Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Columbus M&A Activity 2016

Feb 1, 2016

Preview isn't available for this file type.

Download source file
                          Meddelelse nr. 1/2016

Columbus A/S har i dag indgået aftale om køb af SYSTEMHOSTING, en førende dansk
virksomhed indenfor cloud, hosting og ERP-drift. Opkøbet styrker Columbus’
portefølje og position på det voksende marked for cloudløsninger.

Købet af SYSTEMHOSTING er i overensstemmelse med Columbus’ strategi om at
styrke virksomhedens portefølje og dermed styrke selskabets globale position
som innovativ løsningsleverandør.

”SYSTEMHOSTING tilbyder en suite af stærke cloudløsninger, som i kombination
med Columbus’ løsninger og branchekendskab betyder, at vi kan være en endnu
stærkere partner for kunder i den digitale transformation af deres forretning”,
siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.

Siden SYSTEMHOSTING blev stiftet i 2001 har virksomheden øget deres
markedsandel og har i dag mere end 300 kunder. Virksomheden har 29 medarbejdere
og havde i regnskabsåret 2014/2015 en omsætning på DKK 33,3 mio. og EBITDA på
DKK 3,6 mio.

Ledelsen i SYSTEMHOSTING fortsætter i deres roller, og virksomheden vil fortsat
operere under eget navn.

Købsprisen oplyses ikke.

Købet finansieres ved træk på Columbus’ egne likvide midler og kreditter.

Den bogførte egenkapital i det erhvervede selskab udgør ved indgåelse af
aftalen ca. DKK 3,1 mio.

Columbus forventer, at opkøbet for de resterende 11 måneder vil bidrage med en
omsætning i niveauet DKK 32 mio. og EBITDA i niveauet DKK 5 mio.

Forventningerne til årets omsætning og EBITDA for koncernen udmeldes sammen med
årsrapporten, der offentliggøres den 17. marts 2016.

Overtagelsen sker med øjeblikkelig virkning.

Ib Kunøe Thomas Honoré

Bestyrelsesformand Koncernchef

Columbus A/S Columbus A/S

Kontakt for yderligere information

Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00.