Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Columbus AGM Information 2013

Mar 21, 2013

Preview isn't available for this file type.

Download source file
                          Meddelelse nr. 7/2013

I henhold til vedtægternes pkt. 8.3 indkaldes til ordinær generalforsamling i
Columbus A/S

                  Torsdag den 25. april 2013 kl. 10.00

hos Columbus, Lautrupvang 6, 2750 Ballerup, med følgende dagsorden:

  1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  2. Forelæggelse og godkendelse af årsrapport.
  3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold
    til den godkendte årsrapport.
  4. Forslag fra bestyrelsen om ændring af bemyndigelser i vedtægternes pkt. 5.
  5. Forslag fra bestyrelsen om, at generalforsamlingen bemyndiger be­styrelsen
    til i et tidsrum af 18 måneder fra generalforsamlingens da­to til selskabet
    at erhverve indtil 10% af selskabets aktiekapital mod et vederlag, der ikke
    må afvige mere end 10% i opad eller nedadgående retning fra den senest
    forud for erhvervelsen noterede købekurs for aktierne på NASDAQ OMX
    Copenhagen A/S.
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
    1. Bestyrelsen foreslår genvalg af bestyrelsesmedlemmerne Ib Kunøe, Jørgen
      Cadovius, Sven Madsen, Ulla Krossteig og Peter Skov Hansen. For
      oplysning om de enkelte bestyrelsesmedlemmers ledelseshverv henvises til
      årsrapporten for 2012.
  7. Valg af én eller to statsautoriserede revisorer
    1. Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret
      Revisionsaktieselskab (CVR-nr. 24 21 37 14) som selskabets revisor.
  8. Eventuelt

Uddybning af de enkelte dagsordenspunkter

Ad. pkt. 2:

Bestyrelsen anbefaler, at årsrapporten godkendes.

Ad. pkt. 3:

Bestyrelsen anbefaler, at årets resultat overføres til næste år i
overensstemmelse med det i årsrapporten indeholdte forslag.

Ad. pkt. 4:

Bestyrelsen anbefaler, at forslaget om at ændre bemyndigelser i vedtægternes
pkt. 5.1 og 5.4, vedtages.

I forbindelse med forslaget foreslås selskabets vedtægters pkt. 5.1 ændret til
følgende:

"5.1

Selskabets bestyrelse er indtil den 25. april 2018 bemyndiget til ad en el­ler
flere gange at udstede warrants til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i
selskabet og datterselskaber med indtil nominelt kr. 10.000.000. Warrants skal
give ret til at tegne aktier til mar­kedskursen på tidspunktet for tildelingen
af tegningsretterne.”

Og pkt. 5.4 foreslås ændret til følgende:

”5.4

Bestyrelsen er bemyndiget til i perioden til og med den 25. april 2018 at
forhøje selskabets aktiekapital ad en eller flere gange med indtil i alt nom.
kr. 23.695.833 ved kontant indbetaling i forbindelse med udnyttelsen af
warrants. Selskabets aktionærer skal ikke have fortegningsret til aktier, der
udstedes ved udnyttelse af udstedte warrants.”

Ad. pkt. 5

Bestyrelsen anbefaler, at forslaget vedtages.

Ad. pkt. 6

Bestyrelse foreslår, at følgende vælges til selskabets bestyrelse:

Ib Kunøe

Jørgen Cadovius

Sven Madsen

Ulla Krossteig

Peter Skov Hansen

Ad. pkt. 9

Bestyrelsen foreslår at selskabets nuværende revisor genvælges.

Vedtagelseskrav

Vedtagelse af de under dagsordenens pkt. 2, 3, 5, 6, og 7 og stillede forslag
kræver simpelt flertal.

Vedtagelse af det under dagsordenens pkt. 4 stillede forslag kræver, at
forslaget tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af
den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Registreringsdato:

Registreringsdatoen er torsdag den 18. april 2013, kl. 23.59.

Kun aktionærer, der besidder aktier i selskabet ved udløb af
registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen.
De aktier, den enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på
baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt
meddelelse om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel
i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst
adgangskort som beskrevet nedenfor.

Procedurer for at kunne deltage i og afgive stemme på selskabets
generalforsamling:

Rekvirering af adgangskort:

Rekvirering af adgangskort kan ske elektronisk på selskabets hjemmeside
www.columbusglobal.com > Investor, via fremsendelse af tilmeldingsblanket til
Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte (evt. pr. fax 4546 0998), ved
skriftlig henvendelse til selskabet på Lautrupvang 6, 2750 Ballerup (evt. pr.
fax 7020 0701) eller via e-mail til [email protected]. Tilmelding skal
være Computershare A/S eller selskabet i hænde senest fredag den 19. april
2013.

Fuldmagtsafgivelse:

Fuldmagtsblanket kan downloades fra www.columbusit.com > Investor og sendes i
udfyldt og underskrevet stand til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte
(evt. pr. fax 4546 0998). Fuldmagtsblanket skal være Computershare A/S i hænde
senest fredag den 19. april 2013.

Brevstemme:

Aktionærer kan tillige stemme skriftligt ved brev. Brevstemmeblanket kan
downloades fra www.columbusglobal.com > Investor og sendes i udfyldt og
underskrevet stand til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte (evt. pr.
fax 4546 0998). Brevstemme skal være

Computershare A/S i hænde senest den 24. april 2013 kl. 12.00. Modtagne
brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.

Øvrigt:

Aktionærer kan ved skriftlig henvendelse til selskabet stille spørgsmål til
dagsordenen.

Aktionærer kan udnytte deres finansielle rettigheder gennem Nordea A/S, der af
selskabet er udpeget som kontoførende pengeinstitut.

Oplysninger fra selskabet

Følgende oplysninger vil være tilgængelige for aktionærerne på selskabets
hjemmeside www.columbusit.com > Investor fra senest onsdag den 3. april 2013:

• Denne indkaldelse, der indeholder fuldstændige forslag

• Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen

• De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder den
reviderede årsrapport for 2012

• Formularer, der skal anvendes ved tilmelding, stemmeafgivelse ved
fuldmagt eller brev

Columbus A/S har ved indkaldelsen til generalforsamlingen en aktiekapital på
nominelt DKK 132.174.366,25, svarende til 105.739.493 aktier på nominelt DKK
1,25. Hver aktie på nominelt DKK 1,25 giver 1 stemme.

                      Ballerup, den 21. marts 2013

                      Bestyrelsen for Columbus A/S