AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Danske Andelskassers Bank

Pre-Annual General Meeting Information Nov 16, 2016

Preview not available for this file type.

Download Source File

Selskabsmeddelelse nr. 24/2016 | 16. november 2016

På baggrund af en samlet vurdering af de kandidater, der er opstillet til
bestyrelsen i Danske Andelskassers Bank A/S på den ekstraordinære
generalforsamling den 5. december 2016, har bestyrelsen i dag besluttet at
indstille yderligere en kandidat, som bestyrelsen vil anbefale aktionærerne at
stemme for på den ekstraordinære generalforsamling, således at der herefter vil
være indstillet i alt 8 kandidater med bestyrelsens anbefaling. De nærmere
detaljer om den pågældende kandidat vil blive offentliggjort snarest muligt.

I forbindelse med at bestyrelsen indstiller og anbefaler yderligere én
kandidat, som ikke fremgår af bestyrelsens oprindelige anbefaling, meddeles det
hermed, at bestyrelsen har modtaget fuldmagter fra en række aktionærer til at
stemme i overensstemmelse med bestyrelsens anbefaling på den ekstraordinære
generalforsamling den 5. december 2016, jf. Lov om værdipapirhandel § 29, stk.
3, nr. 8 samt bekendtgørelse nr. 1256 af 4. november 2015 om storaktionærer.

De modtagne fuldmagter repræsenterer 36,12 procent af aktiekapitalens
stemmerettigheder svarende til 36,12 procent af aktiekapitalen.

Den 5. december 2016, når den ekstraordinære generalforsamling er afholdt,
ophører bestyrelsens adgang til at stemme i henhold til de modtagne fuldmagter.

Yderligere information
Ønskes yderligere information kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen
kontaktes pr. telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70.

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn
om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er
baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers
Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte
risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske
Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller
branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater,
udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse
med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer
eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning
viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske
stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som
forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.