Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Conferize A/S M&A Activity 2024

Feb 29, 2024

8352_rns_2024-02-29_dc5ff7b6-b523-4e95-8726-642edc36a2ac.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

conferize

Selskabsmeddelelse nr. 4/2024

København, den 29. februar 2024

Intern viden: Conferize A/S fremsætter købstilbud på AI selskab

Conferize har i dag fremsendt et købstilbud om køb af minimum 15% og maksimalt 49% af aktiekapitalen i det danske AI selskab A2i Systems A/S. Ejerandelen vil blive erhvervet fra op til 20 aktionærer i selskabet.

I forbindelse med transaktionen med QP Group AB har Conferize fået adgang til det arbejde QP Group har lavet gennem de seneste 8-10 måneder, hvor de har udført informationssamling, due diligence og forhandlinger med en større aktionærgruppe i det danske AI-selskab A2i Systems A/S (www.a2isystems.com).

A2i Systems A/S sælger software i en SAAS model til realtids prisfastsættelse af benzin og diesel til store globale spillere og havde en bruttofortjeneste på DKK 11,4 millioner i 2022.

Conferize har grundigt gennemgået materialet og valgt at fortsætte forhandlingerne omkring denne investering, idet Conferize vurderer, at potentialet i virksomheden er uforløst. Det er derudover Conferize vurdering, at der ved en kombination af forretningsmodellen i A2i Systems A/S kombineret med Conferize eksisterende abonnementsmodeller vil kunne skabes en attraktiv SAAS platform, som ville kunne øge indtjeningen i Conferize.

Resultatet af disse forhandlinger har medført, at Conferize i dag har fremsendt et købstilbud til 48,83% af aktionærerne i A2i Systems A/S med en valuation af den samlede aktiekapitalen i A2i Systems A/S på DKK 110,4 mio. svarende til en maksimal betaling på DKK 53,9 mio. såfremt købstilbuddet accepteres af alle aktionærer. Beløbet betales i nyudstedte aktier i Conferize til kurs DKK 0,0125 pr. aktie.

Den påtænkte transaktion er dog behæftet med en betydelig usikkerhed, da erhvervelsen af denne ejerandel i A2i Systems A/S, vil være omfattet af en eksisterende ejeraftale mellem aktionærerne i selskabet. I ejeraftalen eksisterer en forkøbsret til eksisterende aktionærer, og en af aktionærerne i A2i Systems A/S overvejer at lægge et kontant bud på aktiekapitalen af de aktier, som denne aktionær ikke allerede ejer i dag. Det forventes at være afklaret inden for ca. 30 hverdage.


Conferize A/S | Cvr. nr. 34472742 | conferize.com/investor/

Certified Adviser

Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310)

Poul Bundgaards Vej 1, 1., DK-2500 Valby, +45 3345 1000.

Investor Kontakt

Direktør, Bo H. Iversen, +45 2086 9729, [email protected]

Conferize A/S, CVR nr. 34472742, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg