Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Columbus M&A Activity 2016

Feb 1, 2016

3396_rns_2016-02-01_cedd0d2c-5823-4e8b-a9b7-3bea081fa238.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

Meddelelse nr. 1, 2016 – Columbus opkøber førende dansk cloud- og hostingvirksomhed
1. februar 2016
Columbus®
Once you know how...

Meddelelse nr. 1/2016

Columbus opkøber førende dansk cloud- og hostingvirksomhed

Columbus A/S har i dag indgået aftale om køb af SYSTEMHOSTING, en førende dansk virksomhed indenfor cloud, hosting og ERP-drift. Opkøbet styrker Columbus’ portefølje og position på det voksende marked for cloudløsninger.

Købet af SYSTEMHOSTING er i overensstemmelse med Columbus’ strategi om at styrke virksomhedens portefølje og dermed styrke selskabets globale position som innovativ løsningsleverandør.

"SYSTEMHOSTING tilbyder en suite af stærke cloudløsninger, som i kombination med Columbus’ løsninger og branchekendskab betyder, at vi kan være en endnu stærkere partner for kunder i den digitale transformation af deres forretning", siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.

Siden SYSTEMHOSTING blev stiftet i 2001 har virksomheden øget deres markedsandel og har i dag mere end 300 kunder. Virksomheden har 29 medarbejdere og havde i regnskabsåret 2014/2015 en omsætning på DKK 33,3 mio. og EBITDA på DKK 3,6 mio.

Ledelsen i SYSTEMHOSTING fortsætter i deres roller, og virksomheden vil fortsat operere under eget navn.

Købsprisen oplyses ikke.

Købet finansieres ved træk på Columbus’ egne likvide midler og kreditter.

Den bogførte egenkapital i det erhvervede selskab udgør ved indgåelse af aftalen ca. DKK 3,1 mio.

Columbus forventer, at opkøbet for de resterende 11 måneder vil bidrage med en omsætning i niveauet DKK 32 mio. og EBITDA i niveauet DKK 5 mio.

Forventningerne til årets omsætning og EBITDA for koncernen udmeldes sammen med årsrapporten, der offentliggøres den 17. marts 2016.

Overtagelsen sker med øjeblikkelig virkning.

Columbus Lautrupvang 6, DK-2750 Ballerup, Phone: +45 70 20 50 00 Fax: +45 70 25 07 01 www.columbusglobal.com CVR.: 13 22 83 45


Meddelelse nr. 1, 2016 – Columbus opkøber førende dansk cloud- og hostingvirksomhed 1. februar 2016

Columbus®

Once you know how...

Ib Kunøe
Bestyrelsesformand
Columbus A/S

Thomas Honoré
Koncernchef
Columbus A/S

Kontakt for yderligere information
Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00.

Columbus Lautrupvang 6, DK-2750 Ballerup, Phone: +45 70 20 50 00 Fax: +45 70 25 07 01 www.columbusglobal.com CVR.: 13 22 83 45