faldende priser betyder dog også, at landbrugsjord og landbrugsejendomme nu er kommet ned i et mere fornuftigt niveau, hvilket er overordnet positivt for sektoren fremadrettet, om end det bemærkes, at jordpriser på det nuværende niveau vil betyde, at flere landmænd, jf. ovennævnte, forbliver teknisk insolvente.

Efter nogle hårde år i 2008 og 2009 er der i 2010 sket en bedring i økonomien i landbruget. Denne bedring skyldes primært de generelt stigende fødevarepriser, det tidligere nævnte historisk lave renteniveau samt den gradvise bedring i verdensøkonomien generelt, der medfører en øget efterspørgsel efter landbrugsvarer. Bytteforholdet er således forbedret betragteligt. Der er imidlertid inden for de forskellige dele af landbruget væsentlige forskelle i den økonomiske stilling, ligesom der er væsentlige forskelle fra bedrift til bedrift. Resultaterne for forskellige sektorer tjener som et godt billede på dette og er beskrevet i tabel 12.

	2006	2007	2008	2009(1)	2010(1)	2011(1)
Plantebrug m. 2 helårsarbejdere og derover	366	345	64	393	(309)	(1.011)
Kvægbedrifter m. 2 helårsarbejdere og derover	566	434	-48	-313	(470)	(759)
Økologiske malkekvægbedrifter m. 2 helårsarbejdere og derover	659	620	181	-165	(590)	(823)
Svinebedrifter m. 2 helårsarbejdere og derover	616	-305	-1.608	-454	(220)	(-16)

Tabel 12 Resultat efter finansielle poster i landbruget opgjort pr. bedrift (DKK 1.000)

Kilde: Rapporten "Landbrugets Økonomi" af 11. februar 2011 fra Fødevareøkonomisk Institut.

(1) Tallene for 2009 er ikke endelige, og tallene for 2010 og 2011 er Fødevareøkonomisk Instituts egne fremskrivninger.

Der forventes i de kommende år en tilpasning og konsolidering inden for landbrugssektoren generelt. Tendensen mod større og mere effektive landbrug forventes at fortsætte.

Udviklingen i landbrugssektoren er afhængig af forskellige udefrakommende faktorer, herunder bytteforholdet, høstudbytte, det generelle renteniveau og lovgivningsmæssige tiltag som fordelingen af driftstilskud fra EU og implementeringen af Vandmiljøplanen.

6.4.2 Den danske finanssektor

Ultimo 2010 var der ca. 120 pengeinstitutter i Danmark. Antallet er faldende som følge af fusioner og i enkelte tilfælde overdragelser til Finansiel Stabilitet. Sektoren er kendetegnet ved enkelte store aktører i form af eksempelvis Danske Bank A/S og Nordea A/S, en håndfuld mellemstore aktører og en lang række mindre aktører.

Den danske finanssektor oplevede i en mangeårig periode frem mod 2008 betydelig økonomisk fremgang, hvilket blandt andet var et resultat af den økonomiske vækst i Danmark. Dette medførte blandt andet en betydelig øgning af den samlede balance i finanssektoren og stadigt forbedrede resultater. Finanskrisen ændrede imidlertid markedssituationen for den danske finanssektor markant i løbet af 2008. Mange kunder fik økonomiske problemer, aktiekurserne og dermed værdien af manges investeringer faldt, og efterspørgslen efter udlån dalede ligeledes. De forværrede økonomiske vilkår betød, at den samlede balance i finanssektoren faldt, og at resultaterne blev negative. Nedskrivningerne i finanssektoren steg endvidere betydeligt som beskrevet i Del I, afsnit 6.2.3 "Nedskrivninger".

Udviklingen i den samlede balance og resultaterne indenfor finanssektoren for perioden 2000 til 2010 er beskrevet i figur 11 og figur 12.

Figur 11 Balancen i den danske finanssektor (DKK mia.)

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 12 Resultater før skat i den danske finanssektor (DKK mia.)

Kilde: Danmarks Statistik og Finanstilsynet

DAB oplever, at konkurrencen i de senere år generelt er blevet kraftigt øget, da det blandt andet er blevet sværere at skaffe kapital via det danske eller internationale kapitalmarked, hvilket repræsenterer en særlig udfordring for pengeinstitutterne.

Konkurrencen gælder bl.a. indlån grundet vanskelighederne med at skaffe likviditet via andre kanaler end den traditionelle indlånskanal, og udlån grundet øgede indtjeningskrav sammenholdt med et lavere antal kreditværdige projekter sammenlignet med for få år siden.

DABs Ledelse vurderer, at antallet af pengeinstitutter vil blive reduceret yderligere i de kommende år.

6.5 Regulatoriske forhold

DAB driver - i lighed med øvrige pengeinstitutter i Danmark - virksomhed som pengeinstitut på grundlag af tilladelse fra Finanstilsynet. DAB er omfattet af reguleringen i Lov om finansiel virksomhed (FIL) samt de bekendtgørelser, der er udstedt på baggrund heraf. Overholdelsen af FIL og bekendtgørelser udstedt på baggrund heraf påses af Finanstilsynet.

Finanstilsynets seneste ordinære besøg var i 2008. Besøget blev afsluttet med overordnet tilfredsstillende konklusioner, men der har også været bemærkninger og påbud, som DAB (SDA-koncernen) har rettet ind efter.

DAB agter også fremadrettet at indrette sig efter Finanstilsynets bemærkninger og påbud.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udvalgte dele af den regulering, der følger af FIL, men beskrivelsen er på ingen måde udtømmende. For en sådan beskrivelse henvises til selve FIL.

Ledelse

Medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen skal have fyldestgørende erfaring til at varetage deres hverv eller udfylde deres stilling jf. FIL § 64 (de skal erklæres for "fit & proper"). Medlemmerne skal godkendes af Finanstilsynet i forbindelse med indtræden i DABs Ledelse. Medlemmer af Bestyrelsen kan ikke samtidig være direktør, intern revisionschef eller intern vicerevisionschef i DAB.

Direktører og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og DABs interesser, er underlagt spekulationsforbuddet i FIL § 77, og der er af Bestyrelsen udarbejdet retningslinjer for kontrol hermed jf. FIL § 77 stk. 4, hvilket tillige påses af den eksterne revision.

DAB må ikke uden godkendelse fra Bestyrelsen bevillige engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen - eller virksomheder, hvori disse personer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer - jf. FIL § 78 stk. 1. Tilsvarende gælder for nærtbeslægtede til Direktionen jf. FIL § 78 stk. 4. De nævnte engagementer skal bevilliges i henhold til DABs sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår. DABs eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt disse krav er opfyldt. Endvidere skal forløbet og forsvarligheden af engagementerne underkastes særlig overvågning af Direktionen og Bestyrelsen.

Direktører - og de ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og DABs interesser (andre hverv) - kan ikke uden Bestyrelsens eller Direktionens (for så vidt angår ansatte) tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed. De kan heller ikke uden en sådan tilladelse som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end DABs jf. FIL § 80 stk. 1 og 2. Den nævnte virksomhed må som udgangspunkt kun udøves, hvis DAB ikke har eller indgår engagementer med den erhvervsvirksomhed, hvori den omtalte virksomhed udøves jf. FIL § 80 stk. 4.

Bestyrelsen for DAB er i henhold til FIL § 70 pålagt specifikke pligter til

i. at fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter, DAB skal udføre
ii. at identificere og kvantificere DABs væsentligste risici og fastlægge DABs risikoprofil, herunder fastsætte, hvilke og hvor store risici, DAB må påtage sig og
iii. at fastlægge politikker for, hvorledes DAB skal styre hver af DABs væsentlige aktiviteter og de risici, der er knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse. Bestyrelsen skal således løbende sikre sig, at der er overensstemmelse mellem, hvad DAB vil og kan gøre.

På grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker skal DABs Bestyrelse give Direktionen skriftlige retningslinjer for, hvilke rammer, Direktionen kan agere indenfor, og i hvilket omfang, der skal ske rapportering til Bestyrelsen.

Bestyrelsen skal løbende tage stilling til, om risikoprofilen og de udarbejdede politikker samt retningslinjerne for Direktionen er forsvarlige i forhold til DABs forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold, som DABs aktiviteter drives under. Endelig skal Bestyrelsen løbende påse og vurdere, om Direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for Direktionen, og træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.

De nærmere forpligtelser for Bestyrelsen jf. FIL § 70 er reguleret i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1325 "Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl." af 1. december 2010. Denne bekendtgørelse stillede nye/supplerende krav omkring risikoansvarlige og compliance, hvilket er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 6.3 "Risikostyring". Bekendtgørelsen stillede også skærpede krav til dokumentationen for Bestyrelsens arbejde, hvilket er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 16 "Bestyrelsens arbejdspraksis".

Ejerforhold

I medfør af FIL § 61 skal en fysisk eller juridisk person, der direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel af selskabskapitalen eller stemmerettighederne på 10 % eller derover, på forhånd underrette Finanstilsynet herom og opnå Finanstilsynets godkendelse heraf. Tilsvarende gælder ved erhvervelser, hvorved den kvalificerede andel forøges, således at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på hhv. 20 %, 33 %, eller 50 % af selskabskapitalen eller stemmerettighederne i DAB, eller hvor DAB måtte blive til en dattervirksomhed af erhververen jf. FIL § 61 stk. 1. Endvidere henvises til Del II, afsnit 4.9 "Dansk lovgivning vedrørende pligtmæssige overtagelsestilbud, indløsning og oplysningspligt, herunder gennemgangen af Værdipapirhandelslovens § 29 og de heri indeholdte oplysningskrav.

For en oversigt over aktiefordeling pr. Prospektdatoen henvises til Del I, afsnit 18.1, "Aktionærer".

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde - for de kapitalejere, der omfattes af FIL § 61 stk. 1 jf. kriterierne nævnt ovenfor - ophæve stemmeretten eller påbyde DAB at følge bestemte retningslinjer. Dette er tilfældet, hvis de pågældende kapitalejere ikke opfylder kravene i FIL § 61 a stk. 1, hvorefter Finanstilsynet skal sikre hensynet til en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.

Det skal bemærkes, at der i DABs Vedtægter - jf. også FIL § 210 - er indskrevet stemmeretsbegrænsninger, hvorved ingen aktionær kan afgive flere stemmer, end hvad der svarer til 1 % af den samlede aktiekapital. Dette er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 18.2 "Forskelle i stemmeretsfordelingen".

Kapitalkrav, placeringsregler og likviditetskrav

DAB er underlagt et kapitalkrav svarende til det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet jf. FIL § 124. Dette indebærer, at DABs basiskapital som minimum skal udgøre 8 % af de risikovægtede poster (solvenskravet) og EUR 5 mio. (minimumskapitalkravet).

Bestyrelsen skal udover opfyldelsen af kapitalkravet sikre, at DAB har en tilstrækkelig basiskapital. Som et led heri skal Bestyrelsen etablere interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække DABs risici. På baggrund af denne vurdering skal Bestyrelsen fastsætte DABs individuelle solvensbehov, der ikke kan være lavere end det ovenfor nævnte kapitalkrav. Der henvises til Del I, afsnit 10.1 "Kapitalforhold" for en nærmere beskrivelse af opgørelsen af DABs individuelle solvensbehov.

Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav end de 8 % af de risikovægtede poster, som er udgangspunktet i FIL jf. FIL § 124 stk. 5. Finanstilsynet har pr. Prospektdatoen ikke fastsat et højere solvenskrav for DAB.

DAB er som andre pengeinstitutter underlagt begrænsninger i mulighederne for at placere de midler, DAB har rådighed over (krav til risikospredning). Det gælder blandt andet begrænsninger i store engagementer (udlån, garantier m.v.), aktiebesiddelser, fast ejendom og leasingaktiviteter.

Herudover er DAB omfattet af FIL § 152, hvorefter DAB skal have en forsvarlig likviditet. Der fastsættes herudover nogle absolutte mindstekrav til likviditetens størrelse. For yderligere henvises til Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december 2010 indeholdende krav om udarbejdelse af strategier og systemer for styring og måling af likviditetsrisici samt metoder til måling og styring af positionerne, udarbejdelse af stresstests og beredskabsplaner. Der henvises endvidere Del I, afsnit 6.3 "Risikostyring" for en nærmere beskrivelse af DABs likviditetsstyring.

Tavshedspligt

Ledelse og medarbejdere i DAB er underlagt tavshedspligt med hensyn til alle fortrolige oplysninger, de modtager i tilknytning til udøvelsen af deres hverv jf. FIL §§ 117-123. Herudover gælder reglerne i Persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2010 med senere ændringer).

God skik

Virksomhedsdriften i DAB skal ske i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis jf. FIL § 43 samt Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 965/2009 om god skik for finansielle virksomheder med tilhørende vejledning nr. 86/2009.

Intern revision

DAB har etableret en intern revisionsfunktion jf. senest bekendtgørelse nr. 1348 af 11. december 2009 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder.

DAB har ligeledes udpeget en risikoansvarlig i henhold til Bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december 2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Dette er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 6.3, "Risikostyring".

6.5.1 Bankpakke I, II, III og Garantifonden for Indskydere og Investorer

Bankpakke I / Lov om Finansiel Stabilitet

Den 10. oktober 2008 blev Lov nr. 1003 om Finansiel Stabilitet (Bankpakke I) vedtaget. Denne er efterfølgende ændret i flere tilfælde.

Med denne lov introduceredes blandt andet en garantiordning, hvorefter den danske stat betinget garanterede simple kreditorers krav mod pengeinstitutter, i det omfang sådanne krav ikke blev dækket på anden måde. Den etablerede garantiordning ophørte den 30. september 2010, og der er ikke efter dette tidspunkt nogen statsgarantiordning, som dækker simple kreditorers tab i pengeinstitutter. Efter dette tidspunkt er indskydere og investorer dækket i henhold til Lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf. nærmere nedenfor.

Indtil den 31. december 2010 kunne Finansiel Stabilitet A/S i medfør af kapitel 4a i Lov om finansiel stabilitet efter ansøgning indgå aftale om ydelse af individuel statsgaranti for eksisterende og ny ikke-efterstillet, usikret gæld og lån, der blev optaget til dækning af supplerende sikkerhedsstillelse i forbindelse med særligt dækkede obligationer. Lånets løbetid måtte maksimalt være tre år. Ansøgning kunne indgives af pengeinstitutter, der opfyldte solvenskravet på 8 %, kravet til instituttets individuelle solvensbehov og et

eventuelt højere individuelt solvenskrav fastsat af Finanstilsynet, jf. FIL § 124.

DAB (SDA-koncernen) har ansøgt om og indgået aftale med Finansiel Stabilitet A/S som garant på statens vegne om vilkår for ydelse af individuelle statsgarantier op til et samlet rammebeløb på DKK 2,0 mia. for ny, ikke efterstillet, usikret gæld med en løbetid på op til tre år. Dette er beskrevet nærmere i Del I, Afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

Bankpakke II

Ved lov nr. 67 af 3. februar 2009 med senere ændring ved lov nr. 338 af 1.maj 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter blev der etableret en ordning (Bankpakke II), som indebar, at Staten kunne tilføre blandt andet danske pengeinstitutter hybrid kernekapital og udstede tegningsgaranti i forbindelse med kapitalrejsning. Ansøgning om statsligt kapitalindskud skulle indgives senest den 30. juni 2009.

Kapitalindskuddet skulle som udgangspunkt være tilstrækkeligt til at sikre, at det pågældende institut opnåede en kernekapitalprocent på mindst 12 %. Kreditinstitutter, der (før kapitalindskuddet) havde en kernekapitalprocent på 9 % eller derover, kunne højst ansøge om et kapitalindskud, der svarede til en forøgelse af kernekapitalprocenten med 3 %, forudsat at minimumsgrænsen på 12 % blev overholdt, og at reglerne om hybrid kernekapital i FIL gav mulighed herfor. Kreditinstitutter, der havde en kernekapitalprocent på under 9 %, skulle som udgangspunkt ansøge om et kapitalindskud, der svarede til differencen mellem en kernekapitalprocent på 12 % og kreditinstituttets aktuelle kernekapitalprocent.

Som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 10.2 "Kort- og langsigtede likviditetsressourcer" og Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter" har DAB (SDA-koncernen) modtaget statsligt kapitalindskud på DKK 399,6 mio. Særligt i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter" er der givet en nærmere redegørelse for de krav, der gælder for selve kapitalindskuddet, og de krav, der i øvrigt gælder efter Bankpakke II.

Bankpakke II indeholdt endvidere en række regelændringer. Nogle af disse ændringer gælder for alle pengeinstitutter (og er, hvor det skønnes relevant, nævnt i gennemgangen af FIL), mens andre alene gælder for de pengeinstitutter, der modtog hybrid kernekapital.

Disse regler er i hovedtræk:

• Et pengeinstitut, der har modtaget hybrid kernekapital, skal hvert halve år offentliggøre en redegørelse for udlånsudvikling og udlånspolitik
• Et pengeinstitut, der har modtaget hybrid kernekapital, må kun trække halvdelen af direktørlønningerne fra i skat. Resten skal komme direkte fra overskuddet
• Et pengeinstitut, der har modtaget hybrid kernekapital, må ikke indføre aktieoptionsprogrammer for direktører og/eller forny eksisterende aktieoptionsprogrammer
• Et pengeinstitut, der har modtaget hybrid kernekapital, må højst lade 20 % af direktionens samlede grundløn inkl. pen-

sion udgøre af bonusløn o.l. (mens grænsen i pengeinstitutter, der ikke har modtaget/har tilbagebetalt hybrid kernekapital jf. FIL § 77a er 50 %)

• Et pengeinstitut, der har modtaget hybrid kernekapital, måtte frem til 1. oktober 2010 ikke betale udbytte, tilbagekøbe egne aktier eller lave nye optionsprogrammer. Såfremt der er nettooverskud, må pengeinstitutterne herefter godt betale udbytte af det overskud, der er optjent efter 1. oktober 2010, men det er ikke tilladt at tilbagekøbe egne aktier, før den hybride kernekapital er tilbagebetalt.

Bankpakke III

Den 1. oktober 2010 trådte lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov om finansiel stabilitet m.m. i kraft (Bankpakke III). Loven indebærer, at der er etableret en afviklingsordning via Finansiel Stabilitet for virksomheder omfattet af FIL § 7 (herunder f.eks. pengeinstitutter og realkreditinstitutter). Der er herved etableret en ordning til håndtering af nødlidende pengeinstitutter, hvor Finansiel Stabilitet får adgang til fortsat at overtage nødlidende pengeinstitutter med henblik på afvikling, men uden en statsgaranti.

Når et nødlidende pengeinstitut får en frist af Finanstilsynet til at opfylde solvenskravene i FIL, skal pengeinstituttet ifølge Lov om finansiel stabilitet træffe beslutning om, hvorvidt det vil lade sig håndtere af Lov om finansiel stabilitets ordning eller via de almindelige regler om ophør i FIL. En sådan beslutning træder først i kraft, hvis det pågældende pengeinstitut ikke kan opfylde solvenskravene inden fristens udløb. Et pengeinstitut, som beslutter at lade sig afvikle under Lov om finansiel stabilitets ordning, vil kunne operere som hidtil efter fristens udløb. Hensigten er, at almindelige indskydere ikke vil opleve nogen umiddelbar forskel i den praktiske del af deres daglige bankforretninger. Der skal ikke umiddelbart findes en ny bankforbindelse, og der skal ikke etableres nye lån for den enkelte kunde, betalingskort fungerer fortsat, og betalingsservice etc. udføres som vanligt.

DAB har på sin generalforsamling den 12. marts 2011 truffet beslutning om ikke at tage stilling til, om DAB vil benytte afviklingsordningen i henhold til lov nr. 721 af 25. juni 2010 om ændring af lov om finansiel stabilitet m.fl. § 16 f stk. 3 - i lighed med flertallet af pengeinstitutter i Danmark.

Garantifonden for indskydere og investorer

Pengeinstitutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Garantifonden for indskydere og investorer ("Garantifonden"). Garantifonden er en privat selvejende institution, der blandt andet har til formål at yde indskydere og investorer i pengeinstitutter dækning for tab inden for Garantifondens dækningsområde i tilfælde af et pengeinstituts rekonstruktionsbehandling eller konkurs jf. lovbekendtgørelse nr. 133 af 22. februar 2011 om en garantifond for indskydere og investorer med senere ændringer.

Garantifonden dækker navnenoterede indskud i pengeinstitutter og herunder DAB - indtil et beløb svarende til EUR 100.000 pr. indskyder jf. den nævnte lov § 9 stk. 1. Indskud omfattet af § 9 stk. 2, herunder pensionsmidler, dækkes fuldt ud. Garantifonden dækker endvidere tab, som investor har lidt som følge af, at instituttet ikke kan tilbagelevere værdipapirer, der tilhører en investor, og som opbevares, administreres eller forvaltes af instituttet, med indtil modværdien af EUR 20.000 pr. investor jf. § 11. En investor kan dog højst modtage dækning op til et beløb svarende til værdien af de værdipapirer, som ikke kunne tilbageleveres af instituttet.

Krav på dækning fra Garantifonden opgøres efter fradrag af indskydernes og investorernes eventuelle forpligtelser over for instituttet, hvilket dog ikke gælder indskud omfattet af § 9 stk. 2 og 3.

Pr. 1. oktober 2010 blev der etableret en afviklingsafdeling under Garantifonden jf. ovenfor om afvikling af nødlidende pengeinstitutter, hvor Garantifonden stiller en tabskaution over for Finansiel Stabilitet for et eventuelt tab i Finansiel Stabilitet som følge af afvikling af et nødlidende pengeinstitut. Afviklingsafdelingens formue skal udgøre mindst DKK 3,2 mia., som danske pengeinstitutter indestår for. DABs andel af dette beløb udgør 1,12 %.

6.5.2 Fremtidig regulering af finanssektoren

Der arbejdes på både nationalt og internationalt plan (herunder EU-kommissionen og Basel-komiteen) med en lang række reguleringsinitiativer, der har til formål at sikre stabilitet i finanssektoren, i de nationale økonomier og hos kunderne.

De mest omfattende ændringer forventes at komme på baggrund af Basel-komiteens Basel III-forslag, hvorfor dette vil blive kort gennemgået herunder. Det skal bemærkes, at Basel-komiteens forslag ventes indarbejdet i de kommende år via EU-kommissionen og Finanstilsynet.

Basel III

Basel-komitéen er et internationalt forum bestående af 27 centralbanker samt tilsynsmyndigheder, som i fællesskab blandt andet udarbejder retningslinjer for den kommende regulering af finanssektoren.

Pr. 16. december 2010 offentliggjordes de endelige Basel IIIregler via to publiceringer henholdsvis "Basel III: A global regulatory framework for more resilient banks and banking systems" og "Basel III: International framework for liquidity risk measurement, standards and reporting." Disse forventes inden 2013 at blive indarbejdet i den for den danske finanssektor gældende lovgivning, hvilket i praksis vil ske gennem EU-Kommissionen og Finanstilsynet. De enkelte forslag har forskellig indløbshastighed, og der lægges op til forskellige overgangsordninger, så pengeinstitutter eksempelvis kan tilpasse sig øgede krav.

Hovedindholdet i "Basel III: A global regulatory framework for more resilient banks and banking systems" er:

I. Definition af kapital
II. Risikodækning
III. Kapitalbuffer
IV. Modcyklisk kapitalbuffer
V. Leverage ratio

Ad. I Definition af kapital

Basel-komiteen foreslår en ny kapitalstruktur for pengeinstitutter, så den totale kapital vil bestå af:

• Tier 1: Going Concern Capital (kernekapital), der er opdelt i:
Core Tier 1 Common equity: ordinær aktiekapital,overkurs herfor, reserver samt overførte overskud og tab
Non-Core Tier 1 Hybrid kapital: hybride gældsinstrumenter, der opfylder forskellige kriterier
• Tier 2: Gone Concern Capital (supplerende kapital)
Efterstillet kapital med en løbetid på mindst fem år

Dette medfører nogle regulatoriske justeringer, hvor forskellig lånekapital, der i dag henregnes til de nævnte former for kapital, udfases eller justeres om til en af de andre kategorier. Pengeinstitutter skal redegøre for stillingen angående både Core Tier 1-, Non-Core Tier 1- og Tier 2-kapital, og Basel-komiteen foreslår en gradvis øgning af minimumskravene til disse former for kapital.

Disse minimumskrav er fastsat i forhold til de risikovægtede poster som følger:

	Fra 1. januar 2013	Fra 1. januar 2014	Fra 1. januar 2015
Core Tier 1 / risikovægtede poster	3,5 %	4,0 %	4,5 %
Tier 1 / risikovægt ede poster	4,5 %	5,5 %	6,0 %
Total kapital / risikovægtede poster	8,0 %	8,0 %	8,0 %

Ad. II Risikodækning

Basel-komiteen foreslår forskellige tiltag, der skal gøre over-thecounter-derivatmarkederne (handlen med derivater direkte mellem to parter, f.eks. to pengeinstitutter) mere sikre. Tiltagene sigter i særdeleshed på den modpartsrisiko, der indgår i disse handler – altså risikoen for at modparten misligholder sine forpligtelser

Ad. III Kapitalbevaringsbuffer

Basel-komiteen foreslår, at der indføres en såkaldt kapitalbe– varingsbuffer, der skal sikre, at pengeinstitutter har en kapital at trække på i stressperioder. Denne kapitalbuffer skal bestå af Core Tier 1-kapital og betyder i praksis, at der lægges 2,5 procentpoint ovenpå minimumskravet til Core Tier 1 i forhold til risikovægtede poster.

Det enkelte pengeinstitut skal altså have en Core Tier 1 på mindst 7 %. Hvis dette krav ikke er opfyldt, bliver et pengeinstitut underlagt begrænsninger i muligheden for eksempelvis at udbetale udbytte til aktionærer eller tildele bonusser til medarbejdere.

Ad. IV Modcyklisk kapitalbuffer

Ud over, at der skal indføres en kapitalbevaringsbuffer, foreslår Basel-komiteen, at der indføres en såkaldt kontracyklisk kapitalbuffer, som pålægges pengeinstitutter i de perioder, hvor der er risiko for at skabe nye kreditbobler – altså i opgangsperioder med kraftigt stigende udlån.

I praksis betyder dette, at hvis den samlede långivning i forhold til bruttonationalproduktet stiger for kraftigt i forhold til et historisk gennemsnit – og dermed overstiger nærmere nationalt fastsatte grænser – kan pengeinstitutter blive pålagt at skabe en kontracyklisk kapitalbuffer på op til 2,5 % af de risikovægtede poster. Målet for Core Tier 1 kan således i perioder med høj udlånsvækst blive øget til 9,5 % af de risikovægtede poster.

Ad. V Leverage Ratio

Baselkomiteens forslag om en Leverage Ratio er baseret på ønsket om at indføre et simpelt kapitalmål, der kan begrænse udvidelsen af pengeinstitutters balancer i opgangstider. Dette sker ved at sætte et minimumsmål for Tier 1-kapitalen (kernekapitalens) størrelse i forhold til aktiver/eksponeringer – uden at kigge på risikovægtning.

Forslaget er, at dette minimumsmål/denne Leverage Ratio skal være 3 %, så Tier 1-kapitalen altså størrelsesmæssigt udgør mindst 3 % af den samlede eksponering.

Hovedindholdet i "Basel III: International framework for liquidity risk measurement, standards and reporting" er:

I. Liquidity Coverage Ratio
II. Net Stable Funding Ratio

Formålet med denne del af Basel III er overordnet at regulere/ kontrollere pengeinstitutters likviditet, og i den forbindelse introduceres to nye kvantitative likviditetsstandarder, henholdsvis Liquidity Coverage Ratio og Net Stable Funding Ratio.

Ad. I Liquidity Coverage Ratio

Med Liquidity Coverage Ratio introducerer Basel-komiteen et mål, der skal sikre, at pengeinstitutter har en tilfredsstillende beholdning af meget likvide aktiver, hvilket måles ved, at denne beholdning skal kunne dække et likviditets-stress-scenarie på 30 dage (scenariet kombinerer mange af de faktorer, pengeinstitutter har oplevet i de seneste år, til et stort stress-scenarie).

I forslaget indgår, at likvide aktiver opdeles i "høj kvalitet" og "lavere kvalitet", hvor sidstnævnte alene må udgøre 40 % af de samlede likvide aktiver. Det har forud for det endelige forslag affødt en del debat omkring status for de danske realkreditobligationer, da der var usikkerhed omkring, hvorvidt de kunne medregnes til likvide aktiver, og da en stor andel af danske pengeinstitutters likviditet udgøres af netop realkreditobligationer. Af det seneste forslag fremgår det, at en realkreditobligation som udgangspunkt betragtes som "lavere kvalitet", og at værdien af en realkreditobligation alene kan medregnes til 85 % af den reelle værdi - men det fremgår også, at realkreditobligationer i lande med meget lav statsgæld kan indgå med mere end 40 % de samlede likvide aktiver.

Ad. II Net Stable Funding Ratio

Med Net Stable Funding Ratioen er det Baselkomiteens ønske, at der fastsættes et minimumsniveau for den stabile finansiering, et pengeinstitut har. Som stabil finansiering defineres finansiering, der forventes at være stabil over en længere periode end et år. Den stabile finansiering sættes i forhold til aktiver og ikke-balanceførte poster m.v., der vægtes afhængig af, hvor likviditetskrævende de er.

Tilsynsdiamanten

Finanstilsynet introducerede i juni 2010 Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter (og kom med en revideret version pr. 14. december 2010). Tilsynsdiamanten fastlægger en række særlige risikoområder med angivne grænseværdier, pengeinstitutter som udgangspunkt bør ligge inden for ultimo 2012. Tanken er, at grænseværdierne på den ene side modvirker overdreven risikotagning, og på den anden side gør det muligt at drive en profitabel bankvirksomhed og yde den nødvendige kredit til virksomheder og husholdninger.

Selv om Tilsynsdiamanten reelt først træder i kraft ultimo 2012, har Finanstilsynet udmeldt, at man forventer, at pengeinstitutterne forholder sig til grænserne i perioden frem mod ultimo 2012, og Finanstilsynet vil gå i dialog med pengeinstitutterne herom. Hvis et pengeinstitut efter ultimo 2012 overskrider en eller flere af Tilsynsdiamantens grænser, kan det betyde, at Finanstilsynet giver pengeinstituttet en risikooplysning, der skal offentliggøres.

De fem grænseværdier i Tilsynsdiamanten er som følger:

• Summen af store engagementer skal være mindre end 125 % af basiskapitalen (med visse mulige korrektioner)
• Udlånsvæksten skal være under 20 % fra år til år
• Ejendomseksponeringen skal være mindre end 25 % af de samlede udlån
• Fundingratioen må højest være 1,00, hvilket jf. Finanstilsynets opgørelse betyder, at Udlån højst må være 1,00 gange større end Arbejdende kapital fratrukket obligationer med en restløbetid under 1 år.
• Likviditetsoverdækningen skal være større end 50 %

I tabel 13 er det angivet, hvordan DAB pr. 31. marts 2011 og DAB (SDA-koncernen) pr. 31. december 2010 placerer sig i forhold til Tilsynsdiamantens grænser.

Tabel 13 Tilsynsdiamantens grænseværdier i forhold til DAB

Tilsynsdiamantens punkter	Tilsynsdiamantens grænseværdier	DAB 31.03.2011	DAB (SDA-Koncernen) 31.12.2010
Summen af store engagementer	< 125 %	31 %	29 %
Udlånsvækst p.a.	< 20 %	-1 %	-7 %
Ejendomseksponering	< 25 %	7 %	7 %
Fundingratio	< 1,0	0,7	0,7
Likviditetsoverdækning	> 50 %	97,0 %	141 %

Kilde: DAB

DAB overholder altså alle de angivne grænseværdier.

Når Tilsynsdiamanten ultimo 2012 er implementeret vil overvågningen og kontrollen af denne ske ud fra, hvad Finanstilsynet betegner som tilsynsstigen. Finanstilsynet har forskellige muligheder for indgreb og vil ud fra en proportionalitetsvurdering benytte den mindst indgribende reaktion - men ved eksempelvis gentagne overskridelser eller manglende reaktion fra et pengeinstitut vil mere indgribende reaktionsmuligheder blive anvendt.

Den første og mildeste reaktionsmulighed er skærpet overvågning. Skærpet overvågning betyder, at Finanstilsynet kan forlange hyppigere indrapportering omkring de overskredne grænseværdier og vil indgå i en løbende dialog med pengeinstituttet om, hvordan pengeinstituttet forholder sig til overskridelsen. Skærpet overvågning er baseret på indrapportering fra pengeinstituttet og dialog herom - og er ikke det samme som skærpet tilsyn, hvor der typisk vil ske en undersøgelse i pengeinstituttet.

Der vil ved hver overskridelse af Tilsynsdiamantens grænseværdier ske en individuel og konkret vurdering af, om der skal gives en risikooplysning til pengeinstituttet. Hvis det sker, skal denne i henhold til Finanstilsynets offentliggørelsesbekendtgørelse, offentliggøres.

Den anden reaktionsmulighed fra Finanstilsynet - næste skridt på tilsynsstigen - er at Finanstilsynet kan bede pengeinstituttet om at udarbejde en redegørelse om fremadrettede aktiviteter for at undgå en fortsat overskridelse af tilsynsdiamantens grænseværdier. Finanstilsynet kan endvidere jf. FIL § 349 påbyde pengeinstituttet at udarbejde en redegørelse om virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Endelig kan Finanstilsynet på dette trin i tilsynsstigen iværksætte en funktionsundersøgelse af det konkrete risikoområde, og der vil efter en sådan funktionsundersøgelse blive udarbejdet en kort redegørelse, pengeinstituttet skal offentliggøre.

Det sidste skridt på tilsynsstigen er, at Finanstilsynet i sidste ende kan give et konkret påbud om eksempelvis at nedbringe udlånsvæksten jf. FIL § 350. Påbuddet kan anvendes i de situationer, hvor

i. virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes eller investorernes interesser er udsat for fare, eller

ii. der er en betydelig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling udvikler sig således, at pengeinstituttet mister sin tilladelse til at drive pengeinstitut.

Et påbud i henhold til § 350 skal som hovedregel offentliggøres.

6.6 Ekstraordinære forhold

Ingen af de i afsnit 6 afgivne oplysninger er påvirket af ekstraordinære forhold ud over de forhold, der er angivet under de enkelte afsnit.

6.7 Patenter, licenser, industri-, handels- eller finanskontrakter og nye fremstillingsprocesser

DAB er ikke afhængig af patenter, licenser, industri-, handels- eller finanskontrakter og nye fremstillingsprocesser, udover de der er nævnt i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

6.8 Grundlag for udtalelse vedr. den konkurrencemæssige situation

De i prospektet indeholdte vurderinger af den konkurrencemæssige situation er i al væsentlighed baseret på Ledelsens vurderinger af denne situation. I de tilfælde, hvor basis er udefrakommende vurderinger, er dette angivet i relation til hvert enkelt tilfælde.

7. Organisationsstruktur

7.1 Koncernstruktur

Pr. Prospektdatoen indgår DAB som moderselskab i en koncern med fem helejede datterselskaber, som vist i figur 13.

Figur 13 DAB-koncernen

Kilde: DAB

7.2 Datterselskaber

7.2.1 DAB Invest A/S, CVR-nr. 10938902

DAB ejer samtlige aktier i DAB Invest A/S. Selskabets aktivitet består i udlejning af ejendomme indenfor DAB-koncernen.

7.2.2 DAB Invest 2 A/S, CVR-nr. 309017655

DAB ejer samtlige aktier i DAB Invest 2 A/S. Selskabets aktivitet er investering i ejendomme, som DAB (SDA-koncernen) før Omdannelsen har overtaget fra Andelskassen Østjylland (nu opløst) som tidligere panthaver. Investeringen sker med henblik på udvikling eller afvikling gennem blandt andet optimering af bygningsmæssig standard og/eller udlejning.

7.2.3 DAB Invest 3 A/S, CVR-nr. 30907698

DAB ejer samtlige aktier i DAB Invest 3 A/S. Selskabet ejer den bygning, hvorfra DABs afdeling i Varde - som lejer - driver virksomhed. Dette er selskabets primære aktivitet.

7.2.4 SDA Invest A/S, CVR-nr. 16317276

DAB ejer samtlige aktier i SDA Invest A/S. Selskabet, der tidligere har drevet investeringsvirksomhed, er pr. Prospektdatoen uden aktivitet.

7.2.5 SDA Bolig A/S, CVR-nr. 24984699

DAB ejer samtlige aktier i SDA Bolig A/S. Selskabet, der tidligere har drevet ejendomsmæglervirksomhed, er pr. Prospektdatoen uden aktivitet, idet mæglervirksomheden er ophørt.

Der henvises i øvrigt til Del I, afsnit 25 "Oplysninger om kapitalbesiddelser" samt Del I, afsnit 8.1 " Ejendomme, anlægsaktiver mv.". I sidstnævnte afsnit er ejendomme i de enkelte datterselskaber angivet som en del af den generelle oversigt over DABs ejendomme.

8. Ejendomme, anlæg og udstyr

Domicilejendomme og investeringsejendomme

Tabel 14 Ejede ejendomme pr. 31. marts 2011

Pr. 31. marts ejede DAB grunde og bygninger i form af domicil- og investeringsejendomme for DKK 89,8 mio. Hertil kommer domicilejendomme til en bogført værdi af DKK 65,2 mio., der af omkostningsmæssige årsager er placeret i datterselskaberne DAB Invest A/S og DAB Invest 3 A/S. Endelig ejer DAB tvangsovertagne ejendomme for i alt DKK 31,0 mio., ligesom der er placeret tvangsovertagne ejendomme for DKK 16,4 mio. i DAB Invest 2 A/S.

I alt havde DAB pr. 31. marts ejendomsinteresser for i alt DKK 202,4 mio.

Dagsværdien på domicilejendomme beregnes efter afkastmetoden, hvor lejeindtægter, omkostninger og afkastkrav indgår. DAB anvender egen værdiansættelsesmodel til fastsættelse af dagsværdien. Modellen bygger på en geografisk opdeling, hvor den skønnede markedsleje i det pågældende område indgår. Afkastkravet tager udgangspunkt i renten på en realkreditobligation med 30 års løbetid, hvortil der regnes et tillæg på 0,25 % - 5,00 % afhængig af ejendommens geografiske placering. Eksterne eksperter anvendes i særlige tilfælde til fastsættelse af dagsværdien.

Der er ingen væsentlige servitutter på ejendommene.

Bebygget areal (m2) Dagsværdi (DKK 1.000) Domicilejendomme Skolegade 9, 6818 Årre 317 1.242 Skolegade 11a, 6818 Årre (p-plads) 180 Storegade 6, 6753 Agerbæk 666 2.110 Gl. Landevej 4 + Lerløkke 2, 6400 Sønderborg 260 1.372 Storegade 43, 6440 Augustenborg 210 1.379 Bredgade 65, 6900 Skjern 679 7.452 Strøget 34-36, 7430 Ikast 768 8.770 Storegade 41, 6880 Tarm 320 1.561 Bardevej 10, Vorgod, 6920 Videbæk 440 1.318 Borgergade 2-4, Løgstrup, 8800 Viborg 465 1.291 Jernbanegade 2, 7470 Karup J 756 2.327 Randersvej 10-12, 8830 Tjele 848 3.443 Krosvinget 4-6 Horne, 6800 Varde 237 976 Krosvinget 6, 6800 Varde (p-plads) 153 Hannerupvej 265-267, Hvilsom, 9500 Hobro 516 1.257 Ålborgvej 140, 9670 Løgstør 399 802 Nørregade 18, 6740 Bramming 440 2.179 Mosevej 22, 6760 Ribe 250 1.804 Ribevej 66, 6760 Ribe 224 705 Havnebyvej 81, Kongsmark, 6792 Rømø 518 1.866 Vestergade 73, 6270 Tønder 332 3.028 Vesterled 28, 6851 Janderup 193 810 Hovedgaden 15-17, Næsbjerg, 6800 Varde 484 1.542 Landevejen 127, Oure, 5883 Oure 343 1.331 Kirkegade 14B, Gudme, 5883 Oure (grund) 41 Storegade 32, 6855 Outrup 387 1.653 Adelgade 30b, 9500 Hobro 365 2.381 Jernbanegade 1, 9510 Arden 368 1.858 Storegade 42-44, 9560 Hadsund 486 3.968 Svinget 1-3, Koldby, 7752 Snedsted 588 2.508 Stationsvej 15b, Stenstrup, 5771 Stenstrup 461 1.245 Fåborgvej 6 A, 5854 Gislev 406 1.570

Svendborgvej 8, 5772 Kværndrup	830	4.265
Hovedgaden 47, 6360 Tinglev	590	965
Søndre Landevej 218, 6470 Sydals	228	1.338
Nørregade 6 og 8, Vammen, 8800 Viborg	269	460
Ingstrupvej 4, Rødding, 8800 Viborg	361	1.237
Dolmervej 4-6, Voldby, 8500 Grenå	267	1.616
Kærgårdsvej 12, Nordenskov, 6800 Varde	671	4.417
Torvegade 7 og 9, 6870 Ølgod	221	772
I alt		79.192

Udlejningsejendomme
Landevejen 125, Oure, 5883 Oure	90	357
Storegade 29-31, 6800 Varde	428	1.323
Nybrovej 132, 6851 Janderup	135	334
I alt		2.014

Lukkede afdelinger
Bredgade 11, 7441 Bording	348	852
Udbyhøjvej 312, Harridslev, 8900 Randers	570	2.282
Vestergade 4, 8830 Tjele	559	1.213
Thorsgade 46, Thorsager, 8410 Rønde	252	975
Solsiden 5, Mejlby, 9610 Nørager	172	386
Rostrup Byvej 9, Rostrup, 9510 Arden	285	725
Mommarkvej 275, 6470 Sydals	133	455
Mommarkvej 279-281, 6470 Sydals	352	785
Ansagervej 1-3, Skovlund, 6823 Ansager	480	925
I alt		8.598

Det skal i relation til de lukkede afdelinger anføres, at disse i al væsentlighed søges solgt eller udlejet, hvilket sker ud fra dels forretningsmæssige vurderinger af indkomne tilbud, dels vurderinger af, hvordan ejendommene kan være til gavn for de lokalområder, de er beliggende i. Det skal endvidere bemærkes, at DAB som angivet ovenfor ydermere ejede tvangsovertagne ejendomme for DKK 31,0 mio. pr. 31. marts 2011.

Tabel 15 Ejendomme i datterselskaber pr. 31. marts 2011

	Formål	Bebygget areal (m2)	Dagsværdi (DKK 1.000)
DAB INVEST A/S
Baneskellet 1, 8830 Tjele	Hovedsæde	5.797	43.208
Sommerhus, Norges Fjelde 28, Nordby, 6720 Fanø	Udlejning	71	520
Sommerhus, Troldbjergvej 7E, 8883 Gjern	Udlejning	110	2.010
Sommerhus, Hejredalen 14, Furreby, 9480 Løkken	Udlejning	63	383
Adelgade 2, 6771 Gredstedbro	Filial	683	2.579
Gravene 22, 8800 Viborg (til salg)	Filial	472	7.184
I alt			55.884

DAB Invest 2 A/S
Kirkebakken 2, 8620 Kjellerup	Tvangsovertaget	119	1.455
Gartneralleen 36, 8751 Gedved	Tvangsovertaget	156	1.934
Herredstoften 17, 4400 Kalundborg (grund)	Tvangsovertaget		555
Troldkærvej, 2-24, Sønderholm, 9240 Nibe	Tvangsovertaget	1.284	10.500
Skelvangsvej 35, 8920 Randers	Tvangsovertaget	197	2.000
I alt			16.444
DAB INVEST 3 A/S
Otto Frellos Plads 4, 6800 Varde	Filial	909	9.248
I alt			9.248
I alt i datterselskaber			81.576

Lejemål

Tabel 16 viser de lejemål, der er indgået med DAB som lejer. Lejemålene er indgået med tredjemand, når bortses fra koncerninterne lejemål. Det er Ledelsens vurdering, at alle lejemål er indgået på markedsvilkår.

En del af lejemålene er som angivet i tabellen opsagt i løbet af 2010. Leje og andre kontraktuelle forpligtelser i opsigelsesperioden er udgiftsført i 2010.

Tabel 16 Lejemål pr. 31. marts 2011

	Formål	Etage-meter (m2)	Årlig leje (DKK 1.000)
Sønderborg afdeling, Rønhaveplads 19, 6400 Sønderborg	Filial	624	632,5
Grindsted afdeling, Nørregade 8, 7200 Grindsted	Filial	300	273,5
Nordborg afdeling, Stationsvej 2, 6430 Nordborg	Filial	233	167,3
Ringe afdeling, Østergade 1, st., 5750 Ringe	Filial	214	260,0
Ringe afdeling, Østergade 1, 1., 5750 Ringe	Filial	147	155.0
Svendborg afd. "Det Gule Pakhus", Havnepladsen 3b, 5700 Svendborg	Filial	502	535,5
Århus afdeling, Havnegade 6, Århus	Filial	563	654,2
Esbjerg afdeling, Torvegade 65, 6700 Esbjerg	Filial	470	372,8
Odense afdeling, Vestre Stationsvej 21, 5000 Odense	Filial	403	387,7
Holstebro afdeling, Hostrupsvej 6, 7500 Holstebro	Filial	585	794,3
Viborg afdeling, Gravene 1, 8800 Viborg	Filial	613	852,5
Ansager afdeling, Torvet 1, 6823 Ansager	Filial	210	97,1
Gråsten afdeling, Slotsgade 11, 6300 Gråsten	Filial	296	220,0
Augustenborg afdeling, Storegade 43, 1. sal, 6440 Augustenborg	Filial	201	128,8
Aars afdeling, Søndergade 22, 9600 Aars	Filial	562	389,1
Oksbøl afdeling, Vestergade 17, 6840 Oksbøl	Filial	185	300,0
Randers afdeling, Vestergade 10-12, 8900 Randers	Filial	531	700,4
Aalborg afdeling, Ved Stranden 22, 2. tv., 9000 Aalborg	Filial	276	448,1
Depotrum nr. 5006, Øresundsvej 1, 6715 Esbjerg N	Depotrum	17	8,2
Samlet		6.915	7.377,0
Lejemål til pengeautomater
Pengeautomat, SuperBrugsen Fynshav, Toftevej 2, 6440 Augustenborg	Pengeautomat		26,5
Pengeautomat, Lakolk Feriecenter, 6792 Rømø	Pengeautomat	8	0,9
Pengeautomat, Havneby Feriecenter, 6792 Rømø	Pengeautomat	13	7,6
Pengeautomat, Onsild, Viborg Landevej 51, 9500 Hobro	Pengeautomat	6	12,0
Pengeautomat, Rens Bygade 15a, Rens, 6372 Bylderup Bov	Pengeautomat		36,0
Pengeautomat, Filsøevej 2, Vrøgum, 6840 Oksbøl	Pengeautomat	2	12,0

Pengeautomat, Vejers Havvej 97, 6853 Vejers Strand	Pengeautomat	2	12,0
Pengeautomat Herningvej 5A, 7460 Haderup	Pengeautomat	12	30,0
Samlet		39	137,1
Lukkede afdelinger, opsagte lejemål
Silkeborg afdeling, Borgergade 40, 8600 Silkeborg	Lukket filial	218	328,2
Skive afdeling, Resenvej 89, 7800 Skive	Lukket filial	175	193,5
Tirstrup afdeling, Ballevej 1, st. Tirstrup, 8400 Ebeltoft	Lukket filial	101	11,2
Pengeautomat, Skelund Hovedgade 22, Skelund, 9560 Hadsund	Lukket pengeautomat	28	24,5
Pengeautomat, Kystvejen 53, Øster Hurup, 9560 Hadsund	Lukket pengeautomat	33	30,5
Pengeautomat, Mælkevejen 3, Oue, 9500 Hobro	Lukket pengeautomat	15	14,6
Alslev afdeling, Bredgade 32 B, Alslev, 6800 Varde	Lukket filial	645	112,5
Samlet		1.215	714,8

Driftsmidler

Driftsmidlerne i DAB pr. 31. marts 2011 er anført i tabel 17.

Tabel 17 Driftsmidler pr. 31. marts 2011

Driftsmidler	Bogført værdi (DKK 1.000)	Afskrives (rest antal år)
Kontorinventar	5.465	2,2
Pengeautomater og overvågning mv.	3.986	2,5
Biler	5.419	3,7
Alarmanlæg og projektorer mv.	3.590	2,5
Indretning af lejede lokaler	8.950	2,6
Andet, herunder kunst	1.136	5,8
I alt	28.546	2,7

Kilde: DAB

8.2. Miljøspørgsmål

DAB er i besiddelse af alle nødvendige miljøtilladelser i forbindelse med drift og handel med ejendomme og grunde. Det er Ledelsens vurdering, at DAB overholder gældende miljølovgivning. Der er ingen verserende miljørelaterede forhold vedrørende DABs aktiviteter.

9. Gennemgang af drift og regnskaber

9.1 Finansiel tilstand

I SDA-koncernen indgik endvidere fem mindre datterselskaber, der alle er videreført som datterselskaber af DAB. Da de fem mindre datterselskaber ikke har væsentlig betydning for de økonomiske resultater og balancen, er de samlede regnskabsoversigter for de fusionerede parter (SDA, Andelskasserne og DAB) og dermed DAB i fuldstændig overensstemmelse med de officielt aflagte koncernregnskaber i referenceperioden, uagtet at regnskabstallene for datterselskaberne ikke indgår i regnskabsoplysningerne for DAB efter Omdannelsen

Koncernregnskaberne for SDA for 2009 og 2010 er til brug for Prospektet omarbejdet til IFRS som godkendt af EU, mens regnskabsoplysninger for perioden 2006-2008 er gengivet fra de historiske regnskabsoplysninger aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i FIL og Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse med tilhørende vejledninger.

Finanstilsynet har i perioden afgivet et enkelt påbud overfor selskabet, idet DAB i 2007 fik påbud om at korrigere værdiansættelsen af DABs beholdning af aktier i GrønlandsBANKEN A/S. Dette er nærmere beskrevet i Del I, Afsnit 20.1.2 "Påbud fra Finanstilsynet".

Regnskabsoplysninger for perioden 1. januar – 31. marts 2011 med tilhørende sammenligningstal for 2010 er uddraget af den offentliggjorte koncerndelårsrapport pr. 31. marts 2011, der er reviewet af den generalforsamlingsvalgte revisor. Koncerndelårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber. Den uddragne koncerndelårsrapport er medtaget ved krydsreference i Del I, afsnit 20.1.4 "Krydshenvisning til årsrapporter og delårsrapporter". Anvendelsen af IAS 34 som godkendt af EU medfører, at principperne for indregning og måling i IFRS er fulgt, men at præsentationen er mere begrænset end ved aflæggelse af en fuldstændig årsrapport.

Nedenstående opgørelser er opgjort i overensstemmelse med ovennævnte principper.

9.2 Driftsresultater

Med baggrund i Bekendtgørelse nr. 17 af 11. januar 2011 om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen) er den følgende gennemgang af historiske driftsresultater - tillige med øvrige oversigter og historiske regnskabstal i Prospektet - i al væsentlighed sket på fem års basis, således at regnskabstallene for de seneste fem regnskabsår samt pr. 31. marts 2011 og 31. marts 2010 er angivet.

Resultatopgørelsen er i al væsentlighed kommenteret dels for hele perioden 2006-2010, dels for hvert af årene 2008, 2009 og 2010 samt dels 1. kvartal 2011 i forhold til 1. kvartal 2010. Balancen er ligeledes kommenteret for dels hele perioden 2006-2010, dels for hvert af årene 2008, 2009 og 2010 samt for 1. kvartal 2011 (der sammenholdes med situationen ultimo 2010, da balancetallene er et øjebliksbillede, og det derfor ikke vurderes at tilføre investorer værdi at sammenligne med 1. kvartal 2010). Det er DABs vurdering, at dette dels giver et retvisende overblik over perioden, dels giver et nærmere indblik i regnskabsårene under/efter finanskrisen. Kommentering på hvert af regnskabsårene 2008, 2009, 2010 og pr. 1. kvartal 2011 samt 1. kvartal 2010 er udeladt, hvor det vurderes ikke at have værdi for investorer.

9.2.1 Resultatopgørelse

Tabel 18 Resultatopgørelse (DKK 1.000)

DKK 1.000		31.03.2011 31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Renteindtægter	180.624	201.767	789.613	922.133	1.004.416	863.476	651.935
Renteudgifter	52.271	65.141	223.750	312.734	456.938	383.234	200.424
Netto renteindtægter	128.353	136.626	565.863	609.399	547.478	480.242	451.511
Udbytte af aktier mv.	2.822	99	1.280	16.755	18.510	35.738	28.215
Netto gebyrer og provisionsindtægter	52.163	52.608	231.049	208.356	196.263	209.312	187.939
Netto rente- og gebyrindtægter	183.338	189.333	798.192	834.510	762.251	725.292	667.665
Kursreguleringer	-21.803	32.132	45.592	34.817	-222.802	135.573	283.705
Andre driftsindtægter	1.064	2.785	8.192	8.251	7.885	16.293	11.492
Udgifter til personale og administration	127.847	140.216	570.329	587.165	557.558	528.195	478.689
Af- og nedskrivninger på immaterielle
og materielle aktiver	3.799	4.036	18.337	14.963	56.150	45.873	46.439
Andre driftsudgifter	311	19.758	101.218	83.750	23.098	6.126	7.429
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv.	42.152	65.562	414.266	480.750	194.197	36.437	-8.143
Resultat af kapitalandele i assoc. og tilkn. virksomheder	-1.220	3.025	11.364	10.584	-15.706	-638	17.268
Resultat før skat	-12.730	-2.297	-240.810	-278.466	-299.375	259.889	455.716
Skat	-7.708	-2.266	-57.040	-79.113	-11.644	50.513	60.249
Årets/Periodens resultat	-5.022	-31	-183.770	-199.353	-287.731	209.376	395.467

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Nettorenteindtægter

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Nettorenteindtægterne for DAB (SDA-koncernen) er i perioden 2006-2010 steget med 25,3 %, hvilket, som det ses under gennemgangen af balancen, skyldes dels et stigende udlån i perioden, dels et generelt øget forretningsomfang i samme periode.

Udvikling i 1. kvartal 2011sammenlignet med 1. kvartal 2010 Nettorenteindtægterne for DAB ses i 1. kvartal 2011 lavere end i 1. kvartal 2010, hvilket kan tilskrives et faldende udlån såvel som indlån gennem 2.-4. kvartal 2010 tillige med 1. kvartal 2011.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Fra 2009 til 2010 er nettorenteindtægterne faldet med DKK 43,5 mio., ligesom forskellen mellem renter af udlån og renter af indlån er faldet med DKK 19 mio., hvilket er illustreret af tabel 19. Denne udvikling skyldes blandt andet, at der i løbet af 2010 er sket en tilpasning af indlånssatserne i relation til markedssituationen, hvilket har modsvaret en del af indtjeningstabet på det faldende udlån. Nettorenteindtægterne er endvidere påvirket af, at en større del af nedskrivningerne på udlån er med fortsat renteberegning. Det betyder regnskabsteknisk, at renten af sådanne udlån flyttes til modregning i nedskrivninger af udlån. Rente af udlån afspejler således den effektive rentes metode. I forhold til 2009 er der omposteret yderligere DKK 2,5 mio. på nedskrevne udlån med fortsat renteberegning.

Dertil kommer, at de i juni 2010 udstedte obligationer med individuel statsgaranti for DKK 1 mia. jf. Aftalen om individuel statsgaranti og nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22, "Væsentlige kontrakter", har medført en merudgift på DKK 10,5 mio. i 2010.

Endvidere hjemtog DAB (SDA-koncernen), som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter", i oktober 2009 hybrid kernekapital i forbindelse med Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II) på DKK 399,6 mio. Renteudgiften i relation hertil er DKK 32,2 mio. højere i 2010 end i 2009, da der i 2009 alene blev udgiftsført renter for perioden oktober-december, mens der i 2010 er udgiftsført renter for et helt kalenderår.

Endelig har det faldende renteniveau haft negativ indflydelse på likviditetsafkastet i 2010.

Tabel 19 Nettorenteindtægter (udlån og indlån)

DKK 1.000	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009
Udlån	9.495.367	10.183.856	9.562.394	10.283.414
Indlån	9.396.330	11.484.872	9.930.589	11.630.765
Rente af udlån	158.484	172.239	680.198	813.519
Rente af indlån	25.542	44.031	140.180	254.400
Netto renteindtægter (udlån og indlån)	132.942	128.206	540.018	559.119

Kilde: Reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Fra 2008 til 2009 er nettorenteindtægterne steget med DKK 61,9 mio.

Såvel renteindtægter som renteudgifter er dog faldet i perioden. Dette kan henføres til en lavere generel udlånsaktivitet blandt kunderne på baggrund af den finansielle krise samt tilpasning af rentesatserne på ind- og udlån som følge af et fald i markedsrenten.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Fra 2007 til 2008 er nettorenteindtægterne steget med DKK 67,3 mio. Såvel renteindtægter som renteudgifter steg i perioden, hvilket blandt andet hænger sammen med den positive konjunkturmæssige udvikling i første halvdel af 2008, hvor finanskrisen først for alvor havde effekt i andet halvår. Der ses i perioden en stigning i både ud- og indlån, hvilket har affødt den positive udvikling i nettorenteindtægterne, samtidig med at markedsrenterne er steget i perioden.

Udbytte af aktier

DABs aktiebeholdning er pr. 31. marts 2011 fordelt som angivet i tabel 20. Det ses altså, at aktier i sektorvirksomheder udgør langt den største del af aktiebeholdningen, og det har været tilfældet i hele perioden 2006 - 31. marts 2011.

	31.03.2011
Børsnoterede danske aktier	35.059
Andele i investeringsforeninger	39.387
Aktier i sektorvirksomheder	583.938
Øvrige kapitalinteresser	5.598
I alt	663.982

Tabel 20 Aktiebeholdning pr. 31. marts 2011 (DKK 1.000)

Kilde: DAB

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Udbytte af aktier er faldet betydeligt i perioden 2006-2010, hvilket hovedsagelig skyldes, at der er modtaget mindre i udbytte af stamaktier i sektorvirksomheder. En betydelig del af de udbytter, DAB (SDA-koncernen) historisk (og herunder også eksempelvis 2006 og 2007) har modtaget, vedrører endvidere aktiebesiddelsen i GrønlandsBANKEN. Som følge af GrønlandsBANKENs deltagelse i Lov om finansiel stabilitet (Bankpakke I) har det ikke været tilladt for GrønlandsBANKEN at udlodde udbytte i årene 2008 og 2009. I regnskaberne for 2009 og 2010 er afkast af GrønlandsBANKEN således indregnet under "kursregulering af kapitalandele i associerede til tilknyttede virksomheder".

Aktier i handelsbeholdningen (børsnoterede aktier og andele i investeringsforeninger) udgør som angivet ovenfor en mindre del af den samlede aktiebeholdning. Den generelle økonomiske krise har også påvirket de virksomheder, DAB ejer aktier i, og mulighederne for at udlodde udbytte. Udsving i udbytte af aktier i handelsbeholdningen har en mindre betydning for udviklingen i regnskabsposten.

Udvikling i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010

Der er i 1. kvartal 2011 blandt andet modtaget udbytte på DABs beholdning af aktier i GrønlandsBANKEN, da denne som angivet ovenfor igen har tilladelse til at udlodde udbytte, hvilket ikke var tilladt i 1. kvartal 2010.

