Capital/Financing Update • Feb 19, 2016
Preview not available for this file type.
Download Source FileSelskabsmeddelelse nr. 2/2016 | 19. februar 2016
Danske Andelskassers Bank A/S har d.d. lavet et tillæg – et såkaldt tap-issue –
til den tidligere udstedte obligation (hybrid kernekapital), jf. bankens
selskabsmeddelelse nr. 27/2015, med tilsagn fra investorer for i alt DKK 30
mio. Den samlede obligation bliver således på i alt DKK 262 mio. og i øvrigt
fremover på følgende hovedvilkår:
-- Rente CIBOR 3M + 9,75 %
-- Valuta er DKK
-- Beløb DKK 262 mio.
-- Obligationsudstedelsen skal kapitalmæssigt udgøre A-Tier 1 kapital
-- Udstedelsesdato 19. februar 2016
-- Uendelig løbetid for kreditor
-- Første indløsningsdato for DAB er 19. februar 2021
-- Forfaldsdato for renter 22. marts, 22. juni, 22. september og 22. december
-- Udstedelsesagent VP Securities A/S
-- Nordic Trustee A/S bliver repræsentant (trustee)
-- ABG Sundal Collier ASA er arrangør og bookrunner for
obligationsudstedelsen.
Nettoprovenuet fra tillægget til obligationsudstedelsen vil - sammen med
restprovenuet fra den oprindelige obligationsudstedelse - i løbet af 2016 blive
søgt anvendt i forbindelse med indfrielse af resten af bankens statslige
hybridlån. Indtil dette sker, indgår provenuet i bankens kapitalgrundlag.
I forbindelse med udstedelse af tillæg til obligationen udtaler administrerende
direktør Jan Pedersen:
”Jeg er rigtig godt tilfreds med, at det er lykkedes os at rejse yderligere DKK
30 mio., så vi dermed ender på samlet set DKK 262 mio. – især taget i
betragtning af, at markedet igennem længere tid har været meget vanskeligt, og
vi således har været oppe imod hårde odds. Som vi tidligere har meldt ud, har
vi gennem nogen tid planmæssigt arbejdet på at styrke bankens kapitalgrundlag.
Det har vi gjort ved dels at lave en aktiekapitaludvidelse på DKK 165 mio. og
dels obligationsudstedelsen på DKK 262 mio. Dermed har vi indenfor de sidste
par måneder rejst ny kapital på intet mindre end DKK 427 mio. alt i alt. Det er
med til at sikre vores fremtidige mulighed for at være en solid og
velkapitaliseret bank og gør, at vi i endnu højere grad kan fokusere på en
fortsat positiv udvikling af banken til gavn for vores aktionærer, kunder og
medarbejdere”.
Yderligere information
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i
Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55
70.
Vigtig meddelelse
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn
om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er
baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers
Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte
risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske
Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller
branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater,
udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse
med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer
eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning
viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske
stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som
forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.