AI assistant
Columbus — Interim / Quarterly Report 2016
Nov 2, 2016
3396_rns_2016-11-02_45930c2b-0d2c-46f2-8e7f-04941fdbaf3f.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Meddelelse nr. 29, 2016 - Periodemeddelelse for tredje kvartal 2016
2. november 2016
Columbus
Once you
know how...
Meddelelse nr. 29/2016
Periodemeddelelse for 3. kvartal 2016
Columbus leverer indtjeningsvækst¹
på 71%
Columbus leverer i årets første tre kvartaler en omsætningsvækst på 7% og vækst i EBITDA¹ på 71%. Stærk vækst i serviceforretningen driver fremgangen.
I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Columbus A/S hermed periodemeddelelse for perioden 1. januar – 30. september 2016 (9 måneder).
Stærk vækst drevet af serviceforretningen
Columbus har i årets tre første kvartaler i 2016 realiseret en omsætning på DKK 855 mio. (2015: DKK 800 mio.), svarende til en stigning på 7% i forhold til samme periode sidste år. EBITDA¹ er realiseret med DKK 87,6 mio. (2015: DKK 51,1 mio.), svarende til en stigning på 71% i forhold til samme periode sidste år.
Målt i lokal valuta steg omsætningen med 10%. Omsætningen er primært påvirket af den negative udvikling i GBP samt RUB i forhold til 2015.
Omsætningsvæksten er primært drevet af en solid vækst i serviceforretningen og akkvisitioner foretaget i 2015 og 2016. Columbus opkøbte i februar 2016 den danske konsulent- og hostingforretning SystemHosting A/S og i juli 2016 den amerikanske ERP-konsulentvirksomhed, CSG.
Stigningen i EBITDA er drevet af indtjeningsfremgang i serviceforretningen og af førnævnte akkvisitioner. Forbedringen i profitabiliteten skyldes fortsat forbedret udfaktureringsgrad i både Columbus Norge og USA.
Finansielle resultatindikatorer (KPI'er)
Columbus har i forbindelse med Columbus2020-strategien fastsat tre resultatindikatorer, der afspejler den strategiske retning. Resultatindikatorerne måler koncernens udvikling i relation til væsentlige succeskriterier om fremtidig vækst og værdiskabelse.
Resultatindikatorer:
1. Forbedre indtjeningen i serviceforretningen
Columbus' serviceforretning er den væsentligste omsætningskategori i koncernen. Columbus' målsætning er at forbedre produktiviteten og kvaliteten i serviceforretningen og dermed optimere leverancer, minimere risici og styre omkostninger. Resultatindikatoren "Service EBITDA" afspejler opnåelsen af denne målsætning.
I årets tre første kvartaler er service EBITDA steget fra DKK 17 mio. i 2015 til DKK 52 mio. i 2016, en stigning på DKK 35 mio. Den væsentligste årsag er en øget udfaktureringsgrad, som steg fra 54% til 58%. Stigningen kommer primært fra øget udfaktureringsgrad i USA og Norge, og sekundært fra effekten af akkvisitioner.
Columbus, Lautrupvang 6, DK-2750 Ballerup
Tel: +45 70 20 50 00, Fax: +45 70 25 07 01
www.columbusglobal.com, CVR.: 13 22 83 45
¹ EBITDA før aktiebaseret aflønning
Meddelelse nr. 29, 2016 – Periodemeddelelse for tredje kvartal 2016 – 2. november 2016

Udvikling i serviceomsætningen

Udvikling i service EBITDA

Udvikling i salg af Columbus Software
2. Skalering af Columbus Software salg
Columbus Software genererer høj indtjening, samtidig med at det skaber stor forretningsværdi for vores kunder. Columbus' målsætning er at øge salget af Columbus Software licenser, abonnementer og cloudløsninger.
I årets tre første kvartaler 2016 steg salget af Columbus Software med 2% i forhold til samme periode sidste år. Abonnementer steg med 4%, og der var et mindre fald i salget af softwarelicenser.
Det faldende licenssalg skyldes overordnet set, at den digitale markedsudvikling – og dermed den forventede cloudkonvertering – foregår i et hastigere tempo end først antaget. Ligeledes har Microsoft i oktober 2016 annonceret, at deres nye SW portefølje (Dynamics365) udelukkende tilbydes på lejevilkår (cloud), og ikke som hidtil som ejerlicenser ("perpetual licensing"). De nye vilkår medfører en indledningsvis tilbageholdenhed hos de virksomheder, der påtænker at udskifte eller opgradere deres forretningsapplikationer. Samtidig medfører de nye
licensregler en mindre omsætning ved salg af software, idet software ved cloudsalg indtægtsføres løbende hen over kundernes lejeperiode, i stedet for på salgs- og leveringstidspunktet. Når kunder lejer Microsoft Software, ønsker de også at leje Columbus Software i stedet for at købe, hvilket er med til at drive cloudkonverteringen af Columbus Software. Såfremt den realiserede cloudomsætning i årets tre første kvartaler havde været solgt på ejervilkår som tidligere ("perpetual licensing"), i stedet for lejevilkår (cloud), ville Columbus' softwareomsætning i årets første tre kvartaler være steget med ca 7%.