Udvikling i regnskabsåret 2010

I 2010 er der alene modtaget udbytte fra aktier i handelsbeholdningen.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Ud over udbytte fra aktier i handelsbeholdningen er der modtaget udbytte på DKK 15,5 mio. fra en enkelt aktiepost kategoriseret som en sektoraktie.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Faldet i udbytte fra 2007 til 2008 kan i særdeleshed tilskrives de ændrede konjunkturer samt bortfaldet af udbytte fra Grønlands-BANKEN, jf. ovenfor.

Netto gebyr- og provisionsindtægter

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Netto gebyr- og provisionsindtægterne er i perioden 2006-2010 steget med 22,9 %. Stigningen skyldes højere udlåns- og investeringsaktiviteter samt markedsbaserede prisjusteringer af gebyrer.

Udvikling i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010 Faldet i netto rente- og gebyrindtægter i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010 kan i al væsentlighed tilskrives ovenfor omtalte faldende udlån tillige med indlån.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Stigningen i netto gebyr- og provisionsindtægter fra 2009 til 2010 kan blandt andet tilskrives en stigning i lånesagsgebyrer, hvilket især kan henføres til et stigende antal låneomlægninger af kunders lån gennem primært Totalkredit som følge af den fortsat lave rente. Den største stigning er sket på posten øvrige gebyrer og provisioner, der dækker over blandt andet salgsprovisioner vedrørende investeringsprodukter.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Stigningen i netto gebyr- og provisionsindtægter fra 2008 til 2009 skyldes primært stigninger i lånesagsgebyrer og garantiprovisioner, hvilket i al væsentlighed kan tilskrives blandt andet et øget antal låneomlægninger jf. også ovenfor.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Faldet i netto gebyr- og provisionsindtægter fra 2007 til 2008 skyldes i altovervejende grad en markant faldende aktivitet på investeringsmarkederne som følge af finanskrisen. Den nedsatte aktivitet medførte et fald i gebyrerne og provisionsindtægterne knyttet til værdipapirhandel og depoter.

Kursreguleringer

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Kursreguleringerne har i perioden været meget svingende, hvilket i overvejende grad kan tilskrives de store markedsøkonomiske konjunkturudsving i relation til finanskrisen.

Særligt kursreguleringerne af aktiebeholdningen har vist store udsving. DAB ejer af primært samarbejdsmæssige årsager stamaktier i en række sektorvirksomheder, og som det fremgår af tabel 21, kan kursreguleringerne i høj grad netop henføres til beholdningen af stamaktier i sektorselskaber og i mindre grad til handelsbeholdningen.

	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Obligationer	-27.548	22.158	32.370	13.558	-40.079	5.810	3.583
Stamaktier	8.962	2.700	3.638	3.162	-187.605	97.438	250.197
Handelsaktier	-194	7.083	10.279	8.518	4.756	16.521	20.974
Valuta	536	-33	-2.854	4.184	4.951	11.869	17.757
Finansielle kontrakter	-2.559	224	2.159	5.395	-4.825	3.935	-8.806
I alt	-21.803	32.132	45.592	34.817	-222.802	135.573	283.705

Tabel 21 Kursreguleringer (DKK 1.000)

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

De væsentligste af DABs stamaktieposter vurderes at være i følgende selskaber:

• Sparinvest Holding A/S
• DLR Kredit A/S
• PRAS A/S
• Letpension Holding A/S
• Nets Holding A/S
• Vinderup Bank A/S
• VP Securities A/S

GrønlandsBANKEN A/S indgår ligeledes i beholdningen af stamaktier. Klassifikationen af aktier i GrønlandsBANKEN er i løbet af 2008 ændret fra balanceposten "aktier" til balanceposten "kapitalandele i associerede selskaber" jf. ovenstående omtale. I 2008 indgår kursreguleringen af GrønlandsBANKEN derfor med en del under resultatposten "kursregulering aktier" og en del under resultatposten "kursregulering af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder". I 2009 og 2010 indgår kursreguleringerne alene under "kursregulering af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder", mens de i 2006 og 2007 indgår under "kursregulering aktier".

I forhold til obligationerne skal det bemærkes, at renterisikoen på obligationsholdningen i perioden har udvist en mindre stigning fra 2,5 % i 2006 til 2,7 % i 2010. Denne vurderes dog stadig at udgøre en lav risiko i absolutte tal.

Udvikling i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010

Der ses en markant negativ udvikling i kursreguleringerne i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010. Dette kan i al væsentlighed tilskrives negative kursreguleringer på obligationsbeholdningen, hvilket blandt andet er en følge af den stigende markedsrente.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Den overordnede stigning i kursreguleringerne fra 2009 til 2010 skyldes i al væsentlighed de positive kursreguleringer på obligationsbeholdningen, hvilket er en følge af den lave markedsrente.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Den overordnede stigning i kursreguleringer fra 2008 til 2009 skyldes positive kursreguleringer på obligationsbeholdningen jf. også ovenfor samt en kraftig forbedring i kursreguleringerne på stamaktier i forhold til 2008 som nærmere beskrevet nedenfor.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Det meget markante fald i kursreguleringerne fra 2007 til 2008 kan i særdeleshed tilskrives finanskrisen og den heraf følgende negative effekt på både aktier og obligationer. DABs (SDA-koncernens) stamaktier i sektorvirksomheder blev i lighed med finanssektoren generelt ramt hårdt af finanskrisen med meget negative kursreguleringer til følge.

Udgifter til lønninger og administration

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Udgifter til løn og administration er i perioden 2006-2010 steget

Tabel 22 Udgifter til lønninger og administration (DKK 1.000)

med sammenlagt 19,7 %. Heraf udgør stigningen i personaleudgifter 18,9 % mens stigningen i administrationsudgifter udgør 21,2 %. Antallet af ansatte er i perioden steget med 7,4 %. Stigningen i overenskomstmæssige reguleringer og almindelige lønreguleringer er i perioden beregnet til 13,8 %. Fordelingen mellem personaleog administrationsudgifter er angivet i tabel 22.

	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Personaleudgifter	81.494	84.272	364.846	386.986	353.905	321.325	309.137
Administrationsudgifter	46.353	55.494	205.483	200.179	203.653	206.870	169.552
I alt	127.847	140.216	570.329	587.165	557.558	528.195	478.689
Gennemsnitligt antal ansatte	586	639	623	654	653	607	580

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Udvikling i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010 Det faldende udgiftsniveau i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010 kan tilskrives den nedenfor omtalte besparelsesrunde samt et fortsat fokus på at nedbringe omkostninger og herunder et fortsat ansættelsesstop, jf. beskrivelse nedenfor.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Når personaleudgifterne er faldet fra 2009 til 2010, skyldes det bl.a. det nedenfor omtalte ansættelsesstop samt en besparelsesrunde, der blev gennemført i september og oktober 2010, hvor det var nødvendigt at nedlægge stillinger i hele DAB (SDA-koncernen). Kontraktuelle lønforpligtelser i forhold til medarbejdere, der i den forbindelse blev afskediget, er i årsregnskabet for 2010 udgiftsført på resultatposten "Andre driftsudgifter".

Antallet af ansatte ultimo året blev i løbet af 2010 reduceret med 39 ansatte, fra 641 til 602, ved dels naturlig afgang, dels førnævnte besparelsesrunde.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Stigningen i personaleudgifter fra 2008 til 2009 kan i al væsentlighed henføres til overenskomstmæssige lønreguleringer. Antallet af medarbejdere blev således holdt nogenlunde konstant året igennem, hvilket til dels skyldes indførelsen af et ansættelsesstop i løbet af 2009, hvor der ved en medarbejders fratræden som udgangspunkt ikke sker genbesættelse af stillingen.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Stigningen i personaleudgifter fra 2007 til 2008 kan blandt andet tilskrives en stigning i antallet af medarbejdere, der til dels kan tilskrives etableringen af nye afdelinger i den første halvdel af 2008. Etableringen af nye afdelinger har også givet en stigning i administrationsudgifter, hvilket dog er tydeligere i regnskabsåret 2007, hvor der ligeledes blev etableret nye afdelinger. Det skal bemærkes, at der ikke siden begyndelsen af 2008 er etableret nye afdelinger i DAB (SDA-koncernen).

Andre driftsudgifter

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Andre driftsudgifter er steget markant fra 2006 til 2010, hvilket i al væsentlighed skyldes bidrag i henhold til Lov om finansiel Stabilitet (Bankpakke I) samt underskudsdækningen overfor Garantifonden for indskydere og investorer i forbindelse med Bankpakke III, der er nærmere omtalt under Del I, afsnit 6.5 "Regulatoriske Forhold". Dette er angivet i tabel 23.

	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Bidrag Bankpakke I	0	19.983	58.149	76.493	20.363	0	0
Bidrag Indskydergarantifonden	0	0	26.880	0	0	0	0
Rationaliseringsudgifter	0	0	10.700	0	0	0	0
Andre udgifter	311	375	5.489	7.257	2.735	6.126	7.429
I alt	311	19.578	101.218	83.750	23.098	6.126	7.429

Tabel 23 Andre driftsudgifter (DKK 1.000)

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Udvikling i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010 Det markante fald på posten Andre driftsudgifter i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010 kan i al væsentlighed tilskrives bortfaldet af bidraget til Bankpakke I

Udvikling i regnskabsåret 2010

Når udgifterne til Bankpakke I er faldet fra 2009 til 2010, skyldes det denne bankpakkes ophør pr. 30. september 2010, og at der således ikke har været udgifter til Bankpakke I i sidste kvartal af 2010. Til gengæld har DAB (SDA-koncernen) bidraget til Garantifonden for Indskydere og investorer.

I 2010 er yderligere udgiftsført DKK 10,7 mio. vedrørende kontraktuelle forpligtelser i forbindelse med førnævnte besparelsesrunde. Afsatte udgifter vedrører løn til fratrådte medarbejdere i opsigelsesperioden, hvor lønnen ikke modsvares af en arbejdsydelse, og kontraktuelle forpligtelser i form af huslejeforpligtelser mv. i forbindelse med lukning af afdelinger. Dette beløb er i tabel 23 angivet som Rationaliseringsudgifter.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Den altovervejende grund til den markante stigning i andre driftsudgifter fra 2008 til 2009 er betalingen til Bankpakke I, der i 2009 var gældende for hele året.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Den altovervejende grund til den markante stigning i andre driftsudgifter fra 2007 til 2008 er betalingen til Bankpakke I, der blev vedtaget i oktober 2008.

Nedskrivninger på udlån

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Nedskrivninger på udlån er steget til et markant højere niveau i løbet af perioden 2006-2010.

Individuelle nedskrivninger er således steget fra et niveau i 2006, hvor der var tale om tilbageførsel af DKK 8,1 mio. til et højeste niveau på DKK 480,8 mio. i 2009. Efterfølgende har der været et mindre fald i 2010. De store nedskrivninger er i det væsentligste en følge af finanskrisen.

Nedskrivningerne er gennemgået mere uddybende under Del I, afsnit 6.2.3 "Nedskrivninger".

Udvikling i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010 Nedskrivningerne var i 1. kvartal 2011 på et lavere niveau end i 1. kvartal 2010. Nedskrivningerne kan i særdeleshed henføres til landbrugssektoren.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Nedskrivningerne var i 2010 fordelt med 16 % på privatområdet og 84 % på erhvervsområdet, hvor de største tab og nedskrivninger kan henføres til landbrug, finansiering (herunder Bankpakke I) og ejendomssektoren.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Nedskrivningerne steg betragteligt fra 2008 til 2009 hvilket i al væsentlighed skyldes den makroøkonomiske udvikling og dennes indvirkning på DABs (SDA-koncernens) udlånskunder. Nedskrivninger kan henføres til flere mindre engagementer.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Nedskrivningerne steg betragteligt fra 2007 til 2008. Dette skyldes den makroøkonomiske udvikling samt en enkelt større nedskrivning på DABs (SDA-koncernens) engagement med EBH-fonden, der i dag er under konkurs.

Resultat før skat

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Som følge af store tab, der i al væsentlighed er anført i nedskrivningerne, samt udsving i kursreguleringerne, har DAB konstateret underskud de seneste 3 år. I 2010 blev resultatet DKK -240,8 mio. før skat, mens det samlede resultat for perioden 2006-2010 kan opgøres til DKK -103,0 mio. før skat.

Udvikling i 1. kvartal 2011 sammenlignet med 1. kvartal 2010

Resultatet før skat ses i 1. kvartal 2011 mere negativt end i 1. kvartal 2010. Dette skyldes i særdeleshed de ovenfor omtalte negative kursreguleringer.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Resultatet for 2010 var i særdeleshed påvirket af de ovenfor nævnte nedskrivninger og de ligeledes ovenfor nævnte faldende netto renteindtægter.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Resultatet for 2009 var i særdeleshed påvirket af de ovenfor nævnte nedskrivninger, der kun i begrænset omfang blev modvirket af stigende netto renteindtægter.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Resultatet for 2008 var i særdeleshed påvirket af de ovenfor nævnte negative kursreguleringer og et stigende nedskrivningsniveau.

9.2.2 Balance

Tabel 24 Balance - Aktiver (DKK 1.000)

	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender
hos centralbanker	185.762	1.074.412	116.307	228.867	129.905	219.661	110.591
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og central
banker	832.019	1.757.571	1.325.115	1.871.981	1.164.014	850.760	1.430.384
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret
kostpris	9.495.367	10.183.856	9.562.394	10.283.414	11.105.802	9.795.443	8.542.988
Obligationer til dagsværdi	2.095.670	2.900.255	2.681.640	3.074.841	1.704.435	2.484.761	2.074.454
Aktier m.v.	663.982	656.594	635.003	644.655	598.792	805.572	663.383
Kapitalandele i associerede virksomheder	136.339	129.221	137.562	126.196	114.160	47.736	49.564
Immaterielle aktiver	0	0	0	0	0	1.368	1.409
Grunde og bygninger i alt	171.379	162.091	172.300	162.415	161.764	137.717	125.589
- Investeringsejendomme	16.443	0	16.443	9.024
- Domicilejendomme	154.936	162.091	155.857	153.391	161.764	137.717	125.589
Øvrige materielle aktiver	28.546	40.221	30.695	42.371	39.111	34.762	33.728
Aktuelle skatteaktiver	19.805	28.781	16.482	14.392	17.120	21.912	9.273
Udskudte skatteaktiver	182.883	118.045	179.161	117.590	39.889	17.118	17.784
Aktiver i midlertidig besiddelse	30.999	32.667	34.490	25.667	7.995	2.260	1.449
Andre aktiver	217.100	137.675	271.705	149.238	84.768	98.713	159.486
Periodeafgrænsningsposter	18.254	19.426	17.702	18.073	16.441	15.139	11.730
Aktiver i alt	14.078.055	17.240.815	15.180.556	16.759.700	15.184.196	14.532.922	13.231.812

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Tabel 25 Balance - Passiver (DKK 1.000)

DKK 1.000	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Gæld
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	1.125.501	3.035.575	1.484.525	2.467.158	2.320.265	2.412.208	1.243.893
Indlån og anden gæld	9.396.330	11.484.872	9.930.589	11.630.765	10.439.838	9.466.233	9.583.324
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	1.015.954	16.958	1.015.860	17.003	10.425	2.559	0
Andre passiver	338.847	236.805	435.998	221.814	292.232	198.647	207.664
Periodeafgrænsningsposter	2.261	1.726	2.563	2.024	2.638	335	5.893
Gæld i alt	11.878.893	14.775.936	12.869.535	14.338.764	13.065.398	12.079.982	11.040.774

Hensatte forpligtelser
Hensættelse til pensioner og lignende
forpligtelser	42.777	39.822	42.972	35.971	29.961	29.569	26.010
Hensættelser til tab på garantier	17.965	105.911	123.750	82.649	15.697	4.282	2.155
Andre hensatte forpligtelser	14.219	5.992	14.463	5.989	6.557	7.827	17.390
Hensatte forpligtelser i alt	74.961	151.725	181.185	124.609	52.215	41.678	45.555

Efterstillede kapitalindskud
Efterstillede kapitalindskud	702.673	694.661	703.077	683.459	241.752	298.418	288.557
Efterstillede kapitalindskud i alt	702.673	694.661	703.077	683.459	241.752	298.418	288.557

Egenkapital
Andelskapital	26.208	27.566	26.381	27.792	28.461	28.034	27.379
Opskrivningshenlæggelser	3.870	4.834	3.906	4.834	8.599	8.599	9.933
Overført overskud eller underskud	1.391.450	1.586.093	1.396.472	1.580.242	1.787.771	2.076.211	1.819.614
Egenkapital i alt	1.421.528	1.618.493	1.426.759	1.612.868	1.824.831	2.112.844	1.856.926

Passiver i alt	14.078.055	17.240.815	15.180.556	16.759.700	15.184.196	14.532.922	13.231.812

Ikke-balanceførte poster
Garantier	2.071.849	3.331.436	2.372.568	3.512.821	3.142.931	5.601.016	4.546.940

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Den samlede balance er i perioden 2006 til 31. marts 2011 steget med 6,4 %, men der har siden ultimo 2009 været et fald på 16 % som følge af en generel nedgang i forretningsvolumen samt førnævnte tab og nedskrivninger.

Udlån

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Udlånet er samlet steget med 11,9 % fra 2006 til 2010. Konkret var det samlede udlån i 2006 på DKK 8,5 mia., mens det i 2010 var steget til DKK 9,6 mia.

Udvikling i 1. kvartal 2011

Det mindre fald i udlån i 1. kvartal 2011 ses som en naturlig følge af markedsmæssige konjunkturer og et fortsat fokus på eksisterende kunder snarere end indgåelse af nye forretninger.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Faldet i udlån fra 2009 til 2010 kan tilskrives dels, at der gennem 2010 har været fokus på samarbejdet med eksisterende kunder snarere end indgåelse af nye forretninger, dels et oplevet lavt antal låneanmodninger fra projekter med tilstrækkelig kreditværdighed. Nedskrivningerne medfører ligeledes et fald på denne post.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Faldet i udlån fra 2008 til 2009 kan i lighed med faldet i udlån fra 2009 til 2010 tilskrives fokus på eksisterende kunder og et lavt antal kreditværdige låneanmodninger. Endvidere skete der et fald på baggrund af et ønske fra Bestyrelsen om at nedbringe udlån i forhold til indlån og dermed sikre en likviditetsmæssig fornuftig balance mellem de to poster.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Stigningen i udlån fra 2007 til 2008 kan i overvejende grad tilskrives de positive økonomiske konjunkturer i begyndelsen af 2008, der medførte efterspørgsel efter udlån i denne periode, ligesom det var tilfældet i de foregående år.

Indlån

Overordnet udvikling fra 2006-2010

Indlånet er samlet steget med 3,6 % fra DKK 9,6 mia. i 2006 til DKK 9,9 mia. i 2010. DAB (SDA-koncernen) har overordnet set haft et stabilt indlån, og DAB har som hovedregel balance mellem udlån og indlån, hvilket også er målsætningen fremadrettet.

Udvikling i 1. kvartal 2011

Faldet i indlån i 1. kvartal 2011 vurderes blandt andet at være grundet i et fornyet fokus på udløbet af den ubegrænsede statsgaranti, der var en del af Lov om finansiel stabilitet (Bankpakke I), pr. 30. september 2010, som følge af Finansiel Stabilitets overtagelse af Amagerbanken.

Pr. 31. marts 2011 udgjorde dækkede nettoindlån ud over EUR 100.000, som ikke er omfattet af Garantifonden for Indskydere og Investorers dækning, DKK 841 mio., hvilket svarer til 91 % af det samlede indlån. Dette er nærmere beskrevet under Del I, afsnit 10.3 "Pengestrømme og likviditetsforhold".

Udvikling i regnskabsåret 2010

Faldet i indlån fra 2009 til 2010 kan blandt andet tilskrives udløbet af den ubegrænsede statsgaranti nævnt ovenfor samt udløbet af forskellige tidsbegrænsede indskud. Dette betød, at DAB (SDA-koncernen) oplevede et fald i indlån fra ultimo august 2010 til ultimo 2010 på omkring DKK 0,8 mia. svarende til 7,2 % af det samlede indlån. Faldet i indlån i den resterende del af 2010 kan foruden et fokus på ophøret af den ubegrænsede statsgaranti også i perioden frem mod den 30. september 2010 tillige tilskrives ophør af højtforrentede indlånskonti.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Stigningen i indlån fra 2008 til 2009 skyldes blandt andet ovennævnte Bestyrelsesbeslutning om at øge indlån i forhold til udlån, hvilket påvirkede udlånssiden i nedadgående retning og indlånssiden i opadgående retning. Påvirkningen på indlånssiden skete blandt andet via tilbuddet om tidsbegrænsede indskud med højere indlånsrente.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Stigningen i indlån fra 2007 til 2008 kan i al væsentlighed tilskrives de positive markedsøkonomiske konjunkturer i første del af 2008, der medførte en netto kundetilgang i perioden.

Obligationsbeholdningen

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010

Obligationsbeholdningen (Obligationer til dagsværdi) har i perioden 2006-2010 ligget mellem DKK 1.704,4 mio. (i 2008) og DKK 3.074,8 mio. (i 2009). Størrelsen af obligationsbeholdningen hænger overordnet sammen med indlånsoverskuddets størrelse og det heraf affødte behov for at placere likviditet. For en nærmere gennemgang af obligationsbeholdningen henvises til Del I, afsnit 10.3 "Pengestrømme og likviditetsforhold".

Udvikling i 1. kvartal 2011

Faldet i størrelsen af obligationsbeholdningen i 1. kvartal 2011 hænger i al væsentlighed sammen med det faldende indlån i perioden og det deraf følgende indlånsunderskud.

Udvikling i regnskabsåret 2010

I 2010 er obligationsbeholdningen faldet med DKK 0,4 mia. ligesom indestående hos andre kreditinstitutter er faldet med DKK 0,5 mia., hvilket hænger sammen med det faldende indlån og deraf følgende realisering af eksempelvis obligationer. Det bemærkes, at der i december 2010 er udstedt obligationer for DKK 1 mia. jf. Aftalen om Individuel Statsgaranti, og at disse indgår i obligationsbeholdningen. Denne aftale er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22, "Væsentlige kontrakter".

Udvikling i regnskabsåret 2009

Stigningen i obligationsbeholdningen i 2009 sammenlignet med 2008 skyldes stigningen i indlån og faldet i udlån gennem 2009, hvilket som afledt effekt har haft en øget placering af likviditet i obligationer,

Udvikling i regnskabsåret 2008

Faldet i obligationsbeholdningen i 2008 sammenlignet med 2007 skyldes en større stigning i udlån end i indlån, hvorfor det var nødvendigt at realisere obligationer for at efterkomme efterspørgslen efter udlån.

Grunde og ejendomme

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010

Værdien af grunde og ejendomme er i perioden 2006-2010 steget fra DKK 125,6 mio. til DKK 172,3 mio. Den største stigning er sket fra 2007 til 2008, hvor DAB igangsatte en omfattende omog udbygning af DABs domicil i Hammershøj. For en oversigt over grunde og ejendomme henvises til Del I, afsnit 8, "Ejendomme, anlæg og udstyr". Endvidere henvises til Del I, afsnit 5.3 "Investeringer".

Udvikling i 1. kvartal 2011

Værdien af grunde og ejendomme ses konstant gennem 1. kvartal 2011.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Stigningen i grunde og ejendomme fra 2009 til 2010 kan i al væsentlighed tilskrives ejendomme overtaget i forbindelse med afvikling af nødlidende engagementer.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Der er fra 2008 til 2009 en stigning i investeringsejendomme, hvilket kan henføres til ejendomme overtaget i forbindelse med afvikling af nødlidende engagementer. Værdien af domicilejendomme er faldet, hvilket hovedsageligt skyldes salg af ejendomme.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Stigningen fra 2007 til 2008 skyldes i al væsentlighed ovenfor nævnte igangsættelse af en om- og udbygning af domicilet i Hammershøj tillige med renovering af etablerede afdelinger og åbning af nye afdelinger i første del af 2008.

Andre Aktiver

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010

Andre aktiver er steget netto med DKK 112,2 mio. fra 2006 til 2010, hvoraf den største stigning er sket fra 2009 til 2010. Posten udgøres af blandt andet finansielle instrumenter og skal ses i sammenhæng med posten Andre passiver.

Markedsværdien af finansielle instrumenter i aktivsiden repræsenterer forretninger med DABs (SDA-koncernens) kunder og i passivsiden forpligtelsen overfor den eksterne leverandør. Det skal bemærkes, at disse poster fremadrettet vil blive udlignet, så der enten opstår en netto positiv markedsværdi eller en netto negativ markedsværdi.

Udvikling i 1. kvartal 2011

Faldet i værdien af Andre aktiver i 1. kvartal 2011 kan henføres til faldende markedsværdi af finansielle instrumenter.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Stigningen kan henføres til den positive markedsværdi af finansielle instrumenter, der udgør DKK 160 mio. i 2010 mod DKK 0 i 2009. Andre passiver er tilsvarende øget med negativ markedsværdi af finansielle instrumenter på DKK 160 mio. mod DKK 16 mio. i 2009.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Stigningen kan i al væsentlighed henføres til renteperiodisering vedrørende obligationsbeholdningen.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Det mindre fald i 2008 er alene afledt af almindelige periodiserings- og handelstransaktioner.

Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010

Stigningen i udstedte obligationer til amortiseret kostpris kan i al væsentlighed henføres til udstedelsen af obligationer for DKK 1 mia. i juni 2010 jf. Aftalen om Individuel Statsgaranti. Denne aftale er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22, "Væsentlige kontrakter".

Udvikling i 1. kvartal 2011

Der har ikke været væsentlige ændringer på denne post i 1. kvartal 2011.

Hensættelse til forpligtelser

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010

Hensættelse til forpligtelser er steget fra DKK 45,5 mio. i 2006 til DKK 181,2 mio. i 2010. Stigningen skyldes hovedsagelig hensættelser til tab på garantiforpligtelsen i forbindelse med Lov om finansiel stabilitet (Bankpakke I). Denne aftale er nærmere beskrevet under Del I, afsnit 6.5 "Regulatoriske forhold".

Udvikling i 1. kvartal 2011

Faldet i hensatte forpligtelser i 1. kvartal 2011 skyldes tabsafskrivning af forpligtelsen i relation til Lov om finansiel stabilitet (Bankpakke I).

Udvikling i regnskabsåret 2010

Stigningen i hensatte forpligtelser fra 2009 til 2010 skyldes i al væsentlighed hensættelser til tab på garantiforpligtelsen i forbindelse med Bankpakke I, der ultimo 2010 udgør i alt DKK 101,9 mio., samt hensættelser til uafdækkede pensionstilsagn vedrørende Direktionen på DKK 7,0 mio. Endvidere er der hensat DKK 8,9 mio. under andre forpligtelser vedrørende skønnede omkostninger i forbindelse med lukning af afdelinger i 2010.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Stigningen i hensatte forpligtelser fra 2008 til 2009 skyldes i al væsentlighed hensættelser til tab på garantiforpligtelsen i forbindelse med Bankpakke I samt hensættelser til uafdækkede pensionstilsagn vedrørende Direktionen på DKK 6,0 mio.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Stigningen i hensatte forpligtelser fra 2007 til 2008 skyldes i al væsentlighed hensættelser til tab på garantiforpligtelsen i forbindelse med Bankpakke I, der blev vedtaget i oktober 2008.

Efterstillede kapitalindskud

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010

Efterstillede kapitalindskud er i perioden 2006 til 2010 steget fra DKK 288,6 mio. til DKK 703,1 mio.

Stigningen skyldes udelukkende, at der, som beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter", i 2009 er hjemtaget DKK 399,6 mio. i hybrid kernekapital på baggrund af Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II), der supplerer den i 2006 optagne efterstillede kapital på NOK 320 mio.

Udsvingene fra år til år herudover skyldes i al væsentlighed udsving i valutakurserne.

Udvikling i 1. kvartal 2011

Der har ikke været væsentlige ændringer på denne post i 1. kvartal 2011.

Egenkapital

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010 Egenkapitalen er fra 2006 til 2010 faldet med i alt DKK 430,2 mio. kr. Når bortses en mindre regulering af opskrivningen af domicilejendomme og mindre udsving i andelskapitalen, kan stig-

ningerne/faldene fra år til år henføres til periodens positive/negative resultater.

Udvikling i 1. kvartal 2011

Faldet i egenkapital med udgangen af 1. kvartal 2011 kan henføres til det negative resultat for perioden.

9.2.3 Kapitalforhold

Tabel 26 Kapitalforhold (DKK 1.000)

	31.03.2011	2010	2009	2008	2007	2006
Solvensprocent	11,5 %	12,0 %	11,5 %	10,3 %	12,9 %	12,7 %
Kernekapitalprocent	12,0 %	11,8 %	11,6 %	10,1 %	11,9 %	13,9 %

Kapitalsammensætning
Kernekapital	1.422.680	1.422.853	1.608.034	1.816.232	2.043.277	1.846.993
Kernekapital efter primære fradrag	1.234.825	1.243.692	1.490.444	1.776.343	2.024.082	1.827.176
Hybrid kernekapital	398.017	398.017	397.605	0	0	0

Basiskapital før fradrag	1.707.006	1.806.602	2.003.688	1.827.441	2.202.791	1.915.589

Basiskapital efter fradrag	1.412.404	1.525.049	1.702.443	1.606.432	2.046.824	1.673.107

Vægtede poster:
Udenfor handelsbeholdningen og
operationel risiko	11.446.458	11.850.325	13.766.709	14.853.114	14.555.396	12.190.898
Poster med markedsrisiko	820.478	860.106	988.505	928.528	1.313.700	959.186
I alt vægtede poster	12.266.936	12.710.431	14.755.214	15.781.642	15.869.096	13.150.084

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Der henvises til Del I, afsnit 10.1, "Kapitalforhold" for en uddybende gennemgang af kapitalforhold.

Solvensprocenten

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010

Solvensprocenten er faldet fra 12,7 % i 2006 til 12,0 % i 2010, hvilket skyldes faldet i kernekapitalen, der i al væsentlighed består af overførte over-/underskud samt efterstillet kernekapital.

Udvikling i 1. kvartal 2011

Solvensprocenten er faldet i 1. kvartal 2011, hvilket i al væsentlighed skyldes, at den indregnede værdi af den supplerende kapital på NOK 320 (jf. beskrivelsen i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter") er reduceret med 25 % efter de almindelige regler i FIL.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Solvensprocenten er steget fra 2009 til 2010, hvilket blandt andet skyldes faldet i de risikovægtede poster, der skal dækkes. Endvidere har den hybride kernekapital hjemtaget i 2009 jf. blandt andet ovenfor, styrket solvensen også i 2010.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Solvensprocenten er steget fra 2008 til 2009, hvilket i særdeleshed skyldes hjemtagelsen af hybrid kernekapital jf. blandt andet ovenfor. Endvidere har der været et fald i de risikovægtede poster, der skal dækkes.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Solvensprocenten faldt fra 2007 til 2008, hvilket skyldes det negative resultat i 2008 og den deraf mindskede egenkapital.

Kernekapitalprocenten

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010

Kernekapitalprocenten har været stabil fra 2006 til 2010. Det ses, at størstedelen af kernekapitalen er Tier 1-kapital, der er fremkommet ved overførte overskud, mens fremmedkapital alene spiller en mindre rolle. Dette betyder, at DAB pr. Prospektdatoen har en kapitalsammensætning, der matcher de forventede fremtidige krav jf. Basel III, der er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 6.5 "Regulatoriske forhold".

Forklaringen på udviklingen fra regnskabsperiode til regnskabsperiode er i al væsentlighed lig forklaringerne i relation til solvensprocenten ovenfor.

Udvikling i 1. kvartal 2011

Der har ikke været væsentlige ændringer på denne post i 1. kvartal 2011.

De vægtede poster

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010 De vægtede poster - som består af poster med kreditrisiko, ak-

9.2.4 Pengestrømsanalyse

Tabel 27 Pengestrømsopgørelse (DKK 1.000)

tierisiko, renterisiko, valutarisiko, råvarerisiko, operationel risiko og risiko på materielle aktiver mv. opgjort efter standardmetoden og den udbyggede metode for finansielle sikkerheder - har i perioden udviklet sig parallelt med udviklingen i forretningsvolumen. Der er således ikke sket væsentlige forskydninger inden for de enkelte eksponeringskategorier.

Udvikling i 1. kvartal 2011

Der har ikke været væsentlige ændringer på denne post i 1. kvartal 2011 i forhold til ovennævnte.

	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Periodens resultat før skat	-12.730	-2.297	-240.810	-273.281	-299.375	259.889	455.716
Nedskrivninger på udlån	42.152	65.562	414.266	480.750	194.197	36.437	-8.143
Af og nedskrivninger på immaterielle og
materielle aktiver	3.799	4.036	18.337	14.963	56.150	45.873	46.439
Kursreguleringer på obligationer og aktier	21.803	-32.132	-45.592	-34.817	222.802	-135.573	-283.705
Kursreguleringer af kapitalandele	1.220	-3.025	-11.364	-10.584	15.706	638	-17.268
Betalt skat	7.708	2.266	57.040	77.817	11.644	-50.513	-60.249
Indtjening	63.952	34.410	191.877	254.848	201.124	156.751	132.790
Ændring i udlån	24.875	33.996	306.754	341.638	-1.504.556	-1.288.892	-1.582.631
Ændring i indlån	-534.259	-145.893	-1.700.176	1.190.927	973.605	-117.091	697.434
Ændring i kreditinstitutter, netto	134.072	682.827	-435.767	-561.074	-405.197	1.747.939	649.186
Ændring i øvrige aktiver og passiver	-156.561	43.012	84.674	-152.001	93.441	151.642	-47.310
Pengestrømme vedrørende drift	-531.873	613.492	-1.744.515	819.490	-842.707	493.598	-283.321
Køb af materielle anlægsaktiver	0	-8.562	-50.398	-48.454	-86.685	-98.573	-47.897
Salg af materielle anlægsaktiver	2.762	0	23.348	6.901	4.876	-34.035	-31.930
Salg af driftsmidler	0	0	1.621	1.465	544	-5.389	-736
Køb af finansielle anlægsaktiver	3	0	-2	-1.452	-82.130	1.190	2.035
Pengestrømme vedrørende investeringer	2.765	-8.562	-25.431	-41.540	-163.395	-136.807	-78.528
Betalt udbytte	0	0	0	0	-709	-624	-617
Ændring i andelskapitalen	-173	-226	-1.411	-669	427	655	156
Ændring i obligations og aktiebeholdning	534.784	205.981	468.063	-1.339.345	707.638	-407.062	-54.509
Udstedte obligationer	0	0	998.857	6.578	7.866	2.559	0
Efterstillede kapitalindskud	0	0	0	399.600	0	0	288.557
Pengestrømme vedrørende finansiering	534.611	205.755	1.465.509	-933.836	715.222	-404.472	233.587
Ændring i likvider	69.455	845.545	-112.560	98.962	-89.756	109.070	4.528
Kassebeholdning og anfordringstilgode havender hos centralbanker primo	116.307	228.867	228.867	129.905	219.661	110.591	106.063
Kassebeholdning og anfordringstilgode havender hos centralbanker ultimo	185.762	1.074.412	116.307	228.867	129.905	219.661	110.591
Ændring primo - ultimo	69.455	845.545	-112.560	98.962	-89.756	109.070	4.528

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt selskabsskat.

Ændringerne fra år til år skyldes primært udviklingen i forretningsvolumen, og ændringen fra 2009 til 2010 samt fra 1. kvartal 2010 til 1. kvartal 2011 kan således henføres til det tidligere omtalte fald i forretningsvolumen.

Pengestrømme vedrørende investeringer

Overordnet udvikling fra 2006 til 2010

Pengestrømme vedrørende investeringer viser naturlige udsving fra år til år. For yderligere om investeringer henvises til Del I, afsnit 5.3 "Investeringer".

Udvikling i 1. kvartal 2011

Der ses kun begrænsede pengestrømme vedrørende investeringer i 1. kvartal 2011.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Pengestrømme vedrørende investeringer viste et mindre likviditetstræk i 2010 på DKK 11,2 mio., hvilket primært skyldes overtagelse af ejendomme i forbindelse med afviklingen af nødlidende engagementer.

Udvikling i regnskabsåret 2009

Pengestrømme vedrørende investeringer var i 2009 på et lavere niveau end de foregående år, hvilket i særdeleshed kan tilskrives, at der ikke blev etableret nye afdelinger i 2009.

Udvikling i regnskabsåret 2008

Pengestrømme vedrørende investeringer var i 2008 på DKK 165,2 mio., hvilket i særdeleshed henføres til føromtalte om- og udbygning af DABs domicil i Hammershøj samt renovering af DABs (SDA-koncernens) bestående afdelinger og etableringer af nye afdelinger.

Pengestrømme vedrørende finansiering

Overordnet udvikling i perioden

Pengestrømme vedrørende finansiering omfatter ændringer i andelskapitalen, obligations- og aktiebeholdningen, udstedte obligationer samt efterstillede kapitalindskud. Pengestrømme vedrørende finansiering modsvarer henholdsvis negativ/positiv betalingsstrøm, og den negative betalingsstrøm vedrørende drift i 2010 ses således eksempelvis opvejet af ændringen i obligations- og aktiebeholdningen.

Udvikling i 1. kvartal 2011

Pengestrømme vedrørende finansiering har i 1. kvartal 2011 i al væsentlighed været påvirket af det faldende indlån gennem perioden.

Udvikling i regnskabsåret 2010

Udover ovennævnte påvirkninger grundet den negative betalingsstrøm, er pengestrømmen vedrørende finansiering i 2010 påvirket af udstedelsen af obligationer med individuel statsgaranti for DKK 1 mia., jf. beskrivelsen i Del I, afsnit 22, "Væsentlige kontrakter".

Udvikling i regnskabsåret 2009

Stigningen i indlån i 2009 ses tilsvarende i pengestrømmen vedrørende finansiering i dette år. Endvidere er pengestrømmen vedrørende finansiering i 2009 påvirket af hjemtagelsen af hybrid kernekapital på DKK 399,6 mio., som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22, "Væsentlige kontrakter".

Udvikling i regnskabsåret 2008

Udviklingen i pengestrømmen vedrørende finansiering i 2008 kan i al væsentlighed henføres til årets udvikling i betalingsstrømmen.

9.2.5 Nøgletal

Tabel 28 Nøgletal

	31.03.2011	31.03.2010	2010	2009	2008	2007	2006
Solvensprocent	11,5 %	12,0 %	12,0 %	11,5 %	10,3 %	12,9 %	12,7 %
Kernekapitalprocent	12,0 %	11,9 %	11,8 %	11,6 %	10,1 %	11,9 %	13,9 %
Egenkapitalforrentning før skat	-3,6 %	-0,7 %	-15,8 %	-16,2 %	-15,2 %	12,6 %	27,5 %
Egenkapitalforrentning efter skat	-2,1 %	-0,1 %	-12,1 %	-11,6 %	-14,6 %	10,0 %	23,9 %
Indtjening pr. omkostningskrone	0,93	0,99	0,78	0,76	0,64	1,40	1,87
Renterisiko	2,6 %	3,0 %	2,7 %	3,1 %	1,8 %	0,8 %	2,5 %
Valutaposition	7,9 %	4,0 %	3,9 %	4,6 %	3,3 %	4,1 %	0,9 %
Valutarisiko	0,0 %	0,1 %	0,0 %	0,1 %	0,0 %	0,0 %	0,0 %
Udlån i forhold til indlån	112,4 %	96,9 %	106,5 %	95,3 %	110,4 %	106,0 %	91,3 %
Udlån i forhold til egenkapital	6,6	7,1	6,7	6,3	6,1	4,6	4,6
Årets/periodens udlånsvækst	-0,7 %	-1,0 %	-7,0 %	-7,4 %	13,4 %	14,7 %	22,9 %
Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet	97,0 %	201,0 %	141,3 %	176,4 %	55,9 %	76,8 %	148,2 %
Summen af store engagementer	30,8 %	27,2 %	28,5 %	16,5 %	29,9 %	0,0 %	0,0 %
Årets/periodens nedskrivnings
procent	0,3 %	0,5 %	3,8 %	3,3 %	1,4 %	0,3 %	0,0 %

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen

Det bemærkes, at alle relevante nøgletal ligger inden for grænserne i Finanstilsynets Tilsynsdiamant, der er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 6.5, "Regulatoriske forhold".

Da nøgletallene i al væsentlighed illustrerer allerede påpegede forhold i regnskabsgennemgangen i foregående afsnit 9.2.1 til 9.2.3 kommenteres nøgletallene alene kort.

Egenkapitalforrentning og indtjening pr. omkostningskrone

Såvel egenkapitalforrentningen som indtjeningen pr. omkostningskrone er negativt påvirket af de negative resultater i 2008-2010 tillige med 1. kvartal 2011. For 2009 og 2010 skyldes dette som tidligere anført de høje nedskrivninger på udlån og garantier, hvilket også ses på nedskrivningsprocenterne, mens det for 2008 i særdeleshed kan henføres til førnævnte negative kursreguleringer dette år. De negative kursreguleringer er ligeledes en væsentlig årsag til den negative påvirkning i 1. kvartal 2011.

Renterisiko, valutaposition og valutarisiko

Nøgletal for markedsrisici viser lave og konstante værdier perioden igennem.

Udlån i forhold til indlån og egenkapital

Udlån i forhold til indlån er steget fra 91,3 % i 2006 til 106,5 % pr. 31. marts 2011, men det bemærkes, at der er forskellige udsving i denne periode. Faldet fra 2008 til 2009 skyldes et ønske fra DABs bestyrelse om at nedbringe netop udlån i forhold til indlån, mens stigningen fra 2009 til 2010 i al væsentlighed kan henvises til det tidligere omtalte indlånsfald i andet halvår af 2010 – men altså ikke stigende udlån, da dette ligeledes er faldet beløbsmæssigt.

Udlån i forhold til egenkapital er steget i takt med, at egenkapitalen er faldet grundet negative resultater. Nøgletallene i ovenstående tabel 28 er opgjort efter Finanstilsynets nøgletalsdefinitioner. Af eksempelvis afsnittet Risikofaktorer og Del I, afsnit 6.1.3 "DAB nu og fremadrettet", fremgår ved umiddelbar beregning af indlån i forhold til udlån en anden udlånsprocent. Forskellen skyldes forskellige beregningsmetoder. Finanstilsynets nøgletalsdefinition medtager ikke saldoen på korrektivkontoen, hvilket giver et højere udlån, end det fremgår af balancen.

Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet

Der er gennem perioden en tilfredsstillende overdækning på likviditetskravet, og det kan yderligere bemærkes, at den faldende overdækning gennem 2007 og 2008 var en væsentlig bevæggrund for Bestyrelsens ønske om at nedbringe udlån i forhold til indlån.

Summen af store engagementer

Store engagementer er defineret som engagementer inden- og udenfor handelsbeholdningen, som efter fradrag af særligt sikre krav, udgør 10 % eller mere af et pengeinstituts basiskapital.

Summen af store engagementer opgøres i procent i forhold til ansvarlig kapital, og denne er i hele perioden lav for DAB (SDAkoncernen) og DAB sammenlignet med øvrige pengeinstitutter, jf. figur 6 i Del I, afsnit 6.2.2 "Samlet krediteksponering".

Årets nedskrivningsprocent

For uddybende information om nedskrivninger henvises til Del I, afsnit 6.2.3, "Nedskrivninger".

9.3 Væsentlige begivenheder

Der er ikke siden afslutningen af 1. kvartal 2011 – når bortses Omdannelsen – indtruffet hændelser, som har betydning for bedømmelsen af DABs økonomiske stilling pr. 31. marts 2011.

9.4 Statslige, økonomiske, skattemæssige, monetære og politiske initiativer

Der henvises til Del I, afsnit 6.5, "Regulatoriske forhold".

10. Kapital- og likviditetsressourcer

10.1 Kapitalforhold

Tabel 29 viser elementerne i DABs kerne- og basiskapital samt vægtede poster og de deraf følgende kernekapital- og solvensprocenter.

Tabel 29 Kapitalforhold (DKK 1.000)

	31.03.2011	2010	2009	2008	2007	2006
Solvensprocent	11,5 %	12,0 %	11,5 %	10,2 %	12,9 %	12,7 %
Kernekapitalprocent	12,0 %	11,8 %	11,6 %	10,1 %	11,9 %	11,9 %
Kapitalsammensætning
Kernekapital	1.422.680	1.422.853	1.608.034	1.816.232	2.043.277	1.846.993
Primære fradrag i kernekapital:
Immaterielle aktiver	0	0	0	0	1.368	1.409
Foreslået udbytte	0	0	0	0	709	624
Skatteaktiver	182.833	179.161	117.590	39.889	17.118	17.784
Løbende underskud	5.022
Kernekapital efter primære fradrag	1.234.825	1.243.692	1.490.444	1.776.343	2.024.082	1.827.176
Hybrid kernekapital	398.017	398.017	397.605	0	0	0
Andre fradrag i kernekapital:
Halvdelen af kapitalandele > 10%	67.360	63.618	76.783	119.355	94.701	160.075
Halvdelen af kapitalandele < 10%	90.838	80.455	98.266	79.898	33.607	50.002
Supplerende kapital:
Opskrivningshenlæggelser	3.870	3.906	4.834	8.599	8.599	9.933
Efterstillede kapitalindskud	228.492	305.060	285.854	241.752	298.418	288.557
Basiskapital før fradrag	1.707.006	1.806.602	2.003.688	1.827.441	2.202.791	1.915.589
Fradrag i basiskapital
Halvdelen af kapitalandele > 10%	67.360	63.618	76.783	119.355	94.701	160.075
Halvdelen af kapitalandele < 10%	90.838	80.455	98.266	79.898	33.607	50.002
Direkte og indirekte kapitalandelei associerede virksomheder	136.404	137.480	126.196	21.756	27.659	32.405
Basiskapital efter fradrag	1.412.404	1.525.049	1.702.443	1.606.432	2.046.824	1.673.107
Vægtede poster:
Udenfor handelsbeholdningen og operationel risiko	11.446.458	11.850.325	13.766.709	14.853.114	14.555.396	12.190.898
Poster med markedsrisiko	820.478	860.106	988.505	928.528	1.313.700	959.186
I alt vægtede poster	12.266.936	12.710.431	14.755.214	15.781.642	15.869.096	13.150.084
Samlede fradrag for beholdningen af stamaktier i finansielle selskaber	452.800	425.626	476.294	420.262	284.275	452.559

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

10.1.1 Solvensprocent

Den i tabel 29 angivne udvikling i solvensprocenten kan tilskrives tre hovedfaktorer:

i. Periodens resultat
ii. Fradrag for aktier i finansielle selskaber
iii. Hjemtagelse af hybrid kernekapital.

Ad. i Periodens resultat

De positive resultater i 2006-2007 påvirkede solvensprocenten positivt, mens de negative resultater i 2008 – 1. kvartal 2011 har påvirket solvensprocenten i nedadgående retning.

Ad. ii Fradrag for aktier i finansielle selskaber

Aktier/kapitalandele i finansielle selskaber skal i henhold til reglerne i FIL § 131 og 139 helt eller delvist fradrages i basiskapitalen.

Ad. iii Hjemtagelse af hybrid kernekapital

Stigningen i solvensprocent fra 2008 til 2009 og 2010 kan i al væsentlighed tilskrives hjemtagelsen af hybrid kernekapital på DKK 399,6 mio. i oktober 2009 i henhold til Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II). Dette er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22, "Væsentlige kontrakter.

Det skal overordnet bemærkes, at de vægtede poster - som består

af poster uden for handelsbeholdningen, operationel risiko samt markedsrisiko - har udviklet sig parallelt med udviklingen i forretningsvolumen. Der er således ikke sket væsentlige forskydninger inden for de enkelte eksponeringskategorier.

Ved opgørelsen af vægtede poster anvender DAB den udvidede kreditreducerende metode i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen, bilag 7.

10.1.2 Solvensbehov

DABs solvensbehov er pr. 31. marts 2011 opgjort til 9,4 %. Med en solvensprocent på 11,5 % svarer dette til en solvensoverdækning på 2,1 %-point.

Pr. 31. december 2010 blev solvensbehovet opgjort til 8,9 % mod 8 % pr. 31. december 2009. Dette svarer til en solvensoverdækning på 3,1 %-point pr. 31. december 2010 mod en solvensoverdækning på 3,5 % pr. 31. december 2009.

Beregningsmetoden bag disse opgørelser er angivet senere i dette afsnit, mens tabel 30 viser hovedtrækkene i beregningerne for henholdsvis 1. kvartal 2011, 2010 og 2009. Det bemærkes i den forbindelse, at det først fra og med regnskabsåret 2009 har været lovpligtigt at offentliggøre solvensbehovet.

Solvensbehov	31.03.2011	2010	2009	31.03.2011	2010	2009
	DKK 1.000	DKK 1.000	DKK 1.000	Procent	Procent	Procent
Risikoområder:
Kreditrisici	992.841	950.733	910.307	8,0	7,5	6,2
Markedsrisici	245.658	244.605	188.682	2,0	1,9	1,3
Operationelle risici	113.634	113.634	114.389	0,9	0,9	0,8
Øvrige forhold	-202.042	-181.325	-79.188	-1,7	-1,4	-0,5
Internt opgjort solvensbehov	1.150.090	1.127.647	1.134.190	9,4	8,9	7,8
Tillæg som skyldes lovbestemte krav	0	0	46.287	0	0	0,2
I alt solvensbehov	1.150.090	1.127.647	1.180.477	9,4	8,9	8,0

Overdækning:
Basiskapital efter fradrag	1.412.404	1.525.049	1.702.443
Tilstrækkelig basiskapital	1.150.090	1.127.647	1.180.477

Solvensprocent	11,5 %	12,0 %	11,5 %
Solvensbehov	9,4 %	8,9 %	8,0 %
Solvensoverdækning	2,1 %	3,1 %	3,5 %

Tabel 30 Solvensbehov og solvensprocent

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen og Risikorapporter 2009-2010 for SDA-koncernen.

Det ses af tabel 30, at kreditrisikoen i absolutte tal er let forøget fra 2009 til 2010 og 1. kvartal 2011. De væsentligste underliggende grunde til dette er:

• større indregnet risiko på DABs (SDA-koncernens) 50 største engagementer
• lavere koncentrationsrisiko på engagementer relateret til ejendomssektoren, da risikoen er afdækket ved nedskrivninger og generel risiko.
• større koncentrationsrisiko på landbrugsengagementer

Det ses ligeledes af tabel 30, at markedsrisici er ændret, hvilket er en følge af ændrede stressvariable jf. Finanstilsynets vejledning. Øvrige forhold er ændret som følge af, at resultatopgørelsens øvrige poster i 2010 stresstestes på resultatopgørelsen for 2010, mens de i 2009 testes på resultatopgørelsen for 2009, hvilket naturligt skaber forskelle.

Der er i 2010 foretaget mindre finjusteringer af modellen med det formål at give en mere præcis beregning.

10.1.3 Beregning af solvensbehov

DABs solvensbehovsberegning er foretaget med udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning og solvensbehovsmodellen udarbejdet af foreningen Lokale Pengeinstitutter. Den fuldstændige beskrivelse af DABs solvensbehovsmodel kan ses på www.andelskassen. dk. Endvidere henvises til blandt andet afsnittet Risikofaktorer samt Del I, afsnit 6.2, "Kreditpolitik og krediteksponering" og Del I, afsnit 6.3 "Risikostyring".

Kapitalbehovet fordeler sig på fire risikoområder:

i. Kreditrisiko
ii. Markedsrisiko
iii. Operationel risiko
iv. Øvrige forhold.

Modellen tager udgangspunkt i et kapitalbehov på DKK 0. Herefter opbygges kapitalbehovet gennem en vurdering af de risici, et pengeinstitut er eksponeret overfor. Det sker ud fra et princip om, at kapitalbehovet skal kunne dække usandsynlige - men dog ikke utænkelige - negative begivenheder.

Ad. i Kreditrisici

Kreditrisici er DABs største risikoområde. Kapitalbehovet til dækning af kreditrisici er opgjort ud fra dels Finanstilsynets vejledende stressniveau for nedskrivningsprocent for gruppe 2-institutter (som omfatter DAB), der er på 3,69, dels en vurdering af yderligere behov for kapital til dækning af risici på:

• Svage engagementer, jf. kategori 2b og 2c i Finanstilsynets vejledning
• Nedskrivningsengagementer, jf. kategori 1 i Finanstilsynets vejledning
• Uudnyttede trækningsretter
• De 50 største engagementer
• Koncentrationsrisiko
• Geografisk koncentration
• Koncentration af sikkerheder.

Disse punkter gennemgås kort herunder.

Beregningsgrundlaget for risiko på svage engagementer er kundens engagement uden hensyntagen til sikkerheder.

Beregningsgrundlaget for nedskrivningsengagementer er blanco, hvor sikkerheder fragår med en forsigtig og konservativ vurdering af sikkerhederne. For engagementer større end DKK 1 mio., hvorpå der er foretaget individuel nedskrivning af en del af engagementet, foretages en individuel vurdering af tab givet misligholdelse (Loss Given Default – også kaldet LGD).

Uudnyttede trækningsretter omfatter den ikke trukne del på udlån med adgang til variabel udnyttelse.

De 50 største engagementer gennemgås individuelt for vurdering af sandsynligheden for misligholdelse (Probability of Default - også kaldet PD) og tab givet misligholdelse (LGD). Foretagne nedskrivninger fratrækkes i kapitalbehovet

Ved anvendelse af Finanstilsynets vejledning og opgørelsesmetode for koncentrationsrisiko (dvs. risiko som følge af f.eks. en koncentration af store lån og/eller en koncentration af lån til en enkelt branche) viser DAB en mindre kreditkoncentrationsrisiko end sektoren. Dette har ikke givet anledning til at nedsætte kapitalbehovet.

Det skal bemærkes, at der som koncentrationsrisiko er indregnet kapital til dækning af risici på landbrugsengagementer. Der indregnes i den forbindelse behov for yderligere kapital i henhold til DABs kreditafdelings (Koncernkredits) egen løbende stresstest af risici på landbrugseksponeringer, der sker med udgangspunkt i følgende stressparametre indført i 2010:

• Ændring i jordpriser
Som følge af de faldende priser på landbrugsjord gennem de seneste år og den begrænsede omsættelighed af landbrugsejendomme foretages en opgørelse af kapitalgrundlaget i alle landbrugsengagementer over DKK 1 mio. baseret på en jordpris på DKK 130.000 pr. hektar
• Haircut på resterende aktiver
Udover ovennævnte reduktion i jordpris foretages en generel reduktion af samtlige øvrige aktiver på 25 % af bogførte værdier
• Tabssandsynligheder efter bonitet
På baggrund af en vurdering af landbrugskundens drifts- og ledelsesmæssige kvalifikationer samt dennes økonomiske situation foretages en bonitetsvurdering, der omregnes til en tabssandsynlighed.

På baggrund af ovenstående opgørelse af stresset egenkapital og opgjorte tabssandsynligheder beregnes en tabsrisiko, hvorfra eventuelle individuelle nedskrivninger fratrækkes. Summer af tabsrisici indregnes i solvensbehovsopgørelsen som koncentrationsrisiko på landbrug.

Foretagne nedskrivninger fratrækkes i kapitalbehovet.

Under geografisk koncentration er der medregnet udlånsengagementer etableret med danske kunder, der driver virksomhed i politisk ustabile stater i Østeuropa, hvilket pr. Prospektdatoen alene omfatter et enkelt landbrugsengagement.

Ad. ii Markedsrisici

I opgørelsen af kapitalbehov til dækning af markedsrisici indgår DABs beholdning af obligationer, aktier, valuta og afledte finansielle instrumenter samt øvrige kursreguleringer. Det opgjorte kapitalbehov til dækning af markedsrisici kan primært henføres til stresstest af renterisiko på DABs fastforrentede obligationsbeholdning og aktiebeholdning.

Obligationsbeholdningen består fortrinsvis af realkreditobligationer med en løbetid under 5 år, mens 90 % af aktiebeholdningen består af sektoraktier. Sektoraktier stresses ved solvensbehovsberegningen med 15 %, hvorimod aktier i handelsbeholdningen stresses med 30 %.

Ad. iii Operationelle risici

Under operationelle risici afsættes kapital til dækning af den risiko, der kan følge af tab foranlediget af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, retslige risici osv. Kapitalbehovet beregnes efter basisindikatormetoden angivet i Kapitaldækningsbekendtgørelsen § 54.

Ad. iv Øvrige risici

Under øvrige risici indgår vurdering af kapital til dækning af vækst i forretningsvolumen, strategiske risici, omdømmerisici, likviditetsrisici samt øvrige relevante risici.

DAB lægger vægt på at have en solid solvensoverdækning. Ledelsen vurderer endvidere løbende, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor løbende, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet.

Det skal bemærkes, at DABs solvensprocent vil blive påvirket af et i forbindelse med Udbuddet opnået provenu. Som angivet i Del II,

Tabel 32 Kapitaliserings- og gældssituation (DKK Mio.)

afsnit 3.4 "Baggrund for udbuddet og anvendelsen af provenu" har DAB fastsat udbudsbeløbet til DKK 800 mio. men forventer ikke tegning af det fulde beløb. Tabel 31 angiver påvirkningen af DABs

kernekapital og solvensprocent afhængigt af et opnået provenu.

Tabel 31 Udvikling i solvensprocent ved kapitaltilførsel af for
skellige størrelser (DKK 1.000)

Kapitaltilførsel Kursværdi	Kernekapital efter kapital tilførsel	Solvens Procent(1)
+ 0	1.412.407	11,5 %
+ 100.000	1.521.449	12,4 %
+ 200.000	1.631.449	13,3 %
+ 300.000	1.741.449	14,2 %
+ 400.000	1.851.449	15,1 %
+ 500.000	1.961.449	16,0 %
+ 600.000	2.071.449	16,9 %
+ 700.000	2.181.449	17,8 %
+ 800.000	2.291.449	18,7 %

Kilde: DAB

(1) Såfremt alle Andelshavere vælger at kræve kontant indløsning af deres andelskapital, vil dette påvirke den angivne solvensprocent negativt med 0,2 %.

10.2 Kort- og langsigtede likviditetsressourcer

DABs kapitaliserings- og gældssituation pr. 31. marts 2011 samt DABs (SDA-koncernens) kapitaliserings- og gældssituation i de forudgående regnskabsår fremgår af tabel 32. De langsigtede likviditetsressourcer omfatter udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud, indlån med en restløbetid på 1 år og derover samt egenkapitalen. Derudover indgår størstedelen af indlån på anfordring, da denne anses for en stabil fundingkilde med løbetid over 1 år. Som kortsigtede likviditetsressourcer indgår gæld til kreditinstitutter og indlån med en restløbetid under 1 år.

	31.03.2011	2010	2009	2008	2007	2006
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	1.126	1.485	2.467	2.320	2.412	1.244
Indlån og anden gæld	9.396	9.931	11.631	10.440	9.466	9.583
Udstedte obligationer	1.016	1.016	17	10	3	0
Efterstillede kapitalindskud	703	703	683	242	298	288
Egenkapital	1.422	1.427	1.613	1.825	2.113	1.857
- heraf Andelskapital	26	26	28	28	28	27
Kapital i alt	13.663	14.562	16.411	14.837	14.292	12.972
Hensættelser	75	182	125	52	42	45
Andre passiver	339	436	222	295	199	207
Passiver i alt	14.078	15.181	16.760	15.184	14.533	13.232

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Foruden indlån baserer DAB sin finansiering på en kombination af hybrid kernekapital, ansvarlige lån, obligationsudstedelser og kreditinstitutter. DAB har endvidere en række øvrige lånemuligheder til rådighed, og det skal i relation hertil bemærkes, at der i forlængelse af Omdannelsen er omsat udstedte obligationer med statsgaranti for DKK 1 mia. jf. Aftalen om individuel statsgaranti, som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

DABs ansvarlige kapital udgøres af to faciliteter, der er beskrevet i tabel 33.

