Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Columbus M&A Activity 2018

Jan 9, 2018

Preview isn't available for this file type.

Download source file

I meddelelse nr. 2/2018 udsendt tidligere d.d. var der angivet en forkert dato
for closing af aftalen. Den korrekte dato er således 9. januar 2018, ikke 9.
februar 2018 som angivet i den tidligere udsendte meddelelse.

Tilrettet meddelelse nr. 2/2018

Meddelelse nr. 2/2018

Columbus A/S har i dag indgået en aftale om køb af den hollandske virksomhed
HiGH Software, som er markedsledende indenfor udlejnings- og leasingløsninger
til maskin- og anlægstunge brancher.

Opkøbet af HiGH Software gør det muligt for Columbus at drive yderligere
innovation og vækst indenfor det voksende marked for leje af udstyr og leasing
på tværs af brancher. Opkøbet er samtidig i tråd med Columbus’ mission om at
levere løsninger der hjælper kunderne i den digitale transformation af deres
forretning.

Med HiGH Softwares markedsledende udlejnings- og leasingløsninger DynaRent og
DynaLease udvider Columbus sin brede portefølje af forretningsapplikationer til
produktions-, fødevare og servicevirksomheder.

HiGH Software, som har 55 højt uddannede medarbejdere, udvikler og leverer
forretningsapplikationer til udlejnings-, leasing-, transport-, maskin- og
anlægstunge virksomheder.

“Vi oplever, at vores kunder ønsker at differentiere sig selv ved at udbyde
deres maskiner og anlæg som en service. Med opkøbet af HiGH Software vil vi
kunne tilbyde vores kunder en omfattende portefølje af forretningsapplikationer
inden for udlejning og leasing”, siger Thomas Honoré, koncernchef i Columbus.

Med opkøbet, som også omfatter HGH Business Consultancy, styrker Columbus sin
markedsposition inden for forretningsapplikationer og skaber et endnu stærkere
fodaftryk i Columbus’ nøglebrancher.

Siden HiGH Software blev stiftet i 2001, har selskabet opnået gode resultater,
herunder deres prisvindende DynaRent-løsning, som er blandt markedets mest
innovative løsninger indenfor udlejnings- og leasing software.

HiGH Software og HGH Business Consultancys samlede omsætning og EBITDA for 2017
forventes at beløbe sig til henholdsvis DKK 50 mio. og DKK 8 mio.

“Vi er glade for at kunne drive vækst gennem Columbus og kunne hjælpe kunderne
i deres digitale transformation. HiGH Software har dyb erfaring med leasing og
udlejning, og sammen kan vi tilbyde vores kunder en bred portefølje af
brancheløsninger”, siger Arthur de Leeuw, administrerende direktør i HiGH
Software.

Transaktionsoverblik

Købsprisen er aftalt til DKK 56 mio. på gældfri basis (Enterprise Value) +/-
regulering til normaliseret arbejdskapital.

Ved closing af aftalen den 9. januar 2018 skal der betales DKK 37.3 mio. Det
resterende beløb på DKK 18.7 mio. er afhængigt af aftalte indtjeningsmål, og
forventes udbetalt over de næste tre år.

Købet finansieres ved træk på Columbus’ egne likvide midler.

Opkøbet forventes i 2018 at bidrage med en omsætning i niveauet DKK 51 mio. og
EBITDA i niveauet DKK 8 mio.

Overtagelsen sker med virkning fra 1. januar 2018.

Koncernens forventninger til omsætning og EBITDA for 2018 vil blive annonceret,
når årsrapporten for 2017 offentliggøres den 15. marts 2018.

Ib Kunøe Thomas Honoré
Bestyrelsesformand Koncernchef
Columbus A/S Columbus A/S
Kontakt for yderligere information
Koncernchef Thomas Honoré, T: +45 70 20 50 00.