3. Vækst i tilbagevendende omsætning
Columbus arbejder målrettet på at øge andelen af tilbagevendende omsætning, idet det skaber større stabilitet i forretningen. Den tilbagevendende og forudsigelige omsætning består af Columbus Software abonnementer og tredjepartssoftwareabonnementer, cloudomsætning og Columbus Care-kontrakter.

Udvikling i konsulentforretningen
Meddelelse nr. 29, 2016 – Periodemeddelelse for tredje kvartal 2016 – 2. november 2016

Udvikling i tilbagevendende omsætning
Disse omsætningskategorier understøtter en positiv udvikling i kunderelationen, hvor Columbus med tiden indtager rollen som strategisk forretningspartner.
Tilbagevendende omsætning er steget med 8%, i al væsentlighed som følge af opkøbet af cloud- og hostingvirksomheden, SystemHosting, som Columbus købte i februar 2016. Andelen af tilbagevendende omsætning udgør 24% af den totale omsætning og er på samme niveau som sidste år. Udviklingen er som forventet.
Forventninger til 2016
Forventningerne til omsætning, EBITDA¹, Service EBITDA og udbytte for 2016 fastholdes:
- Omsætning i niveauet DKK 1,2 mia.
- EBITDA¹ i niveauet DKK 124 mio.
- Service EBITDA på DKK 84 mio.
- Udbytte på 10% af den nominelle aktiekapital
Forventningerne til Columbus Software reduceres fra DKK 105 mio. til niveauet DKK 95 mio. som følge af, at cloud-konverteringen går hurtigere end forventet.
Efterfølgende begivenheder
Der er efter balancedagen ikke indtruffet begivenheder eller transaktioner, der væsentligt påvirker selskabets finansielle stilling.
| DKK '000 | YTD 2016 | YTD 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Columbus Software licenser | 30.793 | 31.135 | 52.251 |
| Columbus Software abonnementer | 32.178 | 30.881 | 44.530 |
| Eksterne softwarelicenser | 61.655 | 66.919 | 107.525 |
| Eksterne softwareabonnementer | 136.126 | 131.482 | 184.524 |
| Konsulentydelser | 577.685 | 525.730 | 715.545 |
| Andet | 17.057 | 14.166 | 19.068 |
| Nettoomsætning | 855.494 | 800.313 | 1.123.443 |
| Resultat før afskrivninger og aktiebaseret aflønning (EBITDA¹) | 87.632 | 51.111 | 105.225 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | -3.399 | -944 | -1.362 |
| Resultat før afskrivninger (EBITDA) | 84.233 | 50.167 | 103.863 |
Ib Kunøe
Bestyrelsesformand
Columbus A/S
Thomas Honoré
Koncernchef
Columbus A/S
Kontakt for yderligere information
Koncernchef, Thomas Honoré tlf.: +45 70 20 50 00
1 EBITDA før aktiebaseret aflønning
Meddelelse nr. 29, 2016 - Periodemeddelelse for tredje kvartal 2016 - 2. november 2016

Columbus 2020
Columbus' Columbus2020 strategi - vejen til vækst
Med udgangspunkt i Columbus' styrkede position som følge af succesfuld eksekvering af Columbus15-strategien, lancerede koncernen i marts 2016 en vækststrategi. Strategien benævnes Columbus2020 og består af fire forbundne strategiske elementer.
Customer Success - Taking care of our customers for life
Columbus' grundlæggende mål er at tage sig af vores kunder for livet. Columbus ønsker at blive anerkendt som en strategisk samarbejdspartner, der bidrager til vores kunders succes ved at øge værdien af deres ERP-investering og støtte dem i den digitale transformation af deres forretning.
Dette betyder at Columbus vil intensivere fokus på at skabe en unik kundeoplevelse og øget tilfredshed fra kunden første gang møder Columbus til at levere unikke løsninger og service af høj kvalitet, strømlinet, projektlevering og support døgnet rundt.
Digital Leadership - Accelerate business innovation
Columbus ønsker at støtte vores kunder i den digitale transformation af deres forretning. Med Digital Leadership har Columbus to fokusområder. For det første vil Columbus fortsætte med at styrke vores førerposition indenfor ERP ved at investere i nye virksomheder, applikationer, metoder og forretningsprocesser, der optimerer og forbedrer implementeringen af ERP-løsninger. For det andet vil Columbus etablere en lederposition indenfor digital transformation. Mange virksomheder står overfor eller er i gang med at transformere deres forretning til at klare sig i den digitale økonomi. Columbus vil udvikle løsninger og services indenfor cloud, mobile, social, analytics og Internet of Things, der hjælper virksomheder med at drage fordel af de digitale muligheder.
