AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Danske Andelskassers Bank

AGM Information Apr 28, 2014

Preview not available for this file type.

Download Source File

Selskabsmeddelelse nr. 9/2014

Danske Andelskassers Bank A/S har mandag den 28. april 2014 holdt sin ordinære
generalforsamling i bankens lokaler, Baneskellet 1 i Hammershøj.

Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til den annoncerede dagsorden.

  1. Valg af dirigent
    Juridisk direktør Camilla Nowak, Danske Andelskassers Bank, blev valgt til
    dirigent.

  2. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år
    Bestyrelsesformand Jakob Fastrup aflagde beretning på vegne af bestyrelsen.

  3. Fremlæggelse af årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning til
    godkendelse
    Det reviderede årsregnskab blev godkendt af generalforsamlingen.

  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det
    godkendte regnskab
    Bestyrelsens forslag om at dække årets resultat via egenkapitalen blev godkendt
    af generalforsamlingen.

  5. Vederlag og lønpolitik
    Bestyrelsens forslag til vederlag til medlemmerne af bestyrelsen samt de af
    bestyrelsen nedsatte udvalg blev godkendt. Den af bestyrelsen udarbejdede
    lønpolitik blev ligeledes godkendt.

  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    Som følge af udløbet af den i vedtægternes §19a beskrevne overgangsordning for
    Danske Andelskassers Banks bestyrelse var alle generalforsamlingsvalgte
    medlemmer af bestyrelsen på valg.

Bestyrelsen havde forud for indkaldelse til generalforsamling fastsat antallet
af generalforsamlingsvalgte medlemmer til 8 (inklusive revisionskyndigt
bestyrelsesmedlem jf. punkt 7). Det blev ved lodtrækning afgjort, hvilke af de
valgte bestyrelsesmedlemmer, der blev valgt for to år, og hvilke, der blev
valgt for et år.

Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt for to år:

Kenneth Hyldig Clausen (genvalg)
Helle Okholm (genvalg)
Asger Pedersen (genvalg)

Følgende bestyrelsesmedlemmer blev valgt for et år:

Jakob Fastrup (genvalg)
Jens J. Hald (genvalg)
Jens Nørvang Madsen (genvalg)
Poul Weber (genvalg)

Fra og med generalforsamlingen i 2015 vil valgte bestyrelsesmedlemmer blive
valgt for to år, således at der etableres et rotationsprincip.

  1. Valg af revisionskyndigt bestyrelsesmedlem
    Preben Arndal, statsautoriseret revisor, blev genvalgt som revisionskyndigt
    bestyrelsesmedlem, og det blev i forbindelse med ovennævnte lodtrækning
    afgjort, at Preben Arndal er valgt for to år.

  2. Valg af revisor
    Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som ekstern
    revisor.

  3. Behandling af forslag fra bestyrelse eller aktionærer
    Bankens bestyrelse havde foreslået redaktionelle ændringer i vedtægterne med
    henblik på at tilpasse disse til ændringer i Selskabsloven og Lov om finansiel
    virksomhed samt udløbet af de overgangsordninger, der har været gældende frem
    til generalforsamlingen i 2014, mv.. På generalforsamlingen kom der forslag fra
    en aktionær om en ændring til en af de foreslåede vedtægtsændringer, således at
    det af § 6, stk. 1 fremgår, at ”Bankens geografiske arbejdsområde er opdelt i
    4-6 regioner” i stedet for, som oprindeligt foreslået af bestyrelsen, at
    ”Bankens geografiske arbejdsområde er opdelt i flere regioner”. Bankens
    bestyrelse ændrede sit forslag i overensstemmelse med aktionærens forslag, og
    dette forslag blev sat til afstemning og godkendt. Samtlige øvrige forslag til
    vedtægtsændringer blev godkendt som anført i indkaldelsen af 2. april 2014.

Der forelå ikke yderligere forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

  1. Eventuelt
    Der fremkom enkelte kommentarer under punktet.

I forlængelse af generalforsamlingen blev der holdt bestyrelsesmøde, hvor
bestyrelsen uændret konstituerede sig med Jakob Fastrup som bestyrelsesformand
og Jens Jørgensen Hald som næstformand.

Yderligere information
Ønskes yderligere information kan følgende kontaktes:

Kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen, tlf.: 87 99 30 33

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.