	Beløb	Rente	Udløb
Hybrid kapital – Bankpakke 2	DKK 399,6 mio.	Fast	9.10.2014
	NOK 320,0 mio.
Efterstillet kapital	(DKK 304,6 mio. (1))	Variabel	7.02.2014
Ansvarlige lån i alt	DKK 704,2 mio.

Tabel 33 Efterstillede lån pr. 31. marts 2011

Kilde: DAB

(1) Omregnet via Nationalbankens kurs for NOK pr. 31. marts 2011 på 95,2

Disse faciliteter er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter", men kan kort beskrives som følger:

• Den hybride kernekapital under Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke 2) er udstedt i oktober 2009 med en rente, der pr. 31. marts 2011 er på 11,02 % p.a. Lånet har en uendelig løbetid med mulighed for førtidsindfrielse under forudsætning af, at betingelserne i § 132, stk. 4 (nu stk. 6) i FIL er opfyldt - og tidligst i 2012
• Den efterstillede kapital på NOK 320 mio. er optaget i februar 2006 og udløber i februar 2014. Renten er variabel og var fra februar 2006 til februar 2011 på NIBOR3 + 0,85 %-point, hvorefter den steg til NIBOR3 + 2,35 %-point, hvilket er den gældende rentesats frem til indfrielse.

Den hybride kernekapital er medregnet fuldt ud ved opgørelsen af DABs basiskapital. I henhold til kapitaldækningsreglerne aftrappes det norske lån i opgørelsen af basiskapital med 25 % pr. år indtil 2014, hvorfor denne ved opgørelsen af DABs basiskapital pr. 31. marts 2011 er medregnet med 75 % af det angivne beløb.

DABs seniorfinansiering på samlet DKK 1.532 mio. består pr. 31. marts 2011 af obligationsudstedelser for DKK 1.016 mio. samt øvrige lånefaciliteter på DKK 516 mio. I løbet af 2010 er passivfordelingen ændret, idet DAB (SDA-koncernen) i juni 2010 udstedte obligationer med individuel statsgaranti for DKK 1 mia. jf. beskrivelsen i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

Løbetidsfordelingen på indlån er angivet i tabel 35 under Del I, afsnit 10.3 "Pengestrømme og likviditetsforhold" umiddelbart herunder.

10.3 Pengestrømme og likviditetsforhold

DAB (SDA-koncernen) har i 2010 reduceret indlånsoverskuddet fra DKK 1.347 mio. ultimo 2009 til DKK 379 mio. ultimo 2010, ligesom DABs (SDA-koncernens) indlån er reduceret med ca. DKK 1,7 mia. i løbet af 2010. Indlånsoverskuddet er videre i 1. kvartal 2011 ændret til et indlånsunderskud på DKK -99 mio., mens indlån er reduceret med yderligere DKK 534 mio., hvilket i særdeleshed kan tilskrives udløbet af den ubegrænsede indskydergaranti i tilknytning til Lov om finansiel stabilitet pr. 30. september 2010 tillige med et øget fokus på denne indskydergaranti i forbindelse med Amagerbankens overgang til Finansiel Stabilitet.

Det resterende indlån må karakteriseres som relativt stabilt, idet kun cirka DKK 841 mio. af koncernens samlede indlån pr 31. marts 2011 ikke er omfattet af garantien i Garantifonden for Indskydere og Investorer. Det faldende indlån i 2010 er endvidere likviditetsmæssigt blevet modvirket af udstedelsen af obligationer med statsgaranti for DKK 1 mia.

DAB ønsker overordnet et stabilt indlån, men DAB har ikke desto mindre en solid likviditetssituation, der kan modstå eventuelle yderligere fald i indlånsmængden.

Pr. 31. marts 2011 var likviditetsoverdækningen, opgjort efter § 152 i FIL, på DKK 1.362 mio., hvilket svarer til en overdækningsprocent på ca. 97,0 %. DABs overskydende likviditet er primært placeret i likvide obligationer samt anfordringstilgodehavender i Danmarks Nationalbank.

DABs likviditet er ligeledes estimeret på både kort og lang sigt i flere stresstests og i den sammenhæng vurderet robust. Denne robusthed er yderligere øget ved obligationsudstedelsen på DKK 1 mia. med statsgaranti, der er omsat i umiddelbar forlængelse af Omdannelsen, som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter". Som også anført i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter" vil en del af dette obligationssalg blive anvendt til at indfri restværdien af det syndikerede lån med HSH Nordbank A/S som Mandated Lead Arranger på DKK 516 mio., men DABs likviditet vil desuagtet blive styrket med DKK 484 mio., hvilket øger overdækningen til rammerne for likviditet i § 152 fra 97 % til 131 %.

I tabel 34 ses en oversigt over DABs gæld til kreditinstitutter og centralbanker, i tabel 35 gives en oversigt over DABs indlån fordelt på lånetype og restløbetid, i tabel 36 ses en oversigt over DABs indlån fordelt på størrelse, og i tabel 37 ses de af DAB udstedte obligationer.

Tabel 34 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker (DKK 1.000)

	31.03.2011	2010	2009	2008	2007	2006
Saldo
Gæld til centralbanker	0	0	0	0	0	0
Gæld til kreditinstitutter	1.125.501	1.484.525	2.467.158	2.320.265	2.412.208	1.243.893
I alt	1.125.501	1.484.525	2.467.158	2.320.265	2.412.208	1.243.893

Fordelt efter restløbetid
Anfordringsgæld	609.125	968.308	1.323.491	1.176.598	1.197.620	1.243.893
Til og med 3 måneder	0	0	0	0	0	0
Over 3 måneder og til og med 1 år	0	0	626.946	0	70.000	0
Over 1 år og til og med 5 år	516.376	516.217	516.721	1.143.667	1.144.588	0
Over 5 år	0	0	0	0	0	0
I alt	1.125.501	1.484.525	2.467.158	2.320.265	2.412.208	1.243.893

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

Tabel 35 Indlån efter lånetype og restløbetid (DKK 1.000)

	31.03.2011	2010	2009	2008	2007	2006
Saldo
På anfordring	7.364.639	7.586.926	8.367.774	6.949.271	7.468.764	7.255.670
Med opsigelsesvarsel	514.678	690.121	827.166	850.774	109.722	973.494
Tidsindskud	262.481	270.820	828.647	1.192.737	714.678	356.584
Særlige indlånsformer	1.254.532	1.382.722	1.607.178	1.447.056	1.173.069	997.576
I alt	9.396.330	9.930.589	11.630.765	10.439.838	9.466.233	9.583.324

Fordelt efter restløbetid
På anfordring	7.094.239]	7.822.084	8.654.179	7.365.290	6.852.065	7.729.182
Til og med 3 måneder	1.035.663	732.290	1.325.892	1.387.443	1.169.156	652.246
Over 3 måneder og til og med 1 år	179.176	171.333	229.056	.335.436	273.713	164.901
Over 1 år og til og med 5 år	465.751	507.034	599.297	608.151	535.998	519.342
Over 5 år	621.501	697.848	822.341	743.518	635.301	517.653
I alt	9.396.330	9.930.589	11.630.765	10.439.838	9.466.233	9.583.324

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

		Tabel 36 Indlån pr. 31. marts 2011 fordelt efter størrelse (DKK 1.000)
--	--	------------------------------------------------------------------------	--	--

Indlånstype og beløbskategori	Samlet indlån af typen/ kategorien	Antal indlån af typen/ kategorien (Antal)	Gns. størrelse af indlån af typen/kategorien
Indlån på anfordring
Indlån < 10	308.019	105.902	3
Indlån > 10 < 100	1.952.145	63.824	31
Indlån > 100 < 1.000	4.102.349	15.130	271
Indlån > 1.000	1.002.126	530	1.891
Indlån I alt	7.364.639	185.396	40

Indlån på opsigelse
Indlån < 10	6.300	2.580	2
Indlån > 10 < 100	67.853	1.841	37
Indlån > 100 < 1.000	301.410	985	306
Indlån > 1.000	139.115	75	1.855
Indlån I alt	514.678	5.481	94

Tidsindskud
Tidsindskud < 10	0	0	0
Tidsindskud > 10 < 100	559	10	56
Tidsindskud > 100 < 1.000	109.176	216	505
Tidsindskud > 1.000	152.746	43	3.552
I alt	262.481	269	951

Særlige indlånsformer
Indlån < 10	138.158	35.403	4
Indlån > 10 < 100	544.921	19.395	28
Indlån > 100 < 1.000	474.219	2.052	231
Indlån > 1.000	97.234	57	1.706
Indlån I alt	1.254.532	56.907	22

I alt indlån
Indlån < 10	452.477	143.902	3
Indlån > 10 < 100	2.565.478	85.070	30
Indlån > 100 < 1.000	4.987.154	18.383	271
Indlån > 1.000	1.391.221	705	1.973
Indlån I alt	9.396.330	248.060	38

Kilde: Reviewet delårsrapport for DAB pr. 31. marts 2011.

Tabel 37 Udstedte obligationer (DKK 1.000)

	31.03.2011	2010	2009	2008	2007	2006
Saldo
Obligationer der forfalder indenfor 1 år	0	0	0	0	0	0
Obligationer der forfalder indenfor 1 -5 år	1.015.954	1.015.860	17.003	10.425	2.559	0
I alt	1.015.954	1.015.860	17.003	10.425	2.559	0

Kilde: De reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen, reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen efter IFRS til brug for Prospektet samt reviewet delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA-koncernen.

10.4 Lånebehov og finansieringsstruktur

Selv om Basel III reglerne, der er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 6.5 "Regulatoriske Forhold" endnu ikke er blevet til konkret lovgivning, forventes det, at de kommende lovregler vil føre til væsentlige ændringer i de adfærdsmønstre, som hidtil har været gældende for finanssektoren.

Det ligger allerede nu fast, at kernekapital må opprioriteres, mens ansvarlig lånekapital, som mange pengeinstitutter - og herunder også DAB i de senere år - hidtil har benyttet til solvensdækning af udlånsvæksten, fremover vil have stærkt begrænset værdi som kapitalkilde.

Reglerne for, hvad der kan tilregnes et pengeinstituts likviditetsreserver, forventes omlagt. Det forventes f.eks. at betyde, at indeståender i andre pengeinstitutter ikke tælles med, at tilsagte bekræftede lines (kreditfaciliteter) ikke tælles med, og at realkreditobligationer, før de tælles med, beskæres betydeligt i værdi.

Disse kommende regler vil efter DABs aktuelle vurdering medføre, at ikke ratede institutter af DABs størrelse fremadrettet må påregne, at kapital i overvejende grad kun kan tilvejebringes via indtjening og/eller aktieudstedelse, og at likviditet primært kan tilvejebringes via en afbalanceret vækst i henholdsvis indlån og udlån.

Udlånsvækst baseret på ansvarlig lånekapital synes ikke længere at være en ansvarlig strategi for et lokalt pengeinstitut, og DAB vurderer da også, at flere af DABs konkurrenter vil søge at nedbringe store ubalancer mellem udlån og indlån. DAB er i denne forbindelse i en udgangssituation med omtrentlig ligevægt mellem indlån og udlån. DAB forventer og ønsker at bibeholde denne balance.

DAB forventer kun en moderat vækst i forretningsomfanget i de kommende 3 år.

DAB har således ikke aktuelt behov for at tilføre ny likviditet, udover hvad der følger af Udbuddet. Som nævnt bl.a. i afsnittene om Risikofaktorer og Del I, afsnit 6.4.2 "Den danske finanssektor" har DAB i lighed med store dele af sektoren et refinansieringsbehov, når de statsgaranterede obligationsudstedelser udløber i 2013. Med udbuddet er det imidlertid DABs ønske i god tid at forberede sig på uro omkring funding gennem 2013, hvor DAB i konkurrence med danske og udenlandske pengeinstitutter skal refinansiere likviditet, forventeligt i størrelsesordenen DKK 2 mia. Ledelsen vurderer i den sammenhæng, at en styrket kapital vil være en væsentlig parameter for at få adgang til en sådan refinansiering. DAB har ikke en sikker forventning til provenuet af Udbuddet men er bevidst om, at et stort provenu vil have en positiv effekt på DABs fremadrettede muligheder for at tiltrække likviditet, mens et beskedent provenu modsat vil reducere DABs muligheder for at tiltrække likviditet. Ledelsen ser sig dog ikke i stand til at kvantificere denne sammenhæng, men der henvises til tabel 31 for en angivelse af en kapitaltilførsels effekt på DABs solvens.

Baggrunden for, at DAB via Udbuddet ønsker at styrke kernekapitalprocenten og dermed solvensen, er bl.a. hensynet til kundernes og de finansielle samarbejdspartneres tillid til DAB som forretningsmodpart - og herunder eventuelle udvidelser af forretningen. Hertil kommer, at DAB ønsker rettidig forberedelse på Basel III reglernes indførelse, således at DAB efter disse reglers successive indfasning vil have en tilstrækkelig kernekapital og forinden kan honorere de tilbagebetalingsforpligtigelser, som påhviler DAB i 2013 jf. de garanterede obligationsudstedelser, der er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter", og i 2014 jf. tabel 33 i Del I, afsnit 10.2 "Kort og langsigtede likviditetsressourcer".

DAB vurderer, at DABs aktuelle egenkapital før en kapitaltilførsel er tilstrækkelig til at overholde lovens krav og til at finansiere pengeinstituttets drift. DAB vurderer imidlertid også, at det er ønskeligt med en højere egenkapital set i forhold til den betydelige usikkerhed, der knytter sig til den økonomiske udvikling i samfundet, og dermed vurderes egenkapitalen også i underkanten i forhold til DABs finansielle situation og strategi for de kommende år. Ledelsen vurderer således, at en styrkelse af solvensen via henholdsvis en kapitalforøgelse og positive regnskabsresultater er en forudsætning for, at DAB kan realisere den forventede og ønskede forretningsudvikling.

Nettoprovenuet af kapitaludvidelsen vil indgå i DABs daglige likviditet.

10.5 Lånebegrænsninger i brugen af kapitalressourcer

Som følge af, at DAB har modtaget hybrid statslig kernekapital under Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II), er DAB underlagt visse begrænsninger. Disse begrænsninger er nærmere omtalt i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

Herudover er DAB ikke bekendt med begrænsninger i brugen af sine kapitalressourcer.

10.6 Forventede kapital- og likviditetskilder

Som nævnt ovenfor under Del I, afsnit 10.4 "Lånebehov og finansieringsstruktur" forventer DAB frem til 2013 alene en moderat tilvækst i forretningsomfanget. Det forventes, at den nødvendige likviditet og kapital til denne vækst finansieres gennem Udbuddet, indlånsvækst, indtjening og evt. egenkapitalfinansiering ved senere aktieudstedelser.

Herudover vil DAB løbende vurdere mulighederne for at tiltrække lang senior funding på forretningsmæssige tilfredsstillende vilkår til afløsning af bestående forpligtelser.

11. Forskning og udvikling, patenter og licenser

DAB er pr. Prospektdatoen ikke involveret i forskning og udvikling. DAB ejer ingen patenter og/eller licenser, når bortses fra nødvendige og almindelige licenser for at kunne drive et pengeinstitut.

12. Trendoplysninger

DABs vurdering af den økonomiske udvikling generelt såvel som i DAB er i al væsentlighed angivet i Del I, afsnit 6 "Forretningsoversigt" og Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber", hvortil der henvises.

13. Resultatforventninger

13.1 Erklæring fra Ledelsen

Ledelsens resultatforventninger til 2011, der er udarbejdet til brug for Prospektet, er præsenteret i det følgende.

Forventningerne er udarbejdet til brug for Prospektet. Efter Direktionens og Bestyrelsens opfattelse er forventningerne udarbejdet på grundlag af de væsentlige forudsætninger, der er beskrevet under Del I, afsnit 13.4 "Metodik og forudsætninger", samt den regnskabspraksis, der er beskrevet i note 1 i de omarbejdede koncernregnskaber efter IFRS for SDA-koncernen for 2009 og 2010, jf. Appendiks 2 - Regnskabsoplysninger.

Forventningerne bygger på en række forudsætninger, hvoraf Ledelsen har indflydelse på nogle og ikke på andre.

Forventningerne til 2011 repræsenterer Ledelsens bedste skøn pr. Prospektdatoen og indeholder fremadrettede skøn og udsagn, der er behæftet med betydelig usikkerhed. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra forventningerne til 2011, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet, og afvigelserne kan være væsentlige. Ud over de nedenfor omtalte forhold vil de potentielle risici og usikkerheder uden begrænsning kunne omfatte dem, der er beskrevet i afsnittet "Risikofaktorer".

Hammershøj, den 7. juni 2011

Danske Andelskassers Bank A/S

Bestyrelsen

Jakob Fastrup Formand	Jens Jørgensen Hald Næstformand	Asger Pedersen
Jens Holt Ladefoged	Poul Erik Weber	Hans-Jørn Madsen
Jens Nørvang Madsen Direktionen	Kenneth Hyldig Clausen	Preben Arndal
Vagn Thomsen Raun	Jan Pedersen

Adm. direktør Viceadm. direktør

13.2 Erklæring fra uafhængig revisor

Til aktionærer og potentielle investorer i Danske Andelskassers Bank A/S

Vi har efter aftale undersøgt resultatforventningerne for Danske Andelskassers Bank A/S for 2011, der fremgår af Prospektets afsnit 13.

Resultatforventningerne omfatter anvendt regnskabspraksis, metodik og forudsætninger som beskrevet i prospektets afsnit 13.3 og 13.4.

Bankens Ledelse har ansvaret for resultatforventningerne for 2011 samt de forudsætninger, som disse er baseret på. Vores ansvar er på grundlag af vores undersøgelser at afgive en konklusion om resultatforventningerne for 2011.

Erklæringen er udarbejdet alene til brug for aktionærer og potentielle investorer med henblik på tegning af aktier i selskabet.

De udførte undersøgelser

Vi har udført vores undersøgelser af resultatforventningerne for 2011 i overensstemmelse med den danske revisionsstandard RS 3400 "Undersøgelse af fremadrettede finansielle oplysninger". Denne standard kræver, at vi tilrettelægger og udfører undersøgelserne med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at de anvendte forudsætninger er velbegrundede og ikke indeholder væsentlig fejlinformation, og en høj grad af sikkerhed for, at resultatforventningerne for 2011 er udarbejdet på grundlag af disse forudsætninger.

Vores undersøgelser har omfattet en gennemgang af resultatforventningerne for 2011 med henblik på at vurdere, om de af Ledelsen opstillede forudsætninger er dokumenterede, velbegrundede og fuldstændige. Vi har endvidere efterprøvet, om resultatforventningerne for 2011 er udarbejdet i overensstemmelse med de opstillede forudsætninger, ligesom vi har efterprøvet den indre talmæssige sammenhæng i resultatforventningerne for 2011.

Det er vores opfattelse, at de udførte undersøgelser giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion.

Konklusion

På grundlag af vores undersøgelser af det bevis, der underbygger forudsætningerne, er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at disse forudsætninger ikke giver et rimeligt grundlag for resultatforventningerne for 2011. Det er endvidere vores konklusion, at resultatforventningerne for 2011 er udarbejdet på grundlag af de opstillede forudsætninger samt ved anvendelse af den for selskabet gældende regnskabspraksis.

Det faktiske resultat for regnskabsåret 2011 vil sandsynligvis afvige fra resultatforventningerne for 2011, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet, og afvigelserne kan være væsentlige.

Viborg, den 7. juni 2011

Beierholm

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Mogens Andersen / Jørgen Jakobsen Statsaut. revisor Statsaut. revisor

13.3 Indledning til resultatforventninger

DABs forventninger er i sagens natur baseret på en række forudsætninger og skøn. Selvom forventningerne er præsenteret med specifikke tal, og Ledelsen anser dem for rimelige, er forventningerne forbundet med væsentlig forretningsmæssig, driftsmæssig og økonomisk usikkerhed, hvoraf en betydelig del er uden for DABs kontrol.

Forventninger til fremtiden er udarbejdet ved anvendelse af bankens fremtidige regnskabspraksis for aflæggelse af koncernregnskaber (IFRS som godkendt af EU).

De væsentligste af forudsætningerne for forventningerne til 2011 er beskrevet nedenfor i Del I, afsnit 13.4 "Metodik og forudsætninger". Forventningerne bør læses i sammenhæng med afsnittet "Risikofaktorer".

13.4 Metodik og forudsætninger

Forventningerne til 2011 er udarbejdet i overensstemmelse med DABs almindelige budgetprocedurer. Der er taget udgangspunkt i allerede foreliggende budget for 2011. Nærværende forventninger baserer sig således på dette budget og herunder forudsætninger afledt af Omdannelsen.

Forventningerne forudsætter, at DABs strategi gennemføres - og herunder, at fusionens betydelige synergier realiseres som planlagt og som omtalt i Del I, afsnit 6.1.3 "DAB nu og fremadrettet". Dette betyder i praksis, at der i forventningerne opereres med en besparelse i størrelsesordenen DKK 5 mio. i 2011, mens den fulde effekt af rationaliseringsgevinsterne tidligst vil indtræde i 2012.

Gennemførelsen af den overordnede strategi tillige med strategien for rationaliseringsgevinsterne med fuld eller delvis succes skal tages med forbehold for usikkerheder og uforudsete hændelser, der ligger uden for DABs kontrol. Der kan ikke gives sikkerhed for, at strategien kan opfyldes, eller at de forventede fordele ved strategien vil blive realiseret i de perioder, som forudsigelserne dækker. Der kan altså ikke gives sikkerhed for, at disse resultater vil blive opnået, men DAB anser det for nuværende for både sandsynligt, muligt og ønskeligt.

I forbindelse med udarbejdelsen af forventningerne er følgende forudsat, som Ledelsen i en vis udstrækning har indflydelse på:

• DAB har i 2010 af to omgange udstedt obligationer for i alt DKK 2 mia. med individuel statsgaranti. I juni 2010 blev der solgt obligationer for DKK 1 mia., og i umiddelbar forlængelse af Omdannelsen er obligationer for yderligere DKK 1 mia. omsat som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter"
• Der udloddes ikke udbytte for regnskabsåret 2011
• Der sker ikke førtidsindfrielse af efterstillede lån
• Uændret aktiebeholdning i 2011. Der forudsættes et årligt

afkast af aktiebeholdningen på 10 %. Provenuet ved salg af den udstedte obligation med statsgaranti i forlængelse af Omdannelsen jf. ovenfor er placeret i obligationer

• Markant lavere nedskrivningsniveau grundet også iværksatte tiltag på området. I 2011 forventes et nedskrivningsniveau svarende til 1,35 % af udlån og garantier
• Gebyr- og provisionsindtægter udvikler sig parallelt med udviklingen i ind- og udlån svarende til en gennemsnitlig stigning på 4 % pr. år
• Løbende naturlige tilpasninger af medarbejderstaben
• Uændrede IT-udgifter grundet en nedgang i antal medarbejdere i 2010
• Stigning i udlånet på 4 % i 2011
• Stigning i indlånet på 5 % i 2011
• DAB forventer og arbejder målrettet efter en udlånsprocent på omkring 90. Forholdet kan forskydes i forbindelse med Udbuddet, hvor der som følge af egne kunders aktietegning forventes et fald i indlånet. Likviditeten ændres dog ikke i den forbindelse
• Der forventes ikke at blive foretaget nyinvesteringer i 2011. DABs IT-hardware er leaset gennem uafhængig leverandør
• Øvrige administrationsudgifter er uændrede grundet lukning af afdelinger, lavere markedsføringsaktivitet samt nedgang i antal medarbejdere i 2010.

DAB har endvidere forudsat følgende faktorer:

• Uændrede markedsrenter i 2011
• DAB ser allerede nu en tiltagende konkurrence på ind- og udlånsprodukter og har i forventningerne til 2011 indregnet en indsnævring af rentemarginalen med 0,35 %-point. Resultatpåvirkningen af dette er beregnet til cirka DKK -33 mio. på årsbasis
• Forbedrede konjunkturer i 2011
• I 2011 forventes en generel lønstigning i DAB på 1 % svarende til overenskomstmæssig regulering
• Ophøret af den ubegrænsede indskydergaranti forventes ikke at få yderligere indflydelse på indlånets størrelse og sammensætningen.

Det bemærkes, at der ikke i forudsætningerne er budgetteret med resultatet af Udbuddet eller omkostningerne i relation hertil. Resultatet af Emissionen forventes overordnet at påvirke resultatforventningerne i positiv retning i forhold til det under Del I, afsnit 13.5, "Resultatforventninger for 2011" angivne.

13.5 Resultatforventninger for 2011

DAB forventer i 2011 et resultat før skat i niveauet DKK 75-105 mio.

Det bemærkes, at der ikke er sket indregning af noget resultat af Udbuddet eller omkostninger hertil, mens Omdannelsens forventede udgifter og gevinster er indregnet i ovennævnte resultatforventninger

14. Bestyrelse, direktion og tilsynsorgan samt ledere

For en beskrivelse af procedurer omkring valg af Bestyrelse m.v. henvises til Del I, afsnit 16 "Bestyrelsens Arbejdspraksis".

14.1 Navn, forretningsadresse og stilling

14.1.1 Bestyrelsen

Bestyrelsen består af ni generalforsamlingsvalgte medlemmer. DABs medarbejdere er i medfør af Selskabsloven berettiget til at vælge medarbejderrepræsentanter til Bestyrelsen. I forlængelse af Omdannelsen forventes det, at medarbejderne vil udnytte denne ret til medarbejderrepræsentation i Bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanter er ikke indvalgt pr. Prospektdatoen, men det forventes at ville ske i andet halvår 2011. Medarbejderrepræsentanterne vælges for en 4-årig periode, som er fastsat lovgivningsmæssigt. DABs medarbejdere har på Prospektdatoen ret til at vælge op til fem medlemmer af Bestyrelsen.

Forretningsadressen for Bestyrelsen er Danske Andelskassers Bank A/S, Baneskellet 1, 8830 Tjele.

Bestyrelsen består af følgende personer:

Jakob Fastrup, bestyrelsesformand

Jakob Fastrup er født i 1957 og har været bestyrelsesformand for DAB siden 2008. Jakob Fastrup blev medlem af Bestyrelsen i 2006. Jakob Fastrup er uddannet cand.jur. og har efterfølgende fået advokatbestalling, møderet for landsret og møderet for højesteret. Han er partner i advokatfirmaet Midtadvokaterne A/S med speciale i blandt andet retssager, selskabsret og bestyrelsesarbejde.

Jakob Fastrup var forud for Omdannelsen medlem af repræsentantskabet i Andelskassen MidtVest og opstillet til Bestyrelsen af Andelskasserne i SDAs kreds 5, der bestod af Andelskassen MidtVest, Andelskassen Frederiks, Andelskassen Midtthy og Vammen-Rødding Andelskasse.

Nuværende ledelsesposter:

Partner, direktør og bestyrelsesmedlem i Midtadvokaterne A/S. Bestyrelsesformand i I.B Gruppen Holding A/S og I.B & Co. A/S. Bestyrelsesmedlem i Garanti Invest A/S og B.B.J. Holding ApS.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Bestyrelsesformand for SDA, I.B og Co. A/S, I.B. Holding ApS, I.B Medier A/S og I.B Facilities A/S. Næstformand i Andelskassen MidtVest. Bestyrelsesmedlem i Effect Denmark A/S, Capacity Ejendomme A/S og Advokatforum A/S. Direktør i Advokatforum A/S.

Jens Jørgensen Hald, næstformand

Jens Jørgensen Hald er født i 1946 og har været medlem af Bestyrelsen siden 2003. Han har været næstformand siden 2010. Jens Jørgensen Hald er gårdejer og konsulent og har gennem mange år endvidere været engageret i arbejdet med eksempelvis landbrug i udland gennem firmaet JJHald Consulting.

Jens Jørgensen Hald var forud for Omdannelsen bestyrelsesformand for Andelskassen Østjylland og opstillet til Bestyrelsen af Andelskasserne i SDAs kreds 6, der bestod af Andelskassen Østjylland, Andelskassen Himmerland og Andelskassen Norddjurs.

Nuværende ledelsesposter:

Direktør i JJHald Consulting. Formand for Kap Water Ltd. og Waterteck Ltd., der begge opererer ud fra Kampala, Uganda. Bestyrelsesmedlem i Kuva Invest Viborg A/S. Stifter af Ulfix ApS.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Bestyrelsesformand i Andelskassen Østjylland. Næstformand i SDA.

Preben Arndal

Preben Arndal er født i 1952 og har været medlem af Bestyrelsen siden 2011. Preben Arndal er statsautoriseret revisor og driver sit eget revisionsfirma, Centrumrevision ApS.

Preben Arndal var forud for Omdannelsen bestyrelsesformand for Oure-Vejstrup Andelskasse og opstillet til Bestyrelsen af Andelskasserne i SDAs kreds 1, der bestod af Andelskassen Fyn og Oure-Vejstrup Andelskasse.

Nuværende ledelsesposter:

Direktør og bestyrelsesmedlem i Centrumrevision ApS.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Bestyrelsesformand i Oure-Vejstrup Andelskasse.

Kenneth Hyldig Clausen, bestyrelsesmedlem

Kenneth Hyldig Clausen er født i 1966 og har været medlem af Bestyrelsen siden 2010. Kenneth Hyldig Clausen har det grønne bevis og har siden 1993 drevet eget landbrug.

Kenneth Hyldig Clausen var forud for Omdannelsen bestyrelsesformand for Andelskassen Sønderjylland og opstillet til Bestyrelsen af Andelskassen i SDAs kreds 2, der alene bestod af Andelskassen Sønderjylland.

Nuværende ledelsesposter:

Leder af eget landbrug.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Bestyrelsesformand i Andelskassen Sønderjylland. Bestyrelsesmedlem i Bonusgrisen A.M.B.A.

Jens Holt Ladefoged, bestyrelsesmedlem

Jens Holt Ladefoged er født i 1950 og har været medlem af Bestyrelsen siden 2009. Jens-Holt Ladefoged grundlagde i 1988 Holtec Automatic, der blandt andet leverer maskinstyringer til elektroniske formål og i dag beskæftiger 20 medarbejdere. Holtec Automatic gennemførte i 2010 et vellykket generationsskifte, og Jens Holt Ladefoged er i dag bestyrelsesmedlem i virksomheden

Jens Holt Ladefoged var forud for Omdannelsen bestyrelsesformand for Næsbjerg Andelskasse og opstillet til Bestyrelsen af Andelskasserne i SDAs kreds 3, der bestod af Andelskassen Sydjylland, Andelskassen Varde og Næsbjerg Andelskasse.

Nuværende ledelsesposter:

Bestyrelsesmedlem i Holtec Automatic A/S. Direktør i Holt Holding af 7. april 2003 ApS.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Bestyrelsesformand i Næsbjerg Andelskasse. Bestyrelsesmedlem i SDA. Direktør i Holtec Automatic A/S.

Jens Nørvang Madsen, bestyrelsesmedlem

Jens Nørvang Madsen er født i 1949 og har været medlem af Bestyrelsen siden 2011. Jens Nørvang Madsen er tidligere vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi og gik i 2009 på pension efter 37 år inden for politiet.

Jens Nørvang Madsen var forud for Omdannelsen næstformand i Andelskassen MidtVest og opstillet til Bestyrelsen af Andelskasserne i SDAs kreds 5, der bestod af Andelskassen MidtVest, Andelskassen Frederiks, Andelskassen Midtthy og Vammen-Rødding Andelskasse.

Nuværende ledelsesposter:

Bestyrelsesmedlem i A/S Kaj Romby Larsen, Murer- og entreprenørfirma, Flemming Sølvsteen Holding A/S og Flemming Sølvsteen Ejendomme ApS.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Bestyrelsesformand i Løgstrup Andelskasse. Næstformand i Andelskassen MidtVest. Bestyrelsesmedlem i SDA. Vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Hans Jørn Madsen, bestyrelsesmedlem

Hans Jørn Madsen er født i 1957 og har været medlem af Bestyrelsen siden 2006. Hans Jørn Madsen har siden 1974 været en del af Vejrup Maskincenter A/S og er i dag både medejer og daglig leder af maskincentret, der beskæftiger 30 medarbejdere.

Hans Jørn Madsen var forud for Omdannelsen medlem af bestyrelsen i Andelskassen Sydjylland og opstillet til Bestyrelsen af Andelskasserne i SDAs kreds 3, der bestod af Andelskassen Sydjylland, Andelskassen Varde og Næsbjerg Andelskasse

Nuværende ledelsesposter:

Bestyrelsesmedlem i Vejrup Maskincenter A/S, LAG-Esbjerg, Vejrup Holding A/S og Hans-Jørn Madsen Holding ApS. Direktør i Vejrup Maskincenter A/S, Hans-Jørn Madsen Holding ApS og Vejrup Holding A/S

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Næstformand i Andelskassen Sydvestjylland. Bestyrelsesmedlem i SDA, Andelskassen Sydjylland og Vejrup Holding II ApS.

Asger Pedersen, bestyrelsesmedlem

Asger Pedersen er født i 1955 og har været medlem af Bestyrelsen siden 2002. Asger Pedersen har det grønne bevis og har siden 1983 været driftsleder på eget landbrug.

Asger Pedersen var forud for Omdannelsen bestyrelsesformand i Outrup Andelskasse og opstillet til Bestyrelsen af Andelskasserne i SDAs kreds 4, der bestod af Horne Andelskasse, Outrup Andelskasse og Kærup-Janderup Andelskasse.

Nuværende ledelsesposter:

Bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A. (DLG), Danespo Holding A/S, VK Kartofler A/S, Lammefjordens Kartoffelcentral A/S og Dangrønt Products A/S.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Bestyrelsesformand i Outrup Andelskasse. Bestyrelsesmedlem i SDA, Agro & Ferm A/S og Outrup Erhvervs Invest ApS.

Poul Erik Weber, bestyrelsesmedlem

Poul Erik Weber er født i 1949 og har været medlem af Bestyrelsen siden 2009. Poul Erik Weber er uddannet teknisk assistent og arbejdede fra 1972 til 1987 som arbejdsleder i bygge- og anlægsbranchen, hvor efter han har været selvstændig frugtavler. Poul Erik Weber var fra 1990 til 2002 borgmester i Egebjerg Kommune, fra 2002 til 2005 medlem af amtsrådet på Fyn, i 2006 amtsborgmester på Fyn og fra 2007 til 2009 medlem af regionsrådet for Region Sydjylland.

Poul Erik Weber var forud for Omdannelsen bestyrelsesformand for Andelskassen Fyn og opstillet til Bestyrelsen af Andelskasserne i SDAs kreds 1, der bestod af Andelskassen Fyn og Oure-Vejstrup Andelskasse.

Nuværende ledelsesposter:

Formand for Rådet for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Næstformand i DGI-Byen, (København), Fuglsøcentret, Vingstedcentret og SI-Centret A/S. Bestyrelsesmedlem i FilmFyn A/S og Værkstedets Skole i Kværndrup

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Amtsborgmester på Fyn. Regionsrådsmedlem i Region Sydjylland. Formand for Den erhvervsdrivende fond Cogita. Bestyrelsesmedlem i Fyns Erhvervscenter, Erhvervsdrivende fond og Fonden Syddanske Forskerparker samt DGI Huse og Haller.

14.1.2 Direktionen

Forretningsadressen for Direktionen er Danske Andelskassers Bank A/S, Baneskellet 1, 8830 Tjele.

Direktionen består af følgende personer:

Vagn T. Raun, administrerende direktør

Vagn T. Raun er født i 1950 og har arbejdet i DAB siden 1977. Vagn T. Raun er cand.oecon. og kom efter en kort periode i Danske Bank til Foreningen Danske Andelskasser, hvor han var en væsentlig del af dannelsen af SDA. Han var endvidere direktør for Andelsinvest fra 1979 til 1986. Vagn T. Raun blev ved stiftelsen af SDA i 1986 udnævnt til den første direktør for denne, og da der i 2001 blev vedtaget personsammenfald mellem direktioner og bestyrelser i SDA og DAB, blev Vagn T. Raun tillige direktør i DAB.

Nuværende ledelsesposter:

Administrerende direktør i DAB. Bestyrelsesmedlem i DLR Kredit A/S, Sparinvest Holding A/S og GrønlandsBANKEN A/S.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år: Administrerende direktør i SDA.

Jan Pedersen, viceadministrerende direktør

Jan Pedersen er født i 1964 og har arbejdet i DAB siden 2010. Jan Pedersen er cand.merc. og har tidligere været ansat i Bikuben/BG Bank fra 1991-2005 (som bl.a. filialchef, filialdirektør, privatdirektør og erhvervsdirektør), i SEB A/S fra 2005-2007 (som underdirektør og stedfortræder for den administrerende direktør) og fra 2007- 2010 i Cardif Forsikring (som administrerende direktør i Danmark).

Nuværende ledelsesposter:

Viceadministrerende direktør i DAB, bestyrelsesmedlem i Bankernes EDB Central (BEC). Bestyrelsesformand og direktør i Komplementaranpartsselskabet Villa Prisme – Bargemon.

Tidligere ledelsesposter inden for de seneste fem år:

Direktør Cardif Forsikring. Viceadministrerende direktør i SDA. Underdirektør i SEB A/S.

14.1.3 Ledende medarbejdere

DAB vurderer at der ikke - udover medlemmerne af Direktionen er individuelle medarbejdere, det er relevant at nævne i Prospektet for at dokumentere, at DAB råder over den nødvendige ekspertise og erfaring i udøvelse af sin virksomhed.

14.1.4 Erklæring om tidligere levned

Ingen af medlemmerne af Bestyrelsen eller Direktionen er/har inden for de sidste fem år:

• blevet dømt i forbindelse med svigagtige lovovertrædelser
• deltaget i ledelse af selskaber, som har indledt konkursbehandling, bobehandling eller likvidation
• været genstand for offentlige anklager eller sanktioner fra myndigheder eller tilsynsorganer (herunder udpegede faglige organer)
• af en domstol blevet frakendt retten til at fungere som medlem af et pengeinstituts eller en udsteders bestyrelse, direktion eller tilsynsorganer eller til at varetage et pengeinstituts eller en udsteders ledelse.

14.2 Interessekonflikter

Der er ikke, så vidt DAB er bekendt, noget slægtskab mellem medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen.

Før Omdannelsen var de eneste aktionærer i DAB de 16 Andelskasser. Andelskasserne var organiseret i seks kredse, som hver havde ret til at indstille et eller to medlemmer til valg til Bestyrelsen. De nuværende medlemmer af Bestyrelsen er blevet indstillet til valg på baggrund af denne fremgangsmåde, som tjente til at sikre alle kredse en repræsentation i Bestyrelsen. Der gælder ingen særlige regler, og der er ingen særlig forståelser vedrørende valg til Bestyrelsen ved næste valg til Bestyrelsen (som vil være i 2014 jfr. den senere i Del I, afsnit 21.2.2 "Bestemmelser vedrørende medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen" nævnte overgangsordning). DAB er herudover ikke bekendt med nogen aftale eller forståelse mellem større aktionærer, kunder, leverandører eller øvrige vedrørende valg af medlemmer til Bestyrelsen. DAB er ikke bekendt med nogen aftale eller forståelse mellem større aktionærer, kunder, leverandører eller øvrige vedrørende ansættelse af Direktionen.

Der er ingen aktuel interessekonflikt mellem de pligter, der påhviler medlemmerne af Bestyrelsen og Direktionen over for DAB og disse personers private interesser og eller pligter over for andre personer. Såfremt en interessekonflikt skulle opstå, behandles denne i henhold til Bestyrelsens forretningsorden.

Det er i Bestyrelsens forretningsorden fastlagt, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ikke må deltage i - og skal forlade lokalet ved - behandling af spørgsmål om i) aftaler eller søgsmål mellem DAB og vedkommende selv, eller ii) aftaler eller søgsmål mellem DAB og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren har en væsentlig interesse heri, der kan være stridende mod DABs.

Ingen medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen ejer Eksisterende Aktier, og der er heller ikke indgået særlige aftaler i relation hertil.

Alle medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen har tilkendegivet interesse i at tegne Udbudte Aktier i DAB i forbindelse med Transaktionen. Eventuel tegning vil ske som kunder i DAB og på samme vilkår som for andre kunder. Herudover ejer alle medlemmer af Bestyrelsen samt den administrerende direktør andelskapital, som giver ret til at tegne et mindre antal Konverteringsaktier.

15. Aflønning og goder

15.1 Den udbetalte aflønning

Bestyrelsen aflønnes med et fast kontant honorar. Bestyrelsen modtager alene det faste honorar og dermed ikke nogen form for bonus eller incitamentsaflønning, ligesom Bestyrelsen ikke deltager i optionsprogrammer.

Vederlaget oplyses for Bestyrelsen samlet og Direktionen samlet, men er ikke udspecificeret på de enkelte medlemmer.

DAB har ikke ydet lån, stillet garantier eller påtaget sig andre forpligtelser vedrørende Bestyrelsen, Direktionen eller nogen af dens medlemmer, når bortses fra det i Del I, afsnit 19 "Transaktioner med nærtstående parter" nævnte. Der er ikke indgået nogen usædvanlige aftaler, herunder aftaler vedrørende ekstraordinære bonusordninger eller fratrædelsesgodtgørelser mellem DAB og medlemmer af Bestyrelsen.

Der er indgået direktørkontrakter med begge medlemmer af Direktionen. Bestyrelsen fastsætter vilkårene for Direktionens ansættelse, herunder løn, tiltrædelses- og fratrædelsesvilkår.

Bestyrelsen

Det samlede vederlag til bestyrelserne i SDA-koncernen i 2010 udgjorde DKK 4,59 mio. fordelt med DKK 2,49 til bestyrelserne i de 16 Andelskasser og DKK 2,1 til bestyrelserne i SDA og DAB. SDA og DAB havde før Omdannelsen fuldstændigt personsammenfaldende bestyrelser. Det angivne vederlag dækker arbejde for både DAB og SDA og er ligeligt fordelt på de to enheder.

Ingen medlemmer af Bestyrelsen er berettiget til nogen form for bonus eller godtgørelse i forbindelse med Transaktionen herunder Omdannelsen og Udbuddet.

Direktion

Det samlede vederlag til Direktionen i 2010 udgjorde DKK 5,6 mio. Ud over grundlønnen og pensionsbidrag indgår sædvanlige goder som fri bil og telefon m.v. i dette beløb.

SDA og DAB havde før Omdannelsen fuldstændigt personsammenfaldende direktioner. Vederlaget til Direktionen for 2010 var fordelt ligeligt på de to enheder.

Direktionen er ikke berettiget til nogen form for bonus eller godtgørelse i forbindelse med Transaktionen herunder Omdannelsen og Udbuddet. Direktionen har ikke nogen former for incitamentsprogrammer, aktie-/optionsprogrammer eller særlige fratrædelsesgodtgørelser, udover de mulige fratrædelsesgodtgørelser, der er omtalt umiddelbart nedenfor, og det pensionstilsagn, der er beskrevet nedenfor i Del I, afsnit 15.2 "Pensioner, hensættelser".

Der er aftalt opsigelsesvarsel på 36 måneder ved DABs opsigelse af den administrerende direktør og seks måneder ved den administrerende direktørs egen opsigelse samt et gensidigt opsigelsesvarsel på 24 måneder for den viceadministrerende direktør. Ved varig sygdom kan den administrerende direktør opsiges med seks måneders varsel men har i så tilfælde ret til 36 måneders løn efter fratrædelsestidspunktet.

Den viceadministrerende direktør er berettiget til en særlig fratrædelsesgodtgørelse svarende til 36 måneders løn, såfremt dennes status ændres i forbindelse med eksempelvis fusion, og direktøren ikke ønsker at acceptere dette. Den viceadministrerende direktør er endvidere berettiget til en godtgørelse på 12 måneders løn ved DABs opsigelse af ansættelsesforholdet.

Der forventes ikke at ske ændringer i det samlede vederlag til Direktionen i forbindelse med Transaktionen herunder Omdannelsen og Udbuddet.

15.2 Pensioner, hensættelser

Den administrerende direktør i DAB deltager i en ydelsesbaseret pensionsordning og er berettiget til en livsvarig årlig pensionsydelse (med tilknyttet ægtefællepension) svarende til 66 % af sin gage med tillæg af et årligt beløb for mistede personalegoder. DAB (SDA-koncernen) har pr. 31. december 2010 hensat DKK 43,0 mio. til pensionsforpligtelser, fratrædelser og lignende forpligtelser. Dette beløb omfatter en økonomisk forpligtelse i form af nævnte pensionstilsagn til den administrerende direktør samt et tidligere medlem af Direktionen, som alene er delvist afdækket i et pensionsselskab. Forpligtelsen for den uafdækkede del af pensionstilsagnet opgøres ved en aktuarmæssig tilbagediskontering af pensionsforpligtelsen til nutidsværdi. Der foretages genberegning en gang årligt, og der vil derfor ske årlig regulering af pensionshensættelsen i forbindelse med ændringer i markedsrenter og eventuel ændring af vederlaget til Direktionen. I forbindelse med Omdannelsen blev der udløst latente forpligtelser på DKK 38,4 mio. som følge af fusionsklausuler, der gav fire direktører i Andelskasserne mulighed for at fratræde på økonomisk gunstige vilkår i forbindelse med Omdannelsen. I henhold til kontrakterne har direktørerne op til tre måneder efter Omdannelsen til at gøre krav gældende. Pr. Prospektdatoen er der vished for, at tre direktører ønsker at benytte fusionsklausulerne, hvilket udløser forpligtelser på i alt DKK 19 mio., mens den sidste direktør ikke ventes at anvende fusionsklausulen. Forpligtelsen udgiftsføres i resultatopgørelsen for 2. kvartal 2011.

16. Bestyrelsens arbejdspraksis

Bestyrelsen for DAB mødes jævnligt for i henhold til Bestyrelsens forretningsorden at udføre de opgaver, der er Bestyrelsen pålagt. I henhold til forretningsordenen mødes Bestyrelsen fysisk som udgangspunkt en gang om måneden, dog mindst 10 gange om året og i øvrigt efter behov. Herudover holdes ugentlige telefonbestyrelsesmøder.

Forretningsordenen er udarbejdet med baggrund i FIL § 65 og overholder kravene til forretningsordener for børsnoterede virksomheder som fastlagt i Selskabslovens § 130.

Forretningsordenen omfatter blandt andet retningslinjer for:

i. Arbejdsfordeling mellem Bestyrelse og Direktion
ii. Indkaldelse til bestyrelsesmøder
iii. Hvem der ud over Bestyrelsen kan deltage i bestyrelsesmøder, og
iv. Føring af forhandlingsprotokol og andre relevante protokoller.

Forretningsordenen tilsikrer, at Bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse af - samt den finansielle og ledelsesmæssige kontrol med - DAB, og herunder drøftelse af og opfølgning på organisation, kontrolprocedurer, budgetter, strategi, likviditet, solvens, risikostyring og øvrige relevante områder.

I henhold til FIL § 70 er der udfærdiget skriftlige retningslinjer for DABs væsentligste aktivitetsområder, hvor arbejdsdelingen mellem Bestyrelsen og Direktion er fastlagt. DABs organisation er indrettet i henhold til bestemmelserne FIL § 71. Det bemærkes, at DAB i løbet af første halvår 2011 er i gang med de nødvendige tiltag for at efterleve de nye og skærpede krav i Bekendtgørelse nr. 1325 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. af 1. december 2010.

16.1 Udløbsdato for embedsperiode for medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen

Valg til Bestyrelsen sker for to år ad gangen, men genvalg kan finde sted. Halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer afgår i ulige år, og halvdelen afgår i lige år. Tvivl om denne turnusordning afgøres ved lodtrækning.

Vedtægternes § 19a indeholder en særlig overgangsregel for Bestyrelsen som følge af Omdannelsen, hvilket er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 21.2 "Stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter". Valgperioden for den nuværende Bestyrelse, der er valgt på den ordinære generalforsamling i DAB den 12. marts 2011, udløber som følge heraf på den ordinære generalforsamling i DAB i 2014. Endvidere gælder, at halvdelen af de bestyrelsesmedlemmer, som vælges i 2014, alene vælges for et år, mens halvdelen vælges for to år. Således vil den ovenfor nævnte rotationsordning være fuldt indført fra og med 2015, hvorefter alle bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen.

Bestyrelsesmedlemmernes tiltrædelsesdato er som følger:

• Jakob Fastrup, bestyrelsesmedlem siden 2006, formand siden 2008
• Jens Jørgensen Hald, bestyrelsesmedlem siden 2003, næstformand siden 2010
• Preben Arndal, bestyrelsesmedlem siden 2011
• Kenneth Hyldig Clausen, bestyrelsesmedlem siden 2010
• Jens Holt Ladefoged, bestyrelsesmedlem siden 2009
• Jens Nørvang Madsen, bestyrelsesmedlem siden 2011
• Hans Jørn Madsen, bestyrelsesmedlem siden 2006
• Asger Pedersen, bestyrelsesmedlem siden 2002
• Poul Erik Weber, bestyrelsesmedlem siden 2009

Et bestyrelsesmedlem afgår i henhold til Vedtægterne senest fire måneder efter udløbet af det år, hvor medlemmet fylder 70 år.

Administrerende direktør Vagn T. Raun tiltrådte som direktør for SDA i forbindelse med SDAs oprettelse primo 1986 og som direktør i DAB i forbindelse med beslutningen om personsammenfald mellem direktioner og bestyrelser i DAB og SDA, der blev vedtaget i 2001. I 2010 blev Vagn T. Raun udnævnt til administrerende direktør i både DAB og SDA. Vagn T. Rauns ansættelseskontrakt er tidsbegrænset med ophør den 1. maj 2015. Viceadministrerende direktør Jan Pedersen tiltrådte som viceadministrerende direktør i DAB og SDA i 2010. Jan Pedersens ansættelseskontrakt er tidsbegrænset og ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvor han fylder 70 år.

16.2 Vederlag ved ophør af arbejdsforholdet

Medlemmerne af Bestyrelsen modtager intet vederlag ved bestyrelsesperiodens ophør. For en beskrivelse af Direktionens ansættelseskontrakter henvises til Del I, afsnit 15.1 "Den udbetalte aflønning".

Bestyrelsen ansætter Direktionen. Bestyrelsen fastlægger Direktionens arbejdsopgaver og arbejdsfordelingen i forhold til Bestyrelsen i henhold til forretningsordenen og de til enhver tid gældende instrukser udarbejdet i henhold til FIL § 70. Direktionen har overordnet ansvaret for DABs daglige drift og de hertil hørende aktiviteter, resultater og interne anliggender.

16.3 Revisions- og vederlagsudvalg

Revisionsudvalg

I henhold til bekendtgørelser fra Finanstilsynet (senest bekendtgørelse nr. 690 af 23. juni 2010 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet ("Revisionsudvalgsbekendtgørelsen")) oprettede Bestyrelsen i 2009 et revisionsudvalg. Revisionsudvalget udgøres af den samlede Bestyrelse, men det ventes, at der i forlængelse af Omdannelsen og valg af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (som omtalt i Del I, afsnit 14.1 "Navn, forretningsadresse og stilling") vil blive nedsat et revisionsudvalg alene bestående af en del af Bestyrelsen.

Revisionsudvalget skal bistå med at sikre, at finansielle rapporter og andre oplysninger, som DAB udsender, giver et fuldstændigt og retvisende billede af DABs situation. Derudover skal udvalget føre tilsyn med de metoder, der bruges til risikovurdering og risikostyring.

I henhold til Revisionsudvalgsbekendtgørelsen har revisionsudvalget til opgave at:

• overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen
• overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, risikostyringssystemer og eventuelle interne revision fungerer effektivt
• overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet og det konsoliderede regnskab m.v.
• overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, jf. Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder § 24, herunder særligt leveringen af yderligere tjenesteydelser til virksomheden.

Vederlagsudvalg

Der er i foråret 2011 nedsat et vederlagsudvalg. Vederlagsudvalget udgøres af den samlede Bestyrelse, men det ventes, at der i forlængelse af Omdannelsen og valg af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (som omtalt i Del I, afsnit 14.1 "Navn, forretningsadresse og stilling") vil blive nedsat et vederlagsudvalg alene bestående af en del af Bestyrelsen.

Vederlagsudvalget har blandt andet til opgave at:

• stå for det forberedende arbejde i forhold til Bestyrelsens beslutninger om aflønning, herunder lønpolitik og andre beslutninger herom, som kan have indflydelse på DABs risikostyring
• virke som forberedende udvalg og varetage DABs langsigtede interesser
• varetage aktionærers og andre investorers interesser
• overvåge DABs tiltag på lønområdet set i forhold til risikostyring.

Nomineringsudvalg

Der er i foråret 2011 nedsat et nomineringsudvalg. Nomineringsudvalget udgøres af den samlede Bestyrelse, men det ventes, at der i forlængelse af Omdannelsen og valg af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (som omtalt i Del I, afsnit 14.1 "Navn, forretningsadresse og stilling") vil blive nedsat et nomineringsudvalg alene bestående af en del af Bestyrelsen.

Nomineringsudvalget har blandt andet til opgave at:

• beskrive de kvalifikationer, der kræves i Ledelsen og til en given post, og angive hvilken tid, der skønnes at måtte afsættes til varetagelse af posten, samt vurdere den kompetence, viden og erfaring, der findes i Ledelsen
• beskrive ledelsesorganernes struktur, størrelse, sammensætning og resultater
• beskrive kompetence, viden og erfaring hos de enkelte medlemmer af Ledelsen
• rapportere til Bestyrelsen om ovenstående punkter
• udarbejde en skriftlig beskrivelse inden en eventuel søgeproces til en given post - af posten og de kompetencer, viden og erfaring samt det tidsforbrug, der skønnes påkrævet hertil
• indstille kandidater til Bestyrelsen
• sikre en kvalificeret udvælgelse af eventuelle eksterne rådgivere, der anvendes ved søgning efter kandidater.

16.4 Corporate Governance

I april 2010 offentliggjorde Komitéen for god Selskabsledelse sine (reviderede) anbefalinger for god selskabsledelse. NASDAQ OMX Copenhagen har indarbejdet disse anbefalinger i sine oplysningsforpligtelser, og selskaber noteret på NASDAQ OMX Copenhagen skal derfor i deres årsrapporter redegøre for, hvorledes de forholder sig til anbefalingerne i henhold til "følg eller forklar princippet". Finansrådet har den 11. december 2008 offentliggjort et sæt supplerende anbefalinger for god selskabsledelse og ekstern revision, som alle pengeinstitutter blev anbefalet at følge.

Ledelsen betragter et godt forhold til alle interessenter - aktionærer, medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og myndigheder mv. - som helt essentielt og grundlæggende for virksomhedsdriften og deraf for selskabsledelsen. Ledelsen anerkender værdien af en aktiv og positv tilgang til forholdene omkring corporate governance, og herunder de aspekter, som findes i anbefalingerne og i Finansrådets supplerende anbefalinger. Ledelsen støtter generelt begge sæt anbefalinger og følger dem i det omfang, disse vurderes relevante henset til DABs historik, aktiviteter og organisation.

Som led i Omdannelsen og beslutningen om at søge Aktierne optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen har Ledelsen gennemgået DABs overholdelse af anbefalingerne fra både Komiteen for god selskabsledelse og Finansrådet med henblik på at identificere områder, hvor der vurderes at være behov for øget overholdelse. Ledelsen har endvidere som led i denne proces i løbet af 2011 foretaget ændringer i selskabsledelsen. De foretagne ændringer kan dog i sagens natur ikke påvirke vurderingen af overholdelsen af anbefalingerne, hvor denne vurdering vedrører forhold, som tidsmæssigt ligger forud for disse ændringer.

I tabel 38 gennemgås de punkter, hvor de to sæt anbefalinger ikke følges fuldt ud pr. Prospektdatoen, og hvor DABs forventede fremtidige overholdelse som led i omdannelsesprocessen og som et børsnoteret selskab endvidere er forklaret. DAB (SDA-koncernens) fulde corporate governance rapport for 2010 er at finde på DABs hjemmeside www. andelskassen.dk

Tabel 38 Corporate Governance

Anbefalingen	Kommentar
3.1.2. Det anbefales, at oplysninger fra selskabet til markedet udfærdiges på dansk og engelsk.	Anbefalingen følges ikke. Det er Bestyrelsens vurdering, at DABs investorer i al væsentlighed vil have dansk som modersmål, hvorfor ikke alle oplysninger til markedet vil blive udfærdiget på engelsk. De væsentligste oplysninger, herunder års- og halvårsregnskaber, er tidligere blevet offentliggjort på både dansk og engelsk og Bestyrelsen forventer at videreføre denne praksis, herunder tillige vedrørende kvartalsrapporter.
5.1.1. Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan årligt beskriver, hvilke kompetencer det skal råde over for bedst muligt at kunne udføre sine opgaver, og at kompetencebeskrivelsen offentliggøres på hjemmesiden. Indstillingen til generalforsam lingen om sammensætningen af det øverste ledelsesorgan bør udformes i lyset heraf.	Anbefalingen fra Komiteen for God Selskabsledelse følges ikke pr. Prospektdatoen, men der vil i forlængelse af Omdannelsen blive udarbejdet og offentliggjort kompetenceprofil. Finansrådets supplerende anbefalinger følges.
Følgende fremgår supplerende af Finansrådets Anbefalinger:
"Ad V. Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen skal være sammensat på en sådan måde, at den besidder alle relevante kompetencer i forhold til at lede en bank, sparekasse eller andelskasse. Mindst et bestyrelses medlem skal efter revisorlovens § 31, stk. 1 have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision."
5.1.2. Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan sikrer en formel, grundig og for medlemmerne transparent proces for ud vælgelse og indstilling af kandidater til ledelsesorganet. Ved vur deringen af sammensætningen og indstilling af nye kandidater skal der tages hensyn til behovet for fornyelse og til behovet for mangfoldighed i relation til bl.a. international erfaring, køn og alder.	Anbefalingen er ikke blevet fulgt for den nuværende Bestyrelse, som følge af den forud for Omdannelsen eksisterende koncern struktur med SDA og de 16 Andelskasser, hvilket er beskrevet i Del I, afsnit 14.2, "Interessekonflikter". Anbefalingen forventes at blive overholdt i forbindelse med generalforsamlingen, som afholdes i 2014.
5.5.1. Det anbefales, at der i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside redegøres for reglerne for medarbejdervalg og for selskabets anvendelse heraf i selskaber, hvor medarbejderne har valgt at benytte selskabslovgivningens regler om medarbejder repræsentation.	Anbefalingen følges ikke pr. Prospektdatoen. Dette skyldes at der ikke før Omdannelsen var medarbejdervalgte medlemmer af Bestyrelsen. DAB vil i forlængelse af Omdannelsen følge anbefalingen.
5.6.1. Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan mødes regelmæssigt i henhold til en i forvejen fastlagt møde- og arbejdsplan, og når det i øvrigt skønnes nødvendigt eller hen sigtsmæssigt i forhold til selskabets behov, samt at antallet af afholdte møder oplyses i årsrapporten.	Anbefalingen følges alene delvist, idet den årlige mødefrekvens ikke offentliggøres i årsrapporten.
5.9.1. Det anbefales, at de generalforsamlingsvalgte medlem mer af det øverste ledelsesorgan, er på valg hvert år på den ordinære generalforsamling.	Anbefalingen følges ikke. Valg til Bestyrelsen sker for 2 år ad gan gen. Det er Bestyrelsens vurdering, at det af hensyn til en stabil ledelse er en fordel med en valgperiode på 2 år. Valgperioden for den nuværende Bestyrelse er forlænget indtil den ordinære generalforsamling i DAB i 2014 som led i et ønske om at sikre stabilitet og kontinuitet i DABs ledelse efter Omdannelsen.
5.9.2. Det anbefales, at årsrapporten oplyser tidspunktet for medlemmets indtræden i det øverste ledelsesorgan, hvorvidt genvalg af medlemmet har fundet sted, samt udløbet af den aktuelle valgperiode.	Anbefalingen følges ikke, men vil blive fulgt ved udarbejdelse af årsrapporten for 2011.