Process Excellence - Quality in everything we do
I Columbus stræber vi efter at optimere og strømline vores forretningsdrift for at opnå stærk salgsekspertise og levere projekter, service og support af høj kvalitet til vores kunder. Vores mål er at skabe den bedste kundeoplevelse i branchen. Omdrejningspunktet er kvalitet i alt vi gør – fra den indledende kontakt med kunden over salg og design af løsningen til implementering og support. Dette betyder et intens fokus på at optimere og strømline vores processer på globalt plan.
Our People - Attract, develop and retain the best people
Columbus' største aktiv er medarbejderne og derfor er det afgørende at vi kan tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere i branchen. Vi ønsker at tiltrække højt kvalificerede mennesker ved at tilbyde kompetenceudvikling, udfordrende karrieremuligheder og attraktive arbejdsforhold. Columbus vil skabe en "kunde kultur", hvor det at overstige kundens forventninger sætter retningen i alt vi gør.
Det betyder at Columbus altid bestræber sig på at levere projekter til tiden, indenfor budgettet og til den højeste kvalitet.
Meddelelse nr. 29, 2016 – Periodemeddelelse for tredje kvartal 2016 – 2. november 2016
Indkomstopgørelse
| DKK '000 | YTD 2016 | YTD 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 855.495 | 800.313 | 1.123.443 |
| Eksterne projektomkostninger | -183.258 | -193.139 | -274.962 |
| Bruttoresultat | 672.237 | 607.174 | 848.481 |
| Personaleomkostninger før aktiebaseret aflønning | -468.738 | -452.212 | -606.755 |
| Andre eksterne omkostninger | -116.064 | -106.322 | -150.013 |
| Andre driftsindtægter | 546 | 2.494 | 13.549 |
| Andre driftsomkostninger | -349 | -23 | -37 |
| Resultat før afskrivninger og aktiebaseret aflønning (EBITDA1) | 87.632 | 51.111 | 105.225 |
| Aktiebaseret vederlæggelse | -3.399 | -944 | -1.362 |
| Resultat før afskrivninger (EBITDA) | 84.233 | 50.167 | 103.863 |
| Afskrivninger | -24.051 | -21.156 | -29.020 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 60.182 | 29.011 | 74.843 |
| Finansielle indtægter | 106 | 5.142 | 9.183 |
| Finansielle omkostninger | -1.396 | -230 | -626 |
| Resultat før skat | 58.892 | 33.923 | 83.400 |
Finansielle indtægter og omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger vedrører i al væsentlighed kursregulering af koncernmellemværender og monetære poster.
Meddelelse nr. 29, 2016 – Periodemeddelelse for tredje kvartal 2016 – 2. november 2016
Balance
| DKK '000 | YTD 2016 | YTD 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|
| AKTIVER | |||
| Goodwill | 379.687 | 314.390 | 319.249 |
| Øvrige immaterielle aktiver | 28.769 | 22.179 | 21.604 |
| Færdiggjorte udviklingsprojekter | 52.906 | 33.283 | 56.996 |
| Igangværende udviklingsprojekter | 12.210 | 21.089 | 2.065 |
| Øvrige materielle aktiver | 15.821 | 12.890 | 12.631 |
| Udskudte skatteaktiver | 17.592 | 14.245 | 18.951 |
| Langfristede aktiver i alt | 506.985 | 418.076 | 431.496 |
| Varebeholdninger | 328 | 517 | 1.303 |
| Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser | 113.700 | 134.228 | 141.710 |
| Igangværende arbejder for fremmed regning | 9.357 | 13.936 | 11.546 |
| Tilgodehavende selskabsskat | 1.552 | 6.043 | 333 |
| Udskudte skatteaktiver | 7.500 | 7.500 | 7.500 |
| Andre tilgodehavender | 13.240 | 10.320 | 12.058 |
| Periodeafgrænsningsposter | 8.063 | 6.518 | 9.542 |
| Tilgodehavender i alt | 153.412 | 178.545 | 182.689 |
| Likvide beholdninger | 73.152 | 40.802 | 82.294 |
| Kortfristede aktiver i alt | 226.892 | 219.864 | 266.285 |
| AKTIVER I ALT | 733.877 | 637.940 | 697.781 |
Meddelelse nr. 29, 2016 – Periodemeddelelse for tredje kvartal 2016 – 2. november 2016
Balance
