AI assistant
Conferize A/S — Proxy Solicitation & Information Statement 2019
Nov 13, 2019
8352_rns_2019-11-13_5a981391-7832-486d-a8ff-c6a49e0ae6c0.pdf
Proxy Solicitation & Information Statement
Open in viewerOpens in your device viewer
conferize
- november 2019
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Conferize A/S, cvr. 34472742
Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling 2019 i Conferize A/S torsdag d. 28. november 2019 kl. 10.00. Generalforsamlingen afholdes på Sølvgade 38F, st., 1307 København K.
Dagsordenen er følgende:
- Valg af Laura Lindahl til bestyrelsen
- Bemyndigelse af bestyrelsen til at udstede tegningsretter
- Bemyndigelse til generalforsamlingens dirigent.
Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes på begæring af den nuværende bestyrelse med henblik på at indvælge Laura Lindahl i bestyrelsen.
Herudover indkaldes generalforsamlingen med henblik på at øge bestyrelsens bemyndigelse til at udstede tegningsretter (warrants) i henhold til selskabslovens § 169.
Uddybning af dagsordenen.
Ad. punkt 1. Valg af Laura Lindahl til bestyrelsen
Med henblik på at styrke selskabets bestyrelse, indstiller bestyrelsen, at Laura Lindahl indvælges i bestyrelsen.
Født 1983. Master i Marketing Management fra CBS. Som tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance (2015-2019) og som medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg (siden 2014) har Laura Lindahl opbygget stor indsigt i de politiske processer, herunder hvordan man samler mennesker om en sag med fokus på at forandre verden. Udover sit politiske virke, sidder Laura Lindahl pt. i bestyrelsen for Wonderful Copenhagen og er direktør i Dansk Facilities Management Netværk. Hun er endvidere medlem af Frederiksberg Erhvervsråd. Laura Lindahl har tidligere været Commercial Manager i DBU, samt Media Manager på TV2 Sport.
Conferize A/S, cvr. nr. 34472742, Sølvgade 38F, 1. 1307 Kbh. K
conferize
Ad. punkt 2. Bemyndigelse af bestyrelsen til at udstede tegningsretter
Bestyrelsen stiller forslag om, at bestyrelsens eksisterende bemyndigelse i vedtægternes pkt. 4.5 til at udstede tegningsretter (warrants) og efterfølgende foretage den dertilhørende kapitalforhøjelse uden fortegningsret for selskabets aktionærer øges fra op til nom. DKK 125.000 aktier á nom. DKK 0,10 til op til nom. DKK 375.000 aktier á nom. DKK 0,10.
Der er på nuværende tidspunkt udstedt 301.498 stk. warrants under denne bemyndigelse. Med forøgelsen vil den resterende bemyndigelse udgøre 3.448.502 stk. warrants, der giver ret til at tegning af nominelt DKK 344.850,20 aktier á nom. DKK 0,10.
Der stilles endvidere forslag om at forlænge den eksisterende bemyndigelse i vedtægternes pkt. 4.7 (Udstedelse af warrants til GEM) til 30. juni 2020.
Ad. Punkt 3. Bemyndigelse af generalforsamlingens dirigent
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingens dirigent (med substitutionsret) bemyndiges til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne, selskabets vedtægter og anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte blive påkrævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer.
Dagsordenen og de fuldstændige forslag er indeholdt i denne indkaldelse.
Aktiekapitalen i Conferize A/S er nominelt DKK 3.833.164,50 og hvert aktiebeløb på nominelt DKK 0,10 giver én stemme på generalforsamlingen.
Denne indkaldelse, herunder dagsordenen og de fuldstændige forslag samt fuldmagts-, brevstemme-, og tilmeldingsblanketter til generalforsamlingen kan findes på invest.conferize.com fra onsdag d. 13. november 2019.
Denne indkaldelse, herunder dagsordenen og de fuldstændige forslag samt tilmeldings- og fuldmagtsblanketter, er i øvrigt onsdag d. 13. november 2019 sendt pr. e-mail til de navnenoterede aktionærer, der har registreret deres e-mail-adresser hos Conferize A/S i overensstemmelse med punkt 5.4. i selskabets vedtægter.
Der gælder følgende vedtagelseskrav for forslagene, der skal være opfyldte for, at forslagene kan anses som vedtaget:
Forslag 1 og 3 kan vedtages med simpelt flertal.
Forslag 2 kan vedtages, såfremt det tiltrædes af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer, som af den del af selskabskapitalen, der er repræsenteret på generalforsamlingen.
Conferize A/S, cvr. nr. 34472742, Sølvgade 38F, 1. 1307 Kbh. K
conferize
For at kunne deltage i generalforsamlingen og afgive sin stemme skal følgende procedurer følges:
Registreringsdato
En aktionær's ret til at deltage i en generalforsamling og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæreren besidder på registreringsdatoen.
Registreringsdatoen er torsdag d. 21. november 2019.
En aktionær's aktiebesiddelse og stemmerettigheder opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærrens ejerforhold i ejerbogen samt eventuelle meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.
Adgang
For at kunne møde på selskabets generalforsamling skal aktionærerne senest tirsdag d. 26. november 2019 kl. 23.59 have anmodet om adgangskort hos Conferize A/S.
Adgangskort kan bestilles via selskabets investorportal (se under: invest.conferize.com/#contact) eller ved at sende en udfyldt tilmeldingsblanket til [email protected].
Tilmeldte aktionærer kan afhente deres adgangskort ved ankomst til generalforsamlingen.
Stemmesedler
Stemmesedlerne er integrerede i adgangskortet.
Fuldmagt
Aktionærer har mulighed for at afgive fuldmagt, hvis aktionæreren er forhindret i at deltage. Fuldmagter kan afgives elektronisk via selskabets investorportal (se under: invest.conferize.com/#contact) - eller fremsendes via e-mail til [email protected]. Underskrevne fuldmagter skal være modtaget senest tirsdag d. 26. november 2019 kl. 23.59.
Brevstemmer
Brevstemmer kan afgives skriftligt ved brug af brevstemmeblanketten, som er tilgængelig på invest.conferize.com. Den udfyldte og underskrevne blanket skal fremsendes til Conferize på [email protected]. Brevstemmer skal være modtaget senest onsdag d. 27. november 2019 kl. 12.00.
En brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes.
Conferize A/S, cvr. nr. 34472742, Sølvgade 38F, 1. 1307 Kbh. K
conferize
Spørgsmål
Aktionærer har mulighed for skriftligt at stille spørgsmål til dagsordenen og dokumenter til brug for generalforsamlingen. Spørgsmålene kan fremsendes pr. post til Conferize A/S, Sølvgade 38F, 1. sal. 1307 København K eller pr. e-mail til [email protected]. Fremsendte spørgsmål vil blive besvaret skriftligt eller mundtligt på generalforsamlingen.
Conferize A/S, cvr. nr. 34472742, Sølvgade 38F, 1. 1307 Kbh. K