Board/Management Information • Nov 1, 2016
Board/Management Information
Open in ViewerOpens in native device viewer

Som oplyst i selskabsmeddelse nr. 17/2016 af den 25. oktober d.å. er bestyrelsen anmodet om at indkalde til ekstraordinær generalforsamling med valg til bestyrelsen på dagsordenen. Indkaldelse er sket pr. dags dato. De to begærende aktionærer har meddelt, at de opstiller fire kandidater til bestyrelsen. Ingen af disse kandidater har hidtil beklædt bestyrelsesposter i Danske Andelskassers Bank A/S.
Bankens nuværende bestyrelse ønsker at fortsætte arbejdet med at udvikle banken efter de principper og den strategi, der er lagt, og 7 af bankens 8 bestyrelsesmedlemmer er derfor indstillet på genvalg. Bankens bestyrelse anbefaler, at generalforsamlingen vælger de af bestyrelsen indstillede kandidater.
Bestyrelsens anbefaling er bl.a. motiveret af følgende:

bestyrelsen indstillede kandidater ved valget på den ekstraordinære generalforsamling.
Lind Invest A/S' ultimative ejer, Henrik Lind, har tidligere indikeret overfor bankens bestyrelse, at han ønsker, at banken skal indgå i drøftelser om fusion med et konkret andet pengeinstitut – og med dette andet pengeinstitut som fortsættende selskab. Umiddelbart efter at bestyrelsen havde tilkendegivet, at man ikke på nuværende tidspunkt fandt en sådan model attraktiv for aktionærer og kunder, meddelte Henrik Lind bankens bestyrelse, at man ønskede indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af ny bestyrelse.
Bestyrelsen kan naturligvis ikke garantere, at man ikke på et tidspunkt kan komme i en situation, hvor banken kan blive nødsaget til at opgive sin selvstændighed, men bestyrelsen vurderer, at banken bør fastholde den gældende overordnede strategi, der tager udgangspunkt i, at banken fortsætter som selvstændigt pengeinstitut. Bankens seneste regnskab er, som tidligere nævnt, et udtryk for, at bankens målrettede indsats og strategiske tiltag over året er begyndt at bære frugt. En selvstændig og stærkt lokalt forankret Danske Andelskassers Bank sikres bedst ved at aktionærerne vælger de af bestyrelsen indstillede kandidater til bankens bestyrelse.
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen kontaktes pr. telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70.
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater, udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.