5.10.4. Det anbefales, at det ved sammensætningen af revisionsudvalget sikres, at: • formanden for det øverste ledelsesorgan ikke er formand for revisionsudvalget og, • at udvalget tilsammen råder over en sådan sagkundskab og erfaring, at det har en opdateret indsigt i og erfaring med finansielle forhold samt regnskabs- og revisionsforhold i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.	Anbefalingen følges ikke, da formanden for Bestyrelsen tillige er formand for revisionsudvalget. Baggrunden herfor er, at Bestyrelsen vurderer, at formandens kompetencer og rolle i øvrigt er gavnligt for udvalgets arbejde, og at der ikke er risiko for manglende kontrol.
5.11.2. Det anbefales, at evalueringen af det øverste ledelses organ forestås af formanden, at resultatet drøftes i det øverste ledelsesorgan, og at der i årsrapporten oplyses om frem gangsmåden ved selvevalueringen og resultaterne heraf.	Anbefalingen følges ikke. DAB mener ikke, der er behov for offentliggørelse af frem gangsmåde ved og resultater af selvevalueringen.
5.11.3. Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan mindst en gang årligt evaluerer direktionens arbejde og resultater efter forud fastsatte klare kriterier.	Anbefalingen følges ikke. Det er Bestyrelsens vurdering, at hele Bestyrelsen via et nært samarbejde med Direktionen og løbende evaluering har den nødvendige indsigt i Direktionens indsats.
5.11.4. Det anbefales, at direktionen og det øverste ledelsesor gan fastlægger en procedure, hvorefter deres samarbejde årligt evalueres ved en formaliseret dialog mellem formanden for det øverste ledelsesorgan og den administrerende direktør, samt at resultatet af evalueringen forelægges for det øverste ledelsesor gan.	Anbefalingen følges ikke. Det er Bestyrelsens vurdering, at hele Bestyrelsen via et nært samarbejde med Direktionen og løbende evaluering har den nødvendige indsigt i Direktionens indsats. Det er derfor ikke skønnet nødvendigt med formaliseret dialog.
6.2.3. Det anbefales, at der i års-/koncernregnskabet gives oplysning om det samlede vederlag, hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan og direktionen modtager fra selskabet og andre selskaber i koncernen, og at der redegøres for sammen hængen med vederlagspolitikken.	Anbefalingen følges ikke. DAB finder, at de samlede opgørelser over vederlag til henholdsvis Bestyrelse og Direktion er tilstræk kelige for en vurdering af DAB.
6.2.4. Det anbefales, at der som en del af oplysningen om det samlede vederlag oplyses om eventuelle ydelsesbaserede pen sionsordninger, selskabet har påtaget sig over for medlemmer af det øverste ledelsesorgan henholdsvis direktionen samt disse ordningers aktuarmæssige værdi og forskydninger over året.	Anbefalingen følges ikke. DAB finder ikke, at ordningerne er af en sådan karakter, at oplysninger herom er væsentlige for en vurdering af DABs samlede forpligtelser.
6.2.5. Det anbefales, at oplysninger om fastholdelses- og fratrædelsesordningers væsentligste indhold offentliggøres i selskabets årsrapport.	Anbefalingen følges ikke. DAB finder ikke, at ordningerne er af en sådan karakter, at oplysninger herom er væsentlige for en vurdering af DABs samlede forpligtelser.

17. Personale

459 af DABs medarbejdere var pr. Prospektdatoen ansat på fuldtid, mens 90 af medarbejderne var ansat på deltid.

Det gennemsnitlige antal ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede i DAB (SDA-koncernen) i årene 2006 – 2010 samt i 1. kvar-

tal 2011 er angivet i tabel 39.

17.1 Antallet af medarbejdere

Pr. Prospektdatoen havde DAB ansat 549 personer. Heraf arbejder 92 personer i DABs hovedsæde i Hammershøj, mens de øvrige 457 er tilknyttet afdelingsnettet.

Tabel 39 Gennemsnitligt antal beskæftigede

År	Gns. antal ansatte i alt (1)	Gns. antal ansatte tilknyttet hovedsædet	Gns. antal ansatte tilknyttet filialnettet
2006	580	85	492
2007	607	91	511
2008	653	97	550
2009	654	97	552
2010	623	97	526
31.03.2011	586	92	494

Kilde: De reviderede årsregnskaber for SDA-koncernen for 2006-2010 samt reviewet kvartalsregnskab for DAB pr. 31. marts 2011.

(1) Differencen mellem det gennemsnitlige antal ansatte i alt og de sammenlagte tal for hovedsædet og afdelingsnettet i årene 2006-2009 kan henføres til medarbejderne i datterselskabet SDA Bolig A/S, der pr. Prospektdatoen er uden aktivitet men havde mellem tre og fem medarbejdere i perioden 2006-2009.

Bortset fra Direktionen i DAB er der ingen ansatte i datterselskaberne. Figur 14 viser organisationsplanen for DAB pr. Prospektdatoen.

Figur 14 Organisationsdiagram

Kilde: DAB

Det skal i relation til organisationsdiagrammet bemærkes, at regionsdirektørerne for de enkelte regioner for så vidt angår regionale forhold indgår i koncernledelsen sammen med Direktionen og direktørerne for de tre stabsenheder, Forretningsudvikling og -styring, Forretningssupport og Koncernkredit. Det skal ligeledes bemærkes, at kreditcheferne i regionerne i kreditmæssig sammenhæng refererer til Koncernkredit.

Dette er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 6.1.3 "DAB nu og fremadrettet".

De enkelte Bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af Direktionen ejer andelskapital i Andelskasserne, som angivet i tabel 40, der tillige angiver antallet af Konverteringsaktier, som det enkelte medlem vil kunne tegne til Konverteringskursen.

106 17.2 Aktiebeholdninger og aktieoptioner

Ingen medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen ejer Aktier eller har optioner på sådanne.

Tabel 40 Ledelsens andelskapital og antal Konverteringsaktier, der kan tegnes ved gældskonvertering af Ledelsens andelskapital

Navn	Andelskapital i DKK	Maksimalt antal Konverteringsaktier, som kan tegnes ved gældskonvertering af andelskapitalen ved anvendelse af Konverteringskursen
Bestyrelse
Jakob Fastrup, (bestyrelsesformand)	200	8
Jens Jørgensen Hald (næstformand)	200	8
Asger Pedersen	516,25	20
Jens Holt Ladefoged	860,76	34
Poul Erik Weber	5.114	204
Hans-Jørn Madsen	200	8
Jens Nørvang Madsen	200	8
Kenneth Hyldig Clausen	1.040	41
Preben Arndal(1)	410	16
Direktion
Vagn Thomsen Raun	200	8
Jan Pedersen	0	0

Kilde: DAB

(1) Preben Arndal er eneejer af virksomheden Centrumrevision ApS, som ejer andelskapital for DKK 410, der ved anvendelse af Konverteringskursen kan anvendes til tegning af maksimalt 16 Konverteringsaktier.

17.3 Ordninger vedr. personalets interesser i udsteders kapital

DAB har ingen optionsordninger, warrantordninger eller medarbejderaktieordninger.

18. Større aktionærer

18.1 Aktionærer

DABs aktiekapital udgør pr. Prospektdatoen nominelt DKK 375 mio. bestående af 37,5 mio. stk. aktier med en nominel værdi på DKK 10 pr. stk.

Pr. Prospektdatoen indehaves den samlede aktiekapital i DAB af de 16 Fonde, som opstod i forbindelse med Omdannelsen. Aktiekapitalen er fordelt på de 16 Fonde som beskrevet i tabel 41. Fondene

Tabel 41 DABs ejerstruktur pr. Prospektdatoen

ejer pr. Prospektdatoen ikke andelskapital, som kan konverteres til Konverteringsaktier. Ingen af Fondene har tilkendegivet at ville tegne Udbudte Aktie som led i Udbuddet.

Ingen medlemmer af Ledelsen ejer Aktier i DAB pr. Prospektdatoen. Ledelsen har mulighed for at konvertere andelskapital til Konverteringsaktier, som angivet i Del I, afsnit 17.2 "Aktiebeholdninger og aktieoptioner". Hvert medlem af Ledelsen har tilkendegivet overfor DAB at ville tegne Udbudte Aktier (herunder gennem konvertering af den pågældendes andelskapital) for et tegningsbeløb på i alt DKK 30.000, svarende til at hvert medlem af Ledelsen har tilkendegivet at ville tegne 1.200 Udbudte Aktier.

Navn	Antal aktier à nom. DKK 10	Andel af kapital/stem mer i % (1)
Andelskassen MidtVests Fond	6.741.225	18,67 %
Andelskassen Fyns Fond	5.857.875	15,30 %
Andelskassen Østjyllands Fond	3.965.137	10,35 %
Andelskassen Sydjyllands Fond	3.517.087	9,18 %
Andelskassen Himmerlands Fond	3.144.375	8,53 %
Andelskassen Vardes Fond	3.066.375	8,48 %
Andelskassen Frederiks' Fond	1.925.175	5,03 %
Andelskassen Sønderjyllands Fond	1.404.375	3,75 %
Næsbjerg Andelskasses Fond	1.318.050	3,51 %
Andelskassen Midtthys Fond	1.287.000	3,43 %
Oure-Vejstrup Andelskasses Fond	1.088.925	2,90 %
Outrup Andelskasses Fond	1.052.588	2,81 %
Vammen-Rødding Andelskasses Fond	991.313	2,64 %
Horne Andelskasses Fond	913.800	2,44 %
Kærup-Janderup Andelskasses Fond	748.650	2,00 %
Andelskassen Norddjurs' Fond	478.050	1,27 %
I alt	37.500.000	100 %

Kilde: DAB

(1) Hvert aktiebeløb på DKK 10 giver én stemme, dog således at ingen aktionær kan afgive flere stemmer, end hvad der svarer til 1 % af den samlede aktiekapital.

Tabel 42 angiver DABs ejerstruktur ved Udbuddets gennemførelse under følgende forudsætninger: (i) Udbuddet fuldtegnes (ii) Ledelsen deltager i Udbuddet, som angivet ovenfor, dvs. for et tegningsbeløb på i alt DKK 30.000 pr medlem, og (iii) Fondene deltager ikke i Udbuddet og erhverver eller afhænder ikke Eksisterende Aktier.

Tabel 42 DABs ejerstruktur ved Udbuddets gennemførelse

Navn	Antal aktier à nom. DKK 10	Andel af kapital/ stemmer i %(1)
Andelskassen MidtVests Fond	6.741.225	9,70 %
Andelskassen Fyns Fond	5.857.875	8,42 %
Andelskassen Østjyllands Fond	3.965.137	5,70 %
Andelskassen Sydjyllands Fond	3.517.087	5,06 %
Andelskassen Himmerlands Fond	3.144.375	4,52 %
Andelskassen Vardes Fond	3.066.375	4,41 %
Andelskassen Frederiks' Fond	1.925.175	2,77 %
Andelskassen Sønderjyllands Fond	1.404.375	2,02 %
Næsbjerg Andelskasses Fond	1.318.050	1,90 %
Andelskassen Midtthys Fond	1.287.000	1,85 %
Oure-Vejstrup Andelskasses Fond	1.088.925	1,57 %
Outrup Andelskasses Fond	1.052.588	1,51 %
Vammen-Rødding Andelskasses Fond	991.313	1,43 %
Horne Andelskasses Fond	913.800	1,31 %
Kærup-Janderup Andelskasses Fond	748.650	1,08 %
Andelskassen Norddjurs' Fond	478.050	0,69 %
Ledelsen i alt	13.200	0,02 %
Nye aktionærer	32.018.800	46,05 %
I alt	69.532.000	100 %(2)

Kilde: DAB

(1) Hvert aktiebeløb på DKK 10 giver én stemme, dog således at ingen aktionær kan afgive flere stemmer, end hvad der svarer til 1 % af den samlede aktiekapital.

(2) Udbuddet er ikke garanteret, og der er ingen sikkerhed for, at Udbuddet fuldtegnes, eller at der opnås tegning af noget bestemt minimum antal udbudte aktier udover (ved Udbuddets gennemførelse) det antal Emissionsaktier (2,4168 mio. stk.), der er afgivet bindende forhåndstilsagn om tegning af.

18.2 Forskelle i stemmeretsfordelingen

Pr. Prospektdatoen giver hvert aktiebeløb på DKK 10 én stemme. Der gælder dog den begrænsning, at ingen aktionær kan afgive flere stemmer, end hvad der svarer til 1 % af den samlede aktiekapital. I henhold til Vedtægterne gælder i den forbindelse den særlige regel, at aktier - i henseende til stemmeretsbegrænsningen - anses for at tilhøre én aktionær, hvis der er en sådan særlig forbindelse mellem aktionærer, at udøvelsen af stemmeretten på aktierne må anses for bestemt af samme interessegruppe. Herunder regnes også tilfælde, hvor aktionærerne gennem aktiebesiddelse eller på anden måde er knyttet til eller associeret med et interessefællesskab.

Denne stemmeretsbegrænsning er i henhold til FIL § 210 lovbestemt i fem år efter Omdannelsen af hensyn til det hidtidige andelsdemokrati. Efter de fem år kan stemmeretsbegrænsningen ophæves, hvilket kræver generalforsamlingens godkendelse heraf.

18.3 Direkte eller indirekte kontrol fra tredjemand

Ledelsen er ikke bekendt med, at DAB er direkte eller indirekte kontrolleret af andre.

18.4 Aftaler som kan medføre at andre overtager kontrollen med DAB

Ledelsen er ikke bekendt med aftaler, der direkte eller indirekte giver nogen person mulighed for senere at opnå kontrol med DAB.

19. Transaktioner med nærtstående parter

Der er ingen nærtstående parter, der har bestemmende indflydelse over DAB.

DABs nærtstående parter omfatter Direktionen og Bestyrelsen samt disses nærtstående.

Herudover omfatter nærtstående parter følgende 100 % ejede datterselskaber:

• DAB Invest A/S
• DAB Invest 2 A/S
• DAB Invest 3 A/S
• SDA Bolig A/S (uden aktivitet)
• SDA Invest A/S (uden aktivitet)

Status pr. 31. marts 2011

Bestyrelsen og Direktionen havde pr. 31. marts 2011 lån, kautioner eller garantier for DKK 38,1 mio. Der er ingen sikkerhedsstillelser for Bestyrelsen og Direktionen pr. denne dato.

DAB havde pr. 31. marts 2011 et samlet tilgodehavende hos datterselskaberne på DKK 8,1 mio. og en samlet gæld til datterselskaberne på DKK 1,8 mio.

Status ultimo 2010

Bestyrelsen og Direktionen havde pr. 31. december 2010 lån, kautioner eller garantier for DKK 14,4 mio. Derudover havde DAB (SDA-koncernen) stillet sikkerheder for Bestyrelsen og Direktionen for DKK 3,5 mio.

DAB (SDA-koncernen) havde pr. 31. december 2010 et samlet tilgodehavende hos datterselskaberne på DKK 35,1 mio. og en samlet gæld til datterselskaberne på DKK 3,4 mio.

Status ultimo 2009

Bestyrelsen og Direktionen havde pr. 31. december 2009 lån, kautioner eller garantier for DKK 30,6 mio. Derudover havde DAB (SDA-koncernen) stillet sikkerheder for Bestyrelsen og Direktionen for DKK 4,8 mio.

DAB (SDA-koncernen) havde pr. 31. december 2009 et samlet tilgodehavende hos datterselskaberne på DKK 36,1 mio. og en samlet gæld til datterselskaberne på DKK 12,3 mio.

Status ultimo 2008

Bestyrelsen og Direktionen havde pr. 31. december 2008 lån, kautioner eller garantier for DKK 18,4 mio. Derudover havde DAB (SDA-koncernen) stillet sikkerheder for Bestyrelsen og Direktionen for DKK 5,7 mio.

DAB (SDA-koncernen) havde pr. 31. december 2008 et samlet tilgodehavende hos datterselskaberne på DKK 22,6 mio. og en samlet gæld til datterselskaberne på DKK 1,9 mio.

Ud over, hvad der følger af medlemskabet af Bestyrelsen eller ansættelsesforholdet og eventuelle aktiebesiddelser, har der ikke været yderligere transaktioner med Bestyrelsen og Direktionen. For en beskrivelse af Ledelsens aflønning henvises til Del I, afsnit 15 "Aflønning og goder".

Alle transaktioner med nærtstående parter er gennemført på markedsmæssige vilkår.

19.1 Nærtstående parter - associerede selskaber

GrønlandsBANKEN A/S og Garanti Invest A/S betragtes ligeledes som nærtstående parter som følge af, at disse selskaber som angivet under Del I, afsnit 25 "Oplysninger om kapitalbesiddelser" er at regne som associerede selskaber.

Ingen af disse selskaber har en bestemmende indflydelse over DAB.

For en oversigt over DABs forretninger med GrønlandsBANKEN A/S og Garanti Invest A/S, og herunder sikkerhedsstillelser, henvises til Del I, afsnit 25 "Oplysninger om kapitalbesiddelser".

20.1 Historiske regnskabsoplysninger

20.1.1 Årsrapporter og delårsrapporter

Før Omdannelsen var DAB et helejet datterselskab af de 16 Andelskasser og udgjorde sammen med SDA og Andelskasserne SDAkoncernen. SDA-koncernen (som blev opløst i forbindelse med Omdannelsen) har siden 1986 aflagt samlet revideret koncernregnskab. Ved Omdannelsen blev alle 16 Andelskasser og SDA fusioneret med Omdannelsesselskabet DAB A/S (som efterfølgende skiftede navn til SDA Bank A/S), som herefter blev fusioneret med DAB - med DAB som det fortsættende selskab. Omdannelsen skete med regnskabsmæssig virkning pr. den 26. maj 2011.

De officielle reviderede årsrapporter for SDA-koncernen for 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 er aflagt efter bestemmelserne i Regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter m.fl. Fra og med 2011 skal DAB aflægge koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber. Som følge heraf er der til brug for Prospektet udarbejdet koncernregnskaber efter IFRS som godkendt af EU. Koncernregnskaberne for 2009 og 2010 er revideret og omfatter ledelsespåtegning, revisionspåtegning, resultatopgørelse, totalindkomst, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter og er gengivet i Appendiks 2 - Regnskabsoplysninger.

Den offentliggjorte delårsrapport for SDA-koncernen pr. 31. marts 2011 er indarbejdet i Prospektet ved reference, jf. krydsreferencetabel. Koncerndelårsrapporten, der er reviewet, er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle selskaber.

DAB indgik før Omdannelsen i SDA-koncernen som et 100 % ejet datterselskab af SDA sammen med 5 mindre datterselskaber. De i Prospektet angivne økonomiske informationer er alle angivet på koncernniveau, da de 5 mindre datterselskaber, der er beskrevet i Del I, afsnit 7, "Organisationsstruktur", ikke har væsentlig betydning for bedømmelsen af de økonomiske resultater og balancen.

For en oversigt over konsekvenserne af overgangen til IFRS i forhold til årsrapporten for 2009 henvises til Del I, afsnit 20.1.5, "Konsekvenser af overgang til IFRS"

For 2007 er der udsendt korrigerende/supplerende information, jf. Del I, afsnit 20.1.2 "Påbud fra Finanstilsynet".

For en gennemgang af DABs aktiver, passiver, finansielle stilling og resultater henvises til Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber" og afsnit 10 "Kapital- og likviditetsressourcer".

20.1.2 Påbud fra Finanstilsynet

Korrigerende/supplerende information for årsrapporten for 2007

DAB (SDA-koncernen) har i 2008 fået et påbud af Finanstilsynet efter forelæggelse for Det Finansielle Virksomhedsråd angående værdiansættelsen af DABs (SDA-koncernens) beholdning af aktier i GrønlandsBANKEN A/S. Beholdningen af børsnoterede kapitalandele var oprindeligt værdiansat til børskurs (lukkekurs) på balancedagen. I henhold til regnskabsbekendtgørelsen vurderede DAB (SDA-koncernen) omsætteligheden og kursdannelsen af kapitalandele i GrønlandsBANKEN, og i overensstemmelse hermed, anså DAB (SDA-koncernen) - på baggrund af en ejerandel på 14,58 % af GrønlandsBANKEN - børsværdien af kapitalandelene i GrønlandsBANKEN for værende forskellig fra den aktuelle dagsværdi, hvorfor disse har været indregnet til 75 % af børskursen. Dette var efter DABs (SDA-koncernens) opfattelse udtryk for dagsværdien på kapitalandelene i GrønlandsBANKEN.

Finanstilsynet meddelte imidlertid den 16. december 2008, at årsrapporten for 2007 efter Finanstilsynets opfattelse indeholdt en væsentlig fejl, fordi DAB (SDA-koncernen) ikke målte kapitalandelen i GrønlandsBANKEN i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Finanstilsynet påbød derfor, at kapitalandelene i GrønlandsBANKEN blev indregnet – og fremadrettet indregnes – til børskursen (lukkekursen) på balancedagen i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Som også anført under Del I, afsnit 25 "Oplysninger om kapitalbesiddelser" indregnes GrønlandsBANKEN som et associeret selskab.

Finanstilsynet har desuden udstedt påbud om, at den korrigerende/supplerende information til årsrapporten offentliggøres, hvilket er sket på www.andelskassen.dk.

Resultatmæssigt betød korrektionen at kursreguleringerne i 2007 blev forøget med DKK 14,2 mio., der udgjorde forskellen mellem børskurs primo og ultimo 2007. Aktiebeholdningen blev opskrevet med DKK 60,7 mio., hvoraf DKK 46,5 mio. var indregnet i åbningsbalancen 1. januar 2007. Egenkapitalen blev samlet opskrevet med DKK 60,7 mio.

20.1.3 Reviderede omarbejdede regnskabsoplysninger

Den nuværende DAB-koncern tilsvarer den tidligere SDA-koncern, og der er derfor ikke udarbejdet proformaregnskabsoplysninger. Der henvises til de for SDA-koncernen omarbejdede koncernregnskaber effer IFRS som godkendt af EU for 2009 og 2010.

20.1.4 Krydshenvisning til årsrapporter og delårsrapporter

20.1.4.1 Krydshenvisning til årsrapporter

Det bemærkes, at krydshenvisningerne refererer til årsrapporterne for SDA, der også indeholder regnskabsoplysningerne for SDAkoncernen.

Sammenslutningen Danske Andelskasser - Årsrapport 2006

Hoved- og nøgletal, Årsrapporten 2006, side 5 Ledelsens beretning, Årsrapporten 2006, side 6 Ledelsespåtegning, Årsrapporten 2006, side 26 Revisionspåtegning, Årsrapporten 2006, side 27 Anvendt regnskabspraksis, Årsrapporten 2006, side 17 Resultatopgørelse, Årsrapporten 2006, side 23 Balance, Årsrapporten 2006, side 24 (Egenkapitalopgørelse fremgår ikke af Årsrapporten 2006) Noter, Årsrapporten 2006, side 30

Sammenslutningen Danske Andelskasser - Årsrapport 2007

Hoved- og nøgletal, Årsrapporten 2007, side 5 Ledelsens beretning, Årsrapporten 2007, side 6 Ledelsespåtegning, Årsrapporten 2007, side 32 Revisionspåtegning, Årsrapporten 2007, side 33 Anvendt regnskabspraksis, Årsrapporten 2007, side 19 Resultatopgørelse, Årsrapporten 2007, side 29 Balance, Årsrapporten 2007, side 30 Egenkapitalopgørelse, Årsrapporten 2007, side 36 Noter, Årsrapporten 2007, side 38

Sammenslutningen Danske Andelskasser - Årsrapport 2008

Hoved- og nøgletal, Årsrapporten 2008, side 5 Ledelsens beretning, Årsrapporten 2008, side 6 Ledelsespåtegning, Årsrapporten 2008, side 36 Revisionspåtegning, Årsrapporten 2008, side 37 Anvendt regnskabspraksis, Årsrapporten 2008, side 25 Resultatopgørelse, Årsrapporten 2008, side 33 Balance, Årsrapporten 2008, side 34 Egenkapitalopgørelse, Årsrapporten 2008, side 40 Noter, Årsrapporten 2008, side 42

Sammenslutningen Danske Andelskasser - Årsrapport 2009

Hoved- og nøgletal, Årsrapporten 2009, side 40 Ledelsens beretning, Årsrapporten 2009, side 5 Ledelsespåtegning, Årsrapporten 2009, side 36 Revisionspåtegning, Årsrapporten 2009, side 38 Anvendt regnskabspraksis, Årsrapporten 2009, side 25 Resultatopgørelse, Årsrapporten 2009, side 33 Balance, Årsrapporten 2009, side 34 Egenkapitalopgørelse, Årsrapporten 2009, side 42 Noter, Årsrapporten 2009, side 46

Sammenslutningen Danske Andelskasser - Årsrapport 2010

Hoved- og nøgletal, Årsrapporten 2010, side 50 Ledelsens beretning, Årsrapporten 2010, side 6 Ledelsespåtegning, Årsrapporten 2010, side 46 Revisionspåtegning, Årsrapporten 2010, side 48 Anvendt regnskabspraksis, Årsrapporten 2010, side 34 Resultatopgørelse, Årsrapporten 2010, side 43 Balance, Årsrapporten 2010, side 44 Egenkapitalopgørelse, Årsrapporten 2010, side 54 Noter, Årsrapporten 2010, side 56

20.1.4.2 Krydshenvisning til delårsrapporter

Krydshenvisningerne nedenfor refererer til delårsrapporten for SDA-koncernen.

Sammenslutningen Danske Andelskasser - reviewet delårsrapport pr. 31. marts 2011

Ledelsens beretning, Delårsrapport pr. 31. marts 2011, side 3 Ledelsespåtegning, Delårsrapport pr. 31. marts 2011, side 5 Revisorerklæring, Delårsrapport pr. 31. marts 2011, side 6 Anvendt regnskabspraksis, Delårsrapport pr. 31. marts 2011, side 12 Resultatopgørelse og totalindkomst, Delårsrapport pr. 31. marts 2011, side 7 Balance, Delårsrapport pr. 31. marts 2011, side 8 Egenkapitalopgørelse, Delårsrapport pr. 31. marts 2011, side 9 Noter, Delårsrapport pr. 31. marts 2011, side 11

20.1.5 Konsekvenser af overgangen til IFRS

I forbindelse med børsnoteringen overgår DAB til at aflægge regnskab efter IFRS – International Financial Reporting Standards. Dette har som angivet under Del I, afsnit 20.1.1 "Årsrapporter" betydning for forpligtelser vedrørende personaleydelser efter IAS19.

Overgangen medfører en forøgelse af forpligtelserne på DKK 13,4 mio. pr. 1. januar 2009.

20.2 Udbyttepolitik

I henhold til Selskabsloven kan den ordinære generalforsamling i DAB vedtage, at der skal udloddes udbytte på baggrund af det godkendte regnskab for det seneste regnskabsår. Et sådant vedtaget udbytte kan ikke overstige det af Bestyrelsen foreslåede eller godkendte udbytte.

Det er DABs udbyttepolitik, at der set over tid skal være et fornuftigt udbytte forbundet med at være aktionær i DAB. Det er imidlertid DABs vurdering, at der med baggrund i den på tidspunktet for Omdannelsen gældende markedssituation samt de forventede markedsvilkår i de kommende år ikke vil blive udloddet udbytte for regnskabsåret 2011, og at dette heller ikke ventes at ske for regnskabsåret 2012. Det bemærkes i øvrigt, at DAB som følge af optagelsen af hybrid kernekapital i henhold til Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II) – som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige Kontrakter" – ikke må udlodde udbytte med mindre dette kan rummes indenfor årets overskud.

DAB har ikke udbetalt udbytte for årene 2008, 2009 eller 2010.

20.3 Rets- og voldgiftssager

DAB har ingen verserende stats-, rets- eller voldgiftssager, som vurderes at have eller kunne få væsentlig indflydelse på DABs finansielle stilling eller resultater. DAB har ikke inden for de seneste 12 måneder været involveret i sådanne sager, og DAB har ikke kendskab til at sådanne sager planlægges anlagt. Det bemærkes, at DAB er involveret i rets- og voldgiftssager i forbindelse med den almindelige bankdrift, men at disse ikke vurderes at ville have væsentlig indflydelse på DABs finansielle stilling eller resultater.

20.4 Væsentlige ændringer i udsteders finansielle eller handelsmæssige stilling

Der er ikke efter den 31. marts 2011 - når bortses Omdannelsen - indtruffet hændelser, der kan få væsentlig indflydelse på DABs virksomhed, resultat, pengestrømme og/eller finansielle stilling.

21. Yderligere oplysninger

21.1 Aktiekapital

21.1.1 Antal, bogført og pålydende værdi

Pr. Prospektdatoen udgør DABs aktiekapital nominelt DKK 375 mio., bestående af 37,5 mio. stk. aktier, der har en nominel værdi på DKK 10 pr. stk. Der er ingen aktieklasser, og alle Eksisterende Aktier er udstedte og fuldt indbetalte. DAB ejer pr. Prospektdatoen ingen egne aktier.

21.1.2 Konvertible eller ombyttelige værdipapirer m.m.

Andelshaverne har ret til at konvertere/ombytte andelskapital til Konverteringsaktier, som nærmere beskrevet i Del II, afsnit 5.1.1 "Udbuddet af Konverteringsaktier". Pr. Prospektdatoen har DAB herudover ikke udstedt nogen værdipapirer, der kan konverteres eller ombyttes til aktier i DAB eller som giver ret til at tegne eller erhverve aktier i DAB.

21.1.3 Eventuelle overtagelsesrettigheder

Der foreligger ingen overtagelsesrettigheder og/eller forpligtelser vedrørende tilladt, men ikke udstedt kapital.

21.1.4 Optioner

DAB har ikke udstedt optioner eller warrants.

21.1.5 Aktiekapitalens udvikling

Tabel 43 viser ændringer i DABs aktiekapital siden 2003. Det bemærkes, at der også i relation til 2003 er tale om DAB og således ikke SDA-koncernen.

Tabel 43 Ændringer i aktiekapitalen

Dato	Transaktion	Nominel aktiekapital før transaktion	Nominel aktiekapital efter transaktion	Kurs
27. august 2003	Kontantindskud	100.000.000	125.000.000	DKK 374 pr. aktie à nom. DKK 100
12. marts 2011	Fondsaktieemission ved udstedelse af 2 fondsak tier pr. aktie à nominel DKK 500 (1)	125.000.000	375.000.000	N/A

Kilde: DAB

(1) Aktiestykstørrelsen blev efterfølgende på samme generalforsamling ændret fra nominel DKK 500 til nominel DKK 10, som er den nuværende stykstørrelse.

I forbindelse med Omdannelsen skete der ikke ændringer i DABs aktiekapital. Der henvises til Del I, afsnit 5.2 "Aktuel situation" for en beskrivelse af, hvorledes Omdannelsen selskabsretsligt er blevet gennemført.

Såfremt Udbuddet fuldtegnes, vil DABs aktiekapital umiddelbart efter Udbuddets gennemførelse udgøre i alt nominelt DKK 695,32 mio. fordelt på 69,532 mio. aktier à nominelt DKK 10.

21.2 Stiftelsesoverenskomst og selskabsvedtægter

Nedenstående er en kort beskrivelse af DAB, visse bestemmelser i Selskabsloven og visse bestemmelser indeholdt i DABs vedtægter, som disse er gældende pr. Prospektdatoen (jfr. Appendiks 1 - "Vedtægterne").

Beskrivelsen foregiver ikke at være fuldstændig, og der tages i enhver henseende forbehold for indholdet i Vedtægterne og dansk lovgivning.

21.2.1 Formål

Som anført i Vedtægternes § 2 er DABs formål at drive bankvirksomhed. Drift af bankvirksomhed er tillige anført som formålet i stiftelsesoverenskomsten for DAB.

21.2.2 Bestemmelser vedrørende medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen

Bestyrelse

I henhold til DABs Vedtægter består Bestyrelsen af 6-10 medlemmer valgt af generalforsamlingen. Antallet fastsættes i henhold til Vedtægterne af Bestyrelsen forud for hver ordinær generalforsamling. Mindst ét af Bestyrelsens medlemmer skal være uafhængigt og regnskabs- eller revisionskyndigt, jf. Revisionsudvalgsbekendtgørelsen. Kandidater til Bestyrelsen indstilles af Bestyrelsen og af enhver stemmeberettiget aktionær og vælges af generalforsamlingen - dog indstiller Bestyrelsen de(n) regnskabs- og revisionskyndige kandidat(er).

Valg til Bestyrelsen sker for 2 år ad gangen, men genvalg kan finde sted. Halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer afgår i ulige år, og halvdelen afgår i lige år. Uenighed om denne turnusordning afgøres ved lodtrækning.

Overgangsordning for Bestyrelsen (suspension af valgperiode) Vedtægternes § 19a indeholder en særlig overgangsregel for Bestyrelsen som følge af Omdannelsen og som følge af et ønske om stabilitet i forbindelse med denne. Valgperioden for den nuværende Bestyrelse, der er valgt på den ordinære generalforsamling i DAB den 12. marts 2011, udløber som følge heraf på med 2015, hvorefter alle bestyrelsesmedlemmer vælges for to år ad gangen. Direktion I henhold til DABs Vedtægter består Direktionen af en eller flere

direktører, der forestår DABs daglige ledelse i overensstemmelse med lovgivningen, DABs vedtægter samt de retningslinjer og anvisninger, der er fastsat af Bestyrelsen.

den ordinære generalforsamling i DAB i 2014. Endvidere gælder, at halvdelen af de bestyrelsesmedlemmer, som vælges i 2014 alene vælges for et år, mens halvdelen vælges for to år. Således vil den ovenfor nævnte rotationsordning være fuldt indført fra og

Tegningsregel

I henhold til DABs tegningsregel tegnes DAB af i) tre medlemmer af Bestyrelsen i forening eller ii) af Bestyrelsens formand eller næstformand i forening med en direktør.

21.2.3 Beskrivelse af aktier

Stemmeret

Pr. Prospektdatoen giver hvert aktiebeløb på DKK 10 én stemme. Der gælder dog den stemmeretsbegrænsning, at ingen aktionær kan afgive flere stemmer, end hvad der svarer til 1 % af den samlede aktiekapital. I henhold til Vedtægterne gælder i den forbindelse endvidere den særlige regel, at aktier - i henseende til stemmeretsbegrænsningen - anses for at tilhøre én aktionær, hvis der er en sådan særlig forbindelse mellem aktionærer, at udøvelsen af stemmeretten på aktierne må anses for bestemt af samme interessegruppe. Herunder regnes også tilfælde, hvor aktionærerne gennem aktiebesiddelse eller på anden måde er knyttet til eller associeret med et interessefællesskab.

Stemmeretsbegrænsningen er i henhold til FIL § 210 lovbestemt i fem år efter Omdannelsen af hensyn til det hidtidige andelsdemokrati. Efter de fem år kan stemmeretsbegrænsningen ophæves, hvilket kræver generalforsamlingens godkendelse.

Aktiernes rettigheder, negotiabilitet og omsættelighed

I henhold til DABs Vedtægter er DABs aktier navneaktier og kan på begæring af aktionæren noteres på navn i DABs ejerbog. Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaveren. Aktierne er omsætningspapirer.

Erhververen af en aktie kan alene udøve de forvaltningsmæssige rettigheder, som tilkommer en aktionær, såfremt vedkommende er noteret i ejerbogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse over for DAB.

Fortegningsret, vedtægtsændringer

I henhold til Selskabsloven har alle DABs aktionærer forholdsmæssig fortegningsret i tilfælde af kontant forhøjelse af aktiekapitalen. En kapitalforhøjelse kan vedtages af generalforsamlingen eller af Bestyrelsen i henhold til bemyndigelse fra generalforsamlingen. Afvigelse fra aktionærernes fortegningsret kan i henhold til Selskabsloven alene besluttes af generalforsamlingen og skal tiltrædes af mindst 2/3 af såvel de stemmer, som er afgivet, som af den del af aktiekapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen. Det er endvidere en forudsætning for fortegningsretten med det angivne flertal, at kapitalforhøjelsen tegnes til markedskurs. Betingelserne for ændringer i aktionærernes rettigheder er ikke mere omfattende, end Selskabsloven kræver.

Udbytte

I henhold til Selskabsloven vedtager et selskabs ordinære generalforsamling udlodning af udbytte på grundlag af den godkendte årsrapport for det seneste regnskabsår. Endvidere kan generalforsamlingen vedtage udlodning af ekstraordinært udbytte, som udover frie reserver i det senest godkendte regnskab også kan baseres på overskud i indeværende regnskabsår. Det af generalforsamlingen vedtagne udbytte kan ikke overstige det af Bestyrelsen foreslåede eller godkendte beløb. Generalforsamlingen kan desuden bemyndige Bestyrelsen til at udlodde ekstraordinært udbytte. En sådan bemyndigelse er ikke givet pr. Prospektdatoen.

Hvert aktiebeløb på nominelt DKK 10 giver ret til udbytte. DABs aktionærer, herunder tegnere af Udbudte Aktier, har ret til fuldt udbytte fra og med regnskabsåret 2011. Eventuelt udbytte udbetales i danske kroner til aktionærens konto i VP Securities.

Særlig udbyttebegrænsning

DABs hybride kernekapital i henhold til Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II), der er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter", betyder, at DAB skal overholde betingelserne i relation til denne lov. Heraf følger, at DAB alene må udbetale udbytte, såfremt dette kan rummes indenfor årets overskud.

Der gælder ingen særlige udbyttebegrænsninger eller særlige procedurer for ejere af aktier, der er bosiddende uden for Danmark. Der henvises til afsnit Del II, afsnit 4.11 "Beskatning" for en beskrivelse af den skattemæssige behandling af udbytte i henhold til dansk skattelovgivning.

DAB tilbageholder udbytteskat i henhold til gældende dansk lovgivning. Udbytte, der ikke er hævet af aktionærerne, fortabes i henhold til dansk rets almindelige regler.

DAB har ikke udbetalt udbytte for regnskabsårene 2008, 2009 eller 2010.

Bemyndigelser

Den 26. maj 2011 afholdt DAB ekstraordinær generalforsamling, hvor Bestyrelsen blev bemyndiget til at forhøje DABs aktiekapital som følger:

Bestyrelsen er i henhold til Vedtægternes § 3, stk. 2 bemyndiget, indtil den 31. december 2011, til at forhøje aktiekapitalen ad én (1) gang ved gældskonvertering af andelskapital med minimum nominelt DKK 10 og med indtil nominelt DKK 11,6 mio. til brug for afgivelse af tilbud til Andelshavere efter reglerne i FIL § 208. For de nye aktier skal gælde, at de er navneaktier, og at de på begæring af aktionærerne kan noteres på navn i bankens ejerbog. Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaveren. Aktierne skal være omsætningspapirer. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser. For de aktier, der udstedes i henhold til denne bemyndigelse, skal der med hensyn til rettigheder, indløselighed og omsættelighed gælde samme regler som for øvrige aktier. DABs aktionærer har ikke forholdsmæssig fortegningsret til tegning af de nye aktier. Tegningskursen (ombytningskursen) fastsættes af Bestyrelsen, der tillige fastsætter øvrige fornødne vilkår. De nye aktier skal give ret til udbytte og andre rettigheder i DAB fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage vedtægtsændringer som følge af kapitalforhøjelsen.

Bestyrelsen er i henhold til Vedtægternes § 3, stk. 3 bemyndiget, indtil den 31. december 2011, til at forhøje aktiekapitalen ad én (1) gang med minimum nominelt DKK 10 og indtil nominelt DKK 310 mio. ved kontantindskud med fortegningsret for DABs aktionærer. For de nye aktier skal gælde, at de er navneaktier, og at de på begæring af aktionærerne kan noteres på navn i DABs ejerbog. Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaveren. Aktierne skal være omsætningspapirer. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser. For de aktier, der udstedes i henhold til denne bemyndigelse, skal der med hensyn til rettigheder, indløselighed og omsættelighed gælde samme regler som for øvrige aktier. Tegningskursen fastsættes af Bestyrelsen, der tillige fastsætter øvrige fornødne vilkår. De nye aktier skal give ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra det tidspunkt, som fastsættes af Bestyrelsen i forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage vedtægtsændringer som følge af kapitalforhøjelsen.

Bestyrelsen blev på DABs ekstraordinære generalforsamling afholdt den 26. maj 2011 bemyndiget til at lade DAB erhverve indtil 10 % af DABs aktiekapital som egne aktier. Bemyndigelsen gælder indtil den ordinære generalforsamling til afholdelse i 2012. Pr. Prospektdatoen har DAB ikke anvendt denne bemyndigelse.

Rettigheder ved likvidation

I tilfælde af DABs likvidation eller opløsning er alle DABs aktionærer i henhold til Selskabsloven berettiget til at deltage i udlodningen af eventuelle overskydende aktiver i forhold til deres respektive aktieposter efter betaling af DABs kreditorer.

21.2.4 Bestemmelser vedr. ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger

I henhold til DABs Vedtægter, afholdes den ordinære generalforsamling hvert år inden den 30. april i Region Midtjylland. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af generalforsamlingen, eller på begæring af to medlemmer af Bestyrelsen, af revisionen eller af aktionærer, der repræsenterer mindst 5 % af aktiekapitalen.

Generalforsamlinger indkaldes af Bestyrelsen med mindst tre ugers og højest fem ugers varsel. Indkaldelsen sker ved bekendtgørelse i et landsdækkende dagblad, ved brev til hver noteret aktionær, der til ejerbogen har fremsat begæring herom, ved offentliggørelse via DABs hjemmeside samt ved bekendtgørelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens IT-informationssystem.

Senest tre uger før generalforsamlingen skal dagsorden og de fuldstændige forslag, som agtes fremsat på generalforsamlingen - og for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsrapporten - samt de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, offentliggøres på DABs hjemmeside, www.andelskassen.dk. I forbindelse hermed skal det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen ligeledes angives, og der skal offentliggøres formularer til brug for skriftlig stemmeafgivelse, stemmeafgivelse ved fuldmagt og stemmeafgivelse ved brev.

21.2.5 Bestemmelser i vedtægterne som kan føre til, at en ændring af kontrollen med DAB forsinkes

I henhold til DABs Vedtægter gælder en stemmeretsbegrænsning, hvorefter ingen aktionær kan afgive flere stemmer, end hvad der svarer til 1 % af den samlede aktiekapital. I henhold til Vedtægterne gælder i den forbindelse den særlige regel, at aktier - i henseende til stemmeretsbegrænsningen - anses for at tilhøre én aktionær, hvis der er en sådan særlig forbindelse mellem aktionærer, at udøvelsen af stemmeretten på aktierne må anses for bestemt af samme interessegruppe. Herunder regnes også tilfælde, hvor aktionærerne gennem aktiebesiddelse eller på anden måde er knyttet til eller associeret med et interessefællesskab.

Vedtægterne indeholder en særlig overgangsregel gældende for Bestyrelsen som følge af Omdannelsen. Valgperioden for den nuværende Bestyrelse, der blev valgt på den ordinære generalforsamling i DAB den 12. marts 2011, er således forlænget indtil den ordinære generalforsamling i DAB i 2014 ud fra et ønske om stabilitet i forlængelse af Omdannelsen.

Alene aktionærer, der på registreringsdagen – som ligger én uge før generalforsamlingen – er noteret eller har begæret sine aktier noteret i DABs ejerbog, har ret til at møde på generalforsamlingen – enten personligt eller ved fuldmægtig – og tage ordet dér samt stemme på aktierne. Endvidere skal enhver aktionær, der ønsker at deltage i og stemme på generalforsamlingen, senest tre dage før generalforsamlingen anmode om adgangskort til generalforsamlingen.

Ovenstående kan føre til, at en ændring af kontrollen med DAB forsinkes.

21.2.6. Eventuelle bestemmelser vedrørende niveauet af kapitalandele

I henhold til § 29 i Værdipapirhandelsloven skal aktionærer i et selskab, hvis aktier er optaget til handel og officiel notering, hurtigst muligt underrette selskabet samt Finanstilsynet:

• når aktionærens aktiebesiddelse udgør mindst 5 % af stemmerettighederne i selskabet, eller den pålydende værdi udgør mindst 5 % af aktiekapitalen

• samt når der indtræffer en ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold, der bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 % samt grænserne på 1/3 og 2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået.

Meddelelsen skal give oplysning om fulde navn, adresse eller når det gælder virksomheder - hjemsted, antal aktier og deres pålydende værdi, aktieklasser samt oplysning om beregningsgrundlaget for besiddelserne. Manglende overholdelse af oplysningsforpligtelserne straffes med bøde. Når selskabet har modtaget meddelelse, skal indholdet af meddelelsen offentliggøres snarest muligt.

Der gælder endvidere de almindelige indberetningsforpligtelser overfor DAB efter Selskabsloven.

22. Væsentlige kontrakter

Følgende aftaler udgør de aftaler, som DAB er part i, og som betragtes som væsentlige for DABs virksomhed pr. Prospektdatoen:

• Aftale med Finansiel Stabilitet A/S
• Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser
• Garantifonden for indskydere og investorer
• Hybrid kernekapital i henhold til Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter
• Syndikeret lån med HSH Nordbank A/S som mandated lead arranger
• Ansvarlig kapital med Norsk Tillitsmann som loan trustee
• Databehandlingsaftale med Bankernes EDB Central A/S
• Samarbejdsaftale med Totalkredit
• Samarbejdsaftale med DLR Kredit A/S
• Samarbejdsaftale med GrønlandsBANKEN A/S

Aftale med Finansiel Stabilitet A/S

Finansiel Stabilitet A/S ("Finansiel Stabilitet") blev ved lov om ændring af lov om finansiel stabilitet nr. 68 af 3. februar 2009 bemyndiget til - efter ansøgning og på Statens vegne - at indgå aftale om ydelse af individuel statsgaranti for eksisterende og ny ikke-efterstillet gæld med en løbetid på op til tre år i henhold til lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009 om finansiel stabilitet som ændret ved lov nr. 516 af 12. juni 2009 og lov nr. 1273 af 16. december 2009 med senere ændringer. Garantiordningen omfattede lån udstedt senest til 31. december 2010.

SDA indgav i 2010 ansøgning om individuel statsgaranti for udstedelse af obligationer, og der blev den 4. juni 2010 indgået en aftale mellem SDA og Finansiel Stabilitet som garant, hvorefter SDA blev bevilliget en garantiramme på DKK 2,0 mia.

SDA har forud for Omdannelsen trukket den fulde bevilligede garantiramme på DKK 2,0 mia., fordelt på to forskellige obligationsudstedelser.

Der er med Danske Bank A/S som arrangør pr. 18. juni 2010 udstedt obligationer for DKK 1,0 mia. (tranche 1). Indfrielsesdagen er 18. juni 2013, med mindre obligationerne måtte blive indfriet før tid efter obligationsbetingelsernes bestemmelser herom.

Efterfølgende er der med Jyske Bank A/S som arrangør udstedt obligationer for DKK 1,0 mia. (tranche 2). Indfrielsesdagen er 27. december 2013. Denne udstedelse var af Finansiel Stabilitet pålagt et omsætningsforbud, således at de ikke kunne omsættes, før Omdannelsen var gennemført på en efter Finansiel Stabilitets opfattelse tilfredsstillende måde, og der blev indgået en ny aftale mellem DAB og Finansiel Stabilitet på vegne af staten.

Efter forudgående accept fra Finansiel Stabilitet skete der derfor den 3. januar 2011, ved betinget terminskontrakt, overdragelse af obligationsbeholdningen (tranche 2) til Jyske Bank A/S på termin ultimo maj 2011. Den 27. maj 2011 gav Finansiel Stabilitet meddelelse om, at Omdannelsen var gennemført på en for Finansiel Stabilitet tilfredsstillende måde, og obligationsbeholdningen (tranche 2) er således blevet afhændet i henhold til den indgåede terminskontrakt med Jyske Bank A/S.

Det fremgår af aftalegrundlaget med Finansiel Stabilitet, at SDA betaler en årlig garantiprovision for udstedelsen af garantierne, som beregnes på grundlag af bekendtgørelsen om ansøgning om individuel statsgaranti efter lov om finansiel stabilitet. Garantiprovisionen til Staten for de to omtalte garantiudstedelser udgør p.t. hhv. 0,95 % og 1,35 %. Denne forpligtelse til betaling af garantiprovision påhviler DAB i konsekvens af Omdannelsen.

Det fremgår videre af aftalegrundlaget, at Finansiel Stabilitet har fuld regres mod SDA for enhver udbetaling under garantierne tillagt forrentning, til betaling sker, og at Finansiel Stabilitet - såfremt aftalen misligholdes eller der foreligger anticiperet misligholdelse - har de efter dansk ret almindelige gældende misligholdelsesbeføjelser. DAB har som konsekvens af Omdannelsen overtaget alle SDAs forpligtelser overfor Finansiel Stabilitet.

Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser

Finansrådet stiftede den 13. juni 2007 foreningen Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser ("Det Private Beredskab"). Dette beredskab skal medvirke til, at nødlidende banker, sparekasser og andelskasser - som alternativ til konkurs - kan afvikles ved, at en anden bank, sparekasse eller andelskasse overtager den nødlidende og viderefører denne.

DAB er ligesom flertallet af øvrige danske pengeinstitutter medlem af foreningen, der samarbejder tæt med Finanstilsynet og Garantifonden for indskydere og investorer, der er omtalt herunder.

Som medlem af foreningen Det Private Beredskab har man pligt til at tilføre midler til foreningen:

• hvis foreningens bestyrelse har truffet beslutning om at yde økonomisk bidrag til afvikling af en nødlidende bank, sparekasse eller andelskasse
• hvis repræsentantskabet har truffet beslutning om at overtage en nødlidende virksomhed helt eller delvis med henblik på afvikling af denne
• hvis repræsentantskabet har besluttet at iværksætte tiltag, når der skal foretages betalinger til Staten vedrørende Statsgarantien, eller
• hvis Finansrådet har anmodet om refusion af omkostninger i forbindelse med undersøgelsesarbejde eller driftsomkostninger.

DAB kan altså blive pålagt at tilføre foreningen midler.

Det samlede pålydende af medlemmernes indeståelser over for foreningen er ved foreningens stiftelse fastsat til DKK 750 mio. Beslutning om ændring af det samlede pålydende af medlemmernes indeståelser til et beløb, der er højere eller lavere end DKK 750 mio., træffes af repræsentantskabet ved enstemmighed.

DABs indeståelse overfor Det Private Beredskab er pr. 31. marts 2011 på DKK 0 mio.

Ved opsigelse af medlemskabet af foreningen er man indtil opsigelsesperiodens udløb forpligtet til dels at opretholde sin indeståelse, dels at indfri indeståelsen helt eller delvist efter påkrav. Udmeldelse skal ske med mindst fem års varsel til et kalenderår.

Garantifonden for indskydere og investorer

Garantifonden for indskydere og investorer ("Garantifonden") dækker indskyderes og investorers tab ved et pengeinstituts betalingsstandsning eller konkurs. Garantifonden er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 6.5.1 "Bankpakke I, II og III og Garantifonden for Indskydere og Investorer", men som udgangspunkt dækkes almindelige indskud op til EUR 100.000, mens forskellige særlige indskud er dækket fuldt ud.

Danske pengeinstitutter skal være medlem af Garantifonden, og det gælder således også DAB.

Garantifonden skal i henhold til lovbekendtgørelse nr. 133 af 22. februar 2011 have en formue på mindst DKK 3,2 mia., og DABs individuelle bidrag beregnes med udgangspunkt i de dækkede nettoindskud, dækkede midler og dækkede værdipapirer i DAB.

DABs bidrag til Garantifonden var pr. 31. marts 2011 på DKK 0,5 mio.

Hybrid kernekapital i henhold til Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

SDA har før Omdannelsen - som beskrevet i Del I, afsnit 10.2 "Kort- og Langsigtede likviditetsressourcer" i 2009 optaget et lån stort DKK 399,6 mio. i form af hybrid kernekapital i henhold til lov nr. 67 af 3. februar 2009 om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II). Hybrid kernekapital defineres som lånekapital, der opfylder kravene i FIL § 132. Lånet blev ydet mod SDAs samtidige udstedelse af 39.960.000.000 kapitalbeviser à DKK 0,01 til Staten.

Som led i Omdannelsen er de oprindelige vilkår for lånet - med virkning fra registrering af de i Omdannelsen indeholdte fusioner overgået til og blevet tilpasset DAB.

Kapitalbeviserne og dermed lånet kan hverken helt eller delvist indfries før den 10. oktober 2012. Hvis kapitalbeviserne (og dermed lånet) indfries af DAB helt eller delvist før den 10. oktober 2014, kan indfrielse alene ske under forudsætning af, at betingelserne i FIL § 132 stk. 6 er opfyldt. Både fuld og delvis indfrielse kræver Finanstilsynets forudgående tilladelse jf. FIL.

DAB kan i perioden fra den 10. oktober 2012 til den 9. oktober 2014 indfri kapitalbeviserne helt eller delvist, med tillæg af forfalden ikke betalt kuponrente, til et beløb pr. kapitalbevis svarende til det højeste af pålydende værdi tillagt kuponrente fra seneste rentetilskrivningsdag eller førtidig indfrielsesbeløb (et beløb, hvis betaling på indfrielsesdagen medfører, at kapitalbeviset har givet et samlet afkast svarende til den effektive rente (11,020 % p.a.) beregnet i perioden fra og med udstedelsesdagen til indfrielsesdagen) med tillæg af variabelt udbyttetillæg.

I perioden fra 10. oktober 2014 til den 9. oktober 2015 kan DAB indfri kapitalbeviserne helt eller ved delvist med tillæg af forfalden ikke betalt kuponrente, til et beløb pr. kapitalbevis svarende til 105 % af pålydende værdi med yderligere tillæg i henhold til de gældende vilkår og betingelser for kapitalbeviserne.

I perioden fra den 10. oktober 2015 kan DAB indfri kapitalbeviserne helt eller delvist med tillæg af forfalden ikke betalt kuponrente, til et beløb pr. kapitalbevis svarende til 110 % af pålydende værdi med yderligere tillæg i henhold til de gældende vilkår og betingelser for kapitalbeviserne.

Herudover gælder der yderligere begrænsninger for eventuel delvis indfrielse af lånebeløbet, herunder, at DAB alene kan foretage tre delvise indfrielser, før der skal ske fuld indfrielse, at en delvis indfrielse skal udgøre mindst 30 % af det samlede lånebeløb samt at den udestående hovedstol efter en delvis indfrielse mindst skal udgøre 30 % af det samlede lånebeløb. I medfør af aftalegrundlaget og Bankpakke II har DAB påtaget sig en række begrænsninger. DAB kan som følge heraf ikke foretage kapitalnedsættelser undtagen for at dække tab eller foretage nedskrivning af lånet, og DAB kan ikke købe egne aktier herunder iværksætte tilbagekøbsprogrammer desangående, såfremt dette er i strid med reglerne indeholdt i Bankpakke II. DAB må alene afhænde egne aktier på markedsvilkår. DAB må endvidere kun udbetale udbytte, såfremt forfaldne renter på lånet er betalt. DAB er forpligtet til at finansiere udbytte ud fra det løbende overskud. Udbytte må i øvrigt ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til DABs økonomiske stilling.

Syndikeret lån med HSH Nordbank A/S som mandated lead arranger

Med HSH Nordbank A/S som Mandated Lead Arranger hjemtog DAB (før Omdannelsen) pr. 31. maj 2007 et syndikeret lån på EUR 153,5 mio., hvormed man styrkede likviditeten i DAB (SDAkoncernen).

Lånet er opdelt i to trancher på henholdsvis tre og fem år, og den første tranche på EUR 84,3 mio. forfaldt således pr. 31. maj 2010, hvor denne blev tilbagebetalt i henhold til aftalen.

Anden tranche har forfaldsdato pr. 31. maj 2012. Grundet en change-of-control-klausul i kontrakten med HSH Nordbank A/S der betyder, at långiverne kan kræve lånet indfriet, hvis kontrollen med DAB "skifter", som den gør ved Omdannelsen – skal og vil lånet dog blive indfriet i forlængelse af Omdannelsen. Dette er blandt andet baggrunden for, at DAB udstedte obligationer med individuel statsgaranti i december 2010, jf. ovenfor.

Den syndikerede låneaftale med HSH Nordbank A/S ophører

således i umiddelbar forlængelse af Omdannelsen, men DAB vurderer, at ovenstående beskrivelse tjener til at skabe et mere fyldestgørende billede af virksomheden.

Ansvarlig kapital med Norsk Tillitsmann som loan trustee

DAB indgik 2. februar 2006 en aftale med Norsk Tillitsmann ASA som "Loan Trustee" om et lån gennem en obligationsudstedelse på NOK 320 mio. Udstedelsen styrkede den samlede ansvarlige kapital i DAB med et tilsvarende beløb. Lånet er defineret som ansvarlig/efterstillet lånekapital.

Lånet løber fra 7. februar 2006 til 7. februar 2014 med en Calloption pr. 7. februar 2011, hvor DAB kunne indfri lånet helt eller delvist. Denne Call-option blev ikke benyttet, hvorfor lånet løber frem til 7. februar 2014. Renten er variabel og var fra februar 2006 til februar 2011 på NIBOR3 + 0,85 basispoint, hvorefter den steg til NIBOR3 + 2,35 basispoint, hvilket er den gældende rentesats frem til indfrielse. I henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen aftrappes det norske lån i opgørelsen af basiskapital med 25 % pr. år indtil 2014.

Det fremgår af betingelserne for lånet, at långiverne frem til 7. februar 2014 alene kan kræve lånet tilbagebetalt, såfremt DAB går ind i en likvidationsproces eller erklæres konkurs, og at lånets status som ansvarlig lånekapital betyder, at lånet ikke kan kræves tilbagebetalt før 7. februar 2014 uden tilladelse fra Finanstilsynet.

Databehandlingsaftale med Bankernes EDB Central

Bankernes EDB Central (BEC) udvikler og driver IT-brancheløsninger til bank- og pensionsmarkedet. BEC er ejet af 53 pengeinstitutter og herunder DAB, der modtager databehandlingsydelser i henhold til BECs vedtægter og anvender BEC til både internt og eksternt orienterede dataydelser (f.eks. medarbejderes styringssystemer og Webbank for kunder). BEC indgik i 2009 et samarbejde med Skandinavisk Data Center A/S (SDC), der fik navnet Nordisk Finans IT, og i forlængelse heraf blev det endvidere aftalt, at alle IT-driftsopgaver og infrastruktur samles i JN Data A/S.

BECs vedtægter foreskriver, at medlemskabet af BEC kan opsiges med fem års varsel til udløbet af et regnskabsår af både DAB og BEC. Hvis medlemskabet ophører på anden vis af årsager relateret til DAB, skal DAB betale en udtrædelsesgodtgørelse til BEC, der er nærmere defineret i vedtægterne for BEC.

Hvis et pengeinstitut fusionerer og ophører med at være et selvstændigt pengeinstitut, ophører medlemskabet af BEC uden varsel men dog med mulighed for en overgangsordning.