| DKK '000 | YTD 2016 | YTD 2015 | 2015 |
|---|---|---|---|
| PASSIVER | |||
| Aktiekapital | 145.247 | 142.123 | 142.123 |
| Reserve for valutakursregulering | -14.585 | -8.279 | -11.006 |
| Overført resultat | 295.332 | 216.472 | 255.062 |
| Egenkapital tilhørende moderselskabets aktionærer | 425.994 | 350.316 | 386.179 |
| Egenkapital tilhørende minoritetsinteresser | 1.844 | 2.135 | 2.573 |
| Egenkapital i alt | 427.838 | 352.451 | 388.752 |
| Udskudte skatteforpligtelser | 6.436 | 421 | 6.454 |
| Hensatte forpligtelser | 19.652 | 21.440 | 13.876 |
| Langfristede forpligtelser i alt | 26.088 | 21.861 | 20.330 |
| Gæld til kreditinstitutter | 27.551 | 16.426 | 420 |
| Modtagne forudbetaling fra kunder | 32.150 | 31.862 | 43.374 |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 38.823 | 43.727 | 68.270 |
| Skyldig selskabsskat | 11.455 | 8.493 | 10.601 |
| Andre forpligtelser | 133.893 | 138.626 | 138.723 |
| Periodeafgrænsningsposter | 36.079 | 24.494 | 27.311 |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 279.951 | 263.628 | 288.699 |
| Forpligtelser | 306.039 | 285.489 | 309.029 |
| PASSIVER I ALT | 733.877 | 637.940 | 697.781 |
Meddelelse nr. 29, 2016 – Periodemeddelelse for tredje kvartal 2016 – 2. november 2016
Segmentoplysninger
Koncernens interne rapportering til moderselskabets bestyrelse, til understøttelse af dennes beslutninger om fordeling af ressourcer og vurdering af segmenternes resultater, er baseret på følgende inddeling af driftssegmenter:
| Strategiske forretningsområder | Beskrivelse | Geografisk segment |
|---|---|---|
| ISV (Independent Software Vendor) | Udvikling og salg af software indenfor Columbus' tre brancheløsninger: Detail, Fødevarer og Produktion. | Ingen opdeling |
| Konsulentforretning | Salg, implementering og service af standard forretningssystemer. | Vesteuropa, Østeuropa & Nordamerika |
Oplysninger om koncernens segmenter er angivet nedenfor.
| DKK '000 | ISV | Konsulentforretning | Moderselskab/Elimineringer | I alt | ||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Vesteuropa | Østeuropa | Nordamerika | ||||
| YTD 2016 | ||||||
| Columbus Software licenser | 25.080 | 10.605 | 1.774 | 2.910 | -9.576 | 30.793 |
| Columbus Software abonnementer | 27.521 | 10.126 | 907 | 5.091 | -11.467 | 32.178 |
| Eksterne softwarelicenser | 0 | 18.833 | 6.466 | 36.806 | -450 | 61.655 |
| Eksterne softwareabonnementer | 0 | 48.066 | 15.102 | 73.758 | -800 | 136.126 |
| Konsulentydelser | 10.485 | 334.306 | 65.549 | 186.941 | -19.596 | 577.685 |
| Andet | 850 | 7.852 | 1.300 | 6.833 | 223 | 17.058 |
| Nettoomsætning | 63.936 | 429.788 | 91.098 | 312.339 | -41.666 | 855.495 |
| Bruttoresultat | 56.283 | 326.277 | 70.294 | 205.716 | 13.667 | 672.237 |
| Resultat før afskrivninger (EBITDA) | 30.431 | 59.537 | 6.285 | 18.395 | -30.415 | 84.233 |
| DKK '000 | ISV | Konsulentforretning | Moderselskab/Elimineringer | I alt | ||
| --- | --- | --- | --- | --- | --- | --- |
| Vesteuropa | Østeuropa | Nordamerika | ||||
| YTD 2015 | ||||||
| Columbus Software licenser | 22.766 | 10.689 | 2.484 | 4.597 | -9.401 | 31.135 |
| Columbus Software abonnementer | 24.651 | 9.027 | 808 | 3.950 | -7.555 | 30.881 |
| Eksterne softwarelicenser | 0 | 23.319 | 10.739 | 32.836 | 25 | 66.919 |
| Eksterne softwareabonnementer | -128 | 49.585 | 16.489 | 65.723 | -187 | 131.482 |
| Konsulentydelser | 12.318 | 291.574 | 67.931 | 166.491 | -12.584 | 525.730 |
| Andet | 463 | 5.771 | 1.360 | 6.487 | 85 | 14.166 |
| Nettoomsætning | 60.070 | 389.965 | 99.811 | 280.084 | -29.617 | 800.313 |
| Bruttoresultat | 52.061 | 293.284 | 72.695 | 177.415 | 11.719 | 607.174 |
| Resultat før afskrivninger (EBITDA) | 28.247 | 30.159 | 5.673 | 7.194 | -21.106 | 50.167 |