Earnings Release • Nov 25, 2021
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer

Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87 99 30 00
Web-adresse www.andelskassen.dk Reg.nr. 5999 A/S reg.nr. 43.507 CVR-nr. 31843219
Selskabsmeddelelse nr. 75/2021 | 25. november 2021 LEI-nr.: 549300JECLPX13NZLU57
Danske Andelskassers Bank leverer et overskud før skat på 151,2 mio. kr. i de første tre kvartaler af 2021, hvilket forrenter egenkapitalen med 9,8 % p.a.
Resultat er meget tilfredsstillende og ser man bort fra salget af bankens aktier i Sparinvest Holdings SE i 3. kvartal 2019, er der tale om det bedste resultat siden børsnoteringen i 2011.
På baggrund af den positive udvikling i bankens resultater, har bestyrelsen ud fra en samlet vurdering, besluttet at udlodde ekstraordinært udbytte på 26 mio. kr., hvilket svarer til 30 % af resultatet i 2020 efter skat og renter til hybrid kernekapital. Udbyttebetalingen er således i overensstemmelse med bankens udbyttepolitik på 30 % - 50 % og udbetales i henhold til bemyndigelse, der blev givet på bankens ordinære generalforsamling i april 2021. Udbyttet svarer til 0,14 kr. pr. aktie.
Banken har haft et højt aktivitetsniveau på især bolig-, forsikrings- og investeringsområdet, hvilket ligger til grund for en stigning på gebyrindtægter og på basisindtjening set i forhold til samme periode sidste år.
Resultatet er desuden påvirket af udviklingen på de finansielle markeder samt en gunstig udvikling i nedskrivningsniveauet.
COVID-19 situationen har fortsat ikke ført til væsentlige tab på bankens kunder ligesom risikobilledet overordnet er uforandret, hvorfor banken indtil videre fastholder det ledelsesmæssige tillæg til nedskrivningerne på 40 mio. kr.
Resultat for årets første tre kvartaler danner grundlag for bankens femte opjustering i år, som blev offentliggjort den 10. november. Banken forventer nu et resultat før skat for 2021 i intervallet på 165-195 mio. kr. og en basisindtjening i intervallet 95-115 mio. kr.

Danske Andelskassers Bank A/S Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87 99 30 00
Web-adresse www.andelskassen.dk Reg.nr. 5999 A/S reg.nr. 43.507 CVR-nr. 31843219
"Det er meget positivt, at vi fortsætter udviklingen med højt aktivitetsniveau i mange af bankens forretninger og vi ser en resultatudvikling, der er helt i tråd med bankens strategi for 2021-2025. Vi har et par investeringsår i 2021-2022, hvor vi skal sikre et endnu bedre ståsted for bankens udvikling, men allerede nu leverer vi meget gode resultater. Det er vi godt tilfredse med.
Vi glæder os over, at bestyrelsen på baggrund af bankens resultatudvikling har besluttet at uddele udbytte til aktionærerne i overensstemmelse med bankens udbyttepolitik.
Vi har det seneste halvandet år arbejdet intensivt med fokus på at levere gode kundeoplevelser i banken. Derfor er vi også meget glade for, at banken viser markant fremgang i eksterne kunde- og imageanalyser."
For spørgsmål til denne meddelelse kan kommunikationschef Søren Rimmen kontaktes pr. telefon 5131 3033 eller pr. mail [email protected].
Delårsrapport 3. kvartal 2021 fra Danske Andelskassers Bank A/S
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.