Samarbejdsaftale med Totalkredit

Totalkredit, der er et datterselskab af Nykredit Realkredit A/S, tilbyder realkreditlån til finansiering af eksempelvis privates boligkøb eller boligforbedringer – ved ejerboliger og/eller fritidshuse. DAB har i lighed med cirka 100 andre pengeinstitutter en samarbejdsaftale med Totalkredit, der betyder, at DAB formidler realkreditlån fra Totalkredit til kunderne.

Totalkredit blev stiftet af 48 regionale og lokale pengeinstitutter i 1990 og blev i 2003 solgt til Nykredit Realkredit A/S. I den forbindelse oprettedes PRAS A/S, der er et selskab, som alene har til formål at eje aktier i Nykredit Holding A/S. Det er i dag et krav for at kunne formidle realkreditlån fra Totalkredit, at man er en del af enten PRAS A/S eller brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter. DAB ejer en mindre aktiepost i PRAS A/S og er tillige medlem af Lokale Pengeinstitutter.

Aftalen med Totalkredit berettiger Totalkredit til at modregne eventuelle tab på realkreditlån, hvilket sker i den provision, et pengeinstitut - og herunder DAB - modtager i forbindelse med formidlingen af et realkreditlån. Størrelsen af det modregnede beløb findes ved beregningen af lånetilbuddet til kunden og svarer til den kontantomregnede del af lånet, der overstiger 60 % af den kontante belåningsværdi på den ejendom, lånet gives til. Herudover kan DAB - i henhold til aftalen - nogle gange blive forpligtet til helt eller delvist at stille garanti for lån overfor Totalkredit. Aftalerne om modregning indebærer, at Totalkredit betaler en løbende provision i hele et låns løbetid som honorering af de forpligtelser, DAB påtager sig.

DAB er ansvarlig for, at formidlingen af Totalkredit-lån overholder gældende regler for god skik, og at der ved formidlingen sker den fornødne identifikation og legitimation af låntager i henhold til gældende lovgivning.

Som en del af samarbejdet er Totalkredit forpligtet til at levere et integreret rådgivnings- og produktionssystem til pengeinstitutterne og herunder DAB. Dette system, Xportalen, bruges i rådgivningen af privatkunder angående bolig til blandt andet at udregne lånetilbud. De data omkring lån formidlet af DAB, der registreres på Xportalen, ejes i fællesskab af Totalkredit og DAB. DAB har ansvaret for, at de data, DAB registrerer i Xportalen, er korrekte, mens Totalkredit har ansvaret for, at behandlingen af disse data i Xportalen sker korrekt.

Det overordnede samarbejde med Totalkredit varetages af PRAS A/S. Bestyrelsen for PRAS A/S har således bemyndigelse til at forhandle og godkende ændringer af aftalekomplekset med Totalkredit på vegne af alle de deltagende pengeinstitutter og herunder DAB. Dette kræver dog enighed i bestyrelsen for PRAS A/S. Hvis ændringerne vurderes at have væsentlige økonomiske eller strategiske konsekvenser for de deltagende pengeinstitutter, skal de dog godkendes på et møde, hvor mindst 50 % af de deltagende pengeinstitutter - målt både i antal og antal formidlede lån - skal stemme for ændringerne. Der holdes mindst en gang om året et samarbejdsmøde med deltagelse af Totalkredit og samtlige pengeinstitutter i samarbejdet.

Der er til enhver tid mulighed for at opsige samarbejdet med Totalkredit. Samarbejdet stopper dog først på det tidspunkt, hvor alle igangværende lånesager formidlet af DAB er afsluttede. Der er herudover i aftalen med Totalkredit angivet en række mulige grunde til, at samarbejdet ophører - som eksempelvis misligholdelse af aftalen, konkurs eller hvis et pengeinstitut overtages af et pengeinstitut, der anvender en anden formidler af realkreditlån.

Ved misligholdelse af aftalen er den misligholdende part forpligtet til at erstatte den ikke-misligholdende parts økonomiske tab som følge af misligholdelsen i relation til dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.

Samarbejdsaftale med DLR Kredit A/S

DLR Kredit A/S formidlede frem til 2000 alene realkreditlån til landbrugssektoren men har siden det tidspunkt ligeledes formidlet realkreditlån til erhvervsejendomme o.l. DLR Kredit A/S er ejet af lokale og regionale pengeinstitutter og herunder af DAB. DAB samarbejder således med DLR Kredit om at tilbyde realkreditlån til primært landbrugs- men også erhvervskunder.

Som betaling for formidlingen af lån gennem DLR Kredit A/S honoreres DAB med en årlig provision, der beregnes som en procentsats af obligationsrestgælden ultimo december hvert år. Provisionen dækker også DABs forpligtelse til at holde medarbejderne opdateret omkring DLR Kredit A/S og lånemulighederne.

Endvidere modtager DAB en garantiprovision, der ligeledes er fastsat som en procentsats af obligationsrestgælden på lån. Denne garantiprovision er vederlag for en garantiramme til eventuel inddækning af tab i DLR Kredit A/S. Garantirammen er aftalt således, at DLR Kredit A/S bærer konstaterede tab på lån indtil en fastsat beregnet grænse, hvor efter de deltagende pengeinstitutter i fællesskab skal bære tab op til en anden fastsat ramme. Tab, der ikke er dækket indenfor disse rammer, bæres af DLR Kredit A/S.

Ved fordelingen af provisionen og garantiprovisionen mellem de deltagende pengeinstitutter foretager DLR Kredit A/S en omfordeling, hvor der tages hensyn til, om tabsprocenten på det enkelte pengeinstituts lån i DLR Kredit A/S afviger fra den gennemsnitlige tabsprocent. Det betyder, at der i provisionen foretages modregning af pengeinstituttets konstaterede tab på lån gennem DLR Kredit A/S. Tab, der ikke kan bringes til modregning overfor et pengeinstitut, fordi tabet overstiger den beregnede provision, overføres til modregning i det følgende år og om nødvendigt de derpå følgende tre år.

Forslag til ændringer i samarbejdsaftalen mellem DLR Kredit A/S og de deltagende pengeinstitutter skal forelægges for pengeinstitutterne. Hvis mindst halvdelen af de stemmeberettigede tiltræder forslaget, og disse samtidig repræsenterer mindst 75 % af den samlede aktiekapital, er forslaget vedtaget med virkning for samtlige deltagende pengeinstitutter.

Ved væsentlig misligholdelse skal et pengeinstitut i henhold til Aktionæroverenskomsten sælge sin aktiepost i DLR Kredit A/S og er herudover forpligtet til at erstatte øvrige aktionærer og DLR Kredit A/S' tab i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

Samarbejdsaftalen er uopsigelig, så længe et pengeinstitut er aktionær i DLR Kredit A/S. Hvis et pengeinstitut afhænder eller deponerer sin aktiepost, anses pengeinstituttet automatisk som værende udtrådt af samarbejdsaftalen med virkning fra udgangen af det kalenderår, hvori aktieposten er solgt/deponeret. Samarbejdsaftalen kan opsiges af DLR Kredit A/S, hvis DLR Kredit A/S' bestyrelse træffer beslutning herom, ved udgangen af et kalenderår med tre måneders varsel.

Samarbejdsaftale med GrønlandsBANKEN A/S

DAB købte i 2004 aktier svarende til en ejerandel på 14,58 % i GrønlandsBANKEN, og på baggrund af mindre opkøb af aktieportioner er denne ejerandel ultimo 2010 steget til 14,97 %. DAB er dermed den største aktionær i GrønlandsBANKEN.

I relation til dette har DAB og GrønlandsBANKEN løbende udviklet samarbejdet med eksempelvis en aftale om formidling af udlandsbetalinger, en aftale om formidling af fondshandler og en aftale om clearing. DAB er således hovedbankforbindelse for Grønlands-BANKEN.

Det overordnede formål med disse aftaler er, at DABs kompetencer og erfaringer anvendes til at styrke og supplere Grønlands-BANKENs tilbud til sine kunder. Det sker som hovedregel ved, at GrønlandsBANKEN outsourcer opgaver til DAB.

Der er i forbindelse med aftalerne generelt krav om, at DAB skal udføre de outsourcede opgaver effektivt, rettidigt og i overensstemmelse med gældende ret.

Aftalerne kan som hovedregel opsiges af begge parter med 6 måneders varsel til den første i en måned. Begge parter kan hæve en aftale med øjeblikkelig virkning ved den anden parts misligholdelse dog tidligst til udgangen af den efterfølgende måned, hvori aftalen opsiges.

23. Oplysninger fra trejdemand, ekspertudtalelser og interesseerklæringer

En del af oplysningerne stammer fra en række forskellige kilder, herunder professionelle dataleverandører, selskabers websider og andre offentligt tilgængelige oplysninger samt DABs viden om markederne. Disse kilder omfatter blandt andet Danmarks Statistik, Finanstilsynet og Fødevareøkonomisk Institut.

Oplysningerne anses for at være pålidelige, og der er efter DABs overbevisning ikke udeladt fakta, som kan medføre, at de gengivne data er unøjagtige eller vildledende. Men der er ikke foretaget en egentlig efterprøvning af oplysningerne, og DAB afgiver ikke nogen erklæring om nøjagtigheden af disse oplysninger.

Det kan således ske, at udviklingen i DABs aktiviteter afviger fra den markedsudvikling, der er angivet i Prospektet. DAB påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere sådanne oplysninger. Hvis oplysningerne stammer fra tredjemand, bekræftes det, at de er gengivet korrekt, og at der efter DABs overbevisning - ud fra de oplysninger, der er offentliggjort af tredjemand - ikke er udeladt fakta, som kan medføre, at de gengivne oplysninger er unøjagtige eller misvisende.

Markedsstatistikker er naturligt forbundet med en indbygget usikkerhed og afspejler ikke nødvendigvis de faktiske markedsforhold. Sådanne statistikker er baseret på markedsanalyser, som i sig selv er baseret på stikprøver og subjektive vurderinger fra både markedsanalytikere og svarpersoner. Det gælder også vurderinger vedrørende, hvilke typer produkter og transaktioner, der bør omfattes af de relevante definitioner for markedet/markedssegmenterne.

24. Dokumentationsmateriale

Følgende dokumenter ligger senest pr. Prospektdatoen til gennemsyn på DABs adresse i den periode, hvor dette Prospekt er gældende:

• Stiftelsesdokument og Vedtægterne
• Reviderede årsrapporter for regnskabsårene 2006, 2007, 2008, 2009 og 2010 for SDA (og dermed SDA-koncernen)
• Delårsrapport for 1. kvartal 2011 for SDA (og dermed SDAkoncernen)
• Dette Prospekt
• Fusionsplanerne og fusionsredegørelserne udarbejdet som led i Omdannelsen
• Bestyrelsens redegørelse i henhold til selskabslovens § 161
• Bestyrelsens beretning i henhold til selskabslovens § 156
• En erklæring fra revisorerne om Bestyrelsens beretning i henhold til selskabslovens § 156
• Årsrapporterne for DABs datterselskaber for regnskabsårene 2008, 2009 og 2010.

Gennemsyn kan ske inden for almindelig kontortid hver dag (undtagen lørdage, søndage og helligdage).

De omarbejdede IFRS-regnskaber til brug for Prospektet for SDAkoncernen for regnskabsårene 2009 og 2010 er indsat i bilagsafsnittet i Prospektet.

25. Oplysninger om kapitalbesiddelser

DAB havde pr. 31. marts 2011 kapitalbesidder i to virksomheder af en størrelse og/eller type, der gør, at disse virksomheder angives som associerede selskaber.

Disse selskaber er angivet i tabel 44.

Tabel 44 Associerede selskaber pr. 31. marts 2011

Associerede selskaber	Ejerandel	Bogført værdi (DKK 1.000)
Garanti Invest A/S	20,00 %	22.105
GrønlandsBANKEN A/S	14,97 %	114.027

Kilde: DAB

Garanti Invest

Garanti Invest er arrangør af garantiobligationer og er nærmere beskrevet under Del I, afsnit 6.6 "Tidligere aktiviteter".

DAB havde pr. 31. marts 2011 en samlet gæld på DKK 8,2 mio. til Garanti Invest. DAB havde pr. samme dato udlån for DKK 11,5 mio. til Garanti Invest mod sikkerhed i produkter, garantiobligationer, fra Garanti Invest. Garantiobligationerne er udstedt af blandt andre Kommunekredit. For nærmere produkt- og udstederbeskrivelse henvises til hjemmesiden www.garanti-invest.dk

GrønlandsBANKEN A/S

GrønlandsBANKEN er den største bank på Grønland og anvender DAB som hovedbankforbindelse og daglig clearingbank, hvilket er nærmere beskrevet under Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

GrønlandsBANKEN havde pr. 31. marts 2011 et samlet indestående på DKK 206,5 mio. i DAB. DAB har stillet obligationer for nominelt DKK 300 mio. som sikkerhed for GrønlandsBANKENs mellemværende med DAB.

II Værdipapirnoten

1. Ansvarlige

Der henvises til Del I, "Ansvarlige".

2. Risikofaktorer

Der henvises til Del I, "Risikofaktorer".

3. Nøgleoplysninger

3.1 Erklæring om arbejdskapitalen

Ledelsen vurderer, at DABs nuværende kapital- og likviditetsberedskab - selv uden indregning af noget provenu fra Udbuddet - er tilstrækkelig til at dække bankens nuværende kapital- og likviditetsbehov. Det vil sige at kapital- og likviditetsberedskabet som minimum dækker de kommende 12 måneder efter Prospektdatoen. Der henvises endvidere til Del I, afsnit 10 "Kapitalressourcer".

Det bemærkes i relation hertil, at omsætningen af obligationsudstedelsen på DKK 1 mia. med individuel statsgaranti i forlængelse af Omdannelsen, som omtalt i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter" og Del I, afsnit 10.3 "Pengestrømme og likviditetsforhold", øger DABs likviditet med netto DKK 484 mio. men ikke har nogen effekt i henhold til kapitalberedskabet.

3.2 Kapitalisering og gældssituation

DABs kapitalisering og gældssituation før og efter udbuddet er an-

Tabel 45 Gæld og egenkapital før og efter Udbuddet (DKK 1.000)(1)

givet i tabel 45, der tager udgangspunkt i tal pr. 31. marts 2011.

Før Udbuddet er den samlede kapitalisering DKK 13,7 mia. fordelt med DKK 1,4 mia. i egenkapital og DKK 12,2 mia. i fremmed kapital. Løbetiden for fremmedkapitalen er anført i tabel 35, 36 og 37 i Del I, afsnit 10.3 "Pengestrømme og likviditetsforhold".

De mulige konsekvenser af en gennemførelse af Udbuddet er ligeledes vist i tabel 45. Tabellen angiver effekten ved dels tegning af alle Udbudte aktier, dels tegning af halvdelen af de Udbudte Aktier. Der forventes som angivet i Del II, afsnit 3.4 "Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenu" ikke fuldtegning. Det ses, at egenkapitalen ved de angivne provenuer forøges med henholdsvis DKK 800 mio. og DKK 400 mio. Effekten af Udbuddet vil blive reduceret eller øget tilsvarende differencen i forhold til de angivne beløb, hvis tegningsbeløbet bliver anderledes.

Ledelsen vurderer, at DAB efter gennemførelse af Udbuddet har en passende kapitalstruktur og et passende kapitalberedskab. Ledelsen vurderer endvidere, at DAB såvel før som efter Udbuddet har et passende forhold mellem egenkapital og gæld. Der henvises endvidere til Del I, afsnit 10 "Kapital- og likviditetsressourcer".

	Balance 31.03.2011	Effekt af udbuddet (Provenu på DKK 400.000)	Koncern balance efter udbud (Prov enu på DKK 400.000)	Effekt af udbuddet (Provenu på DKK 800.000)	Koncern balance efter udbud (Prov enu på DKK 800.000)
Likviditet	3.113.451	150.000	3.263.451	150.000	3.263.451

Gæld
Kortfristet gæld	1.823.964		1.823.964		1.823.964
Langfristet gæld	9.713.821	-250.000	9.463.821	-650.000	9.063.821
Efterstillede kapitalindskud	702.673		702.673		702.673
Fremmedkapital i alt	12.240.458		11.990.458		11.590.458
Egenkapital(2)	1.421.528	400.000	1.821.528	800.000	2.221.528
Kapital i alt	13.661.986	150.000	13.811.986	150.000	13.811.986

Hensatte forpligtelser i alt	74.961		74.961		74.961
Andre passiver	341.108		341.108		341.108
I alt passiver	14.078.055	150.000	14.228.055	150.000	14.228.055

Kilde: DAB

(1) Udbuddet er ikke garanteret helt eller delvist. En kreds af institutionelle investorer har i forbindelse med Udbuddet overfor DAB afgivet forhåndstilsagn om at ville deltage i Udbuddet ved tegning af i alt 2,4168 mio. Emissionsaktier, svarende til et kontant bruttoprovenu til DAB på i alt DKK 60,4 mio.. Der er herudover ingen sikkerhed for, at DAB ved Udbuddet modtager et provenu af nogen bestemt størrelse.

(2) DABs egenkapital bestod pr. 31. marts 2011 af overførte overskud for DKK 1.391,5 mio., andelskapital for DKK 26,2 mio. og opskrivningshenlæggelser for DKK 3,9 mio.

Garanteret og ugaranteret gæld

Lov om ændring af lov om finansiel stabilitet nr. 68 af 3. februar 2009 gav pengeinstitutter m.fl. mulighed for efter ansøgning at optage funding i obligationsmarkedet med statsgaranti. DAB blev efter ansøgning bevilliget en garantiramme på DKK 2 mia., der er udnyttet via udstedelse af obligationer for to gange DKK 1 mia. i henholdsvis juni måned og december måned 2010. For deltagelse i disse ordninger betaler DAB en garantiprovision til Staten på henholdsvis 0,95 % og 1,35 %. DAB solgte for DKK 1 mia. obligationer i markedet i juni 2010, mens den anden udstedelse à DKK 1 mia. blev omsat i umiddelbar forlængelse af Omdannelsen jf. beskrivelsen i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter".

De således udstedte DKK 2 mia. er garanterede.

Den øvrige gæld er ugaranteret.

Sikret og usikret gæld

DAB udfører forskellige opgaver for andre pengeinstitutter og herunder Foreningen af Mindre Pengeinstitutter (FMP) og GrønlandsBANKEN A/S.

Pr. Prospektdatoen har DAB over for medlemmerne af FMP stillet obligationer for nominelt DKK 20 mio til sikkerhed for medlemmernes mellemværende med DAB. Sikkerhedsstillelsen er foretaget for at tilgodese medlemmerne ved opgørelsen af deres engagement med DAB efter § 145 i FIL.

Derudover har DAB pr. Prospektdatoen stillet obligationer for nominelt DKK 300 mio. over for GrønlandsBANKEN, til sikkerhed for clearingkonto og andre indestående i DAB.

Obligationer stillet som sikkerhed medregnes jf. § 152 i FIL ikke ved DABs opgørelse af likviditeten.

Ud over sikkerhedsstillelsen i obligationer - og de under garanteret og ugaranteret gæld nævnte forhold - har DAB ikke stillet pant for gældsposterne. Størstedelen af DABs indlån er, som beskrevet under Del I "Risikofaktorer", dækket af indskydergarantien, hvor nettoindlån op til EUR 100.000 (ca. DKK 745.000) er fuldt dækket af Garantifonden for indskydere og investorer. En række øvrige indlån, som eksempelvis pensions- og børneopsparing er endvidere dækket fuldt ud af indskydergarantien.

3.3 Fysiske og juridiske personers interesse i udstedelsen/Udbuddet

For information om fysiske og juridiske personers interesse i Udbuddet henvises til Del II, afsnit 5 "Vilkår og betingelser for Udbuddet", hvor større aktionærers, medlemmer af Bestyrelsens og Direktionens interesse i Udbuddet er beskrevet. Udover de i dette afsnit beskrevne forhold har Ledelsen ikke kendskab til, at der er fysiske og/eller juridiske personer, der har interesse eller interessekonflikter i forbindelse med Udbuddet med relevans for DAB.

3.4 Baggrund for Udbuddet og anvendelsen af provenu

Som resultat af Omdannelsen, som blev gennemført med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2011, er DAB ét samlet fondsejet bankaktieselskab.

Et provenu af Emissionen vil medvirke til, at DAB kan sikre et fortsat godt tilbud til sine kunder og til, at DAB kan udbrede dette tilbud til andre kunder, der ser DAB som et attraktivt pengeinstitut.

Anvendelse af provenu

Bestyrelsen har fastsat det maksimale antal af Udbudte Aktier (i alt 32,032 mio. Udbudte Aktier à nominelt DKK 10) udfra et ønske om potentielt at kunne imødekomme tegning fra samtlige de Andelshavere, kunder, og øvrige investorer, som Bestyrelsen umiddelbart vurderer kunne have interesse i at tegne Udbudte Aktier. Bestyrelsen forventer således ikke, at det maksimale antal Udbudte Aktier tegnes.

Ved tegning af halvdelen af de Udbudte Aktier vil bruttoprovenuet udgøre i alt ca. DKK 400, og nettoprovenuet (bruttoprovenuet fratrukket DABs skønnede omkostninger vedrørende Udbuddet) vil forventeligt udgøre i alt ca. DKK 394 mio.

Ved fuldtegning af Udbuddet vil bruttoprovenuet udgøre i alt ca. DKK 800 mio., og nettoprovenuet vil forventeligt udgøre i alt ca. DKK 793 mio.

Udbuddet er ikke garanteret. En kreds af institutionelle investorer (som omfatter AP Pension, Sparinvest, Vinderup Bank A/S, GrønlandsBANKEN A/S, Frørup Andelskasse, GF Forsikring A/S, Købstædernes Forsikring og Fanefjord Sparekasse) har i forbindelse med Udbuddet overfor DAB afgivet forhåndstilsagn om at ville deltage i Udbuddet ved tegning af i alt 2,4168 Emissionsaktier, svarende til et kontant bruttoprovenu til DAB på i alt DKK 60,4 mio. (ingen af de nævnte investorers forhåndstilsagn overstiger tilsagn om tegning af mere end 2,2 % af DABs nuværende aktiekapital). Der er herudover ingen sikkerhed for, at DAB ved Udbuddet modtager et provenu af nogen bestemt størrelse. Ingen eksisterende aktionærer har tilkendegivet hensigt om at ville tegne Udbudte Aktier.

4. Oplysninger om de værdipapirer, der udbydes eller optages til handel

4.1 Værdipapirtype og ISIN-koder

DAB har kun én aktieklasse. De Udbudte Aktier vil være af samme klasse som de Eksisterende Aktier.

De Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier udstedes og handles i danske kroner.

Ved Udbuddets gennemførelse forventes registrering af de kapitalforhøjelser, der danner grundlag for udstedelse af de Udbudte Aktier, at finde sted i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 6. juli 2011.

Der er ansøgt om optagelse til handel og officiel notering på NAS-DAQ OMX Copenhagen af både de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier. Forudsat, at der opnås godkendelse fra NASDAQ OMX Copenhagen, forventes de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier, der tegnes, at blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen samtidig den 7. juli 2011.

Første handelsdag for både de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier, der tegnes, forventes således at blive 7. juli 2011.

ISIN-kode og handelssymbol

De Eksisterende Aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet "DAB" i ISINkoden ISIN: DK0060299063.

De Udbudte Aktier, der tegnes, tildeles den midlertidige ISIN-kode ISIN: DK0060321172. Den midlertidige ISIN-kode vil ikke blive søgt optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen, idet denne ISIN-kode alene anvendes til tegning af de Udbudte Aktier. De Udbudte Aktier vil blive noteret på NASDAQ OMX Copenhagen direkte i ISIN-koden for de Eksisterende Aktier efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der forventes at ske senest den 6. juli2011.

4.2 Retsgrundlag

Transaktionen, herunder Udbuddet, er underlagt dansk ret. Alle tvister som udspringer af Transaktionen, herunder Udbuddet, skal indbringes for domstolene i Danmark.

4.3 Registrering

De Udbudte Aktier, der tegnes:

• vil blive leveret elektronisk ved tildeling til konti i VP Securities gennem DAB
• vil blive udstedt og tildelt gennem VP Securities efter offentliggørelsen af resultatet af Udbuddet. Levering forventes at ske

senest den 30. juni 2011 i den midlertidige ISIN-kode

• vil blive udstedt i papirløs form
• vil være navneaktier og kan på begæring af aktionæren noteres på navn i DABs ejerbog
• kan ikke transporteres til ihændehaveren
• vil være omsætningspapirer.

De Eksisterende Aktier:

• er registreret i VP Securities
• er udstedt i papirløs form
• er navneaktier og kan på begæring af aktionæren noteres på navn i DABs ejerbog
• kan ikke transporteres til ihændehaveren
• er omsætningspapirer.

VP Securities er beliggende på adressen: Weidekampsgade 14, Postboks 4040, 2300 København S.

VP Investor Services A/S (VP Services A/S) (CVR-nr. 30201183) er valgt som ejerbogsfører for DAB.

4.4 Valuta

Udbuddet gennemføres i - og de Udbudte Aktier, der tegnes, vil blive udstedt i - danske kroner (DKK).

De Eksisterende Aktier er udstedt i danske kroner (DKK).

4.5 Rettigheder knyttet til værdipapirerne

DAB vil alene have én aktieklasse både før og efter Transaktionen, herunder Udbuddet.

De Udbudte Aktier, der tegnes, vil fra tidspunktet for deres registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen få samme forvaltningsmæssige rettigheder (f.eks. ret til at møde og afgive stemme samt stille spørgsmål på generalforsamlinger, ret til at deltage i kapitalforhøjelser og ret til at få meddelelser fra DAB m.m.), som de Eksisterende Aktier, og de Udbudte Aktier, der tegnes, vil få samme økonomiske rettigheder som de Eksisterende Aktier for regnskabsåret 2011.

De Udbudte Aktier, der tegnes, har lovmæssig fortegningsret ved fremtidige kapitalforhøjelser på samme vilkår som de Eksisterende Aktier, ligesom der gælder samme selskabsretlige regler for indløsning, ombytning og ret til andel i eventuelt likvidationsprovenu, idet Vedtægterne ikke indeholder særlige regler herom, der afviger fra Selskabslovens regler.

I tilfælde af opløsning eller likvidation af DAB har de Udbudte Ak-

tier, der tegnes, og de Eksisterende Aktier ret til en forholdsmæssig andel af DABs aktiver, når DABs kreditorer er betalt.

Der henvises til Del I, afsnit 21 "Yderligere oplysninger" for en beskrivelse af rettighederne knyttet til DABs Eksisterende Aktier.

Udbytte

De Udbudte Aktier, der tegnes, bærer ret til udbytte, der måtte udloddes af DAB efter udstedelsen af de Udbudte Aktier. De Udbudte Aktier, der tegnes, bærer således ret til eventuelt udbytte for regnskabsåret 2011, der udloddes efter registrering af de Udbudte Aktier hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i det omfang, det er muligt i henhold til gældende dansk lovgivning.

Der henvises til Del I, afsnit 20.2 "Udbyttepolitik" for en beskrivelse af DABs udbyttepolitik. Der henvises endvidere til Del I, afsnit 21.2.3 "Beskrivelse af aktier" for en beskrivelse af den særlige udbyttebegrænsning, som DAB er underlagt, som følge af hjemtagelse af hybrid kernekapital i henhold til Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter.

Eventuelt udbytte udbetales i danske kroner til aktionærens konto i VP Securities. Der gælder ingen yderligere udbyttebegrænsninger eller særlige procedurer for indehavere af Udbudte Aktier, der ikke er bosiddende i Danmark. Der henvises til Del II, afsnit 4.11 "Beskatning" nedenfor for en beskrivelse af visse skattemæssige konsekvenser med hensyn til behandling af udbytte eller udlodninger til indehavere af de Udbudte Aktier i henhold til dansk skattelovgivning.

Udbytte, der ikke er hævet af aktionærerne tre år efter forfald, fortabes i henhold til dansk rets almindelige regler og tilfalder DAB.

Bestyrelsen er ikke blevet bemyndiget til at træffe beslutning om udlodning af udbytte. Udlodning af udbytte skal således ske på grundlag af en generalforsamlingsbeslutning jf. Del I, afsnit 20.2 "Udbyttepolitik".

Stemmeret

Enhver aktionær, der på registreringsdagen, som ligger én uge før generalforsamlingen, er noteret eller har begæret sine aktier noteret i DABs ejerbog, har mod forevisning af adgangskort ret til at møde på generalforsamlingen – enten personligt eller ved fuldmægtig – og til at tage ordet samt stemme dér.

Adgangskort til DABs generalforsamlinger udleveres på begæring til aktionærerne på DABs kontor - eller på et i indkaldelsen meddelt andet sted - inden tre dage før generalforsamlingens afholdelse. For aktionærer, der ikke er noteret på navn i ejerbogen, kræves en depotudskrift fra VP Securities A/S, eller det kontoførende institut, som dokumenterer aktionærens besiddelse pr. registreringsdatoen, for at aktionæren kan få udstedt adgangskort

Stemmeret kan udøves i henhold til fuldmagt. Fuldmagter skal være skriftlige og daterede og skal fremlægges ved udstedelse af adgangskort. Fuldmagter til DABs Ledelse skal være skriftlige. De skal være dateret højst et år forud for generalforsamlingen. Og de kan kun gives til én bestemt generalforsamling.

Den elektroniske fuldmagt gøres tilgængelig på DABs hjemmeside (www.andelskassen.dk).

Øvrige rettigheder

Ingen af DABs Eksisterende Aktier eller de Udbudte Aktier har indfrielses- eller konverteringsrettigheder eller nogen andre særlige rettigheder.

4.6 Beslutninger, bemyndigelser og godkendelser

Konverteringsaktierne

Konverteringsaktierne vil blive udstedt i henhold til Vedtægternes § 3, stk. 2, hvorefter Bestyrelsen er bemyndiget til, uden fortegningsret for DABs aktionærer, at forhøje DABs aktiekapital med indtil nominelt DKK 11,6 mio. ved gældskonvertering. I henhold til denne bemyndigelse har Bestyrelsen den 6. juni 2011 vedtaget en beslutning om at forhøje DAB aktiekapital. Kapitalforhøjelsen skal minimum udgøre nominelt DKK 10 og kan maksimalt udgøre nominelt DKK 10,32 mio.

Emissionsaktierne

Emissionsaktierne vil blive udstedt i henhold til Vedtægternes § 3, stk. 3, hvorefter Bestyrelsen er bemyndiget til, med fortegningsret for DABs aktionærer, at forhøje DABs aktiekapital med indtil nominelt DKK 310 mio. ved kontant indskud. I henhold til denne bemyndigelse har Bestyrelsen den 6. juni 2011 vedtaget en beslutning om at forhøje DABs aktiekapital. Kapitalforhøjelsen skal minimum udgøre nominelt DKK 10 og kan maksimalt udgøre nominelt DKK 310 mio.

På samme bestyrelsesmøde er der truffet beslutning om at søge både de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier, der tegnes, optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen.

4.7 Udstedelsestidspunkt

Ved Udbuddets gennemførelse forventes registrering af kapitalforhøjelserne, der danner grundlag for udstedelse af de Udbudte Aktier, at finde sted i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 6. juli 2011. De Eksisterende Aktier er udstedt og registreret i VP Securities.

Første handelsdag for både de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier, der tegnes på NASDAQ OMX Copenhagen, forventes at være den 7. juli 2011.

4.8 Værdipapirernes omsættelighed

Både de Udbudte Aktier, der tegnes, og de Eksisterende Aktier vil i henhold til DABs Vedtægter være navneaktier og kan på begæring af aktionæren noteres på navn i DABs ejerbog. Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaveren. Aktierne er omsætningspapirer.

4.9 Dansk lovgivning vedrørende pligtmæssige overtagelsestilbud, indløsning og oplysningspligt

Værdipapirhandelslovens § 31 indeholder regler vedrørende offentlige tilbud om erhvervelse af aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked (herunder NASDAQ OMX Copenhagen) eller en alternativ markedsplads.

Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, og betyder overdragelsen, at erhververen opnår bestemmende indflydelse, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser.

Der er tale om bestemmende indflydelse, når erhververen direkte eller indirekte besidder mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde entydigt kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. En erhverver, der ikke besidder mere end halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, vil uanset dette have bestemmende indflydelse, hvis den pågældende:

• har beføjelse til at udpege eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af et tilsvarende ledelsesorgan, og dette organ har en bestemmende indflydelse over selskabet
• har beføjelse til at styre selskabets økonomiske og driftsmæssige forhold i henhold til vedtægterne eller aftale
• har råderet over flertallet af stemmerettighederne i selskabet i kraft af en aftale med andre aktionærer, eller
• besidder mere end en tredjedel af stemmerettighederne i selskabet samt det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et andet ledelsesorgan og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.

Warrants, call-optioner og andre potentielle stemmerettigheder, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages med i betragtning ved vurderingen af, om en erhverver har bestemmende indflydelse. Under visse omstændigheder kan Finanstilsynet meddele fritagelse fra kravet om pligtmæssige tilbud.

Tvangsindløsning af aktier

Efter Selskabslovens § 70 kan aktier i et selskab forlanges indløst af en aktionær, som ejer mere end 9/10 af aktiekapitalen og en tilsvarende del af stemmerne. En minoritetsaktionær kan på samme måde forlange at få sine aktier indløst af en majoritetsaktionær, der ejer mere end 9/10 af aktiekapitalen og en tilsvarende del af stemmerettighederne, jf. Selskabslovens § 73. Endvidere kan et selskabs generalforsamling under visse, nærmere angivne betingelser, jf. Selskabslovens § 107, stk. 2 nr. 3, med tiltrædelse af mindst 9/10 af de afgivne stemmer tillige med 9/10 af den på en generalforsamling repræsenterede aktiekapital indføre en generel indløsningsforpligtelse i et selskabs vedtægter. Herefter kan aktionærer blive forpligtede til at lade deres aktier indløse på de vilkår, som fremgår af Selskabslovens regler. Der findes pr. Prospektdatoen ingen sådan bestemmelse i DABs vedtægter.

Forpligtelser til at oplyse ejerandel

I henhold til § 29 i Værdipapirhandelsloven skal aktionærer i et selskab, hvis aktier er optaget til handel og officiel notering, hurtigst muligt underrette selskabet samt Finanstilsynet:

• når aktionærens aktiebesiddelse udgør mindst 5 % af stemmerettighederne i selskabet, eller den pålydende værdi udgør mindst 5 % af aktiekapitalen
• samt når der indtræffer en ændring i et allerede meddelt besiddelsesforhold, der bevirker, at grænserne på 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 % samt grænserne på 1/3 og 2/3 af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået.

4.10 Offentlige overtagelsestilbud

Der er ikke i foregående eller indeværende regnskabsår fremsat købstilbud vedrørende aktier i DAB fra tredjemand.

4.11 Beskatning

I det følgende gives et sammendrag af væsentlige skattemæssige forhold vedrørende erhvervelse af aktier for investorer, der skattemæssigt er hjemmehørende i Danmark (investorer, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, omtales ikke). Sammendraget er kun til generel oplysning og tilsigter på ingen måde at udgøre skattemæssig eller juridisk rådgivning.

Sammendraget er ikke en udtømmende beskrivelse af alle skattemæssige forhold, der kan have relevans ved erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af aktier. Investorer bør rådføre sig med deres egne skatterådgivere med henblik på at få klarlagt de skattemæssige konsekvenser.

Sammendraget indeholder ikke en beskrivelse af de skattemæssige konsekvenser for professionelle investorer og pensionsselskaber, m.v., da dette ikke er relevant i forbindelse med Udbuddet. Sammendraget er baseret på gældende lovgivning, regler, domme og afgørelser pr. Prospektdatoen. Disse kan alle ændres og i nogle tilfælde med tilbagevirkende kraft.

4.11.1 Tegning/Køb af aktier

Ombytning af eksisterende andelskapital mod vederlag i nye aktier i Selskabet (Konverteringsaktierne) sidestilles med sædvanlig(t) tegning/køb af aktier (Emissionsaktierne). Kursværdien af de modtagne aktier udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne ved et senere salg, og datoen for ombytningen/købet anses for at være det skattemæssige anskaffelsestidspunkt.

Beskatning af udbytte

Fysiske personer, frie midler

For fysiske personer beskattes udbytte som aktieindkomst. I indkomståret 2011 skal der betales skat med 28 % af aktieindkomst op til DKK 48.300 (DKK 96.600 for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb) og 42 % af aktieindkomst, der overstiger disse beløb. Beløbsgrænserne reguleres årligt og omfatter al aktieindkomst for den pågældende person/det pågældende ægtepar i årets løb. Beløbsgrænserne er gældende for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Fra og med 2012 nedsættes 28 %-satsen til 27 %.

Ved udbetaling af udbytte indeholdes normalt 28 % i udbytteskat, hvilket er selskabets - altså DABs - ansvar. Dette nedsættes ligeledes til 27 % fra og med 2012.

Fysiske personer, investering med pensionsmidler

Investorer har mulighed for inden for visse rammer at placere pensionsmidler i aktier. Derved vil nettoafkastet være omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven ("Pensionsafkastbeskatningsloven") og blive beskattet med 15 % efter lagerprincippet. Ved lagerprincippet beregnes markedsværdien år for år ved indkomstopgørelsen. Pensionsafkastskat afregnes generelt af pensionsinstituttet. Når kontoen er registreret som en pensionskonto indeholdes ikke udbytteskat ved udbetaling af udbytte

Selskaber m.v.

Selskaber kan - uanset ejertid - skattefrit modtage udbytte af:

• "Datterselskabsaktier": Aktier, hvoraf aktionæren ejer mindst 10 % af aktiekapitalen, og det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i EU/EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) eller et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark
• "Koncernselskabsaktier": Aktier i et selskab, hvor aktionæren og selskabet sambeskattes eller opfylder betingelserne for international sambeskatning

Udbytte af aktier, der ikke er "Datterselskabsaktier" eller "Koncernselskabsaktier" - det vil sige udbytte fra "Porteføljeaktier" - indgår i beregningen af selskabets skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst beskattes med 25 %.

4.11.2 Aktieavancebeskatning

I forbindelse med avance ved afhændelse af aktier skelnes i skattereglerne mellem, om sælger er en fysisk person eller et selskab m.v.

Fysiske personer

Realiserede fortjenester beskattes som aktieindkomst ud fra samme regler som ovenfor angivet. I indkomståret 2011 skal der således betales skat med 28 % af aktieindkomst op til DKK 48.300 (DKK 96.600 for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb) og 42 % af aktieindkomst, der overstiger disse beløb. Beløbsgrænserne reguleres årligt og omfatter al aktieindkomst for den pågældende person/ det pågældende ægtepar i årets løb. Beløbsgrænserne er gældende for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Procentsatsen på 28 % nedsættes dog til 27 % fra og med indkomståret 2012.

Tab kan modregnes i skattepligtige gevinster (fortjenester og udbytter) fra andre aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Hvis personen er gift - og de samlede tab på aktier, optaget til handel på et reguleret marked, overstiger personens årlige aktieindkomst - kan resterende tab modregnes i ægtefællens aktieindkomst efter lignende regler, forudsat at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Er der herefter uudnyttede tab, kan disse fremføres uden tidsbegrænsning til modregning i fremtidig aktieindkomst fra tilsvarende aktier. Det er en betingelse for modregning af tab, at Skat - inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen af Aktierne har fundet sted - har modtaget oplysninger om Aktiernes identitet, antal, anskaffelsestidspunkt samt anskaffelsessum.

Avance og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det betyder, at anskaffelsesprisen for hver enkelt aktie opgøres som en forholdsmæssig andel af den samlede anskaffelsespris for alle aktier i det pågældende selskab, som investoren ejer.

Fysiske personer, investering med pensionsmidler

Investorer har mulighed for inden for visse rammer at placere pensionsmidler i de Udbudte aktier, hvorved nettoafkastet vil være omfattet af Pensionsafkastbeskatningsloven. Nettoafkastet forstås som summen af avancer fratrukket tab på aktier og tegningsretter i det pågældende år - men med tillæg af udbytter. Nettoafkastet vil blive beskattet med 15 % efter lagerprincippet, hvilket vil sige på urealiseret grundlag. Pensionsafkastskat afregnes generelt af pensionsinstituttet.

Selskaber m.v.

Selskaber er skattefrie af de avancer og tab, der er opstået ved salg af Datterselskabsaktier" og "Koncernselskabsaktier", jf. ovenfor.

Ved "Porteføljeaktier" beskattes avancer på urealiseret grundlag i henhold til lagerprincippet og indgår dermed ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tab kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, herunder i anden selskabsindkomst. Den skattepligtige indkomst beskattes med 25 %. Hvis et selskab kun sælger en del af sine aktier, beregnes anskaffelsesprisen på de solgte aktier som gennemsnittet af den samlede anskaffelsespris for alle aktierne (gennemsnitsmetoden). Dette gælder også, selvom afhændelsen af aktierne er fritaget for beskatning.

Overgang fra status af "Datterselskabsaktier"/"Koncernselskabsaktier" til status af "Porteføljeaktier" og omvendt behandles skattemæssigt som en afståelse af aktierne og genkøb til markedskurs på tidspunkt for statusskifte.

Særligt om kapitalnedsættelse

I henhold til de danske regler beskattes udlodninger i forbindelse med kapitalnedsættelse eller indløsning af aktier normalt som udbytte og ikke som aktieavance. Dette gælder dog ikke, hvis der opnås tilladelse fra SKAT til, at udlodningerne behandles som aktieavancer.

Avance ved salg af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det udstedende selskab beskattes som aktieavance. Selskabet kan under visse betingelser tilkendegive, at afståelsen skal behandles som udbytte. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor afståelsen sker.

5. Vilkår og betingelser for udbuddet

5.1 Betingelser, udbudsstatistik, forventet tidsplan og nødvendige foranstaltninger ved benyttelse af udbuddet af Konverteringsaktier

5.1.1. Udbuddet af Konverteringsaktier

Udbuddet af Konverteringsaktier - altså tilbuddet om konvertering/ ombytning af andelskapital med nye aktier - består af et udbud af op til i alt 1,032 mio. stk. aktier à nominelt DKK 10 i DAB. Tegning af Konverteringsaktier vil i juridisk forstand ske ved en gældskonvertering jf. selskabslovens § 161 til kurs DKK 25 pr. aktie à nominel DKK 10 i DAB ("Konverteringskursen").

Ledelsen har vurderet, at Konverteringskursen svarer til markedskursen for Aktierne efter en nærmere analyse og sammenligning af markedskursen for en udvalgt gruppe af danske sammenlignelige (noterede) pengeinstitutter.

Udbuddet af Konverteringsaktierne er alene rettet mod (og Konverteringsaktier kan alene tegnes af) fysiske og juridiske personer, der ejede andelskapital i en Andelskasse den 27. maj 2011 ("Andelshavere"). Dette var det tidspunkt, hvor Omdannelsen blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For hver DKK 25 andelskapital tilbydes en Andelshaver at tegne én (1) aktie à nominel DKK 10 i DAB. Den del af andelskapitalens værdi, som ikke er tilstrækkeligt til tegning af én (1) aktie à nominel DKK 10 i DAB, vil blive indløst kontant og udbetalt til Andelshaveren.

En andelskapital på DKK 210 kan således eksempelvis anvendes til tegning af otte stk. aktier à nominel DKK 10 i DAB og medfører kontant udbetaling af DKK 10 til den pågældende Andelshaver.

Hvis man som Andelshaver ikke ønsker at konvertere/ombytte andelskapitalen - eller alene ønsker at ombytte en del af andelskapitalen - vil man i stedet få andelskapitalen (eller dele heraf) indløst kontant ved udbetaling af andelskapitalens værdi (eller dele heraf). Andelshavere der ikke giver meddelelse om, hvorvidt de ønsker at konvertere/ombytte andelskapital, vil blive anset for at ønske at blive indløst kontant ved udbetaling af værdien af andelskapitalen.

En andelskapital på DKK 200 medfører eksempelvis kontant udbetaling af DKK 200 til den pågældende Andelshaver, hvis Andelshaveren ikke ønsker at konvertere/ombytte nogen del af andelskapitalen til Konverteringsaktier.

5.1.2 Tegningsperiode for Konverteringsaktier

Tegningsperioden for Konverteringsaktierne løber fra den 8. juni 2011 kl. 9.00 dansk tid og udløber den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid. Udbuddet af Konverteringsaktier vil ikke blive lukket før den 27. juni 2011.

5.1.3 Fremgangsmåde ved tegning af Konverteringsaktier (konvertering/ombytning af andelskapital), metode og tidsfrist for levering af Konverteringsaktier

Andelshavere, der ønsker at tegne Konverteringsaktierne (dvs. konvertere/ombytte andelskapital til aktier), skal afgive deres ordre på den tegningsblanket, der er indeholdt i dette Prospekt som Bilag A. Den underskrevne og udfyldte tegningsblanket skal være modtaget i den lokale afdeling, hvor Andelshaveren var andelshaver eller i DAB på adressen Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark, i løbet af tegningsperioden for Konverteringsaktierne, dvs. senest den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid. Andelshavere, der samtidig ønsker at tegne Emissionsaktier, skal i stedet benytte tegningsblanketten indeholdt i dette Prospekt som bilag B, jf. videre herom nedenfor i Del II, afsnit 5.2.3 "Fremgangsmåde ved tegning af Emissionsaktier, metode og tidsfrist for betaling og levering af Emissionsaktier".

Ordrer er bindende og kan ikke ændres eller annulleres. Der kan kun afgives én tegningsblanket pr. Andelshaver.

Konverteringen af tegningsbeløbet (gælden) for de Konverteringsaktier, som tegnes, vil ske den 30. juni 2011 mod efterfølgende levering ved registrering af Konverteringsaktierne på investors konto i VP Securities. Såfremt en Andelshaver ikke på forhånd har en konto i VP Securities, vil en sådan blive oprettet ved tegningen af Konverteringsaktierne.

Det forventes, at levering af Konverteringsaktierne vil finde sted den 30. juni 2011. Aktierne leveres elektronisk til Andelshaverens konto i VP Securities ved tildeling i den midlertidige ISIN-kode.

Dele af andelskapitalens værdi, som ikke ønskes anvendt eller ikke kan anvendes til tegning af Konverteringsaktier (herunder den del af andelskapitalens pålydende værdi, som ikke er tilstrækkelig til tegning af én (1) aktie à nominel DKK 10 i DAB), vil blive indløst kontant ved udbetaling til Andelshaveren, samtidig med, at andelskapitalkontoen ophæves. Indløsningen vil finde sted den 30. juni 2011 ved overførsel til Andelshaverens konto i DAB. Såfremt en andelshaver ikke har en konto i DAB, hvortil beløbet kan overføres, vil beløbet blive overført til den pågældendes NemKonto.

DAB samordner det samlede Udbud.

5.1.4 Minimum og maksimum tegningsbeløb - Konverteringsaktier

Der skal som minimum tegnes ét (1) stk. udbudt Konverteringsaktie. Der kan maksimalt tegnes det antal Konverteringsaktier, som på baggrund af Konverteringskursen (DKK 25 pr. aktie à nom. DKK 10) kan tegnes ved konvertering af Andelshaverens samlede andelskapital - dog rundet ned til det højeste fulde andelskapitalbeløb (DKK 25), som giver ret til tegning af én Konverteringsaktie under anvendelse af Konverteringskursen.

5.1.5 Fordelingsplan og tildeling - Konverteringsaktier

Alle Andelshavere vil kunne konvertere/ombytte deres andelskapital til Konverteringsaktier.

5.2 Betingelser, udbudsstatistik, forventet tidsplan og nødvendige foranstaltninger ved benyttelse af udbuddet af Emissionsaktier

5.2.1 Udbuddet af Emissionsaktierne

Udbuddet af Emissionsaktierne består af et udbud af op til 31 mio. stk. nye aktier à nominelt DKK 10 i DAB til kontant tegning til kurs DKK 25 pr. aktie à nominelt DKK 10 ("Emissionskursen").

Ledelsen har vurderet, at Emissionskursen svarer til markedskursen for Aktierne efter en nærmere analyse og sammenligning af markedskursen for en udvalgt gruppe af danske sammenlignelige (noterede) pengeinstitutter.

Udbuddet af Emissionsaktierne sker med fortegningsret for DABs eksisterende aktionærer (Fondene), idet Emissionsaktierne dog samtidig udbydes subsidiært til Andelshavere, øvrige kunder i DAB og udvalgte investorer efter Bestyrelsens valg. Emissionskursen er angivet eksklusive eventuelle gebyrer fra investors eget kontoførende institut eller mæglere. Der opkræves ikke mæglergebyr ved tegning gennem DAB.

5.2.2 Tegningsperioden for Emissionsaktier

Tegningsperioden for Emissionsaktierne løber fra den 8. juni 2011 kl. 9.00 dansk tid og udløber den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid. Udbuddet af Emissionsaktierne vil ikke blive lukket før den 27. juni 2011. Perioden for udnyttelse af fortegningsret udløber dog den 26. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

5.2.3 Fremgangsmåde ved tegning af Emissionsaktier, metode og tidsfrist for betaling og levering af Emissionsaktier

Andelshavere og Kunder i DAB

Andelshavere og kunder i DAB, der ønsker at tegne Emissionsaktier, skal afgive deres ordre på den tegningsblanket, der er indeholdt i dette Prospekt som Bilag B. Den underskrevne og udfyldte tegningsblanket skal være modtaget i den lokale afdeling, hvor investor var/ er Andelshaver og/eller kunde eller i DAB på adressen Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark, senest i løbet af tegningsperioden for Emissionsaktierne, dvs. senest den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

Ordrer er bindende og kan ikke ændres eller annulleres. Der kan kun afgives én tegningsblanket pr. person. Det bemærkes, at Andelshavere, der samtidig med tegning af Emissionsaktier også ønsker at konvertere/ombytte andelskapital, alene skal anvende tegningsblanketten, der er indeholdt i dette Prospekt som Bilag B.

Tegningsbeløbet for de Emissionsaktier, som ønskes tegnet, skal indbetales til DAB senest den 30. juni 2011 kl. 16.00 mod efterfølgende registrering af Emissionsaktierne på investors konto i VP Securities. Andelshavere og kunder skal i forbindelse med afgivelse af tegningsordren bekræfte, at der på deres konto i DAB vil indestå tilstrækkelige midler til at dække tegningsbeløbet, og at DAB bemyndiges til at trække beløbet fra kontoen den 30. juni 2011. I forbindelse med ordreafgivelsen ved anvendelse af bilag B vil Andelshaveren samtykke til, at DAB kan opgøre Andelshaverens andelskapitalkonto og flytte saldoen til dennes konto i DAB.

Såfremt en Andelshaver eller kunde ikke modtager fuld allokering vil for meget indbetalt tegningsbeløb blive refunderet uden renter.

Det forventes, at levering af Emissionsaktierne vil finde sted den 30. juni 2011. Emissionsaktierne leveres elektronisk til den pågældende Andelshavers eller kundes konto i VP Securities ved tildeling i den midlertidige ISIN-kode.

Øvrige Investorer

Øvrige investorer, der ønsker at tegne Emissionsaktier, skal afgive deres ordre på den tegningsblanket, der er indeholdt i dette Prospekt som Bilag C. Den underskrevne og udfyldte tegningsblanket skal modtages i DAB på adressen Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark, senest i løbet af tegningsperioden for Emissionsaktierne, dvs. senest den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

Ordrer er bindende og kan ikke ændres eller annulleres. Der kan kun afgives én tegningsblanket pr. investor.

Såfremt investor ikke modtager fuld allokering vil for meget indbetalt tegningsbeløb blive refunderet uden renter.

Det forventes, at levering af Emissionsaktierne vil finde sted den 30. juni 2011. Emissionsaktierne leveres elektronisk til investors konto i VP Securities ved tildeling i den midlertidige ISIN-kode.

DAB samordner det samlede Udbud.

Udnyttelse af fortegningsret

Indehavere af en Fonds fortegningsret, der ønsker at tegne Emissionsaktier, skal afgive deres ordre på den tegningsblanket, der er indeholdt i dette Prospekt som Bilag D. Den underskrevne og udfyldte tegningsblanket skal modtages i DAB på adressen Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark, senest den 26. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid (dvs. dagen før tegningsperioden udløber).

Ordrer er bindende og kan ikke ændres eller annulleres. Der kan kun afgives én tegningsblanket pr. investor.

Såfremt investor ikke modtager fuld allokering vil for meget indbetalt tegningsbeløb blive refunderet uden renter.

Det forventes, at levering af Emissionsaktierne vil finde sted den

juni 2011. Emissionsaktierne leveres elektronisk til investors konto i VP Securities ved tildeling i den midlertidige ISIN-kode.

5.2.4 Minimum og maksimum tegningsbeløb -Emissionsaktier

Minimums tegningsbeløb

5.3 Forventet tidsplan

Hver Andelshaver, kunde, eller investor, der ønsker at tegne Emissionsaktier, skal som minimum afgive en ordre på tegning for et kontant tegningsbeløb på DKK 1.250, svarende til tegning af mindst 50 stk. Emissionsaktier. For Andelshavere, der både ønsker at tegne Konverteringsaktier og Emissionsaktier, gælder, at de i alt skal afgive en tegningsordre for 50 stk. nye Aktier svarende til et minimums tegningsbeløb på DKK 1.250 i alt (dvs. at den konverterede/ombyttede andelskapital og det kontante tegningsbeløb lægges sammen).

Maksimalt tegningsbeløb

Andelshavere og kunder kan maksimalt afgive ordre på tegning for et kontant tegningsbeløb på DKK 30.000. For Andelshavere omfatter denne beløbsbegrænsning værdien af Andelshaverens andelskapital. En Andelshaver kan således ikke tegne Udbudte Aktier for mere end DKK 30.000 i alt (dvs. indtil 1.200 stk. Udbudte Aktier).

Der gælder ingen maksimal beløbsbegrænsning for det tegningsbeløb, som øvrige investorer, herunder Fonde, måtte ønske at tegne Emissionsaktier for.

5.2.5 Fordelingsplan og tildeling - Emissionsaktier

Hvis de samlede ordrer overstiger antallet af udbudte Emissionsaktier, vil der ske diskretionær tildeling efter Bestyrelsens skøn under iagttagelse af en eventuel udnyttelse af fortegningsret.

7. juni 2011
8. juni 2011, kl. 9.00 dansk tid
26. juni 2011, kl. 17.00 dansk tid
27. juni 2011, kl. 17.00 dansk tid
30. juni 2011, kl. 16.00 dansk tid
Senest tre hverdage efter tegningsperiodens udløb, forventeligt den 30. juni 2011 efter kl. 17.00 dansk tid
De Udbudte Aktier leveres elektronisk ved tildeling i den midler tidige fondskode for de Udbudte Aktier på konti i VP Securities forventeligt den 30. juni 2011
Udbuddet bliver kun gennemført, når og hvis de Udbudte Aktier, der tegnes, udstedes af DAB ved registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket forventes at ske senest den 6. juli 2011
Det forventes at ske den 7. juli 2011

5.4 Større aktionærers, medlemmer af Bestyrelsens eller Direktionens hensigt om deltagelse

Samtlige medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen har overfor DAB tilkendegivet interesse i at tegne aktier i DAB i deres egenskab af Andelshavere og/eller kunder i DAB på samme vilkår som for alle andre Andelshavere og/eller kunder.

5.5 Tilbagekaldelse

Udbuddet af Konverteringsaktier

Bestyrelsen forbeholder sig ret til at tilbagekalde udbuddet af Konverteringsaktierne til enhver tid - før registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af kapitalforhøjelsen vedrørende udstedelsen af Konverteringsaktierne, hvilket forventes at ske den 6. juli 2011 - mod tilbageføring af eventuelle beløb, som agtedes at blive gældskonverterede i relation til Gældskonverteringen. En eventuel tilbagekaldelse vil straks blive meddelt NASDAQ OMX Copenhagen og blive offentliggjort i de samme dagblade, som Udbuddet blev annonceret i. Udbuddet af Konverteringsaktierne kan tilbagekaldes, såfremt Bestyrelsen vurderer, at dette er i DABs interesse, eller hvis der indtræffer visse ekstraordinære og/eller uforudsigelige omstændigheder, såsom force majeure.

Udbuddet af Emissionsaktierne

Bestyrelsen forbeholder sig ret til at tilbagekalde udbuddet af Emissionsaktierne til enhver tid - før registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af kapitalforhøjelsen vedrørende udstedelsen af Emissionsaktierne, hvilket forventes at ske den 6. juli 2011 - mod tilbagebetaling af indbetalte kontantbeløb modtaget i relation til Emissionen. En eventuel tilbagekaldelse vil straks blive meddelt NASDAQ OMX Copenhagen og blive offentliggjort i de samme dagblade, som Udbuddet blev annonceret i. Udbuddet af Emissionsaktierne kan tilbagekaldes, såfremt Bestyrelsen vurderer, at dette er i DABs interesse, eller hvis der indtræffer visse ekstraordinære og/ eller uforudsigelige omstændigheder, såsom force majeure.

I relation hertil skal det anføres, at der er en risiko for, at DAB ikke opfylder kravene til optagelse til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen, såfremt der ikke gennemføres noget udbud af Emissionsaktier jf. nedenfor.

Separat tilbagekaldelse

Det bemærkes, at udbuddet af Emissionsaktierne og udbuddet af Konverteringsaktierne kan tilbagekaldes separat. Hvert af disse udbud kan altså gennemføres uafhængigt af den manglende gennemførelse af det andet udbud. Det skal bemærkes, at udbuddet af Konverteringsaktierne forventes at ville blive søgt gennemført uanset eventuel tilbagekaldelse eller manglende gennemførelse i øvrigt af udbuddet af Emissionsaktierne. Det skyldes, at udbuddet af Konverteringsaktier sker som led i opfyldelse af en forpligtelse i medfør af FIL § 208, stk. 2, hvorefter Andelshavere skal tilbydes at kunne ombytte deres andelskapital til aktier i DAB eller modtage kontant indløsning (udbetaling) heraf.

5.6 Offentliggørelse af resultatet

Resultatet af Udbuddet (herunder for Udbudte Aktier tegnet gennem udnyttelse af fortegningsret) vil blive offentliggjort i en selskabsmeddelelse, som forventes udsendt senest tre hverdage efter tegningsperiodens udløb forventeligt den 30. juni 2011 efter kl. 17.00 dansk tid.

5.7 Procedure for udnyttelse af fortegningsret

Indehavere af fortegningsret til at tegne Emissionsaktier har fortegningsret til at tegne Emissionsaktierne i perioden fra den 8. juni 2011 kl. 9.00 dansk tid til den 26. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid. Der henvises til Del II, afsnit 5.2.3 "Fremgangsmåde ved tegning af Emissionsaktier, metode og tidsfrist for betaling og levering af Emissionsaktier" – " Udnyttelse af fortegningsret" ovenfor.

I det omfang, fortegningsretten ikke udnyttes fuldt ud, vil overskydende Emissionsaktier blive allokeret til øvrige investorer, der har afgivet bindende tegningsordre inden udløb af tegningsperioden for Emissionsaktierne. Fortegningsretterne vil ikke blive optaget til handel og officielt notering på NASDAQ OMX Copenhagen.

5.8 Overtildeling og green shoe

Der sker ikke overtildeling, og der er ingen green shoe (ret til at udstede yderligere aktier).

5.9.1 Generelle begrænsninger

Udbuddet gennemføres i henhold til dansk ret, og DAB har ikke foretaget og vil ikke foretage sig noget i nogen jurisdiktion, med undtagelse af Danmark, som måtte medføre et offentligt udbud af de Udbudte Aktier.

Udlevering af Prospektet, tegning af Udbudte Aktier samt Udbuddet er i visse jurisdiktioner begrænset ved lov. Prospektet må ikke anvendes som eller i forbindelse med et tilbud eller en opfordring til personer i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring ikke er godkendt - eller til personer, til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud eller en sådan opfordring. Prospektet udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe Eksisterende Aktier eller tegne Udbudte Aktier i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring er ulovlig.

