Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Columbus M&A Activity 2013

Apr 3, 2013

3396_iss_2013-04-03_d94d2c4d-8a22-4b7d-901c-38f64328be05.pdf

M&A Activity

Open in viewer

Opens in your device viewer

{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

Meddelelse nr. 10/2013

Columbus ophører med egne aktiviteter i Polen og indgår strategisk partnerskab

Columbus A/S ophører med egne aktiviteter i Polen. Det sker efter en proces, hvor Columbus nøje har undersøgt mulighederne for at restrukturere den polske forretning med henblik på at bevare den.

"Vi har besluttet at stoppe vores aktiviteter i Polen, da der ikke længere er potentiale for at drive profitabel forretning i vores eget regi. Vi har gjort en målrettet indsats for at håndtere denne udfordring optimalt i forhold til vores medarbejere, vores kunder og vores aktionærer," siger koncernchef Thomas Honoré, Columbus.

Ophøret af Columbus' aktiviteter i Polen vil ikke have indflydelse på den udmeldte forventning vedrørende omsætning og EBITDA for 2013.

Strategisk partnerskab med XPLUS

I forbindelse med ophøret af Columbus' aktiviteter i det polske datterselskab indgår Columbus et strategisk partnerskab med den polske konsulent- og it-virksomhed XPLUS. Det betyder, at XPLUS fremover vil være Columbus' foretrukne partner og franchisetager i Polen, og at Columbus vil være XPLUS' foretrukne partner i de lande, hvor Columbus er repræsenteret.

Columbus' nuværende kunder i Polen vil blive opfordret til at indlede et samarbejde med XPLUS eller med Columbus' datterselskab i Litauen.

Ifølge administrerende direktør i XPLUS, Karol Sudnik, vil det strategiske partnerskab være til gavn for begge virksomheder og for vores kunder.

"XPLUS har en meget stærk lokal tilstedeværelse i Polen, mens Columbus er et internationalt anerkendt brand. Det vil skabe positiv synergi, og jeg ser frem til samarbejdet", siger Karol Sudnik.

Ib Kunøe Thomas Honoré Bestyrelsesformand Koncernchef Columbus A/S Columbus A/S

Kontakt for yderligere information Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00.

Om Columbus

Columbus er den foretrukne forretningspartner for ambitiøse virksomheder inden for fødevare-, detail- og produktionsindustrierne. Vi har over 20 års erfaring med mere end 6.000 succesfulde business cases, og vi er meget stolte over at tilbyde vores kunder ekspertviden inden for vores tre industrier, effektive forretningsløsninger og global rækkevidde. Læs mere på www.columbusglobal.com

Om XPLUS

XPLUS er én af Polens største udbydere af software, management-systemer og konsulentrådgivning. XPLUS har solgt software og højt specialiserede services siden 2002, er Guldcertificeret Microsoft Partner og noteret på NewConnect Market, som er reguleret af Warszawas fondsbørs.

Læs mere på www.xplus.pl