AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Danske Andelskassers Bank

Earnings Release Oct 24, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File

Selskabsmeddelelse nr. 14/2014 | 24. oktober 2014

Redegørelse om inspektion i Danske Andelskassers Bank A/S

-- Tilstrækkelige nedskrivninger på den samlede udlånsportefølje
-- Nedskrivninger på enkelte af bankens egne ejendomme på 25 mio. kr. Som en
direkte konsekvens af dette nedjusterer banken i 2014 forventningerne til
årets basisindtjening med samme beløb. Forventningerne sænkes derfor fra
160 – 195 mio. kr. til 135 – 170 mio. kr.
-- Forventninger om et samlet resultat efter skat pr. 30. september 2014 på
40-45 mio. kr.
-- Solvensoverdækningen i forhold til individuelt solvensbehov er foreløbig
opgjort til 2,1 pct.

Finanstilsynet har i september 2014 været på inspektion i Danske Andelskassers
Bank A/S. Der var tale om en funktionsundersøgelse, hvor Finanstilsynet
gennemgik udvalgte områder med særligt fokus på kreditrisici.

Af redegørelsen fremgår blandt andet, at Finanstilsynet gennemgik bankens 43
største udlån, 285 udvalgte stikprøver blandt bankens øvrige udlån samt udlån
med bankens bestyrelse og direktion. Baseret på denne gennemgang vurderede
Finanstilsynet, at der var nedskrevet tilstrækkeligt på den samlede
udlånsportefølje.

Det fremgår endvidere, at Danske Andelskassers Bank efter dialog med
Finanstilsynet har forhøjet sit individuelle solvensbehov til 13,3 pct. opgjort
pr. 30. september 2014. Finanstilsynet har blandt andet fundet behov for, at
banken skal foretage en kapitalreservation til afdækning af risici som følge af
de seneste økonomiske prognoser for landbrugserhvervets indtjeningsevne. Banken
har opgjort dette tillæg til 30 mio. kr., hvilket Finanstilsynet har
accepteret.

Det fremgår endvidere af redegørelsen, at Finanstilsynet har givet banken påbud
om at værdiregulere enkelte af bankens egne ejendomme for i alt ca. 25 mio.
kr., hvilket er sket pr. 30. september 2014.

Bankens faktiske solvens var 12,9 pct. pr. 30. september 2014 efter
værdiregulering af egne ejendomme, og banken opfyldte dermed ikke
solvensbehovet pr. 30. september 2014.

Imidlertid har Danske Andelskassers Bank pr. 23. oktober 2014 solgt en
betydelig aktiepost i DLR Kredit A/S, hvorved bankens faktiske solvens
foreløbigt er opgjort til 15,4 pct.

Endelig har Finanstilsynet givet banken enkelte andre påbud dels relateret til
bestyrelsens arbejde og dels relateret til bankens kreditpolitik.

En direkte konsekvens af bankens nedskrivninger på enkelte af bankens egne
ejendomme på 25 mio. kr. er, at banken i 2014 nedjusterer forventningerne til
årets basisindtjening med samme beløb. Forventningerne sænkes derfor fra 160 –
195 mio. kr. til 135 – 170 mio. kr. Banken forventer herefter et samlet
resultat efter skat pr. 30. september 2014 på 40-45 mio. kr.

Banken opfylder det individuelle solvensbehov med en foreløbig opgjort
overdækning på 2,1 pct.

Redegørelsen offentliggøres i sin helhed på Finanstilsynets hjemmeside
(www.ftnet.dk) og på Danske Andelskassers Banks hjemmeside
(www.andelskassen.dk).

Yderligere information
Ønskes yderligere information kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i
Danske Andelskassers Bank kontaktes pr. telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72
55 70.

Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn
om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er
baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers
Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte
risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske
Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller
branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater,
udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse
med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer
eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning
viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske
stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som
forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.