DAB forudsætter, at personer, som kommer i besiddelse af dette Prospekt, gør sig bekendt med og overholder alle sådanne begrænsninger, herunder skatteforhold og mulige valutarestriktioner, der måtte være relevante. De enkelte investorer opfordres til gennem egne rådgivere at undersøge de skattemæssige konsekvenser af at investere i de Udbudte Aktier. DAB har ikke noget juridisk ansvar for eventuelle overtrædelser af disse begrænsninger fra nogen persons side, uanset om denne person er en eksisterende aktionær eller potentiel køber af Eksisterende Aktier og/eller tegner af de Udbudte Aktier.

Der gælder endvidere overdragelses- og videresalgsbegrænsninger for de Eksisterende Aktier og Udbudte Aktier i visse jurisdiktioner. En køber eller tegner af Eksisterende Aktier eller Udbudte Aktier vil - ved køb eller tegning af Eksisterende Aktier eller Udbudte Aktier - blive anset for at have bekræftet, at DAB og DABs revisorer kan henholde sig til, at de forudsætninger, erklæringer, indeståelser, garantier og aftaler, der er indeholdt i dette Prospekt - eller som den pågældende afgiver ved købet eller tegningen - er korrekte/ korrekt afgivet.

Prospektet må ikke distribueres til eller på anden måde gøres tilgængeligt - og de Eksisterende Aktier og Udbudte Aktier må ikke, direkte eller indirekte, udbydes eller sælges - i USA, Canada, Australien eller Japan, medmindre en sådan distribution, et sådant udbud, eller et sådant salg er tilladt i henhold til gældende lovgivning i den pågældende jurisdiktion. DAB skal i så fald modtage tilfredsstillende dokumentation herfor.

Prospektet må ikke distribueres eller på anden måde gøres tilgængeligt - og Eksisterende Aktier eller Udbudte Aktier må ikke direkte eller indirekte udbydes, sælges, erhverves eller tegnes - i nogen anden jurisdiktion uden for Danmark, medmindre en sådan distribution, et sådant udbud, salg, erhvervelse eller tegning er tilladt i henhold til gældende lovgivning i den pågældende jurisdiktion. DAB kan anmode om at modtage tilfredsstillende dokumentation herfor. DAB foretager ikke noget udbud eller opfordring til nogen person under nogen omstændigheder, der kan være ulovlige.

De Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier er ikke blevet godkendt, afvist eller anbefalet af det amerikanske børstilsyn (Securities and Exchange Commission), børstilsyn i enkeltstater i USA eller andre amerikanske tilsynsmyndigheder, ligesom ingen af de ovenfor nævnte myndigheder har afgivet nogen erklæring om eller udtalt sig om Udbuddet, eller om hvorvidt Prospektet er korrekt eller fuldstændigt. Erklæringer om det modsatte betragtes som en kriminel handling i USA.

De Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til US Securities Act eller værdipapirlovgivning i enkeltstater i USA. Udbud og salg af de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier er ikke tilladt undtagen ved udbud og salg i henhold til Regulation S i US Securities Act ("Regulation S") eller anden tilsvarende undtagelse.

Enhver person, der ønsker at tegne Udbudte Aktier, vil blive anset for, ved at acceptere modtagelse af Prospektet og de Udbudte Aktier, at have erklæret, garanteret og aftalt, at vedkommende erhverver de Udbudte Aktier:

• enten i en offshore transaktion som defineret i Regulation S i henhold til Regulation S, eller
• i henhold til en effektiv registreringserklæring i overensstemmelse med US Securities Act, eller
• i henhold til en undtagelse fra eller i en transaktion, der ikke er underlagt registreringskravene i US Securities Act og i overensstemmelse med gældende værdipapirlove i amerikanske enkeltstater.

Salgsbegrænsninger i Storbritannien

Såfremt dette Prospekt måtte blive anvendt i Storbritannien, udleveres og henvender Prospektet sig alene til i) personer, der har professionel erfaring med investeringer, som falder inden for paragraf 19(1) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Bekendtgørelsen") eller ii) "high net worth entities" som defineret i paragraf 49(1) i Bekendtgørelsen og andre, til hvem det lovligt kan videreformidles (alle sådanne personer betegnes under ét "Relevante Personer").

De Udbudte Aktier er kun tilgængelige for Relevante Personer, og enhver opfordring, ethvert tilbud eller enhver aftale om at tegne, købe eller på anden måde erhverve de Udbudte Aktier vil kun blive indgået med Relevante Personer. Enhver person, der ikke er en Relevant Person, må ikke handle ud fra eller i tillid til dette Prospekt eller indholdet heraf.

Salgsbegrænsninger i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

DAB har ikke og vil ikke foretage noget udbud af Udbudte Aktier til offentligheden i nogen medlemsstat i EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) (bortset fra Danmark) inden offentliggørelse af et prospekt, der er godkendt af den kompetente myndighed i den relevante EØS-medlemsstat - eller godkendt i en anden EØS-medlemsstat og anmeldt til den kompetente myndighed i den relevante EØS-medlemsstat i henhold til direktiv 2003/71/EC af 4. november 2003 og tillige implementeringsreglerne i de enkelte EØS-medlemsstater ("Prospektdirektivet").

Uanset det forudgående kan der dog uden et godkendt eller anmeldt prospekt foretages et udbud af Udbudte Aktier til offentligheden i en EØS Medlemsstat:

a) til juridiske enheder, der er en kvalificeret investor som defineret i Prospektdirektivet
b) til enhver juridisk enhed, som opfylder to eller flere af følgende kriterier:
i. et gennemsnit på mindst 250 medarbejdere i det seneste regnskabsår
ii. en samlet balancesum på mindst EUR 43.000.000
iii. en årlig nettoomsætning på mere end EUR 50 mio., som anført i det seneste års- eller koncernregnskab (hvis den relevante medlemsstat har implementeret den relevante bestemmelse fra direktiv 2010/73/EU, er denne undtagelse ikke længere gyldig)
c) til færre end 100 (eller 150, hvis den relevante medlemsstat har implementeret den relevante bestemmelse i direktiv 2010/73/EU) fysiske eller juridiske personer pr. land indenfor EU/EØS, som ikke er kvalificerede investorer (som defineret i Prospektdirektivet), og
d) under alle andre omstændigheder, der ikke fordrer, at DAB offentliggør et prospekt i henhold til Artikel 3 i Prospektdirektivet.

Ved "et udbud af Udbudte Aktier til offentligheden" i en EØSmedlemsstat forstås henvendelse til personer i enhver form og ad enhver vej med tilstrækkelige oplysninger om udbudsbetingelserne og de Udbudte Aktier, således at en investor bliver i stand til at træffe en afgørelse om tegning af de Udbudte Aktier.

Salgsbegrænsninger i Canada, Australien, Japan og andre jurisdiktioner uden for Danmark

De Udbudte Aktier er ikke blevet godkendt, afvist eller anbefalet af udenlandske tilsynsmyndigheder, ligesom ingen myndigheder har afgivet nogen erklæring eller udtalelser om Udbuddet, eller om hvorvidt Prospektet er korrekt eller fuldstændigt.

6. Optagelse til handel og handelsaftaler

6.1 Notering eller optagelse på et reguleret marked

Både de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier, der tegnes, forventes ved gennemførelse af Udbuddet og efter registrering af de Udbudte Aktier, som tegnes i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen den 7. juli 2011 under symbolet DAB (ISIN DK0060299063).

Første handelsdag for både de Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier, der tegnes, forventes således at blive 7. juli 2011.

6.2 Andre regulerede markeder hvor værdipapirerne optages

Hverken de Eksisterende Aktier eller de Udbudte Aktier er optaget eller søgt optaget til handel på andre regulerede markeder end NASDAQ OMX Copenhagen.

6.3 Stabilisering, market making og overtildeling

Der er ikke indgået aftale om stabilisering, og der er ikke mulighed for overtildeling.

DAB er ikke part i en market maker-aftale, men agter selv at sørge for, når og i det omfang gældende lovgivning tillader det, at der på NASDAQ OMX Copenhagen som minimum stilles købs- og salgspriser indenfor et vist kursspread. Denne prisstilling gælder alene for mindre beløb (under DKK 100.000) og vil udelukkende blive stillet med henblik på at søge at sikre, at der er en ubesværet handel med Aktier. DAB har ikke pligt til at stille priser for eller på anden måde købe Aktier, og DAB forbeholder sig ret til når som helst og uden nogen nærmere begrundelse at undlade at stille priser på NASDAQ OMX Copenhagen.

7. Værdipapirihændehavere, der ønsker at sælge

7.1 Aktionærer, som har tilkendegivet, at de ønsker at sælge

DAB har ikke modtaget tilkendegivelser fra aktionærer (Fondene) om, at de agter at sælge Aktier i forbindelse med Transaktionen, herunder Udbuddet.

7.2 Lock-up aftaler i forbindelse med Udbuddet

Der er ikke indgået lock-up aftaler i forbindelse med Transaktionen, herunder Udbuddet.

8. Udgifter ved udstedelsen/udbuddet

De skønnede samlede omkostninger, der skal betales af DAB i forbindelse med Udbuddet, udgør DKK 6.0 mio. (inkl. moms). Omkostningerne er uafhængige af størrelsen af et eventuelt provenu og fordeler sig som angivet i tabel 46.

Tabel 46 Omkostninger relateret til Udbuddet (DKK Mio.)

Vederlag til finansielle formidlere inkl. børsnote ring, VP-registrering og garantiprovision (1)	2,0
Honorarer til revisorer, advokater m.fl.	2,7
Trykning, opsætning og annoncering inkl. breve til kunder	1,1
Øvrige omkostninger	0,2
I alt	6,0

Kilde: DAB

⁽¹⁾ De investorer, der har afgivet bindende forhåndstilsagn om deltagelse i Udbuddet ved tegning af Emissionsaktier, er hver berettiget til at modtage en garantiprovision svarende til 2 % af deres forpligtelse.

9. Udvanding

Eksisterende Aktionærer (Fondene), som tegner fuldt ud i henhold til deres fortegningsret, vil ikke opleve en udvanding af deres ejerandele.

Ved en udstedelse af 32.032 mio. stk. Udbudte Aktier til en tegningskurs på DKK 25 pr. Udbudt Aktie vil DABs egenkapital udgøre DKK 2.205,8 mio. svarende til en indre værdi pr. Aktie på DKK 31,7 pr. Aktie. Udbuddet vil således resultere i en umiddelbar reduktion/udvanding af indre værdi pr. Aktie på DKK 5,8 eller 15,5 % for DABs Eksisterende Aktionærer, såfremt der sker tegning af alle Udbudte Aktier (reduktionen/udvandingen af indre værdi pr. Aktie vil være på DKK 3,8 eller 10,1 % ved tegning af halvdelen af de Udbudte Aktier).

Eksisterende Aktionærer, der ikke anvender deres fortegningsret til tegning af Udbudte Aktier, vil opleve en samlet udvanding af deres ejerandel på 46 %, såfremt Udbuddet gennemføres, og der sker fuldtegning. Som angivet i Del II, afsnit 3.4 "Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenu" forventes der ikke fuldtegning.

DABs egenkapital udgjorde 31. marts 2011 DKK 1.405 mio., svarende til en indre værdi pr. Aktie på DKK 37,5. Indre værdi pr. aktie beregnes ved at dividere den bogførte egenkapital med det samlede antal aktier.

10. Yderligere oplysninger

Dansk juridisk rådgiver for DAB:

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere, St. Kongensgade 69 1264 København K

Revisor for DAB:

Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, Viborg Gl. Skivevej 73 8800 Viborg

Eksemplarer af Prospektet kan rekvireres hos:

Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1 Hammershøj DK-8830 Tjele Tlf. 87 99 30 00 E-mail: [email protected]

Prospektet kan ydermere rekvireres hos en af DABs afdelinger. Prospektet kan også med visse undtagelser downloades fra DABs hjemmeside: www.andelskassen.dk.

Udlevering af Prospektet og udbud af de Udbudte Aktier og Eksisterende Aktier er i visse jurisdiktioner begrænset ved lov. Prospektet er ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tegne eller købe nogen af de Udbudte Aktier eller Eksisterende Aktier i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring ikke er godkendt eller til personer, som det er ulovligt at give et sådant tilbud eller opfordring. Personer, der kommer i besiddelse af Prospektet, forudsættes selv at indhente oplysninger om og overholde disse begrænsninger.

11. Definitioner

Andelshavere

De (fysiske og juridiske) personer, der ejede andelskapital i en Andelskasse den 27. maj 2011 som var det tidspunkt, hvor Omdannelsen blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Andelskasserne

Følgende 16 andelskasser, som deltog i SDA umiddelbart før Omdannelsen: Andelskassen Frederiks, Andelskassen Fyn, Andelskassen Himmerland, Andelskassen MidtVest, Andelskassen Midtthy, Andelskassen Norddjurs, Andelskassen Sydjylland, Andelskassen Sønderjylland, Andelskassen Varde, Andelskassen Østjylland, Horne Andelskasse, Kærup-Janderup Andelskasse, Næsbjerg Andelskasse, Oure-Vejstrup Andelskasse, Outrup Andelskasse og Vammen-Rødding Andelskasse.

Bestyrelsen

DABs bestyrelse, som pr. Prospektdatoen består af følgende ni generalforsamlingsvalgte medlemmer: Jakob Fastrup (formand), Jens Jørgensen Hald (næstformand), Asger Pedersen, Jens Holt Ladefoged, Poul Erik Weber, Hans-Jørn Madsen, Jens Nørvang Madsen, Kenneth Hyldig Clausen og Preben Arndal.

DAB

Danske Andelskassers Bank A/S (CVR-nr. 31843219).

DAB (SDA-koncernen)

SDA-koncernen (bestående af DAB, Andelskasserne og SDA) før Omdannelsen.

DAB-koncernen

Koncernstruktur opstået ved Omdannelsen bestående af DAB og følgende af DAB helejede datterselskaber: DAB Invest A/S (CVR-nr. 10938902), DAB Invest 2 A/S (CVR-nr. 309017655), DAB Invest 3 A/S (CVR-nr. 30907698), SDA Invest A/S (CVR-nr. 16317276) og SDA Bolig A/S (CVR-nr. 24984699).

Direktionen

DABs registrerede direktion, som pr. Prospektdatoen består af administrerende direktør Vagn T. Raun og viceadministrerende direktør Jan Pedersen.

Eksisterende Aktier

37,5 mio. stk. eksisterende aktier à nominelt DKK 10 i DAB pr. Prospektdatoen, som er ejet af Fondene

Emissionen

Forhøjelsen af DABs aktiekapital med op til nominelt DKK 310 mio. ved kontant tegning med fortegningsret for Fondene.

Emissionsaktier

De op til 31 mio. stk. nye aktier à nominel DKK 10 i DAB, som udbydes til tegning i forbindelse med Emissionen.

Emissionskursen

Tegningskursen for Emissionsaktierne, som er kurs DKK 25 pr. aktie à nominelt DKK 10.

FIL

Lov om finansiel virksomhed, som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 342 af 8. april 2011 med senere ændringer.

Fonde

De 16 erhvervsdrivende fonde, som opstod ved Omdannelsen og udgør DABs aktionærer pr. Prospektdatoen.

Gældskonverteringen

Forhøjelsen af DABs aktiekapital ved gældskonvertering med op til nominelt DKK 10,32 mio., som anvendes til konvertering/ombytning af andelskapital.

Konverteringsaktierne

De op til 1,032 mio. stk. nye aktier à nominel DKK 10 i DAB, som udbydes til tegning i forbindelse med Gældskonverteringen.

Konverteringskursen

Tegningskursen, som anvendes ved konvertering af andelskapital til Konverteringsaktier og som er kurs 25 pr. aktie à nominelt DKK 10 i DAB, svarende til, at for hver DKK 25 andelskapital kan en Andelshaver tegne én (1) aktie à nominel DKK 10 i DAB.

Ledelsen

Bestyrelsen og Direktionen samlet.

Omdannelsen

Omdannelsen af SDA til et aktieselskab i henhold til FIL § 207 gennem SDAs og de i SDA 16 deltagende Andelskassers fusion med Omdannelsesselskabet DAB A/S og dette selskabs fusion (under navnet SDA Bank A/S) med DAB, med DAB som det fortsættende selskab.

NASDAQ OMX Copenhagen

NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Omdannelsesselskabet DAB A/S

Et selskab uden aktivitet, som af skattetekniske årsager indgik som del af Omdannelsen (CVR-nr. 33388853). Selskabet ændrede senere navn til SDA Bank A/S og blev fusioneret med DAB med DAB som det fortsættende selskab

Prospektet

Dette prospekt som offentliggjort af DAB.

Prospektdatoen

Datoen for dette Prospekt, som er den 7. juni 2011.

Prospekt | Danske Andelskassers Bank | 2011

Prospektbekendtgørelsen

Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 223 af 10. marts 2010 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over EUR 2.500.000.

Prospektforordningen

Kommissionens Forordning (EF) Nr. 809/2004 af 29. april 2004 med senere ændringer.

Revisionsudvalgsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 690 af 23. juni 2010 om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Selskabsloven

Lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber, med senere ændringer.

SDA

Sammenslutningen Danske Andelskasser (ved Omdannelsen opløst ved fusion med Omdannelsesselskabet DAB A/S).

SDA Bank A/S

Et selskab uden aktivitet, som af skattetekniske årsager indgik som del af Omdannelsen (CVR-nr. 33388853). Fusioneret med DAB, med DAB som det fortsættende selskab. (Er det samme selskab som Omdannelsesselskabet DAB A/S).

SDA-koncernen

Koncernen (opløst ved Omdannelsen) bestående af Andelskasserne, SDA og DAB før Omdannelsen.

Udbudte Aktier

Konverteringsaktierne og Emissionsaktierne samlet.

Tegningsperioden for Emissionsaktierne

juni 2011 kl. 9.00 dansk tid til 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

Tegningsperioden for Konverteringsaktierne

juni 2011 kl. 9.00 dansk tid til 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

Transaktionen

Samlet betegnelse for Omdannelsen, Gældskonverteringen, Emissionen og optagelse til handel og officiel notering af samtlige aktier i DAB på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Værdipapirhandelsloven

Lov om værdipapirhandel m.v. som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse 298 af 8. april 2011, med senere ændringer.

Afkast

Fortjenesten ved en investering. I Prospektet eksempelvis fortjenesten ved at investere i Udbudte aktier eller DABs fortjeneste.

Afkastgrad

Et nøgletal, der viser en virksomheds evne til at forrente sin kapital. Nøgletallet udregnes ved at dividere virksomhedens resultat for et år med virksomhedens aktiver.

Afkastmetoden

En metode til at beregne dagsværdien af eksempelvis domicilejendomme. Metoden inddrager lejeindtægter, omkostninger og afkastkrav.

Aktieklasse

Et selskab kan dele sine aktier op i forskellige klasser, der typisk vil blive betegnet A-aktier, B-aktier, C-aktier osv. Af selskabets vedtægter vil forskellen i de forskellige aktieklassers rettigheder (f.eks. ret til at stemme eller ej, ret til udbytte eller ej) være beskrevet. DAB har kun én aktieklasse.

Aktiver

En betegnelse for de ressourcer, en virksomhed har/kontrollerer og som forventes at bidrage positivt til virksomhedens fremtidige resultat. Aktiver udgør den ene side af Balancen, hvor Passiver udgør den anden side.

Allokering

En betegnelse for spredning eller fordeling af f.eks aktier. I Prospektet omhandler allokering primært situationen, hvor så mange investorer ønsker at tegne Udbudte aktier, at der ikke er mulighed for at efterkomme alle ønsker.

Ansvarlig kapital

En betegnelse for det kapitalgrundlag, et pengeinstitut skal bruge til at opfylde solvenskravet/solvensbehovet. Den ansvarlige kapital udgøres af kernekapital og supplerende kapital, og supplerende kapital må højest udgøre halvdelen af den ansvarlige kapital. Den ansvarlige kapital korrigeres for kapitalelementer i andre kreditinstitutter.

Ansvarlig lånekapital

En betegnelse for kapital, et pengeinstitut kan låne til at supplere kernekapitalen som ansvarlig kapital. For at lånekapitalen kan betegnes som ansvarlig skal långiver selv tage ansvaret for denne kapital – ved et pengeinstituts opløsning, får långiver således først sit tilgodehavende dækket, når/hvis alle andre kreditorer (udover hybrid kernekapital) er betalt.

Associeret selskab/virksomhed

En betegnelse for et selskab/en virksomhed, hvor et andet selskab (f.eks. DAB) ejer andele, og hvor ejerandelen betyder, at dette andet selskab har en betydelig indflydelse på den virksomhedsmæssige og finansielle ledelse.

Balance

Balancen angiver et selskabs formuestilling ved udgangen af en regnskabsperiode og består af aktiver og passiver.

Basel I, II, III

Baselreglerne sætter de internationale standarder for finansiel lovgivning og fastlægges af Baselkomitéen. Det første regelsæt kom i 1988 (Basel I), andet sæt regler i 2004 (Basel II) og tredje sæt (Basel III) vil blive indarbejdet i de kommende år.

Baselkomiteen

Baselkomiteen består af nationalbankchefer fra de største vestlige lande.

Basiskapital

Basiskapital består af kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. I pengeinstitutter skal basiskapitalen være på mindst 8 % af de risikovægtede poster (solvenskravet) og på mindst EUR 5 mio. (minimumskapitalkravet).

Basispoint

Basispoint bruges til at måle ændringer i rentesatser. Basispoint svarer til 1/100 procentpoint.

(Kredit)Bonitet

Kreditbonitet bruges som en betegnelse for kvaliteten af en kreditportefølje og knytter sig til låntagernes mulighed for at tilbagebetale lån.

Bytteforhold

Begrebet bytteforhold bruges primært – og i Prospektet – i forhold til landbruget og betegner forholdet mellem input og output, eksempelvis forholdet mellem udgifterne til at producere et svin og salgsprisen for dette svin.

Call-option

En call-option er en finansiel kontrakt, der giver den ene part en ret, men ikke en pligt, til at købe et givet aktiv, f.eks. en aktie, til en bestemt pris, på eller før et bestemt tidspunkt i fremtiden. For denne ret betales en optionspræmie til den anden part.

Change of control

Change of control er en betegnelse for situationen, hvor ejerskabet/det endelige lederskab af en virksomhed, skifter hænder. Dette er i forbindelse med Omdannelsen sket for DAB, der før Omdannelsen var ejet af de 16 Andelskasser i SDA, og efter Omdannelsen er ejet af Fondene samt de Andelshavere/kunder, der tegner Ombytnings-/Konverteringsaktier.

CIBOR3

CIBOR står for Copenhagen Interbank Offered Rate og er en betegnelse for renten på kroneudlån uden sikkerhed mellem danske banker med høj kreditværdighed – det er altså den rente, banker med høj kreditværdighed betaler for at låne penge af andre. Tallet 3 refererer til, at det er renten ved et 3 måneders lån. Referencesatsen er siden 4. april 2011 blevet stillet af NASDAQ OMX Copenhagen på baggrund af indsamling fra en række banker og blev før denne dato stillet af Danmarks Nationalbank.

Clearing

Clearing er en betegnelse for alle aktiviteter fra det øjeblik en aftale er indgået til den er afsluttet. Clearing bruges typisk i forbindelse med handel og er nødvendig, fordi handler i dag sker langt hurtigere, end de underliggende transaktioner kan gennemføres. Se endvidere nedenfor.

Clearinghouse

Et clearinghouse er en virksomhed, der tilbyder clearing forstået sådan, at clearinghouset dækker risikoen - for en eller begge virksomheder i en handel - for, at modparten ikke kan leve op til en indgået forpligtelse.

Debitorskifte

Debitorskifte betegner situationen, hvor en person overtager gæld fra en anden person, der skylder penge (debitor).

Depositforretning

Depositforretninger betegner indskud i/fra andre pengeinstitutter.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst

Flytter man til udlandet, skal man i visse tilfælde fortsat betale skat til Danmark. Hvis det er tilfældet, skal man som udgangspunkt betale skat til Danmark af al indkomst, uanset om den stammer fra Danmark eller fra udlandet.

Såfremt Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvortil man er flyttet, vil man i almindelighed ikke komme til at betale skat til Danmark af alle indkomster, eller skatten vil blive nedsat, for så vidt angår de indkomster, som man også betaler skat af til det andet land.

Effektive rentes metode

Den effektive rente er den rente, der gør, at nutidsværdien af alle de fremtidige betalinger svarer til det udbetalte lånebeløb. Den effektive rente beregnes på baggrund af de forventede fremtidige pengestrømme på ydelses- eller erhvervelsestidspunktet.

Efterstillet kapital

Efterstillet kapital er lånekapital, der ved en virksomheds eventuelle konkurs tilbagebetales efter den øvrige gæld - bortset fra egenkapital. Hvis efterstillet kapital opfylder visse krav, kan den regnes for supplerende kapital.

Egenkapital

Egenkapital er et udtryk for ejernes andel af virksomhed. Egenkapitalen i DAB består af aktiekapitalen samt overførte overskud.

Emission

En emission er en udstedelse af aktier eller obligationer.

EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) omfatter landene i EU samt de tre EFTA-lande Island, Norge og Liechtenstein. Der er mellem landene i EØS forskellige frihandelsaftaler.

Finansielle Instrumenter

Finansielle instrumenter er eksempelvis aktier, obligationer, andre værdipapirer der kan sidestilles med aktier eller obligationer, andele udstedt af institutter for kollektiv investering, pengemarkedsinstrumenter, indlånsbeviser, futures og optioner.

Afledte finansielle instrumenter

Et afledt finansielt instrument er et instrument, hvis værdi er afledt af værdien på et underliggende aktiv, f.eks. et værdipapir, en vare eller en valuta. Som eksempel på afledte finansielle instrumenter kan nævnes optioner og swaps.

Finansiel Stabilitet

Finansiel Stabilitet blev stiftet i oktober 2008 som led i en aftale mellem den danske stat og den finansielle sektor i Danmark (Det Private Beredskab) om sikring af finansiel stabilitet i Danmark. Finansiel Stabilitet er et selvstændigt aktieselskab, hvis formål er at medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark, herunder at afvikle nødlidende pengeinstitutter der vælger at lade sig afvikle gennem Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet havde endvidere hjemmel til at indgå aftaler om ydelse af statsgaranti på statens vegne til lån udstedt senest 31. december 2010.

Finanskrisen

Finanskrisen betegner den økonomiske krise, der ramte økonomien i det meste af verden i 2007 og 2008.

Finansrådet

Finansrådet er en interesseorganisation for pengeinstitutterne i Danmark.

Finanstilsynet

Finanstilsynet er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet og har til formål at føre tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes af de finansielle virksomheder samt af udstedere og investorer på værdipapirmarkedet.

Fondsrådet

Fondsrådet fører kontrol med, at børsnoterede virksomheder overholder de gældende regnskabsregler i deres finansielle rapporter.

Fortegningsret

Fortegningsret betegner den ret, aktionærer i et selskab har til forholdsmæssigt at nytegne de aktier, selskabet udbyder i

Forpligtelser

Forpligtelser betegner noget, man som virksomhed eller privatperson har forpligtet sig til - altså eksempelvis at tilbagebetale et lån. Hvis forpligtelsen er hensat betyder det, at man i et regnskab har afsat et beløb til en sandsynlig - men usikker - fremtidig økonomisk forpligtelse.

Funding

Funding bruges generelt - og i Prospektet - som betegnelse for pengeinstitutters lån af penge (typisk ved udstedelse af obligationer) til styrkelse af likviditeten.

Lang funding

Lang funding er funding med en løbetid på mere end et år.

Kort funding

Kort funding er funding med en løbetid på mindre end et år.

Fundingmarkedet

Funding sker typisk ved, at en bank låner af en anden bank, en pensionskasse, et investeringsselskab e.l. Mulighederne for dette betegnes fundingmarkedet.

Garantier

En garanti betegner i Prospektet de garantier, et pengeinstitut stiller som sikkerhed for en kundes forpligtelse til at opfylde en kontrakt - så kunden eller kundens samarbejdspartner er sikret, hvis modparten ikke opfylder sin kontrakt.

Garantiprovision

Garantiprovision er pengeinstituttets vederlag for at stille en garanti.

Green Shoe

En Green Shoe er det samme som en overallokeringsret eller overtildeling - det vil sige en ret for udsteder til at udstede ekstra aktier, hvis efterspørgslen efter de først udstedte aktier overstiger det udbudte antal.

Gruppeinddeling (Finanstilsynets)

Finanstilsynet inddeler de danske pengeinstitutter i fire grupper baseret på pengeinstitutternes arbejdende kapital (indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital). Inddelingen er senest revideret pr. 1. april 2011, hvor der er sket en mindre ændring - de i Prospektet angivne grupper er baseret på den i forhold til året gældende inddeling, hvilket før 1. april 2011 vil sige (grænser fra 1. april 2011 er anført i parentesen): Gruppe 1: Arbejdende kapital over DKK 50 mia. (DKK 65 mia.) Gruppe 2: Arbejdende kapital over DKK 10 mia. (DKK 12 mia.) Gruppe 3: Arbejdende kapital over DKK 250 mio. Gruppe 4: Arbejdende kapital under DKK 250 mio. DAB ligger i Gruppe 2.

Haircut

Et haircut er en betegnelse for en reduktion i værdien af aktiver. I Prospektet gælder dette i al væsentlighed ved risikovurdering af landbrug.

Hybrid kernekapital

Hybrid kernekapital er et lån, man som eksempelvis pengeinstitut kan bruge til at styrke sin kernekapital. Hybrid kernekapital er blandt andet kendetegnet ved, at lånet principielt er uopsigeligt, og at långiver i tilfælde af pengeinstituttets konkurs først vil kunne få lånet tilbagebetalt efter alle andre kreditorer (bortset fra aktionærer) er betalt. DAB har lånt hybrid kernekapital af Staten for DKK 399,6 mio. i henhold til Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Bankpakke II).

IFRS

IFRS står International Financial Reporting Standards, hvilket er et sæt internationale regnskabsstandarder, alle børsnoterede virksomheder i EU skal anvende ved aflæggelse af regnskab.

Indlån

Indlån er betegnelsen for likvide midler, kunder har stående i et pengeinstitut. Det vil i al væsentlighed sige indestående på konti i pengeinstituttet.

Investeringsforening

En investeringsforening er en sammenslutning af investorer, der er gået sammen om at investere midler. Investeringsforeningerne kan således håndtere køb og salg af værdipapirer på vegne af medlemmerne med det formål at sikre medlemmerne et afkast og sikre, at investeringen sker i henhold til ønsket risikoprofil.

ISIN-kode

En ISIN-kode er en forkortelse for International Securities Identifying Number, og det er en kode, der anvendes til at identificere værdipapirer. Det er så at sige et værdipapirs personnummer.

Jurisdiktion

Jurisdiktion er et område, som en domstol eller et land udøver myndighed over.

Kapitalandele

Kapitalandele er en betegnelse for aktier og anparter. Hvis man ejer kapitalandele i en virksomhed, svarer det således eksempelvis til at eje aktier i virksomheden.

Kapitalbase

Kapitalbase er en betegnelse for den samlede kapital i et pengeinstitut - kernekapital såvel som supplerende kapital.

Kapitalbesiddelser

Kapitalbesiddelser er i Prospektet at ligestille med kapitalandele altså ejerandele i virksomheder.

Kapitalinteresser

Kapitalinteresser er i Prospektet at sidestille med kapitalandele altså ejerandele i virksomheder.

Kernekapital

Egenkapital og eventuel hybrid kernekapital betegnes tilsammen som kernekapital.

Konjunkturer

Konjunkturer betegner svingninger i en økonomi, f.eks. Danmarks økonomi eller verdensøkonomien. Frem til Finanskrisen var der i verden en højkonjunktur (med f.eks. økonomiske vækst og lav ledighed), mens der efterfølgende har været en lavkonjunktur.

Konsolidering

Konsolidering anvendes i Prospektet som betegnelse for en udvikling i en branche (f.eks. finansbranchen), hvor der gennem sammenlægninger af virksomheder skabes færre men stærkere virksomheder.

Kreditkoncentrationsrisiko

Kreditkoncentrationsrisikoen er en betegnelse for den risiko, et pengeinstitut påtager sig ved eksempelvis at have ydet en stor andel af sit udlån til et bestemt erhverv, til få store kunder eller i et lille geografisk område.

Kreditvurderingsinstitut

Kreditvurderingsinstitutter vurderer virksomheders og landes evne til at forrente og tilbagebetale et lån, hvilket sker i form af en kreditrating. Kendte kreditvurderingsinstitutter er Moody's, Standard & Poor's og Fitch.

Kuponrente

Kuponrente er en betegnelse for den pålydende rente på en obligation.

Kursspread

Kursspread er forskellen på salgs- og købsprisen på et værdipapir.

Lagerprincippet

Lagerprincippet er en metode til opgørelse af afkastet af en værdipapirbeholdning. Kursgevinster og tab som følge af ændringer i markedskursen medregnes i afkastet, uanset om værdipapirerne er blevet solgt eller ej. Det betyder, at man som investor kommer til at betale skat af en eventuel kursstigning på sine aktier, selv om man altså ikke har solgt disse aktier.

Likvidation

Likvidation af en virksomhed kan ske som frivillig likvidation f.eks. i sammenhæng med en efterfølgende lukning, eller som tvungen likvidation i forbindelse med virksomhedens konkurs. Ved likvidationen sælges alle virksomhedens faste aktiver (f.eks. maskiner og ejendomme), og beløbet herfra bruges til at indfri virksomhedens gæld. Er der her efter et overskud tilbage, udbetales dette til virksomhedens ejere.

Likviditet

Likviditet er en betegnelse for en virksomheds kortsigtede betalingsformåen. Det vil sige de midler, der umiddelbart er til rådighed til at betale eventuelle forpligtelser.

Likviditetsberedskab

Likviditetsberedskabet er alle de likvide ressourcer, et aktieselskab råder over.

Lines

Lines er en betegnelse for bevilligede kreditfaciliteter - altså en virksomheds bevilligede lånemuligheder.

Lock-up-aftaler

Lock-up-aftaler betegner aftaler, hvor aktier er solgt til en person med et krav om, at denne person ikke må sælge aktierne før efter en nærmere fastlagt periode. Lock-up anvendes i forbindelse med eksempelvis optionsprogrammer.

Lokale Pengeinstitutter

Lokale Pengeinstitutter er en forening for godt 90 lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark, Færøerne og Grønland, som DAB er medlem af.

Makroøkonomi

Makroøkonomi betegner den del af økonomien, der har at gøre med de overordnede økonomiske linjer og tendenser i samfundet.

Markedsvolatilitet

Markedsvolatilitet betegner udsving på et marked - eksempelvis udsving i kurserne på et aktiemarked.

Markedsøkonomi

I Prospektet betegner markedsøkonomi situationen på eksempelvis aktie- og obligationsmarkederne.

Market Maker

En Market Maker er en markedsdeltager, der løbende stiller salgsog købspriser i et værdipapir.

Mikroøkonomi

Mikroøkonomi betegner den del af økonomien, der har at gøre med økonomien hos/i individer, husholdninger og virksomheder.

Monetær

Monetær refererer til penge, mønter og/eller valuta.

Nedskrivninger

Nedskrivninger betegner i Prospektet i al væsentlighed nedskrivninger på udlån. Pengeinstitutter skal ud fra nærmere fastlagte regler løbende vurdere sine udlån for at se, om der er indikationer for værdiforringelse (økonomiske vanskeligheder, kontraktbrud og/eller lignende) og skal så nedskrive værdien af de udlån, hvor dette er tilfældet. Man skal altså på forhånd indregne et forventet tab i regnskabet.

Nedskrivningsprocent

Nedskrivningsprocenten angiver, hvor stor en andel af et pengeinstituts udlån, det i en given periode er vurderet nødvendigt at nedskrive på. Nedskrivningsprocenten beregnes ved at sætte nedskrivningsbeløbet i relation til summen af udlån og garantier før nedskrivninger.

NIBOR3

NIBOR står for Norwegian Interbank Offered Rate og er en betegnelse for renten på kroneudlån uden sikkerhed mellem norske banker med høj kreditværdighed – det er altså den rente, banker med høj kreditværdighed betaler for at låne penge af andre. Tallet 3 refererer til, at det er renten ved et 3 måneders lån. NIBOR3 bruges som referencesats i forskellige sammenhænge.

Nominelt

Nominel værdi eller nominelt beløb betegner det beløb, der er påtrykt et værdipapir. Den nominelle værdi af en aktie i DAB er eksempelvis DKK 10.

Omsætningspapirer

Omsætningspapir er en fællesbetegnelse for aktier og gældsbreve med videre, der kan omsættes på eksempelvis en børs.

Overallokeringsret

Se Green Shoe.

Overtildeling

Se Green Shoe.

Passiver

I et regnskab viser Passiver en virksomheds kapitalfremskaffelse i form af dels hensættelser til forpligtelser, dels lånt kapital (gæld) og dels egenkapital Passiver udgør den ene side af Balancen, hvor Aktiver udgør den anden side.

Personer – fysiske

En fysisk person er en person af kød og blod - altså ét menneske.

Personer – juridiske

En juridisk person betegner en sammenslutning af fysiske personer, der sammen har samme ret som én fysisk person - det kan eksempelvis være en kommune, Staten, nogle former for selskaber (herunder bl.a. aktieselskaber) og foreninger mm.

Portefølje

En portefølje er en gruppe af aktiver, der kan ses under et. Ordet bruges oftest i forhold til værdipapirer, og en portefølje af værdipapirer kan eksempelvis bestå af forskellige aktier, obligationer og finansielle instrumenter.

Porteføljeaktier

Porteføljeaktier betegner aktierne i en portefølje jf. ovenfor.

Positioner

Positioner bruges i Prospektet i al væsentlighed i relation til aktiepositioner, valutapositioner o.l. En Position er en placering af midler i værdipapirer, og aktiepositioner betegner således eksempelvis en investors investeringer i aktier.

Provision

Provision betegner en procent- eller promillesats, en kunde betaler til eksempelvis en bank for at få rådighed over en kassekredit eller et realkreditlån. Det er således også lig en banks indtjening ved for eksempel at formidle et realkreditlån.

Rating

En Rating er en vurdering af virksomheders og landes evne til at forrente og tilbagebetale et lån. Se også Kreditvurderingsinstitut.

Realkreditlån

Realkreditlån tilbydes af realkreditinstitutter og er baseret på obligationer. Når man optager et realkreditlån, udsteder realkreditinstituttet således obligationer på ens vegne, og kunden/instituttet sælger disse på de finansielle markeder, hvorefter man modtager de penge, der kommer ind ved salget (fratrukket omkostninger). Prisen på et realkreditlån afgøres altså bl.a. af, hvilken pris obligationen kan sælges til. DAB samarbejder med Totalkredit og DLR Kredit om udstedelse af realkreditlån.

Regres

Regres betegner et krav på godtgørelse for noget, man har betalt på andres vegne.

Rente

Rente betegner prisen på eksempelvis ind- og udlån. Det er således eksempelvis den betaling, man får for at have indlån i et pengeinstitut, og den pris, man skal betale, for at låne penge i et pengeinstitut.

Rentemarginalen

Rentemarginalen er forskellen mellem den gennemsnitlige udlånsrente og den gennemsnitlige indlånsrente i et pengeinstitut. Det er altså forskellen på, hvad et pengeinstitut giver i rente for indlån og modtager i rente for udlån.

Reserver

Reserver betegner en del af et selskabs egenkapital. Der skelnes mellem bundne og frie reserver. De bundne reserver er eksempelvis aktiekapital og vedtægtsmæssige reserver, og disse kan ikke trækkes ud af et selskab. De frie reserver er eksempelvis overført overskud og overkurs ved en emission, og disse kan trækkes ud af et selskab.

Risikovægtede poster

Risikovægtede poster er en betegnelse for poster med kreditrisiko, aktierisiko, renterisiko, valutarisiko, råvarerisiko, operationel risiko og risiko på materielle aktiver m.v. Risikovægtede poster bruges til at beregne et pengeinstituts solvensprocent.

Sambeskatning

Sambeskatning kan gælde for både selskaber og ægtefæller. I forhold til selskaber betydet det, at eksempelvis selskaber i en koncern betaler skat som ét selskab.

Segment

Et segment er en betegnelse for en del af noget. Et markedssegment betegner eksempelvis en del af et marked, mens eksempelvis privatkundesegmentet i Prospektet referer til alle DABs privatkunder.

Sektoraktier

Sektoraktier betegner aktier i virksomheder i en specifik sektor. I Prospektet drejer det sig om aktier i virksomheder inden for finanssektoren.

Seniorkapital

Seniorkapital er kapital, der er foranstillet al anden efterstillet gæld (f.eks. hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital), hvorfor långiver altså i tilfælde af låntagers konkurs er berettiget til tilbagebetaling før långivere af andre typer efterstillet gæld.

Servitutter

En Servitut er en begrænsning/rettighed angående, hvad man som ejer af eksempelvis en grund eller et hus må gøre med grunden eller huset.

Solvens

Solvensen er en betegnelse for et pengeinstituts evne til at modstå fremtidige tab.

Solvensbehov

Solvensbehovet er et nøgletal for den risiko, penge- og realkreditinstitutter driver deres virksomhed under. Solvensbehovet er et procenttal, der ifølge loven mindst skal være på 8, men som kan være højere afhængig af bankens risikoprofil. Det enkelte pengeeller realkreditinstitut skal selv opgøre solvensbehovet som den tilstrækkelige basiskapital sat i forhold til de risikovægtede poster.

Solvenskrav

Solvenskravet er en betegnelse for det lovgivningsbestemte mindstekrav til solvensen, der er på 8 %, medmindre Finanstilsynet har fastsat et individuelt højere solvenskrav.

Solvensprocent

Solvensprocenten beregnes som basiskapitalen i forhold til de risikovægtede poster. Solvensprocenten skal ses i sammenhæng med solvensbehovet og differencen betegnes som den solvensmæssige overdækning.

Stresstest

En stresstest er en betegnelse for en test, hvor man vurderer hvordan eksempelvis et pengenstitut ville klare sig, hvis en række økonomiske forhold blev forværret.

Supplerende kapital

Supplerende kapital er kapitalelementer, der supplerer kernekapital og hybrid kernekapital, og skal opfylde visse krav. Supplerende kapital består i al væsentlighed af Ansvarlig lånekapital.

Syndikeret lån

Et syndikeret lån er et lån, hvor flere banker i forening yder lån og kreditter til en kunde på enslydende vilkår, hvormed disse bankers kreditrisiko spredes.

Tier 1-kapital

Tier 1-kapital tilsvarer kernekapital.

Tier 2-kapital

Tier 2-kapital er det samme som efterstillet kapital og herunder supplerende kapital.

Tilbagediskontering

Tilbagediskontering er en metode til at bestemme den nutidige værdi (altså værdien "i dag") af en investering eller fremtidig udgift under hensyntagen til renten.

Tranche

Tranche betyder del og bruges i forbindelse med udbud af værdipapirer eller lån. Hvis et lån er delt op i flere trancher, betyder det således, at det er delt op i flere dele, der for eksempel kan have forskellige tilbagebetalingsdatoer.

Udbytte

Udbytte betegner den del af et selskabs frie Reserver, der efter en generalforsamlingsbeslutning udbetales til selskabets ejere/ aktionærer. Udbytte fordeles i forhold til størrelsen af ejernes aktieposter i selskabet.

Udlodning

Udlodning betegner udbetaling af udbytte.

Udsteder

Udsteder er i Prospektet en betegnelse for den, der udsteder aktier (tilbyder aktier til salg), hvilket i dette tilfælde er DAB.

Urealiseret grundlag

Urealiseret grundlag er et begreb, der bruges i forbindelse med Lagerprincippet, hvor man beskattes, selv om eksempelvis aktier ikke er realiserede.

Warrants

En Warrant er en ret til at tegne nye aktier.

Zone A-lande

Zone A-lande er lande, der betegnes som særligt sikre, hvorfor udlån til/investering i virksomheder/værdipapirer i disse lande opnår en mere fordelagtig behandling end tilsvarende udlån og værdipapirer fra andre lande.

III Appendiks og bilag

Vedtægter

for

DANSKE ANDELSKASSERS BANK A/S

Bankens navn, hjemsted og formål

§ 1

Bankens navn er Danske Andelskassers Bank A/S. Bankens hjemsted er i Viborg Kommune.

Banken fører følgende binavne:

ANDELSKASSEN ALSSUND A/S, ANDELSKASSEN FREDERIKS A/S, ANDELSKASSEN FYN A/S, ANDELSKASSEN HIMMERLAND A/S, HORNE ANDELSKASSE A/S, JERNVED RØMØ ANDELSKASSE A/S, KÆRUP-JANDERUP ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN MIDT-THY A/S, ANDELSKASSEN MIDTVEST A/S, ANDELSKASSEN NORDDJURS A/S, ANDELSKASSEN NORDØSTJYLLAND A/S, NÆSBJERG ANDELSKASSE A/S, OURE-VEJSTRUP ANDELSKASSE A/S, OUTRUP ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN SYDVESTJYLLAND A/S, AN-DELSKASSEN SØNDERJYLLAND A/S, VAMMEN-RØDDING ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN VARDE A/S, ANDELSKASSEN RAN-DERS A/S, ANDELSKASSEN ØSTJYLLAND A/S, HAMMERSHØJ ANDELSKASSE A/S, HARRIDSLEV ANDELSKASSE A/S, THORSAGER ANDELSKASSE A/S, THIRSTRUP ANDELSKASSE A/S, ØRUM ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN ALSLEV A/S, ANDELSKASSEN ANSAGER A/S, ANDELSKASSEN GRINDSTED A/S, ANDELSKASSEN OKSBØL A/S, ANDELSKASSEN ØLGOD A/S, BILLUM ANDELS-KASSE A/S, SKOVLUND ANDELSKASSE A/S, THORSTRUP ANDELSKASSE A/S, ØSE ANDELSKASSE A/S, RØDDING ANDELSKASSE A/S, VAMMEN ANDELSKASSE A/S, AGERBÆK ANDELSKASSE A/S, AGERBÆK-GLEJBJERG ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN GRIMSTRUP A/S, ÅRRE OG OMEGNS ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN HØRUPHAV A/S, ANDELSKASSEN RENS A/S, ANDELS-KASSEN SØNDERBORG A/S, ANDELSKASSEN TINGLEV A/S, TANDSLET ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN BRAMMING A/S, AN-DELSKASSEN EGEBÆK-HVIDING A/S, ANDELSKASSEN GREDSTEDBRO A/S, ANDELSKASSEN RIBE A/S, ANDELSKASSEN SYDJYL-LAND A/S, ANDELSKASSEN TØNDER A/S, RØMØ ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN BORG A/S, ANDELSKASSEN BORK A/S, ANDELSKASSEN HOLSTEBRO A/S, ANDELSKASSEN LØGSTRUP A/S, ANDELSKASSEN MIDTJYLLAND A/S, ANDELSKASSEN SKIVE A/S, ANDELSKASSEN SKJERN A/S, ANDELSKASSEN TARM A/S, ANDELSKASSEN VESTJYLLAND A/S, ANDELSKASSEN VIBORG A/S, BORDING ANDELSKASSE A/S, IKAST ANDELSKASSE A/S, VORGOD ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN HADSUND A/S, ANDELS-KASSEN NORD A/S, ANDELSKASSEN SKELUND A/S, ANDELSKASSEN ØSTER HURUP A/S, ARDEN ANDELSKASSE A/S, HOBRO ANDELSKASSE A/S, KLEJTRUP ANDELSKASSE A/S, ONSILD ANDELSKASSE A/S, OUE ANDELSKASSE A/S, ROSTRUP ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN SVENDBORG A/S, ANDELSKASSEN EGEBJERG A/S, ANDELSKASSEN MIDTFYN A/S, ANDELSKASSEN RINGE A/S, GISLEV ANDELSKASSE A/S, KVÆRNDRUP ANDELSKASSE A/S, AARS ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN VESTHIMMERLAND A/S, HVAM ANDELSKASSE A/S, HVILSOM ANDELSKASSE A/S, MEJLBY ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN HADERUP A/S, FREDE-RIKS ANDELSKASSE A/S, HADERUP ANDELSKASSE A/S, ANDELSKASSEN FOR ALS OG SUNDEVED A/S.

Stk. 1. Bankens formål er at drive bankvirksomhed.

Bankens kapitalgrundlag

Stk. 1. Bankens aktiekapital udgør kr. 375.000.000 fordelt på aktier à kr. 10,00 eller multipla heraf.
Stk. 2. Indtil den 31.12.2011 er bestyrelsen bemyndiget til at forhøje aktiekapitalen ad én (1) gang ved gældskonvertering af andelsbeviser med minimum nominelt kr. 10 og indtil nominelt kr. 11.600.000 til brug for afgivelse af tilbud til de hidtidige andelshavere i medlemsandelskasser i SDA efter reglerne i Lov om finansiel virksomhed § 208. For de nye aktier skal gælde, at de er navneaktier, og de kan på begæring af aktionærerne noteres på navn i bankens ejerbog. Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaveren. Aktierne skal være omsætningspapirer. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser. For de aktier, der udstedes i henhold til denne bemyndigelse, skal der med hensyn til rettigheder, indløselighed og omsættelighed gælde samme regler som for øvrige aktier. Bankens aktionærer har ikke forholdsmæssig fortegningsret til tegning af de nye aktier. Tegningskursen (ombytningskursen) fastsættes af bestyrelsen, der tillige fastsætter øvrige fornødne vilkår. De nye aktier skal give ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage vedtægtsændringer som følge af kapitalforhøjelsen.
Stk. 3. Indtil den 31.12.2011 er bestyrelsen bemyndiget til at forhøje aktiekapitalen ad én (1) gang med minimum nominelt kr. 10 og indtil nominelt kr. 310.000.000 ved kontantindskud med fortegningsret for selskabets aktionærer. For de nye aktier skal gælde, at de er navneaktier, og de kan på begæring af aktionærerne noteres på navn i bankens ejerbog. Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaveren. Aktierne skal være omsætningspapirer. Der skal ikke gælde indskrænkninger i de nye aktionærers fortegningsret ved fremtidige forhøjelser. For de aktier, der udstedes i henhold til denne bemyndigelse, skal der med hensyn til rettigheder, indløselighed og omsættelighed gælde samme regler som for øvrige aktier. Tegningskursen fastsættes af bestyrelsen, der tillige fastsætter øvrige fornødne vilkår. De nye aktier skal give ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra det tidspunkt, som fastsættes af bestyrelsen i forhøjelsesbeslutningen. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage vedtægtsændringer som følge af kapitalforhøjelsen.

§ 4

Stk. 1. Aktierne er navneaktier og kan på begæring af aktionæren noteres på navn i bankens ejerbog. Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaveren. Aktierne er omsætningspapirer.
Stk. 2. Erhververen af en aktie kan kun udøve de rettigheder, som tilkommer en aktionær, såfremt vedkommende er noteret i ejerbogen eller har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse over for banken. Dette gælder dog ikke retten til udbytte og andre udbetalinger samt retten til nye aktier ved kapitaludvidelser.
Stk. 3. Ingen aktionær er pligtig til at lade sine aktier indløse helt eller delvist. Ingen aktier har særlige rettigheder. Aktierne er frit omsættelige.
Stk. 4. Bankens ejerbog føres af VP Investor Services A/S, CVR.nr. 3020 1183.
Stk. 5. Transport af navnenoterede aktier skal, for at have retsvirkning over for banken, være noteret af denne. Banken har intet ansvar for noterede transporters ægthed eller gyldighed.
Stk. 6. Aktierne udstedes gennem VP Securities A/S.

Stk. 1. Udbytte, besluttet af generalforsamlingen, udbetales fra bankens kontor efter årsrapportens godkendelse.

Aktionærkredse

158
Stk. 1. Bankens geografiske arbejdsområde er opdelt i 6 regioner med en aktionærkreds tilknyttet hver region. Inddelingen fremgår af bilag 1 til vedtægterne, der udgør en integreret del heraf. Beslutning om sammenlægning af aktionærkredse kan træffes af bankens bestyrelse, såfremt et flertal af de involverede aktionærrådsmedlemmer er enige heri.
Stk. 2. Såfremt erhvervelse af bankens aktier sker gennem en af bankens filialer, kan vedkommende aktionær vælge hvilken aktionærkreds, aktionæren ønsker at tilhøre. Såfremt der ved aktiekøbet ikke foretages sådan et valg, eller aktiekøbet sker gennem andet pengeinstitut, vil aktionæren blive registreret som hørende til den aktionærkreds, inden for hvilken aktionæren har bopæl, opgivet til ejerbogen efter aktieerhvervelsen. En aktionær kan alene noteres som tilhørende én aktionærkreds, men kan ved skriftlig anmodning herom til banken begære sig noteret som tilhørende en anden aktionærkreds. Aktionærer med bopæl i udlandet indgår i aktionærkreds Vestjylland.

Aktionærråd

Stk. 1. I hver af bankens aktionærkredse vælger aktionærerne et aktionærråd på 15-30 medlemmer. Antallet fastsættes af bankens bestyrelse umiddelbart forud for afholdelse af aktionærmøder, jfr. § 9. Aktionærrådsmedlemmer vælges for 2 år ad gangen, således at halvdelen er på valg hvert år. Valget afholdes på de i § 9 nævnte aktionærmøder. Valget er gældende fra valgtidspunktet, og genvalg kan finde sted.
Stk. 2. Aktionærrådenes opgave er at virke til fremme af bankens virke i aktionærkredsen. De nærmere regler om aktionærrådenes funktion fastsættes af bankens bestyrelse.
Stk. 3. Ved sammenlægning af bankens aktionærkredse skal alle aktionærrådsmedlemmer fra de sammenlagte aktionærkredse på valg på førstkommende aktionærmøde. Bankens interne revision foretager lodtrækning om, hvilke af aktionærrådsmedlemmerne der skal på valg næstfølgende år.

§7 a

Stk. 1. I perioden fra nærværende vedtægters vedtagelse og indtil afholdelsen af de aktionærmøder, der afholdes senest forud for bankens ordinære generalforsamling i 2014, udgøres bankens aktionærråd af følgende:

Aktionærråd Midtjylland udgøres af de på fusionstidspunktet værende bestyrelsesmedlemmer og eventuelt valgte suppleanter i daværende Andelskassen MidtVest, Vammen-Rødding Andelskasse, Andelskassen Frederiks og Andelskassen Midtthy.

Aktionærråd Fyn udgøres af de på fusionstidspunktet værende bestyrelsesmedlemmer og eventuelt valgte suppleanter i daværende Andelskassen Fyn og Oure-Vejstrup Andelskasse.

Aktionærråd Østjylland udgøres af de på fusionstidspunktet værende bestyrelsesmedlemmer og eventuelt valgte suppleanter i daværende Andelskassen Østjylland, Andelskassen Himmerland og Andelskassen Norddjurs.

Aktionærråd Vestjylland udgøres af de på fusionstidspunktet værende bestyrelsesmedlemmer og eventuelt valgte suppleanter i daværende Andelskassen Varde, Outrup Andelskasse, Horne Andelskasse, Næsbjerg Andelskasse og Kærup-Janderup Andelskasse.

Aktionærråd Sydjylland udgøres af de på fusionstidspunktet værende bestyrelsesmedlemmer og eventuelt valgte suppleanter i daværende Andelskassen Sydjylland.

Aktionærråd Sønderjylland udgøres af de på fusionstidspunktet værende bestyrelsesmedlemmer og eventuelt valgte suppleanter i daværende Andelskassen Sønderjylland.

Ved aktionærmødet, der afholdes umiddelbart før ordinær generalforsamling i banken i 2014, vælges aktionærrådet i alle aktionærkredse i overensstemmelse med foranstående og efterfølgende vedtægtsbestemmelser om aktionærråd, og i overensstemmelse med det for aktionærrådsvalg gældende valgregulativ.

§ 8

Stk. 1. Valgbare til aktionærrådet er personlige aktionærer, som er myndige, og som kan dokumentere, at de, inden den 1. januar forud for aktionærmødet, er noteret eller har begæret deres aktier noteret som tilhørende til den pågældende aktionærkreds, og som på datoen for indkaldelse til aktionærmødet fortsat ejer aktier i banken, registreret i den pågældende aktionærkreds. Medarbejdere i banken eller dennes dattervirksomheder kan ikke vælges til aktionærrådene.
Stk. 2. Aktionærkredsens aktionærer kan indsende forslag til kandidater til aktionærrådet. Forslaget skal være godtaget af banken senest den 15. januar eller den næstfølgende hverdag, såfremt 15. januar er en lørdag eller en søndag. Listen over kandidater offentliggøres samtidig med indkaldelse til aktionærmødet.
Stk. 3. Ophører et aktionærrådsmedlem med at have sine aktier registreret i aktionærkredsen, skal dette udtræde af aktionærrådet. Afgår et aktionærrådsmedlem i valgperioden, vælges nyt medlem ved førstkommende aktionærmøde.
Stk. 4. Valg gennemføres i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i det af bankens bestyrelse til enhver tid fastsatte valgregulativ.

Aktionærmøder

Stk. 1. Hvert år, til afholdelse senest 5 uger før bankens ordinære generalforsamling, indkaldes aktionærerne i hver aktionærkreds til et aktionærmøde. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel ved bekendtgørelse i et eller flere af de i aktionærkredsen udkommende dagblade eller ugeaviser samt ved meddelelse til de stemmeberettigede aktionærer. Indkaldelse kan ske ved e-mail efter nærmere aftale med aktionærerne. Bankens bestyrelse kan beslutte, at der skal løses adgangskort til aktionærmøderne.
Stk. 2. På aktionærmødet afgives beretning om selskabets virksomhed med særlig vægt på udviklingen inden for aktionærkredsen. Endvidere foretages valg af medlemmer til aktionærrådet.
Stk. 3. Stemmeberettigede på aktionærmøderne er aktionærer, som kan dokumentere, at de på indkaldelsesdagen for aktionærmødet er noteret som tilhørende den pågældende aktionærkreds.
Stk. 4. Stemmeafgivelse ved valg af aktionærråd kan ske på aktionærmøder, ved brev eller ved elektronisk afstemning. Stemmeafgivelsen sker i øvrigt efter valgregulativ fastsat af bankens bestyrelse.

Bankens ledelse

§ 10

Bankens ledelse udgøres af

160

1. Generalforsamlingen.
1. Bestyrelsen.
1. Direktionen.

Generalforsamlingen

§ 11

Stk. 1. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden den 30. april på et af bankens bestyrelse valgt sted i Region Midtjylland.
Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af generalforsamlingen, eller på begæring af 2 medlemmer af bestyrelsen, revisionen eller af aktionærer, der repræsenterer mindst 5% af aktiekapitalen.
Stk. 3. Begæring herom med angivelse af forhandlingsemne skal indsendes til banken, og generalforsamlingen skal indkaldes inden 2 uger efter begæringens modtagelse og efter samme regler som den ordinære generalforsamling.

§ 12

Stk. 1. Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen ved bekendtgørelse i et landsdækkende dagblad, samt ved brev til hver noteret aktionær, der til ejerbogen har fremsat begæring herom. Indkaldelsen offentliggøres endvidere via bankens hjemmeside. Indkaldelsen, der skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen, skal foretages tidligst 5 uger og senest 3 uger forud for denne. Hvis der er fremsat forslag, til hvis vedtagelse der kræves kvalificeret majoritet, skal forslagets væsentligste indhold tillige angives i indkaldelsen. I de tilfælde, hvor lovgivningen stiller krav herom, skal indkaldelsen indeholde den fulde ordlyd af forslaget og sendes til enhver noteret aktionær.
Stk. 2. Forslag fra aktionærer må, for at komme til behandling på den ordinære generalforsamling, være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest 6 uger før generalforsamlingen. Bestyrelsen afgør, om forslag, modtaget senere, er fremsat i så god tid, at emnet kan optages på dagsordenen.
Stk. 3. Senest 3 uger før generalforsamlingen skal dagsorden og de fuldstændige forslag, som agtes fremsat på generalforsamlingen og for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige årsrapporten, samt de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, offentliggøres på bankens hjemmeside, www.dabank.dk, tillige med angivelse af det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen samt formularer til brug for skriftlig stemmeafgivelse, stemmeafgivelse ved fuldmagt, og ved brev.
Stk. 4. Fra samme tidspunkt skal årsrapport og revisionsberetning være fremlagt til eftersyn for aktionærerne i bankens kontor.

§ 13

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

1. Valg af dirigent.
1. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år.
1. Fremlæggelse af årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning til godkendelse.
1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab.
1. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
1. Valg af revisionskyndigt bestyrelsesmedlem.
1. Valg af revisor.
1. Behandling af forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
1. Eventuelt.

§ 14

Stk. 1. Generalforsamlingen vælger, efter forslag fra bestyrelsen, ved simpelt stemmeflertal en dirigent, der leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dennes resultater. Stemmeafgivningen sker skriftligt, medmindre forsamlingen vedtager anden afstemningsmåde.
Stk. 2. Over forhandlingerne på generalforsamlingen skal føres en protokol, der underskrives af dirigenten.

§ 15

Stk. 1. Enhver aktionær, der på registreringsdagen, som ligger én uge før generalforsamlingen, er noteret eller har begæret sine aktier noteret i bankens ejerbog, har ret til at møde på generalforsamlingen – enten personligt eller ved fuldmægtig – og tage ordet dér.
Stk. 2. En aktionærs deltagelse i en generalforsamling skal være anmeldt til bankens hovedkontor i Hammershøj senest 3 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 3. Fuldmagter skal være skriftlige og daterede og skal fremlægges ved udstedelse af adgangskort. Fuldmagter til selskabets ledelse skal være skriftlige og dateret højst 1 år forud for generalforsamlingen og kan kun gives til én bestemt generalforsamling.
Stk. 4. Hvert aktiebeløb på kr. 10,00 repræsenterer én stemme på selskabets generalforsamling. Ingen aktionær kan dog afgive stemme for mere end 1% af den samlede aktiekapital.
Stk. 5. Aktier anses i henseende til stemmeretsbegrænsningen som tilhørende én aktionær, såfremt der mellem aktionærer består en sådan særlig forbindelse, at udøvelsen af stemmeretten på aktierne må anses for bestemt af samme interessegruppe, herunder i tilfælde hvor aktionærerne gennem aktiebesiddelse eller på anden måde er knyttet til eller associeret med et interessefællesskab.

§ 16

Stk. 1. På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, hvis ikke lovgivningen eller nærværende vedtægter bestemmer andet. Beslutning om ændring af vedtægter eller om bankens opløsning er kun gyldig, såfremt forslaget vedtages med mindst 2/3, såvel af de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Stk. 2. Stemmeafgivelse ved valg af medlemmer til bestyrelsen sker på stemmesedler påtrykt antal stemmer. Stemmeafgivelsen sker ved, at der kan påføres stemmesedlen de kandidater, der ønskes valgt. En stemmeseddel er gyldig, når den ikke indeholder flere kandidater end det antal, der skal vælges på generalforsamlingen. Stemmeafgivelse vedrørende andre anliggender sker tillige ved anvendelse af stemmesedler påtrykt antal stemmer.

162

§ 17

Stk. 1. En aktionær repræsenterer den aktiekapital, jf. § 15. stk. 4, der på registreringsdagen én uge før generalforsamlingen er noteret eller er begæret noteret som tilhørende den pågældende.
Stk. 2. For at være stemmeberettiget til generalforsamlingen skal aktionæren senest 3 dage før generalforsamlingen have anmodet om adgangskort.
Stk. 3. Stemmeafgivelse kan ske ved fuldmægtig.
Stk. 4. Inden afholdelse af generalforsamlingen er det muligt at afgive stemme elektronisk eller ved brev. Stemmeseddel hertil findes på bankens hjemmeside.
Stk. 5. Pressen har adgang til generalforsamlingerne.

Elektronisk kommunikation

§ 18

Stk. 1. Bestyrelsen kan vælge, at al kommunikation fra banken til de enkelte aktionærer, herunder indkaldelse til generalforsamlinger samt de fuldstændige forslag, tilsendelse af dagsorden, adgangskort, fuldmagts- og stemmeblanketter, årsrapporter og delårsrapporter, alene sker elektronisk, herunder ved e-mail. Offentlige indkaldelser til generalforsamlinger vil dog fortsat ske ved indrykning i et landsdækkende dagblad.
Stk. 2. Generelle meddelelser vil være tilgængelige for aktionærerne på bankens hjemmeside, www.dabank.dk, medmindre andet følger af selskabslovgivningen. Banken kan til enhver tid kommunikere til de enkelte aktionærer med almindelig brevpost som supplement eller alternativ til elektronisk kommunikation.
Stk. 3. Banken er forpligtet til at anmode navnenoterede aktionærer om en elektronisk adresse, hvortil meddelelser m.v. kan sendes. Det er den enkelte aktionærs ansvar at sikre, at banken til enhver tid er i besiddelse af den korrekte elektroniske adresse.
Stk. 4. Aktionærerne kan på bankens hjemmeside, www.dabank.dk, finde nærmere oplysninger om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation.

Bestyrelsen

§ 19

Stk. 1. Bestyrelsen består af 6-10 medlemmer, valgt af generalforsamlingen. Antallet fastsættes af bestyrelsen forud for hver ordinær generalforsamling. Mindst ét af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængigt og regnskabs- eller revisionskyndigt, jf. bekendtgørelse om revisionsudvalg.

Stk. 2. Kandidater til bestyrelsen indstilles af bestyrelsen og af enhver stemmeberettiget aktionær og vælges af generalforsamlingen; dog indstiller bestyrelsen de(n) regnskabs- og revisionskyndige kandidat(er), jf. stk. 1.
Stk. 3. På første bestyrelsesmøde efter den ordinære generalforsamling vælger bestyrelsen sin formand og næstformand.
Stk. 4. Valg til bestyrelsen sker for 2 år ad gangen, men genvalg kan finde sted. Halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer afgår i ulige år og halvdelen afgår i lige år. Tvivl om denne turnusordning afgøres ved lodtrækning.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmer afgår senest 4 måneder efter udløbet af det år, i hvilket de fylder 70 år.
Stk. 6. Mister et bestyrelsesmedlem rådigheden over sit bo, eller opfylder dette ikke Finanstilsynets krav om egnethed og hæderlighed, skal vedkommende udtræde af bestyrelsen.
Stk. 7. Afgår et bestyrelsesmedlem i valgperioden, vælges et nyt medlem ved førstkommende generalforsamling for den resterende del af det afgåede medlems valgperiode.

Overgangsordning

§ 19 a

Som følge af omdannelsen af Sammenslutningen Danske Andelskasser til aktieselskab forlænges valgperioden for den bestyrelse, der er valgt, når nærværende vedtægtsbestemmelse vedtages af generalforsamlingen, indtil den ordinære generalforsamling i 2014. På denne ordinære generalforsamling afgår den samlede bestyrelse. Bestyrelsen vælges herefter efter reglerne i § 19 dog således, at halvdelen af de bestyrelsesmedlemmer, der vælges i 2014, alene vælges for ét år, mens resten vælges for 2 år, således at den i § 19 nævnte rotationsordning er fuldt implementeret i 2015. Bestyrelsen er bemyndiget til at ændre bankens vedtægter ved fjernelse af nærværende bestemmelse, når suspensionen af valgperioden for bestyrelsesmedlemmerne ophører.

§ 20

Stk. 1. Bestyrelsen fastsætter ved en forretningsorden nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 2. Bestyrelsen mødes normalt hver måned. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. På begæring af et medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef skal bestyrelsesmøder indkaldes. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af dens medlemmer er til stede. Ved afstemninger i bestyrelsen er formandens stemme, eller ved formandens forfald næstformandens, afgørende i tilfælde af stemmelighed.
Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter i en instruks bankens væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.
Stk. 5. Bestyrelsen ansætter og afskediger direktionen og lederen af den interne revisionsafdeling, samt fastsætter disses lønningsog pensionsforhold m.v.
Stk. 6. Bankens direktion og revisorer har adgang til at overvære møderne, men uden stemmeret.
Stk. 7. Bestyrelsen vederlægges med et af generalforsamlingen godkendt honorar.

Direktionen

§ 21

164
Stk. 1. Direktionen består af en eller flere direktører, der forestår bankens daglige ledelse i overensstemmelse med lovgivningen, bankens vedtægter samt de retningslinier og anvisninger, der er fastsat af bestyrelsen.

Stk. 2. Direktionen ansætter og afskediger bankens personale, jf. dog § 20, stk. 5.

Tegningsregel

§ 22

Banken tegnes af

a) 3 medlemmer af bestyrelsen i forening

eller

b) Bestyrelsens formand eller næstformand i forening med 1 direktør.

Diskretionspligt

§ 23

Enhver, der har hverv i banken, det være sig i direktion, bestyrelse, revision eller som ansat, skal omgås fortroligt med de oplysninger, som deres virksomhed i banken måtte bringe dem i besiddelse af.

Årsrapport og revision

§ 24

Stk. 1. Bankens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Årsrapporten revideres af 1 af generalforsamlingen valgt statsautoriseret revisor, der vælges for 1 år ad gangen, samt af bankens interne revision.
Stk. 3. Årsrapporten skal aflægges i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og de af Finanstilsynet fastsatte regler.

Ændring af vedtægter

165 Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de ændringer og tilføjelser til vedtægterne, som forlanges af offentlige myndigheder i medfør af den til enhver tid gældende lovgivning for aktieselskaber og finansielle virksomheder.

§ 25

Godkendt på bankens generalforsamling den 26. maj 2011.

I bestyrelsen:

Jakob Fastrup Jens Jørgensen Hald Preben Arndal

Jens-Holt Ladefoged Kenneth Hyldig Clausen Jens Nørvang Madsen

Hans Jørn Madsen Asger Pedersen Poul Weber

Appendiks 2 - Regnskabsoplysninger

166

Sammenslutningen Danske Andelskasser

CVR-nr. 23 08 44 14

Historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for Sammenslutningen Danske Andelskasser - koncernen efter IFRS til brug for prospekt af 7. juni 2011

Baneskellet 1, Hammershøj 8830 Tjele Telefon 8799 3000 www.andelskassen.dk

Indholdsfortegnelse:

Hoved og nøgletal	2
Ledelsespåtegning	3
Revisorernes påtegning	6
Resultatopgørelse og totalindkomst	7
Balance	8
Egenkapitalopgørelse	9
Pengestrømsopgørelse	10
Noter	11

Hoved- og nøgletal

168

1.000 DKK.	2010	2009	2008	2007	2006

Renteindtægter	789.613	922.133	1.004.416	863.476	651.935
Renteudgifter	223.750	312.734	456.938	383.234	200.424
Netto renteindtægter	565.863	609.399	547.478	480.242	451.511
Udbytte af aktier mv	1.280	16.755	18.510	35.738	28.215
Gebyrer og provisionsindtægter - netto	231.049	208.356	196.263	209.312	187.939
Netto rente- og gebyrindtægter	798.192	834.510	762.251	725.292	667.665
Kursreguleringer	45.592	34.817	-222.802	135.573	283.705
Andre driftsindtægter	8.192	8.251	7.885	16.293	11.492
Udgifter til personale og administration	570.329	587.165	557.558	528.195	478.689
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle
aktiver	18.337	14.963	56.150	45.873	46.439
Andre driftsudgifter	101.218	83.750	23.098	6.126	7.429
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv	414.266	480.750	194.197	36.437	-8.143
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder	11.364	10.584	-15.706	-638	17.268
Resultat før skat	-240.810	-278.466	-299.375	259.889	455.716
Skat	-57.040	-79.113	-11.644	50.513	60.249
Årets resultat	-183.770	-199.353	-287.731	209.376	395.467

Balance
i 1.000 DKK.	2010	2009	2008	2007	2006

Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v.	1.325.115	1.871.981	1.164.014	850.760	1.430.384
Udlån	9.562.394	10.283.414	11.105.802	9.795.443	8.542.988
Obligationer og aktier	2.681.640	3.074.841	2.303.227	3.290.333	2.737.837
Gæld til kreditinstitutter	1.484.525	2.467.158	2.320.265	2.412.208	1.243.893
Indlån	9.930.589	11.630.765	10.439.838	9.466.233	9.583.324
Udstedte obligationer	1.015.860	17.003	10.425	2.559	207
Efterstillede kapitalindskud	703.077	683.459	241.752	298.418	288.557
Egenkapital	1.426.759	1.612.868	1.824.831	2.112.844	1.856.926

Aktiver i alt	15.180.556	16.759.700	15.184.196	14.532.922	13.231.812

Garantier	2.372.568	3.512.821	3.142.931	5.601.016	4.546.940
Solvensprocent	12,0%	11,5%	10,3%	12,9%	12,7%
Antal medarbejdere	623	641	661	634	587

Hoved og nøgletal er udledt fra de officielle og reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen aflagt efter Regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter m.fl. samt nærværende reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen aflagt efter IFRS som godkendt af EU til brug for prospekt af 7. juni 2011.

Hoved- og nøgletal

Nøgletal
	2010	2009	2008	2007	2006

Solvensprocent	12,0%	11,5%	10,3%	12,9%	12,7%
Kernekapitalprocent	11,8%	11,6%	10,1%	11,9%	13,9%	169
Egenkapitalforrentning før skat	-15,8%	-16,2%	-15,2%	12,6%	27,5%
Egenkapitalforrentning efter skat	-12,1%	-11,6%	-14,6%	10,0%	23,9%
Indtjening pr. omkostningskrone	0,78	0,76	0,64	1,40	1,87
Renterisiko	2,7%	3,1%	1,8%	0,8%	2,5%
Valutaposition	3,9%	4,6%	3,3%	4,1%	0,9%
Valutarisiko	0,0%	0,1%	0,0%	0,0%	0,0%
Udlån i forhold til indlån	106,5%	95,3%	110,4%	106,0%	91,3%
Udlån i forhold til egenkapital	6,7	6,3	6,1	4,6	4,6
Årets udlånsvækst	-7,0%	-7,4%	13,4%	14,7%	22,9%
Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet	141,3%	176,4%	55,9%	76,8%	148,2%
Summen af store engagementer	28,5%	16,5%	29,9%	0,0%	0,0%
Årets nedskrivningsprocent	3,8%	3,3%	1,4%	0,3%	0,0%

Hoved og nøgletal er udledt fra de officielle og reviderede årsrapporter for 2006-2008 for SDA-koncernen aflagt efter

Regnskabsbekendtgørelsen for kreditinstitutter m.fl. samt nærværende reviderede historiske regnskabsoplysninger for 2009 og 2010 for SDA-koncernen aflagt efter IFRS som godkendt af EU til brug for prospekt af 7. juni 2011.

Ledelsespåtegning

Vi har dags dato behandlet og godkendt koncernregnskaberne for regnskabsårene 2009 og 2010 for Sammenslutningen Danske Andelskasser aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU.

Koncernregnskaberne er en omarbejdelse af de koncernregnskaber, der indgår i de officielle og generalforsamlingsgodkendte årsrapporter dateret hhv. 10. marts 2010 og 11. marts 2011.

170

Det er vores opfattelse, at koncernregnskaberne giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 og 31. december 2010 og af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsårene 2009 og 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU.

Hammershøj, den 7. juni 2011

Direktionen

Vagn T. Raun Jan Pedersen

Hammershøj, den 7. juni 2011

Bestyrelsen for SDA Koncernen

Jakob Fastrup	Jens J. Hald	Preben Arndal
Jens H. Ladefoged	Kenneth Clausen	Jens Nørvang Madsen
Hans Jørn Madsen	Asger Pedersen	Poul Weber

Revisorernes påtegning

Den uafhængige revisors påtegning

Til aktionærer og potentielle investorer i Danske Andelskassers Bank A/S

Vi har revideret koncernregnskaberne for regnskabsårene 2009 og 2010 for Sammenslutningen Danske Andelskasser koncernen. Koncernregnskaberne omfatter resultatopgørelse, totalindkomst, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Koncernregnskaberne aflægges efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU.

Ledelsens ansvar

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ansvaret omfatter endvidere valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab, der giver et retvisende billede med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at koncernregnskaberne giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 og pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsårene 2009 og 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU.

Viborg, den 7. juni 2011

Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Mogens Andersen Jørgen Jakobsen Statsaut. revisor Statsaut. revisor

Resultatopgørelse

1.000 DKK.	Note	2010	2009
Renteindtægter	3	789.613	922.133
Renteudgifter	4	223.750	312.734
Netto renteindtægter		565.863	609.399
Udbytte af aktier mv		1.280	16.755
Gebyrer og provisionsindtægter	5	237.233	213.281
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter		6.184	4.925
Netto rente- og gebyrindtægter		798.192	834.510
Kursreguleringer	6	45.592	34.817
Andre driftsindtægter		8.192	8.251
Udgifter til personale og administration	8	570.329	587.165
Af- og nedskrivninger på immaterielle
og materielle aktiver	9	18.337	14.963
Andre driftsudgifter	10	101.218	83.750
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender mv	11	414.266	480.750
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder	17	11.364	10.584
Resultat før skat		-240.810	-278.466
Skat	12	-57.040	-79.113
Årets resultat		-183.770	-199.353
Totalindkomst
Årets resultat		-183.770	-199.353
Anden totalindkomst		0	0
Totalindkomst i alt		-183.770	-199.353

Balance

1.000 DKK.	Note	2010	2009
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos
centralbanker		116.307	228.867
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	13	1.325.115	1.871.981
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris	14	9.562.394	10.283.414
Obligationer til dagsværdi	15	2.681.640	3.074.841
Aktier m.v.	16	635.003	644.655
Kapitalandele i associerede virksomheder	17	137.562	126.196
Immaterielle aktiver		0	0
Grunde og bygninger i alt	18	172.300	162.415
Investeringsejendomme		16.443	9.024
Domicilejendomme		155.857	153.391
Øvrige materielle aktiver	19	30.695	42.371
Aktuelle skatteaktiver		16.482	14.392
Udskudte skatteaktiver	20	179.161	117.590
Aktiver i midlertidig besiddelse	21	34.490	25.667
Andre aktiver		271.705	149.238
Periodeafgrænsningsposter		17.702	18.073
Aktiver i alt		15.180.556	16.759.700

1.000 DKK.	Note	2010	2009
Passiver
Gæld
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	22	1.484.525	2.467.158
Indlån og anden gæld	23	9.930.589	11.630.765
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	24	1.015.860	17.003
Andre passiver		435.998	221.814
Periodeafgrænsningsposter		2.563	2.024
Gæld i alt		12.869.535	14.338.764
Hensatte forpligtelser	25
Hensættelse til pensioner og lignende forpligtelser		42.972	35.971
Hensættelser til tab på garantier		123.750	82.649
Andre hensatte forpligtelser		14.463	5.989
Hensatte forpligtelser i alt		181.185	124.609

Efterstillede kapitalindskud
Efterstillede kapitalindskud		703.077	683.459
Efterstillede kapitalindskud i alt	26	703.077	683.459

Egenkapital
Andelskapital		26.381	27.792
Opskrivningshenlæggelser		3.906	4.834
Andre reserver		0	0
Overført overskud eller underskud		1.396.472	1.580.242
Egenkapital i alt		1.426.759	1.612.868

Passiver i alt		15.180.556	16.759.700

Egenkapitalopgørelse

	1.000 DKK	Andels kapital	Opskrivnings henlæggelser Overført resultat		I alt
	2010
174	Egenkapital primo	27.792	4.834	1.580.242	1.612.868
	Årets resultat	0	0	-183.770	-183.770
	Kapitaltilførsel/nedsættelser	-1.411	-928	0	-2.339
	Udbetalt udbytte	0	0	0	0
	Egenkapital 31.12.2010	26.381	3.906	1.396.472	1.426.759
	2009
	Egenkapital primo	28.461	8.599	1.787.771	1.824.831
	Ændring primo vedrørende forpligtelse på personale-ydelser
	ved overgang til regnskabsaflæggelse efter IFRS	0	0	-8.176	-8.176
	Årets resultat	0	0	-199.353	-199.353
	Kapitaltilførsel/nedsættelser	-669	-3.765	0	-4.434
	Udbetalt udbytte	0	0	0	0
	Egenkapital 31.12.2009	27.792	4.834	1.580.242	1.612.868

Pengestrømsopgørelse

1.000 DKK	2010	2009

Drift
Periodens resultat før skat Nedskrivninger på udlån	-240.810 414.266	-278.466 480.750
Af og nedskrivninger på materielle aktiver	18.337	14.963
Kursreguleringer på obligationer og aktier	-45.592	-34.817
Kursreguleringer af kapitalandele	-11.364	-10.584
Betalt skat netto	57.040	79.113
Pengestrømme vedrørende drift	191.877	250.959

Driftskapital
Ændring i udlån	306.754	341.638
Ændring i indlån	-1.700.176	1.190.927
Ændring i kreditinstitutter, netto	-435.767	-561.074
Ændring i øvrige aktiver og passiver	84.674	-148.112
Pengestrømme vedrørende driftskapital	-1.744.515	823.379

Investeringer
Køb af materielle anlægsaktiver	-50.398	-48.454
Salg af materielle anlægsaktiver	23.348	6.901
Salg af driftsmidler	1.621	1.465
Køb af finansielle anlægsaktiver	-2	-1.452
Pengestrømme vedrørende investeringer	-25.431	-41.540
Finansiering
Betalt udbytte	0	0
Ændring i andelskapitalen	-1.411	-669
Ændring i obligations og aktiebeholdning	468.063	-1.339.345
Udstedte obligationer	998.857	6.578
Efterstillede kapitalindskud	0	399.600
Pengestrømme vedrørende finansiering	1.465.509	-933.836

Årets likviditetsændring	-112.560	98.962

Likvider primo	228.867	129.905
Årets likviditetsændring	-112.560	98.962
Likvider ultimo	116.307	228.867

Likvider ultimo:
Kassebeholdning og anfordringstilgode
havender hos centralbanker ultimo	116.307	228.867

1. Anvendt regnskabspraksis
1. Regnskabsmæssige skøn og vurderinger
1. Renteindtægter
1. Renteudgifter
1. Gebyrer og provisionsindtægter
1. Kursreguleringer
1. Finansielle poster
1. Udgifter til personale og administration
1. Af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver
1. Andre driftsudgifter
1. Nedskrivninger på udlån og garantier
1. Skat
1. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
1. Udlån til amortiseret kostpris
1. Obligationer til dagsværdi
1. Aktier mv.
1. Kapitalandele i associerede virksomheder
1. Grunde og bygninger
1. Øvrige materielle aktiver
1. Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser
1. Aktiver i midlertidig besiddelse
1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
1. Indlån
1. Udstedte obligationer til amortiseret kostpris
1. Hensatte forpligtelser
1. Efterstillede kapitalindskud
1. Eventualforpligtelser
1. Nærtstående parter
1. Oplysning om dagsværdi
1. Sikkerhedsstillelser
1. Andre forpligtende aftaler
1. Risikostyring
1. Kreditrisiko
1. Markedsrisiko
1. Likviditetsrisiko
1. Operationel risiko
1. Kapitalkrav
1. Effekten af overgang til IFRS
1. Afledte finansielle instrumenter

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

1. Grundlag for udarbejdelse af års- og delårsrapporter

Pr. 27. maj 2011 er Sammenslutningen Danske Andelskasser fusioneret med Danske Andelskassers Bank A/S med Danske Andelskassers Bank A/S som det fortsættende selskab. Som led i denne fusion optages selskabets aktier til notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S, og koncernregnskabet skal dermed aflægges efter International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og danske oplysningskrav til børsnoterede finansielle selskaber. Nærværende koncernregnskaber er i den forbindelse udarbejdet som historiske regnskabsoplysninger efter IFRS som godkendt af EU til brug for børsprospektet.

Ved regnskabsaflæggelsen er anvendt de standarder og fortolkningsbidrag, som er gældende for regnskabsår, der begynder 1. januar 2011.

Ved overgang til IFRS har banken anvendt IFRS 1 om førstegangsanvendelse af IFRS. I forbindelse med overgangen er forpligtelser til personaleydelser efter IAS19 forøget med 13,4 mio. kr. Endvidere er der foretaget reklassifikation af skyldige forpligtelser. Sammenligningstallene for 2009 er tilrettet. Der henvises til note 38.

Overgangen har derudover ikke haft betydning for indregning og måling men alene for præsentation og oplysninger.

Den anvendte regnskabspraksis er beskrevet nedenfor. Der er på regnskabsaflæggelsestidspunktet udsendt en række nye regnskabsstandarder (IAS og IFRS) og fortolkningsbidrag (IFRIC), der endnu ikke er trådt i kraft. Ingen af disse forventes at få væsentlig indflydelse på koncernens fremtidige regnskabsaflæggelse.

Indregning og måling generelt

Årsrapporten præsenteres i DKK 1.000.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt,

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer inden delårsrapporten aflægges og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Omkostninger, der er afholdt for at opnå indtjening, indregnes i resultatopgørelsen. Værdireguleringer af finansielle aktiver, finansielle forpligtelser og afledte finansielle instrumenter indregnes i resultatopgørelsen.

2. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis

Koncernregnskab

Koncernregnskabet omfatter Sammenslutningen Danske Andelskasser og de tilknyttede virksomheder, hvori koncernen har bestemmende indflydelse på de økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Der er bestemmende indflydelse, når Sammenslutningen Danske Andelskasser direkte eller indirekte besidder over halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed eller på anden måde har bestemmende indflydelse på de ledelsesmæssige eller driftsmæssige beslutninger.

Koncernregnskabet udarbejdes ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter, elimineret for interne indtægter og omkostninger, interne mellemværender samt indtægter og omkostninger ved handel mellem koncernselskaberne.

De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis.

Virksomhedssammenslutninger og afhændelse af virksomheder

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes frem til afståelsestidspunktet.

Sammenligningstal korrigeres ikke for tilkøbte, frasolgte eller afviklede virksomheder. Ophørte aktiviteter præsenteres dog særskilt.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse af dattervirksomheder og associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem afhændelsessummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet, inklusiv resterende goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling.

Noter Ved køb af dattervirksomheder og associerede virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger.

Positive forskelle (goodwill) mellem anskaffelsesværdi og dagsværdi af overtagne aktiver og forpligtelser indregnes i balancen. Positive forskelsbeløb afskrives ikke, men der foretages i stedet løbende nedskrivningstests. Kostprisen opgøres som det kontante vederlag med tillæg af dagsværdien af udstedte egne aktier. Transaktionsomkostninger indregnes som omkostninger i takt med af de afholdes. Opnås kontrol over en virksomhed, der hidtil har været associeret, anses den hidtidige ejerandel som solgt og tilbagekøbt til dagsværdi. Forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen.

Ved koncerninterne virksomhedssammenslutninger anvendes sammenlægningsmetoden for den periode, hvor sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra og med den tidligste periode, der indgår i koncernregnskabet. Eventuelle reguleringer i forbindelse med sammenslutningen indregnes under overført overskud.

Fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs for valutaen. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursregulering.

Opgørelse af dagsværdi ved måling og oplysning

Afledte finansielle instrumenter samt uafviklede spotforretninger indregnes og måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på noterede markedspriser. I det omfang, der er tale om ikke-noterede instrumenter, opgøres dagsværdien efter almindeligt anerkendte principper, der bygger på markedsbaserede parametre.

Obligationer, der handles på regulerede markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter senest observerede markedspris på balancedagen.

Aktier, der handles på regulerede markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdi opgøres efter senest observerede markedspris på balancedagen.

Unoterede aktier i selskaber, som ejes i fællesskab med andre pengeinstitutter, er værdiansat til dagsværdi. Såfremt der ikke foreligger aktuelle markedsdata, er dagsværdien fastlagt på grundlag af selskabernes seneste aflagte og godkendte regnskaber.

Resultatopgørelsen

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og udgifter indregnes i resultatopgørelsen i den periode, som de vedrører. Provisioner og gebyrer, der er en integreret del af den effektive rente af et udlån, indregnes som en del af amortiseret kostpris og bliver derved indtægtsført over løbetiden på udlånet.

Renteindtægter fra udlån, som enten er helt eller delvist nedskrevne, indregnes under renteindtægter alene med den beregnede effektive rente af lånets nedskrevne værdi. Renteindtægter herudover indregnes under regnskabsposten "nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv."

Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden.

Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen.

Udbytte af aktier

Udbytte af aktier indregnes i resultatopgørelsen, når koncernen har ret til at modtage udbyttet. Dette vil normalt være, når udbyttet er vedtaget på selskabets generalforsamling.

Kursreguleringer

Kursreguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursreguleringer af finansielle aktiver og andre afledte finansielle instrumenter samt reguleringer af investeringsejendomme til dagsværdi.

Andre driftsindtægter

Under regnskabsposten "Andre driftsindtægter" indregnes øvrige indtægter, der ikke henhører under andre af resultatopgørelsens poster, herunder indtægter ved drift af investeringsejendomme.

Noter Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer, indregnes i takt med de ansattes præstation af de arbejdsydelser, der giver ret til de pågældende ydelser og goder.

Der er indgået bidragsbaserede pensionsordninger med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede ordninger indbetales faste bidrag, og der er ingen forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag.

Herudover er der indgået ydelsesbaserede ordninger for direktionen, hvor der ved pensionering er pligt til at betale en bestemt ydelse.

Andre driftsudgifter

Under regnskabsposten "Andre driftsudgifter" indregnes udgifter, der ikke henhører under andre af resultatopgørelsens poster, herunder den løbende provision vedrørende statsgarantiordningen.

Nedskrivning på udlån og tilgodehavender m.v.

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. består af nedskrivninger på udlån, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker og øvrige tilgodehavender, der kan indebære en kreditrisiko, samt hensættelser på garantier og uudnyttede kreditfaciliteter samt efterfølgende reguleringer af værdien af disse poster.

Nedskrivning på garantier føres som en hensættelse til tab på garantier. Nedskrivninger på uudnyttede kreditfaciliteter føres som andre hensatte forpligtelser.

Skat

Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på anden totalindkomst hhv. egenkapitalen med den del, der kan henføres hertil.

Balancen

Finansielle aktiver generelt

Køb og salg af finansielle aktiver indregnes på afviklingsdagen til dagsværdi. Mellem handelsdagen og afviklingsdagen indregnes ændringer i dagsværdien af det uafviklede finansielle instrument.

Ved første indregning af finansielle aktiver, der ikke efterfølgende måles til dagsværdi over resultatopgørelsen, tillægges transaktionsomkostninger.

Finansielle aktiver henføres ved første indregning hhv. overgang til IFRS til én af de følgende kategorier:

Handelsbeholdning, omfattende aktier og obligationer, der besiddes med henblik på kortsigtet gevinsttagning samt afledte finansielle instrumenter, der er aktiver
Finansielle aktiver henført til dagsværdi over resultatopgørelsen omfattende obligationer og aktier, der ikke tilhører handelsbeholdningen, men som styres og evalueres på et dagsværdigrundlag.
Udlån og tilgodehavender omfattende udlån og andre tilgodehavender, kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker, tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker og andre aktiver bortset fra afledte finansielle instrumenter.

Finansielle aktiver omklassificeres ikke efter første indregning.

Finansielle aktiver tilhørende handelsbeholdningen eller henført til dagsværdi over resultatopgørelsen måles til dagsværdi med indregning af dagsværdiændringer i resultatopgørelsen.

Udlån og tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesprovisioner, der udgør en del af den effektive rente og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab.

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender består af bankens beholdning af inden- og udenlandske sedler og mønter, samt anfordringstilgodehavender i centralbanker.

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker omfatter tilgodehavender hos kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker.

Noter Udlån og andre tilgodehavender

Udlån og andre tilgodehavender omfatter udlån til kunder og andre tilgodehavender, herunder pantebreve.

Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender samt hensættelser på garantier og uudnyttede kredittilsagn foretages såvel individuelt som gruppevist. Nedskrivninger til tab foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse.

For individuelle nedskrivninger anses objektiv indikation i det mindste som indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder:

Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder
Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter
Låntager ydes lempelser i vilkårene, som ikke ville være ydet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder
Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive omfattet af anden økonomisk rekonstruktion

Nedskrivningen foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivninger og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalingsstrømme på udlånet. De forventede fremtidige betalinger er opgjort med udgangspunkt i sandsynlighedsvægtede scenarier opgjort ved debitors betalingsevne, realisation af sikkerheder samt evt. dividende. Som diskonteringsfaktor anvendes den effektive rente.

Udlån, der ikke er nedskrevet individuelt, indgår i de gruppevise nedskrivninger.

For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.

Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartet karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 11 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og 9 andre grupper af erhvervskunder, idet erhvervskunderne er underopdelt i branchegrupper.

Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen af Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl.

Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Banken har derfor vurderet, hvorvidt modelestimaterne afspejler kreditrisikoen for egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. De tilpassede estimater er yderligere korrigeret for at tage højde for ændrede konjunkturforløb.

For hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne det enkelte udlåns aktuelle tabsrisiko med udlånets oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den aktuelle regnskabsperiode, fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.

Aktier

Aktier omfatter aktier, der handles i aktive markeder samt unoterede aktier i selskaber, som banken ejer i fællesskab med en række andre pengeinstitutter. Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide aktier eller unoterede kapitalandele måles til dagsværdi.

Obligationer

Posten omfatter obligationer, der handles i et aktivt marked. Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen for det pågældende marked på balancedagen.

Leasing

Leasingkontrakter klassificeres som finansielle leasingkontrakter, når alle væsentlige risici og afkast forbundet med ejendomsretten til et aktiv overdrages til leasingtager. Alle andre leasingkontrakter klassificeres som operationelle leasingkontrakter.

Kapitalandele i associerede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes til den forholdsmæssige andel af indre værdi på balancedagen.

Noter I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat og efter eliminering af urealiserede interne fortjenester og tab, mens andele i poster indregnet i anden totalindkomst i virksomheden indregnes i anden totalindkomst.

Nettoopskrivning af kapitalandele overføres til reserver under egenkapitalen, idet omfang den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Nedskrivninger indregnes og fradrages i eventuelle positive reserver, så længe der er reserver at modregne i.

Ved køb eller afhændelse af associerede virksomheder indgår virksomhedens resultat i resultatopgørelsen fra henholdsvis til overtagelsestidspunktet.

Investeringsejendomme

Investeringsejendomme omfatter ejendomme, der overvejende besiddes for at opnå lejeindtægter og/eller kapitalgevinster ved salg.

Investeringsejendomme måles ved første indregning til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi. Regulering af dagsværdi samt lejeindtægter indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis "Kursreguleringer" og "Andre driftsindtægter".

Dagsværdien for investeringsejendomme opgøres som hovedregel på baggrund af ejendommens forventede afkast og en for hver ejendom individuelt fastsat afkastprocent. Afkastprocenten afhænger af beliggenhed, ejendomstype og anvendelsesmuligheder, indretning og vedligeholdelsesstand samt lejekontraktens vilkår. Der afskrives ikke på investeringsejendomme.

Domicilejendomme

Domicilejendomme er ejendomme, som banken selv benytter til administration, filial eller øvrig servicevirksomhed. Ejendomme anses for domicilejendomme, hvis hovedparten af de samlede etagemeter i bygningen anvendes til bankens drift.

Domicilejendomme måles ved første indregning til kostpris, som omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor ejendommen er klar til at blive taget i brug. Efterfølgende måles ejendommen til omvurderet værdi, som er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag af efterfølgende akkumulerede af- og nedskrivninger.

Omvurderinger foretages således, at den regnskabsmæssige værdi ikke adskiller sig væsentligt fra dagsværdien på balancetidspunktet.

Dagsværdi beregnes efter afkastmetoden, hvor lejeindtægter, omkostninger og afkastkrav indgår. Koncernen anvender egen værdiansættelsesmodel til fastsættelse af dagsværdien. Modellen bygger på en geografisk opdeling af ejendomme, hvor den skønnede markedsleje i det pågældende område indgår. Afkastkravet tager udgangspunkt i renten på en realkreditobligation med 30 års løbetid, med tillæg på 0,25 % - 5,0 % afhængig af ejendommens geografiske placering. Eksterne eksperter anvendes til fastsættelse af dagsværdien i særlige tilfælde.

Stigninger i domicilejendommenes omvurderede værdi indregnes under anden totalindkomst og bindes under opskrivningshenlæggelser med mindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen.

Fald i domicilejendommenes omvurderede værdi indregnes i resultatopgørelsen, med mindre faldet modsvarer en værdistigning, der tidligere er indregnet i anden totalindkomst. I så fald tilbageføres værdifaldet i anden totalindkomst.

Afskrivninger beregnes lineært over den forventede brugstid, der for bygninger er fastsat til 25-50 år og for ombygningsudgifter til 10-20 år. Brugstid og restværdi revurderes årligt. Der afskrives ikke på grunde.

Installationer afskrives lineært over en periode på op til 20 år.

Øvrige materielle aktiver

Øvrige materielle aktiver indregnes og måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Afskrivninger foretages lineært over aktivernes forventede brugstider på 3-5 år og revurderes årligt.

Øvrige materielle aktiver vurderes for nedskrivningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse og der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den højeste af nettosalgspris og kapitalværdien.

Aktiver i midlertidig besiddelse

Noter Aktiver i midlertidig besiddelse omfatter aktiver overtaget som følge af afvikling af kundeengagementer, hvor det er hensigten at afvikle aktiverne inden for 12 måneder. Overtagne aktiver indregnes til den laveste værdi af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi med fradrag af omkostninger ved salg. Der afskrives ikke på aktiverne fra det tidspunkt, hvor de klassificeres som aktiver i midlertidig besiddelse.

Andre aktiver

Posten omfatter aktiver, der ikke er placeret under øvrige aktivposter. Posten omfatter primært tilgodehavende renter og provisioner, der måles til amortiseret kostpris, samt afledte finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår.

Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Finansielle forpligtelser

Finansielle forpligtelser indregnes på afviklingsdagen til dagsværdi. Ved første indregning af finansielle forpligtelser, der ikke efterfølgende måles til dagsværdi, fradrages transaktionsomkostninger.

Finansielle forpligtelser henføres ved første indregning hhv. ved overgang til IFRS til én af følgende kategorier:

Handelsbeholdning omfattende afledte finansielle instrumenter, der er forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser omfattende posterne Andre forpligtelser, bortset fra Afledte finansielle instrumenter, Gæld til kreditinstitutter og centralbanker/indlån og Efterstillede kapitalindskud/udstedte obligationer
Finansielle garantier.

Forpligtelser, der tilhører handelsbeholdningen, måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen.

Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris. Ved opgørelse af den amortiserede kostpris estimeres de forventede fremtidige rentebetalinger. Ændrer renten sig i løbet af forpligtelsens løbetid ud over, hvad der følger af, at renten er variabel, indgår disse i det omfang, lånet ikke forventes indfriet forud for renteændringen.

Finansielle garantier måles til det højeste af den udskudte provisionsindtægt og hensættelse til tab på garantien. For opgørelse af hensættelser til tab på garantier henvises til afsnittet "Udlån og tilgodehavender"

Andre forpligtelser

Posten omfatter passiver, der ikke er placeret under øvrige passivposter og omfatter blandt andet negative markedsværdier af spotforretninger, afledte finansielle instrumenter indregnet til dagsværdi og skyldige renter indregnet til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver omfatter modtagne provisioner m.v., der vedrører den efterfølgende regnskabsperiode.

Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker/indlån

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker samt indlån værdiansættes til amortiseret kostpris.

Efterstillede kapitalindskud/udstedte obligationer

Ved indregning af efterstillede kapitalindskud/udstedte obligationer udskilles eventuelle indbyggede derivater og egenkapitalelementer. Indbyggede derivater behandles som selvstændige derivater, mens egenkapitalelementer indregnes direkte i egenkapitalen. Første indregning sker til dagsværdi, mens efterfølgende indregning sker til amortiseret kostpris.

Skatter

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende skat indregnes i balancens som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte a'conto skatter.

Udskudt skat indregnes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.

Noter Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.

Udskudte skatteaktiver indregnes med det beløb, som forventes at blive udnyttet, eksempelvis ved udligning i skat af fremtidig indtjening, eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed.

Hensatte forpligtelser

Medarbejderforpligtelser og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes, når det på balancedagen er sandsynliggjort, at forpligtelsen vil medføre træk på koncernens økonomiske ressourcer, og at forpligtelsen beløbsmæssigt kan opgøres pålideligt.

Forpligtelser måles til det bedste skøn over de omkostninger, der er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Ved måling af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering, hvor det er væsentligt.

Hensat forpligtelse vedr. pensioner omfatter alene aktualiserede pensionsforpligtelser og opgøres til nutidsværdien af de forventede fremtidige udbetalinger i henhold til en aktuarmæssig beregning.

Egenkapital

Omkostninger vedrørende forhøjelse af selskabskapitalen indregnes i egenkapitalen. Er kapitalforhøjelse ikke gennemført på balancedagen, indregnes omkostningerne som beskrevet når gennemførelsen er sandsynlig.

Opskrivningshenlæggelser

Opskrivningshenlæggelser omfatter opskrivning af koncernens domicilejendomme efter indregning af udskudt skat. Reserven opløses, når domicilejendommene nedskrives, sælges eller udgår.

Andre reserver

Andre reserver omfatter værdireguleringer af kapitalandele i associerede virksomheder efter indre værdis metode. Reserven reduceres med udbytteudlodninger, andre egenkapitalbevægelser samt ved hel eller delvis realisation af kapitalandelene.

Foreslået udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Udbytte, som foreslås udbetalt for året, indgår under egenkapitalen indtil vedtagelse på generalforsamlingen.

Modregning af finansielle aktiver og forpligtelser

Finansielle aktiver og forpligtelser præsenteres modregnet, når der er juridisk adgang til at foretage modregning og banken har til hensigt at foretage modregning eller at afvikle aktivet og forpligtelsen samtidigt.

Regnskabsmæssig sikring

Ingen finansielle instrumenter opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse. De særlige regnskabsbestemmelser for sikringsinstrumenter benyttes følgelig ikke

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres efter den indirekte metode som resultat før skat reguleret for ikke-kontante driftsposter samt ændring i driftskapital.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betaling i forbindelse med køb og salg af anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter betalt udbytte samt bevægelser i egenkapital og optagelse og afdrag på udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud.

Likvider omfatter kassebeholdning, anfordringstilgodehavender hos centralbanker samt tilgodehavende fra kreditinstitutter og centralbanker med mindre end 3 måneders forfald.

Note 2 Regnskabsmæssige skøn og vurderinger

Den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen.

De udøvede skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser for forsvarlige, men som i sagens natur er usikre. Herudover er koncernen påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra

Noter skønnene. For nedskrivning på udlån og tilgodehavender er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages.

De områder, hvor de regnskabsmæssige skøn og vurderinger har den væsentligste effekt på koncernregnskabet, er følgende:

Nedskrivning på udlån og hensættelse på garantier
Dagsværdi af investeringsejendomme og domicilejendomme
Dagsværdi af finansielle instrumenter
Udskudte skatteaktiver.

Nedskrivning på udlån og hensættelse på garantier

Test af værdiforringelse af individuelle udlån indebærer skøn over forhold, hvorom der er høj grad af usikkerhed. Vurderingen indebærer skøn over den mest sandsynlige pengestrøm, som kunden kan generere, herunder værdien af sikkerheder.

Udlån, hvor der ikke foreligger objektiv indikation for værdiforringelse, indgår i en gruppe, hvor det på porteføljeniveau vurderes, om der er nedskrivningsbehov.

Ved test af værdiforringelse af en gruppe af udlån er det væsentligste aspekt ledelsens skøn i forbindelse med fastsættelsen af kreditmarginalerne og udviklingen heri.

Såfremt banken på statusdagen har kendskab til, at der er indtruffet forhold, der enten har forværret eller forbedret det fremtidige betalingsmønster, som modellerne ikke har taget højde for, korrigeres der for dette ved udøvelse af et kvalificeret ledelsesmæssigt skøn.

Dagsværdi af investeringsejendomme og domicilejendomme

Måling af domicil- og investeringsejendommes dagsværdi er forbundet med regnskabsmæssige skøn og vurderinger, herunder forventninger til ejendommenes fremtidige afkast og de fastsatte afkastprocenter for ejendommene.

Dagsværdi af finansielle instrumenter

En række finansielle instrumenter måles til dagsværdi, herunder alle afledte finansielle instrumenter samt aktier og obligationer.

Vurderinger udøves i forbindelse med fastsættelse af dagsværdien af finansielle instrumenter på følgende områder:

Valg af værdiansættelsesmetode
Fastsættelse af, hvornår tilgængelige noterede priser ikke repræsenterer dagsværdien
Opgørelse af dagsværdireguleringer for at tage højde for relevante risikofaktorer såsom kredit- og likviditetsrisiko
Vurdering af, hvilke markedsparametre, der skal iagttages
For unoterede aktier skønnes over fremtidige pengestrømme og forrentningskrav.

Som led i driften er erhvervet strategiske kapitalandele. Disse måles til dagsværdi på grundlag af tilgængelige oplysninger om handler med den pågældende virksomheds kapitalandele eller alternativt en værdiansættelsesmodel baseret på anerkendte og aktuelle markedsdata, herunder inddragelse af en vurdering af den forventede fremtidige indtjening og pengestrømme. Værdiansættelsen vil ligeledes være påvirket af medejerskab, samhandel og aktionæroverenskomster mv.

Udskudte skatteaktiver

Fremførbare skattemæssige underskud indgår i opgørelsen af udskudte skatteaktiver i det omfang, at det er sandsynligt, at der vil være en fremtidig skattepligtig indkomst til rådighed, hvori det fremførbare underskud kan benyttes. Indregningen af et udskudt skatteaktiv forudsætter derfor ledelsens vurdering af sandsynlighed og størrelse af fremtidige overskud.

Note 3	Renteindtægter
	1.000 DKK.	2010	2009

	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
	centralbanker	10.185	27.346
	Udlån og andre tilgodehavender	680.198	813.519
	Obligationer	91.951	72.755

	Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre
	kontrakter og afledte finansielle
	instrumenter	6.642	7.602
	Øvrige renteindtægter	637	911
	I alt	789.613	922.133

	Heraf udgør indtægter af ægte købs- og
	tilbagesalgsforretninger ført under:

	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
	centralbanker	0	0
	Udlån og andre tilgodehavender	0	0

Note 4	Renteudgifter
	1.000 DKK.	2010	2009


	Kreditinstitutter og centralbanker	19.135	36.653
	Indlån og anden gæld	140.180	254.400
	Udstedte obligationer	11.049	487
	Efterstillede kapitalindskud	53.379	21.174
	Øvrige renteudgifter	7	20
	I alt	223.750	312.734


	Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs
	og tilbagekøbsforretninger ført under:
	Kreditinstitutter og centralbanker	0	0
	Indlån og anden gæld	0	0


Note 5	Gebyrer og provisionsindtægter
	1.000 DKK.	2010	2009

	Værdipapirhandel og depoter	64.544	64.867
	Betalingsformidling	13.576	19.393
	Lånesagsgebyrer	37.937	29.892
	Garantiprovision	35.307	37.765
	Øvrige gebyrer og provisioner	85.869	61.364
	I alt	237.233	213.281

Note 6	Kursreguleringer
	1.000 DKK.	2010	2009

	Obligationer	32.370	13.558

	Aktier mv	13.917	11.680
	Valuta	-2.854	4.184
	Valuta-, rente-, aktie-, råvare-, og andre
	kontrakter samt afledte finansielle
	instrumenter i alt	2.159	5.395
	I alt	45.592	34.817

186

Note 7 Finansielle poster

1.000 DKK.	Renteind tægter	Rente udgifter	Netto renter	Kursregu leringer	Udbytte	I alt
2010
Finansielle poster til amortiseret kostpris:
Tilgodehavende og gæld til kreditinstitutter
og centralbanker	10.185	19.135	-8.950	0	0	-8.950
Ud- og indlån	680.198	140.180	540.018	0	0	540.018
Udstedte obligationer	0	11.049	-11.049	0	0	-11.049
Efterstillede kapitalindskud	0	53.379	-53.379	0	0	-53.379
Øvrige finansielle poster	637	7	630	0	0	630
I alt	691.020	223.750	467.270	0	0	467.270

Finansielle poster til dagsværdi:
Handelsbeholdning	91.951	0	91.951	43.433	1.280	136.664
Finansielle instrumenter	6.642	0	6.642	2.159	0	8.801
I alt	98.593	0	98.593	45.592	1.280	145.465
Nettoindtægter fra finansielle
poster i alt	789.613	223.750	565.863	45.592	1.280	612.735
2009
Finansielle poster til amortiseret kostpris:
Tilgodehavende og gæld til
kreditinstitutter
og centralbanker	27.346	36.653	-9.307	0	0	-9.307
Ud- og indlån	813.519	254.400	559.119	0	0	559.119
Udstedte obligationer	0	487	-487	0	0	-487
Efterstillede kapitalindskud	0	21.174	-21.174	0	0	-21.174
Øvrige finansielle poster	911	20	891	0	0	891
I alt	841.776	312.734	529.042	0	0	529.042

Finansielle poster til dagsværdi:
Handelsbeholdning	72.755	0	72.755	29.422	16.755	118.932
Finansielle instrumenter	7.602	0	7.602	5.395	0	12.997
I alt	80.357	0	80.357	34.817	16.755	131.929
Nettoindtægter fra finansielle
poster i alt	922.133	312.734	609.399	34.817	16.755	660.971

Note 8 Udgifter til personale og administration

1.000 DKK.	2010	2009

Personaleudgifter	364.846	386.986
Øvrige administrationsudgifter	205.483	200.179
I alt	570.329	587.165
Personaleudgifter
Lønninger	293.292	314.608
Pensioner	40.183	40.346
Udgifter til social sikring	31.371	32.032
I alt	364.846	386.986

Honorar bestyrelsen	2.100	1.375
Løn direktion	5.612	5.206

Skattemæssigt fradrag for løn til direktion	2.608	1.449
Det gennemsnitlige antal beskæftigede
omregnet til heltidsbeskæftigede	623	654

Heraf revisionshonorar:
Samlet honorar til den
generalforsamlingsvalgte
revisionsvirksomhed, der udfører den
lovpligtige revision	1.317	1.920
Heraf specielle revisionsydelser	0	649
Heraf andre ydelser end revision	89	30

Incitamentsprogrammer:

Direktionen har i 2010 og 2009 ikke været omfattet af incitamentsprogrammer.

Note 9 Af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver

1.000 DKK.	2010	2009
Årets afskrivninger på domicilejendomme	2.604	2.852
Årets nedskrivninger på domicilejendomme	570	-1.656
Årets afskrivninger på driftsmidler	15.163	13.767
I alt	18.337	14.963

188

Note 10 Andre driftsudgifter

1.000 DKK.	2010	2009
Bidrag sektorløsninger (Bankpakke I)	58.149	76.493
Bidrag Indskydergarantifonden	26.880	0
Rationaliseringsudgifter	10.700	0
Andre udgifter	5.489	7.257
I alt	101.218	83.750

Nedskrivninger og hensættelser på udlån og

Note 11 garantier

1.000 DKK.	2010	2009

Individuelle nedskrivninger:
Nedskrivninger primo	833.386	404.479
Nedskrivninger og værdireguleringer i årets løb	545.549	512.732
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i
tidligere regnskabsår	137.207	42.128
Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt
nedskrevet/hensat	130.715	46.445
Andre bevægelser	-3.412	4.748
Nedskrivninger ultimo	1.107.601	833.386

Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der
er foretaget individuelle
nedskrivninger/hensættelser (opgjort før
nedskrivninger/hensættelser)	1.991.148	1.356.463

Gruppevise nedskrivninger:
Nedskrivninger primo	45.575	27.626

Nedskrivninger og værdireguleringer i årets løb	9.520	31.222
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i
tidligere regnskabsår	21.514	12.145
Andre bevægelser	217	-1.128
Nedskrivninger ultimo	33.798	45.575


Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der
er gruppevise nedskrivninger/hensættelser
(opgjort før nedskrivninger/hensættelser)	6.338.177	7.314.051

Note 12	Skat
	1.000 DKK.	2010	2009
	Beregnet skat af årets indkomst
	Ændring udskudt skat	-61.571	-79.176

	Efterregulering af tidligere års beregnet skat	4.531	63
	I alt	-57.040	-79.113
	Effektiv skatteprocent
	Aktuelle skatteprocent	25,0%	25,0%
	Ikke-skattepligtige indtægter og ikke
	fradragsberettigede udgifter	0,6%	3,4%
	Efterregulering af tidligere års beregnet skat	-1,9%	0,0%
	Effektiv skatteprocent for året	23,7%	28,4%
Note 13	Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
	1.000 DKK.	2010	2009
	Tilgodehavender på opsigelse hos
	centralbanker	750.000	1.690.000
	Tilgodehavender hos kreditinstitutter	575.115	181.981
	I alt	1.325.115	1.871.981
	Fordelt efter restløbetid:
	Anfordringstilgodehavender	575.095	181.981
	Til og med 3 måneder	750.000	1.690.000
	Over 3 måneder og til og med 1 år	0	0
	Over 1 år og til og med 5 år	0	0
	Over 5 år	20	0
	I alt	1.325.115	1.871.981

Note 14 Udlån til amortiseret kostpris

Relative fordeling af udlån og garantier (%) (Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi og amortiseret kostpris samt garantier)

	2010	2009

Offentlige myndigheder	0	0
Erhverv, herunder :	0
Landbrug, jagt og skovbrug	19	19
Industri og råstofindvinding
	3	3
Energiforsyning	1	1
Bygge- og anlægsvirksomhed	6	6
Handel	7	8
Transport, restaurations- og hotelvirksomhed	4	4
Information og kommunikation	1	1
Finansierings- og forsikringsvirksomhed	4	4
Fast ejendom	7	7
Øvrige erhverv	10	10
Erhverv i alt	62	63
Private	38	37
I alt	100	100

Udlån og andre tilgodehavender fordelt efter restløbetid:

1.000 DKK.	2010	2009

På anfordring	2.879.189	2.844.119
Til og med 3 måneder	774.718	903.934
Over 3 måneder og til og med 1 år	1.323.050	1.775.582
Over 1 år og til og med 5 år	3.062.153	3.148.040
Over 5 år	1.523.284	1.611.739
I alt	9.562.394	10.283.414

Standardvilkår

Erhvervskunder: Normalt er der intet opsigelsesvarsel fra bankens side. Fastforrentede lån er dog uopsigelige fra bankens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog muligt for banken at tilsidesætte dette. Der stilles normalt krav om, at kunden løbende leverer økonomiske oplysninger til banken.

Privatkunder: Normalt er der et opsigelsesvarsel fra bankens side på 3 måneder. Fastforrentede lån er dog uopsigelige fra bankens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det muligt for banken at tilsidesætte dette. Der stilles normalt krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån eller ændringer i afviklingsvilkår.

Note 15 Obligationer til dagsværdi 1.000 DKK. 2010 2009 Statsobligationer 46 3 Realkreditobligationer 2.547.386 2.919.451 Øvrige obligationer 134.208 155.387 I alt 2.681.640 3.074.841

Alle obligationer indgår i bankens handelsbeholdning.

Note 16 Aktier mv

1.000 DKK.	2010	2009

Aktier/investeringsforeninger noteret på
Nasdaq OMX Copenhagen A/S	52.457	44.822
Aktier/investeringsforeninger noteret på
andre børser	9.566	34.871
Unoterede aktier optaget til dagsværdi	573.365	564.962
I alt	635.388	644.655

Øvrige aktier til dagsværdi efter dagsværdioptionen
Samlet anskaffelsessum Primo	333.257	292.462
Tilgang	3.991	46.134
Afgang	14.603	5.339
Samlet anskaffelsessum Ultimo	322.645	333.257

Op- og nedskrivninger primo	269.014	246.205
Årets bevægelser netto	-11.400	22.809
Op- og nedskrivninger ultimo	257.614	269.014

Bogført værdi ultimo	580.259	602.271

Handelsbeholdningen	54.934	42.384
Øvrige aktier til dagsværdi efter
dagsværdioptionen	580.454	602.271
Aktier i alt	635.388	644.655

Note 17 Kapitalandele i associerede

1.000 DKK.	Hjemsted	Ejerandel	ultimo 2010	årsresultat	lering
Garanti Invest A/S	København	20,00%	110.523	4	12
GrønlandsBANKEN *)	Nuuk	14,96%	758.380	66.753	11.352
I alt					11.364
*) Baseret på forventet egenkapital og resultat

1.000 DKK.	2010	2009

officielle ultimokurser	127.923	102.877
1.000 DKK.	2010	2009
Anskaffelsespris primo	84.457	97.104
Årets tilgang	2	2.652
Årets afgang	0	15.299
Anskaffelsespris ultimo	84.459	84.457
Op- og nedskrivninger primo	41.739	17.057
Årets værdiregulering	11.364	10.583
Tilbageførte op- og nedskrivninger	0	14.099
Opskrivning ultimo	53.103	41.739
Bogført beholdning ultimo	137.562	126.196
Heraf kreditinstitutter	115.249	103.898

Noter 18 Grunde og bygninger

1.000 DKK.	2010	2009
Domicilejendomme Omvurderet værdi primo	162.415	161.764
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer Afgang i årets løb Afskrivninger	1.888 11.755 2.504	9.808 11.373 2.852
Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet direkte på egenkapitalen	-928	-3.765
Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen Andre ændringer	-570 7.311	1.665 7.168
Omvurderet værdi ultimo	155.857	162.415

Egenkapital ultimo 2010

Selskabet årsresultat

Årets værdiregulering

Investeringsejendomme
Dagsværdi værdi primo	9.024	8.145
Reklassificeret fra aktiver i midlertidig besiddelse	5.806
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer	6.694	879
Afgang i årets løb	5.081	0
Dagsværdi værdi ultimo	16.443	9.024

Indtægter og omkostninger hidrørende fra investeringsejendomme kan specificeres således:

1.000 DKK.	2010	2009
Lejeindtægter	5.774	4.199
Driftsomkostninger	1.230	607

Noter 19 Øvrige materielle aktiver

1.000 DKK.	2010	2009

Kostpris:
Den samlede kostpris primo	160.566	161.131
Tilgang i årets løb	5.412	18.810
Afgang i årets løb	41.059	19.375
Den samlede kostpris ultimo	124.919	160.566
Af- og nedskrivninger:
Af- og nedskrivninger primo	118.195	122.020
Årets afskrivninger	14.595	13.689
Årets nedskrivninger	567	0
Årets tilbageførsler af tidligere års
nedskrivninger samt tilbageførsel af af- og nedskrivninger på aktiver, der i året er
afhændet eller udgået af driften	39.133	17.514

De samlede af- og nedskrivninger ultimo	94.224	118.195

Bogført beholdning ultimo	30.695	42.371

Note 20 Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser

1.000 DKK.	2010	2009
Udskudte skatteaktiver/udskudte skatteforpligtelser primo	117.590	38.414
Ændring i udskudt skat	61.571	79.176
Udskudte skatteaktiver/udskudte skatteforpligtelser ultimo	179.161	117.590

2010

	Udskudte	Udskudte
1.000 DKK.	skatte aktiver	skatte forpligtelser	Udskudt skat netto
Materielle anlægsaktiver	3.911	0	3.911
Udlån	5.007	0	5.007
Finansielle anlægsaktier	0	9.854	-9.854
Pensionsforpligtelser	11.019	0	11.019
Skattemæssigt underskud	163.697	0	163.697
Andet	5.381	0	5.381
I alt	189.015	9.854	179.161

2009

1.000 DKK.	Udskudte skatte aktiver	Udskudte skatte forpligtelser	Udskudt skat netto

Materielle anlægsaktiver	2.859	0	2.859
Udlån	4.272	0	4.272
Finansielle anlægsaktier	0	0	0
Pensionsforpligtelser	3.352	0	3.352
Skattemæssigt underskud	108.680	0	108.680
Andet	0	1.573	-1.573
I alt	119.163	1.573	117.590

Det udskudte skatteaktiv vedrørende skattemæssigt underskud, forventes at kunne udnyttes inden for de kommende 3-5 år baseret på forventningerne til basisindtjeningen.

Note 21 Aktiver i midlertidig besiddelse

1.000 DKK.	2010	2009

Anskaffelsespris primo	25.667	7.995
Reklassificeret til investeringsejendomme	5.806	0
Tilgang i årets løb	31.019	19.837
Afgang i årets løb	16.390	2.165
Bogført værdi ultimo	34.490	25.667

Note 22 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

	1.000 DKK.	2010	2009

	Gæld til centralbanker	0	0
	Gæld til kreditinstitutter	1.484.525	2.467.158
	I alt	1.484.525	2.467.158
	Fordeling efter restløbetid:
	1.000 DKK.	2010	2009
	Anfordringsgæld	968.308	1.323.491
	Til og med 3 måneder	0	0
	Over 3 måneder og til og med 1 år	0	626.946
	Over 1 år og til og med 5 år	516.217	516.721
	Over 5 år	0	0
	I alt	1.484.525	2.467.158

Note 23	Indlån
	Fordeling på indlånstyper
	1.000 DKK.	2010	2009

	På anfordring	7.586.926	8.367.774
	Med opsigelsesvarsel	690.121	827.166
	Tidsindskud	270.820	828.647
	Særlige indlånsformer	1.382.722	1.607.178
	I alt	9.930.589	11.630.765

	Fordeling efter restløbetid
	1.000 DKK.	2010	2009

	På anfordring	7.822.084	8.654.179
	Til og med 3 måneder	732.290	1.325.892
	Over 3 måneder og til og med 1 år	171.333	229.056
	Over 1 år og til og med 5 år	507.034	599.297
	Over 5 år	697.848	822.341
	I alt	9.930.589	11.630.765

Note 24 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris

1.000 DKK.	2010	2009
Obligationer der forfalder indenfor 1 år	0	0
Obligationer der forfalder indenfor 1 -5 år	1.015.860	17.003
I alt	1.015.860	17.003

Note 25 Hensatte forpligtelser

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser:

1.000 DKK.	2010	2009
Hensættelse primo	35.971	29.961
Ændring	8.106	6.010
Anvendt hensættelse	1.105	0
Hensættelse ultimo	42.972	35.971

Forpligtelsen vedrører et tidligere medlem af direktionen samt nuværende administrerende direktør. Forpligtelsen opgøres ved en aktuarmæssig tilbagediskontering af pensionsforpligtelsen til nutidsværdi.

Hensættelse til tab på garantier :

1.000 DKK.	2010	2009

Nedskrivninger primo Nedskrivninger og værdireguleringer i årets	82.849	15.665
løb	65.450	71.879
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i
tidligere regnskabsår	24.549	4.695
Nedskrivninger ultimo	123.750	82.849
Bankpakke I	101.869	52.583
Andre hensatte forpligtelser:
1.000 DKK.	2010	2009

Hensættelse primo	5.989	5.712
Ændring	8.474	277
Hensættelse ultimo	14.463	5.989

Fordelt efter restløbetid:

2010

1.000 DKK.	Til og med 3 mdr	3 mdr til og med 1 år	Over 1 år til og med 5 år	Over 5 år	I alt

Hensættelse til pensioner	276	828	5.801	36.067	42.972
Hensættelse til tab på garantier	101.869	21.881	0	0	123.750
Andre hensatte forpligtelser	3.089	1.739	2.589	7.046	14.463
I alt	105.234	24.448	8.390	43.113	181.185

1.000 DKK.	Til og med 3 mdr	3 mdr til og med 1 år	Over 1 år til og med 5 år	Over 5 år	I alt
Hensættelse til pensioner	0	0	5.525	30.446	35.971
Hensættelse til tab på garantier	0	0	52.583	30.066	82.649
Andre hensatte forpligtelser	17	102	347	5.523	5.989
I alt	17	102	58.455	66.035	124.609

Note 26 Efterstillede kapitalindskud

1.000 DKK.	Nominel	Rentesats	Forfald	2010	2009
Valuta
NOK	320.000	Nibor3 +0,85	7.2.2014 10.10.2012 -	305.060	285.854	197
Bankpakke II	399.600	10,7	09.10.2014	398.017	397.605
I alt				703.077	683.459
Ved opgørelse af basiskapitalen er medregnet				703.077	683.459
Betalte renter DKK NOK				43.298 10.081	9.847 11.327
I alt				53.379	21.174

Rentebetingelser, hvis lån ikke indfries ved forfald:

NOK 320.000: Lånet forfalder 7.2.2014 og kan ikke forlænges.

DKK 399.600: Lånet kan i perioden 2014-2015 indfries til kurs 105 og efterfølgende til kurs 110.

Note 27 Eventualforpligtelser

Garantier og andre forpligtelser

1.000 DKK.	2010	2009

Garantier:
Finansgarantier	1.205.955	2.011.101
Tabsgarantier for realkreditlån	684.392	621.338
Tinglysnings- og konverteringsgarantier	348.939	560.078
Øvrige eventualforpligtelser	133.282	320.304
I alt	2.372.568	3.512.821

Operationelle leasingforpligtelser

1.000 DKK.	2010	2009

Sammenslutningen Danske Andelskasser og koncernen er leasingtager i en række operationelle leasingaftaler for hvilke der skal betales leasingydelser i en årrække. Aftalerne omfatter leje af driftsmidler. Aftalerne er ikke indregnet i balancen. Løbetidsfordelingen af leasingydelserne fremgår nedenfor:

0 - 1 år	2.218	2.212
over 1 år	1.067	482
I alt	3.285	2.694

Note 28 Nærtstående parter

2010

2009

	Associerede
1.000 DKK.	virksomheder	Bestyrelse	Direktion
Aktiver:
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	0	0	0
Udlån	13	20.787	1.618
Passiver:
Gæld til kreditinstitutter	152.866	0	0
Indlån	15.161	12.696	1.509
Ikke-balanceførte poster
Garantier	0	17.073	1.040
Resultatopgørelse:
Renteindtægter	32	1.107	55
Renteudgifter	2.442	86	31
Gebyrer	3.074	0	0
Udbytte	0	0	0
Kursregulering aktier	3.196	0	0
Kursregulering associerede selskaber	11.365	0	0
Uudnyttede kredittilsagn	0	12.412	507
Sikkerhedsstillelser	330.000	0	0

	Associerede
1.000 DKK.	virksomheder	Bestyrelse	Direktion

Aktiver:
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	2.221	0	0
Udlån	0	14.590	313
Passiver:
Gæld til kreditinstitutter	269.666	0	0
Indlån	59.256	6.259	1.807
Ikke-balanceførte poster
Garantier	0	17.147	0
Resultatopgørelse:
Renteindtægter	3	897	13
Renteudgifter	2.926	180	34
Gebyrer	2.487	0	0
Udbytte	0	0	0
Kursregulering aktier	2.222	0	0
Kursregulering associerede selskaber	10.585	0	0
Uudnyttede kredittilsagn	0	10.962	522
Sikkerhedsstillelser	0	0	0

Alle transaktioner med nærtstående parter er foregået på markedsvilkår. Transaktioner med bestyrelse og direktion, samt nærtstående til disse omfatter udover ovenstående transaktioner sædvanlig aflønning, som fremgår af note 8.

Note 29 Finansielle aktiver og forpligtelser måles i balancen til dagsværdi eller amortiseret kostpris.

Dagsværdien er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb, som en forpligtelse kan indfries til, mellem kvalificerede, villige og uafhængige parter. Dagsværdi kan være indre værdi, såfremt indre værdi er beregnet på baggrund af underliggende aktiver og forpligtelser målt til dagsværdi.

Følgende hierarki anvendes til fastsættelse af dagsværdi for finansielle instrumenter:

Niveau 1:	Observerbare priser i et aktivt marked for identiske finansielle instrumenter
Niveau 2:	Værdiansættelsesteknikker primært baseret på observerbare markedsdata
Niveau 3:	Værdiansættelsesteknikker, der i væsentligt omfang er baseret på ikke-observerbare markedsdata

Aktier, obligationer og afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, således at de indregnede værdier svarer til dagsværdier. For noterede aktier og obligationer fastsættes dagsværdi til lukkekursen på balancedagen. Øvrige aktier er sektoraktier i selskaber, som der samarbejdes med omkring produkter, betalingsformidling og administration mv. Dagsværdien er her primært baseret på de priser, som kapitalandelene i henhold til aktionæroverenskomster vil skulle handles til, hvis de blev afhændet på balancedagen.

For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til ændringer i kreditkvaliteten, og forskellen til dagsværdi vurderes således at være modtagne gebyrer og provisioner samt tilgodehavende renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning og for fastforrentede udlån tillige den renteniveauafhængige kursregulering.

Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån, idet banken dog ikke har foretaget nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.

Udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Forskellen mellem regnskabsmæssig værdi og dagsværdi er skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt omkostninger og overkurs amortiseret over lånets løbetid.

For variabelt forrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er forskellen til dagsværdier skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning.

For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris er forskellen til dagsværdi skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveauafhængige kursregulering.

200

Oplysning om dagsværdi

Finansielle aktiver og forpligtelser indgår i balancen enten til dagsværdi eller til amortiseret kostpris. Nedenstående tabel viser regnskabsposterne opdelt efter værdiansættelsesmetode

Dagsværdi	Amortiseret kostpris

0	116.307
0	1.325.115

	9.562.394
	0
	0
	0
	11.003.816

	1.484.525
0	9.930.589
0	1.015.860
305.060	398.017

169.490	0
474.550	12.828.991

	Amortiseret kostpris
	0 2.681.640 635.003 161.441 3.478.084 0 Dagsværdi

Finansielle aktiver:
Kassebeholdning og anfordrings-tilgodehavender hos centralbanker	0	228.867
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker	0	1.871.981
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris	0	10.283.414
Obligationer til dagsværdi	3.074.841	0
Aktier m.v.	644.655	0
Positiv markedsværdi af afledte finansielle
instrumenter	66.709	0
I alt	3.786.205	12.384.262
Finansielle passiver:
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	0	2.467.158
Indlån og anden gæld	0	11.630.765
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	0	17.003
Efterstillede kapitalindskud	285.854	397.605
Negativ markedsværdi af afledte finansielle
instrumenter	63.981	0
I alt	349.835	14.512.531

2010

			Ikke
	Noterede	Observerbare	observerbare
	priser	priser	priser
1.000 DKK.	niveau 1	niveau 2	niveau 3	I alt
Finansielle aktiver:
Obligationer til dagsværdi	2.681.640	0	0	2.681.640
Aktier m.v.	62.023	0	572.980	635.003
Positiv markedsværdi af afledte finansielle
instrumenter	0	161.441	0	161.441
I alt	2.743.663	161.441	572.980	3.478.084

Finansielle passiver:
Efterstillede kapitalindskud	0	305.060	0	305.060
Negativ markedsværdi af afledte finansielle
instrumenter	0	169.490	0	169.490
I alt	0	474.550	0	474.550
2009
			Ikke

	Noterede	Observerbare	observerbare
	priser	priser	priser
1.000 DKK.	niveau 1	niveau 2	niveau 3	I alt
Finansielle aktiver:
Obligationer til dagsværdi
Aktier m.v.	3.074.841 79.693	0 0	0 564.962	3.074.841 644.655

Positiv markedsværdi af afledte finansielle
instrumenter	0	66.709	0	66.709
I alt	3.154.534	66.709	564.962	3.786.205
Finansielle passiver:
Efterstillede kapitalindskud	0	285.854	0	285.854

Negativ markedsværdi af afledte finansielle instrumenter
I alt	0 0	63.981 349.835	0 0	63.981 349.835

Finansielle instrumenter indregnet til amortiseret kostpris - oplysning om dagsværdier

2010
	Regnskabs
	mæssig
1.000 DKK.	værdi	Dagsværdi
Finansielle aktiver:
Kassebeholdning og anfordrings
tilgodehavender hos centralbanker	116.307	116.307
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	1.325.115	1.325.115
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret
kostpris	9.562.394	9.560.662
I alt	11.003.816	11.002.084


Finansielle passiver: Gæld til kreditinstitutter	1.484.525	1.484.525
Indlån og anden gæld	9.930.589	9.929.318
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris
Efterstillede kapitalindskud	1.015.860 703.077	1.016.967 704.660
I alt	13.134.051	13.135.470

2009
1.000 DKK.	Regnskabs-	Dagsværdi
Finansielle aktiver:
Kassebeholdning og anfordrings
tilgodehavender hos centralbanker	228.867	228.867
Tilgodehavender hos kreditinstitutter	1.871.981	1.871.981
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret
kostpris	10.283.414	10.282.218
I alt	12.384.262	12.383.066
Finansielle passiver:
Gæld til kreditinstitutter	2.467.158	2.467.158

Indlån og anden gæld 11.630.765 11.630.749 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 17.003 17.003 Efterstillede kapitalindskud 683.459 685.454 I alt 14.798.385 14.800.364

Note 30 Sikkerhedsstillelser

Til sikkerhed for mellemværende med andre pengeinstitutter har koncernen deponeret obligationer for nom. 320 mio. kr. svarende til en kursværdi på 329,8 mio. kr.

I forbindelse med almindelig handelsafvikling af finansielle kontrakter har koncernen indestående på marginkonti hos kreditinstitutter.

Grunde og ejendomme er stillet som sikkerhed for eventuel prioritetsgæld.

Sammenslutningen Danske Andelskasser er part i forskellige løbende retssager. Udfaldet af disse vil ikke kunne forrykke Sammenslutningens økonomiske stilling.

Note 31 Andre forpligtende aftaler

Danske Andelskassers Bank A/S og Sammenslutningen Danske Andelskasser er fællesregistreret vedrørende moms og lønsumsafgift. Fællesregistrerede virksomheder hæfter solidarisk for de samlede lønsumsafgifts- og momsforpligtelser

Danske Andelskassers Bank A/S og Sammenslutningen Danske Andelskasser anvender Bankernes EDB-Central (BEC) som leverandør af IT-løsninger.

BEC's vedtægter foreskriver, at medlemskabet af BEC kan opsiges med fem års varsel til udløbet af et regnskabsår af både Danske Andelskassers Bank A/S og Sammenslutningen Danske Andelskasser. Hvis medlemskabet ophører på anden vis af årsager relateret til Danske Andelskassers Bank A/S og Sammenslutningen Danske Andelskasser, skal der betales en udtrædelsesgodtgørelse til BEC, der er nærmere defineret i vedtægterne for BEC.

Hvis et pengeinstitut fusionerer og ophører med at være et selvstændigt pengeinstitut, ophører medlemskabet af BEC uden varsel men dog med mulighed for en overgangsordning.

Note 32 Risikostyring

Koncernen Sammenslutningen Danske Andelskasser er eksponeret over for forskellige risikotyper. De vigtigste risikotyper er:

Kreditrisiko: Rrisikoen for tab som følge af, at debitor helt eller delvist misligholder betalingsforpligtelsen
Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at dagsværdien af koncernens aktiver og forpligtelser ændrer sig på grund af markedsforhold
Likviditetsrisiko: Risiko for at koncernen ej kan honorere betalingsforpligtelserne med normale likviditetsreserver
Operationel risiko: Risiko for økonomiske tab som følge af fejl i interne processer, menneskelige fejl, systemfejl eller tab som følge af eksterne forhold.

Efterfølgende noter omhandler koncernens eksponeringer og risici under kredit-, markeds-, likviditets- og operationel risiko.

Note 33 Kreditrisiko

Et af vores kerneområder er at rådgive om og yde lån, kreditter og andre finansielle produkter til privatkunder samt små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Det er SDA-koncernens opfattelse, at man har et etisk ansvar som en samfundsmæssig aktør. Derfor er kreditgivningen baseret på etiske, moralske og miljømæssige forhold, således der ikke ydes lån til formål, der er i strid hermed eller som ikke opfylder lovgivningsmæssige krav. Der findes således forretninger, vi ikke ønsker at udføre, og kunder vi ikke ønsker at handle med.

Kreditgivningen bygger på forsvarlig risikotagning og risikospredning, hvor risikovilligheden er nøje afstemt efter låntagers forhold. Derfor er kreditgivningen i høj grad baseret på en decentral beslutningsproces nær kunden. Dette indebærer, at der tages hensyn til lokale forhold, således lokalområdet udvikles med bæredygtige virksomheder. På den anden side er det ikke hensigten, at en lokal virksomhed, der ikke er bæredygtig, holdes i live på baggrund af lokale relationer. Den samlede kreditrisiko styres efter politikker og rammer, der er vedtaget og fastlagt af SDAs bestyrelse, og som ved delegering tilsikrer direktionen et afbalanceret bevillingssystem. Ansvaret for overvågning, overordnet risikotagning og rapportering til SDAs ledelse er forankret centralt.

Kreditrisikoen er risikoen for, at et engagement ikke forrentes og afdrages på grund af indikationer for debitors manglende vilje og evne til at afvikle lånet som aftalt. Engagementer omfatter udlån, garantier samt tilgodehavender hos andre kreditinstitutter.

Kreditrisiko kan desuden opstå i forbindelse med handel med finansielle instrumenter. Der etableres skærpet overvågning for alle kundeforhold, der udvikler sig dårligere end forventet. Det gælder både for engagementer med og uden individuelle nedskrivninger. For sådanne engagementer udarbejdes handlingsplaner, hvis formål er at sikre en acceptabel kreditrisiko og dermed en normalisering af kundeengagementet. Hvis det vurderes, at en sådan udvikling ikke er mulig eller sandsynlig, vil kundeengagementet blive søgt afviklet.

Noter Alle større engagementer vurderes årligt på grundlag af kundens økonomiske oplysninger. Derudover foretager den interne revision opfølgning, og rapporterer resultaterne heraf til kreditafdelingen, direktionen og bestyrelsen

Kreditrisiko - krediteksponering

Krediteksponeringen er sammensat af følgende balanceposter og ikkebalanceførte poster

1.000 DKK.	2010	2009

Udlån og andre tilgodehavender	9.562.394	10.283.414
Korrektivkonto udlån	1.017.649	796.101
Amortiseringsbidrag	8.507	17.090
Garantier	2.372.568	3.512.821
Korrektivkonto garantier	123.750	82.860
I alt krediteksponering	13.084.868	14.692.286

Udlån og garantier fordelt på engagementsstørrelse - opgjort på §145 niveau

2010

	Antal
ring	kunder

372.328	11.515
	10.112
1.692.068	2.467
	2.003
	203
	67
	43
	9
13.084.868	26.419
	Ekspone 2.518.873 3.952.880 1.377.407 926.707 1.226.541 1.018.064

	Ekspone	Antal
Relativ fordeling	ring	kunder

0 - 100	3%	44%
100 - 500	19%	38%
500 - 1.000	13%	9%
1.000 - 5.000	30%	8%
5.000 - 10.000	11%	1%
10.000 - 20.000	7%	0%
20.000 - 50.000	9%	0%
> 50.000	8%	0%
I alt	100%	100%

Data er ikke tilgængelige for 2009.

Noter Beskrivelse af sikkerheder

Udlån og sikkerhedsstillelser vurderes løbende og der anvendes i videst muligt omfang de muligheder, som eksisterer for at reducere risikoen på udlånsaktiviteterne. De mest anvendte sikkerhedstyper ved engagementer med privatkunder er pant i fast ejendom, værdipapirer og biler. De mest anvendte sikkerhedstyper ved engagementer med erhvervskunder er pant i fast ejendom, værdipapirer, driftsmidler, varelagre, debitorer samt indhentning af kautioner.

Efter IFRS skal der gives oplysninger om sikkerhedstyper, sikkerhedsværdier og blancoelementer. I forbindelse med selskabsomdannelsen og udarbejdelsen af børsprospektet er der i april/maj 2011 konstateret krav om, at koncernregnskabet for 2010 skal omarbejdes efter IFRS.

Bankens leverandør af datasystemer, Bankernes EDB-Central (BEC), kan imidlertid ikke genskabe og opgøre historiske regnskabsmæssige værdier af sikkerheder, hvorfor det ikke er muligt at give præcise oplysninger om sikkerheder, sikkerhedsværdier og blancoelementer for 2009 og 2010. Det har dog været muligt at genskabe data pr ultimo april måned 2011, men DAB har vurderet, at disse data ikke er tilstrækkelige som grundlag for udarbejdelsen af sikre skøn over historiske sikkerheder mv. for 2009 og 2010.

Fremadrettet er BEC i stand til at levere alle aktuelle og nødvendige data, hvorved DAB er i stand til fuldt ud at kunne opfylde sin oplysningsforpligtelse.

Beskrivelse af den del af lånene, som hverken er i restance eller nedskrevne

Kreditkvaliteten kan beskrives via en segmenteringsmodel, som er udviklet af Foreningen af Lokale Pengeinstitutter (LOPI), der forestår løbende vedligeholdelse og udvikling af modellen. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsmodel. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser og tvangsauktioner m.fl. Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er som udgangspunkt beregnet på baggrund af tabsdata for hele pengeinstitutsektoren. Vi har i den forbindelse vurderet, hvorvidt modelestimaterne afspejler kreditrisikoen for egen udlånsportefølje. Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning.

Regnskabsmæssig værdi af udlån, der ville være i restance eller nedskrevne, hvis de ikke var genforhandlet

Bankens datasystemer gør det ikke muligt at opgøre den regnskabsmæssige værdi af krediteksponeringer, der ville have været i restance eller nedskrevne, såfremt de tilknyttede betingelser ikke var blevet genforhandlet. Bankens kreditpolitik medfører imidlertid, at der ikke vurderes at være væsentlige specifikke risici forbundet med procedurerne for bevilling af overtræk, ændrede betingelser og lignende, idet der altid foretages en grundig vurdering af kunden i hvert enkelt tilfælde.

Årsager til individuelle nedskrivninger (taget fra anvendt regnskabspraksis)

Der foretages nedskrivninger på individuelt vurderede udlån, når der foreligger objektiv indikation på værdiforringelse, som har effekt på de forventede fremtidige betalinger.

Der foreligger objektiv indikation på værdiforringelse af et udlån eller en garanti, hvis en eller flere af følgende begivenheder er indtruffet:

1) Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder
2) Låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter
3) Låntager ydes lempelser i vilkårene, som ikke ville være ydet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder
4) Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver underlagt anden økonomisk rekonstruktion.

Nedenfor vises den samlede udlånseksponering fordelt på brancher, samt nedskrivninger på misligholdte og værdiforringede udlån, fordelt på brancher.

Engagementer og nedskrivninger fordelt på brancher:

2010

			Nedskriv
1.000 DKK.	Engagement	Pct	ninger	Pct

Offentlige myndigheder	64.971	0%	2.380	0%
Erhverv:
Landbrug, jagt og skovbrug	2.481.852	19%	175.130	15%
Industri og råstofindvinding	337.245	3%	49.499	5%
Energiforsyning	76.669	1%	2.040	0%
Bygge- og anlægsvirksomhed	775.984	6%	97.701	9%
Handel	970.028	7%	90.525	8%
Transport, restaurations- og hotelvirksomhed	516.725	4%	37.728	3%
Information og kommunikation	70.413	0%	10.107	1%
Finansierings- og forsikringsvirksomhed	507.549	4%	214.714	19%
Fast ejendom	914.657	7%	174.010	15%
Øvrige erhverv	1.243.723	10%	104.876	9%
Erhverv i alt	7.894.845	61%	956.330	84%
Private	5.125.052	39%	182.687	16%
I alt	13.084.868	100%	1.141.397	100%
Heraf gruppevise nedskrivninger			33.798

Af de samlede nedskrivninger, udgør nedskrivninger på sektorløsninger (Bankpakke I)

2009

	Nedskriv
1.000 DKK.	Engagement	Pct	ninger	Pct
Offentlige myndigheder Erhverv:	62.796	0%	1.315	0%
Landbrug, jagt og skovbrug	2.855.727	19%	65.193	8%
Industri og råstofindvinding	407.480	3%	53.612	6%
Energiforsyning	80.786	1%	2.584	0%
Bygge- og anlægsvirksomhed	845.743	6%	73.339	8%
Handel	1.154.578	8%	100.136	11%
Transport, restaurations- og hotelvirksomhed	602.987	4%	39.333	5%
Information og kommunikation	77.962	0%	11.301	1%
Finansierings- og forsikringsvirksomhed	558.201	4%	142.356	16%
Fast ejendom	1.006.334	7%	128.377	15%
Øvrige erhverv	1.651.514	11%	87.086	10%
Erhverv i alt	9.241.312	63%	703.317	80%
Private	5.388.178	37%	174.326	20%
I alt	14.692.286	100%	878.958	100%
Heraf gruppevise nedskrivninger			45.575

Af de samlede nedskrivninger, udgør nedskrivninger på sektorløsninger (Bankpakke I)

52.583

101.869

Individuelt nedskrevne udlån mv.

1.000 DKK.	2010	2009
Udlån og tilgodehavende før nedskrivning Udlån og tilgodehavende efter nedskrivning	8.211.531 7.193.883	8.670.514 7.874.413
Samlet nedskrivning på udlån og tilgodehavende, hvor der er indtruffet objektiv indikation for
værdiforringelse	1.017.648	796.101

Nedskrivningskontoen for individuelle nedskrivninger fordelt på årsager til værdiforringelse

	2010		2009
	Eksponering før	Nedskriv	Eksponering	Nedskriv
1.000 DKK.	nedskrivning	ning	før nedskrivning	ning
Konkurs	100.596	58.982	88.318	52.800
Inkasso og betalingsstandsning	25.369	17.693	13.531	10.060
Finansielle vanskeligheder i øvrigt	3.324.511	929.055	3.333.559	717.940
I alt	3.450.476	1.005.730	3.435.408	780.800

Forfaldne, men ikke værdiforringede fordringer

	2010
	Skyld		2009 Skyld
1.000 DKK.	saldo	Overtræk	saldo	Overtræk
0 - 30 dage	258.261	10.275	107.658	8.143
30 - 60 dage	5.957	1.168	3.503	260
60 - 90 dage	4.298	155	6.866	1.248
> 90 dage	9.750	1.246	8.533	1.569
I alt	278.266	12.844	126.560	11.220

Kreditrisiko - Finansielle poster

1.000 DKK.	2010	2009
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker	1.325.115	1.871.981
Obligationer til dagsværdi	2.681.640	3.074.841
I alt	4.006.755	4.946.822

Obligationsbeholdning fordelt på rating

1.000 DKK.	2010	2009

AAA	1.465.945	1.902.939
AA	410.111	356.332
A	10.395	512.534
BBB	650.964	0
BB	0	0
CCC	2.005	1.105
CC	0	0
Uden rating	142.220	301.931
I alt	2.681.640	3.074.841

Tilgodehavender hos kreditinstitutter fordelt

efter produkttype

1.000 DKK.	2010	2009

Indskudsbeviser	750.000	1.690.000
Løbende ydelse Totalkredit	69.923	76.104
Deposits	290.000	0
Pantsatte konti (marginkonti)	85.920	21.070
Løbende konti	129.272	84.807
I alt	1.325.115	1.871.981

Tilgodehavender hos kreditinstitutter

fordelt efter rating

1.000 DKK.	2010	2009

AAA	750.000	1.690.189
AA	5.031	2.617
A	296.578	125.259
BBB	598	97
BB	0	50
CCC	0	0
CC	0	0
Uden rating	272.908	53.769
I alt	1.325.115	1.871.981

Note 34 Markedsrisiko

Handel med aktier, obligationer, valuta og relaterede finansielle instrumenter er vigtige forretningsområder. Som følge heraf påtager koncernen sig løbende markedsrisici. Rammerne for markedsrisiko er fastlagt af bestyrelsen. Direktionen har videregivet dele af risikorammen til investerings- og udlandsområdet.

Alle meddelte risikorammer kontrolleres af en funktion, der er uafhængig af forretningsansvar og positionsstyring. Eventuelle overskridelser rapporteres efter fastlagt frekvens til direktion og bestyrelse.

Renterisikoen beregnes efter Finanstilsynets regler som den totale tabsrisiko ved en generel ændring i renteniveauet i ugunstig retning på 1 % - point. Den samlede renterisiko ultimo 2010 er opgjort til 2,7 % mod 3,1 % i 2009.

Renterisiko

1.000 DKK.	2010	2009

DKK	40.654	54.656
EUR	-761	-764
CHF	312	313
NZD	181	-261
NOK	17	33
GBP	5	-5
Øvrige	9	4
I alt	40.417	53.976

Valutarisiko

1.000 DKK.	2010	2009

Aktiver i fremmed valuta Passiver i fremmed valuta	509.262 499.777	923.910 896.133

Valutakursindikator 1 Valutakursindikator i pct af kernekapital	59.826	79.438
incl hybrid
kernekapital efter fradrag	3,9	4,6
Valutakursindikator 2	203	2.269

Aktierisiko

1.000 DKK.	2010	2009
Aktier i handelsbeholdningen:
Børsnoterede aktier i handelsbeholdningen	40.753	34.024
Unoterede aktier i handelsbeholdningen	14.181	8.360
I alt	54.934	42.384
Aktier udenfor handelsbeholdningen:
Kredit- og finansieringsinstitutter	341.852	325.511
Administrationsselskaber og investeringsforeninger	112.363	136.970
Pensionsinstitutter	5.571	5.672
Dataleverandør	112.304	110.734
Betalingsformidlingsvirksomhed	4.333	2.510

Andre aktier	4.031	20.874

Følsomhedsanalyse

Oplysningerne viser effekten af isolerede ændringer i renten, aktie- og valutakurser.

	Ændring i pct		Driftseffekt
	2010	2009	2010	2009
Rentestigning på 1 pct-point	-2,8	-3,3	-27,0	-40,5
Rentefald på 1 pct-point	2,8	3,3	27,0	40,5
Aktiekursfald på 10
(af handelsbeholdningen)	0,4	0,3	-5,6	-3,2
Valutakursændring på 2 pct.
i ugunstig retning	0,1	0,1	-2,0	-1,2

Note 35 Likviditetsrisiko

Likviditetsstyringen sker med udgangspunkt i de i Lov om finansiel virksomhed fastsatte bestemmelser og med det formål at sikre en til enhver tid tilstrækkelig likviditet til at honorere koncernens forpligtelser. Likviditetsstyringen og de dermed forbundne risici tager udgangspunkt i, at koncernens funding primært sker gennem indlån fra kunder, pengemarkedet og ved optagelse af efterstillede kapitalindskud. Den løbende overvågning af likviditetsberedskabet for SDA-koncernen er med baggrund i den generelle likviditetskrise intensiveret, således det sikres, at fremtidige likviditetsbevægelser kan håndteres i sikker afstand af lovens mindstekrav.

Kontraktuel løbetid af finansielle forpligtelser

	Regnskabs
1.000 DKK.	mæssig værdi	Kontraktuel pengestrøm	< 1 år	1 - 5 år
2010
Finansielle instrumenter
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	1.484.525	1.496.183	968.308	527.875
Indlån og anden gæld	9.930.589	10.285.027	908.569	8.551.872
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Andre passiver excl afledte finansielle	1.015.860	1.055.552	15.489	1.040.063
instrumenter	284.210	284.210	284.210	0
Efterstillede kapitalindskud	703.077	908.738	52.911	855.827
Uigenkaldelige kredittilsagn	3.118.546	3.118.546	3.118.546	0
I alt	16.536.807	17.148.257	5.348.033	10.975.638
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt som
sikringsinstrumenter	169.490	169.490	169.490	0
2009
Finansielle instrumenter
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker	2.467.158	2.500.913	1.323.491	1.177.422
Indlån og anden gæld	11.630.765	12.499.459	1.585.179	9.834.357
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris	17.003	19.866	727	19.139
Andre passiver excl afledte finansielle
instrumenter	223.838	223.838	223.838	0
Efterstillede kapitalindskud	683.459	960.460	51.722	908.738
Uigenkaldelige kredittilsagn	2.882.305	2.882.305	2.882.305	0
I alt	17.904.528	19.086.840	6.067.262	11.939.656
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt som
sikringsinstrumenter	63.981	63.981	63.981	0

212

Note 36 Operationel risiko

Gennem koncernens IT-politik er der truffet foranstaltninger, der minimerer nedbrud og ulovlig indtrængning i koncernens IT-systemer. Bankernes EDB Central (BEC) anvendes som primær IT-leverandør. BEC anvender to-center-drift, hvorved driften kan afvikles på det ene center i tilfælde af, at det andet center ikke er funktionsdygtigt.

Koncernen baserer sig i vid udstrækning på skriftlige forretningsgange, der beskriver processer og procedurer. Back-up bemanding anvendes på områder, der vurderes at være særligt kritiske

Note 37 Kapitalkrav

1.000 DKK	31.12.2010	31.12.2009
Kernekapital
Egenkapital	1.422.853	1.608.034
Primære fradrag i kernekapital:
Skatteaktiver	179.161	117.590
Kernekapital efter primære fradrag	1.243.692	1.490.444
Hybrid kernekapital	398.017	397.605
Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag	1.641.709	1.888.049
Andre fradrag i kernekapital:
Halvdelen af kapitalandele > 10 %	63.618	76.783
Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 % af
basiskapital før fradrag	80.455	98.266
Kernekapital inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag	1.497.636	1.713.000

Supplerende kapital
Opskrivningshenlæggelser	3.906	4.834
Efterstillede kapitalindskud	305.060	285.854
Basiskapital før fradrag:	1.806.602	2.003.688

Fradrag i basiskapital:
Halvdelen af kapitalandele > 10 %	63.618	76.783
Halvdelen af summen af kapitalandele m.v. > 10 % af
basiskapital før fradrag	80.455	98.266
Direkte og indirekte ejede kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder	137.480	126.196
Basiskapital efter fradrag	1.525.049	1.702.443
Vægtede poster uden for handelsbeholdningen	10.429.906	12.336.844
Vægtede poster med markedsrisiko	860.106	988.505
Vægtede poster med operationel risiko	1.420.419	1.426.865
Vægtede poster i alt	12.710.431	14.752.214

Solvensprocent	12,0%	11,5%
Kernekapitalprocent (incl. hybrid kernekapital) efter fradrag i pct.	11,8%	11,6%

Note 38 Effekten af overgang til IFRS

	1/1-31/12	Ændring	1/1-31/12	1/1-31/12	Ændring	1/1-31/12
1.000 kr.	2010	31/12 2010	2010	2009	31/12 2009	2009
Udvalgte resultatopgørelsesposter			0			0
			0			0	213
Netto rente- og gebyrindtægter	798.192		798.192	834.510		834.510
Kursreguleringer	45.592		45.592	34.817		34.817
Andre driftsindtægter	8.192		8.192	8.251		8.251
Udgifter til personale og administration	572.987	-2.658	570.329	581.979	5.186	587.165
Af- og nedskrivninger på immaterielle og			0			0
materielle anlægsaktiver	18.337		18.337	14.963		14.963
Andre driftsudgifter	101.218		101.218	83.750		83.750
Nedskrivninger på udlån og
tilgodehavender mv.	414.266		414.266	480.750		480.750
Resultat af kapitalandele i associerede			0			0
virksomheder	11.364		11.364	10.584		10.584
Resultat før skat	-243.468	2.658	-240.810	-273.280	-5.186	-278.466
Skat	-57.705	665	-57.040	-77.816	-1.297	-79.113
Periodens resultat	-185.763	1.993	-183.770	-195.464	-3.889	-199.353

Anden totalindkomst	-185.763	0	-183.770	-195.464	0	-199.353
Aktiver
Udskudte skatteaktiver	175.804	3.357	179.161	113.568	4.022	117.590
Andre aktiver	15.001.395		15.001.395	16.642.110		16.642.110
Aktiver i alt	15.177.199	3.357	15.180.556	16.755.678	4.022	16.759.700
Passiver
Andre passiver	423.827	14.734	438.561	206.906	16.932	223.838
Øvrig gæld	12.430.974		12.430.974	14.114.926		14.114.926
Gæld i alt	12.854.801	14.734	12.869.535	14.321.832	16.932	14.338.764
Hensatte forpligtelser	182.490	-1.305	181.185	125.454	-845	124.609
Efterstillet kapitalindskud	703.077		703.077	683.459		683.459
Egenkapital
Andelskapital	26.381		26.381	27.792		27.792
Opskrivningshenlæggelser	3.906		3.906	4.834		4.834
Overført overskud eller underskud	1.406.544	-10.072	1.396.472	1.592.307	-12.065	1.580.242
Egenkapital i alt	1.436.831	-10.072	1.426.759	1.624.933	-12.065	1.612.868

Passiver i alt	15.177.199	3.357	15.180.556	16.755.678	4.022	16.759.700

Note 39 Afledte finansielle instrumenter

Fordelt efter restløbetid:

Til og med 3 måneder	2010		2009
		Netto		Netto
1.000 DKK.	Nominel værdi	markedsværdi	Nominel værdi	markedsværdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb	-1.063.724	29.159	-1.194.152	6.170
Terminer/futures, salg	974.743	-37.230	884.595	-3.447
Valutaswap	0	0	0	0
Optioner, erhvervede	0	0	0	0
Optioner, udstedte	76.740	0	0	0
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb	-7.033	13	-4.779	32
Terminer/futures, salg	7.033	8	4.779	-21
Renteswap	0	0	0	0
Aktiekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
I alt	-12.241	-8.050	-309.557	2.734

Over 3 mdr. til og med 1 år	2010		2009
		Netto		Netto
1.000 DKK.	Nominel værdi	markedsværdi	Nominel værdi	markedsværdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb	-1.049	166	-3.262	1
Terminer/futures, salg	1.049	-166	3.521	-8
Valutaswap	0	0	0	0
Optioner, erhvervede	0	0	0	0
Optioner, udstedte	0	0	0	0
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
Renteswap	0	0	0	0
Aktiekontraktee
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
I alt	0	0	259	-7

Over 1 år til og med 5 år	2010		2009
		Netto		Netto
1.000 DKK	Nominel værdi	markedsværdi	Nominel værdi	markedsværdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
Valutaswap	0	0	0	0
Optioner, erhvervede	0	0	0	0
Optioner, udstedte	0	0	0	0
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
Renteswap	0	0	0	0
Aktiekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
I alt	0	0	0	0

Over 5 år	2010		2009
		Netto		Netto
1.000 DKK.	Nominel værdi	markedsværdi	Nominel værdi	markedsværdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
Valutaswap	0	-305	0	-274
Optioner, erhvervede	0	0	0	0
Optioner, udstedte	0	0	0	0
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
Renteswap	100	305	100	274
Aktiekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
I alt	100	0	100	0

I alt		2010		2009
		Netto		Netto
1.000 DKK.	Nominel værdi	markedsværdi	Nominel værdi	markedsværdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb	-1.064.773	29.325	-1.197.414	6.171
Terminer/futures, salg	975.792	-37.396	888.116	-3.455
Valutaswap	0	-305	0	-274
Optioner, erhvervede	0	0	0	0
Optioner, udstedte	76.740	0	0	0
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb	-7.033	13	-4.779	32
Terminer/futures, salg	7.033	8	4.779	-21
Renteswap	100	305	100	274
Aktiekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
I alt	-12.141	-8.050	-309.198	2.727

Markedsværdi	2010		2009
1.000 DKK.	Positiv	Negativ	Positiv	Negativ
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb	30.569	1.244	7.523	1.352
Terminer/futures, salg	3.021	40.417	3.905	7.359
Valutaswap	63.024	63.329	24.691	24.965
Optioner, erhvervede	0	0	0	0
Optioner, udstedte	0	0	0	0
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb	66	52	32
Terminer/futures, salg	57	49	0	21
Renteswap	64.704	64.399	30.558	30.284
Aktiekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
I alt	161.441	169.490	66.709	63.981

Afledte finansielle instrumenter

Gennemsnitlig markedsværdi	2010		2009
1.000 DKK.	Positiv	Negativ	Positiv	Negativ
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb	298	80	7.523	1.352
Terminer/futures, salg	133	592	3.905	7.359
Valutaswap	1.370	1.347	24.691	24.965
Optioner, erhvervede	0	0	0	0
Optioner, udstedte	0	0	0	0
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb	7	52	0	0
Terminer/futures, salg	57	10	21	0
Renteswap	1.703	1.741	30.558	30.284
Aktiekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
I alt	3.568	3.822	66.698	63.960

Markedsværdi af ikke-

garanterede kontrakter	2010		2009
1.000 DKK.	Positiv	Negativ	Positiv	Negativ
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb	30.569	1.244	7.523	1.352
Terminer/futures, salg	3.021	40.417	3.905	7.359
Valutaswap	63.024	63.329	24.691	24.965
Optioner, erhvervede	0	0	0	0
Optioner, udstedte	0	0	0	0
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb	66	52	32
Terminer/futures, salg	57	49	0	21
Renteswap	64.704	64.399	30.558	30.284
Aktiekontrakter
Terminer/futures, køb	0	0	0	0
Terminer/futures, salg	0	0	0	0
I alt	161.441	169.490	66.709	63.981

I alt efter netting	161.441	169.490	66.709	63.981

Uafviklede spotforretninger

Markedsværdi

2010
1.000 DKK.	Nominel værdi	Positiv	Negativ	Netto
Valutaforretninger, køb	99.476	199	3	196
Valutaforretninger, salg	109.331	13	306	-293
Renteforretninger, køb	11.491	15	5	10
Renteforretninger, salg	11.637	16	7	9
Aktieforretninger, køb	7.314	47	32	15
Aktieforretninger, salg	8.109	44	44	0
I alt	247.358	334	397	-63

2009

1.000 DKK.	Nominel værdi	Positiv	Negativ	Netto
Valutaforretninger, køb	71.604	39	4	35
Valutaforretninger, salg	52.487	244	-165	409
Renteforretninger, køb	40.933	12	307	-295
Renteforretninger, salg	17.961	282	10	272
Aktieforretninger, køb	12.935	133	50	83
Aktieforretninger, salg	15.554	76	116	-40
I alt	211.474	786	322	464

Ordrenummer: ______________

Kun én tegningsblanket pr. Andelshaver

Tegningsblanket (type A) til brug for Andelshavere, der ønsker at konvertere/ombytte andelskapital til nye aktier, men som ikke ønsker at tegne nye aktier derudover.

Andelshaver / Tegner:

CPR- eller CVR-nr:
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:
Kunde i Andelskassen	Afdeling _______

Danske Andelskassers Bank A/S – Prospekt 2011

Denne tegningsblanket er udarbejdet til brug for Andelshaveres tegning af nye aktier i Danske Andelskassers Bank A/S ("DAB") i forbindelse med udbud af nye aktier som nærmere beskrevet i DABs prospekt dateret og offentliggjort den 7. juni 2011 ("Prospektet").

Denne tegningsblanket (type A) kan kun benyttes af Andelshavere, der ønsker at (gælds)konvertere andelskapital til nye aktier, men som ikke derudover ønsker at tegne nye aktier. Andelshavere, der samtidig ønsker at tegne nye aktier ved kontantindskud, skal benytte tegningsblanket (type B).

Tegningsperiode:	De nye aktier kan tegnes i perioden fra den 8. juni 2011 kl. 9.00 til den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid, begge dage inklusive.
Tegningskurs:	Tegningskursen er DKK 25 pr. ny aktie à nominelt DKK 10. Det vil sige, at der for hver aktie à DKK 10 skal konverteres/ombyttes DKK 25 af andelskapitalkontoens værdi.
Fondskode/ISIN for aktier der tegnes:	DK0060321172. Det bemærkes, at denne fondskode er midlertidig og alene anvendes i forbindelse med ud buddet. De tegnede aktier vil efter registrering af kapitalforhøjelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (forventeligt senest den 6. juli 2011) blive noteret i fondskoden DK0060299063.

Denne tegningsordre afgives på vilkår som anført i Prospektet. Jeg ønsker at benytte muligheden for at tegne nye aktier i DAB ved konvertering/ombytning af min andelskapital i forbindelse med det af Prospektet omfattede udbud.

Tegningsgrundlag

Andelskapital DKK ____________________

Jeg ønsker at anvende værdien af andelskapitalen til at tegne ___________ stk. nye aktier à nominelt DKK 10 til kurs DKK 25 pr. aktie.

Konverteringsprovenuet debiteres fra min andelskapital konto: _______________________________ (11 cifre) den 30. juni 2011.

Jeg er orienteret om og samtykker i, at min andelskapitalkonto umiddelbart efter aktietegningen opgøres og en eventuel restsaldo overføres til en anden af mine konti eller udbetales kontant.

Registrering:

De nye aktier, jeg tegner, ønskes registreret på følgende værdipapirdepot nr.: _______________________________ (10 cifre).

Jeg er orienteret om, at såfremt der ikke i forvejen findes et egnet værdipapirdepot, oprettes der, uden beregning, et nyt depot til brug for de nye aktier.

Jeg accepterer, at mine aktier navnenoteres.

Ved underskrivelse af denne tegningsblanket afgives en bindende ordre om tegning af aktier i DAB, som hverken helt eller delvist kan trækkes tilbage. Der kan kun afgives én tegningsblanket pr. Andelshaver.

Blanketten skal være modtaget i den lokale afdeling, hvor Andelshaveren var Andelshaver eller i Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark, senest den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

Jeg er orienteret om, at investering i aktier er forbundet med risiko for tab af det investerede beløb. Jeg bekræfter, at min tegning sker i henhold til Prospektet, og at jeg har orienteret mig om de deri indeholdte risici, herunder de indeholdte oplysninger om risikofaktorer (som tillige er indeholdt i summarisk form i den af DAB udarbejdede informationsbrochure).

Dato: _________________________________________

Navn: _________________________________________ Underskrift: ______________________________________________________

Ordrenummer: ______________

Tegningsblanket (type B) til brug for kunder, der ikke er Andelshavere, og Tegningsblanket (type B) til brug for Andelshavere, der ønsker at tegne nye aktier ved konvertering/ombytning af andelskapital og kontant tegning af yderligere aktier.

Andelshaver / Tegner:

CPR- eller CVR-nr:
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:
Kunde i Andelskassen	Afdeling _______

Danske Andelskassers Bank A/S – Prospekt 2011

Denne tegningsblanket er udarbejdet til brug for tegning af nye aktier i Danske Andelskassers Bank A/S ("DAB") i forbindelse med udbud af nye aktier som nærmere beskrevet i DABs prospekt dateret og offentliggjort den 7. juni 2011 ("Prospektet").

Denne tegningsblanket kan kun benyttes af kunder, der ikke er Andelshavere samt de Andelshavere, der ønsker at tegne nye aktier ved at konvertere/ombytte deres andelskapital samtidig med, at de ønsker at tegne yderligere aktier ved kontant tegning.

Tegningsperiode:	De nye aktier kan tegnes i perioden fra den 8. juni 2011 kl. 9.00 til den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid, begge dage inklusive.
Tegningskurs:	Tegningskursen er DKK 25 pr. ny aktie à nominelt DKK 10. Det vil sige, at der for hver aktie à DKK 10 skal betales DKK 25.
Fondskode/ISIN for aktier der tegnes:	DK0060321172. Det bemærkes, at denne fondskode er midlertidig og alene anvendes i forbindelse med ud buddet. De tegnede aktier vil efter registrering af kapitalforhøjelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (forventeligt senest den 6. juli 2011) blive noteret i fondskoden DK0060299063.

Denne tegningsordre afgives på vilkår som anført i Prospektet. I henhold til Prospektet ønsker jeg at benytte muligheden for at tegne nye aktier i Danske Andelskassers Bank.

Tegningsgrundlag

Jeg ønsker i alt at tegne ________ stk. nye aktier à nominelt DKK 10 til kurs DKK 25, dvs. for et samlet tegningsbeløb på DKK ________ (der skal som minimum afgives ordre for DKK 1.250 (svarende til 50 stk. aktier), og der kan maksimalt tegnes for DKK 30.000 – inklusiv værdi af evt. andelskapital).

Jeg forpligter mig til, at der senest den 30. juni 2011 på min konto i DAB vil indestå et beløb mindst svarende til det fulde tegningsbeløb, og jeg samtykker herved uigenkaldeligt til, at DAB kan debitere det fulde tegningsbeløb fra min konto denne dag.

Kontonummer, som DAB kan debitere: _______________________________ (11 cifre)

Kun for Andelshavere (skal udfyldes): Værdien af min andelskapital udgør DKK ________, som ønskes konverteret/ombyttet til nye aktier i videst muligt omfang. Jeg giver mit samtykke til, at DAB kan opgøre min andelskapitalkonto og flytte saldoen til ovennævnte kontonummer.

Jeg er bekendt med, at jeg ikke (udover i det omfang at jeg som Andelshaver ønsker at konvertere/ombytte værdi af min andelskapital) har krav på tegning af nye aktier, og at eventuelt overskydende tegningsbeløb tilbageføres uden rente.

Registrering:

De nye aktier, jeg tegner, ønskes registreret på følgende værdipapir depotnr.: _______________________________ (10 cifre).

Jeg accepterer, at mine aktier navnenoteres.

Vær opmærksom på, at ved underskrivelse af denne tegningsblanket afgives en bindende ordre om tegning af aktier i DAB, som hverken helt eller delvist kan trækkes tilbage.

Blanketten skal være modtaget i den lokale afdeling hvor investor var/er Andelshaver og/eller kunde, eller i Danske Andelskassers Bank A/S, Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark, senest den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

Jeg er orienteret om, at investering i aktier er forbundet med risiko for tab af det investerede beløb. Jeg bekræfter, at min tegning sker i henhold til Prospektet og at jeg har orienteret mig om de deri indeholdte risici, herunder de indeholdte oplysninger om risikofaktorer (som tillige er indeholdt i summarisk form i den af DAB udarbejdede informationsbrochure).

Dato: ___________
-------------------------------------------------

Navn: _________________________________________ Underskrift: ______________________________________________________

Bilag C - Tegningsblanket C

Ordrenummer: ______________

Kun én tegningsblanket pr. investor

Tegningsblanket (type C) til brug for investorer, der af bankens bestyrelse er inviteret til at deltage i emissionen og ønsker at tegne nye aktier ved kontant tegning.

Tegner:

CPR- eller SE-nr:
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:

Danske Andelskassers Bank A/S – Prospekt 2011

Tegningsperiode:	De nye aktier kan tegnes i perioden fra den 8. juni 2011 kl. 9.00 til den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid, begge dage inklusive.
Tegningskurs:	Tegningskursen er DKK 25 pr. ny aktie à nominelt DKK 10. Det vil sige, at der for hver aktie à DKK 10 skal betales DKK 25.
Fondskode/ISIN for aktier der tegnes:	DK0060321172. Det bemærkes, at denne fondskode er midlertidig og alene anvendes i forbindelse med ud buddet. De tegnede aktier vil efter registrering af kapitalforhøjelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (forventeligt senest den 6. juli 2011) blive noteret i fondskoden DK0060299063.

I henhold til Prospektet, ønsker jeg at benytte muligheden for at tegne nye aktier i DAB.

Tegningsgrundlag

Jeg ønsker i alt at tegne ________ stk. nye aktier à nominelt DKK 10 til kurs DKK 25 dvs. for et samlet tegningsbeløb på DKK ________ (der skal som minimum afgives ordre for DKK 1.250 svarende til tegning af 50 stk. aktier).

Jeg forpligter mig til at holde det kontante tegningsbeløb til rådighed for Danske Andelskassers Bank A/S senest den 30. juni 2011

på min konto i _______________________________

Reg.nr. ____________ Kontonummer ___________________________, IBAN _______________________________________________

Jeg er bekendt med, at jeg ikke har krav på tegning af nye aktier og at eventuelt overskydende tegningsbeløb tilbageføres uden rente.

Registrering:

De nye aktier jeg tegner, ønskes registreret på følgende VP konto nr.: _______________________________ (10 cifre).

Jeg accepterer, at mine aktier navnenoteres.

Vær opmærksom på, at ved underskrivelse af denne tegningsblanket afgives en bindende ordre om tegning af aktier i DAB, som hverken helt eller delvist kan trækkes tilbage. Der kan kun afgives én tegningsblanket pr. investor.

Blanketten skal være modtaget i Danske Andelskassers Bank A/S, Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark, senest den 27. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

Dato: _________________________________________

Navn: _________________________________________ Underskrift: ______________________________________________________

Bilag D - Tegningsblanket D

Ordrenummer: ______________

Kun én tegningsblanket pr. investor

Tegningsblanket (type D) til brug for investorer, der ønsker at tegne nye aktier ved kontant tegning gennem udnyttelse af fortegningsret.

Tegner:

CPR- eller SE-nr:
Navn:
Adresse:
Postnr. og by:
Telefon:

Danske Andelskassers Bank A/S – Prospekt 2011

Tegningsperiode:	De nye aktier kan tegnes ved udnyttelse af fortegningsret i perioden fra den 8. juni kl. 9.00 til den 26. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid, begge dage inklusive.
Tegningskurs:	Tegningskursen er DKK 25 pr. ny aktie á nominelt DKK 10. Det vil sige, at der for hver aktie à DKK 10 skal betales DKK 25.
Fondskode/ISIN for aktier der tegnes:	DK0060321172. Det bemærkes, at denne fondskode er midlertidig og alene anvendes i forbindelse med ud buddet. De tegnede aktier vil efter registrering af kapitalforhøjelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (forventeligt senest den 6. juli 2011) blive noteret i fondskoden DK0060299063.

I henhold til Prospektet, ønsker jeg at benytte muligheden for at tegne nye aktier i DAB.

Tegningsgrundlag

Jeg har fortegningsret til samtlige de aktier, som jeg herved afgiver ordre på at tegne. Jeg forpligter mig til at holde det kontante tegningsbeløb til rådighed for Danske Andelskassers Bank A/S senest den 30. juni 2011

på min konto i _______________________________

Reg.nr. ____________ Kontonummer ___________________________, IBAN _______________________________________________

Registrering:

De nye aktier jeg tegner, ønskes registreret på følgende VP konto nr.: _______________________________ (10 cifre).

Jeg accepterer, at mine aktier navnenoteres.

Blanketten skal være modtaget i Danske Andelskassers Bank A/S, Baneskellet 1, 8830 Tjele, Danmark, senest den 26. juni 2011 kl. 17.00 dansk tid.

Dato: _________________________________________

Navn: _______ Underskrift: __________
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

AI Terminal

Danske Andelskassers Bank

3397_prs_2011-06-07_2d89d2b4-ca19-4b28-a55e-2c3ae7db842d.pdf

Dette prospekt ("Prospektet") er udarbejdet i forbindelse med

Punkt (i), (ii) og (iii) betegnes samlet "Transaktionen".

Omdannelsen

Udbud af Konverteringsaktier (Gældskonverteringen)

Udbuddet af Emissionsaktier

Fælles for Konverterings- og Emissionsaktier

Minimumstegning

Maksimal tegning

Ansvar og erklæringer

Ledelsens erklæring

Den uafhængige revisors erklæring om Prospektet

Til aktionærer og potentielle investorer i Danske Andelskassers Bank A/S

Det udførte arbejde

Konklusion

Beierholm

Resumé

Danske Andelskassers Bank A/S

Baggrund for Udbuddet

Anvendelse af provenu

Resultatforventninger for 2011

Risikofaktorer

Risici relateret til solvens, herunder:

Risici forbundet med kreditporteføljen, herunder:

Risici relateret til likviditet, funding og ansvarlig lånekapital, herunder:

Risici relateret til Sektormæssige beredskaber, herunder:

Risici forbundet med udefrakommende forhold, makroøkonomisk udvikling og markedsmæssige forhold, herunder:

DAB er udsat for markedsrisici, herunder:

Andre risici forbundet med Omdannelsen og DABs virksomhed i øvrigt, herunder:

Risici forbundet med manglende overholdelse af love og regler samt risiko for yderligere regler og restriktioner, herunder:

Risici forbundet med Udbuddet og de Udbudte aktier, herunder:

Resume af Udbuddet

Resumé af regnskabsoplysninger

Risikofaktorer

Risici relateret til solvens

Risici forbundet med kreditporteføljen

Nedskrivningsniveauet er behæftet med usikkerhed og risiko

DAB har en særlig krediteksponering mod landbruget

DAB har krediteksponering mod finansielle modparter

Risici relateret til likviditet, funding og ansvarlig lånekapital

Reduktion af indlån udgør en særlig likviditetsrisiko

DABs låneoptagelser medfører refinansieringsrisiko

Kilde: DAB

Sektormæssige beredskaber

Tidligere indførte sektormæssige beredskaber indebærer stadig forpligtelser

Risici forbundet med udefrakommende forhold, makroøkonomisk udvikling og markedsmæssige forhold

Udefrakommende forhold kan påvirke DABs finansielle situation og de driftsmæssige resultater negativt

DABs adgang til at hente likviditet og ansvarlig lånekapital internationalt er reduceret

DAB kan blive negativt påvirket af situationen i Eurolandene og øvrige betydende økonomier samt begivenheder indenfor finanssektoren generelt

Omfanget af de forretningsmæssige aktiviteter med DABs kunder kan falde af flere grunde

DAB er udsat for markedsrisici

DABs aktiviteter er behæftet med renterisiko

DABs aktiviteter er behæftet med valutarisiko

DABs aktiviteter er behæftet med aktierisiko

Generelt om rente-, valuta- og aktierisici

Andre risici forbundet med Omdannelsen og DABs virksomhed i øvrigt

Kunder, kreditorer eller andre interessenter i SDA, SDA Bank A/S og/eller de 16 Andelskasser kan rette krav mod DAB

Værdien af aktiverne i dattervirksomhederne kan falde, og/eller driften i dattervirksomhederne kan udvikle sig negativt

Operationelle risici kan medføre tab

DAB kan have vanskeligt ved at rekruttere og fastholde kvalificerede nøglemedarbejdere

Risici forbundet med manglende overholdelse af love og regler samt risiko for yderligere regler og restriktioner

DAB risikerer ikke at overholde de love og regler, som regulerer DABs virksomhed

Krav til forøget kernekapital og en mere restriktiv opgørelse af likviditet er på vej

Nye regler kan generelt have konsekvenser for DABs finansielle situation og drift

Risici forbundet med Udbuddet og de Udbudte aktier

Market-maker funktion kan blive afbrudt eller helt indstillet uden begrundelse

Det er usikkert, hvordan den offentlige kursdannelse på Aktierne vil udvikle sig. Den noterede kurs kan vise sig at være lavere end den kurs, investorer har tegnet eller erhvervet Aktier til

Markedskursen på DABs aktier kan være meget svingende

Eksisterende aktionærer (Fonde) vil opleve udvanding af ejerandel og værdien af Fusionsvederlaget

Aktionærer kan fremadrettet risikere udvanding af deres ejerandel

Udbuddet kan tilbagekaldes

Investorer udenfor Danmark har kursrisiko

Generelle oplysninger

Markeds- og brancheoplysninger

Præsentation af regnskabsoplysninger og visse andre oplysninger

Særlig meddelelse vedrørende fremadrettede udsagn

I Virksomhedsbeskrivelse

1. Ansvarlige